Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fri brobizz – befordringsfradrag -
bruttotrækordning
Spørgsmål
Kan arbejdsgivers udgift
til brobizz helt eller delvist finansieres ved en nedsættelse af
medarbejdernes
bruttoløn efter gældende regler og praksis for personalegoder i
kombination med bruttolønsnedgang?
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at den delvise arbejdsgiverbetalte befordring i form af brobizz-betaling
(pendlerabonnement) er skattefri, når medarbejderen undlader at tage
brofradraget?
Svar
Ja.
Ja.
Beskrivelse af de
faktiske forhold
Arbejdsgiveren
(spørgeren) ønsker at indgå en ordning, hvor medarbejdere tilbydes
arbejdsgiverbetaling af brobizz (BroBizz Pendler-abonnement) til brug for
medarbejderens kørsel mellem bopæl og arbejdsplads.
Medarbejderne har
ikke fri bil, men benytter egen bil til kørslen mellem bopæl og arbejdsplads.
Arbejdsgiveren
påtænker endvidere, at udgiften til brobizz-abonnementet kan afholdes mod at
medarbejderens
bruttoløn reduceres.
Arbejdsgiveren
ønsker at tilbyde ordningen til de medarbejdere, der skal passere Storebælts-
eller Øresundsbroen ved kørsel mellem medarbejderens bopæl og arbejdspladsen.
Læs alt
Brobizz-betalingen
som omhandles i nærværende forespørgsel vil alene angå kørsel mellem bopæl og
arbejdsplads, idet arbejdsgiveren afholder udgiften til broafgift i
forbindelse
med erhvervsmæssig kørsel til kunder.
Der vil i henhold
til aftalegrundlaget mellem arbejdsgiver og den ansatte ikke være mulighed
for
at brobizz'en kan anvendes til øvrige private formål - og der vil blive
foretaget kontrol heraf fra arbejdsgiverside, således at det sikres, at
omhandlede
brobizz alene anvendes til hjem-arbejde-kørsel.
Brobizz-ordning
med træk i bruttolønnen
Bruttoløntræk-modellen
ønskes anvendt. Medarbejdernes bruttoløn skal reduceres fremadrettet samtidig
med, at medarbejderen får stillet et BroBizz Pendler-abonnement til rådighed.
Den nye lønaftale medfører en reduktion af den kontante løn med et beløb, der
svarer til arbejdsgiverens faktiske udgift til et BroBizz Pendler-abonnement.
Der indgås nye
lønaftaler med medarbejderne, der beskriver, hvorledes deres kontante løn
fremadrettet
bliver reduceret med omkostningen til BroBizz Pendler-abonnement, samt at den
nye kontante løn lægges til grund ved beregning af alle løndele (ved
beregning
af pensionsbidrag, feriepenge, overtidsbetaling m.v.).
Den nye lønaftale
medfører således, at den kontante løn reduceres med et forud aftalt fast
beløb
pr. måned, samt at den lavere kontante løn lægges til grund i alle
henseender,
fx i relation til beregning af pensionsbidrag, feriepenge, overtidsbetaling
m.v.
Aftalerne indgås
inden for rammerne af almindelige arbejdsretlige aftaleregler og formaliseres
via et tillæg til medarbejdernes eksisterende ansættelseskontrakter.
Virksomheden er ikke via kollektivaftaler eller lignende afskåret fra at
indgå
sådanne aftaler.
Arbejdsgiveren vil
opfylde sin forpligtelse over for medarbejderen til at stille et BroBizz
Pendler-abonnement
til rådighed ved at indgå aftale med A/S Storebælt eller Øresundsbron.
Arbejdsgiveren -
og ikke medarbejderen - har alle forpligtelser over for brobizz-udbyderen.
Dette indebærer bl.a., at arbejdsgiveren er ansvarlig for betaling af den
løbende abonnementsudgift samt hæfter for, at den udleverede brobizz
tilbageleveres i brugbar stand, hvis aftalen ophæves.
Medfører
ordningen, at der samlet set inden for et år ikke opkræves det fulde beløb -
som ordningen koster - hos den enkelte medarbejder - bærer virksomheden denne
risiko.
Medabejderne kan
når som helst udtræde af ordningen uden yderligere omkostninger ved at
aflevere
brobizzen til arbejdsgiveren. I det omfang brobizz-udbyderen ikke accepterer
opsigelsen fra følgende måned, bærer virksomheden denne risiko.
Såfremt ydelserne
til brobizz-udbyderen stiger efter ordningen er etableret, er det aftalt, at
dette ikke automatisk medfører et højere træk fra medarbejderen. Skulle
ydelserne til brobizz-udbyderen blive reduceret efter ordningens etablering,
medfører dette heller ikke automatisk et mindre træk hos medarbejderen.
Arbejdsgiveren kan kun regulere for eventuelle prisændringer én gang årligt i
forbindelse med den årlige lønregulering.
Forespørgers
opfattelse
Spørgerens
repræsentant har i relation til spørgsmål 1 anført, at principperne i den
påtænkte brobizz-ordning, som beskrevet ovenfor, er sammenlignelige med
principperne i de af Ligningsrådet tidligere godkendte
bruttoløntrækordninger,
jf. Ligningsrådets afgørelser offentliggjort i
SKM2003.182.LR
SKM2004.28.LR
SKM2004.342.LR
SKM2004.345.LR
.
Principperne er
endvidere helt på linie med afgørelsen i SKM 2004.343.LR, hvor der blev
accepteret
nedgang i bruttoløn i forbindelse med arbejdsgiverbetalt befordring i form af
togkort. Skatteministeren har vedrørende problemstillingen til Folketingets
Skatteudvalg efterfølgende kommenteret afgørelsen og besvaret spørgsmål 424
af
30. august 2004 som følger:
"Ligningsrådet
fastslår i afgørelsen, at den ordning, som Ligningsrådet og Landsskatteretten
har godkendt vedrørende andre personalegoder, hvor medarbejderne samtidigt
går
ned i kontantløn, også kan finde anvendelse på arbejdsgiverbetalt befordring.
Endelig fastslår Ligningsrådet, at medarbejdernes sporadiske anvendelse af
periodekortet til anden privat kørsel ikke vil medføre beskatning, med mindre
kortet bliver brugt i et så væsentligt omfang, at der er tale om et sparet
privatforbrug.
Det svarer til de retningslinier, der har været anført i Ligningsvejledningen
for beskatning af arbejdsgiverbetalt befordring igennem mange år. Da
afgørelsen
således ikke indebærer nogen ændring af den gældende retstilstand, har den
ikke
nogen provenumæssige konsekvenser. Afgørelsen og omtalen heraf kan dog
henlede
opmærksomheden på ordningen. Dette kan øge interessen for ordningen, og føre
til en forøgelse af den hermed forbundne skatteudgift."
Der er således i
den påtænkte brobizz-ordning tale om en reel nedgang i løn, hvor reduktionen
af
bruttolønnen har virkning for alle løndele. Arbejdsgiveren er endvidere
forpligtet på medarbejderens vegne over for udbyderen, hvorved arbejdsgiveren
påtager sig en risiko ved ordningen, ligesom der er forbundet et
administrativt
arbejde med ordningen.
Modregningsforbuddet
i kildeskattelovens § 46, stk. 3
Den påtænkte
brobizz-ordning vil efter repræsentantens opfattelse ikke være i strid med
modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Skatteministeren
har i et svar til Folketingets Skatteudvalg udtalt, at ordninger, hvor der er
tale om reel lønnedgang, og hvor lønnedgangen påvirker alle løndele, som
udgangspunkt ikke anses for at være i strid med modregningsforbuddet.
Konkret vil
lønnedgangen i den påtænkte ordning påvirke alle løndele, herunder
medarbejderens
pensionsbidrag, beregningen af feriepenge og overtidsbetaling.
Ligningsrådet har
i
SKM2004.342.LR
- på baggrund af en afgørelse om en bruttotrækordning vedrørende udgifter til
et MBA-studium - fundet, at der ikke er anledning til at opretholde kravet
om,
at lønnen ikke må tilbagereguleres ved ordningens ophør.
I den påtænkte
brobizz-ordning vil arbejdsgiveren ikke løbende kunne regulere lønnen i
forhold
til udgiftens størrelse. Arbejdsgiveren kan alene regulere for eventuelle
prisændringer én gang årligt i forbindelse med den årlige lønregulering,
hvilket fremgår af lønaftalen, der indgås med medarbejderen.
I relation til
spørgsmål 2 har repræsentanten anført, at udgiften til brobizz'en ikke dækker
over betaling for kørslen over selve brostrækningen, men at den reelt er en
afgiftsbetaling for at den pågældende kan få lov til at køre på henholdsvis
Storebælts- eller Øresundsbroen, og at dette er en integreret del samt en
nødvendig del af befordringen mellem hjem og arbejde, jf. således
Landsskatterettens
kendelser i
SKM2004.418.LSR
SKM2004.417.LSR
Landsskatteretten
udtalte direkte, at reglerne om "arbejdsgiverbetalt befordring" i
ligningslovens § 9 C finder anvendelse som følger:
"Udgifterne
til afgift for passage af Storebæltsbroen (brobizz) må i overensstemmelse med
det af repræsentanten anførte anses for en integreret del af arbejdsgiverens
betaling for klagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads.
Arbejdstagerens
indkomstansættelse påvirkes ikke af arbejdsgiverens udgifter hertil, såfremt
arbejdstageren undlader at tage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9
C.
Da klageren ikke
har foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, er der
derfor
ikke grundlag for at beskatte den arbejdsgiverbetalte brobizz."
Reglen i
ligningslovens § 9 C må ifølge repræsentanten forstås således, at man ved
delvis arbejdsgiverbetalt befordring i form af brobizz som supplement til
kørsel i egen bil kan opnå skattefrihed for værdien af brobizzen ved at
undlade
at tage brofradraget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9, men det almindelige
befordringsfradrag for de kørte kilometer består uændret.
Da brokilometerne
ikke har sammenhæng med broafgiften, kan medarbejderen ikke opnå skattefrihed
for den arbejdsgiverbetalte brobizz ved at undlade at medtage fradrag for de
kørte
brokilometer. Som en følge heraf må skattefriheden for delvis
arbejdsgiverbetalt befordring i form af et brobizz-abonnement derfor kunne
opretholdes, såfremt medarbejderen undlader at medtage brofradraget ved
opgørelsen af befordringsfradraget.
Sammenfattende har
repræsentanten til støtte for en positiv besvarelse af spørgsmål 1 og 2 gjort
gældende
At den påtænkte ordning
indebærer en reel lønnedgang, som påvirker alle løndele.
At arbejdsgiveren ikke
løbende kan regulere lønnen i forhold til udgiftens størrelse.
At arbejdsgiveren er den
direkte forpligtede og har en økonomisk risiko i forbindelse med
ordningen.
At delvis
arbejdsgiverbetalt befordring er skattefri, såfremt der ikke medtages
fradrag efter ligningslovens § 9 C vedrørende den af arbejdsgiver ydede
del af befordringen, dvs. skattefri på betingelse af undladt brofradrag.
At fradrag for kørte
brokilometer kan opnås, selv om arbejdsgiveren har betalt
broafgiften.
Styrelsens
indstilling og begrundelse
Efter
ligningslovens § 9 C, stk. 7, inddrages adgangen til enhver form for
befordring
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, der betales af arbejdsgiveren, under
beskatning. Beskatning sker, uanset om der er tale om hel eller delvis fri
befordring, dvs. uanset om den ansatte betaler en del af befordringen.
Den ansatte skal
medregne værdien af den fri befordring svarende til fradraget efter
ligningslovens
§ 9 C, stk. 1-3 (kilometerfradraget) for den del af strækningen, hvor der er
adgang til hel eller delvis fri befordring. Værdien af den fri befordring
indgår i den personlige indkomst.
Undlader den
skattepligtige at foretage fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C,
stk. 1-4, beskattes den fri befordring i realiteten ved bortfald af
fradragsretten.
Bestemmelsen i
ligningslovens § 9 C, stk. 7, omfatter alle skattepligtige, der har adgang
til
at foretage fradrag efter ligningslovens § 9 C.
Landsskatteretten
har ved kendelsen SKM2004.417 fastlagt, at en arbejdsgiverbetalt brobizz er
omfattet
af ligningslovens § 9 C, stk. 7, idet udgiften til brobizz blev anset for at
udgøre en integreret del af arbejdsgiverens betaling for medarbejderens
befordring mellem hjem og arbejde. Medarbejderen, der havde fri bil til
rådighed, havde undladt at tage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C
og skulle derfor ikke beskattes af brobizzen.
Styrelsen er af
den opfattelse, at det følger af Landsskatterettens kendelse, at fri brobizz
også er omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7, i den situation, hvor den
ansatte kører i egen bil mellem hjem og arbejde. Udgiften til brobizz er
imidlertid ikke omfattet af kilometerfradraget, og den ansatte kan derfor
foretage fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, uden at det medfører
beskatning af fri befordring. Den ansatte kan derimod ikke foretage fradrag
for
brobizz efter § 9 C, stk. 9, når udgiften er betalt af arbejdsgiveren.
Styrelsens
indstilling bygger på den forudsætning, at der er tale om en brobizz, som
ikke
benyttes til privat kørsel ud over kørsel mellem hjem og arbejde. Den
skattefri
anvendelse af brobizzen skal kunne dokumenteres ved udskrift af de
registrerede
passager. Hvis den ansatte benytter en af arbejdsgiveren betalt brobizz i
forbindelse med anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, vil
værdien heraf (prisen for brobizzen) være skattepligtig i henhold til
ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.
For så vidt angår
spørgsmålet om, hvorvidt udgiften til brobizz kan afholdes i forbindelse med
en
nedsættelse af lønnen (bruttotrækordning), indstiller Styrelsen, at der
svares
ja til dette spørgsmål.
Styrelsen har
herved lagt vægt på,
at nedsættelsen af
kontantlønnen får generel virkning, herunder i forhold til pensionsbidrag,
feriepenge, overtidsbetaling mv.,
at lønnen ikke reguleres
løbende i forhold til størrelsen af udgiften til brobizz, og
at arbejdsgiveren bærer
den økonomiske risiko ved ordningen og er direkte forpligtet over for
udbyderen af brobizz'en.
Styrelsen finder
således på de nævnte betingelser, at det ikke vil være i strid med
modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, hvis arbejdsgiveren
nedsætter kontantlønnen i forbindelse med medarbejdernes accept af et tilbud
om
fri brobizz til anvendelse ved kørsel mellem hjem og arbejde.
Styrelsen
indstiller at svare ja til spørgsmål 1 og 2.
Ligningsrådet
tiltræder
indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af personalegode i form af rejser – skattepligt i Danmark m.fl. Landsskatteretten · 29. juni 2022
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 5. oktober 2001
- Retlig kvalifikation – Personlig indkomst - lønindkomst – Godkendt befordringsfradrag Landsskatteretten · 29. juni 2026
- Retlig kvalifikation – Forhøjelse af personlig indkomst – Ændring af kapitalindkomst m.fl. Landsskatteretten · 12. december 2025
- Skattepligtig befordringsgodtgørelse Landsskatteretten · 12. juli 2024
- Befordringsgodtgørelse skattepligtig Landsskatteretten · 17. oktober 2018
Lignende dokumenter
- C.A.5.14.4.5 Broafgift og færgeudgift Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement Retsinformation · 1. august 2006
- Beskatning af betalt broafgift/brobizz over Storebæltsbroen Retsinformation · 28. april 2003
- Arbejdsgiverbetalt tyverialarm Retsinformation · 23. november 2004
- C.A.5.14.1.9 Udgifter i forbindelse med firmabil Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) Retsinformation · 31. oktober 2002