Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11151 af 03/12/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet11. juli 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Ejendomsavance

- omkostninger i forbindelse med ejerskiftelån ved

salg

Reference:

EBL § 4, stk. 4

A klagede for indkomståret 1997 over, at

skatteankenævnet ikke havde godkendt låneomkostninger i

forbindelse med afståelse af ejendom fradraget i

avanceopgørelsen.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren ved

skøde af 27. august 1997 solgte en ejendom, som han havde erhvervet

den 1. maj 1995. Ejendommen havde ikke været beboet af klageren, og var

således omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.

Af skødets pkt. 7 fremgik bl.a. følgende:

".... køberne .... overtager .... den i ejendommen

indestående pantegæld til:

A.

KREDITFORENING, opr. og til rest

260.000,00 kr.

iflg. 20-årigt kontantlån, der optages for sælgers

regning, mod at denne modtager provenuet heraf ...."

Omkostninger i forbindelse med klagerens optagelse af

kontantlånet på 260.000 kr. var opgjort således:

Omkostninger ved ejerskiftelån:

Stempel, tinglysningsafgift, salær

7.800 kr.

Kurtage og gebyr for lånesag (ved opt. af

kontantlån

1.390 kr.

Læs alt

I alt

9.190 kr.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede

afgørelse ikke anerkendt klagerens udgifter til låneoptagelse i

forbindelse med handlen på 9.190 kr. Som begrundelse for

afgørelsen havde nævnet bl.a. anført, at der i henhold

til gældende praksis ikke kunne godkendes fradrag for låne- og

prioriteringsomkostninger i forbindelse med optagelse af ejerskiftelån.

Nævnet havde herved henset til, at det af cirkulære til

ejendomsavancebeskatningsloven af 12. september 1994, pkt. 4.1.3., fremgik,

at der var fradrag for salgsomkostninger, men at det ikke fremgik, hvad

begrebet salgsomkostninger dækkede. Imidlertid var disse i

Skattekartoteket 51.5.10. specificeret som værende

mæglersalær, advokatomkostninger og omkostninger i forbindelse

med stempling af skøde. I cirkulærets pkt. 4.1.1. om

kontantomregning efter lovens ' 4, stk. 4, fremgik det, at

ejerskiftelån, der blev optaget af sælger, skulle behandles

på samme måde som ethvert andet lån, der blev stiftet efter

ejendommens anskaffelsestidspunkt. Endvidere var der henvist til

Landsskatterettens kendelser af 30. november og 11. december 1963.

Klagerens repræsentant havde over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens udgift i forbindelse

med afståelsen af ejendommen på 9.190 kr. blev godkendt fradraget

i avancen.

Til støtte for påstanden havde

repræsentanten bl. a. anført, at køber i forbindelse med

ejendomshandler afgjorde, om den eksisterende prioritering skulle bibeholdes,

eller om der skulle ske omprioritering i forbindelse med handlen. Hvis det

blev aftalt, at sælger skulle foretage omprioriteringen, ville

sælger forlange en højere salgspris. Hvis det blev aftalt, at

køber ville foretage omprioriteringen, ville denne forlange et afslag

i prisen. For sælgers vedkommende var det således som

udgangspunkt underordnet, hvem der skulle sørge for omprioriteringen.

På Sjælland var der kutyme for, at køber foretog

omprioriteringen, mens det vest for Storebælt var sælgeren, der

afholdt disse udgifter. Parterne i denne handel havde således fulgt

kutymen på området.

Ud fra ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og

cirkulære nr. 166 af 12. september 1994, pkt. 4.1.3. indgik

afståelsesvederlaget i avanceopgørelsen med det kontantomregnede

nettoprovenu, idet salgsomkostninger, som den skattepligtige sælger

havde måttet afholde, fragik i afståelsesvederlaget.

Sælgers nettoprovenu i denne sag var således provenuet efter

fradrag af låneomkostninger, som sælger ifølge

skødet havde forpligtet sig til at afholde i direkte forbindelse med

salget. Ifølge repræsentanten var der intet belæg for at

antage, at opremsningen i Skattekartoteket var udtømmende. Det fremgik

af tidligere praksis, jf. herved cirkulære nr. 250 af 29. december

1975, pkt. 4, at "afståelsesvederlaget nedsættes endvidere med de

salgsomkostninger, den skattepligtige havde måttet afholde ....

Såfremt der i forbindelse med afståelsen af en fast ejendom

foretages belåning eller omprioritering af denne, og det er et led i

salgsaftalen, at sælgeren er forpligtet til at bære

omkostningerne herved, herunder kurstab, kan disse udgifter fradrages i

afståelsesvederlaget...." Ejendomsavancebeskatningsloven blev

indført i 1982, hvorved der indførtes

kontantværdiomregning. Herefter kunne kurstab ikke fradrages.

Imidlertid var der ikke noget der tydede på, at omkostninger i

forbindelse med låneoptagelse i direkte forbindelse med salget ikke

længere skulle være fradragsberettigede. Mens

1975-cirkulæret direkte hjemlede ret til at fradrage disse

omkostninger, var det i cirkulære nr. 216 af 17. december 1982, pkt. 9,

og det tilsvarende cirkulære fra 1984 anført,

"afståelsesvederlaget nedsættes med de salgsomkostninger, som den

skattepligtige har måttet afholde ..." Denne ændring i

ejendomsavance-cirkulærets ordlyd kunne ikke medføre, at der

ikke længere var fradrag for låneomkostninger ved omprioritering,

når dette skete som følge af og i direkte forbindelse med salget

af ejendommen.

Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens

låneomkostninger var en direkte følge af salgsaftalen samt at de

var afholdt som vilkår i umiddelbar tilknytning til afståelsen.

Herefter fandt retten, at låneomkostningerne var en salgsomkostning,

som afståelsesvederlaget skulle nedsættes med, hvilket var

tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter