Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.971 afgørelser
Landsskatteretten 1.078, Retsinformation 844, Domsdatabasen 43, Det finansielle ankenævn 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3
- § 4 476
- § 19 290
- § 1 245
- § 12 207
- § 4 a 205
- § 23 204
- § 34 189
- § 4 b 163
- § 26 146
- § 4 c 135
- § 17 129
- § 13 a 127
- § 2 125
- § 38 121
- § 36 115
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst vedrørende deltagelse i [kapitalfond1] L.P. med 1.379 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for udbyttekildeskat i forbindelse med udlodninger til… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Avance ved salg af aktier i udenlandsk depot Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Udleje af ejendom til underpris, anset som maskeret udlodning – Beskatning af fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS m.fl. Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved salg af ejendomme til underpris Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov
om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Lovens
regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i
anpartsselskaber,
andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende
værdipapirer.
Stk. 3.
Endvidere
finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible
obligationer og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til
værdipapirer som nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Gevinst og
tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible
obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra
§ 36
finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier,
der er omfattet af ligningslovens § 28.
Læs alt
§ 2.
Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i
det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter
reglerne
i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af
likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter
selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens
§ 12,
stk. 3. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en
investeringsforening,
der har valgt beskatning efter § 21, stk. 2, finder 1. pkt. alene
anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets
begyndelse
til ophørstidspunktet.
Stk. 2.
Gevinst og
tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et
selskab
m.v. og gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber
m.v. forud for det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses,
behandles
efter reglerne i denne lov, såfremt der efter reglerne i henholdsvis
ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3, er
opnået
tilladelse til, at de udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte.
Stk. 3.
Gevinst og
tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne,
behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:
1)
Ved afståelse af
aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af
ligningslovens
§ 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller
tegningsret
omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse
af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28, når det
ved
udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved
medarbejderens
død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve
disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er
hovedaktionær
i selskabet efter § 4.
2)
Ved afståelse til et
selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt
opløses.
3)
Ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser.
4)
Ved afståelse af
børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor
sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet,
at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
5)
Når der efter
ligningslovens § 16 B, stk. 2, er opnået tilladelse til, at
afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.
Stk. 4.
Kontante
beløb, der modtages i forbindelse med en skattefri aktieombytning, jf.
§ 36,
eller en skattefri fusion eller en skattefri spaltning omfattet af
fusionsskattelovens regler, og som udgør et beløb, der er mindre end
kursværdien af hver af de aktier, der tildeles i det erhvervende henholdsvis
det modtagende selskab, behandles efter reglerne i ligningslovens § 16
A,
stk. 1.
Definition af børsnoterede aktier
§ 3.
Ved
børsnoterede aktier forstås:
1)
Aktier, som er
noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.
2)
Aktier, der er
noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der
er
medlem af World Federation of Exchanges.
3)
Omsættelige
investeringsforeningsbeviser.
Definition af hovedaktionæraktier
§ 4.
Som
hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige,
der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode
har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet
i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om
skattefri
virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den
skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier
svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet
over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et
selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 2.
Ved
afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige
ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder
eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes
aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges
ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere
ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle
til
den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse,
medregnes
dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt
selskaber,
fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en
bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse
foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte
personkreds
på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end
50
pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3,
kan
bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel
på mindre end 50 pct.
Stk. 3.
Konvertible
obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter
stk. 1
og 2 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder
eller
har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.
FIFO-princippet
§ 5.
Såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet
på
forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først
afståede.
Stk. 2.
Aktier, der
er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, medregnes først efter
stk. 1
fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.
Kapitel 2
Kredsen af skattepligtige
Selskaber m.v.
§ 6.
Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af
§§ 1
og 2, efter de regler, der er angivet i §§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og
§§ 30,
31, 33, 36-40 og 43.
Personer
§ 7.
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er
skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af
§§ 1
og 2, efter de regler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4-8
og
§§ 44-47.
Kapitel 3
Almindelige aktier
Aktier ejet i mindre end 3 år
Selskaber m.v.
§ 8.
Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år
efter erhvervelsen, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
jf. dog § 11.
Stk. 2.
Tab ved
afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter
erhvervelsen, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf.
dog § 11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger
summen
af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i
ejertiden
har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3.
Yderligere
tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i de følgende
indkomstårs gevinster efter stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt.,
gælder
tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt
det
ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse af
aktier omfattet af stk. 1.
Aktier ejet i 3 år eller mere
Selskaber m.v.
§ 9.
Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere
efter erhvervelsen, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, medmindre aktierne er omfattet af reglerne i §§ 17-19,
§ 21,
stk. 1, eller § 22.
Stk. 2.
Tab ved
afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter
erhvervelsen, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst,
medmindre aktierne er omfattet af reglerne i §§ 17-19 eller § 22.
Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter m.v.
Selskaber m.v.
§ 10.
Ved opgørelsen af ejertiden efter §§ 8 og 9 anses aktieretter eller
tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er
erhvervet
ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med den eller de
moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som
nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på
tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
Fusion mellem andelsforeninger og selskaber
m.v.
Selskaber m.v.
§ 11.
§ 8
finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion
mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1,
nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende
andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende
selskab m.v.
Stk. 2.
Ved
andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end
3
år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en gevinst
skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller
efterfølgende indkomstårs gevinster efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke
fradrages. Ved opgørelse af gevinst eller tab anvendes aktiens værdi på
fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og gevinster ganges med
2,0, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Gevinst
Personer
§ 12.
Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst.
Tab – unoterede aktier
Personer
§ 13.
Tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har
været
børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i
§ 14.
Tab – børsnoterede aktier
Personer
§ 14.
Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages i summen af
indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16
B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der
vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af
§ 12,
og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun
fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst,
jf.
personskattelovens § 4 a.
Stk. 2.
Yderligere
tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, kan fradrages i de følgende
indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16
B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til
fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettobeløbet af
udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.
Stk. 3.
Er den
skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af
de
samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16
B, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i
nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne
er
samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet
kan
ligeledes efter reglen i 1. pkt. overføres til fradrag i nettobeløbet af
ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan
indeholdes i nettobeløbet i det pågældende indkomstår af den skattepligtiges
udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
Stk. 1,
2. og 3. pkt., gælder tilsvarende.
Aktier med boligret
Personer
§ 15.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer,
der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere
end to beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.
Stk. 2.
Gevinst og
tab ved udlodning af likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt i stk.1 er
skattefri under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen
finder sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.
Kapitel 4
Særlige regler for visse aktier
Tildeling af tegningsretter til aktier – hidtidige
aktionærer
Selskaber m.v. og personer
§ 16.
Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling
af
tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige
aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1.
pkt. kan ikke fradrages.
Stk. 2.
Uanset
reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren.
Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der
giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for
tildelingen
er under markedskursen.
Næring
Selskaber m.v. og personer
§ 17.
Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes
gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne
næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
For
selskaber m.v. kan tab dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger
summen
af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i
ejertiden
har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3.
Såfremt den
skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle
den
skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
I tilfælde,
der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9 og
12-14, § 21, stk. 1, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse.
Stk. 1
og 3 finder ikke anvendelse i de i § 15, § 16, stk. 1, og
§§ 18
og 19 nævnte tilfælde.
Andele i andelsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 18.
Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Gevinst og
tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i
stk. 1
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen
finder
sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.
Stk. 3.
I tilfælde,
der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i
§§ 8,
9, 12-14, 17, 19, 31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.
Stk. 4.
Gevinst ved
afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis
andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket
for
at undgå beskatning efter stk. 2.
Kapitel 5
Investeringsforeningsbeviser og aktier i
finansielle selskaber
Investeringsforeningsbeviser og aktier i
investeringsselskaber
Selskaber m.v. og personer
§ 19.
Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et
investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Ved et
investeringsselskab forstås:
1)
Et
investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
2)
Et selskab m.v., hvis
virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i
selskabet
på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets
formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre
værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for
selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk
person
på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig
grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen
til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb
på
forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis
frist.
Stk. 3.
Et
investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v.,
hvis
formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end
værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori
moderselskabet
i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne.
Stk. 4.
Et
investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, og en kontoførende
forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger.
Stk. 5.
I tilfælde
omfattet af stk. 1 finder §§ 8, 9, 12-14 og 17 ikke anvendelse.
Stk. 1
finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1,
§ 18,
§ 21, stk.1, og § 22.
Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende
investeringsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 20.
Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
akkumulerende
investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler,
der
er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.
Investeringsforeningsbeviser i udloddende
aktiebaserede investeringsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 21.
Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er
aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog
stk. 2.
Stk. 2.
Udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er
aktiebaserede, kan vælge, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i foreningen medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.
Stk. 3.
En
udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen udelukkende
anbringer aktivmassen
1)
i foreningens
administrationsbygning og aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier
omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og
konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og
2)
i kontanter og
afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler
herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af, om anbringelserne m.m. holder sig inden for
25-procents-grænsen,
medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af
det underliggende aktiv.
Stk. 5.
Hvis
investeringsforeningens anbringelser i aktiver overtræder betingelserne i
stk. 3
og overskridelsen af 25-procents-grænsen sker i mere end 5 på hinanden
følgende
bankdage, finder § 22 anvendelse, jf. dog stk. 6. Der ses dog bort
fra overskridelser af 25-procents-grænsen inden for en periode på 1 måned
efter
tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med
nyetablering
af investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser af
25-procents-grænsen,
hvis overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig
eller uagtsom. For en investeringsforening, der opløses efter reglerne i
§ 83
eller § 84 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre
kollektive investeringsordninger m.v., og som har udsat indløsningen af
andele,
jf. nævnte lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort fra
overskridelser
af 25-procents-grænsen som følge af, at provenuet ved foreningens afståelse
af
aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter placeres i
kontanter,
forudsat at overskridelsen finder sted inden for perioden fra beslutningen om
opløsningen og indtil den endelige opløsning.
Stk. 6.
Hvis en
forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver en aktie som omhandlet i
§ 19,
medfører denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det
tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af
§ 19.
Stk. 7.
Valget i
stk. 2 af beskatning efter de for almindelige aktier gældende regler
skal
være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet
forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal
gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og
skatteforvaltningen i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget
efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31. december i
det
år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset eller betinget
af
ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning
for hele indkomstår.
Stk. 8.
Foreningen
skal indsende oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i
stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, til told- og
skatteforvaltningen senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om
foreningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt
anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år,
eller oplysningerne ikke indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre
dette, og gevinst ved afståelse i det år, som overskridelsen eller
oplysningerne vedrører, og i 4 hele år efter det år, hvor offentliggørelse
sker, omfattes af § 22. Det samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan
ikke ændres med tilbagevirkende kraft for år, for hvilke fristen for rettidig
indsendelse af oplysninger er overskredet. Foreningen er omfattet af
§ 22
i 4 hele år efter det år, som det ændrede valg vedrører. Hvis
anbringelsesgrænserne overskrides, oplysninger ikke indsendes rettidigt eller
valg ændres vedrørende de år, for hvilke § 22 herefter gælder, regnes en
ny periode efter 2.-4. pkt. fra det seneste år, for hvilket valg ændres,
anbringelsesgrænser overskrides eller oplysninger ikke indsendes rettidigt.
Stk. 9.
Selv om
skattepligt af gevinst indtræder efter reglerne i § 22 på grund af for
sen
indsendelse af oplysninger efter stk. 7, beskattes gevinsten, som om
foreningen var aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 7,
samtidig finder anvendelse.
Stk. 10.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indsendelse af oplysninger
til
afgørelse af foreningens status efter stk. 3 og 5, herunder regler om
administrationen af 25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2.
Stk. 11.
Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs
eller
markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den
værdipapircentral,
hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver,
depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger,
som
foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne
eller
på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 12.
I tilfælde
omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke
anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte
tilfælde.
Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende
investeringsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 22.
Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der ikke
er aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 6 kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som
omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer omfattet af kursgevinstloven. Er investeringsforeningen omfattet
af
selskabsskattelovens § 1, stk. 8, er det dog en betingelse, at
denne
ikke investerer i fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 på
selskaber, med hvilket et medlem af investeringsforeningen er
koncernforbundet,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Uanset 1. og 2. pkt. må
investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i
foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter
efter
Finanstilsynets regler herom.
Stk. 3.
Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som
omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset
1.
pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i
foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter
efter
Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af
direktiv 85/611/EØF.
Stk. 4.
I tilfælde,
der er omfattet af stk. 1-3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44
ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19
nævnte tilfælde.
Kapitel 6
Opgørelse af gevinst og tab
Selskaber m.v. og personer
§ 23.
Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres
(realisationsprincippet).
Stk. 2.
For gevinst
og tab omfattet af § 17 kan den skattepligtige i stedet én gang for alle
vælge at medregne urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af aktier til
den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Såfremt den skattepligtige
vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab
som
forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes
værdi
ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets
løb,
anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets
begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes
afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen
kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4-7. Er
en
sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres
efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Den
skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab
på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17, stk. 3. Endvidere
skal
den skattepligtige anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, såfremt den pågældende
anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og
gæld
i enten danske kroner eller fremmed valuta.
Stk. 5.
Den
skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab
på
aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1.
I
de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt
indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets
indkomstår
i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og
værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for
værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den
skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår,
træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af
indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af
investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for
aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Værdien af aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab,
opgøres som tilbagekøbsværdien efter § 19, stk. 2, nr. 2.
Stk. 6.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 5 henføres gevinst
og
tab til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører.
Ved salg henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved ophør af
skattepligt eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38,
stk. 1,
træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved
udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til samme tidspunkt.
§ 40 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Ved
afståelse af et investeringsforeningsbevis i en investeringsforening, der har
været omfattet af ligningslovens § 16 C, og hvor
investeringsforeningsbeviset på grund af foreningens beslutning herom eller
på
grund af manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om
minimumsudlodning
m.v. omfattes af § 19, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst
fra afståelsen, som om stk. 5 og 6, § 19, stk. 1, og
§ 33,
stk. 1, ikke var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker
inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig
indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den
skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling
havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der
ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.
§ 24.
Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Gevinst og
tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier
opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25.
Stk. 3.
Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet,
skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det
første
indkomstår, hvor ændringen skal have virkning. Skattepligtige, der skifter
fra
lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved
slutningen af indkomståret før principskiftet som aktiens anskaffelsessum ved
en senere opgørelse af gevinst og tab på aktien.
Stk. 4.
For aktier
omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning,
og
hvor den skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter
lagerprincippet, anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det
efterfølgende indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på
grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før overgangen i
stedet for anskaffelsessummen.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelse af gevinst og tab
på
aktier, der er omfattet af § 17.
Stk. 6.
Hvis aktien
er erhvervet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 37, jf.
dog
§ 40, om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved
ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted finder reglerne i § 38
anvendelse i forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1
og 2.
Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier
Selskaber m.v. og personer
§ 25.
Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til
børsnoterede
aktier, jf. § 3, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den
skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr.
Gennemsnitsmetoden
Selskaber m.v. og personer
§ 26.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i
stk. 2-6,
jf. dog § 23, stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om
afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier.
Stk. 2.
Gevinst og
tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for
de
pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum
for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende
selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de
har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under
handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes
handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6,
stk. 1,
litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til
aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.
Stk. 3.
Aktieretter
og tegningsretter til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en
beholdning
omfattet af § 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2
og
6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er
omfattet
af § 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de
pågældende retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4.
Stk. 4.
Tegningsretter
til unoterede aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet
for et beløb opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det
beløb,
der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb
opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal
betales ved tegningen.
Stk. 5.
Aktier, der
er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes
ved opgørelser efter stk. 2 og 6 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen
ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af
skattepligt efter § 38 skal aktier som nævnt i 1. pkt. dog medregnes ved
opgørelser efter stk. 2 og 6, selv om de er båndlagt på tidspunktet for
skattepligtens indtræden.
Stk. 6.
Afstår en
skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles
anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v.
forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den
skattepligtige
beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser
beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på
grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer
opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres
til.
Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de
afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved
afståelsen.
Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i
behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne
fordeles efter foranstående regler.
Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse
investeringsforeningsbeviser
Selskaber m.v. og personer
§ 27.
I
tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et
udlodningspligtigt
beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF,
jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den
oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den
oprindelige andel, og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende
betaling.
Stk. 2.
Stk. 1
finder dog kun anvendelse, hvis
1)
den manglende
udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en
forøgelse
af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller
2)
der ikke er tale om
den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte
likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.
Stk. 3.
Hvis
anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.
Stk. 4.
Stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til
skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på
investeringsforeningsbeviset i den udloddende investeringsforening efter et
lagerprincip, selv om denne ikke er et investeringsinstitut i henhold til
Rådets direktiv nr. 85/611/EØF.
Nedsættelse af anskaffelsessummen
Selskaber m.v. og personer
§ 28.
I
det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller
sikkerhedsstillelse
for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller
til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie-
eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er
erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den
indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra
kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller
indirekte
foretages:
1)
Af fordringens
kreditor eller dennes ægtefælle.
2)
Af et selskab, hvori
kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte
råder
over mere end 50 pct. af stemmerne.
3)
Af en person, som
alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder
over mere end 50 pct. af stemmerne.
4)
Af et selskab, der er
koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
5)
Af en kautionist for
fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til
kautionisten,
som nævnt i nr. 1-4.
6)
Af en tidligere
kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor
eller
kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med
kapitalindskuddet.
Stk. 2.
Stk. 1
finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring
eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være
fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring.
Tilsvarende
gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende
fordring,
når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at
være
sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
§ 29.
Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens
§ 16
A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens
skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne
i
selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som
anskaffelsessum
for de i behold værende anparter.
Kapitel 7
Afståelse m.v.
§ 30.
Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for
afhændelse.
Stk. 2.
Begrebet
afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter
lagerprincippet.
§ 31.
Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud
sidestilles
i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum
betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen
af
gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har
denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som
anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på
overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang
erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 2.
Erstatnings-
og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.
§ 32.
Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i
pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning
eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven,
samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning,
der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum
anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 2.
Udlodning
af aktier og tegningsret til aktier fra en ordning som nævnt i stk. 1
sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på
udlodningstidspunktet.
§ 33.
I
tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller en
bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller
selskabet
opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for
afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien
på
dette tidspunkt. § 23, stk. 7, gælder ikke. Indløsning af samtlige
medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf
følgende beskatning.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af
en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer
skattemæssig status til investeringsselskab.
Stk. 3.
Ved ændring
af skattemæssig status som nævnt i stk. 1 forstås, at gevinst og tab på
den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det
tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end
indtil dette tidspunkt. Ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf.
§ 21, til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en
ændring af skattemæssig status. Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret
forening til en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, anses ikke
for
en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning
som nævnt i § 21, stk. 2. Ændring af en akkumulerende forening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende
forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for
en
ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager
udlodning
efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes
af
denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.
Stk. 4.
Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1
opgøres
efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny
status
betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger
som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den
pligtige minimumsudlodning.
Stk. 5.
Overgang
som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet
selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens
indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til
investeringsselskab henføres gevinst og tab som nævnt i stk. 1 til dagen
efter statusændringen.
Stk. 6.
I det
første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et
investeringsselskab, er omfattet af § 19, stk. 1, nedsættes værdien
af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den
faktiske
udlodning efter statusændring, i det omfang den vedrører tiden før, jf.
stk. 4. Tilsvarende nedsættelse gælder for opgørelsen af
anskaffelsessummen ved statusskift til andet end investeringsselskab. Ved
overgang fra udloddende investeringsforening til investeringsselskab
nedsættes
værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.
Stk. 7.
Aktier, der
tilhører en forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 1,
således
at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for
afstået og anskaffet igen på samme tidspunkt til handelsværdien.
Stk. 8.
For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som
overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende
investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, eller som overgår til beskatning som aktionærer i et
investeringsselskab,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, anses overgangen som
afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende
tidspunkt. For foreningen m.v. behandles overgangen som anskaffelse.
Stk. 9.
For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som
overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende
investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som
en
afståelse af interessentskabets aktier. For investeringsforeningen anses
aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den
oprindelige anskaffelsessum.
Familieoverdragelse med succession
Personer
§ 34.
Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen
anvende
reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog
stk. 5:
1)
Overdragelsen sker
til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn.
Stedbarns-
og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
2)
Der er tale om
hovedaktionæraktier, jf. § 4.
3)
Den enkelte
overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.
4)
Der er tale om aktier
i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af
udlejning
af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf.
stk. 6.
Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,
stk. 1
og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.
5)
Aktierne er ikke
omfattet af § 19.
Stk. 2.
Gevinst ved
overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i
overdragerens
skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår
erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab
ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den
anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af
overdrageren.
Stk. 3.
Hvis
erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet
efter
kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne
efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er
skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold
til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2
kun,
i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark
i
henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.
Stk. 4.
Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende
anvendelse på aktier.
Stk. 5.
Betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse
af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.
Betingelsen i stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af
aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer
eller ved finansieringsvirksomhed.
Stk. 6.
Selskabets
virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom
eller
besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr.
4,
såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte
indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra
sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme,
kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller
opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet
af
§ 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet
og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller
indirekte
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet
medregnes
den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til
ejerforholdet.
Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom
mellem
selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der
udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og
som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom.
Overdragelse til nære medarbejdere med succession
Personer
§ 35.
§ 34,
bortset fra stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved
overdragelse
af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4
indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige
på
overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har
udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der
er
koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det
selskab,
hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når
medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 indkomstår har
været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved
opgørelsen
af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller
flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at
selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter
1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i selskabet,
som
på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.
Stk. 2.
Er de overdragne
aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de
seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller
erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Er det
selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1,
etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de
seneste
4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved
opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.
Aktieombytning
Selskaber m.v. og personer
§ 36.
Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til
beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel
det
erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber, som svarer
til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande
uden
for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.
Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse
hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse,
når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i
landet
anses for at være en transparent enhed.
Stk. 2.
Ved
ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et
selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning,
at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det
allerede
har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for
værdipapirer
tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller
anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.
Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet
af
stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det
erhvervende
selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i
fusionsskattelovens § 15 a.
Stk. 3.
Told- og
skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 8,
12-14, 17-19, § 21, stk. 1, og § 22 i tilfælde, hvor et
selskab
erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der
i
forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i
det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab
som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en
kontant
udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Det er en
betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden
for
en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og
skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan
ikke
ske med tilbagevirkende kraft.
Kapitel 8
Tilflytning
Selskaber m.v. og personer
§ 37.
Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, jf. dog
§ 40,
anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien
på
tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og
kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og
en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark,
sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af
skattepligt her i landet.
Fraflytning
Selskaber m.v. og personer
§ 38.
Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som
realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af
dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den
skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i
1.
pkt. med ophør af skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige
efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder reglerne i
selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor
der
indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi aktier, som indgår som en del af
erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en
del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast
driftssted i øvrigt ophører.
Stk. 2.
Gevinst og
tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i
§§ 23-29,
dog at værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen.
For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre
den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og
markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens
ophør.
Tab, der kan fradrages efter §§ 8, 13, 14, 17, 18, 19 eller 22, kan dog
kun fradrages i gevinst på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster og for selskaber
m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 af
aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de
seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet
fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt.
Reglerne i stk. 1 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har
været
skattepligtige efter stk. 1, men hvor denne skattepligt er ophævet efter
§ 40.
Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse
af
aktier efter §§ 34 og 35 er indtrådt i overdragerens skattemæssige
stilling.
Stk. 4.
Skat, der
er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved
afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i
det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den
gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke
overstige
den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, med Færøerne eller med
Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som
denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget
krav
på at oppebære. Når der sker ophør af skattepligt for aktier, der har været
omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller
selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for skat, som er
betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.
Stk. 5.
Nedsættes
skatten efter stk. 4, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat
efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 6.
Personer
kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling
af
skatter beregnet efter stk. 1, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af
skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter
beregnet efter stk.1, 2. pkt.
§ 39.
Ved afståelse af aktier eller ved aktionærens død, efter at der er indtrådt
skattepligt efter § 38, stk. 1, kan den skattepligtige henholdsvis
det skattepligtige dødsbo vælge for disse aktier at opgøre gevinsten eller
tabet på grundlag af afståelsessummen henholdsvis handelsværdien og ejertiden
på afståelsestidspunktet henholdsvis tidspunktet for aktionærens død, jf. dog
stk. 4. § 38, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Adgangen
til omberegning efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytningen
m.v.
og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Ved
beregningen af skatten efter stk. 1 medregnes til afståelsessummen de
udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter
§ 38,
stk. 1, indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af
udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til
den
skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens
§ 16
A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter
stk. 1.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er
beregnet af de aktier, udbyttet vedrører.
Stk. 4.
Aktieretter
eller tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter § 38,
stk. 1,
er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
disse retter, anses ved skatteberegningen efter stk. 1 for erhvervet
samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier
knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret
til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af
tegningsretten er lavere end markedskursen. Reglerne i 1. pkt. gælder
tilsvarende for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter,
og aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.
Stk. 5.
Såfremt en
efterfølgende aktieafståelse bliver beskattet efter ligningslovens § 16
B,
kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre gevinsten eller tabet ved
afståelsen af disse aktier efter stk. 1. Skat, der efter ligningslovens
§ 16
B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede
skat
efter § 38, stk. 1. Det gælder dog kun, i det omfang den betalte
skat
vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter
§ 38,
stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der efter
§ 38,
stk. 1, er beregnet af denne gevinst.
Stk. 6.
Skat, der
er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved
afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i
det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den
gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke
overstige
den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke
fradrag
for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland
efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 7.
Nedsættes
skatten efter stk. 3, 5 eller 6, tilbagebetales eventuel for meget
betalt
skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
§ 40.
For aktier, hvor der er indtrådt skattepligt efter § 38, stk. 1,
men
som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at
svare
skat af gevinst på aktier, der ikke er afstået. Ved senere afståelser opgøres
gevinst og tab på grundlag af det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den
oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten og tabet behandles efter lovens
almindelige regler.
Stk. 2.
Bortfalder
pligten til at svare skat efter stk. 1, tilbagebetales eventuel for
meget
betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Overdragelse mellem samlevende ægtefæller
Personer
§ 41.
Reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B gælder ikke for
overdragelse
af aktier mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4
anses for samlevende, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne,
skattemæssigt
er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder
reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse
som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved
overdragelse af aktier, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne,
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige gevinst eller det skattepligtige tab efter
stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for
et
beløb svarende til aktiernes handelsværdi på dette tidspunkt.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 42.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning
for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 2.
Lov om
beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for
afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.
Overgangsregler
Selskaber m.v.
§ 43.
Tab på aktier omfattet af § 8, der er konstateret før den 1. januar
2006,
og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller
senere
efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005, behandles efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Tab
opstået
i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i
henholdsvis
indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan
tab
omfattet af § 8, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i
det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006,
fradrages efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3, idet fradraget, for så
vidt angår gevinster konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme
indkomstår, kan ske i gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i
lovbekendtgørelse
nr. 835 af 29. august 2005.
Stk. 2.
Skattefrit
udbytte af egne aktier, som er vedtaget eller besluttet udloddet før den 28.
april 2004, skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab
efter § 8, stk. 2.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra
aktier,
der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt.
gælder
dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner
nye
aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder
reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved
udlodning
med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet
nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet
den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19.
maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved
opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af
§ 22,
der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan selskaber m.v. anvende
investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for
anskaffelsessummen, såfremt selskabet m.v. ved en afståelse af
investeringsforeningsbeviset
den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst
henholdsvis
ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af
gevinst
eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke
udgøre
et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar
1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.
Stk. 5.
For
selskaber m.v., som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet
ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes
dette valg.
Stk. 6.
For aktier,
der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 8,
9
og 19-22, skal selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet, foretage en
opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den
31.
december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning.
For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31.
december
2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en
skattepligtig afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 7.
Ved
afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5.
pkt., 2,0.
Overgangsregler
Personer
Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier
§ 44.
Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er
erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede
aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august
2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den
grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse
nr.
835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31.
december
2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede,
medmindre
den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede.
Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31.
december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles
told-
og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet
af
fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den
skattepligtige
for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31.
december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens
§ 4,
medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2.
pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i
dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles
dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31.
december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af
kalenderåret 2005.
Stk. 2.
Skattefritagelsen
efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af
aktier omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Skattefritagelsen
efter stk. 1 gælder ikke ved afståelse af aktier, der på
afståelsestidspunktet
har været ejet i mindre end 3 år. Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i
1.
pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt §§ 45-47. Gevinst
og
tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne bestemmelse,
opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1.
Stk. 4.
Skattefritagelsen
efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er
overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af
gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for
erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til
unoteret.
Stk. 5.
Skattefritagelsen
efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17 og 19, § 21,
stk. 1, og § 22.
Stk. 6.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været
omfattet af § 2 c eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.
Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3 år
§ 45.
Hvis en skattepligtig har gevinst på aktier omfattet af §§ 12-14, der er
anskaffet før den 1. januar 2006, og som afstås mindre end 3 år efter
erhvervelsen, reguleres kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4
og
beskatningen af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a efter
reglerne
i stk. 2-5. Dette gælder dog kun, i det omfang en eventuel gevinst ved
afståelse af aktierne ville have været skattepligtig efter § 2 i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Aktieretter eller
tegningsretter,
der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse
af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier,
som
de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 4. pkt.
omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for
tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
Stk. 2.
Hvis den
skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af
gevinster
omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8
a, nedsættes den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til det
beløb, hvormed aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter nedsættelse med
gevinster omfattet af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det
beløb,
som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den
skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten
overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, efter modregning af
ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens
§ 8
a, stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster
omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den
ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten.
Herefter foretages der modregning af ægtefællens eventuelle negative
aktieindkomst
efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Personskattelovens § 8
a, stk. 4, om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Hvis den
skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med
gevinster
omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet
i
personskattelovens § 8 a, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af
med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, til det negative
beløb,
aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk. 1
overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a. Ændringen
kan
dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter
stk. 4
og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af
aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 ved
nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet
gevinsterne
ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af
negativ
aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst efter personskattelovens
§ 8
a, stk. 6. Reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 6, om
opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
De beløb,
som aktieindkomsten nedsættes med efter stk. 2, og som det negative
beløb,
der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2,
ændres med efter stk. 3, overføres til kapitalindkomsten, jf. dog
stk. 5.
I tilfælde omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6,
overføres ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos
den ægtefælle, som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1.
Har
begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation gevinster omfattet af
stk. 1,
overføres beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den
pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst, i det omfang beløbene ikke
overstiger den pågældende ægtefælles gevinster efter stk. 1.
Overskydende
beløb efter stk. 2 og 3 overføres herefter til ægtefællens
kapitalindkomst.
Stk. 5.
Ved
overførsel efter stk. 4 kan der dog maksimalt overføres så stort et
beløb,
at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter
personskattelovens § 6 a eller § 7, eller at bundfradraget i
personskattelovens § 6 a eller § 7 ikke overskrides. Beløb opgjort
efter stk. 2 overføres forud for beløb opgjort efter stk. 3, jf.
dog
4. pkt. Hvis den skattepligtige er gift og reglerne i personskattelovens
§ 6
a, stk. 2 og 3, eller § 7, stk. 3-9, finder anvendelse, sker
overførsel af beløb til negativ kapitalindkomst forud for overførsel til
positiv kapitalindkomst, i det omfang overførslen kan rummes i beløbene
opgjort
efter stk. 4 for de enkelte ægtefæller. I tilfælde omfattet af
stk. 4,
2.-4. pkt., overføres beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt
ægtefælle til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst forud for overførsel
til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst af beløb opgjort efter
stk. 2
og 3 hos den anden ægtefælle.
Øvrige overgangsregler
§ 46.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1
og
2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar
2006,
og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier
med
en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3.
pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de
aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne
særlige
indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af
grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt
indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig
indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har
erhvervet
3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har
fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44,
stk. 1,
4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for
alle
aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget
tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt
tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr.
835
af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter
2. pkt.
Stk. 2.
Tab på
børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1.
januar
2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller
senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der
er
angivet i denne lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun
fremføres
til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den
skattepligtige
forskudt indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12,
der
er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er
begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler,
der
er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige
gevinster,
udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret
forud
for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang fradrag ville
kunne
foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1.
januar 2006
eller senere.
Stk. 3.
Tab på
unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar
2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller
senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af
29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter
ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab
opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i
henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter,
gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst
er
omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44.
Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer,
der
er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14,
stk. 2
og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved opgørelsen
af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før
den
19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993
ikke
skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22.
oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som
alene
skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse
nr.
865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af
hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i
stedet
for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette
gælder
dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have
været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr.
865
af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget
skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget
eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.
Stk. 5.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på medarbejderaktier fra en ordning, som var
godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil var
båndlagt den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den
18.
maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse
nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december
1992,
eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var
omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi ved
båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige
stk. 1
og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne
den
18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller
§ 3
i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030
af
19. december 1992. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab
kan
dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes
handelsværdi
ved båndlæggelsens ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet
nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder
retten
til at anvende reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes
handelsværdi
umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og
§ 44.
Stk. 6.
Konvertible
obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet
af
§ 17, anses for anskaffet til obligationernes handelsværdi den 1. juli
1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere,
jf.
dog tillige stk. 1 og 4 og § 44.
Stk. 7.
For
personer, for hvem § 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller
stk. 7,
i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning eller ville
have haft virkning ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes
faktiske anskaffelsessum fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til
de
nævnte bestemmelser.
Stk. 8.
For
personer, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i
lovbekendtgørelse
nr. 865 af 22. oktober 1992 har valgt at anvende en gennemsnitlig
anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås
ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige
anskaffelsessum.
Stk. 9.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18,
stk. 4,
der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel
afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af
19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6,
stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer,
der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende andelsbevisets m.v.
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal
træffes samlet for alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en
senere
afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke
overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v.
handelsværdi den 19. maj 1993.
Stk. 10.
Ved
opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af
§ 22,
der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan personer anvende
investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for
anskaffelsessummen, såfremt personen ved en afståelse af
investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne
en
eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for
opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller
senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets
handelsværdi
den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.
Stk. 11.
For
personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af
skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med
betaling
af den beregnede skat efter reglerne i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2
af
4. januar 2004, er kravet om sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til
henstandsbeløbet bortfaldet. Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun
bortfaldet for de personer, der ved skattepligtsophøret blev skattepligtige
til
et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de
nordiske
lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts
1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets
direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15.
juni 2001.
Stk. 12.
For
personer, som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes
dette
valg.
Stk. 13.
For
aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august
2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i
§§ 12-14
eller §§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage
en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den
31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets
slutning.
For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31.
december
2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse
af
aktierne den 1. januar 2006 eller senere.
Hovedaktionærnedslag
Personer
§ 47.
Ved opgørelsen af gevinst på aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993,
kan
skattepligtige, der ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj
1993
skulle have opgjort gevinst og tab efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865
af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, opnå
et
nedslag i den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Tilsvarende
gælder ved opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter,
som er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier.
Der beregnes ikke nedslag på aktier omfattet af §§ 17, 18 eller 19 og på
aktier,
der ville have været omfattet af § 2 c i lovbekendtgørelse nr. 835 af
29.
august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige alene skulle have opgjort
gevinst i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte
lovbekendtgørelse.
Stk. 3.
Nedslag
efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de
pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst
udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne således, at erhververen
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, jf. § 34, § 35
eller dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved
overdragelsen
eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4.
Er aktierne
erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles gevinsten ved beregningen af
nedslaget
for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende
værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en del af
aktierne
i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.
Færøerne og Grønland
§ 48.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 21.
december 2005
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Kristian Jensen
Bilag 1
Rådets direktiv 85/611/EØF:
.
Artikel 1
1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv
gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.
2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af
artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,
–
der har som eneste
formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital
tilvejebragt
ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet
om
risikospredning, og
–
hvis andele på
forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller
indirekte
for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et
investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien
for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med
sådanne tilbagekøb eller indløsninger.
3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes
ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber)
eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter
(investeringsselskab).
I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket
»investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.
4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke
investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig
investeres i andre værdier end værdipapirer.
5. ..
6. ..
7. ..
Artikel 2
1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for
investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:
–
lukkede
investeringsinstitutter,
–
investeringsinstitutter,
der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til
offentligheden
i Fællesskabet eller en del af dette,
–
investeringsinstitutter,
hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers
vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,
–
de kategorier af
investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat,
hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling
V
og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og
låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.
2. .
..
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. 225, s. 1), som ændret ved
Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. 58, s.
19).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 16. november 2005
- Udenlandsk investeringsbevis - ikke skattefritaget efter ABL § 44 Retsinformation · 18. december 2020
- Aktie - konvertibel obligation kvalificeret som et lignende værdipapir omfattet af aktieavancebeskatningsloven Retsinformation · 3. november 2023
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.) Retsinformation · 16. april 2008
- 1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- Bekendtgørelse af lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 3. oktober 2026