Spring til indhold

Retsinformation

Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Ikke gældende siden 19. oktober 2006 LOV nr 1413 af 21/12/2005LovSkatte- og Vækstministeriet22. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.971 afgørelser

Landsskatteretten 1.078, Retsinformation 844, Domsdatabasen 43, Det finansielle ankenævn 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov

om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved

afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Lovens

regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i

anpartsselskaber,

andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende

værdipapirer.

Stk. 3.

Endvidere

finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible

obligationer og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til

værdipapirer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Gevinst og

tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible

obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra

§ 36

finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier,

der er omfattet af ligningslovens § 28.

Læs alt

§ 2.

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i

det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter

reglerne

i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af

likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens

§ 12,

stk. 3. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en

investeringsforening,

der har valgt beskatning efter § 21, stk. 2, finder 1. pkt. alene

anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets

begyndelse

til ophørstidspunktet.

Stk. 2.

Gevinst og

tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et

selskab

m.v. og gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber

m.v. forud for det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses,

behandles

efter reglerne i denne lov, såfremt der efter reglerne i henholdsvis

ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3, er

opnået

tilladelse til, at de udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte.

Stk. 3.

Gevinst og

tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne,

behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:

1)

Ved afståelse af

aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af

ligningslovens

§ 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller

tegningsret

omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse

af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28, når det

ved

udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved

medarbejderens

død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve

disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er

hovedaktionær

i selskabet efter § 4.

2)

Ved afståelse til et

selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt

opløses.

3)

Ved afståelse af

investeringsforeningsbeviser.

4)

Ved afståelse af

børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor

sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet,

at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

5)

Når der efter

ligningslovens § 16 B, stk. 2, er opnået tilladelse til, at

afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.

Stk. 4.

Kontante

beløb, der modtages i forbindelse med en skattefri aktieombytning, jf.

§ 36,

eller en skattefri fusion eller en skattefri spaltning omfattet af

fusionsskattelovens regler, og som udgør et beløb, der er mindre end

kursværdien af hver af de aktier, der tildeles i det erhvervende henholdsvis

det modtagende selskab, behandles efter reglerne i ligningslovens § 16

A,

stk. 1.

Definition af børsnoterede aktier

§ 3.

Ved

børsnoterede aktier forstås:

1)

Aktier, som er

noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.

2)

Aktier, der er

noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der

er

medlem af World Federation of Exchanges.

3)

Omsættelige

investeringsforeningsbeviser.

Definition af hovedaktionæraktier

§ 4.

Som

hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige,

der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode

har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet

i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om

skattefri

virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den

skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier

svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet

over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et

selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 2.

Ved

afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige

ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder

eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes

aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges

ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere

ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle

til

den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse,

medregnes

dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt

selskaber,

fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en

bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse

foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte

personkreds

på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end

50

pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3,

kan

bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel

på mindre end 50 pct.

Stk. 3.

Konvertible

obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter

stk. 1

og 2 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder

eller

har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.

FIFO-princippet

§ 5.

Såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet

på

forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først

afståede.

Stk. 2.

Aktier, der

er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, medregnes først efter

stk. 1

fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.

Kapitel 2

Kredsen af skattepligtige

Selskaber m.v.

§ 6.

Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af

§§ 1

og 2, efter de regler, der er angivet i §§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og

§§ 30,

31, 33, 36-40 og 43.

Personer

§ 7.

Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er

skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af

§§ 1

og 2, efter de regler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4-8

og

§§ 44-47.

Kapitel 3

Almindelige aktier

Aktier ejet i mindre end 3 år

Selskaber m.v.

§ 8.

Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år

efter erhvervelsen, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

jf. dog § 11.

Stk. 2.

Tab ved

afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter

erhvervelsen, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf.

dog § 11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger

summen

af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i

ejertiden

har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3.

Yderligere

tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i de følgende

indkomstårs gevinster efter stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt.,

gælder

tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt

det

ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse af

aktier omfattet af stk. 1.

Aktier ejet i 3 år eller mere

Selskaber m.v.

§ 9.

Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere

efter erhvervelsen, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, medmindre aktierne er omfattet af reglerne i §§ 17-19,

§ 21,

stk. 1, eller § 22.

Stk. 2.

Tab ved

afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter

erhvervelsen, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst,

medmindre aktierne er omfattet af reglerne i §§ 17-19 eller § 22.

Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter m.v.

Selskaber m.v.

§ 10.

Ved opgørelsen af ejertiden efter §§ 8 og 9 anses aktieretter eller

tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er

erhvervet

ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med den eller de

moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som

nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på

tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Fusion mellem andelsforeninger og selskaber

m.v.

Selskaber m.v.

§ 11.

§ 8

finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion

mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1,

nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens

§ 1,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende

andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende

selskab m.v.

Stk. 2.

Ved

andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end

3

år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en gevinst

skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller

efterfølgende indkomstårs gevinster efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke

fradrages. Ved opgørelse af gevinst eller tab anvendes aktiens værdi på

fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og gevinster ganges med

2,0, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Gevinst

Personer

§ 12.

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst.

Tab – unoterede aktier

Personer

§ 13.

Tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har

været

børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i

§ 14.

Tab – børsnoterede aktier

Personer

§ 14.

Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages i summen af

indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16

B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der

vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af

§ 12,

og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun

fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst,

jf.

personskattelovens § 4 a.

Stk. 2.

Yderligere

tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, kan fradrages i de følgende

indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16

B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til

fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettobeløbet af

udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.

Stk. 3.

Er den

skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af

de

samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16

B, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i

nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne

er

samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet

kan

ligeledes efter reglen i 1. pkt. overføres til fradrag i nettobeløbet af

ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan

indeholdes i nettobeløbet i det pågældende indkomstår af den skattepligtiges

udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

Stk. 1,

2. og 3. pkt., gælder tilsvarende.

Aktier med boligret

Personer

§ 15.

Gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer,

der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere

end to beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.

Stk. 2.

Gevinst og

tab ved udlodning af likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt i stk.1 er

skattefri under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen

finder sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.

Kapitel 4

Særlige regler for visse aktier

Tildeling af tegningsretter til aktier – hidtidige

aktionærer

Selskaber m.v. og personer

§ 16.

Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling

af

tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige

aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1.

pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2.

Uanset

reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren.

Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der

giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for

tildelingen

er under markedskursen.

Næring

Selskaber m.v. og personer

§ 17.

Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes

gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne

næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

For

selskaber m.v. kan tab dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger

summen

af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i

ejertiden

har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3.

Såfremt den

skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle

den

skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9 og

12-14, § 21, stk. 1, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse.

Stk. 1

og 3 finder ikke anvendelse i de i § 15, § 16, stk. 1, og

§§ 18

og 19 nævnte tilfælde.

Andele i andelsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 18.

Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Gevinst og

tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i

stk. 1

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen

finder

sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 3.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i

§§ 8,

9, 12-14, 17, 19, 31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.

Stk. 4.

Gevinst ved

afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis

andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket

for

at undgå beskatning efter stk. 2.

Kapitel 5

Investeringsforeningsbeviser og aktier i

finansielle selskaber

Investeringsforeningsbeviser og aktier i

investeringsselskaber

Selskaber m.v. og personer

§ 19.

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et

investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Ved et

investeringsselskab forstås:

1)

Et

investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2)

Et selskab m.v., hvis

virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i

selskabet

på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets

formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre

værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for

selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk

person

på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig

grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen

til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb

på

forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis

frist.

Stk. 3.

Et

investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v.,

hvis

formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end

værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori

moderselskabet

i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne.

Stk. 4.

Et

investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende

investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, og en kontoførende

forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger.

Stk. 5.

I tilfælde

omfattet af stk. 1 finder §§ 8, 9, 12-14 og 17 ikke anvendelse.

Stk. 1

finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1,

§ 18,

§ 21, stk.1, og § 22.

Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende

investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 20.

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i

akkumulerende

investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler,

der

er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.

Investeringsforeningsbeviser i udloddende

aktiebaserede investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 21.

Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er

aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.

dog

stk. 2.

Stk. 2.

Udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er

aktiebaserede, kan vælge, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige

beviser for indskud i foreningen medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.

Stk. 3.

En

udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen udelukkende

anbringer aktivmassen

1)

i foreningens

administrationsbygning og aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier

omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og

2)

i kontanter og

afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler

herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af, om anbringelserne m.m. holder sig inden for

25-procents-grænsen,

medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af

det underliggende aktiv.

Stk. 5.

Hvis

investeringsforeningens anbringelser i aktiver overtræder betingelserne i

stk. 3

og overskridelsen af 25-procents-grænsen sker i mere end 5 på hinanden

følgende

bankdage, finder § 22 anvendelse, jf. dog stk. 6. Der ses dog bort

fra overskridelser af 25-procents-grænsen inden for en periode på 1 måned

efter

tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med

nyetablering

af investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser af

25-procents-grænsen,

hvis overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig

eller uagtsom. For en investeringsforening, der opløses efter reglerne i

§ 83

eller § 84 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

andre

kollektive investeringsordninger m.v., og som har udsat indløsningen af

andele,

jf. nævnte lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort fra

overskridelser

af 25-procents-grænsen som følge af, at provenuet ved foreningens afståelse

af

aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter placeres i

kontanter,

forudsat at overskridelsen finder sted inden for perioden fra beslutningen om

opløsningen og indtil den endelige opløsning.

Stk. 6.

Hvis en

forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver en aktie som omhandlet i

§ 19,

medfører denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det

tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af

§ 19.

Stk. 7.

Valget i

stk. 2 af beskatning efter de for almindelige aktier gældende regler

skal

være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet

forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal

gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og

skatteforvaltningen i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget

efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31. december i

det

år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset eller betinget

af

ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning

for hele indkomstår.

Stk. 8.

Foreningen

skal indsende oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i

stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, til told- og

skatteforvaltningen senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om

foreningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt

anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år,

eller oplysningerne ikke indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre

dette, og gevinst ved afståelse i det år, som overskridelsen eller

oplysningerne vedrører, og i 4 hele år efter det år, hvor offentliggørelse

sker, omfattes af § 22. Det samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan

ikke ændres med tilbagevirkende kraft for år, for hvilke fristen for rettidig

indsendelse af oplysninger er overskredet. Foreningen er omfattet af

§ 22

i 4 hele år efter det år, som det ændrede valg vedrører. Hvis

anbringelsesgrænserne overskrides, oplysninger ikke indsendes rettidigt eller

valg ændres vedrørende de år, for hvilke § 22 herefter gælder, regnes en

ny periode efter 2.-4. pkt. fra det seneste år, for hvilket valg ændres,

anbringelsesgrænser overskrides eller oplysninger ikke indsendes rettidigt.

Stk. 9.

Selv om

skattepligt af gevinst indtræder efter reglerne i § 22 på grund af for

sen

indsendelse af oplysninger efter stk. 7, beskattes gevinsten, som om

foreningen var aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 7,

samtidig finder anvendelse.

Stk. 10.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indsendelse af oplysninger

til

afgørelse af foreningens status efter stk. 3 og 5, herunder regler om

administrationen af 25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2.

Stk. 11.

Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs

eller

markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den

værdipapircentral,

hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver,

depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger,

som

foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne

eller

på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 12.

I tilfælde

omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke

anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte

tilfælde.

Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende

investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 22.

Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der ikke

er aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Skattepligtige omfattet af § 6 kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som

omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer omfattet af kursgevinstloven. Er investeringsforeningen omfattet

af

selskabsskattelovens § 1, stk. 8, er det dog en betingelse, at

denne

ikke investerer i fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 på

selskaber, med hvilket et medlem af investeringsforeningen er

koncernforbundet,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Uanset 1. og 2. pkt. må

investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i

foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter

efter

Finanstilsynets regler herom.

Stk. 3.

Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som

omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset

1.

pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i

foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter

efter

Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af

direktiv 85/611/EØF.

Stk. 4.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1-3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44

ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19

nævnte tilfælde.

Kapitel 6

Opgørelse af gevinst og tab

Selskaber m.v. og personer

§ 23.

Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres

(realisationsprincippet).

Stk. 2.

For gevinst

og tab omfattet af § 17 kan den skattepligtige i stedet én gang for alle

vælge at medregne urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af aktier til

den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Såfremt den skattepligtige

vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab

som

forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes

værdi

ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets

løb,

anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes

afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen

kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4-7. Er

en

sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres

efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Den

skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab

på

investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17, stk. 3. Endvidere

skal

den skattepligtige anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på

investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, såfremt den pågældende

anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og

gæld

i enten danske kroner eller fremmed valuta.

Stk. 5.

Den

skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab

på

aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1.

I

de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt

indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets

indkomstår

i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og

værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for

værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den

skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår,

træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af

indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af

investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for

aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Værdien af aktier og

investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab,

opgøres som tilbagekøbsværdien efter § 19, stk. 2, nr. 2.

Stk. 6.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 5 henføres gevinst

og

tab til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører.

Ved salg henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved ophør af

skattepligt eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38,

stk. 1,

træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved

udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til samme tidspunkt.

§ 40 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Ved

afståelse af et investeringsforeningsbevis i en investeringsforening, der har

været omfattet af ligningslovens § 16 C, og hvor

investeringsforeningsbeviset på grund af foreningens beslutning herom eller

på

grund af manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om

minimumsudlodning

m.v. omfattes af § 19, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst

fra afståelsen, som om stk. 5 og 6, § 19, stk. 1, og

§ 33,

stk. 1, ikke var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker

inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig

indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den

skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling

havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der

ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.

§ 24.

Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Gevinst og

tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier

opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25.

Stk. 3.

Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet,

skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det

første

indkomstår, hvor ændringen skal have virkning. Skattepligtige, der skifter

fra

lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved

slutningen af indkomståret før principskiftet som aktiens anskaffelsessum ved

en senere opgørelse af gevinst og tab på aktien.

Stk. 4.

For aktier

omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning,

og

hvor den skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter

lagerprincippet, anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det

efterfølgende indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på

grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før overgangen i

stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelse af gevinst og tab

på

aktier, der er omfattet af § 17.

Stk. 6.

Hvis aktien

er erhvervet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 37, jf.

dog

§ 40, om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved

ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted finder reglerne i § 38

anvendelse i forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1

og 2.

Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier

Selskaber m.v. og personer

§ 25.

Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til

børsnoterede

aktier, jf. § 3, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den

skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr.

Gennemsnitsmetoden

Selskaber m.v. og personer

§ 26.

Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i

stk. 2-6,

jf. dog § 23, stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om

afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier.

Stk. 2.

Gevinst og

tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for

de

pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum

for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende

selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de

har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under

handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes

handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6,

stk. 1,

litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til

aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 3.

Aktieretter

og tegningsretter til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en

beholdning

omfattet af § 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2

og

6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er

omfattet

af § 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de

pågældende retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4.

Stk. 4.

Tegningsretter

til unoterede aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet

for et beløb opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det

beløb,

der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb

opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal

betales ved tegningen.

Stk. 5.

Aktier, der

er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes

ved opgørelser efter stk. 2 og 6 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen

ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af

skattepligt efter § 38 skal aktier som nævnt i 1. pkt. dog medregnes ved

opgørelser efter stk. 2 og 6, selv om de er båndlagt på tidspunktet for

skattepligtens indtræden.

Stk. 6.

Afstår en

skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles

anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v.

forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den

skattepligtige

beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser

beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på

grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer

opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres

til.

Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de

afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved

afståelsen.

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i

behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne

fordeles efter foranstående regler.

Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse

investeringsforeningsbeviser

Selskaber m.v. og personer

§ 27.

I

tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et

udlodningspligtigt

beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,

der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF,

jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den

oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den

oprindelige andel, og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende

betaling.

Stk. 2.

Stk. 1

finder dog kun anvendelse, hvis

1)

den manglende

udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en

forøgelse

af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller

2)

der ikke er tale om

den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte

likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.

Stk. 3.

Hvis

anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.

Stk. 4.

Stk. 1-3

finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til

skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på

investeringsforeningsbeviset i den udloddende investeringsforening efter et

lagerprincip, selv om denne ikke er et investeringsinstitut i henhold til

Rådets direktiv nr. 85/611/EØF.

Nedsættelse af anskaffelsessummen

Selskaber m.v. og personer

§ 28.

I

det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller

sikkerhedsstillelse

for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller

til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie-

eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er

erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den

indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra

kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller

indirekte

foretages:

1)

Af fordringens

kreditor eller dennes ægtefælle.

2)

Af et selskab, hvori

kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte

råder

over mere end 50 pct. af stemmerne.

3)

Af en person, som

alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder

over mere end 50 pct. af stemmerne.

4)

Af et selskab, der er

koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

5)

Af en kautionist for

fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til

kautionisten,

som nævnt i nr. 1-4.

6)

Af en tidligere

kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor

eller

kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med

kapitalindskuddet.

Stk. 2.

Stk. 1

finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring

eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være

fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring.

Tilsvarende

gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende

fordring,

når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at

være

sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

§ 29.

Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens

§ 16

A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens

skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne

i

selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som

anskaffelsessum

for de i behold værende anparter.

Kapitel 7

Afståelse m.v.

§ 30.

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for

afhændelse.

Stk. 2.

Begrebet

afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter

lagerprincippet.

§ 31.

Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud

sidestilles

i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum

betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen

af

gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har

denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som

anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på

overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang

erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 2.

Erstatnings-

og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

§ 32.

Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i

pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning

eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af

pensionsbeskatningsloven,

samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning,

der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som

afståelsessum

anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Stk. 2.

Udlodning

af aktier og tegningsret til aktier fra en ordning som nævnt i stk. 1

sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på

udlodningstidspunktet.

§ 33.

I

tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab,

jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller en

bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller

selskabet

opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for

afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien

på

dette tidspunkt. § 23, stk. 7, gælder ikke. Indløsning af samtlige

medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf

følgende beskatning.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af

en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer

skattemæssig status til investeringsselskab.

Stk. 3.

Ved ændring

af skattemæssig status som nævnt i stk. 1 forstås, at gevinst og tab på

den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det

tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end

indtil dette tidspunkt. Ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf.

§ 21, til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en

ændring af skattemæssig status. Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret

forening til en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, anses ikke

for

en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning

som nævnt i § 21, stk. 2. Ændring af en akkumulerende forening, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende

forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for

en

ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager

udlodning

efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes

af

denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.

Stk. 4.

Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1

opgøres

efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny

status

betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger

som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den

pligtige minimumsudlodning.

Stk. 5.

Overgang

som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet

selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens

indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til

investeringsselskab henføres gevinst og tab som nævnt i stk. 1 til dagen

efter statusændringen.

Stk. 6.

I det

første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et

investeringsselskab, er omfattet af § 19, stk. 1, nedsættes værdien

af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den

faktiske

udlodning efter statusændring, i det omfang den vedrører tiden før, jf.

stk. 4. Tilsvarende nedsættelse gælder for opgørelsen af

anskaffelsessummen ved statusskift til andet end investeringsselskab. Ved

overgang fra udloddende investeringsforening til investeringsselskab

nedsættes

værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.

Stk. 7.

Aktier, der

tilhører en forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 1,

således

at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for

afstået og anskaffet igen på samme tidspunkt til handelsværdien.

Stk. 8.

For

skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som

overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende

investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, eller som overgår til beskatning som aktionærer i et

investeringsselskab,

jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, anses overgangen som

afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende

tidspunkt. For foreningen m.v. behandles overgangen som anskaffelse.

Stk. 9.

For

skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som

overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende

investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som

en

afståelse af interessentskabets aktier. For investeringsforeningen anses

aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den

oprindelige anskaffelsessum.

Familieoverdragelse med succession

Personer

§ 34.

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen

anvende

reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog

stk. 5:

1)

Overdragelsen sker

til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn.

Stedbarns-

og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)

Der er tale om

hovedaktionæraktier, jf. § 4.

3)

Den enkelte

overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

4)

Der er tale om aktier

i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af

udlejning

af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf.

stk. 6.

Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,

stk. 1

og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

5)

Aktierne er ikke

omfattet af § 19.

Stk. 2.

Gevinst ved

overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i

overdragerens

skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår

erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab

ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren.

Stk. 3.

Hvis

erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet

efter

kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne

efter

overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er

skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold

til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2

kun,

i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark

i

henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende

anvendelse på aktier.

Stk. 5.

Betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse

af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.

Betingelsen i stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af

aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer

eller ved finansieringsvirksomhed.

Stk. 6.

Selskabets

virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom

eller

besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr.

4,

såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den

regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte

indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra

sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme,

kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller

opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet

af

§ 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet

og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller

indirekte

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet

medregnes

den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til

ejerforholdet.

Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom

mellem

selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der

udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og

som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en

udlejningsejendom.

Overdragelse til nære medarbejdere med succession

Personer

§ 35.

§ 34,

bortset fra stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved

overdragelse

af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4

indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige

på

overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har

udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der

er

koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det

selskab,

hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når

medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 indkomstår har

været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved

opgørelsen

af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller

flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at

selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter

1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i selskabet,

som

på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

Stk. 2.

Er de overdragne

aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de

seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller

erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter

stk. 1.

Stk. 3.

Er det

selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1,

etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de

seneste

4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved

opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

Aktieombytning

Selskaber m.v. og personer

§ 36.

Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til

beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel

det

erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber, som svarer

til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande

uden

for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.

Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse

hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan

fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse,

når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i

landet

anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2.

Ved

ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et

selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning,

at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det

allerede

har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for

værdipapirer

tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller

anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet

af

stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det

erhvervende

selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i

fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 8,

12-14, 17-19, § 21, stk. 1, og § 22 i tilfælde, hvor et

selskab

erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der

i

forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i

det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab

som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en

kontant

udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Det er en

betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden

for

en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og

skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan

ikke

ske med tilbagevirkende kraft.

Kapitel 8

Tilflytning

Selskaber m.v. og personer

§ 37.

Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, jf. dog

§ 40,

anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien

på

tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og

kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og

en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark,

sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af

skattepligt her i landet.

Fraflytning

Selskaber m.v. og personer

§ 38.

Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som

realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af

dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den

skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver

hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i

1.

pkt. med ophør af skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige

efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder reglerne i

selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor

der

indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi aktier, som indgår som en del af

erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en

del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast

driftssted i øvrigt ophører.

Stk. 2.

Gevinst og

tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i

§§ 23-29,

dog at værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen.

For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre

den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og

markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens

ophør.

Tab, der kan fradrages efter §§ 8, 13, 14, 17, 18, 19 eller 22, kan dog

kun fradrages i gevinst på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster og for selskaber

m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 af

aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de

seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet

fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt.

Reglerne i stk. 1 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har

været

skattepligtige efter stk. 1, men hvor denne skattepligt er ophævet efter

§ 40.

Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse

af

aktier efter §§ 34 og 35 er indtrådt i overdragerens skattemæssige

stilling.

Stk. 4.

Skat, der

er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved

afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i

det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den

gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke

overstige

den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, med Færøerne eller med

Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som

denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget

krav

på at oppebære. Når der sker ophør af skattepligt for aktier, der har været

omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller

selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for skat, som er

betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 5.

Nedsættes

skatten efter stk. 4, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat

efter

anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 6.

Personer

kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling

af

skatter beregnet efter stk. 1, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af

skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter

beregnet efter stk.1, 2. pkt.

§ 39.

Ved afståelse af aktier eller ved aktionærens død, efter at der er indtrådt

skattepligt efter § 38, stk. 1, kan den skattepligtige henholdsvis

det skattepligtige dødsbo vælge for disse aktier at opgøre gevinsten eller

tabet på grundlag af afståelsessummen henholdsvis handelsværdien og ejertiden

på afståelsestidspunktet henholdsvis tidspunktet for aktionærens død, jf. dog

stk. 4. § 38, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Adgangen

til omberegning efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytningen

m.v.

og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Ved

beregningen af skatten efter stk. 1 medregnes til afståelsessummen de

udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter

§ 38,

stk. 1, indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af

udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til

den

skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens

§ 16

A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter

stk. 1.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er

beregnet af de aktier, udbyttet vedrører.

Stk. 4.

Aktieretter

eller tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter § 38,

stk. 1,

er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af

disse retter, anses ved skatteberegningen efter stk. 1 for erhvervet

samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier

knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret

til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af

tegningsretten er lavere end markedskursen. Reglerne i 1. pkt. gælder

tilsvarende for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter,

og aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.

Stk. 5.

Såfremt en

efterfølgende aktieafståelse bliver beskattet efter ligningslovens § 16

B,

kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre gevinsten eller tabet ved

afståelsen af disse aktier efter stk. 1. Skat, der efter ligningslovens

§ 16

B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede

skat

efter § 38, stk. 1. Det gælder dog kun, i det omfang den betalte

skat

vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter

§ 38,

stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der efter

§ 38,

stk. 1, er beregnet af denne gevinst.

Stk. 6.

Skat, der

er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved

afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i

det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den

gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke

overstige

den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke

fradrag

for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland

efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 7.

Nedsættes

skatten efter stk. 3, 5 eller 6, tilbagebetales eventuel for meget

betalt

skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra

betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

§ 40.

For aktier, hvor der er indtrådt skattepligt efter § 38, stk. 1,

men

som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at

svare

skat af gevinst på aktier, der ikke er afstået. Ved senere afståelser opgøres

gevinst og tab på grundlag af det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den

oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten og tabet behandles efter lovens

almindelige regler.

Stk. 2.

Bortfalder

pligten til at svare skat efter stk. 1, tilbagebetales eventuel for

meget

betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra

betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Overdragelse mellem samlevende ægtefæller

Personer

§ 41.

Reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B gælder ikke for

overdragelse

af aktier mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4

anses for samlevende, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne,

skattemæssigt

er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder

reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse

som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved

overdragelse af aktier, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne,

skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige gevinst eller det skattepligtige tab efter

stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for

et

beløb svarende til aktiernes handelsværdi på dette tidspunkt.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 42.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning

for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 2.

Lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for

afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Overgangsregler

Selskaber m.v.

§ 43.

Tab på aktier omfattet af § 8, der er konstateret før den 1. januar

2006,

og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller

senere

efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.

august 2005, behandles efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Tab

opstået

i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i

henholdsvis

indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan

tab

omfattet af § 8, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i

det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006,

fradrages efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3, idet fradraget, for så

vidt angår gevinster konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme

indkomstår, kan ske i gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i

lovbekendtgørelse

nr. 835 af 29. august 2005.

Stk. 2.

Skattefrit

udbytte af egne aktier, som er vedtaget eller besluttet udloddet før den 28.

april 2004, skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab

efter § 8, stk. 2.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra

aktier,

der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt.

gælder

dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner

nye

aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder

reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved

udlodning

med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet

nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet

den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19.

maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved

opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af

§ 22,

der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan selskaber m.v. anvende

investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for

anskaffelsessummen, såfremt selskabet m.v. ved en afståelse af

investeringsforeningsbeviset

den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst

henholdsvis

ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af

gevinst

eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke

udgøre

et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar

1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 5.

For

selskaber m.v., som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet

ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes

dette valg.

Stk. 6.

For aktier,

der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,

men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 8,

9

og 19-22, skal selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet, foretage en

opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den

31.

december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning.

For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31.

december

2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en

skattepligtig afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 7.

Ved

afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5.

pkt., 2,0.

Overgangsregler

Personer

Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier

§ 44.

Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er

erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede

aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august

2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den

grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse

nr.

835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31.

december

2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede,

medmindre

den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede.

Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31.

december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles

told-

og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet

af

fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den

skattepligtige

for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31.

december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens

§ 4,

medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2.

pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i

dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i

lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles

dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31.

december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af

kalenderåret 2005.

Stk. 2.

Skattefritagelsen

efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af

aktier omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Skattefritagelsen

efter stk. 1 gælder ikke ved afståelse af aktier, der på

afståelsestidspunktet

har været ejet i mindre end 3 år. Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i

1.

pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt §§ 45-47. Gevinst

og

tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne bestemmelse,

opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1.

Stk. 4.

Skattefritagelsen

efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er

overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af

gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for

erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til

unoteret.

Stk. 5.

Skattefritagelsen

efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17 og 19, § 21,

stk. 1, og § 22.

Stk. 6.

Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været

omfattet af § 2 c eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.

august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3 år

§ 45.

Hvis en skattepligtig har gevinst på aktier omfattet af §§ 12-14, der er

anskaffet før den 1. januar 2006, og som afstås mindre end 3 år efter

erhvervelsen, reguleres kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4

og

beskatningen af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a efter

reglerne

i stk. 2-5. Dette gælder dog kun, i det omfang en eventuel gevinst ved

afståelse af aktierne ville have været skattepligtig efter § 2 i

lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Aktieretter eller

tegningsretter,

der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse

af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier,

som

de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 4. pkt.

omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for

tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Stk. 2.

Hvis den

skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af

gevinster

omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8

a, nedsættes den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til det

beløb, hvormed aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter nedsættelse med

gevinster omfattet af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det

beløb,

som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den

skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten

overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, efter modregning af

ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens

§ 8

a, stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster

omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den

ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten.

Herefter foretages der modregning af ægtefællens eventuelle negative

aktieindkomst

efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Personskattelovens § 8

a, stk. 4, om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Hvis den

skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med

gevinster

omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet

i

personskattelovens § 8 a, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af

med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, til det negative

beløb,

aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af

stk. 1

overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a. Ændringen

kan

dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter

stk. 4

og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af

aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 ved

nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet

gevinsterne

ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af

negativ

aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst efter personskattelovens

§ 8

a, stk. 6. Reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 6, om

opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

De beløb,

som aktieindkomsten nedsættes med efter stk. 2, og som det negative

beløb,

der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a,

stk. 2,

ændres med efter stk. 3, overføres til kapitalindkomsten, jf. dog

stk. 5.

I tilfælde omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6,

overføres ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos

den ægtefælle, som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1.

Har

begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation gevinster omfattet af

stk. 1,

overføres beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den

pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst, i det omfang beløbene ikke

overstiger den pågældende ægtefælles gevinster efter stk. 1.

Overskydende

beløb efter stk. 2 og 3 overføres herefter til ægtefællens

kapitalindkomst.

Stk. 5.

Ved

overførsel efter stk. 4 kan der dog maksimalt overføres så stort et

beløb,

at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter

personskattelovens § 6 a eller § 7, eller at bundfradraget i

personskattelovens § 6 a eller § 7 ikke overskrides. Beløb opgjort

efter stk. 2 overføres forud for beløb opgjort efter stk. 3, jf.

dog

4. pkt. Hvis den skattepligtige er gift og reglerne i personskattelovens

§ 6

a, stk. 2 og 3, eller § 7, stk. 3-9, finder anvendelse, sker

overførsel af beløb til negativ kapitalindkomst forud for overførsel til

positiv kapitalindkomst, i det omfang overførslen kan rummes i beløbene

opgjort

efter stk. 4 for de enkelte ægtefæller. I tilfælde omfattet af

stk. 4,

2.-4. pkt., overføres beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt

ægtefælle til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst forud for overførsel

til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst af beløb opgjort efter

stk. 2

og 3 hos den anden ægtefælle.

Øvrige overgangsregler

§ 46.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1

og

2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar

2006,

og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier

med

en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3.

pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de

aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.

august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne

særlige

indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af

grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt

indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig

indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har

erhvervet

3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har

fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i

lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44,

stk. 1,

4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for

alle

aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget

tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt

tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr.

835

af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter

2. pkt.

Stk. 2.

Tab på

børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1.

januar

2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller

senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i

lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der

er

angivet i denne lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun

fremføres

til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den

skattepligtige

forskudt indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12,

der

er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er

begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler,

der

er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige

gevinster,

udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret

forud

for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang fradrag ville

kunne

foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1.

januar 2006

eller senere.

Stk. 3.

Tab på

unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar

2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller

senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af

29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer

efter

ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab

opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i

henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter,

gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst

er

omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44.

Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer,

der

er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14,

stk. 2

og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved opgørelsen

af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før

den

19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993

ikke

skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22.

oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som

alene

skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse

nr.

865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af

hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i

stedet

for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette

gælder

dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have

været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr.

865

af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget

skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget

eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 5.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på medarbejderaktier fra en ordning, som var

godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil var

båndlagt den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den

18.

maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse

nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december

1992,

eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i

lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var

omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi ved

båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige

stk. 1

og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne

den

18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller

§ 3

i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030

af

19. december 1992. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab

kan

dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes

handelsværdi

ved båndlæggelsens ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet

nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder

retten

til at anvende reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes

handelsværdi

umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og

§ 44.

Stk. 6.

Konvertible

obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet

af

§ 17, anses for anskaffet til obligationernes handelsværdi den 1. juli

1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere,

jf.

dog tillige stk. 1 og 4 og § 44.

Stk. 7.

For

personer, for hvem § 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller

stk. 7,

i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning eller ville

have haft virkning ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes

faktiske anskaffelsessum fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til

de

nævnte bestemmelser.

Stk. 8.

For

personer, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i

lovbekendtgørelse

nr. 865 af 22. oktober 1992 har valgt at anvende en gennemsnitlig

anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås

ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige

anskaffelsessum.

Stk. 9.

Ved

opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18,

stk. 4,

der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel

afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i

lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af

19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6,

stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer,

der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende andelsbevisets m.v.

handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal

træffes samlet for alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en

senere

afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke

overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v.

handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 10.

Ved

opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af

§ 22,

der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan personer anvende

investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for

anskaffelsessummen, såfremt personen ved en afståelse af

investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne

en

eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for

opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller

senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets

handelsværdi

den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 11.

For

personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af

skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med

betaling

af den beregnede skat efter reglerne i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2

af

4. januar 2004, er kravet om sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til

henstandsbeløbet bortfaldet. Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun

bortfaldet for de personer, der ved skattepligtsophøret blev skattepligtige

til

et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de

nordiske

lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts

1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets

direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15.

juni 2001.

Stk. 12.

For

personer, som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved

opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes

dette

valg.

Stk. 13.

For

aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.

august

2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i

§§ 12-14

eller §§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage

en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den

31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets

slutning.

For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31.

december

2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse

af

aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Hovedaktionærnedslag

Personer

§ 47.

Ved opgørelsen af gevinst på aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993,

kan

skattepligtige, der ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj

1993

skulle have opgjort gevinst og tab efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865

af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, opnå

et

nedslag i den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Tilsvarende

gælder ved opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter,

som er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier.

Der beregnes ikke nedslag på aktier omfattet af §§ 17, 18 eller 19 og på

aktier,

der ville have været omfattet af § 2 c i lovbekendtgørelse nr. 835 af

29.

august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige alene skulle have opgjort

gevinst i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte

lovbekendtgørelse.

Stk. 3.

Nedslag

efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de

pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst

udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne således, at erhververen

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, jf. § 34, § 35

eller dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved

overdragelsen

eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4.

Er aktierne

erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles gevinsten ved beregningen af

nedslaget

for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende

værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en del af

aktierne

i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.

Færøerne og Grønland

§ 48.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 21.

december 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Kristian Jensen

Bilag 1

Rådets direktiv 85/611/EØF:

.

Artikel 1

1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv

gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af

artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,

–

der har som eneste

formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital

tilvejebragt

ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet

om

risikospredning, og

–

hvis andele på

forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller

indirekte

for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et

investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien

for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med

sådanne tilbagekøb eller indløsninger.

3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes

ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber)

eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter

(investeringsselskab).

I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket

»investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.

4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke

investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig

investeres i andre værdier end værdipapirer.

5. ..

6. ..

7. ..

Artikel 2

1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for

investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:

–

lukkede

investeringsinstitutter,

–

investeringsinstitutter,

der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til

offentligheden

i Fællesskabet eller en del af dette,

–

investeringsinstitutter,

hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers

vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,

–

de kategorier af

investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat,

hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling

V

og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og

låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

2. .

..

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i

forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. 225, s. 1), som ændret ved

Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. 58, s.

19).

Lignende dokumenter