Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse - udgifter til sagkyndig bistand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ligningsloven § 33 a 385 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 33 a ophævet 25 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 14 ophævet 41 afgørelser
- Kildeskatteloven § 5 a 127 afgørelser
- Skatteforvaltningsloven § 52 156 afgørelser
- Kildeskatteloven § 2 1.288 afgørelser
- Kildeskatteloven § 5 d 45 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 33 d ophævet 22 afgørelser
- Skatteforvaltningsloven § 56 29 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse -
udgifter til sagkyndig bistand
Klagen skyldes, at ToldSkat ikke har imødekommet klagerens ansøgning
om omkostningsgodtgørelse for udgifter, 93.750 kr. inklusive moms, til
sagkyndig bistand i forbindelse med genoptagelse af klagerens
skatteansættelser
for årene 1995 – 1999.
Landsskatterettens afgørelse
ToldSkats afgørelse
stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren var i årene fra og
med 1995 til og med 2000 begrænset skattepligtig til Danmark af sin løn
oppebåret for arbejde udført ombord på danske fly, der blev anvendt i
international trafik, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 3. punktum.
Klagerens arbejdsgiver, B A/S, og dennes fly havde hjemsted i Danmark og var
hjemmehørende i X kommune, hvis skatteforvaltning havde udarbejdet klagerens
skatteansættelser.
Klageren opholdt sig kun
sjældent i Danmark, da han var tilknyttet sin arbejdsgivers tjenestebase i Y,
hvorfor han boede i Tyskland fra 1994 til 1997. Herefter flyttede klageren
til
Portugal og fortsatte med at være tilknyttet tjenestebasen i Tyskland.
Klagerens repræsentant
anmodede den 29. juni 2000 X kommunes skatteforvaltning om genoptagelse af
klagerens skatteansættelser for 1997 og 1998 med henblik på at få
skatteberegningerne foretaget i overensstemmelse med reglerne for
grænsegængere
i kildeskattelovens §§ 5A - 5D og i overensstemmelse med lempelsesreglen i
ligningslovens § 33A.
Læs alt
X kommunes skatteforvaltning
genoptog skatteansættelserne dog uden at give klageren medhold, idet der ikke
fandtes at være lovhjemmel hertil. Der blev ikke klaget til skatteankenævnet
over afgørelserne.
Klagerens repræsentant
rettede derimod skriftlig henvendelse til Told- og Skattestyrelsen den 7.
september 2000 og anmodede om en stillingtagen til, i hvilket omfang
begrænset
skattepligtige personer kunne opnå skattelempelse i medfør af ligningslovens
§
33A. Den 7. december 2000 sendte styrelsen et generelt notat til klagerens
repræsentant og anførte blandt andet:
”De har i brev af 7.
september 2000 stillet spørgsmål til den skattemæssige behandling af
begrænset
skattepligtige grænsegængere. Det er Deres opfattelse, at grænsegængere efter
kildeskattelovens § 5 A – D, bør kunne være omfattet af ligningslovens §
33 A,
i det omfang, de opfylder betingelserne herfor. Deres forespørgsel vedrører
C,
D og A. Told- og Skattestyrelsen går ikke ind i konkrete sager, idet
afgørelser
vedrørende disse personers skattemæssige behandling træffes af kommunen med
sædvanlig klageadgang.
Told- og Skattestyrelsen har
imidlertid vurderet spørgsmålet generelt.”
Styrelsen meddelte i samme
brev, at personer omfattet af kildeskattelovens regler for grænsegængere
ville
kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33A, når betingelserne i denne
bestemmelse i øvrigt var opfyldt. Styrelsen oplyste samtidig, at der ville
blive udsendt et genoptagelsescirkulære i samme år.
Told- og Skattestyrelsen
fremsendte den 8. december 2000 en kopi af styrelsens notat til X kommune,
idet
styrelsen bl.a. anførte følgende:
”Brevet går ikke ind i de
konkrete sager, som for X’s vedkommende drejer sig om C og A. Da jeg har
fået
en direkte henvendelse fra E, vil jeg orientere ham om beslutningen, mens den
konkrete behandling af hans sag, naturligvis ligger hos jer. Det samme gælder
F. Jeg har dog lovet ham at undersøge, om ledelsens sæde for hans
arbejdsgiver
er i Danmark. Hvis I allerede har taget stilling til dette, vil jeg gerne
vide
det.”
Klagerens repræsentant
rettede den 7. februar 2001 på ny henvendelse til X kommunes
skatteforvaltning
og sendte samtidig hermed kopi af styrelsens brev af 7. december 2000.
Af et telefonnotat af 27.
februar 2001 fremgår, at en sagsbehandler i X kommunes skatteforvaltning har
talt med den medarbejder i Told- og Skattestyrelsen, som har udarbejdet
notatet
af 7. december 2000, og at styrelsens medarbejder oplyste, at behandlingen af
pilotsagerne for 1997 kunne påbegyndes. Styrelsens medarbejder oplyste
videre,
at der muligvis ville blive tale om et genoptagelsescirkulære tilbage til
1995.
Herefter genoptog kommunen
klagerens skatteansættelser for 1997, 1998 og 1999 med tilkendegivelse om, at
genoptagelsen skete på betingelse af, at klagerens skatteansættelser ville
blive omfattet af et kommende genoptagelsescirkulære fra Told- og
Skattestyrelsen.
Cirkulæret blev udstedt den
21. december 2001 som TSS-cirkulære 2001-51. Cirkulæret omhandlede
genoptagelse
af skatteansættelserne fra og med 1995 for begrænset skattepligtige, der dels
kunne påberåbe sig kildeskattelovens regler om grænsegængere i afsnit I A,
dels
opfyldte betingelserne for lempelse i skatteberegningen, jf. ligningslovens §
33A.
X kommunes skatteforvaltning
genoptog i begyndelsen af 2002 klagerens skatteansættelser for 1995 og 1996
efter udstedelsen af ovennævnte cirkulære.
Klageren har i brev af 24.
august 2004 anmodet om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig
bistand i forbindelse med genoptagelsen af klagerens skatteansættelser for
indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.
ToldSkats afgørelse
ToldSkat har afslået
klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig
bistand i forbindelse med behandlingen af klagerens skatteansættelser for
indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.
Told- og Skattestyrelsen har
ikke ved brev af 7. december 2000 ændret den kommunale skatteansættelse i
medfør af skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, 1. punktum, men har på
opfordring fra klagerens repræsentant taget stilling generelt til
fortolkningen
af 2 forskellige skattelove og om anvendelsen af begge regelsæt på samme tid.
Det blev efter samråd med
Skatteministeriets Departement vurderet, at praksis for anvendelsen af de to
regelsæt var forkert. Der blev derfor udstedt et genoptagelsescirkulære,
hvorefter skatteansættelser efter anmodning fra de berørte skatteydere kunne
genoptages indenfor de i cirkulæret fastsatte tidsfrister og for de i
cirkulæret omhandlede indkomstår.
Den fulde
omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, 1. punktum,
omfatter kun behandlingen ved den instans, hvortil sagen er indbragt på
myndighedens initiativ og således ikke de forudgående instanser. Endvidere
fremgår det af bestemmelsens 2. punktum, at der kun ydes dækning af
godtgørelsesberettigede udgifter ved henholdsvis Told- og
skatteforvaltningen,
Ligningsrådet, landsretten og Højesteret. Afgørelsen i denne sag er blevet
truffet i 1. instans af skatteforvaltningen i X kommune, og sagen er ikke
senere blevet indbragt for andre instanser på myndighedernes initiativ.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
fremsat påstand om, at klageren anses for berettiget til fuld
omkostningsgodtgørelse
for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med behandlingen af
klagerens
skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.
Skatteansættelserne er
genoptaget på foranledning af Told- og Skattestyrelsen, der ved afgørelse af
7.
december 2000 meddelte, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene
1997,
1998 og 1999 skulle genoptages og nedsættes.
Genoptagelse og nedsættelse
af klagerens skatteansættelser er derfor sket på foranledning af Told- og
Skattestyrelsen, der i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2.
punktum, har optaget de lokale skattemyndigheders skatteansættelser til
bedømmelse. De kommunale skattemyndigheders indberetning af nye årsopgørelser
er sket efter bemyndigelse fra Told- og Skattestyrelsen og efter konkrete
instrukser fra styrelsen.
Klageren er derfor berettiget
til fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, da
Told- og Skatteforvaltningen har udnyttet sin ligningskompetence og
foranlediget klagerens skatteansættelser ændret i medfør af samme lovs § 14,
stk. 4, 2. punktum.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter skattestyrelseslovens §
33A, stk. 2, (nu skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2) er godtgørelsen for
udgifter til sagkyndig bistand på 100 %, hvis udgifterne ifølge regning skal
betales eller er betalt i anledning af, at told- og skatteforvaltningen vil
ændre en kommunal ansættelse efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2.
punktum. Godtgørelsen ydes kun til dækning af godtgørelsesberettigede
udgifter,
som afholdes til sagens behandling ved told- og skatteforvaltningen.
Efter skattestyrelseslovens §
14, stk. 4, 2. punktum, kan told- og skatteforvaltningen ændre en ansættelse,
hvis den anser en ansættelse, der er foretaget af de lokale
skattemyndigheder,
for urigtig.
Klagerens skatteansættelser
blev genoptaget af den kommunale skatteforvaltning under henvisning til et
genoptagelsescirkulære
fra Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen har således ikke
ændret
klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999
i
medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. punktum.
Det bemærkes herved, at Told-
og Skattestyrelsen hverken kan anses for at have foretaget en sådan ændring i
brevet af 8. december 2000 eller i telefonsamtalen den 27. februar 2001.
Da Told- og Skattestyrelsen
således ikke har ændret klagerens skatteansættelser for de omhandlede
indkomstår, er klageren ikke berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse efter
skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 52, stk.
2).
Der kan endvidere ikke ydes
godtgørelse med 50 % af klagerens udgifter til sagkyndig bistand, idet der er
tale om sagkyndig bistand ydet ved en 1. instans behandling af klagerens
skatteansættelser og dermed ikke ved en klagesag omfattet af
skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 56, stk.
2).
Den påklagede afgørelse stadfæstes
derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattecentret har ikke imødekommet H1 GmbH's (herefter benævnt selskabet) anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse… Landsskatteretten · 8. juli 2009
- Landsskatteretsafgørelse vedr. anmodning om omkostningsgodtgørelse for domstolsprøvelse af sag afgjort af Momsnævnet Retsinformation · 7. januar 2010
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse – sag ved Landsskatteretten Retsinformation · 21. juli 2009
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand – indbringelse af sag til Landsretten Retsinformation · 1. oktober 2009
- Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2017 ikke anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens §… Landsskatteretten · 7. januar 2026
- Fradrag for renteudgifter på offentlig gæld – Fradrag for negativt afkast på livsforsikring – Fradrag for fagligt kontingent m.fl. Landsskatteretten · 4. juli 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse sag ved Landsskatteretten – medhold i overvejende grad Retsinformation · 23. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse tilbagekaldelse af klagen til Landsskatteretten Retsinformation · 19. oktober 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse godkendt med 50 % i sag i skatteankenævnet Retsinformation · 20. marts 2007
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse - honorarets størrelse Retsinformation · 8. august 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse - tilskud fra klagerens repræsentant Retsinformation · 29. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. omkostningsgodtgørelse. Retsinformation · 13. september 2006