Spring til indhold

Retsinformation

Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning

AFG nr 9189 af 01/01/1753AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fri brobizz – befordringsfradrag -

bruttotrækordning

Spørgsmål

Kan arbejdsgivers udgift

til brobizz helt eller delvist finansieres ved en nedsættelse af

medarbejdernes

bruttoløn efter gældende regler og praksis for personalegoder i

kombination med bruttolønsnedgang?

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at den delvise arbejdsgiverbetalte befordring i form af brobizz-betaling

(pendlerabonnement) er skattefri, når medarbejderen undlader at tage

brofradraget?

Svar

Ja.

Ja.

Beskrivelse af de

faktiske forhold

Arbejdsgiveren

(spørgeren) ønsker at indgå en ordning, hvor medarbejdere tilbydes

arbejdsgiverbetaling af brobizz (BroBizz Pendler-abonnement) til brug for

medarbejderens kørsel mellem bopæl og arbejdsplads.

Medarbejderne har

ikke fri bil, men benytter egen bil til kørslen mellem bopæl og arbejdsplads.

Arbejdsgiveren

påtænker endvidere, at udgiften til brobizz-abonnementet kan afholdes mod at

medarbejderens

bruttoløn reduceres.

Arbejdsgiveren

ønsker at tilbyde ordningen til de medarbejdere, der skal passere Storebælts-

eller Øresundsbroen ved kørsel mellem medarbejderens bopæl og arbejdspladsen.

Læs alt

Brobizz-betalingen

som omhandles i nærværende forespørgsel vil alene angå kørsel mellem bopæl og

arbejdsplads, idet arbejdsgiveren afholder udgiften til broafgift i

forbindelse

med erhvervsmæssig kørsel til kunder.

Der vil i henhold

til aftalegrundlaget mellem arbejdsgiver og den ansatte ikke være mulighed

for

at brobizz'en kan anvendes til øvrige private formål - og der vil blive

foretaget kontrol heraf fra arbejdsgiverside, således at det sikres, at

omhandlede

brobizz alene anvendes til hjem-arbejde-kørsel.

Brobizz-ordning

med træk i bruttolønnen

Bruttoløntræk-modellen

ønskes anvendt. Medarbejdernes bruttoløn skal reduceres fremadrettet samtidig

med, at medarbejderen får stillet et BroBizz Pendler-abonnement til rådighed.

Den nye lønaftale medfører en reduktion af den kontante løn med et beløb, der

svarer til arbejdsgiverens faktiske udgift til et BroBizz Pendler-abonnement.

Der indgås nye

lønaftaler med medarbejderne, der beskriver, hvorledes deres kontante løn

fremadrettet

bliver reduceret med omkostningen til BroBizz Pendler-abonnement, samt at den

nye kontante løn lægges til grund ved beregning af alle løndele (ved

beregning

af pensionsbidrag, feriepenge, overtidsbetaling m.v.).

Den nye lønaftale

medfører således, at den kontante løn reduceres med et forud aftalt fast

beløb

pr. måned, samt at den lavere kontante løn lægges til grund i alle

henseender,

fx i relation til beregning af pensionsbidrag, feriepenge, overtidsbetaling

m.v.

Aftalerne indgås

inden for rammerne af almindelige arbejdsretlige aftaleregler og formaliseres

via et tillæg til medarbejdernes eksisterende ansættelseskontrakter.

Virksomheden er ikke via kollektivaftaler eller lignende afskåret fra at

indgå

sådanne aftaler.

Arbejdsgiveren vil

opfylde sin forpligtelse over for medarbejderen til at stille et BroBizz

Pendler-abonnement

til rådighed ved at indgå aftale med A/S Storebælt eller Øresundsbron.

Arbejdsgiveren -

og ikke medarbejderen - har alle forpligtelser over for brobizz-udbyderen.

Dette indebærer bl.a., at arbejdsgiveren er ansvarlig for betaling af den

løbende abonnementsudgift samt hæfter for, at den udleverede brobizz

tilbageleveres i brugbar stand, hvis aftalen ophæves.

Medfører

ordningen, at der samlet set inden for et år ikke opkræves det fulde beløb -

som ordningen koster - hos den enkelte medarbejder - bærer virksomheden denne

risiko.

Medabejderne kan

når som helst udtræde af ordningen uden yderligere omkostninger ved at

aflevere

brobizzen til arbejdsgiveren. I det omfang brobizz-udbyderen ikke accepterer

opsigelsen fra følgende måned, bærer virksomheden denne risiko.

Såfremt ydelserne

til brobizz-udbyderen stiger efter ordningen er etableret, er det aftalt, at

dette ikke automatisk medfører et højere træk fra medarbejderen. Skulle

ydelserne til brobizz-udbyderen blive reduceret efter ordningens etablering,

medfører dette heller ikke automatisk et mindre træk hos medarbejderen.

Arbejdsgiveren kan kun regulere for eventuelle prisændringer én gang årligt i

forbindelse med den årlige lønregulering.

Forespørgers

opfattelse

Spørgerens

repræsentant har i relation til spørgsmål 1 anført, at principperne i den

påtænkte brobizz-ordning, som beskrevet ovenfor, er sammenlignelige med

principperne i de af Ligningsrådet tidligere godkendte

bruttoløntrækordninger,

jf. Ligningsrådets afgørelser offentliggjort i

SKM2003.182.LR

SKM2004.28.LR

SKM2004.342.LR

SKM2004.345.LR

.

Principperne er

endvidere helt på linie med afgørelsen i SKM 2004.343.LR, hvor der blev

accepteret

nedgang i bruttoløn i forbindelse med arbejdsgiverbetalt befordring i form af

togkort. Skatteministeren har vedrørende problemstillingen til Folketingets

Skatteudvalg efterfølgende kommenteret afgørelsen og besvaret spørgsmål 424

af

30. august 2004 som følger:

"Ligningsrådet

fastslår i afgørelsen, at den ordning, som Ligningsrådet og Landsskatteretten

har godkendt vedrørende andre personalegoder, hvor medarbejderne samtidigt

går

ned i kontantløn, også kan finde anvendelse på arbejdsgiverbetalt befordring.

Endelig fastslår Ligningsrådet, at medarbejdernes sporadiske anvendelse af

periodekortet til anden privat kørsel ikke vil medføre beskatning, med mindre

kortet bliver brugt i et så væsentligt omfang, at der er tale om et sparet

privatforbrug.

Det svarer til de retningslinier, der har været anført i Ligningsvejledningen

for beskatning af arbejdsgiverbetalt befordring igennem mange år. Da

afgørelsen

således ikke indebærer nogen ændring af den gældende retstilstand, har den

ikke

nogen provenumæssige konsekvenser. Afgørelsen og omtalen heraf kan dog

henlede

opmærksomheden på ordningen. Dette kan øge interessen for ordningen, og føre

til en forøgelse af den hermed forbundne skatteudgift."

Der er således i

den påtænkte brobizz-ordning tale om en reel nedgang i løn, hvor reduktionen

af

bruttolønnen har virkning for alle løndele. Arbejdsgiveren er endvidere

forpligtet på medarbejderens vegne over for udbyderen, hvorved arbejdsgiveren

påtager sig en risiko ved ordningen, ligesom der er forbundet et

administrativt

arbejde med ordningen.

Modregningsforbuddet

i kildeskattelovens § 46, stk. 3

Den påtænkte

brobizz-ordning vil efter repræsentantens opfattelse ikke være i strid med

modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Skatteministeren

har i et svar til Folketingets Skatteudvalg udtalt, at ordninger, hvor der er

tale om reel lønnedgang, og hvor lønnedgangen påvirker alle løndele, som

udgangspunkt ikke anses for at være i strid med modregningsforbuddet.

Konkret vil

lønnedgangen i den påtænkte ordning påvirke alle løndele, herunder

medarbejderens

pensionsbidrag, beregningen af feriepenge og overtidsbetaling.

Ligningsrådet har

i

SKM2004.342.LR

- på baggrund af en afgørelse om en bruttotrækordning vedrørende udgifter til

et MBA-studium - fundet, at der ikke er anledning til at opretholde kravet

om,

at lønnen ikke må tilbagereguleres ved ordningens ophør.

I den påtænkte

brobizz-ordning vil arbejdsgiveren ikke løbende kunne regulere lønnen i

forhold

til udgiftens størrelse. Arbejdsgiveren kan alene regulere for eventuelle

prisændringer én gang årligt i forbindelse med den årlige lønregulering,

hvilket fremgår af lønaftalen, der indgås med medarbejderen.

I relation til

spørgsmål 2 har repræsentanten anført, at udgiften til brobizz'en ikke dækker

over betaling for kørslen over selve brostrækningen, men at den reelt er en

afgiftsbetaling for at den pågældende kan få lov til at køre på henholdsvis

Storebælts- eller Øresundsbroen, og at dette er en integreret del samt en

nødvendig del af befordringen mellem hjem og arbejde, jf. således

Landsskatterettens

kendelser i

SKM2004.418.LSR

SKM2004.417.LSR

Landsskatteretten

udtalte direkte, at reglerne om "arbejdsgiverbetalt befordring" i

ligningslovens § 9 C finder anvendelse som følger:

"Udgifterne

til afgift for passage af Storebæltsbroen (brobizz) må i overensstemmelse med

det af repræsentanten anførte anses for en integreret del af arbejdsgiverens

betaling for klagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Arbejdstagerens

indkomstansættelse påvirkes ikke af arbejdsgiverens udgifter hertil, såfremt

arbejdstageren undlader at tage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9

C.

Da klageren ikke

har foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, er der

derfor

ikke grundlag for at beskatte den arbejdsgiverbetalte brobizz."

Reglen i

ligningslovens § 9 C må ifølge repræsentanten forstås således, at man ved

delvis arbejdsgiverbetalt befordring i form af brobizz som supplement til

kørsel i egen bil kan opnå skattefrihed for værdien af brobizzen ved at

undlade

at tage brofradraget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9, men det almindelige

befordringsfradrag for de kørte kilometer består uændret.

Da brokilometerne

ikke har sammenhæng med broafgiften, kan medarbejderen ikke opnå skattefrihed

for den arbejdsgiverbetalte brobizz ved at undlade at medtage fradrag for de

kørte

brokilometer. Som en følge heraf må skattefriheden for delvis

arbejdsgiverbetalt befordring i form af et brobizz-abonnement derfor kunne

opretholdes, såfremt medarbejderen undlader at medtage brofradraget ved

opgørelsen af befordringsfradraget.

Sammenfattende har

repræsentanten til støtte for en positiv besvarelse af spørgsmål 1 og 2 gjort

gældende

At den påtænkte ordning

indebærer en reel lønnedgang, som påvirker alle løndele.

At arbejdsgiveren ikke

løbende kan regulere lønnen i forhold til udgiftens størrelse.

At arbejdsgiveren er den

direkte forpligtede og har en økonomisk risiko i forbindelse med

ordningen.

At delvis

arbejdsgiverbetalt befordring er skattefri, såfremt der ikke medtages

fradrag efter ligningslovens § 9 C vedrørende den af arbejdsgiver ydede

del af befordringen, dvs. skattefri på betingelse af undladt brofradrag.

At fradrag for kørte

brokilometer kan opnås, selv om arbejdsgiveren har betalt

broafgiften.

Styrelsens

indstilling og begrundelse

Efter

ligningslovens § 9 C, stk. 7, inddrages adgangen til enhver form for

befordring

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, der betales af arbejdsgiveren, under

beskatning. Beskatning sker, uanset om der er tale om hel eller delvis fri

befordring, dvs. uanset om den ansatte betaler en del af befordringen.

Den ansatte skal

medregne værdien af den fri befordring svarende til fradraget efter

ligningslovens

§ 9 C, stk. 1-3 (kilometerfradraget) for den del af strækningen, hvor der er

adgang til hel eller delvis fri befordring. Værdien af den fri befordring

indgår i den personlige indkomst.

Undlader den

skattepligtige at foretage fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C,

stk. 1-4, beskattes den fri befordring i realiteten ved bortfald af

fradragsretten.

Bestemmelsen i

ligningslovens § 9 C, stk. 7, omfatter alle skattepligtige, der har adgang

til

at foretage fradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten

har ved kendelsen SKM2004.417 fastlagt, at en arbejdsgiverbetalt brobizz er

omfattet

af ligningslovens § 9 C, stk. 7, idet udgiften til brobizz blev anset for at

udgøre en integreret del af arbejdsgiverens betaling for medarbejderens

befordring mellem hjem og arbejde. Medarbejderen, der havde fri bil til

rådighed, havde undladt at tage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C

og skulle derfor ikke beskattes af brobizzen.

Styrelsen er af

den opfattelse, at det følger af Landsskatterettens kendelse, at fri brobizz

også er omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7, i den situation, hvor den

ansatte kører i egen bil mellem hjem og arbejde. Udgiften til brobizz er

imidlertid ikke omfattet af kilometerfradraget, og den ansatte kan derfor

foretage fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, uden at det medfører

beskatning af fri befordring. Den ansatte kan derimod ikke foretage fradrag

for

brobizz efter § 9 C, stk. 9, når udgiften er betalt af arbejdsgiveren.

Styrelsens

indstilling bygger på den forudsætning, at der er tale om en brobizz, som

ikke

benyttes til privat kørsel ud over kørsel mellem hjem og arbejde. Den

skattefri

anvendelse af brobizzen skal kunne dokumenteres ved udskrift af de

registrerede

passager. Hvis den ansatte benytter en af arbejdsgiveren betalt brobizz i

forbindelse med anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, vil

værdien heraf (prisen for brobizzen) være skattepligtig i henhold til

ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

For så vidt angår

spørgsmålet om, hvorvidt udgiften til brobizz kan afholdes i forbindelse med

en

nedsættelse af lønnen (bruttotrækordning), indstiller Styrelsen, at der

svares

ja til dette spørgsmål.

Styrelsen har

herved lagt vægt på,

at nedsættelsen af

kontantlønnen får generel virkning, herunder i forhold til pensionsbidrag,

feriepenge, overtidsbetaling mv.,

at lønnen ikke reguleres

løbende i forhold til størrelsen af udgiften til brobizz, og

at arbejdsgiveren bærer

den økonomiske risiko ved ordningen og er direkte forpligtet over for

udbyderen af brobizz'en.

Styrelsen finder

således på de nævnte betingelser, at det ikke vil være i strid med

modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, hvis arbejdsgiveren

nedsætter kontantlønnen i forbindelse med medarbejdernes accept af et tilbud

om

fri brobizz til anvendelse ved kørsel mellem hjem og arbejde.

Styrelsen

indstiller at svare ja til spørgsmål 1 og 2.

Ligningsrådet

tiltræder

indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter