Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse
Klagen skyldes, at klageren ikke er anset for at have fået fuldt
medhold eller medhold i overvejende grad i forbindelse med en klage til
skatteankenævnet.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer
skattecentrets afgørelse, således at klageren er berettiget til
omkostningsgodtgørelse
med 100 %.
Sagens oplysninger
Klageren solgte i 2003 to
lejligheder beliggende X og Y. I forbindelse med salget af X opgjorde
klageren
en avance på 4.835 kr., som han selvangav som anden kapitalindkomst.
Til brug ved ligningen af
klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 indkaldte den stedlige
skatteforvaltning ved brev af 17. december 2004 forskelligt materiale
vedrørende klagerens salg af de to lejligheder. Af indkaldelsen fremgår
blandt
andet følgende:
” ( )
Vedrørende
salg af X, 01:
Skøde
pr. 15/6-2003, herunder kontantomregning
Dokumentation
for omkostninger: B, kr. 16.240; afgift, tinglysning m.m., kr. 7.300 og
omkostninger ejerskiftelån, kr. 2.176.
Vedrørende
salg af Y:
Læs alt
Skøde
for både køb og salg, herunder kontantomregning
Dokumentation
for omkostninger i forbindelse med salget
Ifølge notat i Deres regnskab
er der ikke opgjort en avance ved afståelsen af lejligheden Y, da De har
beboet
lejligheden selv. Ifølge Folkeregistret har De beboet lejligheden i 3 måneder
i
2001 (1/5-1/8). I den forbindelse bedes De indsende følgende dokumentation:
·
Flytteomkostninger fra og til Z.
·
El-, vand- og varmeforbrug i lejligheden i
denne periode.
·
Telefonregninger for perioden hvor De bor i
lejligheden.
·
Forsikringer på indbo m.m. for samme
periode.
·
Redegørelse for årsagen til flytningen.
·
Udgifter til aviser m.m.
·
Kopi af lønsedler fra C og ejerforeningen D
for denne periode.
·
Kopi af lejekontrakt der er indgået
vedrørende lejligheden fra 1/9-2001. Lejerne er Deres datter og svigersøn. (
)”
Klageren indsendte en del
oplysninger til besvarelse af pkt. 1 og 3 i skatteforvaltningens indkaldelse,
men indsendte hverken skøde for køb og salg af lejligheden Y eller
dokumentation for handelsomkostninger i forbindelse hermed.
Ved afgørelse 5. april 2005
forhøjede skatteforvaltningen klagerens skatteansættelse for indkomståret
2003
vedrørende anden kapitalindkomst fra 4.835 kr. til 319.070 kr. Af forhøjelsen
på 314.235 kr. udgjorde de 300.000 kr. fortjeneste ved salg af lejligheden Y.
Skatteforvaltningen fandt ikke, at lejligheden havde tjent som bolig for
klageren, og den var dermed ikke omfattet af skattefritagelsesreglen i
ejendomsavance-beskatningslovens § 8.
Klagerens revisor påklagede
skattemyndighedens forhøjelse af klagerens skatteansættelse til
skatteankenævnet.
For skatteankenævnet nedlagde revisoren påstand om, at den selvangivne
fortjeneste på 4.835 kr. ved salg af X ikke skulle forhøjes men ændres til et
tab på 2.569 kr., samt at salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen
i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Skatteankenævnet udsendte et
forslag til afgørelse af klagen, hvoraf det fremgik, at avancen ved salg af X
skulle ansættes til -2.569 kr., og at salget af Y ikke var omfattet af
skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Klagerens revisor gjorde
indsigelse imod skatteankenævnets forslag til afgørelse. Revisoren fastholdt,
at salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Revisoren anførte endvidere, at såfremt
skatteankenævnet fastholdt, at klageren skulle beskattes efter
ejendomsavancebeskatningslovens regler i forbindelse med salget af Y, så
ønskede man tilbagebetaling af ejendomsværdiskat tilbage fra 2001, fradrag
for
driftsudgifter i 2001, fradrag for de af klageren afholdte ombygningsudgifter
og fradrag for samtlige købsomkostninger. Revisoren opgjorde herefter et tab
ved salg af Y på 12.116 kr. Der blev for skatteankenævnet nu fremlagt
dokumentation
for diverse ombygningsudgifter samt købsomkostninger vedrørende denne
lejlighed.
Ved afgørelse af 11. november
2005 gav skatteankenævnet klageren medhold i, at avancen ved salg af X skulle
opgøres til -2.569 kr. Skatteankenævnet stadfæstede skatteforvaltningens
afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt salget af Y var omfattet
af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, men
nedsatte
den af skatteforvaltningen opgjorte avance på 300.000 kr. til 75.681 kr.
efter
fradrag af købsomkostninger og ombygningsudgifter.
Klagerens anden
kapitalindkomst kunne herefter opgøres til 73.112 kr.
Skatteankenævnets sekretariat
afgav udtalelse om, at klageren ikke kunne anses for at have fået medhold i
overvejende grad.
Af en uddybende udtalelse fra
skatteankenævnets sekretariat om medholdsgraden fremgår følgende:
”Sekretariatet har vedr.
Deres klage over skatteansættelsen for indkomståret 2003 udtalt, at der ikke
er
givet medhold i den rejste klage.
Dette begrundes med, at der
ikke er givet medhold i den primære påstand – at ejendommen Y er
omfattet af
ejendomsavancebeskatningslovens § 8 om skattefrihed ved salg. Nævnet har
fastholdt, at omhandlede ejendom ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen
om
skattefrihed i ejendomsavancebeskatningsloven.
At Skatteankenævnets
opgørelse og fastsættelse af fortjenesten ved salget af omhandlede ejendom
ændres
fra kr. 300.000 til kr. 75.681, skyldes alene, at De ikke, trods opfordring
hertil, har villet dokumentere de omkostninger, der var forbundet med
opgørelse
af fortjeneste på omhandlede ejendom overfor skattemyndighederne.”
Klagerens repræsentant har på
vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgifter til
sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen i skatteankenævnet.
Skattecentrets afgørelse af 31. marts 2006
Skattecentret har godkendt
omkostningsgodtgørelse med 50 %.
Klageren har ikke fået fuldt
medhold eller medhold i overvejende grad.
Der blev med
skatteankenævnets afgørelse ikke givet medhold i den primære påstand om, at
salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Det forhold, at
skatteankenævnet nedsatte fortjenesten ved salg af Y, skyldtes alene, at
klageren, trods opfordring herom, ikke dokumenterede de omkostninger, der var
forbundet med køb, ombygningen og salg af lejligheden overfor
skattemyndighederne.
Klagerens skatteansættelse
blev således alene ændret på baggrund af oplysninger, der burde have været
fremlagt for skattemyndighederne.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens revisor har fremsat
påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.
Klageren er ikke på noget
tidspunkt af skatteforvaltningen blevet opfordret til at dokumentere
omkostningerne
i forbindelse med ombygningen af Y. Det ville have været god service, hvis
skatteforvaltningen i dens agterskrivelse, hvor det blev konkluderet, at
salget
af Y ikke var omfattet af skattefritagelsesreglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, havde opfordret klageren til at
dokumentere
de afholdte ombygningsudgifter.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af skatteforvaltningslovens §
52, stk. 1, fremgår følgende:
”Der ydes en godtgørelse på
50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal
betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de
sager,
der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende
person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.”
Skatteforvaltningslovens §
52, stk. 1, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs
§
33 A, stk. 1. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov nr. 388
af 6. juni 2002 (fremsat som lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002), hvor
blandt
andet bestemmelsens 2. pkt. om godtgørelse på 100 % blev indført.
Af de almindelige
bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:
”Såvel de administrative
klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens
medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på
baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som
ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv
afgørende.
Der kan ikke i alle tilfælde
tages udgangspunkt i selv den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den
skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning
–
ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den
pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for
retstilstanden
på området – må dette moment tillægges vægt.
I vurderingen kan bl.a.
indgå:
sagsgenstandens beløbsmæssige
værdi
på hvilket niveau i det
administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
sagens eventuelle
vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for
retstilstanden på området i øvrigt
udgifterne til den
sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets
tyngde).”
Klagerens skatteansættelse
blev med skatteankenævnets afgørelse nedsat med mere end 50 % vedrørende de
påklagede punkter, og klageren må derfor anses for at have fået medhold i
overvejende grad. Det forhold, at klageren ikke fik medhold i, at avancen var
omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, ændrer ikke herved.
Der er hverken i lovteksten
eller i forarbejderne hertil tilstrækkeligt belæg for at antage, at det ved
vurderingen af om en person har fået fuldt medhold eller medhold i
overvejende
grad efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, kan tillægges vægt, om
personen kunne have opnået dette resultat ved en tidligere instans, f.eks.
ved
fremlæggelse af dokumentation for udgifter mv. for denne instans.
Da klageren således med
skatteankenævnet afgørelse har fået medhold i overvejende grad, er han
berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.
Den
påklagede afgørelse ændres derfor, således at klageren er berettiget til
omkostningsgodtgørelse med 100 %.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag i Landsskatteretten vedrørende retten til fradrag for grundforbedringer Domsdatabasen · 27. maj 2019
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse godkendt med 50 % i sag i skatteankenævnet Retsinformation · 20. marts 2007
- Skattecentret ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag ved… Landsskatteretten · 21. april 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse sagkyndig bistand - medholdsvurdering Retsinformation · 6. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse - udgifter til sagkyndig bistand Retsinformation · 19. oktober 2006
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse - søgsmål afvist Retsinformation · 22. juli 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse sagkyndig bistand - medholdsvurdering Retsinformation · 6. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. omkostningsgodtgørelse - medholdsvurdering Retsinformation · 7. januar 2010
- Landsskatteretsafgørelse vedr. ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en skattesag i skatteforvaltningen og efterfølgende skattecentret Retsinformation · 1. oktober 2009
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse sag ved Landsskatteretten – medhold i overvejende grad Retsinformation · 23. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. arealoverførsel - opgørelse af 10.000 kr.’s tillæg Retsinformation · 7. maj 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten Retsinformation · 31. juli 2009