Landsskatteretskendelse vedr. Kurs på gældsbrev
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Kurs på gældsbrev
Klagen vedrører kurs på gældsbrev.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har fastsat
kurs på gældsbrev til 100, selvangivet til 91.Forhøjelse 1.382.450 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren solgte den 1. januar
2002 ejendomme beliggende X, til B Bank A/S. Købesummen
udgjorde 20 mio. kr., der
skulle erlægges med 5 mio. kr. kontant og 15 mio. kr. ved udstedelse af et
gældsbrev.
Af gældsbrevet fremgår, at
det skal forrentes og afdrages fra 1. januar 2002 med en fast årlig ydelse på
9,33 % af hovedstolen, hvoraf 7 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld
er rente, medens resten er afdrag. Ydelsen betales kvartalsvis hver den 11.
marts, 11. juni, 11. september og 11.
december med 349.875 kr.
Første gang den 11. marts 2002 betales 264.563,01 kr., som udgør
forholdsmæssig ydelse for det
indtil da forløbne tidsrum.
Gældsbrevet blev af debitor
opsagt og indfriet i marts 2003, da renten var faldet yderligere siden
udstedelsen af gældsbrevet. Gældsbrevet blev indfriet til kurs 100.
Klageren har selvangivet
kursen til 91 ved opgørelsen af fortjenesten ved salget af ejendommene. Der
er
herefter beregnet et kursnedslag på 1.350.000 kr.
Læs alt
Skatteankenævnets afgørelse
Ved afståelse af fast ejendom
skal køber og sælger i aftalen eller på anden skriftlig måde foretage en
fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger,
ejerbolig m.v., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5.
Ifølge
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, skal salgssummer for aktiver
omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven
omregnes til kontantværdi, der beregnes ved at den kontante del af
salgssummen
lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på
afståelsestidspunktet.
Den kontantomregnede
afståelsessum er undergivet skattemyndighedernes prøvelse, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 6.
I denne sag har køber og
sælger ikke aftalt en kontantomregnet afståelsessum. Det er alene den
nominelle afståelsessum, der
er fastlagt i aftalen.
Skatteankenævnet har anført,
at der ikke er grundlag for at fastslå, at skatteforvaltningen, ved at
ansætte
kursen på gældsbrevet til 100, er gået ud over rammerne for det skøn, som det
tilkommer dem, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og da
klageren
ikke har godtgjort, at skønnet hviler på et urigtigt grundlag eller fører til
et urimeligt resultat, har skatteankenævnet ikke tilsidesat skønnet.
Der er herved henset til, at
omregningen til kontantværdi ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulære
1998-32, pkt. 3.4, sker efter kursværdien på overdragelsestidspunktet.
Cirkulæret anviser vedrørende kontantomregning af ”andre lån”, at
værdiansættelsen skal ske efter et skøn under hensyntagen til de konkret
foreliggende omstændigheder. ”Andre lån” er lån, som ikke er
baseret på
børsnoterede obligationer, eller er omsættelige på andet egentligt marked end
en fondsbørs.
Ved skønnet skal der henses
til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed, herunder eventuel
pantesikkerhed og kaution samt skyldnerens formodede betalingsevne. Efter
omstændighederne vil indhentede erklæringer fra sagkyndige kunne tillægges
betydning.
Told- og Skattestyrelsens
vejledende meddelelser for kursfastsættelse af private pantebreve for 1.
kvartal 2002 anviser, at værdiansættelsen skal ske under hensyntagen til
konkrete forhold. Der er i meddelelsen ingen særlig metode for
værdiansættelse
af et gældsbrev, der opstår ved overdragelse af fast ejendom, men uden pant i
ejendommen.
Skatteankenævnet finder ikke,
at ligningsvejledningens anvisninger er fraveget, idet ToldSkats
tabelmateriale alene er
vejledende og meddelelsen ikke angiver kursfastsættelse for denne type
gældsbreve.
Kursfastsættelsen er herefter
fastsat ud fra følgende forhold:
- B Bank A/S som debitor i
gældsbrevet har en særlig sikker betalingsevne, når der henses til
bankens regnskaber og kravene
til at drive pengeinstitutvirksomhed.
- Markedsrenten for
pantebreve var tilsvarende renten på gældsbrevet på udstedelsestidspunktet.
- Alternativ placering af
summen med samme forrentning uden risiko for kurstab var ikke mulig på
udstedelsestidspunktet.
- Gældsbrevet er udstedt med
B Bank A/S som debitor uden pant i fast ejendom eller andre aktiver.
- Det er i gældsbrevet ikke
anført, at kreditor må tåle et eventuelt debitorskifte.
- Et 20-årigt obligationslån
med 7 % i rente kunne ikke stiftes i januar 2002, da kursen på obligationerne
var 101,55.
Skatteankenævnet har
fastholdt skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter kursen på gældsbrevet er
ansat til 100.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
påstået, at skattemyndighederne er bundet af de retningslinjer, der er
udstedt
af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-32, herunder
fortolkningen i Ligningsvejledningen, afsnit E.C.1.2.1, hvorved
kursfastsættelsen af det private pantebrev skal ske med udgangspunkt i TfS
2002, 217 pkt. 2, SKM2002.30TSS om overdragelsessummer for fast ejendom.
Det fremgår direkte af
Ligningsvejledningen, at Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-21 ikke er
bindende for skatteyder, hvor man modsætningsvis må slutte, at dette er
bindende for de skatteansættende myndigheder, da disse er udstedt af en
overordnet myndighed. At cirkulære 1998-21 ikke er bindende for skatteyder,
siger sig selv, idet cirkulærer, vejledninger og tjenestebefalinger kun kan
henvende sig til underordnede myndigheder, hvorved disse ikke har selvstændig
retsvirkning over for borgere.
Med henvisning til
Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.C.1.2.1, skal det hermed gøres gældende,
at
de skatteansættende myndigheder må være bundet af Ligningsvejledningens
henvisning til, at retningslinjerne ikke er bindende for skatteyder, således
at
såvel skatteyderne som skattemyndighederne bør kunne indrette sig i tillid
til
Ligningsvejledningen – særligt, hvor der savnes relevante
fortolkningsbidrag.
Sammenhold hermed også de af Told- og Skattestyrelsen offentliggjorte
”processuelle
regler på toldskat-området 2002”, særlig punkt E.1. vedrørende
princippet om
lovmæssig forvaltning – praksisændringer, hvor der bl.a. anføres,
”at med
dommen i UfR 1983.8 H er det fastslået, at ligningsmyndighedernes overordnede
generelle praksis alene kan skærpes med fremtidig virkning. En sådan
skærpelse
kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor skærpelsen offentliggøres på
relevant måde for eksempel ved en meddelelse eller ved udsendelse af et
cirkulære, herunder et cirkulære, der ændrer hidtidigt cirkulære, jf. TfS
1993,
345 VLD og TfS 1996, 656 VLS eller ved en skærpet formulering i
Ligningsvejledningen.”
Endvidere henvises til det
samme sted anførte, hvorefter ”en generel overordnet praksis alene kan
skærpes
med fremtidig virkning, hvilket er ensbetydende med, at borgere/virksomheder
som udgangspunkt kan støtte ret på en forventning om, at en entydig og
forbeholdsløs formulering i
cirkulære og
Ligningsvejledningen indtil videre er udtryk for myndighedernes generelle
praksis”.
Repræsentanten har bemærket,
at Ligningsvejledningen, afsnit E.C.1.2.1, ikke har ændret ordlyd, hvorved
der
siden 1999 og indtil i dag ikke er sket en skærpet formulering i
Ligningsvejledningen. Hertil skal det bemærkes, at Y Kommune er af den
opfattelse, at afgørelsen af 5. april 2000 fra Landsskatteretten (TfS 2000,
527) skal fortolkes således, at de lokale skattemyndigheder ikke
længere er bundet af Told- og
Skattestyrelsens udarbejdede tabelmateriale, hvilket efter repræsentantens
opfattelse er en fejlfortolkning af afgørelsen, idet afgørelsen bygger på
manglende
hjemmelsgrundlag, hvorved
borgeren ikke kan være bundet af cirkulæret udstedt af Ligningsrådet,
hvorimod
de underordnede myndigheder stadig vil være bundet indtil cirkulæret ændres,
eller der sker en skærpet formulering i ligningsvejledningen.
Endvidere viser afgørelsen af
5. april 2000 klart, at det er myndighedernes opfattelse, at fastsættelsen af
kursen ved kontantværdiansættelse skal ske i overensstemmelse med Told- og
Skattestyrelsens kvartalsvis udarbejdede tabelmateriale. Afgørelsen af 5.
april
2000 udelukker således ikke, at en borger i et vist omfang vil kunne støtte
ret
på indholdet af en administrativ forskrift, der kun henvender sig til
myndighederne, jf. dommen UfR 1965, s. 399 H.
Repræsentanten har gjort
opmærksom på, at selv om der ofte vil være tvivl om, i hvilket omfang et
cirkulære er henholdsvis bindende eller vejledende, vil de relevante
myndigheder i praksis som
hovedregel rette sig efter
det, hvorved praksis på dette område er meget begrænset. Der kan dog som en
afledningseffekt blive tale om en selvstændig bindende virkning af et
cirkulære, nemlig i det omfang det må lægges til grund, at indholdet af et
cirkulære ikke kan fraviges til ugunst for borgerne. Det vil være en klar
fravigelse til ugunst for klageren, hvis han som borger ikke kan støtte ret
på
et cirkulære, som er udstedt af en overordnet myndighed til en underordnet
myndighed, især når det også af ligningsvejledningen fremgår, at
”Retningslinierne er ikke bindende for skatteyder”,
hvorefter man modsætningsvis
må træffe den konklusion, at cirkulæret må være bindende for de
skatteansættende
myndigheder.
Repræsentanten har
efterfølgende anført, at selve kursen på gældsbrevet ikke er omfattet af
klagen, bl.a. fordi der ikke er angivet nogen løbetid i gældsbrevet. Der er
således ikke muligt præcist at
angive en kurs på
gældsbrevet. Klagerens revisor havde skønnet en løbetid på 3 år og var derfor
kommet frem til kurs 91.
Repræsentanten har henvist
til et retsforlig ved Østre Landsret af 11. august 2003. Sagsøgers advokat
gjorde i sin stævning gældende, at borgere/virksomheder som udgangspunkt kan
støtte ret på en forventning om, at en entydig og forbeholdsløs formulering i
cirkulære og Ligningsvejledning indtil videre er udtryk for myndighedernes
generelle praksis.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af TSS-cirkulære
nr. 32 af 19. november 1998 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer
efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, at der er tale om
en
anvisning, hvor Ligningsrådet har fastsat vejledende retningslinjer for
omregning af overdragelsessummer til kontantværdi, ligesom det præciseres, at
de anførte retningslinjer udelukkende er af
vejledende karakter, idet
også individuelle forhold skal indgå i vurderingen af en fordrings
handelsværdi.
Det fremgår endvidere af
Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.C.1.2.1, at Ligningsrådet i TSS-cirkulære
1998-32 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter
afskrivningsloven, ligningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven har
fastsat
vejledende retningslinjer for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, og at
disse retningslinjer ikke er bindende for skatteyder.
Landsskatteretten
finder, at Ligningsvejledningens formulering ikke er til hinder for, at
skatte-myndighederne efter en individuel vurdering fastsætter en kurs på det
omhandlede gældsbrev. Retten har herved lagt vægt på, at der såvel i
cirkulæret
som i Ligningsvejledningen er angivet, at der alene er tale om vejledende
retningslinjer, der efter rettens opfattelse må forstås som gældende for
såvel
skatteyder som skattemyndighederne. Værdiansættelse kan således ske efter et
skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Ved
skønnet
skal der henses til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed. Da kursen
på
det omhandlede gældsbrevet ikke er omfattet af klagen, stadfæstes
skatteankenævnets afgørelse derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for at henvise en sag om Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst til behandling ved landsretten som første instans er opfyldt Domsdatabasen · 14. februar 2023
- Sagen angår værdiansættelse af en en ejendom, som er overdraget inden for familiekredsen Domsdatabasen · 23. juni 2021
- Sagen hjemvises til behandling hos SKAT med henblik på fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 Domsdatabasen · 22. august 2012
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 11. juli 2000
- Køberet - virksomhedssalg - succession - opsparet overskud - latent skat - bonus Retsinformation · 13. december 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. Anskaffelsessum for ejendom Retsinformation · 6. marts 2007
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Stadfæstet, at et lån ydet i forbindelse med et generationsskifte var i strid med selskabslovens regler om selvfinansiering. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. juli 2020
- Landsskatteretskendelse af 16. august 2002 vedr. Lån optaget hos mindreårig datter Retsinformation · 11. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for renteudgifter Retsinformation · 27. juli 2009
- Sale and lease back-arrangement Retsinformation · 8. juni 2000
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008