Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse tilbagekaldelse af klagen til Landsskatteretten

KEN nr 9861 af 18/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse –

tilbagekaldelse af klagen til Landsskatteretten

Klagen skyldes, at ToldSkat har afvist A A/S’ (herefter benævnt

selskabet) ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig

bistand afholdt efter, at selskabets klage til Landsskatteretten var blevet

tilbagekaldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

ToldSkats afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabsbeskatningen i X

Kommune afsagde den 11. oktober 2002 kendelse vedrørende selskabets

skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999. Kendelsen blev påklaget til

Landsskatteretten ved brev af 8. januar 2003.

Den 13. december 2002

udsendte selskabsbeskatningen i X Kommune agterskrivelse vedrørende

forhøjelse

af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000. Den 9. januar 2003

indtrådte

advokat B (herefter benævnt repræsentanten) i sagen på selskabets vegne.

Den 21. januar 2003

kontaktede repræsentanten selskabsbeskatningen i Kommunen med henblik på at

opnå en samlet løsning for indkomstårene 1998 – 2000. Samtidig oplyste

repræsentanten,

at klagen i Landsskatteretten vedrørende selskabets skatteansættelser for

indkomstårene 1998 og 1999 var blevet sat i bero.

Repræsentanten har oplyst, at

selskabsbeskatningen i Kommunen alene indgik i en dialog med repræsentanten

med

henblik på at finde en samlet løsning for indkomstårene 1998 – 2000,

Læs alt

fordi selskabet

havde påklaget skatteansættelserne for indkomstårene 1998 og 1999 til

Landsskatteretten.

Hertil har

selskabsbeskatningen i Kommunen oplyst, at man var indstillet på at genoptage

selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999 som en samlet

løsning sammen med indkomståret 2000, hvis der kunne opnås et forlig.

Genoptagelse af indkomstårene 1998 og 1999 var dog betinget af, at klagen til

Landsskatteretten blev tilbagekaldt.

Den 18. februar 2003 og den

18. juni 2003 blev der afholdt møder mellem repræsentanten og

selskabsbeskatningen

i Kommunen. På mødet den 18. juni 2003 blev der opnået enighed om en

forligsmæssig

løsning for indkomstårene 1998 – 2000. Efter mødet skulle repræsentanten

indsende nogle bilag vedrørende selskabets rejseudgifter, som skulle endeligt

godkendes af selskabsbeskatningen i Kommunen.

På baggrund af det indgåede

forlig tilbagekaldte repræsentanten den 9. juli 2003 klagen til

Landsskatteretten

vedrørende indkomstårene 1998 og 1999.

Den 26. august 2003 ansøgte

repræsentanten ToldSkat om omkostningsgodtgørelse i sagen for i alt 32.000

kr.

(ekskl. moms). Af ansøgningen fremgår, at sagen havde været indbragt for

Landsskatteretten, at der blev søgt om godtgørelse for udgifter til

behandling

af flere klagepunkter, at der ikke blev søgt om godtgørelse for udgifter til

mere end én instans, at der ikke ville fremkomme yderligere ansøgninger

senere,

og at der var truffet afgørelse i sagen.

Ansøgningen var vedlagt en

kopi af en faktura fra repræsentanten til selskabet. Af fakturaen fremgår, at

bistanden vedrørte førelse af selskabets skattesag ved Landsskatteretten for

så

vidt angår indkomstårene 1998 – 2000, afholdelse af møde med selskabet,

gennemgang af sagens omfattende materiale, udarbejdelse af klageskrivelser,

afholdelse af to møder med selskabsbeskatningen i Kommunen, herunder oplæg

til

en samlet løsning for samtlige indkomstår.

ToldSkat imødekom i afgørelse

af 18. september 2003 det ansøgte, således at der på det foreliggende

grundlag

blev udbetalt godtgørelse med 50 % af 32.000 kr. (ekskl. moms).

Efter mødet den 18. juni 2003

var der korrespondance mellem repræsentanten og selskabsbeskatningen i

Kommunen. Korrespondancen vedrørte selskabets rejseudgifter, da bilag

vedrørende rejseudgifterne først blev fremsendt efter mødet den 18. juni

2003.

Selskabsbeskatningen i

Kommunen afsagde den 19. december 2003 kendelse vedrørende selskabets

skatteansættelser for indkomstårene 1998 – 2000.

Den 29. januar 2004 har

repræsentanten på vegne af selskabet ansøgt ToldSkat om

omkostningsgodtgørelse

med 50 % af i alt 16.000 kr. (ekskl. moms).

Ansøgningen var vedlagt en

faktura udstedt af repræsentanten til selskabet, hvoraf følgende bl.a.

fremgår:

”Faktura for min bistand i

forbindelse med opnåelse af en endelig løsning med X Kommunes

Selskabsbeskatning

for beskatning af A A/S i indkomstårene 1998, 1999, 2000, kr. 16.000

+ Moms 25 % 4.000

( )”

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har ikke imødekommet

selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig

bistand på i alt 16.000 kr. (ekskl. moms), idet de pågældende udgifter ikke

er

anset for at være afholdt i forbindelse med en godtgørelsesberettiget sag,

jf.

skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1.

Udgifterne er i stedet anset

for at være afholdt til sagkyndig bistand i forbindelse med første instans

behandling af selskabets skatteansættelser.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

fremsat påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt

16.000 kr. (ekskl. moms).

Sagen har været indbragt for

Landsskatteretten, hvorved der har været to muligheder for at få sagen

realitetsbehandlet. Den ene var en klagesagsbehandling ved Landsskatteretten,

mens den anden var opnåelse af en samlet løsning ved X Kommune. De

almindelige

regler i skattestyrelsesloven om påklage af afgørelser er blevet fulgt, idet

det var den eneste farbare vej vedrørende selskabets skatteansættelser.

Det har været nødvendigt at

påklage Kommunens afgørelse til Landsskatteretten for at varetage selskabets

interesser. Alene som følge af påklagen til Landsskatteretten valgte Kommunen

at indgå i en dialog med henblik på at finde en samlet løsning. Var Kommunen

ikke indgået i dialogen, ville sagen have fortsat ved Landsskatteretten.

Der blev forsøgt opnået en

samlet løsning med Kommunen, således at Landsskatteretten ikke skulle bruge

tid

og ressourcer på behandling af en sag, når Kommunen havde den baggrundsviden,

der var fornøden til opnåelse af en samlet løsning.

Der var altså tale om

omkostningsbesparende hensyn, som ikke bør lægges selskabet til last i

forbindelse

med ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Såfremt den ydede bistand

ikke er godtgørelsesberettiget, vil det fremover betyde, at lignende sager

vil

blive realitetsbehandlet i Landsskatteretten, uanset at den mest

hensigtsmæssige sagsbehandling sker i kommunen, som i forvejen har kendskab

til

sagen.

Der er tidligere udbetalt

omkostningsgodtgørelse i sagen, og den fortsatte bistand må derfor også anses

for at være berettiget til omkostningsgodtgørelse. Det forhold, at klagen

fejlagtigt er blevet tilbagekaldt fra Landsskatteretten, har ingen

indflydelse

på, at den videre sagsbehandling har relateret sig til godtgørelsesberettiget

sagsbehandling.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skattestyrelseslovens § 33

D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1), fremgår bl.a. følgende:

”Godtgørelse ydes

1) ved klage til

skatteankenævnet eller til Landsskatteretten

2) ved klage til en told- og

skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet

over en afgørelse, som er truffet efter

bemyndigelse fra skatteministeren

3) i forbindelse med en

anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om

genoptagelse af vedkommende myndigheds egen

tidligere afgørelse

( )”

Der ydes ikke

omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med

en

sags behandling ved første instans.

De af selskabet afholdte

udgifter til sagkyndig bistand på i alt 16.000 kr. (ekskl. moms) må anses at

vedrøre arbejde udført af den sagkyndige, efter klagen til Landsskatteretten

var tilbagekaldt, og må således anses for afholdt i forbindelse med

behandling

af selskabets skatteansættelser ved X Kommunes selskabsbeskatning som første

instans.

I dette tilfælde, hvor

tilbagekaldelsen af klagen til Landsskatteretten er sket, for at selskabet

ved

en første instans behandling kunne opnå en samlet løsning vedrørende

selskabets

indkomstansættelse tillige for et indkomstår, der ikke var påklaget til

Landsskatteretten, kan det af repræsentanten udførte arbejde ikke anses for

at

have en sådan sammenhæng med klagen til Landsskatteretten, at der kan ydes

omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 1 (nu

skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1).

Det er derfor med rette, at

ToldSkat ikke har godkendt omkostningsgodtgørelse for så vidt angår de af

selskabet afholdte udgifter til sagkyndig bistand på i alt 16.000 kr. (ekskl.

moms).

Den påklagede afgørelse

stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter