Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af udgift til brobizz.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af udgift til
brobizz.
Klagen vedrører
Genoptagelse
af Landsskatterettens afgørelse af 14. oktober 2004 vedrørende Ligningsrådets
afgørelse af 22. april 2003 i henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 om
bindende forhåndsbesked for så vidt angår spørgsmål 5).
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 2)
Kan
A A/S stille en bil til rådighed for medarbejderen og yde denne fri
befordring
inkl. broafgift til kørsel mellem hjem – arbejde – retur, hvis
medarbejderen på
strækningen medtager en eller flere medarbejdere, når disse ønsker det –
samkørsel – uden at dette medfører beskatning for medarbejderen
(medarbejderen
tager ikke fradrag for befordring hjem – arbejde – retur og
fratrækker ikke
passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen)?
Landsskatteretten
har besvaret det stillede spørgsmål således:
Nej.
Spørgsmål 3)
Kan
A A/S yde medarbejderen fri brobizz over Storebæltsbroen som en del af den
skattefri befordring hjem – arbejde – retur, når medarbejderen får
stillet fri
bil til rådighed og samtidig bliver beskattet af den fri bil (medarbejderen
tager ikke fradrag for befordring hjem – arbejde – retur og
Læs alt
fratrækker ikke
passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen på 90 kr. pr. tur)?
Landsskatteretten
har besvaret det stillede spørgsmål således:
Ja.
Spørgsmål 5)
Hvis
medarbejderen i spørgsmål 2) og 3) selv afholder udgiften til brobizz og får
stillet arbejdsgiverbetalt befordring til rådighed, kan medarbejderen så
fratrække standardfradraget på 90 kr. pr. passage?
Landsskatteretten
træffer nu efter genoptagelse af sagen for så vidt angår spørgsmål 5)
afgørelse
om, at det stillede spørgsmål skal besvares således:
Ja.
Sagens oplysninger
A
A/S består koncernmæssigt af forretningsområderne bryggeridelen, som omsætter
for ca. 80 % af den samlede koncernomsætning og af kalkundelen, som omsætter
for de resterende ca. 20 % af koncernomsætningen.
Koncernens
hovedaktivitet inden for bryggeridelen foregår i X. En beliggenhed, der
medarbejdermæssigt ikke er nær så attraktiv som ved storbyerne. Det kan
derfor
være nødvendigt med utraditionelle aflønningspakker for at fastholde og
tiltrække dygtige medarbejdere.
På
en af virksomhedens nøglefunktioner påtænktes ansat en yderst velkvalificeret
medarbejder. Denne medarbejder havde på tidspunktet for anmodningen om den
bindende forhåndsbesked både bopæl og arbejde vest for Storebæltsbroen. Et
jobskifte til A A/S ville derfor være forbundet med en daglig dobbelt tur
over
Storebæltsbroen.
For
at kunne være en økonomisk attraktiv arbejdsplads set fra medarbejderens
synsvinkel, ønskede A A/S at tilbyde medarbejderen fri befordring mellem hjem
og arbejdsplads.
En
fri befordring kunne enten ske ved en af de i ligningslovens § 9 C, stk. 7,
anførte måder for fri arbejdsgiverbetalt befordring eller ved, at der blev
ydet
medarbejderen fri bil, som skulle beskattes efter reglerne i ligningslovens §
16.
Ad spørgsmål 2) om fri
befordring i bil – samkørsel
Alternativt
til den offentlige befordring påtænktes det at stille en bil til rådighed for
medarbejderen til kørsel mellem hjem og arbejde. Medarbejderen ville på
strækningen mellem sin bopæl vest for Storebælt og arbejdspladsen i X samt
retur skulle medtage en eller flere andre medarbejdere, når disse ønskede det
(samkørsel). Udover betaling af driften af bilen ville A A/S betale
broafgiften. Det forudsattes, at betalingen af broafgiften udelukkende
vedrørte
kørsel mellem hjem – arbejde – retur, samt at A A/S førte kontrol
hermed.
Medarbejderen var indstillet på ikke at tage ligningsmæssige fradrag under
forudsætning af, at den modtagne fri befordring inkl. passage over Storebælt
var skattefri for medarbejderen.
Ad spørgsmål 3) om fri bil
med brobizz
A
A/S forhandlede med medarbejderen om at stille fri bil til dennes rådighed.
En
fri bil, som både skulle anvendes erhvervsmæssigt og privat – også ud
over
kørsel hjem – arbejde – retur. Hvis der blev stillet fri bil til
rådighed,
ville medarbejderen blive beskattet af værdi af fri bil efter de almindelige
procentregler i ligningslovens § 16, stk. 4.
Herudover
ville medarbejderen få stillet et brobizz månedskort til rådighed for kørsel
mellem hjem – arbejde – retur. Et sådant månedskort kunne anvendes
til 25
dobbeltture over Storebæltsbroen, og kortet kunne alene anvendes til den bil,
som blev tilmeldt (den fri bil). Via de modtagne udskrifter over benyttelsen
ville der blive ført kontrol med, at brobizzen udelukkende blev anvendt til
betaling ved kørsel mellem hjem – arbejde – retur for
medarbejderen.
Medarbejderen
var indstillet på ikke at tage ligningsmæssige fradrag for befordring hjem
–
arbejde – retur under forudsætning af, at den modtagne befordring inkl.
brobizz
var skattefri for medarbejderen.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten
har ved kendelsen af 14. oktober 2004 besvaret spørgsmål 5) således:
Nej.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse.
Landsskatteretten
ændrede ved besvarelsen af spørgsmål 5) Ligningsrådets afgørelse for så vidt
angår adgangen til fradrag for egen betaling af brobizz, når der køres i
firmabil.
Efter
Told- og Skattestyrelsens opfattelse vil det være i strid med ligningslovens
§
9 C, stk. 9, at nægte fradrag efter denne bestemmelse for en ansat, der selv
har afholdt udgiften til brobizz, idet retten til fradrag ikke ses at kunne
betinges af, at der sker beskatning af kilometerfradraget.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Ifølge
ligningslovens § 9 C, stk. 9, kan fradraget for benyttelse af
Storebæltsforbindelsen foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil
og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i
bil
kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads
mod dokumentation alene foretages af de samkørende, som har afholdt udgiften
til A/S Storebæltsforbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse
for
passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf,
og
den medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.
Såfremt klageren pendler mellem hjem og arbejde og selv afholder
udgiften til brobizz, kan han foretage fradrag for broudgiften, uanset om han
samtidig
foretager fradrag for
befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 – 3. Det bemærkes herved,
at der
ikke i bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 9, er hjemmel til at betinge
fradrag for udgiften til passage af Storebæltsbroen af anvendelsen af de
almindelige regler i ligningslovens § 9 C.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Befordringsfradrag – fri bil finansieret ved reduktion af skattepligtig bruttoløn Retsinformation · 9. juni 2009
- Orlovsydelse, skattefri kørselsgodtgørelse Retsinformation · 14. september 2000
- Investeringsselskab kunne indgå i virksomhedsordningen Retsinformation · 26. september 2019
- Ikke-egenproducerede kryptokunstværker anset som omsætningsaktiver Retsinformation · 16. august 2025
- Bindende svar - Virksomhedsordningen - overdragelse med succession Retsinformation · 13. maj 2016
- Kvalifikation - Pensionsprodukt - Virksomhedsskatteordning - Skattepligtig pengeinstitutordning Retsinformation · 10. oktober 2019
Lignende dokumenter
- Beskatning af betalt broafgift/brobizz over Storebæltsbroen Retsinformation · 28. april 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. brobizz betalt af arbejdsgiver samt fri bil Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. rejse- og opholdsudgifter - brobizz - arbejdssted i Danmark og Sverige - kost og logi Retsinformation · 23. oktober 2006
- C.A.5.14.4.5 Broafgift og færgeudgift Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005
- C.A.4.3.3.1.3 Transportvejen Den juridiske vejledning · 1. juli 2026