Landsskatteretskendelse vedr. revisionsvirksomheds ombygning og indretning af kontorer i lejede lokaler.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. revisionsvirksomheds ombygning
og indretning af kontorer i lejede lokaler.
Der klages over Ligningsrådets afgørelse
SKM2004.436.LR af 21. september 2004 i henhold til § 20 A i lovbekendtgørelse
nr. 868 af 12. august 2004 (skattestyrelsesloven).
Spørgsmålet til Ligningsrådet var
følgende:
”Er Ligningsrådet enig i, at
revisionsvirksomheden A i forbindelse med fraflytning af lejemål, vil være
berettiget til at foretage fradrag for tab på udgifter afholdt til ombygning
af
lejede lokaler i medfør af afskrivningslovens § 39, stk. 6, alternativt
statsskattelovens § 6, litra a.”
Ligningsrådet har besvaret det stillede
spørgsmål således:
”Nej.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster
Ligningsrådets afgørelse.
Sagens oplysninger
A driver revisionsvirksomhed bl.a. fra
lejede lokaler.
Ejendommen ejes af B Fond. B Fond ejer
23,8 pct. af aktiekapitalen i A. Den resterende del af aktiekapitalen i A
ejes
af 120 partnere.
A har i 1991 og 1992 afholdt udgifter på
17.380.000 kr. til ombygning og indretning af de lejede lokaler. Ombygningen
bestod overordnet i en istandsættelse af samtlige lokaler med maling af hele
bygningen indvendigt og pålægning af nye tæpper på alle gulve. Arbejdet
Læs alt
omfattede tillige flytning af vægge, ændring af kontorer, etablering af nyt
ventilationssystem, ombygning af toiletter samt indretning af mødelokaler og
tekøkkener, ligesom 5. sal, der tidligere havde været indrettet til
boligformål,
blev ombygget og inddraget til kontorer.
A fratrak ved indkomstopgørelsen for
indkomstårene 1995, 1996 og 1997 udgifterne til nævnte ombygning og
indretning
i form af ordinære afskrivninger med 10 pct. pr. år af den samlede
ombygningsudgift.
Selskabsrevisionen nægtede ved afgørelse
af 21. september 1999 A fradrag for de skattemæssige afskrivninger under
henvisning til, at lejer og udlejer var interesseforbundne parter, hvorfor
der
ikke bestod en reel risiko for opsigelse af lejemålet.
Afgørelsen blev indbragt for
Landsskatteretten, der ved kendelse af 4. oktober 2002 stadfæstede
Selskabsrevisionens
afgørelse.
A har indbragt Landsskatterettens
kendelse for Østre Landsret, hvor sagen verserer.
Ligningsrådets begrundelse
Det lægges til grund, at A er omfattet
af den kreds, der efter afskrivningslovens § 39, stk.2, ikke har adgang til
at
foretage løbende skattemæssige afskrivninger på ombygninger af lejede
lokaler.
Reglen i afskrivningslovens § 39, stk.
2, vil savne mening, hvis en interessereforbundet lejer alene er afskåret fra
de løbende afskrivninger efter stk. 1, men til gengæld vil kunne få fuldt
fradrag efter stk. 6 for de afholdte ombygningsudgifter. Det kan ikke antages
at have været formålet i afskrivningsloven § 39.
Det fremgår endvidere af
afskrivningsloven § 39, stk. 6, 2. pkt., at fortjenesten eller tabet ved
afståelse
af lejemålet ” .. opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen
og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,
forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.”
Det fremgår således klart af
bestemmelsen, at udgifterne skal have været afskrivningsberettigede, hvorfor
lejemål mellem interesseforbundne parter ikke er omfattet stk. 6.
Der kan endvidere ikke foretages fradrag
efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet fradrag for udgifter til
ombygning af lejede lokaler udtømmende er reguleret i afskrivningslovens §
39.
Klagerens påstand og argumenter
Advokaten har ved brev af 17. oktober
2004 anført følgende:
A påtænker at opsige og fraflytte
lejemålet, og ønsker i den forbindelse de skattemæssige konsekvenser i
relation
til de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler afklaret.
Som nævnt har skattemyndighederne
indtaget det standpunkt, at A og B Fond er interesseforbundne parter i en
sådan
grad, at A ikke kan afskrive på de afholdte udgifter til ombygning af lejede
lokaler.
Som det også er fremgået, har A bestridt
skattemyndighedernes standpunkt.
Det kan imidlertid ved besvarelsen af
det i nærværende anmodning om bindende forhåndsbesked stillede spørgsmål
lægges
til grund, at skattemyndighedernes standpunkt er korrekt, og at A således
ikke
har adgang tilløbende skattemæssige afskrivninger på de afholdte udgifter til
ombygning af lejede lokaler.
A er opmærksom på, at der - navnlig hvis
det må lægges til grund, at A og B Fond er interesseforbundne parter - i
forbindelse
med lejeaftalens ophør vil kunne opstå spørgsmål om værdiansættelsen af den
ombygning af lejemålet, der er foretaget af A som lejer.
Ved besvarelsen af det stillede
spørgsmål kan det dog lægges til grund, at værdien af ombygningen ved
lejeaftalens ophør udgør 0 kr., og at A derfor ikke vederlægges herfor af B
Fond, således at A ubestrideligt har haft et tab på de afholdte udgifter til
ombygning
af lejemålet.
2. Det retlige grundlag
2.1. Praksis forud for indkomståret 1999
Efter en langvarig fast praksis har der
været adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på ombygning af
lejede lokaler i medfør af statsskattelovens § 6a.
Med vedtagelsen af den nye
afskrivningslov i 1998 (Lov nr. 433 af 26/6 1998), der havde virkning fra og
med indkomståret 1999, blev denne praksis delvist lovfæstet i lovens § 39.
Begrundelsen i tidligere praksis for, at
en lejer som udgangspunkt kunne foretage afskrivninger på sådanne udgifter,
var, at udgiften repræsenterede et gode for lejeren, men et gode som var
udsat
for forringelse år for år, og hvortil der følgelig svarede en ordinær
afskrivning. Ved lejemålets ophør var lejers investering således tabt.
Når der ikke gjaldt en tilsvarende
adgang i tilfælde af interessesammenfald mellem lejer og ejer, skyldtes det,
at
man ikke fandt, at der var en reel risiko for opsigelse af lejemålet, hvorfor
den afholdte udgift til ombygning af de lejede lokaler måtte anses som sikret
økonomisk.
Med Østre Landsrets dom af 31/3 1977
(A/S Hotel Botanique) blev praksis lempet en smule, idet dommen - på trods af
interessesammenfald - indrømmede lejeren afskrivningsret på
ombygningsudgifter
begrundet i aktivernes forældelse efter de satser, der gjaldt efter
afskrivningsloven for tilsvarende bygninger. Statsskattedirektoratet udsendte
i
den forbindelse et cirkulære (1977-16), hvoraf fremgik, at der ved
interessefællesskab kunne indrømmes lejere, der ikke risikerede opsigelse af
lejemålet, afskrivningsret på ombygningsudgifter med de i loven fastsatte
satser, når bygningen efter sin anvendelse, var omfattet af dagældende
afskrivningslovs § 18. Herved havde den interesseforbundne lejer opnået ikke
at
blive stillet ringere end ejeren i afskrivningsmæssig forstand.
En lejer, der fraflyttede et lejemål, og
som ikke havde afskrevet udgifter til ombygning af de lejede lokaler fuldt
ud,
kunne fratrække restbeløbet i fraflytningsåret naturligvis under forudsætning
af, at lejeren ikke var blevet vederlagt for ombygningsudgifterne i
forbindelse
med fraflytningen, således at lejeren ikke havde lidt et tab. Siden 1993 har
dette fremgået direkte af Ligningslovens § 14 J.
Det fremgår ikke af offentliggjort
praksis, at der skulle gælde indskrænkninger i denne fradragsret ved
fraflytning for en interesseforbundet lejer.
2.2. Afskrivningslovens § 39
Med lov nr. 433 af 26/6 1998 blev
tidligere praksis som nævnt lovfæstet i lovens § 39, der i dag har følgende
ordlyd:
"Udgifter til ombygning, forbedring
eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet
formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er
indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige
et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden.
Stk. 2. Ved lejemål, hvor der som følge
af, at den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts
handlemåde
eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke er en reel risiko for opsigelse,
kan
der ikke afskrives. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer, stedbarns- og adoptivforhold sidestilles
med
ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke afskrives, hvis lejeren er
tillagt en køberet til de lejede lokaler ved lejeperiodens udløb på vilkår,
der
afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse omfattet af §
14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 3. Der kan ikke afskrives i det
indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.
Stk. 4. I tilfælde af nedrivning, inden
udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i
nedrivningsåret.
Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Hvis lejer erhverver den
bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på
udgifter til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen for
bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med
denne med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6. Ved afståelse af lejede lokaler
medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter,
indretninger
m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet
opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den
anden
side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med
fradrag af samtlige foretagne afskrivninger."
Det fremgår af bestemmelsen, at en lejer
som udgangspunkt har adgang til at afskrive på udgifter til ombygning af
lejede
lokaler. Såfremt den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden
parts
handlemåde kan lejeren dog kun foretage skattemæssige afskrivninger, hvis
lokalerne efter deres anvendelse er omfattet af Afskrivningslovens § 14, og i
givet fald med de i lovens § 17 nævnte satser.
De nugældende regler er på disse punkter
en videreførelse af praksis fra dengang, hvor hjemmelen til afskrivning på
udgifter til ombygning af lejede lokaler fandtes i Statsskattelovens § 6 a.
Det følger videre af bestemmelsens stk.
6, at en lejer ved fraflytning af de lejede lokaler skal beskattes af
eventuelle genvundne afskrivninger, ligesom der er fradrag for et eventuelt
tab
på udgifterne.
Landsskatteretten har dog i en kendelse
af 14. februar 2003, offentliggjort i SKM2003.112.LSR /TfS 2003.282, lagt til
grund,
at en uafskreven restsaldo ikke kan fratrækkes, såfremt lejeren køber den
bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, med mindre bygningen er
afskrivningsberettiget
efter afskrivningslovens § 14. Til gengæld kan lejeren tillægge restsaldoen
anskaffelsessummen for ejendommen i forbindelse med opgørelse af fortjeneste
og
tab efter ejendomsavancebeskatningsloven.
3. Spørgsmålets besvarelse
I det følgende skal jeg nærmere redegøre
for, hvorfor det til Ligningsrådet stillede spørgsmål efter min vurdering
skal
besvares bekræftende.
Ved besvarelsen af det stillede
spørgsmål kan det, som indledningsvis nævnt, lægges til grund, at A er
omfattet
af den kreds, der efter afskrivningslovens § 39, stk. 2, ikke har adgang til
at
foretage løbende skattemæssige afskrivninger på ombygning af lejede lokaler.
Dette forhold er imidlertid under ingen
omstændigheder til hinder for, at A har fradrag i tilfælde af, at A ved en
fraflytning ubestrideligt lider et tab på de udgifter, A har afholdt i
forbindelse med ombygningen i 1991 og 1992.
Tidligere praksis vedrørende
interesseforbundne parters manglende adgang til at foretage afskrivninger og
dermed den nugældende Afskrivningslovs § 39, stk. 2, er begrundet i en
antagelse om, at der ikke er en reel risiko for opsigelse af lejemålet,
hvorfor
den afholdte udgift til ombygning af de lejede lokaler må anses som sikret
økonomisk.
Dette ræsonnement har imidlertid alene
gyldighed i relation til adgangen til løbende at foretage skattemæssige
afskrivninger.
Det tager således ikke sigte på en situation som den foreliggende, hvor
lejeaftalen rent faktisk bringes til ophør.
Når lejeaftalen rent faktisk bringes til
ophør, er lejerens udgift i sagens natur ikke sikret - tværtimod er udgiften
tabt, uanset om lejeren er interesseforbundet med udlejeren eller ej.
Lovgiver har ikke i Afskrivningslovens §
39, stk. 6, udtrykkeligt undtaget situationer omfattet af stk. 2
(interesseforbundne
parter), således som dette er tilfældet i Afskrivningslovens § 39, stk. 4,
hvorefter der for interesseforbundne parters vedkommende ikke kan foretages
fradrag for et eventuelt uafskrevet beløb i forbindelse med nedrivning af den
bygning, hvori lejemålet befinder sig. Såfremt lovgiver havde ønsket, at
interesseforbundne parter på samme måde skulle være afskåret fra at foretage
fradrag for et eventuelt uafskrevet beløb i forbindelse med fraflytning af
lejemålet, måtte dette ligeledes udtrykkeligt have været anført i stk. 6.
Det må være klart, at der ikke kan
findes hjemmel til at nægte A fradrag ved en fraflytning ud fra en antagelse
om, at ordene "de afskrivningsberettigede udgifter" må forudsætte,
at
der tidligere er foretaget afskrivninger på den omhandlede ombygning.
Nægtelse
af fradrag må forudsætte en klar hjemmel, da der vil være tale om en
indskrænkning af den almindeligt gældende fradragsret for sådanne udgifter.
Såfremt Ligningsrådet på trods heraf
måtte finde, at der ikke er hjemmel til at foretage et tabsfradrag efter
Afskrivningslovens § 39, stk. 6, gøres det subsidiært gældende, at fradraget
har hjemmel i Statsskattelovens § 6 a.
Det må således antages, at der også
efter indførelsen af den nye Afskrivningslov fortsat er hjemmel i
Statsskattelovens § 6 a til at foretage fradrag for ordinære afskrivninger,
herunder tab på uafskrevne restsaldi, som ikke er omfattet af bestemmelserne
i
afskrivningsloven. Der kan til støtte herfor henvises til f.eks. LV 2002
E.C.S.1.
Det gøres videre gældende, at en
nægtelse af fradrag for tab på udgifter afholdt til ombygning af de lejede
lokaler vil indebære en urimelig forskelsbehandling i den omhandlede
situation, (a) dels i forhold til andre interesseforbundne lejere, der lejer
lokaler i en afskrivningsberettiget bygning, og (b) dels i forhold til en
ejer
af en ikke afskrivningsberettiget bygning.
(a) Det følger af Afskrivningslovens §
39, stk. 2, sidste pkt., at en lejer, der er interesseforbundet med
udlejeren,
kan foretage afskrivning på udgifter til ombygning af lejede
lokaler, såfremt lokalerne efter deres
anvendelse er afskrivningsberettigede, og i så fald med de ordinære
afskrivningssatser:
I en sådan situation må det uden videre
gælde, at en lejer, der fraflytter lejemålet, hvor der består en uafskreven
restsaldo, og ombygningen ikke udgør nogen værdi for ejeren, i medfør af
Afskrivningslovens § 39, stk. 6, er berettiget til at foretage fradrag for
tabet.
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at
behandle en sådan situation anderledes, blot fordi der er tale om en
afskrivningsberettiget bygning. Det skal i den forbindelse understreges, at
det
jo er udgifter til ombygning af lejede lokaler, der afskrives, og ikke en
bygning.
Nægter skattemyndighederne således
afskrivningsret på det tab, A forventes at lide, vil dette indebære, at der
sker en uacceptabel forskelsbehandling af to i øvrigt sammenlignelige
tilfælde.
(b) Grunden til, at der i den netop
anførte situation kan foretages skattemæssige afskrivninger, er, at den
interesseforbundne lejer skal sidestilles med ejeren af bygningen. Dette
følger
nu direkte af afskrivningsloven, men gjaldt også i tidligere praksis, jf. den
ovenfor nævnte østre landsrets dom af 31/3 1977 (A/S Hotel Botanique).
Det er berettiget at hævde, at den
interesseforbundne lejer stilles som om han var ejer, når der er tale om, at
bygningen er afskrivningsberettiget, idet såvel lejer som ejer ved ombygning
vil kunne foretage sædvanlige bygningsafskrivninger efter afskrivningslovens
§
17, ligesom begge vil kunne fratrække et uafskrevet beløb (foretage
tabsfradrag) ved fraflytning henholdsvis salg.
Noget tilsvarende gør sig gældende, når
den interesseforbundne lejer afholder udgifter til ombygning af det lejede,
og
efterfølgende erhverver den ejendom, hvor de lejede lokaler befinder sig,
idet
lejeren herefter kan tillægge ombygningsudgiften til anskaffelsessummen for
ejendommen, hvorefter fortjeneste og tab reguleres efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
Dette følger som ovenfor nævnt af landsskatterettens kendelse af 14. februar
2003, der er offentliggjort i SKM2003.112.LSR /TfS 2003.282.
Hvis A nægtes fradragsret for tabet på
ombygningsudgifterne i den konkrete situation, bliver A ikke stillet, som om
A
var ejer af ejendommen. Dette skyldes naturligvis den omstændighed, at A ikke
har mulighed for at tillægge udgiften til ejendommens anskaffelsessum, hvad
en
ejer kan.
A vil dermed blive stillet væsentligt
ringere end en ejer i en tilsvarende situation, hvad der ikke kan antages at
have været hensigten med reglerne. Det følger således af den ovenfor nævnte
Østre Landsrets dom, at den interesseforbundne lejer skal stilles som om han
var ejer.
En nægtelse af fradrag for tabet vil
således også i denne situation medføre en urimelig forskelsbehandling.
4. Sammenfatning
Sammenfattende er det således min
vurdering, at A har fradragsret for tab på de afholdte udgifter til ombygning
af de lejede lokaler i forbindelse med lejeaftalens ophør i medfør af
Afskrivningslovens § 39, stk. 6.
I medfør af lovbestemmelsens stk. 2
afskæres A alene fra at foretage løbende afskrivninger, mens der i stk. 6 er
klar hjemmel til at foretage tabsfradrag ved fraflytning.
Såfremt fradraget efter Ligningsrådets
opfattelse ikke kan antages at have fornøden hjemmel i Afskrivningslovens §
39,
stk. 6, har fradraget utvivlsomt hjemmel i Statsskattelovens § 6 a.
Hvis A blev nægtet fradrag for den
omhandlede udgift ved en fraflytning, ville det indebære, at A blev nægtet
fradrag for et ubestrideligt tab, der i øvrigt opfylder enhver betingelse for
at være fradragsberettiget, alene som følge af den i relation til det
omhandlede tab helt tilfældige omstændighed, at A er interesseforbundet med
udlejer.”
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
To retsmedlemmer, herunder
retsformanden, henviser til bemærkningerne til lovforslagets § 39, jf.
forslag
nr. L 102 fremsat den 2. juni 1998 af skatteministeren. Heraf fremgår bl.a.
følgende:
”Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at
lejeren i tilfælde af nedrivning kan fratrække eventuelt ikke afskrevne
restbeløb fuldt ud i nedrivningsåret. Bestemmelsen gælder dog ikke, når
lejeren
har afskrevet med de i § 17 nævnte satser, jf. henvisningen til bestemmelsen
i
stk. 2.
Efter hidtidig praksis har lejer i
tilfælde af fraflytning eller nedrivning inden udgifterne er afskrevet fuldt
ud, kunnet fratrække restbeløbet i nedrivnings- eller fraflytningsåret.
Denne praksis er for så vidt angår
fraflytningssituationen ikke videreført med lovforslaget som følge af den
gældende bestemmelse i ligningslovens § 14 J om tabsfradrag på
ombygningsudgifter,
der lovfæstes i afskrivningsloven som § 39, stk. 6. Lejer får således
fradraget
i form af et tabsfradrag efter reglerne i stk. 6. Den situation, hvor lejer
fraflytter det lejede uden at få en salgssum for lokaleindretning,
sidestilles
med salg, hvor salgssummen er 0 kr. Efter den foreslåede § 47 sidestilles
andre
former for afhændelse og afståelse med salg.”
Disse retsmedlemmer er af den
opfattelse, at sidste afsnit af ovenstående bemærkninger alene vedrører ikke
afskrevne restbeløb vedrørende lejemål, der kan afskrives med indtil 20 %
årligt. For lejemål som det foreliggende, hvor der ikke er nogen reel risiko
for opsigelse, og som er omfattet af afskrivningslovens § 39, stk. 2, jf.
stk.
4, således at restsaldoen ikke kan fradrages i nedrivningsåret, vil der
derfor
heller ikke ved fraflytning være adgang til tabsfradrag i medfør af
afskrivningslovens § 39, stk. 6.
Disse retsmedlemmer er endvidere enig
med Ligningsrådet i, at fradrag for udgifter afholdt til ombygning,
forbedring
eller indretning af lejede lokaler er udtømmende reguleret i
afskrivningsloven
§ 39.
Et retsmedlem udtaler, at bestemmelsen i
afskrivningslovens § 39, stk. 6, indeholder en generel adgang til ved
afståelse
at indregne fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter i
overensstemmelse
med den opgørelsesmåde, der er anført i 2. pkt.
Adgangen til at indregne fortjeneste
eller tab ved afståelse er ikke begrænset af reglen i § 39, stk. 2, der alene
må anses for undtagelse til § 39, stk. 1. § 39, stk. 6, indeholder da heller
ikke en præciserende henvisning svarende til stk. 4’s krav om, at den
ene part
ikke må have bestemmende indflydelse. Allerede som følge af ordlyden i stk. 6
og sammenhængen med de øvrige stykker
i
§ 39 bør der gives skatteyderen medhold.
Hertil kommer yderligere, at dette resultatet må anses for mest
naturligt og bedst i overensstemmelse med almindelige skatteretlige
principper.
Dette medlem stemmer for at give klageren medhold.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse
med stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Udgifter til ombygning af lejede lokaler interessteforbundne parter fradrag for tab ved afståelse af lejemål Retsinformation · 8. november 2004
- Landsskatteretskendelse af 4. juni 2002 vedr. Indretning af lejede lokaler afskrivning - interessefællesskab Retsinformation · 11. september 2003
- Afskrivning på lejede lokaler i medfør af afskrivningslovens § 39, stk. 2 in fine, jf. samme lovs §§ 17 og 14, ikke er anset for at berettige til tabsfradrag… Landsskatteretten · 17. november 2008
- Fradrag for tab på indretning af lejede lokaler i forbindelse med afståelse af lejemål ikke er godkendt Landsskatteretten · 18. december 2009
- Dels ugyldighed, dels vedligeholdelse/forbedringsudgifter på lejede lokaler, samt fradrag for udgifter til EDB-udstyr Landsskatteretten · 6. november 2008
- Fradrag for udgifter til køb af varmepumpe – Fradrag for udgifter til køb af toilet – Ikke godkendt fradrag for udgifter til leasing af bil m.fl. Landsskatteretten · 19. september 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Genbeskatning af underskud ved overdragelse af udenlandsk datterselskabs virksomhed til dansk filial - bindende forhåndsbesked Retsinformation · 16. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Indskud på ophørspension anmodning om omgørelse erklæring for sent indsendt Retsinformation · 4. april 2007
- Udgifter til ombygning af lejede lokaler interessteforbundne parter fradrag for tab ved afståelse af lejemål Retsinformation · 8. november 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendomsavance i forbindelse med delsalg – ejertidsfradrag beregnet – bundfradrag ved senere salg af restejendom – omvalg Retsinformation · 6. januar 2010
- Landsskatteretskendelse af 24. juni 2003 vedr. Indretning af lejede lokaler udskiftelig gulvbelægning i bolighus - afskrivning Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Ugyldig afgørelse - fristgennembrud - beskatning af negativ driftsmiddelsaldo Retsinformation · 29. marts 2007