Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Kurs på gældsbrev

KEN nr 11235 af 06/04/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Kurs på gældsbrev

Klagen vedrører kurs på gældsbrev.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har fastsat

kurs på gældsbrev til 100, selvangivet til 91.Forhøjelse 1.382.450 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren solgte den 1. januar

2002 ejendomme beliggende X, til B Bank A/S. Købesummen

udgjorde 20 mio. kr., der

skulle erlægges med 5 mio. kr. kontant og 15 mio. kr. ved udstedelse af et

gældsbrev.

Af gældsbrevet fremgår, at

det skal forrentes og afdrages fra 1. januar 2002 med en fast årlig ydelse på

9,33 % af hovedstolen, hvoraf 7 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld

er rente, medens resten er afdrag. Ydelsen betales kvartalsvis hver den 11.

marts, 11. juni, 11. september og 11.

december med 349.875 kr.

Første gang den 11. marts 2002 betales 264.563,01 kr., som udgør

forholdsmæssig ydelse for det

indtil da forløbne tidsrum.

Gældsbrevet blev af debitor

opsagt og indfriet i marts 2003, da renten var faldet yderligere siden

udstedelsen af gældsbrevet. Gældsbrevet blev indfriet til kurs 100.

Klageren har selvangivet

kursen til 91 ved opgørelsen af fortjenesten ved salget af ejendommene. Der

er

herefter beregnet et kursnedslag på 1.350.000 kr.

Læs alt

Skatteankenævnets afgørelse

Ved afståelse af fast ejendom

skal køber og sælger i aftalen eller på anden skriftlig måde foretage en

fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger,

ejerbolig m.v., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5.

Ifølge

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, skal salgssummer for aktiver

omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven

omregnes til kontantværdi, der beregnes ved at den kontante del af

salgssummen

lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på

afståelsestidspunktet.

Den kontantomregnede

afståelsessum er undergivet skattemyndighedernes prøvelse, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 6.

I denne sag har køber og

sælger ikke aftalt en kontantomregnet afståelsessum. Det er alene den

nominelle afståelsessum, der

er fastlagt i aftalen.

Skatteankenævnet har anført,

at der ikke er grundlag for at fastslå, at skatteforvaltningen, ved at

ansætte

kursen på gældsbrevet til 100, er gået ud over rammerne for det skøn, som det

tilkommer dem, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og da

klageren

ikke har godtgjort, at skønnet hviler på et urigtigt grundlag eller fører til

et urimeligt resultat, har skatteankenævnet ikke tilsidesat skønnet.

Der er herved henset til, at

omregningen til kontantværdi ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulære

1998-32, pkt. 3.4, sker efter kursværdien på overdragelsestidspunktet.

Cirkulæret anviser vedrørende kontantomregning af ”andre lån”, at

værdiansættelsen skal ske efter et skøn under hensyntagen til de konkret

foreliggende omstændigheder. ”Andre lån” er lån, som ikke er

baseret på

børsnoterede obligationer, eller er omsættelige på andet egentligt marked end

en fondsbørs.

Ved skønnet skal der henses

til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed, herunder eventuel

pantesikkerhed og kaution samt skyldnerens formodede betalingsevne. Efter

omstændighederne vil indhentede erklæringer fra sagkyndige kunne tillægges

betydning.

Told- og Skattestyrelsens

vejledende meddelelser for kursfastsættelse af private pantebreve for 1.

kvartal 2002 anviser, at værdiansættelsen skal ske under hensyntagen til

konkrete forhold. Der er i meddelelsen ingen særlig metode for

værdiansættelse

af et gældsbrev, der opstår ved overdragelse af fast ejendom, men uden pant i

ejendommen.

Skatteankenævnet finder ikke,

at ligningsvejledningens anvisninger er fraveget, idet ToldSkats

tabelmateriale alene er

vejledende og meddelelsen ikke angiver kursfastsættelse for denne type

gældsbreve.

Kursfastsættelsen er herefter

fastsat ud fra følgende forhold:

- B Bank A/S som debitor i

gældsbrevet har en særlig sikker betalingsevne, når der henses til

bankens regnskaber og kravene

til at drive pengeinstitutvirksomhed.

- Markedsrenten for

pantebreve var tilsvarende renten på gældsbrevet på udstedelsestidspunktet.

- Alternativ placering af

summen med samme forrentning uden risiko for kurstab var ikke mulig på

udstedelsestidspunktet.

- Gældsbrevet er udstedt med

B Bank A/S som debitor uden pant i fast ejendom eller andre aktiver.

- Det er i gældsbrevet ikke

anført, at kreditor må tåle et eventuelt debitorskifte.

- Et 20-årigt obligationslån

med 7 % i rente kunne ikke stiftes i januar 2002, da kursen på obligationerne

var 101,55.

Skatteankenævnet har

fastholdt skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter kursen på gældsbrevet er

ansat til 100.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

påstået, at skattemyndighederne er bundet af de retningslinjer, der er

udstedt

af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-32, herunder

fortolkningen i Ligningsvejledningen, afsnit E.C.1.2.1, hvorved

kursfastsættelsen af det private pantebrev skal ske med udgangspunkt i TfS

2002, 217 pkt. 2, SKM2002.30TSS om overdragelsessummer for fast ejendom.

Det fremgår direkte af

Ligningsvejledningen, at Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-21 ikke er

bindende for skatteyder, hvor man modsætningsvis må slutte, at dette er

bindende for de skatteansættende myndigheder, da disse er udstedt af en

overordnet myndighed. At cirkulære 1998-21 ikke er bindende for skatteyder,

siger sig selv, idet cirkulærer, vejledninger og tjenestebefalinger kun kan

henvende sig til underordnede myndigheder, hvorved disse ikke har selvstændig

retsvirkning over for borgere.

Med henvisning til

Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.C.1.2.1, skal det hermed gøres gældende,

at

de skatteansættende myndigheder må være bundet af Ligningsvejledningens

henvisning til, at retningslinjerne ikke er bindende for skatteyder, således

at

såvel skatteyderne som skattemyndighederne bør kunne indrette sig i tillid

til

Ligningsvejledningen – særligt, hvor der savnes relevante

fortolkningsbidrag.

Sammenhold hermed også de af Told- og Skattestyrelsen offentliggjorte

”processuelle

regler på toldskat-området 2002”, særlig punkt E.1. vedrørende

princippet om

lovmæssig forvaltning – praksisændringer, hvor der bl.a. anføres,

”at med

dommen i UfR 1983.8 H er det fastslået, at ligningsmyndighedernes overordnede

generelle praksis alene kan skærpes med fremtidig virkning. En sådan

skærpelse

kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor skærpelsen offentliggøres på

relevant måde for eksempel ved en meddelelse eller ved udsendelse af et

cirkulære, herunder et cirkulære, der ændrer hidtidigt cirkulære, jf. TfS

1993,

345 VLD og TfS 1996, 656 VLS eller ved en skærpet formulering i

Ligningsvejledningen.”

Endvidere henvises til det

samme sted anførte, hvorefter ”en generel overordnet praksis alene kan

skærpes

med fremtidig virkning, hvilket er ensbetydende med, at borgere/virksomheder

som udgangspunkt kan støtte ret på en forventning om, at en entydig og

forbeholdsløs formulering i

cirkulære og

Ligningsvejledningen indtil videre er udtryk for myndighedernes generelle

praksis”.

Repræsentanten har bemærket,

at Ligningsvejledningen, afsnit E.C.1.2.1, ikke har ændret ordlyd, hvorved

der

siden 1999 og indtil i dag ikke er sket en skærpet formulering i

Ligningsvejledningen. Hertil skal det bemærkes, at Y Kommune er af den

opfattelse, at afgørelsen af 5. april 2000 fra Landsskatteretten (TfS 2000,

527) skal fortolkes således, at de lokale skattemyndigheder ikke

længere er bundet af Told- og

Skattestyrelsens udarbejdede tabelmateriale, hvilket efter repræsentantens

opfattelse er en fejlfortolkning af afgørelsen, idet afgørelsen bygger på

manglende

hjemmelsgrundlag, hvorved

borgeren ikke kan være bundet af cirkulæret udstedt af Ligningsrådet,

hvorimod

de underordnede myndigheder stadig vil være bundet indtil cirkulæret ændres,

eller der sker en skærpet formulering i ligningsvejledningen.

Endvidere viser afgørelsen af

5. april 2000 klart, at det er myndighedernes opfattelse, at fastsættelsen af

kursen ved kontantværdiansættelse skal ske i overensstemmelse med Told- og

Skattestyrelsens kvartalsvis udarbejdede tabelmateriale. Afgørelsen af 5.

april

2000 udelukker således ikke, at en borger i et vist omfang vil kunne støtte

ret

på indholdet af en administrativ forskrift, der kun henvender sig til

myndighederne, jf. dommen UfR 1965, s. 399 H.

Repræsentanten har gjort

opmærksom på, at selv om der ofte vil være tvivl om, i hvilket omfang et

cirkulære er henholdsvis bindende eller vejledende, vil de relevante

myndigheder i praksis som

hovedregel rette sig efter

det, hvorved praksis på dette område er meget begrænset. Der kan dog som en

afledningseffekt blive tale om en selvstændig bindende virkning af et

cirkulære, nemlig i det omfang det må lægges til grund, at indholdet af et

cirkulære ikke kan fraviges til ugunst for borgerne. Det vil være en klar

fravigelse til ugunst for klageren, hvis han som borger ikke kan støtte ret

på

et cirkulære, som er udstedt af en overordnet myndighed til en underordnet

myndighed, især når det også af ligningsvejledningen fremgår, at

”Retningslinierne er ikke bindende for skatteyder”,

hvorefter man modsætningsvis

må træffe den konklusion, at cirkulæret må være bindende for de

skatteansættende

myndigheder.

Repræsentanten har

efterfølgende anført, at selve kursen på gældsbrevet ikke er omfattet af

klagen, bl.a. fordi der ikke er angivet nogen løbetid i gældsbrevet. Der er

således ikke muligt præcist at

angive en kurs på

gældsbrevet. Klagerens revisor havde skønnet en løbetid på 3 år og var derfor

kommet frem til kurs 91.

Repræsentanten har henvist

til et retsforlig ved Østre Landsret af 11. august 2003. Sagsøgers advokat

gjorde i sin stævning gældende, at borgere/virksomheder som udgangspunkt kan

støtte ret på en forventning om, at en entydig og forbeholdsløs formulering i

cirkulære og Ligningsvejledning indtil videre er udtryk for myndighedernes

generelle praksis.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af TSS-cirkulære

nr. 32 af 19. november 1998 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer

efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, at der er tale om

en

anvisning, hvor Ligningsrådet har fastsat vejledende retningslinjer for

omregning af overdragelsessummer til kontantværdi, ligesom det præciseres, at

de anførte retningslinjer udelukkende er af

vejledende karakter, idet

også individuelle forhold skal indgå i vurderingen af en fordrings

handelsværdi.

Det fremgår endvidere af

Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.C.1.2.1, at Ligningsrådet i TSS-cirkulære

1998-32 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter

afskrivningsloven, ligningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven har

fastsat

vejledende retningslinjer for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, og at

disse retningslinjer ikke er bindende for skatteyder.

Landsskatteretten

finder, at Ligningsvejledningens formulering ikke er til hinder for, at

skatte-myndighederne efter en individuel vurdering fastsætter en kurs på det

omhandlede gældsbrev. Retten har herved lagt vægt på, at der såvel i

cirkulæret

som i Ligningsvejledningen er angivet, at der alene er tale om vejledende

retningslinjer, der efter rettens opfattelse må forstås som gældende for

såvel

skatteyder som skattemyndighederne. Værdiansættelse kan således ske efter et

skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Ved

skønnet

skal der henses til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed. Da kursen

på

det omhandlede gældsbrevet ikke er omfattet af klagen, stadfæstes

skatteankenævnets afgørelse derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter