PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit AE - Fradrag i kapitalindkomst
A.E.1 Renteudgifter mv.
Renteudgifter er fradragsberettigede efter SL § 6 e. Fradraget kan
foretages for såvel private som erhvervsmæssige udgifter, og sker som
hovedregel i kapitalindkomsten jf. PSL § 4.
For bankierer, vekselerere og personer, der driver næring med finansiering
mv. kan fradrag dog ske i den personlige indkomst, jf. PSL § 4, stk. 3.
Vedrørende rentefradrag i virksomhedsskatteordningen henvises til E.G.4.1.
Som renteudgift anerkendes kun beløb, der er beregnet som en bestemt
procentdel af den til enhver tid værende restgæld, jf. UfR 1960.589 H, lsr.
1971.65 samt en bindende forhåndsbesked refereret i Skat 1989.4.351.
Forhåndsbeskeden vedrører et lånekoncept, hvor der udover en egentlig
grundrente beregnes en "tillægsrente", der svarer til ændringerne i
kursforholdet mellem danske kroner og tyske D-mark. Grundrenten behandles som
rente medens tillægsrenten beskattes efter kursgevinstloven.
Derudover gælder særlige regler for fradrag for provisioner og
kreditafgifter, jf. LL § 8, stk. 3 samt A.E.1.3.
A.E.1.1 Betingelser for rentefradrag
A.E.1.1.1 Retlig forpligtelse
For at opnå fradrag for renter, skal der foreligge en retlig bindende
forpligtelse, såvel til at betale en gæld, som til at forrente denne, jf.
lsr. 1939.73 og 1955.76.
Heri ligger for det første, at der skal være tale om renter i et
gældsforhold i modsætning til en beregnet rente, der alene har til formål at
udligne forskellen mellem ud- og indbetalingstidspunkt, f.eks. mellem flere
arvinger i et dødsbo eller flere deltagere i et fælles projekt. Se UfR 1970.8
H hvor en arving ikke kunne fratrække en mellemrente, samt lsr. 1977.85 hvor
hustruens andel af et rentetilsvar i forbindelse med bodeling ved skilsmisse
ikke ansås for fradragsberettiget.
For det andet skal der være en sikker adskillelse mellem kreditor og
Læs alt
debitor og et klart grundlag for påtagelse af en reel forpligtelse.
Grundlaget for forpligtelsen er bl.a. bedømt i en række afgørelser, hvor der
har været et nært slægtskabsforhold mellem debitor og kreditor. Se lsr.
1976.162, hvor det ikke ansås for godtgjort, at der havde været en juridisk
forpligtelse til tilbagebetaling og forrentning af et lån fra en fader til en
søn. Det ansås heller ikke for godtgjort, at der havde været en aftale om
rentesatsen og renteberegningen samt forfaldstiden. Se desuden lsr. 1975.176,
1983.150, 1978.200 og 1978.201.
For at nedbringe sin kassekredit lånte en skatteyder et beløb af sin
datter, med en aftalt forrentning på 25 % p.a. Man fandt forrentningen
unormal høj, samt at der forelå en ikke fradragsberettiget understøttelse fra
faderen til datteren. Skatteyderen blev derfor kun anset for berettiget til
at fradrage 12 % p.a af lånet svarende til den renteudgift, der var sparet på
hans kassekredit.
I VLD af 21. marts 1980 (skd 56.53) ansås en skatteyder for berettiget til
fradrag for renteudgifter til en mindreårig datter i henhold til et
pantebrev, som han i 1970 i forbindelse med en ejendomshandel havde udstedt
til sin svigerfar, og som denne ultimo 1973 havde gaveoverdraget til nævnte
datter. Det ansås for godtgjort, at der påhvilede ham en retlig forpligtelse
til at udrede rentebeløbene i overensstemmelse med pantebrevets indhold.
Fradrag kunne ske uanset at reglerne om udøvelse af værgemål muligt var
tilsidesat, og uanset at rentebetalingen de første år var sket via en
mellemregningskonto, og først senere var indsat på en bankkonto lydende på
datterens navn.
Ved VLD af 28. nov. 1988, Skat 1989.2.122 ansås en aftale om køb af en
andel af en ejerlejlighed i Spanien i skattemæssig henseende for en
lejeaftale. Skatteyderen ansås herefter ikke for at have påtaget sig en
gældsforpligtelse, som berettigede til at betragte de månedlige ydelser som
fradragsberettigede renter.
Hvor gennemførelse af et rentekrav i det væsentligste beror på skyldnerens
egen afgørelse, kan der ikke godkendes fradrag for renter, UfR 1963.734 H
samt lsr. 1982.74.
Det er uden betydning for fradragsretten, hvorfra skyldneren har fået
midlerne til betalingen. Renteudgifter, der er dækket via bistandsloven, kan
således fratrækkes. Ifølge skd.39.291 er der fradragsret for renter, selv om
midlerne til betalingen hidrører fra skattefri tilskud.
A.E.1.1.2 Renten skal være forfalden
Renter fratrækkes som hovedregel når de forfalder, jf. LL § 5, stk. 1.
Forfaldstiden er som udgangspunkt det betalingstidspunkt, der er aftalt i
gældsforholdet.
Forfaldne renter kan fratrækkes, hvadenten de faktisk betales eller blot
debiteres den pågældende konto.
Ved afgørelsen af om et rentebeløb er forfaldent og dermed
fradragsberettiget, eller om der på forhånd er givet henstand med
rentebetalingen, således at forfaldstidspunktet anses for udskudt, kan der
bl.a. lægges vægt på, om der skal beregnes rentes rente, se lsr. 1978.196.
Ved HD af 18. dec. 1987, Skat 1988.2.72, blev det antaget, at der i et
låneforhold mellem en mor og en søn var ydet en tidsubestemt henstand med
rentebetalingerne, hvorfor sønnen ikke havde fradragsret for beløbene.
Procesrente betalt i henhold til lov nr. 583 af 1.9.1986 om renter ved for
sen betaling mv. er fradragsberettigede på forfaldstidspunktet.
Morarenter af for sent betalte ydelser til kreditforeninger mv. kan
trækkes fra i opkrævningsåret.
Forudforfaldne renter LL § 5, stk. 2
Forfalder renter for en længere periode, f.eks ved låneoptagelsen kan der
kun ske fradrag for renteudgifter, der vedrører det pågældende indkomstår.
Efter LL § 5, stk. 2 kan renteudgifter, som vedrører en længere periode
end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden,
ikke fradrages på det aftalte forfaldstidspunkt, men skal fordeles over den
periode, renten vedrører.
Bestemmelsen medfører, at den enkelte skatteyder ved siden af lån, hvor
renterne fradrages efter forfaldsprincippet, kan have andre lån, for hvilke
rentefradraget fordeles over den periode, renten vedrører. Afgørende er
vilkårene i den enkelte låneaftale.
Der opstilles to betingelser, som begge skal være opfyldt, for at
fradraget for forudforfaldne renter skal fordeles efter LL § 5, stk. 2:
1. at renterne vedrører en længere periode end 6 måneder, og
2. at renterne forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden.
En skatteyder havde optaget to veksellån ultimo 1984 og 1985. I begge
tilfælde var låneoptagelsen tilrettelagt således, at skatteyderen skulle opnå
mulighed for fradrag af èt års rente. Selvom rentebetalingen (i begge
tilfælde) formelt var opdelt i to samtidig indgåede aftaler om forfaldsdage
med en uges mellemrum anså Landsskatteretten lånearrangementerne for omfattet
af LL § 5, stk. 2, hvorfor renterne skulle periodiseres, t&s nyt
1991.14.782.
LL § 5, stk. 2, har virkning for renter af gæld, der stiftes eller
forlænges efter den 14. marts 1984, eller gæld, hvor de oprindeligt aftalte
vilkår ændres efter denne dato.
Fordelingen af rentefradraget har betydning for såvel indkomst- som
formueopgørelsen. Den del af en forudforfalden rente, der efter § 5, stk. 2,
ikke kan fradrages i indkomsten i det år indkomst- og formueansættelsen
vedrører, men først i et senere indkomstår, skal medregnes som et aktiv i
formueopgørelsen. Aktivets størrelse svarer til det rentebeløb, der kommer
til fradrag i senere indkomstår.
Debitor ikke solvent - LL § 5, stk. 7
Ifølge LL § 5, stk. 7 kan renteudgifter først fratrækkes i det indkomstår,
hvor betaling sker, såfremt renteudgifter vedrørende tidligere indkomstår i
samme gældsforhold endnu ikke er betalt ved udgangen af det indkomstår,
indkomstopgørelsen vedrører. Det vil med andre ord sige, at ikke betalte
renter kan fradrages, hvis den skattepligtige kun er i restance med
renteudgifter for det aktuelle indkomstår.
I tilfælde af konkurs har skatteyderen ikke fradrag for de renteudgifter,
der indgår i konkursindkomsten, se E.L.
Eksempel
Indkomstår Rente Betaling Fradragsbeløb
1. 12.000 0 12.000
2. 12.000 6.000 12.000
3. 12.000 18.000 24.000
Den skattepligtige opnår i år 1 (= stiftelsesåret) fradrag for den
forfaldne rente, selv om der ikke er betalt noget beløb.
I år 2 betales 6.000 kr., som afskrives på restancen for år 1. Da der er
en yderligere restance vedrørende år 1, udskydes fradragsretten i år 2, og
den skattepligtige kan derfor ikke fradrage noget beløb i år 2.
I år 3 betales 18.000 kr., der dækker både restancen fra år 1 og år 2.
Rentebeløbet, der forfaldt i år 2, kan derfor nu fradrages med 12.000 kr.,
og selv om ingen del af renten, der forfaldt i år 3, er betalt, kan renten
fratrækkes fuldt ud, idet der ikke er restancer for tidligere år.
Forfaldne og betalte renter kan fratrækkes i betalingsåret, selv om der
henstår ubetalte renter af gælden vedr. tidligere indkomstår, Skat
1988.11.688.
Indskrænkningen i fradragsretten gælder kun for det eller de lån, hvorpå
der er restancer.
Renter til pengeinstitutter mv. anses i denne forbindelse for betalt,
såfremt rentetilskrivningen ikke medfører, at kreditten overstiger det
aftalte maksimum. En kassekredits maksimum beror på den indbyrdes aftale
mellem den skattepligtige og pengeinstituttet. De renteudgifter, der
debiteres en kassekredit ud over det aftalte maksimum, anses som udgangspunkt
for ikke betalte. Hvis kassekredittens maksimum efterfølgende forhøjes, anses
renteudgifterne for betalt, såfremt de ligger inden for det nye maksimum. Der
lægges i denne forbindelse vægt på, hvad fordringshaverens kontoudtog
udviser. Reglen om, at betaling i visse tilfælde anses at foreligge ved den
blotte debitering på en kassekredit eller lignende, anses som udtryk for, at
kassekreditten tilsigter at give kontohaveren en betalingsmulighed. Såfremt
en efterfølgende udvidelse af kreditten alene tilsigter at skabe dækning for
pengeinstituttets rentedebitering og således ikke er udtryk for en reel
udvidelse af kreditten, antages egentlig betaling dog ikke at foreligge.
Debitering af morarenter på en løbende kredit hos andre kreditorer
sidestilles kun med betaling, hvis kreditten har vilkår, der kan sammenlignes
med en kassekredit i et pengeinstitut.
Hvis kreditor og debitor har indgået en aftale om udskydelse af betalingen
inden forfaldsdatoen, så udskydes renterfradragsretten også. Indgås aftalen
derimod efter forfaldsdatoen, er der fradragsret for renterne.
Fradragsretten for ikke betalte renter udskydes ikke, hvis den
skattepligtige kan godtgøre, at han ved udgangen af det indkomstår,
indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller
stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Omvendt udskydes
fradragsretten til betalingstidspunktet, når den skattepligtige ikke kan
opfylde sine gældsforpligtelser. Dette er som udgangspunkt tilfældet, hvis
den skattepligtige er erklæret konkurs eller har standset sine betalinger.
Manglende evne til at opfylde gældsforpligtelserne foreligger også ofte, når
der ved udlæg eller tvangsauktion ikke har kunnet opnås dækning hos den
skattepligtige. Betingelsen for at udskyde fradragsretten må endvidere anses
for opfyldt, når den skattepligtige erkender at være insolvent.
LL § 5, stk. 7, er nærmere omtalt i skd. cirk. nr. 181 af 21. nov.1984 om
ændringer i LL pkt. 12-17.
Effektiv betaling
LL § 5, stk. 7, udskyder fradragstidspunktet for forfaldne renter til det
tidspunkt, hvor debitor betaler i penge. Det betyder, at fradragsretten for
forfaldne, ikke betalte renter ikke genopstår ved akkord, gældssanering eller
lignende, men kun ved faktisk betaling, Skat 1988.4.231.
Hvad betales
Landsskatteretten har i nogle kendelser antaget, at delvis betaling af en
gæld (hovedstol + påløbne renter) til fuld og endelig afgørelse forlods anses
at dække påløbne renter, Skat 1988.3.140 og 143, t&s nyt 1991.11.606. Ved
gældssanering opgøres det fradragsberettigede beløb for hver fordring for
sig, Skat 1990.7.557.
Forældelse af rentekrav
I det omfang der gives fradrag for ikke betalte renter, skal der ske
efterbeskatning heraf, når kreditors krav på renterne forældes. Det vil
normalt sige i det 5. indkomstår, efter at renterne er fratrukket ved
indkomstopgørelsen. Der må på baggrund af skyldnerens økonomiske forhold på
forældelsestidspunktet foretages en bedømmelse af gældens værdi på dette
tidspunkt, og den skattepligtige fordel ansættes til denne værdi, jf. HD af
30. juni 1988. Se nærmere SD-cirk. 1988-43.
Krav på rente er en selvstændig fordring, der kan forældes uafhængigt af
hovedfordringen og eventuelt efter andre regler end denne (rentefordringen 5
år - hovedfordringen 20 år, hvis der foreligger særligt retsgrundlag). Ved
hovedfordringens forældelse bortfalder også rentekrav, selv om disse ikke
ville være forældede, hvis de blev bedømt som selvstændige fordringer (dette
gælder dog ikke, hvis der er udstedt rentekuponer).
Om eventuel suspension og afbrydelse af forældelsen, se A.K.5.
A.E.1.1.3 Gælden skal påhvile den skattepligtige
Der foreligger kun et gældsforhold for såvidt angår den debitor, der
hæfter direkte for gælden overfor kreditor. At debitor lægger rentebetalingen
over på andre bevirker ikke, at fradragsretten videreføres til disse, se lsr.
1975.175, hvor fradrag for renteudgifter ikke godkendtes i et tilfælde, hvor
der blev optaget lån til finansiering af ombygning af en ejendom, som ejedes
af skatteyderens moder. Låneoptagelsen skete i moderens navn og med
ejendommen som pantsikring, medens det var aftalt at sønnen skulle betale
alle ydelser vedrørende lånene samt stigningen i ejendomsudgifterne.
Et papirløst par drev en virksomhed, der tilhørte den ene part. Da gælden
i virksomheden kun påhvilede den pågældende skulle hele rentefradraget
foretages i dennes indkomst, skd. 52.38, se endvidere t&s nyt 1991.2.86
og TOLD*SKAT Nyt 1992.21.637.
Det er således en forudsætning for fradrag, at renterne udredes af den der
er debitor i skyldforholdet og gældsforpligtelsen skal være aktuel, Skat
1988.7.404,se tillige lsr. 1974.64. Til belysning heraf foreligger en række
afgørelser, hvor andelshavere nægtes fradrag for renteudgifter, som udredes
af dem, men vedrører en gæld, der påhviler andelsselskabet eller -
foreningen, se bl.a Ufr 1960.355 H og ØLD af 17. maj 1967 (skd.4.30), samt
t&s nyt 1991.10.522.
Om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeningen
henvises endvidere til SD-cirk. 1982-2.
HD af 6. april 1979 vedrører et tilfælde hvor en grundejerforening havde
optaget et byggemodningslån i en bank. Retten fandt, at der i henhold til
foreningens vedtægter påhvilede de enkelte medlemmer en aktuel gæld over for
foreningen samt en forpligtelse til at forrente gælden med den af banken
(over for foreningen) krævede rentesats. Se tilsvarende lsr. 1979.88.
Medlemmerne af en ejerlejlighedsforening, der optog lån til
vedligeholdelse af ejendommen, kunne hver for sig fradrage renter for en del
af lånet, idet det enkelte medlem var debitor for så stor en del af lånet,
som svarede til fordelingstallet for den pågældendes lejlighed. Lånet skulle
optages som et samlet lån med angivelse af hvert medlem som debitor for en
andel, der svarede til lejlighedens fordelingstal, og således at medlemmerne
hæftede solidarisk for det samlede beløb. Ejerforeningen foretog i sit
regnskab den samme opdeling af lånet og bogførte den rente, som banken
beregnede sig på en konto for hvert enkelt medlem i forhold til fordelingstal
og opkrævede renten hos hver enkelt.
En ejerforening kan optage fælleslån således, at der opnås
rentefradragsret for de enkelte medlemmer i forhold til deres fordelingstal,
blot ved at foreningen over for långiveren i lånedokumentet tegnes af
bestyrelsen. Det er ikke nødvendigt at påføre de enkelte ejeres navne på
lånedokumentet. Den skattemæssige stilling ændres ikke ved at nogle af
medlemmerne ikke ønsker at deltage i den fælles låneoptagelse, fordi de vil
betale deres andel på anden måde.
Derimod kunne medlemmerne af en ejerlejlighedsforening, der ville købe en
lejlighed i ejendommen til brug som funktionærbolig, ikke hver for sig
fradrage deres andel (efter fordelingstal) af renteudgifterne vedrørende
prioritetsgælden i funktionærlejligheden, idet der ikke ansås at påhvile de
enkelte medlemmer en aktuel gældsforpligtelse. Hverken overfor ejerforeningen
eller over for panthaverne i funktionærlejligheden, som foreningen skulle stå
som køber af, jf. Skat 1986.10.616.
En i en grundmodningsudgift inkluderet anlægsrente, der blev opkrævet over
ejendomsskattebilletten, var ikke fradragsberettiget, da der ikke var tale om
renter af en skatteyderen påhvilende gæld, men om en del af byggeudgiften,
lsr. 1976.65.
Tilsvarende ansås en skatteyders betaling af byggemodningsudgifter i sin
helhed for en del af den samlede købesum for grunden, selv om byggeselskabet
havde beregnet renter af hans og øvrige køberes andel af de samlede
byggemodningsudgifter, lsr. 1981.90.
En skatteyder erhvervede i 1969 en ejendom, hvor der pantstiftende var
tinglyst en udstykningsdeklaration til sikkerhed for bl.a. kloakbidrag. 6 år
senere blev det fastsat, i hvilket omfang grundejerne skulle bidrage til
omkostningerne. Udstykningsdeklarationen ansås ikke for en selvstændig,
aktuel gældsforpligtelse, idet der først i 1975 blev hjemmel til at opkræve
anlægsudgifterne, herunder påløbne renter, HD af 10. maj 1982 (skd.64.9).
I nogle tilfælde er rentefradrag nægtet, hvor det ved optagelse af lån i
et pengeinstitut samtidig aftales, at låneprovenuet indestår i
pengeinstituttet som sikkerhed for lånet, således at skatteyderen ikke kan
disponere over låneprovenuet, Skat 1989.5.396, Skat 1989.12.957, * og HD af
11. juni 1992, TOLD*SKAT Nyt 1992.23.755. Højesteret udtalte, at i det omfang
låneprovenuet efterfølgende anvendes til køb af værdipapirer, er der i
overensstemmelse med sædvanlig praksis skattemæssigt fradrag for renterne. *
Et finansieringsselskabs krav på renter af en byggekredit til bygning af
en trawler blev anset for fradragsberettiget for partrederne, uanset at
trawleren aldrig blev færdiggjort eller leveret på grund af værftets konkurs,
VLD af 18. feb. 1982 (skd 74.410).
En forbrugsforenings virksomhed bestod i at indgå overenskomst med
virksomheder indenfor visse brancher om finansiering af medlemmernes køb af
forbrugsgoder. Når medlemmerne foretog indkøb, kunne betaling ske med en
rekvisition udleveret af foreningen. Rekvisitionen var påført et
maksimumsbeløb, og det beløb, foreningen herved lagde ud for medlemmet skulle
afvikles med en fast månedlig rate, og ved køb, der betaltes over 24 måneder
eller længere tillagdes rente. Medlemmerne havde fradragsret for renterne,
idet der skete et reelt udlæg til medlemmet fra foreningen, og medlemmet
forpligtede sig ved tilbagebetalingen til at erlægge en rente inkluderet i
den månedlige ydelse.
Det godtgørelsesbeløb, som banker og sparekasser beregner sig ved
udbetaling på anfordring af beløb indsat på konti med opsigelse, betragtes
efter praksis som reduktion af renteindtægten, lsr. 1966.147.
Den renteudgift en obligationskøber afholder (beregnet rente fra sidste
forfaldstermin og indtil købsdagen) fratrækkes i betalingsåret LL § 5 C, se
A.D.1.1.
Ved kapitaludvidelse i aktieselskaber betaler ny aktionærer en rente fra
begyndelsen af det løbende regnskabsår til tegningsdagen for at kunne deltage
på lige fod med de gamle aktionærer i vedkommende regnskabsårs
udbyttefordeling. Den rente kan fratrækkes i det indkomstår, i hvilket
beløbet forfalder.
Tvangsauktion
De renteudgifter (og ejendomsskatter), der er påløbet før auktionen kan
ikke fratrækkes af auktionskøberen, idet sådanne ydelser - når de skal
betales af erhververen - må anses for at være en del af anskaffelsessummen,
jf. HD af 6. sept. 1984 (skd. 71.867).
Ved køb af fast ejendom på tvangsauktion i tilfælde hvor der afholdes 2.
auktion, får køberen fradrag for renter fra tidspunktet for afholdelse af 2.
auktion, hvis køberen først byder på denne auktion, eller hvis køberen på 2.
auktion ikke længere er bundet af sit bud på 1. auktion, fordi den 6 ugers
frist, som gælder ifølge pkt.4 i justitsministeriets bek. nr. 652 af 15. dec.
1978 om tvangsauktionsvilkår, er udløbet.
Hvis køberen, der erhverver adkomst til ejendommen på 2. auktion, stadig
er bundet af sit bud afgivet på 1. auktion, anses erhvervelsen af ejendommen
at være sket på 1. auktion med den virkning, at renter, der er påløbet i
tiden mellem 1. og 2. auktion, kan fratrækkes i køberens indkomstopgørelse,
jf. lsr. 1985.161.
En panthaver, der havde overtaget ejendommen til brugeligt pant, ansås
først for at have erhvervet adkomst til ejendommen på 2. auktion, hvor han
var højestbydende ved et overbud i forhold til 1. auktion.
Rentefradragsretten indtrådte dermed først fra dette tidspunkt, lsr. 1986.19.
En række personer genkøbte samlet på tvangsauktion en ejendom for at
bevare de grunde, de hver for sig havde købt. Landsskatteretten fandt, at det
var de enkelte personer, der havde erhvervet ejendommen - og ikke en
"genkøbsforening" - og at de pågældende havde påtaget sig
selvstændige gældsforpligtelser over for kreditorerne, hvorfor de blev anset
for berettigede til individuelle rentefradrag, lsr. 1976.62.
En skatteyder blev anset berettiget til fradrag for renter der var påløbet
i tiden fra sidste terminsdag til tvangsauktionsdagen, idet Landsskatteretten
fandt, at renterne var forfaldne ved skatteyderens misligholdelse overfor
panthaverne, samt at der var fradragsret for de renter, der var påløbet
indtil auktionsdagen, i det omfang renterne var dækket af budsummen, jf. Skat
1985.11.310.
Renterestancer der berigtiges kontant i forbindelse med tvangsauktion over
fast ejendom kan fratrækkes af tvangsauktionssælgeren.
Budsummen, der omfatter restgæld og afdragsrestancer samt renterestancer i
op til et år på hver prioritet, er det beløb, som tvangsauktionssælgeren
afstår ejendommen for. Det er derfor i princippet tvangsauktionssælgeren, der
betaler renterestancerne med ret til fradrag for de renterestancer, som
bliver berigtiget kontant i forbindelse med tvangsauktionen.
Sælgerens fradragsret begrænses ikke af LL § 5, stk. 7, for renter, som er
omfattet af budsummen og derfor berigtiges kontant i forbindelse med
tvangsauktionen.
Fratrukne ikke-betalte, forfaldne renter, der ikke omfattes af budsummen,
vil tvangsauktionssælger blive beskattet af i det år, hvor rentekravet
forældes, dvs. normalt 5 år senere (Skat 1987.6.448).
Ejendomskøb
I lsr. 1977.182 og 183 anses nogle påståede rentebeløb ved køb af ejendom
som finansieringstillæg og dermed en ikke fradragsberettiget del af
ejendommens anskaffelsessum.
Samme resultat kom man til i VLD 3. marts 1980 (Skd. 55.311): En ingeniør
indgik aftale med en ejendomshandler om opførelsen af et parcelhus på en
grund, der tilhørte ejendomshandleren. I forbindelse med byggeriet optog
ejendomshandleren et byggelån, som ingeniøren skulle afholde udgifterne til,
dog således, at endelig afregning først skulle ske efter endt prioritering af
ejendommen. Ingeniøren overtog grunden og huset og betalte udover købesummen
bl.a. de påløbne byggelånsrenter med i alt 28.918 kr. Retten anså parternes
aftale som en aftale om køb af et færdigt hus, hvis købesum var fastsat til
kostprisen for såvel grund som bygninger med alle påløbne omkostninger,
herunder de påløbne byggelånsrenter, som først blev betalt ved indfrielsen af
byggelånet efter byggeriets afslutning, og derfor måtte betragtes som en del
af købesummen for huset og ikke som renter af en ingeniøren over for banken
eller ejendomshandleren påhvilende aktuel gældsforpligtelse.
En skatteyder blev dog anset for berettiget til fradrag af renterne af et
byggelån, der var optaget i en anden persons navn, idet han over for den
formelle låntager hæftede for alle med byggeriet forbundne omkostninger,
herunder for renter af byggelånet, VLD af 18. okt. 1978 (Skd. 51.272).
Ved ejendomsoverdragelser vil der i reglen foreligge en
refusionsopgørelse, der med udgangspunkt i en bestemt skæringsdato fordeler
prioritetsydelser, skatter mv. mellem sælger og køber. Normalt vil
skæringsdatoen ligge efter tidspunktet for aftalen om ejendomsoverdragelsen.
I sådanne tilfælde vil refusionsopgørelsens fordeling af renteudgifterne
normalt kunne lægges til grund for den skattemæssige opgørelse. En skatteyder
er kun berettiget til at fradrage prioritetsrenter beregnet i forhold til den
tid, hvori han har ejet ejendommen. Renteudgifter, der vedrører en længere
periode forud for aftaledatoen og som ifølge aftale er betalt af køberen, kan
derfor ikke fradrages, men må anses som et tillæg til købesummen.
En køber af en fast ejendom var lånsøger og debitor for et
kreditforeningslån, der blev udbetalt før den i slutsedlen fastsatte
overtagelsesdag. Køberen blev anset for berettiget til at fradrage
renteudgifter, der var påløbet fra udbetalingsdagen til overtagelsesdagen.
Skatteyderen blev modsvarende anset for skattepligtig af renteindtægten af
låneprovenuet, der var indsat på en af ham oprettet sikringskonto (Skat
1987.8.595).
En ejendomshandel blev hævet, da køberen ikke kunne præstere den kontante
udbetaling. Han måtte betale erstatning til sælgeren bl.a. for rentetab for
perioden fra hans overtagelsesdag til den nye købers overtagelsesdag. Dette
"rentebeløb" kunne ikke anses for renter af en ham påhvilende gæld,
men måtte betragtes som en ikke-fradragsberettiget erstatning for
ikke-opfyldelse, lsr. 1980.200 og Skat 1986.4.274.
I forbindelse med køb af fast ejendom eller løsøre i forældres (eller
værgers) navn - men for den umyndige - opstår problemet om, hvem der kan
foretage fradrag for renteudgifter og restgæld i de tilfælde, hvor købet sker
på afbetaling. Hvis forældrene (værgen) og den umyndige i deres
selvangivelser har "overført" formuegodet fra forældrene til den
umyndige, må det anses for godtgjort, at der inter partes er truffet aftale
(evt. stiltiende) om et videresalg til den umyndige på samme vilkår som
værgens køb. Denne aftale kan lægges til grund ved ligningen. Det må dog som
foran nævnt være en betingelse, at parterne har "forudsat" aftalen
og forholdt i overensstemmelse dermed ved udfyldelsen af deres
selvangivelser.
Kurssikring af ejerskiftelån
Ved kurssikring af ejerskiftelån er køberen i visse tilfælde forpligtet
til at refundere sælgeren forskellen mellem kontantlånsrenten til
kreditforeningen og den rente, som kan opnås af de deponerede beløb i et
pengeinstitut. Køberen kan ikke fradrage denne udgift, da der ikke er tale om
en renteudgift for ham (han er ikke debitor), men om en
omkostningsgodtgørelse til sælgeren.
Differencerente ved indfrielse af realkreditlån
Lån udstedt på grundlag af konvertible obligationer kan opsiges til
kontant indfrielse til en obligationsrentetermin. Opsigelsen skal afgives med
et varsel på mindst 4 til 6 måneder, afhængig af realkreditinstitut og
lånetype.
For at eliminere risikoen for et stigende renteniveau for et eventuelt nyt
lån i opsigelsesperioden (konverteringssituationen) kan man vælge at opsige
lånet til "straksindfrielse". Lånet kan derved indfries kontant før
opsigelsesperiodens udløb mod betaling af obligationsrestgælden til kurs 100
tillagt sædvanlig delydelse frem til indfrielsesdatoen og tillagt renten af
obligationsrestgælden mellem indfrielsesdatoen og opsigelsesdatoen (udløbet
af opsigelsesperioden).
Der fratrækkes en rentegodtgørelse, der svarer til den rente, som
realkreditinstituttet kan indtjene, ved at obligationerne først kan blive
udtrukket til indfrielse hos obligationsejeren fra opsigelsesdatoen.
Differencen mellem obligationsrenten fra opsigelsestidspunktet til
opsigelsesdagen og realkreditinstituttets rentegodtgørelse vedrørende det
indbetalte beløb ("opsigelsesrenten", der er en nettorenteudgift
for låntageren), er fradragsberettiget for låntageren.
Kaution
En kautionist kan kun fratrække den rente af en kautionsgæld, der påløber
(og er forfalden), efter at kautionsforpligtelsen er blevet aktuel enten
derved, at hoveddebitor (ved selvskyldnerkaution) ikke betaler rettidigt,
eller (ved simpel kaution) derved, at hoveddebitors manglende betalingsevne
er konstateret af kreditor, se losr. 1932.189. Derimod har kautionisten ikke
fradragsret for den renteudgift, der påløber, indtil kautionsforpligtelsen på
en af de to ovennævnte måder bliver aktuel, jf. lsr. 1985.162.
VLD af 12. maj 1987 (Skat 1987.7.491): En skatteyder blev ved dom
tilpligtet at betale et beløb in solidum med en medkautionist.
(Selvskyldnerkaution).
Skatteyderen gjorde gældende, at han var berettiget til fradrag for det
fulde rentebeløb, idet han hæftede direkte over for kreditor for gælden og de
påløbne renter. Medkautionisten var insolvent, hvorfor et regreskrav mod ham
ville være værdiløst.
Skatteyderen havde ikke betalt nogen del af det skyldige rentebeløb. Han
havde derfor ikke erhvervet noget refusionskrav mod medkautionisten, der
kunne anses for uerholdeligt på grund af dennes insolvens, og som derfor i
givet fald ville kunne begrunde fradragsret for det fulde rentebeløb. Da
skatteyderen i det indbyrdes forhold imellem ham og medkautionisten hæftede
for halvdelen af renteudgiften fandt landsretten at fradraget for de påløbne
renter måtte begrænses hertil. Se desuden Skat 1990.12.979.
Ejerskiftegebyr
Ved ejerskifte (af en fast ejendom) erlægges i visse tilfælde et
ejerskiftegebyr (f.eks. en procentdel af pantebrevets hovedstol eller
restgæld) i stedet for ejerskifteafdrag. Et sådant gebyr anses som
indkomstskattepligtigt for pantekreditor, medens pantedebitor ikke kan
fradrage det.
A.E.1.2 Finansierings- og afbetalingstillæg
Faste finansieringstillæg og afbetalingstillæg betragtes ikke som
fradragsberettigede renteudgifter, UfR 1960.589H. Se også ØLD af 11. nov.
1974 (9. afd. nr. 97/1973), hvor der nægtes fradrag for en renteudgift, der i
lånedokumentet fremstod som et kurstab, uagtet kurstabet faktisk var beregnet
som 15 % rente af den aktuelle gæld. Sådanne afbetalings- og
finansieringstillæg kan derimod afskrives sammen med købesummen, hvor der er
tale om køb af afskrivningsberettigede aktiver.
Såfremt der af restkøbesummen skal betales rente af den til enhver tid
værende restgæld, kan den senest ved indkomstårets udløb forfaldne rente
fradrages, selv om den forlods beregnede rente er tillagt restkøbesummen og
afdrages sammen med denne.
Danmarks automobilforhandlerforening har oprettet en standardkontrakt til
brug ved salg af biler på afbetaling. Renterne er i kontrakten og i de
finansierings- og rentetabeller, der på foreningens foranledning er
opstillet, fastsat til en fast procent pr. måned af den til enhver tid
værende restgæld, og den betales sammen med afdrag på restgælden med en fast
månedlig ydelse. Det kan på grundlag af de nævnte tabeller ses, hvor stor en
del af de i henhold til afbetalingskontrakten betalte ydelser, der er afdrag,
og hvor stor en del, der er renter. Renter efter disse kontrakter og
tilsvarende andre kontrakter er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen.
Bilsalg med tilbagekøbspligt
Et bilfirma solgte nye biler på en købekontrakt, hvorved køberne samtidig
fik tilbud om tilbagekøb efter 2 års ejertid til den oprindelige købspris.
Købekontrakten indeholder følgende betingelser: Udbetaling: 20 pct. af
købesummen og rente 3 pct. pr. måned.
Restkøbesum amortiseres ikke, men forfalder til betaling efter 24 måneder.
Tilbagekøbspligten er betinget af, at vognen ikke har kørt mere end 50.000
kilometer, samt at den indgåede købekontrakt ikke misligholdes eller indfries
inden udløbet af kontrakten.
Den månedlige ydelse kan ikke fratrækkes som en renteudgift, men må
betragtes som en lejeudgift, der er fradragsberettiget i det omfang bilen
anvendes erhvervsmæssigt.
Ved en skatteyders køb af en ny bil betalte han et beløb kontant medens
restbeløbet forfaldt til betaling to år senere. I den mellemliggende periode
skulle han forrente restgælden med 3 pct. pr. måned. Skatteyderen
tilbagesolgte bilen, men havde i det forløbne år betalt renterne.
Da bilforhandleren ikke havde haft en tilbagekøbspligt og da skatteyderen
både faktisk og retligt havde haft en ejers beføjelse over bilen, samt da
skatteyderen havde været retligt forpligtet til at betale den fastsatte
månedlige rente fandt landsskatteretten at der var tale om en
fradragsberettiget renteudgift.
Et bilfirma påtænkte at sælge ny biler på afbetaling med en måndelig rente
på 1,5 pct. Aftalen skulle løbe i 2 år, hvorefter restgælden forfalder til
betaling. Sælgeren har ved kontraktens indgåelse påtaget sig en forpligtelse
til at tilbagekøbe bilen for et beløb, der svarer til restkøbesummen efter 2
år.Tilbagekøbet forudsætter at køberen indgår en serviceaftale, hvor sælgeren
mod et månedligt beløb på 400 kr. påtager sig bilens løbende vedligeholdelse.
Da køberen både faktisk og retligt er ejer af bilen, ikke har pligt til at
tilbagesælge bilen og at den fastsatte tilbagekøbspris er et udtryk for den
forventede brugtvognspris meddelte Ligningsrådet bindende forhåndsbesked om,
at aftalen ansås for en salgsaftale.
A.E.1.3 Provisioner, låneafgifter og kautionsforsikringspræmier - LL § 8,
stk. 3.
I medfør af LL § 8, stk. 3, kan løbende provisioner eller præmier for lån,
som en skatteyder optager, fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Løbende præmier
for sikring af den skattepligtiges tilgodehavender samt præmier og lignende
løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld kan ligeledes
fradrages.
Derimod kan stiftelsesprovisioner, éngangspræmier og lignende
éngangsydelser for lån eller for sikring af tilgodehavender kun
fratrækkes, dersom lånets løbetid ifølge låneaftalen er mindre end to år.
Stiftelsesprovision for et byggelån, som løb i 7-8 måneder, og ifølge
aftalen med sparekassen skulle indfries snarest muligt efter byggeriets
færdiggørelse ved optagelse af kreditforeningslån, blev anset for
fradragsberettiget. Landsskatteretten lagde vægt på, at låneaftalen ikke
kunne opfattes som noget tilsagn om lån ud over to år, lsr.. 1974.168.
Stiftelsesprovisionen ved oprettelse af en kassekredit kan kun fradrages,
når den konkrete afviklingsaftale lyder på en løbetid under to år, og dette
gælder, selv om kassekreditkontrakten normalt indeholder en klausul om, at
kreditor nårsomhelst, uanset aftalte afdrags- og nedskrivningsvilkår, kan
forlange kreditten afviklet, jf. lsr. 1984.160 og 1985.60 (hvor løbetiden var
nøjagtig to år). Er der ikke aftalt en afviklingsperiode, er der som
udgangspunkt en formodning for, at løbetiden er over 2 år, jf. Skat
1986.2.152.
Fradrag blev nægtet for stiftelsesprovisionen for et lån med en aftalt
løbetid på fem år, uanset at det blev indfriet efter kun et års forløb, lsr.
1974.63. En efterfølgende forlængelse af lånets løbetid har ingen indflydelse
på fradragsretten.
En stiftelsesprovision på 20 pct. vedrørende et lån i et bankierfirma
oversteg væsentligt, hvad pengeinstitutter normalt ville beregne sig i
stiftelsesprovision. Herefter godkendtes et fradrag på 4 pct. af hovedstolen,
medens restbeløbet ansås for et ikke fradragsberettiget kurstab, lsr.
1981.80.
En del af stiftelsesprovisionen på et sparekasselån, anvendt til køb af
statsgældsbeviser i sparekassen til lavere kurs end børskursen, blev ikke
anset for fradragsberettiget i det omfang beløbet svarede til underkursen på
statsgældsbeviserne, Skat 1989.9.735.
Provisioner for bankgarantier er fradragsberettigede, såfremt der er tale
om en løbende provision, medens bankgarantiprovision ikke kan fradrages ved
indkomstopgørelsen, såfremt der er tale om en engangsprovision, og lånets
løbetid overstiger to år.
Udgift til løbende præmier, der betales et forsikringsselskab eller et
pengeinstitut for at yde en pantebrevsgaranti, er fradragsberettiget efter LL
§ 8, stk. 3. Gebyr for oprettelse af en konto i et pengeinstitut er ligeledes
fradragsberettiget efter LL § 8, stk. 3.
Udgifter til stempel af lånedokumenter er ikke fradragsberettigede efter
LL § 8, stk. 3, lsr. 1975.162.
Fradrag blev nægtet for gebyr vedrørende tinglysning, udfærdigelse af
pantebrev og deklaration, prioriteringsassistance, påtegning på ejerpantebrev
og besigtelse af ejendom, da disse udgifter ikke var af en sådan karakter,
som var forudsat henført til LL § 8, stk. 3, litra c, lsr. 1984.161.
Det gebyr på 2 pct. af den forfaldne ydelse, dog mindst 50 kr., der ifølge
pantebrevsformularen kan forlanges når en ydelse ikke betales rettidigt, kan
ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, skd. 34.267.
Det gebyr på f.eks. 5 kr. pr. måned, der af nogle stormagasiner og
kontosammenslutninger opkræves hos kunderne, kan ikke fratrækkes i medfør af
LL § 8, stk. 3, da gebyret, der er et fast månedligt beløb, ikke kan
sidestilles med provision eller præmie for lån.
Et ekspeditionsgebyr til en bank for et byggelån med løbetid på under 2 år
blev ikke anset for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 3,
under hensyn til, at banken havde oplyst, at gebyret skulle dække
papirmæssige ekspeditioner, Skat 1989.9.730.
LL § 5, stk. 3
I henhold til LL § 5, stk. 3, kan der i stiftelsesåret kun fratrækkes 2,5
pct. af lånets hovedstol. Overskydende stiftelsesprovision mv. fordeles over
den resterende låneperiode.
Eksempel
Et lån på 100.000 kr. stiftes den 1. dec. 1990 med en løbetid på 16
måneder. Stiftelsesprovisionen udgør 4 pct. af hovedstolen, eller 4.000 kr.
Den skattepligtige har kalenderårsregnskab.
I 1990 fradrages 2,5 pct. af hovedstolen på 100.000 kr.2.500 kr.
Det resterende beløb, der kan fradrages, udgør 1.500 kr., som fordeles
over restløbetiden på 15 måneder således:
1.500 * 12
I 1991 fradrages ---------- = 1.200 kr.
15
1.500 * 3
I 1992 fradrages --------- = 300 kr.
15
LL § 5, stk. 2
Hvis løbende provisioner og præmier for lån, som den skattepligtige
optager, og præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den
skattepligtiges gæld forfalder forud, skal disse efter LL § 5, stk.2,
fradrages på forfaldstidspunktet eller fordeles til fradrag over perioden
efter samme regler, som gælder for forudforfaldne renter, se A.E.1.1.2.
A.E.1.4 Særlige forhold
A.E.1.4.1 Statsgaranterede studielån
Renter af statsgaranterede studielån kan først fratrækkes, når beløbet er
forfaldent, lsr. 1971.66 og SD cirk.nr. 514. Fradraget kan altså i
almindelighed først foretages, når afviklingen af lånemellemværendet
påbegyndes, idet der for renter påløbet i studietiden eller indtil
tilbagebetalingsaftalen indgås, er ydet henstand, indtil betaling sker i
henhold til den med långiveren indgåede betalingsaftale.
Renter påløbet efter dette tidspunkt fratrækkes løbende på
tilskrivningstidspunktet i lighed med "almindelige" banklån,
medmindre fradragsretten udskydes i medfør af LL § 5, stk. 7, hvilket er
tilfældet, hvis der foreligger en misligholdelses- eller restancesituation,
og foregående års renter ikke er betalt fuldt ud ved udgangen af
indkomståret, og debitor ikke er i stand til at betale eller stille sikkerhed
for gælden.
Der er ikke tale om misligholdelse, selvom debitor kortvarigt ikke
overholder sin betalingsaftale, når kreditor accepterer dette, LL § 5, stk. 7
skal derfor ikke anvendes i denne situation.
I øvrigt gælder, at det må bedømmes konkret, om der foreligger en
misligholdelses- eller restancesituation, se også nedenfor om det ved
betalingsaftale med Hypotekbanken anførte.
Renter af studielån med privat kaution som sikkerhed ansås for forfaldne
på tilskrivningstidspunktet, Skat 1985.3.73.
Fradrag for de i studietiden tilskrevne renter kan som nævnt først ske,
når der foreligger en aftale mellem pengeinstituttet og låntageren om
tilbagebetaling.
Denne aftale vil normalt også fastlægge,hvorledes ydelserne skal fordeles
på renter og afdrag. Dette gælder også hvor afviklingen påbegyndes inden
studiets afslutning.
I praksis forekommer forskellige aftaler om afviklingen af gælden:
Aftale I: De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de
renter, som er tilskrevet inden afviklingen er påbegyndt.
Aftale II: De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de
renter, som er tilskrevet efter at afviklingen er påbegyndt, og derefter på
de renter, som er tilskrevet inden afviklingen er påbegyndt.
Aftale III: De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de
renter, som er tilskrevet efter at afviklingen er påbegyndt, og derefter
forholdsmæssigt på de renter, som er tilskrevet inden afviklingen er
påbegyndt, og afdrag på hovedstolen.
Hvis lånets afvikling påbegyndes uden fastsættelse af, hvordan ydelserne
fordeler sig på renter og afdrag, skal ydelserne anses for at indeholde både
renter og afdrag, jf. lsr. 1974.62 og 1974.166. Fordelingen foretages efter
forholdet mellem de i henstandsperioden tilskrevne renter og summen af
hovedstol og disse renter. Herudover vil de i afviklingsperioden tilskrevne
renter kunne fradrages i indkomstopgørelsen for rentetilskrivningsåret.
En studerende havde afbrudt sit studium i 1975. Lånet skulle i følge en
indgået aftale først påbegyndes afviklet i 1981. For 1980 godkendtes fradrag
for forfaldne, ikke betalte, men dokumenterede renter, lsr. 1984.169.
Eksempler
Det forudsættes, at der er givet henstand med lånets afvikling til 1. jan.
1992, at hovedstolen (oprindeligt lån) er 10.000 kr., at tilskrevne renter
indtil 1. jan. 1992 er 5.000 kr., således at den samlede gæld er 15.000 kr. I
1992 indbetales f.eks. 4.500 kr. og tilskrives 2.000 kr. i renter.
--------------------------------------------------------------
Aftale I
Fradragsberettiget rente:
Årets ydelse 4.500 kr.
Tilskrevne renter 2.000 kr.
Samlet fradrag for 1992 6.500 kr.
--------------------------------------------------------------
Aftale II
Årets ydelse 4.500 kr.
er fradragsberettiget, da den
udelukkende medgår til dækning
af renter. Overstiger de tilskrevne renter
årets ydelse, er også det overskydende beløb
fradragsberettiget.
Aftale III
Fradragsberettiget rente:
5.000
------ af ydelsen på 2.500 833 kr.
15.000
Tilskrevne renter 2.000 kr.
Samlet fradrag for 1992 2.833 kr.
-----------------------------------------------------------
Uden aftale om fordeling
Fradragsberettiget rente:
5.000
------ af ydelsen på 4.500 kr. 1.500 kr.
15.000
Tilskrevne renter 2.000 kr.
Samlet fradrag for 1992 3.500 kr.
-----------------------------------------------------------
Disse metoder anvendes kun indtil de renter, som er tilskrevet inden
afviklingens påbegyndelse, er afdraget.
Når studielånet indfries
I et tilfælde, hvor Statskassen måtte indfri et nødlidende studielån,
herunder et rentebeløb på 21.245 kr., og lånet herefter overgik til
Hypotekbanken til administration, kunne låntageren ikke fratrække det nævnte
rentebeløb på 21.245 kr., men kun fratrække et beløb på 600 kr., som han det
pågældende indkomstår havde betalt som renter til den nye kreditor
Hypotekbanken i henhold til et med denne indgået forlig om afvikling af
gælden. Den omstændighed, at aftalen om tilbagebetalingen er indgået med
Hypotekbanken kan ikke bevirke, at låntageren er anderledes stillet, end han
ville være, såfremt aftalen var indgået med det långivende pengeinstitut, jf.
lsr. 1984.168.
Ved indfrielse af studielån betragtes den oprindelige hovedstol med tillæg
af tilskrevne renter som ny hovedstol for Hypotekbanken. Renter til
Hypotekbanken tilskrives ikke hovedstolen. Renterne, der har karakter af
simpel rente, beregnes først, når der sker indbetaling. Renterne anses for
fradragsberettigede i det indkomstår, de påløber, medmindre fradragsretten
udskydes i medfør af LL § 5, stk. 7.
Fradragsretten udskydes, hvis debitor er i en misligholdelses- eller
restancesituation, og foregående års renter ikke er betalt fuldt ud ved
udgangen af indkomståret og debitor ikke er i stand til at betale eller
stille sikkerhed for gælden.
Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af debitors
forhold, herunder indholdet af den tilbagebetalingsaftale den pågældende har
med Hypotekbanken.
Selvom debitor har en aftale med Hypotekbanken, der overholdes, eller
eventuelt har henstand, må der alligevel siges at foreligge en
misligholdelses- eller restancesituation, hvis aftalen eller henstanden har
karakter af en "trangsbestemt" aftale eller henstand, dvs. en
aftale, der alene tager udgangspunkt i, hvad debitor ud fra sin økonomiske
situation er i stand til at betale uden hensyn til, hvilken størrelse
ydelserne burde have, for at kunne nedbringe gælden, herunder de årligt
påløbne renter.
Det indgår normalt som et led i tilbagebetalingsaftalen, at indbetalinger
først anvendes til dækning af incassoomkostninger, dernæst til dækning af
renter til Hypotekbanken, og endelig til dækning af Hypotekbankens hovedstol.
Den del af indbetalinger til Hypotekbanken, som dækker afdrag på
Hypotekbankens hovedstol, fordeles forholdsmæssigt mellem renter og afdrag
efter forholdet mellem de før Hypotekbankens overtagelse påløbne renter og
Hypotekbankens nye hovedstol. Den del af afdraget, som således kan henføres
til renter, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, jf. lsr. 1984.168.
Renter, der er tilskrevet efter studiets afslutning, men inden
Hypotekbankens overtagelse, kan fradrages på tilskrivningstidspunktet, jf.
lsr. 1981.92.
Tilskud til afvikling af studiegæld
Der kan i henhold til lov nr. 487 af 25. juni 1990 ydes tilskud til
personer med statsgaranterede studielån, når visse nærmere betingelser er
opfyldt.
Tilskuddet, der medregnes til den personlige indkomst, udbetales ikke til
tilskudsmodtagerne, men overføres direkte til deres studielånskonto i
pengeinstituttet, der krediteres for tilskudsbeløbet.
Tilskuddet anvendes normalt til at dække ydelser, der forfalder i henhold
til afviklingsaftale med det pågældende pengeinstitut, således at
tilskudsmodtageren opnår en hel eller delvis betalingsfritagelse og dermed en
likviditetslettelse.
Tilskuddet, som er indbetalt til pengeinstituttet, sidestilles
skattemæssigt med ydelser, der betales direkte af låntageren til
pengeinstituttet, dvs. at en fordeling af tilskud på renter og afdrag skal
ske i overensstemmelse med den mellem pengeinstituttet og låntager indgåede
aftale.
For låntagere, der har fået udsættelse med tilbagebetaling af studielånet,
vil der normalt ikke foreligge en sådan aftale om fordeling af eventuelle
ydelser på renter og afdrag. I disse tilfælde skal tilskuddet forlods anses
medgået til dækning af de i studietiden påløbne renter. Når der ydes tilskud
til et lån, der er overtaget af Hypotekbanken, anvendes tilskuddet til at
dække renter og afdrag, men ikke omkostninger, der er påløbet som følge af
misligholdelse over for Hypotekbanken.
En skatteyder søgte om tilladelse til på selvangivelsen for indkomståret
1976 at fratrække samtlige tilskrevne, ikke betalte renter vedrørende
statsgaranterede studielån, idet han anførte, at han ellers ikke ville få
mulighed for at fratrække disse renteudgifter, da han pr. 1. aug. 1976 var
fast bosat i Norge, og de norske skattemyndigheder ikke ville tillade fradrag
efter samme regler som i Danmark. Ansøgningen blev ikke imødekommet.
Et tilskud i henhold til lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse af studiegæld, der blev udbetalt under debitors ophold i
Grønland og beskattet der, blev anset for indkomst, der kunne beskattes i
Grønland og ikke som en reduktion af de i Danmark fradragsberettigede
renteudgifter på studielånet, Skat 1989.6.470.
En studerende havde inden studiets afslutning indgået aftale med
pengeinstituttet om at tilbagebetale et studielån med 250 kr. pr. md. Den
pågældende fratrak herefter det i året indbetalte beløb, 2.250 kr. samt de i
årets løb påløbne renter 12.975 kr., ialt 15.225 kr. Gælden på studielånet
var ved indkomstårets begyndelse 99.777 kr. og ved slutningen 123.751 kr. Der
kunne ikke anses at være indgået en afviklingsaftale, når der i indkomståret
var foretaget udbetalinger fra lånet, som oversteg afdragene på det samme
lån. Den pågældende kunne herefter alene fratrække det faktisk indbetalte
beløb, lsr. 1984.82.
A.E.1.4.2 Lån fra SU-styrelsen
Der findes 4 former for rentebærende lån fra SU-styrelsen.
Lån 4 er statslån ydet i støtteårene 1982/83 - 1987/88. Lån 5 er studielån
ydet i støtteårene 1988/89- 1990. Lån 6 er studielån ydet fra og med
støtteåret 1991. Herudover løber endnu et begrænset antal Lån 1, som er
statslån ydet i støtteårene 1970/71- 1974/75. Støtteåret fulgte indtil 31.
juli 1990 undervisningsåret ( 1. aug. til 31. juli). Det har fra 1. jan. 1991
fulgt kalenderåret, idet perioden 1. aug.- 31.dec. 1990 udgjorde et
selvstændigt (overgangs) støtteår på 5 måneder (støtteåret 1990).
Lån 4 forrentes i uddannelsestiden med diskontoen minus 3 pct. p.a.
Derefter forrentes gælden til enhver tid med diskontoen plus 1 pct. p.a. Lån
5 og Lån 6 forrentes i uddannelsestiden med 4 pct. p.a. Derefter forrentes
gælden til enhver tid med diskontoen plus et tillæg ( på højest 1 pct.) eller
minus et fradrag. Tillægget/fradraget fastsættes på finansloven for ét
år ad gangen. Det er for 1992 fastsat til 0.
Låntagere med Lån 4 og/eller lån 5 - og evt. - tillige Lån 6 - skal efter
loven om uddannelsesstøtte normalt begynde tilbagebetalingen af lånet/lånene,
herunder betaling af renter, 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori
uddannelsestiden er ophørt, dog tidligst 1. august.
Låntagere, som alene har Lån 6,- dvs. som kun har fået lån efter 1. jan.
1991- skal efter loven normalt begynde tilbagebetalingen af lånet, herunder
betaling af renter, 1 år efter udløbet af det støtte år, hvori
uddannelsestiden er ophørt, dvs. normalt en 1. jan. (første gang 1. jan.
1993).
Tilbagebetalingen af Lån 4,5 og 6 sker med lige store af SU-styrelsen
fastsatte ydelser hver anden måned.
Lån 1 er rentefrit under uddannelsen indtil den støtteberettigende
studietid er opbrugt. Derefter forrentes gælden til enhver tid med diskontoen
plus 1. pct. p.a. Tilbagebetalingen af Lån 1, herunder betaling af renter,
skal normalt begynde 1 år efter uddannelsens afslutning eller afbrud.
Tilbagebetalingen sker med lige store, af Su-styrelsen fastsatte ydelser hver
tredje måned.
Fælles for alle SU-lån
Der kan normalt ikke fastsættes tidligere tilbagebetalingstidspunkter end
de ovenfor nævnte, og der kan ikke indgås aftale om tilbagebetaling før disse
tidspunkter.
Ydelserne dækker først de påløbne renter, der efter afdrag på hovedstolen.
Det samme gælder frivilligt indbetalte beløb før tilbagebetalingstidspunktet.
Der kan ikke aftales anden afdragsmetode.
For renter, der er påløbet i uddannelsestiden og indtil
tilbagebetalingstidspunktet, jf. ovenfor, er der ydet henstand, indtil
betaling skal ske i.h.t. den af SU-styrelsen fastsatte
tilbagebetalingsordning.
På den første årsopgørelse fra SU-styrelsen efter at tilbagebetalingen er
påbegyndt, vil den samlede rentetilskrivning frem til den 31. dec. året før
fremgå.
Fradrag for renter kan først foretages, når tilbagebetalingen af
lånet/lånene skal begynde. betalte renter kan fradrages og renter tilskrevet
i løbet af året kan fradrages på forfaldstidspunktet,uanset om de er betalt,
forudsat at tilbagebetalingsordningen overholdes.
Såfremt et statslån/studielån (lån 1, 4, 5 eller 6) misligholdes som følge
af f.eks. manglende betalinger af renter og afdrag, vil lånet blive opsagt
til skadesløs betaling. Lånet oversendes herefter til Hypotekbanken til
inddrivelse. I følge praksis beregnes der kreditrente (lån 4, 5 og 6) af hele
det skyldige beløb, herunder tidligere tilskrevne, men ikke betalte renter,
til og med 1 måned efter opsigelsestidspunktet. Herefter skal der betales
morarenter - simpel rente - af hele gælden. Disse morarenter anses nu - i
modsætning til tidligere - for fradragsberettigede i det indkomstår, de
vedrører, se A.E.1.1.2.
Eftergivelse af studiegæld efter reglerne i kap.3 og 4 i lov om tilskud
til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, er skattefri,
LL § 7 æ.
A.E.1.4.3 Styklånsprovision
Den styklånsprovision, som en baissespekulant betaler vekselereren, kan
ikke sidestilles med en renteudgift, men med den provision, der beregnes ved
køb og salg, og altså som en omkostning, der skal tages i betragtning ved
opgørelsen af spekulationsfortjenesten eller -tabet, lsr. 1958.116. Efter
samme afgørelse nægtes fradrag for det beløb, som spekulanten må tilsvare til
dækning af det udbytte, der falder på de lånte aktier, se også lsr. 1958.115.
A.E.1.4.4 Fælleskasser
I VLD af 10. dec. 1986 (Skat 1987.2.94) blev et medlem af en
"fælleskasse" ikke anset for berettiget til at fradrage renter og
administrationsbidrag af et af ham optaget "lån" i fælleskassen,
hvor lånet ikke blev udbetalt, men krediteret en rentefri indskudskonto i
fælleskassen.
Retten fandt, at det omhandlede lånearrangement savnede reelt grundlag. De
af medlemmet indbetalte beløb måtte anses som ikke fradragsberettigede
kapitalindskud i fælleskassen. Se også Skat 1990.6.433, * og TOLD*SKAT Nyt
1992.24.818. *
Indekslån
Spørgsmålet om fradragsret for ydelserne på indekslån omtales under
A.D.2.1.6.
A.E.1.5 Begrænsninger af rentefradragsretten
A.E.1.5.1 LL § 17
Ifølge bestemmelsen i LL § 17 kan renter af gæld ikke bringes til fradrag
ved indkomstopgørelsen i det omfang, skyldneren har påtaget sig gælden over
for livsarvinger eller disses ægtefæller som gave eller som arveforskud.
Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Det samme gælder renter af gavegæld til fonde, legater eller lign., der
helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier.
Et barnebarn blev anset for omfattet af udtrykket livsarvinger i LL § 17,
selv om barnets far levede, og bedstefaderen kunne derfor ikke fradrage
renter af en gavegæld til barnebarnet, jf. Skat 1986.1.71.
En skatteyder havde udstedt et afdragsfrit pantebrev på 500.000 kr. til en
uddannelsesfond. Pantebrevet forrentedes med 31/2 pct. af hovedstolen.
Fondens formål var at yde uddannelsesstøtte til descendenter efter
skatteyderen og hendes ægtefælle. Fondsbestyrelsen kunne dog i ganske særlige
tilfælde, når det var en velfærdssag for den pågældende, yde støtte til en
descendent i tilfælde af dennes alvorlige sygdom eller i andre tilsvarende
alvorlige situationer. Fradrag for renter af pantebrevet kunne ikke
godkendes, lsr. 1985.164.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor den skattepligtige har ydet en
gave (herunder arveforskud) ved, at han har udstedt et rentebærende gældsbrev
med sig selv som debitor. Hvis et sådant gældsbrev er udstedt til afkom, kan
de renter, som giveren udreder, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Er der
ydet et vederlag, der svarer til gældsbrevets værdi, kan renterne derimod
fradrages. Dækker vederlaget kun en del af gældsbrevets værdi, kan en hertil
svarende del af renterne fradrages.
Fradrag blev nægtet for renter af et pantebrev, som en fader udstedte til
afløsning af en - uden vederlag - påtagen forpligtelse til at yde en årlig
understøttelse til datteren.
Fradrag af renter for gavegæld nægtes, også hvor gælden er sikret ved et
omsætteligt pantebrev. Når debitors afkom mv. ikke længere er kreditor ifølge
pantebrevet, kan renter fradrages på sædvanlig måde. Se endvidere lsr.
1968.146 (omgåelse) og VLD af 26.marts 1975 (Skd. 37.161).
I skd. 29.166, var gældsbrevet ikke udstedt til udstederens afkom, men til
udstederens broder, der senere videreoverdrog det til sin fader, der derefter
overdrog det til sine børnebørn (herunder udstederens mindreårige børn) som
gave. Under hensyn til at gældsforholdet havde en reel forretningsmæssig
baggrund, at børnebørnene fik gældsbrevet til fri rådighed, og at
renteydelsen på gældsbrevet ikke havde sit udspring i en gavedisposition fra
debitors side, fandt man ikke forholdet omfattet af begrænsningen i LL § 17,
jf. VLD af 21. marts 1980 (Skd. 56.33) omtalt foran under A.E.1.1.1.
En bedstemoder udstedte 4 pantebreve med pant i den hende tilhørende
ejendom og overdrog pantebrevene til sine 4 børnebørn. Bedstemoderen kunne
ikke som debitor fradrage renterne vedrørende pantebrevene. Hvis
bedstemoderen senere overdrager den pantsatte ejendom ved salg eller gave til
sine 2 børn, der hver er far til 2 af børnebørnene, indtræder der fradragsret
for renter af pantebrevene for børnebørnenes forældre ved det foretagne
debitorskifte.
Bestemmelsen berører ikke modtagerens pligt til at svare indkomstskat af
renterne (jf. lsr. 1962.21) og heller ikke pligten til at svare gaveafgift.
Bestemmelsen er anvendt analogt på gavegæld til børn af en person, der
lever sammen med giveren.
A.E.1.5.2 LL § 18
Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer tegnet
efter den 30. nov. 1939, kan kun bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen
for så vidt angår den rente, der vedrører den del af gælden, som overstiger
forsikringens genkøbsværdi. Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse på
forsikringer, hvor præmiebetalingsperioden strækker sig over mindst 10 år, og
hvis tilbagekøbsværdi ikke vilkårligt er forøget ved ekstraordinære
præmieindskud. Fradrag for betalte renter af nogle med sikkerhed i
annuitetsforsikringer optagne lån kunne, da den aftalte
præmiebetalingsperiode for alle forsikringerne oversteg 10 år, ikke nægtes
med henvisning til bestemmelsen i LL § 18, uanset at præmiebetalingen for de
omhandlede forsikringer, der var tegnet i 1968 og 1970, var ophørt med de i
dec. 1971 forfaldne præmier, og forsikringerne var tilbagekøbt i juli 1973,
lsr. 1981.91.
Reglen i LL § 18 kan ikke anses for at være begrænset til de tilfælde,
hvor der optages lån i det forsikringsselskab, der har udstedt policen, jf.
Skat 1985.1.28.
A.E.1.5.3 Renter af skatter og af told- og forbrugsafgifter - LL § 17 A,
stk. 1
I LL § 17 A bestemmes:
"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til
renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages, bortset fra
renter ved henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift mv. af fast ejendom,
§ 11, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave og § 12 i EBL samt renter
efter § 12, stk. 4, i lov om kapitaltilførselsafgift".
Bestemmelsen gælder således renter af alle skattearter (herunder også
skatter pålignet dødsboer), bortset fra renter, der hidrører fra de nævnte
henstandstilfælde. Disse er fradragsberettigede, uanset hvornår de er
påløbet.
LL § 17 A, stk. 2
Renter af lån til betaling af ejendomsskatter
Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af
ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af
ejendomsskatter, kan ikke fradrages ifølge en bestemmelse i LL § 17 A, stk.
2, som har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter mv.
vedrørende skatteåret 1983 og følgende skatteår, og tillige har virkning for
renter fra og med 1. jan. 1983 af lån ydet i henhold til lov om lån til
betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse i 1982 og
tidligere.
LL § 17 A, stk. 3.
Renter af boligydelseslån
Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse
til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages, LL
§ 17 A, stk. 3.
LL § 17 A, stk. 4
Renter af lån til betaling for hjemmehjælp
Om fradragsret for renter vedrørende efterbetalings- og bødebeløb har
Skattedepartementet udtalt, at renter, der fra og med 1. jan. 1976 påløber
efterbetalingsbeløbet, ikke kan fradrages. Derimod er renter af bødebeløbet
fortsat fradragsberettiget.
Renter vedrørende betaling for ydelser som vand, gas, el og lignende er
fortsat fradragsberettigede.
I følge skd. 63.340 kan renter af norsk arveafgift fradrages.
Procenttillægget til restskat kan ikke fratrækkes.
Renter af lån, der i henhold til bistandslovens § 55, stk. 3 er ydet til
betaling for hjemmehjælp, kan ikke fradrages, LL § 17 A, stk. 4.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008