Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse

KEN nr 9267 af 14/12/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse

Klagen skyldes, at klageren ikke er anset for at have fået fuldt

medhold eller medhold i overvejende grad i forbindelse med en klage til

skatteankenævnet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer

skattecentrets afgørelse, således at klageren er berettiget til

omkostningsgodtgørelse

med 100 %.

Sagens oplysninger

Klageren solgte i 2003 to

lejligheder beliggende X og Y. I forbindelse med salget af X opgjorde

klageren

en avance på 4.835 kr., som han selvangav som anden kapitalindkomst.

Til brug ved ligningen af

klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 indkaldte den stedlige

skatteforvaltning ved brev af 17. december 2004 forskelligt materiale

vedrørende klagerens salg af de to lejligheder. Af indkaldelsen fremgår

blandt

andet følgende:

” ( )

Vedrørende

salg af X, 01:

Skøde

pr. 15/6-2003, herunder kontantomregning

Dokumentation

for omkostninger: B, kr. 16.240; afgift, tinglysning m.m., kr. 7.300 og

omkostninger ejerskiftelån, kr. 2.176.

Vedrørende

salg af Y:

Læs alt

Skøde

for både køb og salg, herunder kontantomregning

Dokumentation

for omkostninger i forbindelse med salget

Ifølge notat i Deres regnskab

er der ikke opgjort en avance ved afståelsen af lejligheden Y, da De har

beboet

lejligheden selv. Ifølge Folkeregistret har De beboet lejligheden i 3 måneder

i

2001 (1/5-1/8). I den forbindelse bedes De indsende følgende dokumentation:

·

Flytteomkostninger fra og til Z.

·

El-, vand- og varmeforbrug i lejligheden i

denne periode.

·

Telefonregninger for perioden hvor De bor i

lejligheden.

·

Forsikringer på indbo m.m. for samme

periode.

·

Redegørelse for årsagen til flytningen.

·

Udgifter til aviser m.m.

·

Kopi af lønsedler fra C og ejerforeningen D

for denne periode.

·

Kopi af lejekontrakt der er indgået

vedrørende lejligheden fra 1/9-2001. Lejerne er Deres datter og svigersøn. (

)”

Klageren indsendte en del

oplysninger til besvarelse af pkt. 1 og 3 i skatteforvaltningens indkaldelse,

men indsendte hverken skøde for køb og salg af lejligheden Y eller

dokumentation for handelsomkostninger i forbindelse hermed.

Ved afgørelse 5. april 2005

forhøjede skatteforvaltningen klagerens skatteansættelse for indkomståret

2003

vedrørende anden kapitalindkomst fra 4.835 kr. til 319.070 kr. Af forhøjelsen

på 314.235 kr. udgjorde de 300.000 kr. fortjeneste ved salg af lejligheden Y.

Skatteforvaltningen fandt ikke, at lejligheden havde tjent som bolig for

klageren, og den var dermed ikke omfattet af skattefritagelsesreglen i

ejendomsavance-beskatningslovens § 8.

Klagerens revisor påklagede

skattemyndighedens forhøjelse af klagerens skatteansættelse til

skatteankenævnet.

For skatteankenævnet nedlagde revisoren påstand om, at den selvangivne

fortjeneste på 4.835 kr. ved salg af X ikke skulle forhøjes men ændres til et

tab på 2.569 kr., samt at salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen

i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Skatteankenævnet udsendte et

forslag til afgørelse af klagen, hvoraf det fremgik, at avancen ved salg af X

skulle ansættes til -2.569 kr., og at salget af Y ikke var omfattet af

skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Klagerens revisor gjorde

indsigelse imod skatteankenævnets forslag til afgørelse. Revisoren fastholdt,

at salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Revisoren anførte endvidere, at såfremt

skatteankenævnet fastholdt, at klageren skulle beskattes efter

ejendomsavancebeskatningslovens regler i forbindelse med salget af Y, så

ønskede man tilbagebetaling af ejendomsværdiskat tilbage fra 2001, fradrag

for

driftsudgifter i 2001, fradrag for de af klageren afholdte ombygningsudgifter

og fradrag for samtlige købsomkostninger. Revisoren opgjorde herefter et tab

ved salg af Y på 12.116 kr. Der blev for skatteankenævnet nu fremlagt

dokumentation

for diverse ombygningsudgifter samt købsomkostninger vedrørende denne

lejlighed.

Ved afgørelse af 11. november

2005 gav skatteankenævnet klageren medhold i, at avancen ved salg af X skulle

opgøres til -2.569 kr. Skatteankenævnet stadfæstede skatteforvaltningens

afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt salget af Y var omfattet

af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, men

nedsatte

den af skatteforvaltningen opgjorte avance på 300.000 kr. til 75.681 kr.

efter

fradrag af købsomkostninger og ombygningsudgifter.

Klagerens anden

kapitalindkomst kunne herefter opgøres til 73.112 kr.

Skatteankenævnets sekretariat

afgav udtalelse om, at klageren ikke kunne anses for at have fået medhold i

overvejende grad.

Af en uddybende udtalelse fra

skatteankenævnets sekretariat om medholdsgraden fremgår følgende:

”Sekretariatet har vedr.

Deres klage over skatteansættelsen for indkomståret 2003 udtalt, at der ikke

er

givet medhold i den rejste klage.

Dette begrundes med, at der

ikke er givet medhold i den primære påstand – at ejendommen Y er

omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8 om skattefrihed ved salg. Nævnet har

fastholdt, at omhandlede ejendom ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen

om

skattefrihed i ejendomsavancebeskatningsloven.

At Skatteankenævnets

opgørelse og fastsættelse af fortjenesten ved salget af omhandlede ejendom

ændres

fra kr. 300.000 til kr. 75.681, skyldes alene, at De ikke, trods opfordring

hertil, har villet dokumentere de omkostninger, der var forbundet med

opgørelse

af fortjeneste på omhandlede ejendom overfor skattemyndighederne.”

Klagerens repræsentant har på

vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgifter til

sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen i skatteankenævnet.

Skattecentrets afgørelse af 31. marts 2006

Skattecentret har godkendt

omkostningsgodtgørelse med 50 %.

Klageren har ikke fået fuldt

medhold eller medhold i overvejende grad.

Der blev med

skatteankenævnets afgørelse ikke givet medhold i den primære påstand om, at

salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Det forhold, at

skatteankenævnet nedsatte fortjenesten ved salg af Y, skyldtes alene, at

klageren, trods opfordring herom, ikke dokumenterede de omkostninger, der var

forbundet med køb, ombygningen og salg af lejligheden overfor

skattemyndighederne.

Klagerens skatteansættelse

blev således alene ændret på baggrund af oplysninger, der burde have været

fremlagt for skattemyndighederne.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens revisor har fremsat

påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.

Klageren er ikke på noget

tidspunkt af skatteforvaltningen blevet opfordret til at dokumentere

omkostningerne

i forbindelse med ombygningen af Y. Det ville have været god service, hvis

skatteforvaltningen i dens agterskrivelse, hvor det blev konkluderet, at

salget

af Y ikke var omfattet af skattefritagelsesreglen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, havde opfordret klageren til at

dokumentere

de afholdte ombygningsudgifter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens §

52, stk. 1, fremgår følgende:

”Der ydes en godtgørelse på

50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal

betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de

sager,

der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende

person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.”

Skatteforvaltningslovens §

52, stk. 1, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs

§

33 A, stk. 1. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov nr. 388

af 6. juni 2002 (fremsat som lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002), hvor

blandt

andet bestemmelsens 2. pkt. om godtgørelse på 100 % blev indført.

Af de almindelige

bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

”Såvel de administrative

klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens

medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på

baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som

ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv

afgørende.

Der kan ikke i alle tilfælde

tages udgangspunkt i selv den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den

skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning

–

ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den

pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for

retstilstanden

på området – må dette moment tillægges vægt.

I vurderingen kan bl.a.

indgå:

sagsgenstandens beløbsmæssige

værdi

på hvilket niveau i det

administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort

sagens eventuelle

vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for

retstilstanden på området i øvrigt

udgifterne til den

sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets

tyngde).”

Klagerens skatteansættelse

blev med skatteankenævnets afgørelse nedsat med mere end 50 % vedrørende de

påklagede punkter, og klageren må derfor anses for at have fået medhold i

overvejende grad. Det forhold, at klageren ikke fik medhold i, at avancen var

omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, ændrer ikke herved.

Der er hverken i lovteksten

eller i forarbejderne hertil tilstrækkeligt belæg for at antage, at det ved

vurderingen af om en person har fået fuldt medhold eller medhold i

overvejende

grad efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, kan tillægges vægt, om

personen kunne have opnået dette resultat ved en tidligere instans, f.eks.

ved

fremlæggelse af dokumentation for udgifter mv. for denne instans.

Da klageren således med

skatteankenævnet afgørelse har fået medhold i overvejende grad, er han

berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.

Den

påklagede afgørelse ændres derfor, således at klageren er berettiget til

omkostningsgodtgørelse med 100 %.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter