Ingen lempelse for skat af aktieoptioner udnyttet under ophold i Hong Kong
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ingen lempelse for skat af aktieoptioner
udnyttet under ophold i Hong Kong
Spørgsmål
1. Vil Danmark
alene beskatte en forholdsmæssig del af optionerne, beregnet som den
forholdsmæssige
del af optionerne der vedrører perioden, inden spørgeren fraflyttede Danmark,
når optionerne udnyttes, mens spørgeren er bosiddende i Hong Kong?
Såfremt
Skatterådet besvarer spørgsmål 1 benægtende, bedes Skatterådet tage stilling
til følgende spørgsmål:
2. Kan spørgeren
få fuld lempelse efter ligningslovens §
33 A
for den del af fortjenesten ved udnyttelsen af
optionerne, som forholdsmæssigt vedrører perioden efter flytningen til Hong
Kong?
Svar
1. Nej. Se
indstilling og begrundelse.
2. Nej. Se
indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
I marts 2003 tildelte
X A/S optioner til en række ansatte i X A/S og i datterselskaber til X A/S.
Optionerne
er tildelt som led i et ansættelsesforhold, og er tildelt vederlagsfrit.
En option er en
ret til at købe eksisterende aktier i X A/S og betegnes i skatteretten også
som
Læs alt
køberetter. De tildelte optioner er unoterede.
Optionsordningen fremgår
af "Share Option Programme 2003", og er karakteriseret ved:
Optionerne blev tildelt
medarbejderne 15. marts 2003 i forbindelse med offentliggørelsen af X A/S'
årsrapport for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002.
Optionerne er tildelt
vederlagsfrit.
Optionerne kan ikke
overdrages.
Én option giver
medarbejderen ret til at købe én B-aktie i X A/S til den gennemsnitlige
børskurs på B-aktierne i de 5 første børsdage efter offentliggørelsen af
årsrapporten for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002, svarende
til kurs 216.
Udnyttelseskursen og
antallet af aktier, medarbejderen kan købe, justeres i tilfælde af ændringer
i selskabets kapitalforhold.
Optionerne kan udnyttes
fra offentliggørelsen af X A/S' årsrapport for perioden 1. januar 2005 til
31. december 2005 og i de efterfølgende 5 år.
Derudover gælder
følgende, hvis medarbejderens ansættelsesforhold med X A/S eller med det
selskab
i X-koncernen, som medarbejderen er ansat i, ophører:
Opsiger medarbejderen
ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, gælder
følgende:
Opsiger medarbejderen
ansættelsesforholdet i det første år efter tildelingen af optionerne,
bortfalder samtlige tildelte optioner.
Opsiger medarbejderen
ansættelsesforholdet i det andet år efter tildelingen af optionerne,
bortfalder 2/3 af de tildelte optioner, mens den sidste 1/3 kan udnyttes.
Opsiger medarbejderen
ansættelsesforholdet i det tredje år efter tildelingen af optionerne,
bortfalder 1/3 af de tildelte optioner, mens de sidste 2/3 kan udnyttes.
Opsiger selskabet
ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, og skyldes
dette medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet, bortfalder
samtlige tildelte optioner.
Opsiger selskabet
ansættelsesforholdet, inden optionerne kan udnyttes første gang, og skyldes
dette ikke medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet, kan
medarbejderen udnytte alle tildelte optioner i en periode på 30 dage efter
modtagelsen af sin opsigelse.
Som led i sin
ansættelse i X A/S blev spørgeren den 15. marts 2003 tildelt 1.575 optioner
af
X A/S. Optionerne er tildelt efter betingelserne i "Share Option
Programme
2003".
I 2004 blev
spørgeren udstationeret til X A/S' datterselskab, X Hong Kong Ltd. i Hong
Kong,
og fraflyttede i den forbindelse Danmark den 15. juni 2004.
Spørgeren har
siden fraflytningen den 15. juni 2004 været fuldt skattepligtig til Hong
Kong.
Ved fraflytningen fra Danmark bibeholdt spørgeren rådigheden over sin bolig i
Danmark, og har derfor ligeledes bibeholdt sin fulde skattepligt til Danmark
efter fraflytningen. Spørgeren har siden fraflytningen til Hong Kong opfyldt
betingelserne for at opnå lempelse for lønindkomst erhvervet under arbejde
udført i Hong Kong, jf. reglerne i Ligningslovens § 33A, stk. 1.
Vælger spørgeren
at udnytte optionerne, mens han er bosiddende i Hong Kong, beskatter Hong
Kong
ifølge en udtalelse fra et revisionsfirma i Hong Kong den del af optionerne,
der hidrører fra arbejde udført for X Hong Kong Ltd., mens spørgeren har
været
bosiddende i Hong Kong. Hong Kong beskatter den del af fortjenesten, der
hidrører fra arbejde udført i Hong Kong som almindelig lønindkomst.
På baggrund af
oplysningerne i optionsprogrammet har revisionsfirmaet i Hong Kong oplyst, at
Hong Kong på udnyttelsestidspunktet beskatter ca. 58% af de tildelte
optioner,
mens der ikke sker beskatning af de resterende ca. 42% i Hong Kong.
Det skyldes, at
Hong Kong anser 42% af optionerne for at hidrøre fra ansættelsesforholdet i X
A/S i Danmark, mens de resterende ca. 58% hidrører fra ansættelsen i X Hong
Kong Ltd. i Hong Kong. De 58%, der beskattes i Hong Kong, er beregnet som:
antal dage i
vesting perioden hvor spørgeren har været bosat i HK
totale antal dage i vesting perioden
Vesting perioden
("Optjeningsperioden") opgøres som perioden fra tildeling af
optionerne, til optionerne første gang kan udnyttes.
Som det fremgår
af vedlagte optionsprogram, kan spørgeren udnytte optionerne fra
offentliggørelsen
af X A/S' årsrapport for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005,
hvilket
skete den 15. marts 2006.
Da spørgeren
således - i en række forud fastsatte "udnyttelsesvinduer" - kan
udnytte de tildelte optioner, ønsker han at få afklaret de skattemæssige
konsekvenser af en sådan udnyttelse.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning
Til støtte for
første spørgsmål
Det fremgår af
optionsaftalen, at spørgeren kan udnytte de tildelte optioner fra den 15.
marts
2006 og i de efterfølgende 5 år. Udnyttelsen er betinget af, at spørgeren
ikke
har opsagt sin stilling inden 15. marts 2006.
Opsiger
medarbejderen sit ansættelsesforhold, eller bliver han afskediget som følge
af
misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil optionerne således bortfalde helt
eller delvis.
Opsiger
spørgeren ansættelsesforholdet i det første år efter tildelingen af
optionerne,
bortfalder samtlige tildelte optioner. Opsiger han ansættelsesforholdet i det
andet år efter tildelingen af optionerne, bortfalder 2/3 af de tildelte
optioner, mens 1/3 af de tildelte optioner bortfalder, hvis spørgeren opsiger
ansættelsesforholdet i det tredje år efter tildelingen af optionerne.
Det er oplyst,
at skattemyndighederne i Hong Kong vil anse ca. 58% af de tildelte optioner
for
at hidrøre fra ansættelsesforholdet i Hong Kong og derfor lønbeskatte
fortjenesten på disse optioner på udnyttelsestidspunktet.
Da spørgeren som
følge af sin bolig i Danmark fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, vil
Danmark
som udgangspunkt beskatte samtlige de tildelte optioner på
udnyttelsestidspunktet.
Der vil derfor
som udgangspunkt ske dobbeltbeskatning af de 918 optioner (58,28%), som
hidrører fra den periode, hvor spørgeren har været bosat og arbejdet i Hong
Kong.
Havde Danmark og
Hong Kong indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ville man forsøge at
løse
dette dobbeltbeskatningsproblem ved hjælp af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Som det fremgår nedenfor, er udgangspunktet i OECD's modeloverenskomst, at
optionerne skal beskattes i den stat, hvor medarbejderen har udført det
arbejde, der berettiger til optionerne. I dette tilfælde ville
beskatningsretten således tilfalde det land, hvor optionerne er
"optjent", og Danmark ville således ikke kunne beskatte den del af
optionerne, der hidrører fra arbejde udført i Hong Kong.
I tilfælde som
med Hong Kong, hvor Danmark ikke har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
bør Danmark efter vores vurdering fortolke dansk ret i overensstemmelse med
kommentarerne til OECD's modeloverenskomst.
Dette støttes
blandt andet af Skatteretten 3, af Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl., 3.
udgave,
side 70, hvor det fremgår, at kommentarerne til OECD's modeloverenskomst ved
fortolkningen af dansk ret kan tillægges værdi også udover, hvad der kan
begrundes ud fra en henvisning til sædvanlige retskilder. Der kan endvidere
henvises til TfS 1993,7 H, hvor Højesterets flertal henviste til OECD's
modeloverenskomst med kommentarer ved afgørelsen af, om det faste driftssted
i
medfør af interne danske skatteregler havde fradrag for rentebetalinger til
sit
udenlandske hovedkontor.
Beskatningsretten
til optioner og anden aktieløn er ikke særlig reguleret i OECD's
modeloverenskomst.
Derfor offentliggjorde OECD i efteråret 2002 en revideret udgave af en
rapport,
der behandler beskatningen af optioner, der nu er indarbejdet i kommentarerne
til Modeloverenskomstens artikel 15.
Heraf fremgår
det, at optioner beskattes som lønaccessorium, hvorfor de som udgangspunkt er
omfattet
af OECD's modeloverenskomsts artikel 15 vedrørende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold (eller artikel 16 vedrørende vederlag for arbejde
som
bestyrelsesmedlem). Det er dog nødvendigt at afgrænse gevinsten over for
kapitalgevinst og anden indkomst.
OECD's rapport
foreslår, at gevinster på optioner beskattes som lønindkomst frem til det
tidspunkt,
hvor medarbejderen afstår, udnytter eller på anden vis overdrager optionerne.
Først herefter kan gevinst og tab beskattes efter reglerne for
kapitalgevinster. Hvis de pågældende lande beskatter på et andet tidspunkt
end
udnyttelsestidspunktet, kan arbejdslandet dog ikke beskatte en større gevinst
end den, der stammer fra optionerne.
Som udgangspunkt
vil kun gevinst, der er opnået, efter at optionerne er udnyttet eller
afstået,
skulle beskattes som kapitalgevinst. Det gælder også, selvom optionen
udnyttes
efter ophøret af ansættelsesforholdet.
Udgangspunktet i
OECD's modeloverenskomst er, at lønvederlag beskattes i den stat, hvor
medarbejderen
har udført det arbejde, der berettiger til lønnen/optionerne (arbejdslandet).
Har en
medarbejder skiftet arbejdsgiver, skal det vurderes hvilken arbejdsgiver,
aktielønnen kan henføres til. Udgangspunktet er, at det vurderes konkret,
hvilke ansættelsesforhold medarbejderen optjener aktielønnen i.
Udgangspunktet i
OECD-rapportens bemærkninger er, at medarbejderen optjener optionerne i
perioden
fra tildelingstidspunktet til udløbet af den periode, der kræves for at opnå
retten til at udnytte optionerne ("Optjeningsperioden"). Kun i
særlige tilfælde, hvor det er klart, at optionerne vedrører belønning af en
tidligere
periodes arbejdsindsats, kan ansættelsesforholdet i en forudgående periode
inddrages.
OECD-rapporten
angiver retningslinier for, hvordan gevinsten ved optioner skal fordeles
mellem
flere lande, hvis arbejdsindsatsen er ydet i flere lande. Gevinsten ved
medarbejderens udnyttelse, salg eller på anden vis overdragelse af optionen
skal beskattes i forhold til antallet af dage, medarbejderen har arbejdet i
de
forskellige lande.
Danmark
anerkender, at arbejdsvederlag for arbejde udført i to eller flere stater kan
fordeles forholdsmæssigt mellem de lande, hvor arbejdet er blevet udført.
Dette
princip fremgår af en afgørelse afsagt af Landsskatteretten, ff. TfS
1988.677.
Sagen vedrørte en tysk lastbilchauffør, som var bosiddende i Tyskland, og som
var ansat af en dansk arbejdsgiver. Lastbilchaufføren leverede varer til og
fra
Danmark. Landsskatteretten fandt, at indkomsten skulle fordeles mellem de
lande,
hvor chaufføren havde udført arbejdet.
Ovennævnte bør
efter vores vurdering ikke ændres af, at optionerne efter de danske
ansættelsesretlige regler i funktionærlovens §
17 A
muligvis kan anses for erhvervet allerede på
tildelingstidspunktet, jf. blandt andet U 2005.671 H (Intel), men modsat Sø-
og
Handelsrettens dom af 8. marts 2006 (Saxo-Bank).
Denne vurdering
understøttes af, at OECD's modeloverenskomst ikke tager stilling til
retserhvervelsestidspunktet (der kan være forskelligt fra land til land) ved
fordelingen af beskatningsretten til optionerne, men alene på hvor optionerne
er optjent.
Som nævnt er udgangspunktet
i OECD's modeloverenskomst, at optionerne skal beskattes i den stat, hvor
medarbejderen har udført det arbejde, der berettiger til optionerne
(arbejdslandet).
Uanset, at Danmark efter interne regler anser optionerne for erhvervet
allerede
på tildelingstidspunktet, må en forholdsmæssig del af optionerne (ca. 58%)
fortsat anses for erhvervet på baggrund af arbejde udført i Hong Kong for X
Hong Kong Ltd.
På baggrund af
ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares
bekræftende.
Til støtte for
andet spørgsmål
Spørgeren har
siden fraflytningen fra Danmark i 2004 opfyldt betingelserne i Ligningslovens
§
33 A, stk.1, for at
opnå fuld lempelse for lønindkomst erhvervet ved personligt arbejde i
forbindelse
med ansættelsesforholdet i X Hong Kong Ltd.
Af oplysningerne
fra vores skattekollegaer fra Hong Kong fremgår det, at gevinsten på den del
af
optionerne, som spørgeren har optjent efter fraflytningen til Hong Kong,
beskattes som almindelig lønindkomst i Hong Kong.
Som nævnt
ovenfor under "Til støtte for første spørgsmål" fremgår det af
bemærkningerne til OECD's Modeloverenskomst, at optioner som udgangspunkt
optjenes i perioden fra tildelingstidspunktet til udløbet af den periode, der
kræves for at opnå retten til udnytte optionerne, og således kun i ganske
særlige tilfælde kan henføres til ansættelsesforholdet i en forudgående
periode.
Skulle
Skatterådet være af den opfattelse, at spørgeren som følge af de
ansættelsesretlige regler har erhvervet ret til samtlige tildelte optioner på
fraflytningstidspunktet, ændrer det ikke ved, at optionerne i henhold til
bemærkningerne i OECD's Modeloverenskomst skal beskattes i den stat, hvor
medarbejderen har udført det arbejde, der berettiger til optionerne
(arbejdslandet).
Da optionerne
således optjenes i en periode efter tildelingen, må en forholdsmæssig del
(ca.
58%) af de tildelte optioner anses for erhvervet på baggrund af arbejde
udført
i Hong Kong. Da indkomsten beskattes som lønindkomst i Hong Kong, er
spørgeren
berettiget til lempelse for denne del af indkomsten, jf. Ligningslovens §
33 A, stk. 1.
På baggrund af
ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares
bekræftende.
SKATs indstilling og begrundelse
I det følgende
er det forudsat, at de omhandlede aktieoptioner er omfattet af ligningslovens
§
28, således at beskatningen af værdien af de modtagne aktieoptioner først
indtræder på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås.
Beskatningen
sker på grundlag af aktieoptionens værdi på udnyttelsestidspunktet
henholdsvis
afståelsestidspunktet som personalegode, jf. ligningslovens § 16.
Da spørgerens
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ikke er ophørt, og da Danmark ikke
har
indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Hong Kong, der dækker den
omhandlede
indkomst, skal beskatningen af aktieoptionerne ske efter danske regler.
SKAT er af den
opfattelse, at der ikke kan ske fordeling af beskatningsretten som foreslået
af
spørgeren, idet skatten skal beregnes efter interne danske regler. Der ses
således ikke at være hjemmel til at anvende kommentarerne til
OECD-modeloverenskomsten til undgåelse af en eventuel dobbeltbeskatning, når
Danmark ikke har indgået overenskomst med Hong Kong.
På baggrund af
den seneste praksis fra Højesteret vedrørende retserhvervelsestidspunktet for
aktieoptioner i ansættelsesretlig henseende, senest U 2006.2887H, er det
SKAT's
opfattelse, at de omhandlede aktieoptioner skal anses for retserhvervet ved
tildelingen, idet de må anses for en del af spørgerens samlede vederlæggelse
i
ansættelsesforholdet hos X A/S og dets datterselskaber og omfattet af den
dagældende funktionærlovs §
17 a. Højesteret
henviser i dommen til Højesterets dom af 11. marts 2004 (U 2004.1480H) og
Højesterets dom af 23. november 2004 (U 2005.671H), hvor det er fastslået, at
aktieoptioner har en økonomisk værdi på tildelingstidspunktet, og at de i
deres
helhed ved anvendelsen af funktionærlovens §
17 a
må anses for erhvervet på dette tidspunkt, også når
tildelingen sker med henblik på personalefastholdelse.
Det bemærkes, at
aktieoptionerne ikke er omfattet af Lov om brug af køberet eller tegningsret
til aktier m.v. i ansættelsesforhold (Lov nr. 309 af 5. maj 2004), som gælder
for tildelinger, der er sket efter 1. juli 2004.
Spørgeren har
således efter dansk ret erhvervet ret til aktieoptionerne, inden han flyttede
til Hong Kong. Dette betyder, at Hong Kong ikke kan anses som kildeland i
relation til nogen del af den indkomst, som hidrører fra aktieoptionerne. Der
vil derfor ikke være hjemmel til at indrømme lempelse efter ligningslovens §
33
for en eventuel skat betalt til Hong Kong, idet det er en forudsætning for
lempelse efter denne bestemmelse, at der er tale om indkomst fra kilder i
fremmed stat, Grønland eller Færøerne.
SKAT indstiller
med den anførte begrundelse af svare nej til spørgsmål 1.
Med hensyn til
spørgsmål 2 indstilles det ligeledes at svare nej, idet lempelse efter
ligningslovens §
33 A
forudsætter, at
indkomsten er optjent under ophold uden for riget.
Som anført
ovenfor anses aktieoptionerne efter dansk ret for retserhvervet ved
tildelingen
i 2003 inden spørgerens flytning til Hong Kong. Det medfører, at den
indkomst,
der kan henføres til optionerne, anses for optjent i Danmark og dermed ikke
berettiger til lempelse efter ligningslovens §
33 A.
Spørgers
bemærkninger til indstilling og begrundelse
Det kan
tiltrædes, at det følger af retspraksis på området, at retserhvervelsen til
aktieoptionerne er sket allerede ved tildelingen, idet optionerne må anses
for
omfattet af dagældende § 17a i funktionærloven.
Optionsordningens
bestemmelser om hel eller delvis bortfald af de tildelte optioner ville
således
formentlig kunne tilsidesættes, såfremt spørgeren havde opsagt sit
ansættelsesforhold før 15. marts 2006, hvor optionerne kunne udnyttes første
gang.
Det
ansættelsesretlige retserhvervelsestidspunkt har imidlertid ikke haft nogen
betydning i spørgerens tilfælde, hvor han er forblevet i sit
ansættelsesforhold
og kan udnytte optionerne i henhold til optionsordningens vilkår.
Optionsordningen
er baseret på en optjeningsperiode på 3 år fra tildelingstidspunktet, og det
kan først ved udnyttelsen opgøres, hvilken værdi aktieoptionerne har for
spørgeren. Det er derfor mest naturligt at fordele værdien over alle 3 år og
dermed også anerkende, at en del af værdien (fra fraflytningstidspunktet den
15. juni 2004 til 15. marts 2006) er optjent i Hong Kong og dermed berettiger
til nedslag efter ligningslovens §
33 A. Spørgerens
kontante løn udbetales p.t. med nedslag efter ligningslovens §
33 A.
Det bemærkes, at
nægtelse af nedslag vil betyde dobbeltbeskatning for spørgeren, idet Hong
Kong
må formodes at stå fast på sin beskatning af en forholdsmæssig del af
indkomsten ved udnyttelse af aktieoptionerne.
Den danske
opfattelse af retserhvervelsestidspunktet adskiller sig fra den gængse
opfattelse
i international skatteret og vil derfor volde problemer, i hvert fald når der
ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.
Opgørelsen af
den forholdsmæssige fordeling over optjeningsperioden
Det er spørgers
opfattelse, at der skal foretages en forholdsmæssig fordeling af gevinsten
beregnet over hele optjeningsperioden. Optjeningsperioden skal efter spørgers
opfattelse beregnes fra tildelingstidspunktet og frem til tidspunktet, hvor
der
første gang kan ske udnyttelse af optionerne.
Denne periode er
36 måneder fra 15. marts 2003 til 15. marts 2006, hvoraf de 15 måneder fra
15.
marts 2003 til 15. juni 2004 vedrører perioden, hvor spørger udfører arbejde
for dansk arbejdsgiver og de 21 måneder fra 15. juni 2004 til 15. marts 2006,
hvor arbejdet udføres for arbejdsgiveren i Hong Kong.
Det er spørgers
vurdering, at fordelingen skal foretages som en forholdsmæssig fordeling over
hele perioden, således af Danmark kan beskatte 15/36 (svarende til ca. 42%)
og
Hong Kong 21/36 (svarende til ca. 58%). De 58% svarer til den forholdsmæssige
andel af gevinsten, der i følge vores kollegaer beskattes i Hong Kong.
Af
optionsaftalen fremgår det, at hvis medarbejderen efter det første år af
optjeningsperioden opsiger sit ansættelsesforhold bevares retten til 1/3 af
optioner. Opsiges ansættelsesforholdet efter det andet år af
optjeningsperioden
bevares retten til 2/3 af optionerne og efter det tredje år bevares retten
til
samtlige optioner. En sådan bestemmelse har til formål at sikre medarbejderen
en forholdsmæssig del af de tildelte optioner ved ansættelsesforholdets
ophør,
og ændrer efter spørgers opfattelse ikke på optjeningsperioden.
SKAT har på et
møde den 26. marts 2007 givet udtryk for den opfattelse, at hvis der skal
foretages
en fordeling efter samme model som den, der fremgår af kommentarerne til
OECD-modellen, skal dette ske ved at se på optionerne i tre blokke af 525
optioner, således at optjeningsperioden (fra tildelingstidspunktet til
modningstidspunktet) for den første 1/3 er det første år, optjeningsperioden
for den anden 1/3 er de første to år og optjeningsperioden for den sidste 1/3
er alle tre år. Ved modningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor alle
betingelser, herunder ansættelsesbetingelsen, er opfyldt.
En sådan forholdsmæssig
beregning medfører, at ca. 68% af gevinsten skal anses for optjent i Danmark,
således at der alene skal gives nedslag efter ligningslovens §
33 A
for ca. 32% af den skattepligtige værdi.
Spørger er uenig
i SKATs måde at opgøre den forholdsmæssige andel på, da fordelingen bør ske
på
baggrund af hele optjeningsperioden. Bestemmelsen, der sikrer medarbejderen
retten til at en andel af optionerne ved ansættelsesforholdets ophør har ikke
betydning for den forholdsmæssige fordeling over optjeningsperioden, men har
alene til formål at sikre medarbejderen den del af optionerne, der vedrører
den
periode, hvor han har været ansat.
Den
forholdsmæssige fordeling af beskatningsretten til optionerne bør derfor
basere
sig på den 3-årige optjeningsperiode, således at Danmark har
beskatningsretten
til 42% (15/36) og Hong Kong til 58% (21/36).
SKAT fastholder
den ovenfor nævnte indstilling og begrundelse, idet aktieoptionerne må anses
for optjent senest på retserhvervelsestidspunktet, som efter retspraksis er
tildelingstidspunktet.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder SKAT's indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra
afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Aktieløn optjent i periode med lempelse efter LL § 33 A Retsinformation · 20. november 2021
- Aktieløn omfattet af lempelse efter ligningslovens § 33 A - anskaffelsessum for aktierne Retsinformation · 23. oktober 2024
- Andel af vederlag modtaget i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner, jf. ligningslovens § 28, der ikke berettiger… Landsskatteretten · 4. september 2026
- Tegningsretter omfattet af LL § 28 - Fraflytning og tilbageflytning Retsinformation · 3. maj 2024
- Aktieløn - Tilbageholdelse af aktier til betaling af kildeskat - Retserhvervelse - Beskatningstidspunkt Retsinformation · 7. april 2022
- Afståelsesbeskatning ved konvertering og ændring af medarbejderwarrants til medarbejder-RSU’er Retsinformation · 23. maj 2023
Lignende dokumenter
- Tegningsretter - Aktieindkomst - Social sikring - Lempelse Retsinformation · 2. maj 2020
- Aktieløn optjent i periode med lempelse efter LL § 33 A Retsinformation · 20. november 2021
- Bindende svar - Aktieoptioner, værdiansættelse, Black-Scholes, Ligningsrådets formel Retsinformation · 29. juni 2016
- Fraflytning og begrænset skattepligt vedrørende aktieoptioner tildelt i ansættelsesforhold Retsinformation · 28. juli 2026
- Fuld skattepligt - skattemæssigt hjemsted - aktieoptioner Retsinformation · 13. januar 2021
- Tegningsretter omfattet af LL § 28 - Fraflytning og tilbageflytning Retsinformation · 3. maj 2024