Spring til indhold

Retsinformation

Tildeling af warrents som led i ansættelsesforhold - Erhvervelsestidspunkt

KEN nr 10033 af 09/09/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tildeling af warrents som led i ansættelsesforhold -

Erhvervelsestidspunkt

Klagen vedrører spørgsmålet

om erhvervelsestidspunktet for warrants tildelt som led i ansættelsesforhold.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har

foretaget skatteansættelsen for indkomstårene 1999 og 2000 på grundlag af, at

erhvervelsestidspunktet for de tildelte warrants anses at være

udnyttelsestidspunktet. Landsskatteretten ændrer den påklagede ansættelse

således, at ansættelsestidspunktet anses at være tidspunktet for indgåelse af

aftale herom.

Sagens oplysninger

Klageren blev i 1996 ansat i

B A/S, hvor han blev ansvarlig for research and development.

I forbindelse med klagerens

ansættelse blev der 1. oktober 1996 indgået aftale mellem klageren og B ApS,

i

henhold til hvilken klageren er berettiget til at købe nominelt 50.000 kr.

nyudstedte aktier á 1 kr. i selskabet. Købsprisen er aftalt til kurs 8,

hvorved

købsprisen bliver 400.000 kr.

Den præcise ordlyd af

aftalen, hvori klageren benævnes "the recipient" og B A/S benævnes

"the company" er som følger:

"1. Description

By this agreement the company

issues a personal share option to the recipient as described.

(...)

4. Option size and price

The option gives the

Læs alt

recipient the right to purchase 50.000 nominal shares each of a nominal value

of 1 Dkr. in the company. The option gives the recipient the rigt to purchase

these shares in the company at the price of 8 Dkr. per nominal share, i.e.

400,000 Dkr. The shares will be newly issued shares when the option is

executed.

(...)

6. Dividend and bonus.

When dividend is given to the

share holders, the recipient will be paid a bonus. The size of the bonus

corresponds to the dividend of the number of shares of this agreement. The

bonus will be paid yearly as soon as possible after the dividend has been

agreed by the shareholders. If the bonus such calculated is below 10,000 Dkr.

it is not to be paid. No bonus will be paid after 1. July 1999.

(...)

8. Conditions and Obligations

The company issues to the

recipient the option to buy shares in company under the following conditions:

The option can only be

executed if the recipient is employee of the company.

The option can not be

executed before 1 July 1999

If the company decides to

dismiss the recipient after 1 July 1998, but before 1 July 1999 the company

will compensate the recipient with an amount equal to the value of the

option,

using the principle of internal value of the company, calculated by the

company

accountant based on date of dismissal.

The option expires 1 July

2001.

(...)"

I 1998 blev B A/S fusioneret

med selskabet C A/S som fortsættende selskab. Aktionærerne i B A/S fik

tildelt

aktier i forholdet 1 gammel til 4 nye aktier i det fortsættende selskab, der

skiftede navn til B A/S.

Den 5. februar 1999 har

klageren indgået en aftale med B A/S, hvorefter klageren kunne tegne nominelt

5.000 aktier til en pris af 100.000 kr.

Den 22. april 1999 har

klageren og selskabet aftalt et tillæg til aftalen af 1. oktober 1996 som

følge

af fusionen mellem B A/S og C A/S. Bl.a. følgende fremgår heraf:

"1. Description

By this agreement the company

confirms the issuance of a personal share option to the recipient as

described

in the agreement of 1 October 1996 which is attached as an appendix to this

present

agreement.

(...)

The effective commencement

date of the option is stille 1 October 1996.

The agreement of 1 October 1996 between A and B A/S shall hereinafter

remain in force apart from the amendmends appearing from Clause 2 below.

2. Option size and price

Clause 4 in the agreement of

1 October 1996 shall be replaced by the following:

The option gives the

recipient the right to purchase nominally 200,000 shares, each of at nominal

value of DKK 1 (one), in the company. The option gives the recipient the

right

to purchase these shares in the company at the price of DKK 2 (two) per

nominal

share, i.e. DKK 400,000. The shares will be newly issued shares when the

option

is executed.

(...)"

I september 1999 blev B A/S

købt af det amerikanske selskab D. Overtagelsen sker gennem en skattefri

aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 13, og er godkendt af

Told-

og Skattestyrelsen den 28. september 1999.

Klageren udnyttede begge

tegningsretter den 24. september 1999, og tegnede 205.000

stk. aktier i B A/S.

Den 29. september 1999 blev

de erhvervede aktier i B A/S ombyttet med aktier i det amerikanske selskab.

Ombytningsforholdet var således, at aktionærerne i B A/S pr. nominel 1 kr.

fik

0,166577052 D aktier.

I 2000 er D blevet spaltet,

således at aktionærerne fik 2 nye aktier for hver gammel aktie i D.

Skatteankenævnets afgørelse

Den personlige indkomst for

indkomståret 1999 er forhøjet med 2.697.500 kr., idet personalegode i form af

warrants er anset for skattepligtig efter ligningslovens § 16 for warrants i

henhold til aftale af 1. oktober 1996 med 2.688.000 kr. og for warrant i

henhold til aftale af 5. februar 1999 med 9.500 kr.. For indkomståret 2000 er

kapitalindkomsten forhøjet med 14.921.455 kr. vedrørende afståelse af aktier

med ejertid under 3 år.

Under henvisning til

ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.B.1.11, S.G.1.2, Rapport fra

arbejdsgruppen

om medarbejderaktier (Skatteministeriet; Told- og Skattestyrelsen 14.

december

2001), afsnit 5.1.1, TfS 2001.588, TfS 2001.591 artikel af Bodil V.

Christiansen, RR.2002.03.0018 artikel af Mette Langborg Christiansen,

funktionærlovens § 17 a og aftalelovens § 36 er det skatteankenævnets

opfattelse, at skatteansættelsen er i overensstemmelse med den hidtidige

praksis på området.

Eftersom betingelserne om, at

warranten eller optionen har en ikke uvæsentlig værdi på

tildelingstidspunktet

og tildelingen af warrants eller optioner med en værdi, skyldes en tidligere

arbejdsindsats, som med tildelingen belønnes, ikke anses at være opfyldt i

nærværende sag, kan der ikke ske beskatning allerede på

tildelingstidspunktet.

Ud over, at Novo-dommen alene

vil vedrøre situationer, hvor disse betingelser er opfyldt, må det i øvrigt

bemærkes, at dommen er indbragt for Højesteret, hvorfor resultatet ikke

nødvendigvis

er endeligt. Da de underliggende incitamentsprogrammer ikke er

sammenlignelige,

ønsker skatteankenævnet ikke at afvente den endelige afgørelse i Novo-dommen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har principalt

nedlagt påstand om, at de tildelte warrants anses for retserhvervet 1.

oktober

1996, og at værdien på denne dato skal beskattes som lønaccessorie, jf.

ligningslovens § 16, og at aktierne afstået i indkomståret 2000 derfor er

ejet

i over tre år. Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at de

warrants, der tildeles ifølge aftale af 1. oktober 1996, skal anses for

løbende

retserhvervet frem til 1. juli 1998, hvor samtlige tildelte warrants er

endeligt retserhvervet, og at aktiernes ejertid regnes fra

retserhvervelsestidspunktet og beskattes som aktieindkomst eller

kapitalindkomst

afhængig af ejertid. Repræsentanten har mere subsidiært nedlagt påstand om,

at

de warrants, der tildeles ifølge aftale af 1. oktober 1996, skal anses for

løbende retserhvervet frem til 1. juli 1999, hvor samtlige tildelte warrants

er

endeligt retserhvervet, og at aktiernes ejertid regnes fra

retserhvervelsestidspunktet

og beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst afhængig af ejertid.

Til støtte for den principalt

nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at udgangspunktet for

beskatning af warrants (tegningsretter), der ikke er omfattet af

ligningslovens

§ 28, er udgangspunktet, at disse beskattes på retserhvervelsestidspunktet,

jf.

ligningslovens § 16.

I praksis anses endelig

retserhvervelse som udgangspunkt for at ske på tildelingstidspunktet, dvs. på

det tidspunkt, hvor medarbejderen efter aftalen får tildelt sine warrants.

Det

har dog hidtil været antaget i praksis, at såfremt erhvervelsen er betinget

af

medarbejderens fortsatte ansættelse, skal beskatningstidspunktet udskydes til

det tidspunkt, hvor det ligger klart, om betingelsen er opfyldt, jf. TfS

1993.332 LSR.

Denne praksis er baseret på

et synspunkt om, at sådanne suspensive betingelser om fortsat ansættelse er

lovlig i ansættelsesretlig og aftaleretlig henseende. Imidlertid har

Højesteret

ved dom af 11. marts 2004 statueret, at betingelser om fortsat ansættelse i

relation til at udnytte tildelte optioner og warrants ikke kan gøres gældende

overfor funktionærer, idet dette strider imod funktionærlovens § 17 a,

hvorfor

betingelsen om fortsat ansættelse blev kendt ugyldig i henhold til

funktionærlovens § 21. Det fremgår af dommen, at betingelsen om fortsat

ansættelse ligeledes er i strid med aftalelovens § 36.

Sø- og Handelsretten er i

afgørelse af 1. februar 2002, Song Networks, kommet til samme resultat, og

der

henvises derudover til Sø- og Handelsrettens dom af 21. februar 2003.

På grundlag af disse domme må

det konstateres, at arbejdsgiveren ikke kan tage allerede tildelte aktier

eller

rettigheder til at tegne sådanne fra medarbejderen i forbindelse med

fratræden,

men at medarbejderen har et krav på naturalopfyldelse ved warrants betingede

af

fortsat ansættelse.

Klageren var omfattet af

funktionærloven under sin ansættelse hos B A/S. Betingelsen om fortsat

ansættelse 1. juli 1999 som forudsætning for anvendelsen af aftalen er derfor

ikke gyldig. Klageren har således retserhvervet samtlige warrants allerede

ved

tildelingen, idet der ikke bestod usikkerhed om aftalens gennemførsel.

Der henvises til TfS 2002.354

til støtte for, at "sign-on" beløb retserhverves ved underskrift af

kontrakten herom. En "sign-on" bonus er i sagens natur en bonus,

der

tildeles som vederlag for at tiltræde. Det forekommer alene af den grund

meget

vanskeligt at hævde, at den retserhverves på et andet tidspunkt end

tiltrædelsestidspunktet. Den retsstiftende kendsgerning er, at der faktisk

sker

en tiltræden. Klageren tiltrådte sin stilling den 1. oktober 1996 og opfyldte

dermed betingelsen.

Alle ydelser af en vis værdi,

der efter aftale eller sædvane flyder fra arbejdsgiver til funktionæren, er

som

udgangspunkt omfattet af funktionærlovens § 17 a. Der har i retspraksis været

lagt vægt op, om ydelsen har en vis størrelse i forhold til den faste løn.

Værdien af klagerens warrants udgjorde ca. 20 % af hans årsløn på

tildelingstidspunktet. Der henvises i denne forbindelse til UfR 1951.560 H og

Funktionærret, 2. udg. 1998, s. 502.

Endvidere var det parternes

intentioner, at de tildelte warrants blev retserhvervet ved tildelingen,

hvilket understøttes af, at klageren ifølge aftalen oppebar fuld udbytteret

fra

tildelingstidspunktet på lige fod med de daværende aktionærer.

Til støtte for den subsidiært

nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at B A/S frem til 30. juni

1998 under henvisning til pkt. 8, nr. 3, i aftalen af 1. oktober 1996 ensidig

kunne fratage klageren de tildelte warrants uden nogen form for kompensation,

såfremt der bortses fra de funktionær- og aftaleretlige forhold.

Fra 1. juli 1998 kunne

klageren ikke afskediges uden kompensation med et beløb svarende til

markedsværdien

af de tildelte warrants på fratrædelsestidspunktet. Efter 1. juli 1998

herskede

der således ikke usikkerhed om, at klageren var berettiget enten til fuld

kompensation for sine warrants til markedsværdi eller ret til udnyttelse af

disse. Der var således ikke længere risiko for, at klageren kunne miste sine

warrants eller værdien heraf.

Der henvises til støtte

herfor til TfS 1995.197 LR og bindende forhåndsbesked af 22. februar 2000,

j.nr. 99/99-4330-00085, som ikke er offentliggjort.

I så fald er retserhvervelsen

sket løbende fra tildelingen til det tidspunkt, hvor alle warrants eller

værdien heraf ikke kan mistes, dvs. med 1/21 om måneden i perioden fra 1.

oktober 1996 til 1. juli 1998.

Til støtte for den mere

subsidiært nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at det er

ubestridt,

at alle tildelte warrants senest retserhverves den 1. juli 1999. Jævnfør

principperne i funktionærloven skal retserhvervelsen således ske med 1/33 om

måneden i perioden fra 1. oktober 1996 til 1. juli 1999.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den omhandlede aftale om

tegningsret af 1. oktober 1996 må under henvisning til Højesterets dom af 11.

marts 2004 anses for omfattet af funktionærlovens § 17 a, hvorfor

aftalevilkåret om, at tegningsretten alene kan anvendes, såfremt klageren er

ansat på udnyttelsestidspunktet, må anses for ugyldigt.

Idet der ikke i aftalen er

andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretten, som kan

medføre,

at klagerens erhvervelse af tegningsretten kan anses for udskudt, kan retten

tiltræde, at klageren anses for at have erhvervet tegningsretten ved

indgåelse

af aftalen herom den 1. oktober 1996.

Den påklagede ansættelse

ændres derfor i overensstemmelse med den principalt nedlagte påstand for så

vidt angår beskatningen af de ved aftale af 1. oktober 1996 erhvervede

warrants.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter