Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse - udgifter til sagkyndig bistand

KEN nr 9860 af 11/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse -

udgifter til sagkyndig bistand

Klagen skyldes, at ToldSkat ikke har imødekommet klagerens ansøgning

om omkostningsgodtgørelse for udgifter, 93.750 kr. inklusive moms, til

sagkyndig bistand i forbindelse med genoptagelse af klagerens

skatteansættelser

for årene 1995 – 1999.

Landsskatterettens afgørelse

ToldSkats afgørelse

stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren var i årene fra og

med 1995 til og med 2000 begrænset skattepligtig til Danmark af sin løn

oppebåret for arbejde udført ombord på danske fly, der blev anvendt i

international trafik, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 3. punktum.

Klagerens arbejdsgiver, B A/S, og dennes fly havde hjemsted i Danmark og var

hjemmehørende i X kommune, hvis skatteforvaltning havde udarbejdet klagerens

skatteansættelser.

Klageren opholdt sig kun

sjældent i Danmark, da han var tilknyttet sin arbejdsgivers tjenestebase i Y,

hvorfor han boede i Tyskland fra 1994 til 1997. Herefter flyttede klageren

til

Portugal og fortsatte med at være tilknyttet tjenestebasen i Tyskland.

Klagerens repræsentant

anmodede den 29. juni 2000 X kommunes skatteforvaltning om genoptagelse af

klagerens skatteansættelser for 1997 og 1998 med henblik på at få

skatteberegningerne foretaget i overensstemmelse med reglerne for

grænsegængere

i kildeskattelovens §§ 5A - 5D og i overensstemmelse med lempelsesreglen i

ligningslovens § 33A.

Læs alt

X kommunes skatteforvaltning

genoptog skatteansættelserne dog uden at give klageren medhold, idet der ikke

fandtes at være lovhjemmel hertil. Der blev ikke klaget til skatteankenævnet

over afgørelserne.

Klagerens repræsentant

rettede derimod skriftlig henvendelse til Told- og Skattestyrelsen den 7.

september 2000 og anmodede om en stillingtagen til, i hvilket omfang

begrænset

skattepligtige personer kunne opnå skattelempelse i medfør af ligningslovens

§

33A. Den 7. december 2000 sendte styrelsen et generelt notat til klagerens

repræsentant og anførte blandt andet:

”De har i brev af 7.

september 2000 stillet spørgsmål til den skattemæssige behandling af

begrænset

skattepligtige grænsegængere. Det er Deres opfattelse, at grænsegængere efter

kildeskattelovens § 5 A – D, bør kunne være omfattet af ligningslovens §

33 A,

i det omfang, de opfylder betingelserne herfor. Deres forespørgsel vedrører

C,

D og A. Told- og Skattestyrelsen går ikke ind i konkrete sager, idet

afgørelser

vedrørende disse personers skattemæssige behandling træffes af kommunen med

sædvanlig klageadgang.

Told- og Skattestyrelsen har

imidlertid vurderet spørgsmålet generelt.”

Styrelsen meddelte i samme

brev, at personer omfattet af kildeskattelovens regler for grænsegængere

ville

kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33A, når betingelserne i denne

bestemmelse i øvrigt var opfyldt. Styrelsen oplyste samtidig, at der ville

blive udsendt et genoptagelsescirkulære i samme år.

Told- og Skattestyrelsen

fremsendte den 8. december 2000 en kopi af styrelsens notat til X kommune,

idet

styrelsen bl.a. anførte følgende:

”Brevet går ikke ind i de

konkrete sager, som for X’s vedkommende drejer sig om C og A. Da jeg har

fået

en direkte henvendelse fra E, vil jeg orientere ham om beslutningen, mens den

konkrete behandling af hans sag, naturligvis ligger hos jer. Det samme gælder

F. Jeg har dog lovet ham at undersøge, om ledelsens sæde for hans

arbejdsgiver

er i Danmark. Hvis I allerede har taget stilling til dette, vil jeg gerne

vide

det.”

Klagerens repræsentant

rettede den 7. februar 2001 på ny henvendelse til X kommunes

skatteforvaltning

og sendte samtidig hermed kopi af styrelsens brev af 7. december 2000.

Af et telefonnotat af 27.

februar 2001 fremgår, at en sagsbehandler i X kommunes skatteforvaltning har

talt med den medarbejder i Told- og Skattestyrelsen, som har udarbejdet

notatet

af 7. december 2000, og at styrelsens medarbejder oplyste, at behandlingen af

pilotsagerne for 1997 kunne påbegyndes. Styrelsens medarbejder oplyste

videre,

at der muligvis ville blive tale om et genoptagelsescirkulære tilbage til

1995.

Herefter genoptog kommunen

klagerens skatteansættelser for 1997, 1998 og 1999 med tilkendegivelse om, at

genoptagelsen skete på betingelse af, at klagerens skatteansættelser ville

blive omfattet af et kommende genoptagelsescirkulære fra Told- og

Skattestyrelsen.

Cirkulæret blev udstedt den

21. december 2001 som TSS-cirkulære 2001-51. Cirkulæret omhandlede

genoptagelse

af skatteansættelserne fra og med 1995 for begrænset skattepligtige, der dels

kunne påberåbe sig kildeskattelovens regler om grænsegængere i afsnit I A,

dels

opfyldte betingelserne for lempelse i skatteberegningen, jf. ligningslovens §

33A.

X kommunes skatteforvaltning

genoptog i begyndelsen af 2002 klagerens skatteansættelser for 1995 og 1996

efter udstedelsen af ovennævnte cirkulære.

Klageren har i brev af 24.

august 2004 anmodet om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig

bistand i forbindelse med genoptagelsen af klagerens skatteansættelser for

indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har afslået

klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig

bistand i forbindelse med behandlingen af klagerens skatteansættelser for

indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.

Told- og Skattestyrelsen har

ikke ved brev af 7. december 2000 ændret den kommunale skatteansættelse i

medfør af skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, 1. punktum, men har på

opfordring fra klagerens repræsentant taget stilling generelt til

fortolkningen

af 2 forskellige skattelove og om anvendelsen af begge regelsæt på samme tid.

Det blev efter samråd med

Skatteministeriets Departement vurderet, at praksis for anvendelsen af de to

regelsæt var forkert. Der blev derfor udstedt et genoptagelsescirkulære,

hvorefter skatteansættelser efter anmodning fra de berørte skatteydere kunne

genoptages indenfor de i cirkulæret fastsatte tidsfrister og for de i

cirkulæret omhandlede indkomstår.

Den fulde

omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, 1. punktum,

omfatter kun behandlingen ved den instans, hvortil sagen er indbragt på

myndighedens initiativ og således ikke de forudgående instanser. Endvidere

fremgår det af bestemmelsens 2. punktum, at der kun ydes dækning af

godtgørelsesberettigede udgifter ved henholdsvis Told- og

skatteforvaltningen,

Ligningsrådet, landsretten og Højesteret. Afgørelsen i denne sag er blevet

truffet i 1. instans af skatteforvaltningen i X kommune, og sagen er ikke

senere blevet indbragt for andre instanser på myndighedernes initiativ.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

fremsat påstand om, at klageren anses for berettiget til fuld

omkostningsgodtgørelse

for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med behandlingen af

klagerens

skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.

Skatteansættelserne er

genoptaget på foranledning af Told- og Skattestyrelsen, der ved afgørelse af

7.

december 2000 meddelte, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene

1997,

1998 og 1999 skulle genoptages og nedsættes.

Genoptagelse og nedsættelse

af klagerens skatteansættelser er derfor sket på foranledning af Told- og

Skattestyrelsen, der i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2.

punktum, har optaget de lokale skattemyndigheders skatteansættelser til

bedømmelse. De kommunale skattemyndigheders indberetning af nye årsopgørelser

er sket efter bemyndigelse fra Told- og Skattestyrelsen og efter konkrete

instrukser fra styrelsen.

Klageren er derfor berettiget

til fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, da

Told- og Skatteforvaltningen har udnyttet sin ligningskompetence og

foranlediget klagerens skatteansættelser ændret i medfør af samme lovs § 14,

stk. 4, 2. punktum.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter skattestyrelseslovens §

33A, stk. 2, (nu skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2) er godtgørelsen for

udgifter til sagkyndig bistand på 100 %, hvis udgifterne ifølge regning skal

betales eller er betalt i anledning af, at told- og skatteforvaltningen vil

ændre en kommunal ansættelse efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2.

punktum. Godtgørelsen ydes kun til dækning af godtgørelsesberettigede

udgifter,

som afholdes til sagens behandling ved told- og skatteforvaltningen.

Efter skattestyrelseslovens §

14, stk. 4, 2. punktum, kan told- og skatteforvaltningen ændre en ansættelse,

hvis den anser en ansættelse, der er foretaget af de lokale

skattemyndigheder,

for urigtig.

Klagerens skatteansættelser

blev genoptaget af den kommunale skatteforvaltning under henvisning til et

genoptagelsescirkulære

fra Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen har således ikke

ændret

klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999

i

medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. punktum.

Det bemærkes herved, at Told-

og Skattestyrelsen hverken kan anses for at have foretaget en sådan ændring i

brevet af 8. december 2000 eller i telefonsamtalen den 27. februar 2001.

Da Told- og Skattestyrelsen

således ikke har ændret klagerens skatteansættelser for de omhandlede

indkomstår, er klageren ikke berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse efter

skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 52, stk.

2).

Der kan endvidere ikke ydes

godtgørelse med 50 % af klagerens udgifter til sagkyndig bistand, idet der er

tale om sagkyndig bistand ydet ved en 1. instans behandling af klagerens

skatteansættelser og dermed ikke ved en klagesag omfattet af

skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 56, stk.

2).

Den påklagede afgørelse stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter