Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 16. august 2002 vedr. Lån optaget hos mindreårig datter

KEN nr 10127 af 16/08/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet11. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 16. august 2002 vedr. Lån optaget

hos mindreårig datter

A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet ikke

har godkendt fradrag for renteudgifter på lån optaget hos mindreårig datter,

7.638 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren den 1. marts 1994 har optaget

et lån på 130.000 kr. hos

B.

Af lånedokumentet fremgår følgende:

”

KREDITBEVIS

X den 1. marts 1994.

Kreditor: B, bosiddende I X

Debitor:

A, bosiddende I

X

Kontant lån: 130.000 kr.

Lånet er optaget i forbindelse med debitors afholdelse af

vedligeholdelsesudgifter på ejendom i Y.

Lånet afvikles over 15 år med et fast årligt afdrag på 8.667 kr.

og rente på 7,5 % p.a.

Ydelsen erlægges hvert år 30/6 og 31/12. 1. ydelse forfalder

31/12 1994 og da alene rente fra 1/3 til 31/12. 1. afdrag forfalder 30/6

1995.

Ydelser erlægges kontant eller ved overførsel til kreditors

bank.

Såfremt lånet misligholdes af debitor, opsiges lånet af kreditor

til fuld indfrielse.

Som Debitor: (Underskrevet B)

Som Kreditor: (Underskrevet A)”

Læs alt

Der er endvidere fremlagt kopi af amortiseringsplan, hvoraf

fremgår, at rentetilskrivningen pr. 30/6 1998 er på 3.900 kr. og pr. 31/12

1998

på 3.738 kr.

Det fremgår endvidere af sagen, at B er klagerens datter og født

i januar 1983.

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for renteudgifter vedrørende

omhandlende lån, 7.638 kr.

Nævnet har herved henset til, at låneaftalen i henhold til

dagældende myndighedslovs § 34 var ugyldig. Som følge heraf har nævnet

fundet,

at der ikke påhvilede klageren en retlig forpligtelse i henhold til

gældsbrevet, hvorfor renteudgifterne ikke er fradragsberettiget, jf.

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, jf. TfS 1996.226 LSR.

Nævnet har endvidere bemærket, at den af klageren nævnte Vestre

Landsrets dom er afsagt den 9. november 1987 og, at Landsskatteretten traf

afgørelse i en analog sag den 22. december 1995, hvorfor nævnet må formode,

at

den nævnte landsretsdom var Landsskatteretten bekendt, da retten afsagde sin

kendelse.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om fradrag

for renter af det omhandlende lån.

Klageren har til støtte herfor bl.a. anført, at lånet på 130.000

kr. blev oprettet i 1994 i forbindelse med klagerens afholdelse af en større

istandsættelse af en udlejningsejendom beliggende i Y. De samlede selvangivne

udgifter ved denne istandsættelse beløb sig til i alt 224.953 kr.

Låneoptagelsen hos klagerens datter skal alene ses på baggrund af ønsket om

billigste finansiering i forhold til optagelse af banklån, hvor der skal

betales sædvanlige etableringsomkostninger, og da datteren på daværende

tidspunkt havde frie midler i sit bankdepot var låneoptagelsen hos hende en

hensigtsmæssig løsning. Renten på lånet blev fastsat til 7,5 % svarende til,

hvad datteren kunne opnå ved alternativ investering i obligationer.

Låneforholdet blev berigtiget ved lånebevis og amortiseringsoversigt. Alle

forfaldne ydelser er betalt i overensstemmelse med lånebeviset, således at

lånet pr. 31/12 1998 var nedbragt til 95.333 kr.

Klageren har endvidere oplyst, at datterens formue oprinder fra

større afgiftsberigtiget gave modtaget fra bedsteforældre for mere end 15 år

siden. Datterens formue, der med udgangen af 1998 udgjorde godt 180.000 kr.

har

gennem alle år været anbragt i særskilt depot i C Bank, hvortil afkast fra

obligationer, aktier og ydelser på omhandlende lån er tilgået direkte.

Klageren har endvidere anført, at når henset til hans

redegørelse og dokumentation overfor skattemyndighederne må der, uanset der

forud for lånets oprettelse ikke er indhentet tilladelse hos Statsamtet, være

fradragsret for de omhandlede renter på lige fod med renter af lån optaget i

pengeinstitut.

Klageren har endvidere til støtte for sin påstand henvist til

TfS 1988.11 (VL)

Landsskatteretten skal

udtale:

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter

af gæld er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradragsret er bl.a. betinget af, at der påhviler debitor en reel, retlig

forpligtelse til at betale en gæld såvel som en pligt til at forrente denne.

Det bemærkes, at der for så vidt angår lån i familieforhold gælder en skærpet

bevisbedømmelse.

Det fremgår af sagen, at klageren den 1. marts 1994 har optaget

et lån på 130.000 kr. hos sin på dette tidspunkt mindreårige datter. Under

henvisning til den dagældende myndighedslovs § 34 må den indgåede aftale

anses

for ugyldig. Henset hertil finder Landsskatteretten, at der ikke påhviler

klageren en retlig forpligtelse i henhold til gældsbrevet, hvorfor de

omhandlende renteudgifter ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens §

6, stk. 1, litra e. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter