Spring til indhold

Retsinformation

Ingen lempelse for skat af aktieoptioner udnyttet under ophold i Hong Kong

AFG nr 9696 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ingen lempelse for skat af aktieoptioner

udnyttet under ophold i Hong Kong

Spørgsmål

1. Vil Danmark

alene beskatte en forholdsmæssig del af optionerne, beregnet som den

forholdsmæssige

del af optionerne der vedrører perioden, inden spørgeren fraflyttede Danmark,

når optionerne udnyttes, mens spørgeren er bosiddende i Hong Kong?

Såfremt

Skatterådet besvarer spørgsmål 1 benægtende, bedes Skatterådet tage stilling

til følgende spørgsmål:

2. Kan spørgeren

få fuld lempelse efter ligningslovens §

33 A

for den del af fortjenesten ved udnyttelsen af

optionerne, som forholdsmæssigt vedrører perioden efter flytningen til Hong

Kong?

Svar

1. Nej. Se

indstilling og begrundelse.

2. Nej. Se

indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I marts 2003 tildelte

X A/S optioner til en række ansatte i X A/S og i datterselskaber til X A/S.

Optionerne

er tildelt som led i et ansættelsesforhold, og er tildelt vederlagsfrit.

En option er en

ret til at købe eksisterende aktier i X A/S og betegnes i skatteretten også

som

Læs alt

køberetter. De tildelte optioner er unoterede.

Optionsordningen fremgår

af "Share Option Programme 2003", og er karakteriseret ved:

Optionerne blev tildelt

medarbejderne 15. marts 2003 i forbindelse med offentliggørelsen af X A/S'

årsrapport for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002.

Optionerne er tildelt

vederlagsfrit.

Optionerne kan ikke

overdrages.

Én option giver

medarbejderen ret til at købe én B-aktie i X A/S til den gennemsnitlige

børskurs på B-aktierne i de 5 første børsdage efter offentliggørelsen af

årsrapporten for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002, svarende

til kurs 216.

Udnyttelseskursen og

antallet af aktier, medarbejderen kan købe, justeres i tilfælde af ændringer

i selskabets kapitalforhold.

Optionerne kan udnyttes

fra offentliggørelsen af X A/S' årsrapport for perioden 1. januar 2005 til

31. december 2005 og i de efterfølgende 5 år.

Derudover gælder

følgende, hvis medarbejderens ansættelsesforhold med X A/S eller med det

selskab

i X-koncernen, som medarbejderen er ansat i, ophører:

Opsiger medarbejderen

ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, gælder

følgende:

Opsiger medarbejderen

ansættelsesforholdet i det første år efter tildelingen af optionerne,

bortfalder samtlige tildelte optioner.

Opsiger medarbejderen

ansættelsesforholdet i det andet år efter tildelingen af optionerne,

bortfalder 2/3 af de tildelte optioner, mens den sidste 1/3 kan udnyttes.

Opsiger medarbejderen

ansættelsesforholdet i det tredje år efter tildelingen af optionerne,

bortfalder 1/3 af de tildelte optioner, mens de sidste 2/3 kan udnyttes.

Opsiger selskabet

ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, og skyldes

dette medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet, bortfalder

samtlige tildelte optioner.

Opsiger selskabet

ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, og skyldes

dette ikke medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet, kan

medarbejderen udnytte alle tildelte optioner i en periode på 30 dage efter

modtagelsen af sin opsigelse.

Som led i sin

ansættelse i X A/S blev spørgeren den 15. marts 2003 tildelt 1.575 optioner

af

X A/S. Optionerne er tildelt efter betingelserne i "Share Option

Programme

2003".

I 2004 blev

spørgeren udstationeret til X A/S' datterselskab, X Hong Kong Ltd. i Hong

Kong,

og fraflyttede i den forbindelse Danmark den 15. juni 2004.

Spørgeren har

siden fraflytningen den 15. juni 2004 været fuldt skattepligtig til Hong

Kong.

Ved fraflytningen fra Danmark bibeholdt spørgeren rådigheden over sin bolig i

Danmark, og har derfor ligeledes bibeholdt sin fulde skattepligt til Danmark

efter fraflytningen. Spørgeren har siden fraflytningen til Hong Kong opfyldt

betingelserne for at opnå lempelse for lønindkomst erhvervet under arbejde

udført i Hong Kong, jf. reglerne i Ligningslovens § 33A, stk. 1.

Vælger spørgeren

at udnytte optionerne, mens han er bosiddende i Hong Kong, beskatter Hong

Kong

ifølge en udtalelse fra et revisionsfirma i Hong Kong den del af optionerne,

der hidrører fra arbejde udført for X Hong Kong Ltd., mens spørgeren har

været

bosiddende i Hong Kong. Hong Kong beskatter den del af fortjenesten, der

hidrører fra arbejde udført i Hong Kong som almindelig lønindkomst.

På baggrund af

oplysningerne i optionsprogrammet har revisionsfirmaet i Hong Kong oplyst, at

Hong Kong på udnyttelsestidspunktet beskatter ca. 58% af de tildelte

optioner,

mens der ikke sker beskatning af de resterende ca. 42% i Hong Kong.

Det skyldes, at

Hong Kong anser 42% af optionerne for at hidrøre fra ansættelsesforholdet i X

A/S i Danmark, mens de resterende ca. 58% hidrører fra ansættelsen i X Hong

Kong Ltd. i Hong Kong. De 58%, der beskattes i Hong Kong, er beregnet som:

antal dage i

vesting perioden hvor spørgeren har været bosat i HK

totale antal dage i vesting perioden

Vesting perioden

("Optjeningsperioden") opgøres som perioden fra tildeling af

optionerne, til optionerne første gang kan udnyttes.

Som det fremgår

af vedlagte optionsprogram, kan spørgeren udnytte optionerne fra

offentliggørelsen

af X A/S' årsrapport for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005,

hvilket

skete den 15. marts 2006.

Da spørgeren

således - i en række forud fastsatte "udnyttelsesvinduer" - kan

udnytte de tildelte optioner, ønsker han at få afklaret de skattemæssige

konsekvenser af en sådan udnyttelse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning

Til støtte for

første spørgsmål

Det fremgår af

optionsaftalen, at spørgeren kan udnytte de tildelte optioner fra den 15.

marts

2006 og i de efterfølgende 5 år. Udnyttelsen er betinget af, at spørgeren

ikke

har opsagt sin stilling inden 15. marts 2006.

Opsiger

medarbejderen sit ansættelsesforhold, eller bliver han afskediget som følge

af

misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil optionerne således bortfalde helt

eller delvis.

Opsiger

spørgeren ansættelsesforholdet i det første år efter tildelingen af

optionerne,

bortfalder samtlige tildelte optioner. Opsiger han ansættelsesforholdet i det

andet år efter tildelingen af optionerne, bortfalder 2/3 af de tildelte

optioner, mens 1/3 af de tildelte optioner bortfalder, hvis spørgeren opsiger

ansættelsesforholdet i det tredje år efter tildelingen af optionerne.

Det er oplyst,

at skattemyndighederne i Hong Kong vil anse ca. 58% af de tildelte optioner

for

at hidrøre fra ansættelsesforholdet i Hong Kong og derfor lønbeskatte

fortjenesten på disse optioner på udnyttelsestidspunktet.

Da spørgeren som

følge af sin bolig i Danmark fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, vil

Danmark

som udgangspunkt beskatte samtlige de tildelte optioner på

udnyttelsestidspunktet.

Der vil derfor

som udgangspunkt ske dobbeltbeskatning af de 918 optioner (58,28%), som

hidrører fra den periode, hvor spørgeren har været bosat og arbejdet i Hong

Kong.

Havde Danmark og

Hong Kong indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ville man forsøge at

løse

dette dobbeltbeskatningsproblem ved hjælp af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Som det fremgår nedenfor, er udgangspunktet i OECD's modeloverenskomst, at

optionerne skal beskattes i den stat, hvor medarbejderen har udført det

arbejde, der berettiger til optionerne. I dette tilfælde ville

beskatningsretten således tilfalde det land, hvor optionerne er

"optjent", og Danmark ville således ikke kunne beskatte den del af

optionerne, der hidrører fra arbejde udført i Hong Kong.

I tilfælde som

med Hong Kong, hvor Danmark ikke har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst,

bør Danmark efter vores vurdering fortolke dansk ret i overensstemmelse med

kommentarerne til OECD's modeloverenskomst.

Dette støttes

blandt andet af Skatteretten 3, af Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl., 3.

udgave,

side 70, hvor det fremgår, at kommentarerne til OECD's modeloverenskomst ved

fortolkningen af dansk ret kan tillægges værdi også udover, hvad der kan

begrundes ud fra en henvisning til sædvanlige retskilder. Der kan endvidere

henvises til TfS 1993,7 H, hvor Højesterets flertal henviste til OECD's

modeloverenskomst med kommentarer ved afgørelsen af, om det faste driftssted

i

medfør af interne danske skatteregler havde fradrag for rentebetalinger til

sit

udenlandske hovedkontor.

Beskatningsretten

til optioner og anden aktieløn er ikke særlig reguleret i OECD's

modeloverenskomst.

Derfor offentliggjorde OECD i efteråret 2002 en revideret udgave af en

rapport,

der behandler beskatningen af optioner, der nu er indarbejdet i kommentarerne

til Modeloverenskomstens artikel 15.

Heraf fremgår

det, at optioner beskattes som lønaccessorium, hvorfor de som udgangspunkt er

omfattet

af OECD's modeloverenskomsts artikel 15 vedrørende vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold (eller artikel 16 vedrørende vederlag for arbejde

som

bestyrelsesmedlem). Det er dog nødvendigt at afgrænse gevinsten over for

kapitalgevinst og anden indkomst.

OECD's rapport

foreslår, at gevinster på optioner beskattes som lønindkomst frem til det

tidspunkt,

hvor medarbejderen afstår, udnytter eller på anden vis overdrager optionerne.

Først herefter kan gevinst og tab beskattes efter reglerne for

kapitalgevinster. Hvis de pågældende lande beskatter på et andet tidspunkt

end

udnyttelsestidspunktet, kan arbejdslandet dog ikke beskatte en større gevinst

end den, der stammer fra optionerne.

Som udgangspunkt

vil kun gevinst, der er opnået, efter at optionerne er udnyttet eller

afstået,

skulle beskattes som kapitalgevinst. Det gælder også, selvom optionen

udnyttes

efter ophøret af ansættelsesforholdet.

Udgangspunktet i

OECD's modeloverenskomst er, at lønvederlag beskattes i den stat, hvor

medarbejderen

har udført det arbejde, der berettiger til lønnen/optionerne (arbejdslandet).

Har en

medarbejder skiftet arbejdsgiver, skal det vurderes hvilken arbejdsgiver,

aktielønnen kan henføres til. Udgangspunktet er, at det vurderes konkret,

hvilke ansættelsesforhold medarbejderen optjener aktielønnen i.

Udgangspunktet i

OECD-rapportens bemærkninger er, at medarbejderen optjener optionerne i

perioden

fra tildelingstidspunktet til udløbet af den periode, der kræves for at opnå

retten til at udnytte optionerne ("Optjeningsperioden"). Kun i

særlige tilfælde, hvor det er klart, at optionerne vedrører belønning af en

tidligere

periodes arbejdsindsats, kan ansættelsesforholdet i en forudgående periode

inddrages.

OECD-rapporten

angiver retningslinier for, hvordan gevinsten ved optioner skal fordeles

mellem

flere lande, hvis arbejdsindsatsen er ydet i flere lande. Gevinsten ved

medarbejderens udnyttelse, salg eller på anden vis overdragelse af optionen

skal beskattes i forhold til antallet af dage, medarbejderen har arbejdet i

de

forskellige lande.

Danmark

anerkender, at arbejdsvederlag for arbejde udført i to eller flere stater kan

fordeles forholdsmæssigt mellem de lande, hvor arbejdet er blevet udført.

Dette

princip fremgår af en afgørelse afsagt af Landsskatteretten, ff. TfS

1988.677.

Sagen vedrørte en tysk lastbilchauffør, som var bosiddende i Tyskland, og som

var ansat af en dansk arbejdsgiver. Lastbilchaufføren leverede varer til og

fra

Danmark. Landsskatteretten fandt, at indkomsten skulle fordeles mellem de

lande,

hvor chaufføren havde udført arbejdet.

Ovennævnte bør

efter vores vurdering ikke ændres af, at optionerne efter de danske

ansættelsesretlige regler i funktionærlovens §

17 A

muligvis kan anses for erhvervet allerede på

tildelingstidspunktet, jf. blandt andet U 2005.671 H (Intel), men modsat Sø-

og

Handelsrettens dom af 8. marts 2006 (Saxo-Bank).

Denne vurdering

understøttes af, at OECD's modeloverenskomst ikke tager stilling til

retserhvervelsestidspunktet (der kan være forskelligt fra land til land) ved

fordelingen af beskatningsretten til optionerne, men alene på hvor optionerne

er optjent.

Som nævnt er udgangspunktet

i OECD's modeloverenskomst, at optionerne skal beskattes i den stat, hvor

medarbejderen har udført det arbejde, der berettiger til optionerne

(arbejdslandet).

Uanset, at Danmark efter interne regler anser optionerne for erhvervet

allerede

på tildelingstidspunktet, må en forholdsmæssig del af optionerne (ca. 58%)

fortsat anses for erhvervet på baggrund af arbejde udført i Hong Kong for X

Hong Kong Ltd.

På baggrund af

ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares

bekræftende.

Til støtte for

andet spørgsmål

Spørgeren har

siden fraflytningen fra Danmark i 2004 opfyldt betingelserne i Ligningslovens

§

33 A, stk.1, for at

opnå fuld lempelse for lønindkomst erhvervet ved personligt arbejde i

forbindelse

med ansættelsesforholdet i X Hong Kong Ltd.

Af oplysningerne

fra vores skattekollegaer fra Hong Kong fremgår det, at gevinsten på den del

af

optionerne, som spørgeren har optjent efter fraflytningen til Hong Kong,

beskattes som almindelig lønindkomst i Hong Kong.

Som nævnt

ovenfor under "Til støtte for første spørgsmål" fremgår det af

bemærkningerne til OECD's Modeloverenskomst, at optioner som udgangspunkt

optjenes i perioden fra tildelingstidspunktet til udløbet af den periode, der

kræves for at opnå retten til udnytte optionerne, og således kun i ganske

særlige tilfælde kan henføres til ansættelsesforholdet i en forudgående

periode.

Skulle

Skatterådet være af den opfattelse, at spørgeren som følge af de

ansættelsesretlige regler har erhvervet ret til samtlige tildelte optioner på

fraflytningstidspunktet, ændrer det ikke ved, at optionerne i henhold til

bemærkningerne i OECD's Modeloverenskomst skal beskattes i den stat, hvor

medarbejderen har udført det arbejde, der berettiger til optionerne

(arbejdslandet).

Da optionerne

således optjenes i en periode efter tildelingen, må en forholdsmæssig del

(ca.

58%) af de tildelte optioner anses for erhvervet på baggrund af arbejde

udført

i Hong Kong. Da indkomsten beskattes som lønindkomst i Hong Kong, er

spørgeren

berettiget til lempelse for denne del af indkomsten, jf. Ligningslovens §

33 A, stk. 1.

På baggrund af

ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares

bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

I det følgende

er det forudsat, at de omhandlede aktieoptioner er omfattet af ligningslovens

§

28, således at beskatningen af værdien af de modtagne aktieoptioner først

indtræder på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås.

Beskatningen

sker på grundlag af aktieoptionens værdi på udnyttelsestidspunktet

henholdsvis

afståelsestidspunktet som personalegode, jf. ligningslovens § 16.

Da spørgerens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ikke er ophørt, og da Danmark ikke

har

indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Hong Kong, der dækker den

omhandlede

indkomst, skal beskatningen af aktieoptionerne ske efter danske regler.

SKAT er af den

opfattelse, at der ikke kan ske fordeling af beskatningsretten som foreslået

af

spørgeren, idet skatten skal beregnes efter interne danske regler. Der ses

således ikke at være hjemmel til at anvende kommentarerne til

OECD-modeloverenskomsten til undgåelse af en eventuel dobbeltbeskatning, når

Danmark ikke har indgået overenskomst med Hong Kong.

På baggrund af

den seneste praksis fra Højesteret vedrørende retserhvervelsestidspunktet for

aktieoptioner i ansættelsesretlig henseende, senest U 2006.2887H, er det

SKAT's

opfattelse, at de omhandlede aktieoptioner skal anses for retserhvervet ved

tildelingen, idet de må anses for en del af spørgerens samlede vederlæggelse

i

ansættelsesforholdet hos X A/S og dets datterselskaber og omfattet af den

dagældende funktionærlovs §

17 a. Højesteret

henviser i dommen til Højesterets dom af 11. marts 2004 (U 2004.1480H) og

Højesterets dom af 23. november 2004 (U 2005.671H), hvor det er fastslået, at

aktieoptioner har en økonomisk værdi på tildelingstidspunktet, og at de i

deres

helhed ved anvendelsen af funktionærlovens §

17 a

må anses for erhvervet på dette tidspunkt, også når

tildelingen sker med henblik på personalefastholdelse.

Det bemærkes, at

aktieoptionerne ikke er omfattet af Lov om brug af køberet eller tegningsret

til aktier m.v. i ansættelsesforhold (Lov nr. 309 af 5. maj 2004), som gælder

for tildelinger, der er sket efter 1. juli 2004.

Spørgeren har

således efter dansk ret erhvervet ret til aktieoptionerne, inden han flyttede

til Hong Kong. Dette betyder, at Hong Kong ikke kan anses som kildeland i

relation til nogen del af den indkomst, som hidrører fra aktieoptionerne. Der

vil derfor ikke være hjemmel til at indrømme lempelse efter ligningslovens §

33

for en eventuel skat betalt til Hong Kong, idet det er en forudsætning for

lempelse efter denne bestemmelse, at der er tale om indkomst fra kilder i

fremmed stat, Grønland eller Færøerne.

SKAT indstiller

med den anførte begrundelse af svare nej til spørgsmål 1.

Med hensyn til

spørgsmål 2 indstilles det ligeledes at svare nej, idet lempelse efter

ligningslovens §

33 A

forudsætter, at

indkomsten er optjent under ophold uden for riget.

Som anført

ovenfor anses aktieoptionerne efter dansk ret for retserhvervet ved

tildelingen

i 2003 inden spørgerens flytning til Hong Kong. Det medfører, at den

indkomst,

der kan henføres til optionerne, anses for optjent i Danmark og dermed ikke

berettiger til lempelse efter ligningslovens §

33 A.

Spørgers

bemærkninger til indstilling og begrundelse

Det kan

tiltrædes, at det følger af retspraksis på området, at retserhvervelsen til

aktieoptionerne er sket allerede ved tildelingen, idet optionerne må anses

for

omfattet af dagældende § 17a i funktionærloven.

Optionsordningens

bestemmelser om hel eller delvis bortfald af de tildelte optioner ville

således

formentlig kunne tilsidesættes, såfremt spørgeren havde opsagt sit

ansættelsesforhold før 15. marts 2006, hvor optionerne kunne udnyttes første

gang.

Det

ansættelsesretlige retserhvervelsestidspunkt har imidlertid ikke haft nogen

betydning i spørgerens tilfælde, hvor han er forblevet i sit

ansættelsesforhold

og kan udnytte optionerne i henhold til optionsordningens vilkår.

Optionsordningen

er baseret på en optjeningsperiode på 3 år fra tildelingstidspunktet, og det

kan først ved udnyttelsen opgøres, hvilken værdi aktieoptionerne har for

spørgeren. Det er derfor mest naturligt at fordele værdien over alle 3 år og

dermed også anerkende, at en del af værdien (fra fraflytningstidspunktet den

15. juni 2004 til 15. marts 2006) er optjent i Hong Kong og dermed berettiger

til nedslag efter ligningslovens §

33 A. Spørgerens

kontante løn udbetales p.t. med nedslag efter ligningslovens §

33 A.

Det bemærkes, at

nægtelse af nedslag vil betyde dobbeltbeskatning for spørgeren, idet Hong

Kong

må formodes at stå fast på sin beskatning af en forholdsmæssig del af

indkomsten ved udnyttelse af aktieoptionerne.

Den danske

opfattelse af retserhvervelsestidspunktet adskiller sig fra den gængse

opfattelse

i international skatteret og vil derfor volde problemer, i hvert fald når der

ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.

Opgørelsen af

den forholdsmæssige fordeling over optjeningsperioden

Det er spørgers

opfattelse, at der skal foretages en forholdsmæssig fordeling af gevinsten

beregnet over hele optjeningsperioden. Optjeningsperioden skal efter spørgers

opfattelse beregnes fra tildelingstidspunktet og frem til tidspunktet, hvor

der

første gang kan ske udnyttelse af optionerne.

Denne periode er

36 måneder fra 15. marts 2003 til 15. marts 2006, hvoraf de 15 måneder fra

15.

marts 2003 til 15. juni 2004 vedrører perioden, hvor spørger udfører arbejde

for dansk arbejdsgiver og de 21 måneder fra 15. juni 2004 til 15. marts 2006,

hvor arbejdet udføres for arbejdsgiveren i Hong Kong.

Det er spørgers

vurdering, at fordelingen skal foretages som en forholdsmæssig fordeling over

hele perioden, således af Danmark kan beskatte 15/36 (svarende til ca. 42%)

og

Hong Kong 21/36 (svarende til ca. 58%). De 58% svarer til den forholdsmæssige

andel af gevinsten, der i følge vores kollegaer beskattes i Hong Kong.

Af

optionsaftalen fremgår det, at hvis medarbejderen efter det første år af

optjeningsperioden opsiger sit ansættelsesforhold bevares retten til 1/3 af

optioner. Opsiges ansættelsesforholdet efter det andet år af

optjeningsperioden

bevares retten til 2/3 af optionerne og efter det tredje år bevares retten

til

samtlige optioner. En sådan bestemmelse har til formål at sikre medarbejderen

en forholdsmæssig del af de tildelte optioner ved ansættelsesforholdets

ophør,

og ændrer efter spørgers opfattelse ikke på optjeningsperioden.

SKAT har på et

møde den 26. marts 2007 givet udtryk for den opfattelse, at hvis der skal

foretages

en fordeling efter samme model som den, der fremgår af kommentarerne til

OECD-modellen, skal dette ske ved at se på optionerne i tre blokke af 525

optioner, således at optjeningsperioden (fra tildelingstidspunktet til

modningstidspunktet) for den første 1/3 er det første år, optjeningsperioden

for den anden 1/3 er de første to år og optjeningsperioden for den sidste 1/3

er alle tre år. Ved modningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor alle

betingelser, herunder ansættelsesbetingelsen, er opfyldt.

En sådan forholdsmæssig

beregning medfører, at ca. 68% af gevinsten skal anses for optjent i Danmark,

således at der alene skal gives nedslag efter ligningslovens §

33 A

for ca. 32% af den skattepligtige værdi.

Spørger er uenig

i SKATs måde at opgøre den forholdsmæssige andel på, da fordelingen bør ske

på

baggrund af hele optjeningsperioden. Bestemmelsen, der sikrer medarbejderen

retten til at en andel af optionerne ved ansættelsesforholdets ophør har ikke

betydning for den forholdsmæssige fordeling over optjeningsperioden, men har

alene til formål at sikre medarbejderen den del af optionerne, der vedrører

den

periode, hvor han har været ansat.

Den

forholdsmæssige fordeling af beskatningsretten til optionerne bør derfor

basere

sig på den 3-årige optjeningsperiode, således at Danmark har

beskatningsretten

til 42% (15/36) og Hong Kong til 58% (21/36).

SKAT fastholder

den ovenfor nævnte indstilling og begrundelse, idet aktieoptionerne må anses

for optjent senest på retserhvervelsestidspunktet, som efter retspraksis er

tildelingstidspunktet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKAT's indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra

afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter