Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. omkostningsgodtgørelse.

KEN nr 9732 af 05/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. omkostningsgodtgørelse.

Klagen vedrører

afslag på omkostningsgodtgørelse vedrørende A

(herefter benævnt klageren) indgivelse af ansøgning om

omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens

afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

regionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren fik ved

Landsskatterettens kendelse af 21. oktober 2004 ikke medhold i sin klage over

skatteankenævnets afgørelse.

Klagerens repræsentant har på

vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt

12.924,75

kr. (inkl. moms).

Af faktura fra repræsentanten

fremgår, at 1.062,50 kr. (inkl. moms) vedrører udfærdigelse af ansøgning om

omkostningsgodtgørelse.

Regionens afgørelse

Regionen har ikke imødekommet

klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter på 1.062,50 kr.

(inkl. moms) afholdt i forbindelse med klagerens ansøgning om

omkostningsgodtgørelse.

Sagstypen er ikke positivt

nævnt i skattestyrelseslovens § 33 D. Det fremgår endvidere af Processuelle

regler på ToldSkats område, kapitel K.4, at der ikke ydes godtgørelse for

udgifter

afholdt til indgivelse og behandling af en anmodning om

Læs alt

omkostningsgodtgørelse

i første instans ved den regionale told- og skattemyndighed.

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens repræsentant har

fremsat påstand om, at klageren anses for berettiget til

omkostningsgodtgørelse

for udgifter til indgivelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

De processuelle regler er

udfærdiget af Told- og Skattestyrelsen og er som sådanne at opfatte som et

cirkulære eller en vejledning, der ikke har umiddelbar lovkraft i forhold til

borgerne. Endvidere må et cirkulære eller en vejledning ikke være i strid med

lovgivningen.

Af skattestyrelseslovens § 33

D, stk. 1, nr. 1 fremgår, at godtgørelse ydes ved klage til skatteankenævnet

eller Landsskatteretten. Da udfærdigelse af en ansøgning om

omkostningsgodtgørelse

må betragtes som direkte forbundet med selve klagesagen, ses der ikke hjemmel

i

bestemmelsen til at afskære klager fra godtgørelse for udgifter afholdt i

forbindelse

hermed.

Det forekommer ulogisk, at

der efter de processuelle regler er adgang til omkostningsgodtgørelse for

klager over den regionale myndigheds afgørelse om omkostningsgodtgørelse,

mens

der derimod ikke kan ydes godtgørelse for udgifter ved udfærdigelse af selve

ansøgningen.

Bestemmelsen i

skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr. 6, som omhandler udgifter til en

sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør

påklages eller prøves ved domstolene, taler for, at udgifter til udfærdigelse

af ansøgning om omkostningsgodtgørelse er godtgørelsesberettigede, da disse

udgifter må ses i umiddelbar sammenhæng med selve den godtgørelsesberettigede

klagesag ved Landsskatteretten.

Der er i forarbejderne til

skattestyrelsesloven ikke taget stilling til den omhandlede problemstilling.

En

sproglig fortolkning af de citerede bestemmelser må føre til, at

omkostningsgodtgørelsen

tillige må omfatte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med

udfærdigelsen

af selve ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Af skattestyrelseslovens § 33

C, stk. 1, (nu skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1), fremgår følgende:

”Godtgørelsesberettigede er

de følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig

bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.

( )”

Endvidere fremgår følgende af

skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk.

1):

”Godtgørelse ydes

1) ved klage til

skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

2) ved klage til en told- og

skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over en afgørelse,

som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren.

( )”

Der ydes ikke

omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med

en

sags behandling ved første instans.

Ved de stedlige myndigheders

behandling af en ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal der tages stilling

til, om betingelserne for at yde omkostningsgodtgørelse efter

skattestyrelseslovens

kapitel 3 A (nu skatteforvaltningslovens kapitel 19) er opfyldt. Selvom

ansøgningen og behandlingen heraf er en konsekvens af, at der har været ført

en

klagesag, er vurderingen af omkostningsgodtgørelsesmulighederne en i forhold

til klagesagen selvstændig sag.

Udgifter til sagkyndig

bistand til udarbejdelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse kan derfor

ikke

anses som udgifter omfattet af skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1 (nu

skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1), men må anses som udgifter til

sagkyndig

bistand i forbindelse med en sags behandling i første instans.

Der kan ikke ydes

omkostningsgodtgørelse til sådanne udgifter, og den påklagede afgørelse

stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter