Udgifter til ombygning af lejede lokaler interessteforbundne parter fradrag for tab ved afståelse af lejemål
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Udgifter til ombygning af lejede lokaler
– interessteforbundne parter –fradrag for tab ved afståelse af
lejemål
Spørgsmål
Er Ligningsrådet
enig i, at A Statsautoriseret Revisionsaktieselskab i forbindelse med
fraflytning
af det omhandlede lejemål vil være berettiget til at foretage fradrag for tab
på udgifter afholdt til ombygning af lejede lokaler i medfør af
afskrivningslovens § 39, stk. 6, alternativt statsskattelovens § 6, litra a?
Svar
Nej, se
sagsfremstilling og begrundelse.
Forespørgerens opfattelse og beskrivelse af de
faktiske forhold
A Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab (herefter A) driver revisionsvirksomhed bl.a. fra
lejede
lokaler i den i sagen omhandlede ejendom.
Ejendommen ejes af
fonden B. B ejer 23,8 pct. af aktiekapitalen i A. Den resterende del af
aktiekapitalen
i A ejes af partnerne i A.
I 1991 og 1992
afholdt A udgifter på x kr. til ombygning og indretning af de lejede lokaler.
Ombygningen bestod
overordnet i en istandsættelse af samtlige lokaler med maling af hele
bygningen
indvendigt og pålægning af nye tæpper på alle gulve. Arbejdet omfattede
tillige
Læs alt
flytning af vægge, ændring af kontorer, etablering af nyt ventilationssystem,
ombygning af toiletter samt indretning af mødelokaler og tekøkkener, ligesom
5.
sal, der tidligere havde været indrettet til boligformål, blev ombygget og
inddraget til kontorer.
A fratrak ved
indkomstopgørelsen for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 udgifterne til nævnte
ombygning
og indretning i form af ordinære afskrivninger med 10 pct. pr. år af den
samlede ombygningsudgift.
Ved afgørelse af
21. september 1999 nægtede Y kommunes selskabsrevision A fradrag for de
skattemæssige
afskrivninger under henvisning til, at lejer og udlejer var
interesseforbundne
parter, hvorfor der ikke bestod en reel risiko for opsigelse af lejemålet.
Afgørelsen blev
indbragt for Landsskatteretten, der ved kendelse af 4. oktober 2002
stadfæstede
Y kommunes selskabsrevisions afgørelse.
A har indbragt
Landsskatterettens kendelse for Østre Landsret, hvor sagen verserer.
A påtænker at
opsige og fraflytte lejemålet, og ønsker i den forbindelse de skattemæssige
konsekvenser i relation til de afholdte udgifter til ombygning af lejede
lokaler afklaret.
Som nævnt har
skattemyndighederne indtaget det standpunkt, at A og B er interesseforbundne
parter
i en sådan grad, at A ikke kan afskrive på de afholdte udgifter til ombygning
af lejede lokaler.
Som det også er
fremgået, har A bestridt skattemyndighedernes standpunkt.
Ifølge A's repræsentant
skal det ved besvarelsen af det stillede spørgsmål imidlertid lægges til
grund,
at skattemyndighedernes standpunkt er korrekt, og at A således ikke har
adgang
til løbende skattemæssige afskrivninger på de afholdte udgifter til ombygning
af lejede lokaler.
Ved besvarelsen af
det stillede spørgsmål skal det endvidere lægges til grund, at værdien af
ombygningen
ved lejeaftalens ophør udgør 0 kr., og at A derfor ikke vederlægges herfor af
B, således at A ubestrideligt har haft et tab på de afholdte udgifter til
ombygning af lejemålet.
Repræsentanten har
anført, at der efter en langvarig fast praksis har været adgang til at
foretage
skattemæssige afskrivninger på ombygning af lejede lokaler i medfør af
statsskattelovens § 6 a.
Med vedtagelsen af
den nye afskrivningslov i 1998 (lov nr. 433 af 26. juni 1998), der havde
virkning
fra og med indkomståret 1999, blev denne praksis delvist lovfæstet i lovens §
39.
Begrundelsen i
tidligere praksis for, at en lejer som udgangspunkt kunne foretage
afskrivninger
på sådanne udgifter var, at udgiften repræsenterede et gode for lejeren, men
et
gode, som var udsat for forringelse år for år, og hvortil der følgelig
svarede
en ordinær afskrivning. Ved lejemålets ophør var lejers investering således
tabt.
Når der ikke gjaldt
en tilsvarende adgang i tilfælde af interessesammenfald mellem lejer og ejer,
skyldtes det, at man ikke fandt, at der var en reel risiko for opsigelse af
lejemålet, hvorfor den afholdte udgift til ombygning af de lejede lokaler
måtte
anses som sikret økonomisk.
Med Østre
Landsrets dom af 31. marts 1977 (A/S Hotel Botanique) blev praksis lempet en
smule, idet dommen - på trods af interessesammenfald - indrømmede lejeren
afskrivningsret på ombygningsudgifter begrundet i aktivernes forældelse efter
de satser, der gjaldt efter afskrivningsloven for tilsvarende bygninger.
Statsskattedirektoratet udsendte i den forbindelse et cirkulære (1977-16),
hvoraf fremgik, at der ved interessefællesskab kunne indrømmes lejere, der
ikke
risikerede opsigelse af lejemålet, afskrivningsret på ombygningsudgifter med
de
i loven fastsatte satser, når bygningen efter sin anvendelse var omfattet af
dagældende afskrivningslovs § 18. Herved havde den interesseforbundne lejer
opnået ikke at blive stillet ringere end ejeren i afskrivningsmæssig
forstand.
En lejer, der
fraflyttede et lejemål, og som ikke havde afskrevet udgifter til ombygning af
de lejede lokaler fuldt ud, kunne fratrække restbeløbet i fraflytningsåret,
naturligvis under forudsætning af, at lejeren ikke var blevet vederlagt for
ombygningsudgifterne i forbindelse med fraflytningen, således at lejeren ikke
havde lidt et tab. Siden 1993 var dette fremgået direkte af ligningslovens §
14
J.
Det fremgår ifølge
repræsentanten ikke af offentliggjort praksis, at der skulle gælde
indskrænkninger
i denne fradragsret ved fraflytning for en interesseforbundet lejer.
Med lov nr. 433 af
26. juni 1998 blev tidligere praksis som nævnt lovfæstet i afskrivningslovens
§
39.
Det fremgår ifølge
repræsentanten af bestemmelsen, at en lejer som udgangspunkt har adgang til
at
afskrive på udgifter til ombygning af lejede lokaler. Såfremt den ene part
har
en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, kan lejeren dog kun
foretage skattemæssige afskrivninger, hvis lokalerne efter deres anvendelse
er
omfattet af afskrivningslovens § 14, og i givet fald med de i lovens § 17
nævnte satser.
De nugældende
regler er ifølge repræsentanten på disse punkter en videreførelse af praksis
fra dengang, hvor hjemmelen til afskrivning på udgifter til ombygning af
lejede
lokaler fandtes i statsskattelovens § 6 a.
Det følger ifølge
repræsentanten videre af bestemmelsens stk. 6, at en lejer ved fraflytning af
de lejede lokaler skal beskattes af eventuelle genvundne afskrivninger,
ligesom
der er fradrag for et eventuelt tab på udgifterne.
Landsskatteretten
har dog i en kendelse af 14. februar 2003, offentliggjort i TfS 2003, 282,
lagt
til grund, at en uafskreven restsaldo ikke kan fratrækkes, såfremt lejeren
køber den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, medmindre bygningen
er
afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14. Til gengæld kan lejeren
tillægge restsaldoen anskaffelsessummen for ejendommen i forbindelse med
opgørelse af fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Ved besvarelsen af
det stillede spørgsmål kan det som nævnt lægges til grund, at A er omfattet
af
den kreds, der efter afskrivningslovens § 39, stk. 2, ikke har adgang til at
foretage løbende skattemæssige afskrivninger på ombygning af lejede lokaler.
Dette forhold er
imidlertid ifølge repræsentanten under ingen omstændigheder til hinder for,
at
A har fradrag i tilfælde af, at A ved en fraflytning ubestrideligt lider et
tab
på de udgifter, A har afholdt i forbindelse med ombygningen i 1991 og 1992.
Tidligere praksis
vedrørende interesseforbundne parters manglende adgang til at foretage
afskrivninger
og dermed den nugældende afskrivningslovs § 39, stk. 2, er begrundet i en
antagelse
om, at der ikke er en reel risiko for opsigelse af lejemålet, hvorfor den
afholdte udgift til ombygning af de lejede lokaler må anses som sikret
økonomisk.
Dette ræsonnement
har imidlertid ifølge repræsentanten alene gyldighed i relation til adgangen
til løbende at foretage skattemæssige afskrivninger. Det tager således ikke
sigte på en situation som den foreliggende, hvor lejeaftalen rent faktisk
bringes til ophør.
Når lejeaftalen
rent faktisk bringes til ophør, er lejerens udgift i sagens natur ikke sikret
-
tværtimod er udgiften tabt, uanset om lejeren er interesseforbundet med
udlejeren eller ej.
Lovgiver har
ifølge repræsentanten ikke i afskrivningslovens § 39, stk. 6, udtrykkeligt
undtaget situationer omfattet af stk. 2 (interesseforbundne parter), således
som dette er tilfældet i afskrivningslovens § 39, stk. 4, hvorefter der for
interesseforbundne parters vedkommende ikke kan foretages fradrag for et
eventuelt uafskrevet beløb i forbindelse med nedrivning af den bygning, hvori
lejemålet befinder sig. Såfremt lovgiver havde ønsket, at interesseforbundne
parter på samme måde skulle være afskåret fra at foretage fradrag for et
eventuelt uafskrevet beløb i forbindelse med fraflytning af lejemålet, måtte
dette ligeledes udtrykkeligt have været anført i stk. 6.
Det må ifølge
repræsentanten være klart, at der ikke kan findes hjemmel til at nægte A
fradrag
ved en fraflytning ud fra en antagelse om, at ordene "de
afskrivningsberettigede udgifter" må forudsætte, at der tidligere er
foretaget afskrivninger på den omhandlede bygning. Nægtelse af fradrag må
forudsætte en klar hjemmel, da der vil være tale om en indskrænkning af den
almindeligt gældende fradragsret for sådanne udgifter.
Såfremt
Ligningsrådet på trods heraf måtte finde, at der ikke er hjemmel til at
foretage et tabsfradrag efter afskrivningslovens § 39, stk. 6, gøres det
subsidiært gældende, at fradraget har hjemmel i statsskattelovens § 6, litra
a.
Det må ifølge
repræsentanten således antages, at der også efter indførelsen af den nye
afskrivningslov fortsat er hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a til at
foretage fradrag for ordinære afskrivninger, herunder tab på uafskrevne
restsaldi, som ikke er omfattet af bestemmelserne i afskrivningsloven.
Repræsentanten henviser til støtte herfor til Ligningsvejledningen for 2002,
afsnit E.C.5.1, hvoraf følgende fremgår:
"Endelig kan
der med hjemmel i SL § 6 a, foretages afskrivninger, der ikke er reguleret i
afskrivningsloven eller anden særlovgivning."
Det gøres
endvidere gældende, at en nægtelse af fradrag for tab på udgifter afholdt til
ombygning af de lejede lokaler vil indebære en urimelig forskelsbehandling i
den omhandlede situation, (a) dels i forhold til andre interesseforbundne
lejere, der lejer lokaler i en afskrivningsberettiget bygning, og (b) dels i
forhold til en ejer af en ikke afskrivningsberettiget bygning.
(a) Det følger
ifølge repræsentanten af afskrivningslovens § 39, stk. 2, sidste pkt., at en
lejer, der er interesseforbundet med udlejeren, kan foretage afskrivning på
udgifter til ombygning af lejede lokaler, såfremt lokalerne efter deres
anvendelse er afskrivningsberettigede og i så fald med de ordinære
afskrivningssatser.
I en sådan
situation må det ifølge repræsentanten uden videre gælde, at en lejer, der
fraflytter lejemålet, hvor der består en uafskreven restsaldo, og ombygningen
ikke udgør nogen værdi for ejeren, i medfør af afskrivningslovens § 39, stk.
6,
er berettiget til at foretage fradrag for tabet.
Det forekommer
ifølge repræsentanten ikke hensigtsmæssigt at behandle en sådan situation
anderledes
blot fordi der er tale om en afskrivningsberettiget bygning. Det understreges
i
den forbindelse, at det jo er udgifter til ombygning af lejede lokaler, der
afskrives, og ikke en bygning.
Nægtes således
afskrivningsret på det tab, A forventes at lide, vil dette indebære, at der
sker en uacceptabel forskelsbehandling af to i øvrigt sammenlignelige
tilfælde.
(b) Grunden til,
at der i den netop anførte situation kan foretages skattemæssige
afskrivninger
er ifølge repræsentanten, at den interesseforbundne lejer skal sidestilles
med
ejeren af bygningen. Dette følger nu direkte af afskrivningsloven, men gjaldt
også i tidligere praksis, jf. den ovenfor nævnte Østre Landsrets dom af 31.
marts 1977 (A/S Hotel Botanique).
Det er ifølge
repræsentanten berettiget at hævde, at den interesseforbundne lejer stilles
som
om han var ejer, når der er tale om, at bygningen er afskrivningsberettiget,
idet såvel lejer som ejer ved ombygning vil kunne foretage sædvanlige
bygningsafskrivninger efter afskrivningslovens § 17, ligesom begge vil kunne
fratrække et uafskrevet beløb (foretage tabsfradrag) ved fraflytning
henholdsvis
salg.
Repræsentanten
anfører, at noget tilsvarende gør sig gældende, når den interesseforbundne
lejer afholder udgifter til ombygning af det lejede, og efterfølgende
erhverver
den ejendom, hvor de lejede lokaler befinder sig, idet lejeren herefter kan
tillægge ombygningsudgiften til anskaffelsessummen for ejendommen, hvorefter
fortjeneste og tab reguleres efter ejendomsavancebeskatningsloven. Dette
følger
ifølge repræsentanten af Landsskatterettens kendelse af 14. februar 2003, der
er offentliggjort i TfS 2003, 282, jf. ovenfor.
Hvis A nægtes
fradragsret for tabet på ombygningsudgifterne i den konkrete situation,
bliver
A ifølge repræsentanten ikke stillet, som om A var ejer af ejendommen. Dette
skyldes ifølge repræsentanten naturligvis den omstændighed, at A ikke har
mulighed for at tillægge udgiften til ejendommens anskaffelsessum, hvad en
ejer
kan.
Det gøres
gældende, at A dermed vil blive væsentligt ringere stillet end en ejer i en
tilsvarende situation, hvad der ikke kan antages at have været hensigten med
reglerne. Det følger således ifølge repræsentanten af den ovenfor nævnte
Østre
Landsrets dom, at den interesseforbundne lejer skal stilles som om han var
ejer.
En nægtelse af
fradrag for tabet vil således ifølge repræsentanten også i denne situation
medføre
en urimelig forskelsbehandling.
Under sagens
behandling i Told- og Skattestyrelsen, har repræsentanten fremkommet med et
yderligere
eksempel, hvorved det gøres gældende, at nægtelse af fradrag for tabet også
vil
medføre en urimelig forskelsbehandling.
Repræsentanten
anfører, at udlejer og lejer ved en ombygning som den i nærværende sag
omhandlede
kan vælge at lade udlejer afholde udgifterne mod en dertil svarende
huslejeforhøjelse.
I så fald er tillige den som følge af ombygningen forøgede husleje en
fradragsberettiget driftsomkostning for lejeren.
Udlejeren har på
sin side har fradragsret for den del af udgifterne, der ikke har bragt
ejendommen
i en bedre stand, end den var på erhvervelsestidspunktet henholdsvis det
senere
tidspunkt, hvor ejendommen sidst måtte være blevet forbedret, da denne del af
udgifterne anses for en i medfør af statsskattelovens § 6, litra e,
fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift. Den resterende del af udgifterne
kan
udlejer tillægge ejendommens anskaffelsessum, således at beløbet vil fragå
ved
avanceopgørelsen ved et senere salg af ejendommen.
Ifølge
repræsentanten beror det i princippet på en tilfældighed, om udgiften til en
ombygning m.v. som den i nærværende sag omhandlede afholdes af udlejer eller
lejer, og eksemplet skulle ligesom de to førnævnte eksempler understrege, at
udgangspunktet for besvarelsen af det til Ligningsrådet stillede spørgsmål må
være, at A ikke kan nægtes fradrag, medmindre fradragsretten er afskåret ved
en
klar og utvetydig lovhjemmel.
Repræsentanten har
afslutningsvist, herunder telefonisk for styrelsen gjort gældende, at der
intet
sagligt grundlag er for at fratage en lejer fradragsretten under henvisning
til, at der på grund af et interessesammenfald med udlejer ikke er en reel
risiko for, at lejeren vil blive sagt op. Det er ifølge repræsentanten et
udtryk for en alvorlig misforståelse af lejelovgivningens bestemmelser, at
det
skulle give lejeren en særlig beskyttelse, hvis lejer og ejer er
interesseforbundene
parter, idet det i realiteten ikke er muligt at opsige en lejer.
Repræsentanten
sammenfatter sine synspunkter således:
A har fradragsret
for tab på de afholdte udgifter til ombygning af de lejede lokaler i
forbindelse med lejeaftalens ophør i medfør af afskrivningslovens § 39, stk.
6.
I medfør af
bestemmelsens stk. 2 afskæres A alene fra at foretage løbende afskrivninger,
mens der i stk. 6 er klar hjemmel til at foretage tabsfradrag ved
fraflytning.
Såfremt fradraget
efter Ligningsrådets opfattelse ikke kan antages at have fornøden hjemmel i
afskrivningslovens
§ 39, stk. 6, har fradraget utvivlsomt hjemmel i statsskattelovens § 6, litra
a.
Hvis A blev nægtet
fradrag for den omhandlede udgift ved en fraflytning, ville det indebære, at
A
blev nægtet fradrag for et ubestrideligt tab, der i øvrigt opfylder enhver
betingelse for at være fradragsberettiget, alene som følge af den i relation
til det omhandlede tab helt tilfældige omstændighed, at A er
interesseforbundet
med udlejer.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Det skal
indledningsvist bemærkes, at der ved besvarelsen ikke er taget stilling til,
hvorvidt værdien af ombygningen ved fraflytning er 0 kr., idet dette dog
lægges
til grund.
Det lægges
endvidere til grund, at A er omfattet af den kreds, der efter
afskrivningslovens
§ 39, stk. 2, ikke har adgang til at foretage løbende skattemæssige
afskrivninger på ombygning af lejede lokaler.
Fradrag med
hjemmel i afskrivningsloven § 39, stk. 6
§ 39 i
afskrivningsloven, jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998 om skattemæssige
afskrivninger
(senest offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002),
har
følgende ordlyd:
"Udgifter til
ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes
erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct.
årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige
afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med
lige store årlige beløb over lejeperioden.
Stk. 2. Ved
lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en bestemmende
indflydelse
på den anden parts handlemåde, eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke er
en
reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke
afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved
lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne
efter deres anvendelse omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i §
17
nævnte satser.
Stk. 3. Der kan
ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.
Stk. 4. I tilfælde
af nedrivning, inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet
fradrages
i nedrivningsåret. Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Hvis lejer
erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et
uafskrevet
restbeløb på udgifter til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i
købesummen for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og
afskrives sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6. Ved
afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og
forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene
side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede
udgifter
til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger."
Af bemærkningerne
til bestemmelsen (L 102-2 1997/98) fremgår bl.a. følgende:
"Udgifter til ombygning, forbedring og indretning
af lejede lokaler kan ikke afskrives ved lejemål, hvis der som følge af, at
den
ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke
er
en reel risiko for opsigelse, hvilket fremgår af det foreslåede stk. 2.
Bestemmelsen er særligt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der på grund af nær
økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse
af
lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær udlejer lokaler til et selskab, som
hovedaktionæren dominerer. Desuden tænkes bestemmelsen anvendt ved lejemål
mellem
nære familiemedlemmer eller lignende.
...
Efter hidtidig praksis har lejer i tilfælde af
fraflytning eller nedrivning inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kunnet
fratrække restbeløbet i nedrivnings- eller fraflytningsåret.
Denne praksis er for så vidt angår fraflytningssituationen
ikke videreført med lovforslaget som følge af den gældende bestemmelse i
ligningslovens § 14 J om tabsfradrag på ombygningsudgifter, der lovfæstes i
afskrivningsloven som § 39, stk. 6. Lejer får således fradraget i form af et
tabsfradrag efter reglerne i stk. 6. Den situation, hvor lejer fraflytter det
lejede uden at få en salgssum for lokaleindretning, sidestilles med salg,
hvor
salgssummen er 0 kr.
...
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at fortjeneste eller
tab på ombygningsudgifter m.v. ved afståelse af lejede lokaler medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til
ligningslovens § 14 J."
I bemærkningerne
(L 288 1992-93) til det oprindeligt fremsatte lovforslag vedrørende § 14 J i
ligningsloven,
fremgår:
"Der er efter reglerne i statsskattelovens § 6 a
adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på ombygningsudgifter i
lejede bygninger. Lejeren har ofte mulighed for at sælge og derved
kapitalisere
værdien af ombygningen. Efter de gældende regler modsvares retten til at
afskrive ikke af regler om beskatning af eventuelle genvunde afskrivninger og
en eventuel avance derudover opnået ved et sådant salg.
...
Lovforslaget medfører, at genvundne afskrivninger på
ombygninger af lejede lokaler og en avance derudover beskattes."
Af den oprindeligt
foreslåede § 14 J fremgik, at et eventuelt tab ved afståelsen af lejede
lokaler
ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst
eller ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Under behandlingen
af lovforslaget blev der fremsat ændringsforslag, således at ligningslovens §
14 J fik følgende ordlyd:
"§ 14
J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den ved
afståelse af lejede lokaler indvundne fortjeneste eller det herved
konstaterede
tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, særindretninger m.v. Fortjenesten
eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og
på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,
forbedring
m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Overdragelsessummen
omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. §
16 E, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse."
I bemærkningerne
til ændringsforslaget (betænkning til L 288 1992-93) fremgår følgende:
"Efter det fremsatte lovforslag skal den ved
afståelse af lejede lokaler indvundne fortjeneste på ombygnings- og
forbedringsudgifter, særindretninger m.v. medregnes til den skattepligtige
indkomst.
Som modstykke hertil tilsigter ændringsforslaget, at
der fortsat skal være adgang til fradrag for det i samme forbindelse
konstaterede tab".
For så vidt angår
den tidligere praksis før vedtagelsen af Ligningslovens § 14 J, fremgik
følgende
af Ligningsvejledningen (LV 1992, E.C.6):
"Udgifter til egentlige ombygninger og
særindretninger af lejede lokaler kan ikke fratrækkes som løbende
driftsudgifter, men kan afskrives.
...
Er lejemålet indgået på ubestemt tid, således at
lejeren kan opsiges med relativt kort varsel, kan der i overensstemmelse med
praksis normalt foretages afskrivning med 20 pct. årligt.
...
Hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem
ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. hvor en
hovedaktionær udlejer lokaler til det af ham dominerede selskab, eller hvor
der
er tale om et lejemål mellem nære familiemedlemmer, kan afskrivning ikke ske
efter de her omtalte særlige regler, jf. lsr. 1982.98 og Skat 1990.5.381 samt
modsætningsvis lsr. 1983.86.
...
Dersom fraflytning sker inden fuld afskrivning er
nået, kan den resterende del af udgiften fradrages i fraflytningsåret. Sker
der
en nedrivning af indretningen før udgiften er helt afskrevet, kan restbeløbet
fratrækkes i nedrivningsåret.
Opstår der ved afståelse af en virksomhed fortjeneste
ved, at der ydes en godtgørelse for afholdte ombygningsudgifter der
overstiger
det nedskrevne beløb, kan fortjenesten ikke beskattes, hverken som særlig
eller
almindelig indkomst, lsr. 1976.27."
Told- og
Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at afskrivningsloven § 39, stk. 2
særligt er tænkt anvendt i tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk
forbindelse mellem en ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse af
lejemålet. Kan en lejer selv vælge at flytte eller blive i lejemålet er der
ikke en reel risiko for opsigelse. Der er således ikke risiko for, at udlejer
påfører lejer en disposition, der medfører, at de investerede
ombygningsudgifter går tabt.
Repræsentanten
anfører, at dette ræsonnement alene har gyldighed i relation til adgangen til
løbende at foretage skattemæssige afskrivninger, men at det ikke tager sigte
på
en situation som den foreliggende, hvor lejeaftalen rent faktisk bringes til
ophør. Ifølge repræsentanten er lejerens udgift således ikke sikret.
Tværtimod
er udgiften tabt, uanset om lejeren er interesseforbundet med udlejeren eller
ej.
Der er ikke
offentliggjort afgørelser vedrørende den i nærværende sag omhandlede
fortolkning af afskrivningsloven § 39, stk. 6. Der ses heller ikke
offentliggjort afgørelser om spørgsmålet efter den tidligere praksis med
hjemmel i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Vestre Landsret
har dog i dom af 26. april 1994 (offentliggjort ved TfS 1994, 444) taget
stilling til en interesseforbundet lejers ret til afskrivning på
ombygningsudgifter i en situation, hvor lejer efterfølgende fraflyttede
lejemålet. Som sagen er refereret, må det antages, at de afholdte
ombygningsudgifter
herved gik tabt. Dommen vedrører den tidligere praksis efter statsskatteloven
§
6, stk. 1, litra a.
Sagen angik
lejerens ret til løbende afskrivninger og dommen tager således ikke direkte
stilling til, hvorvidt en interesseforbundet lejer kan foretage fradrag for
tab
på ombygningsudgifter ved fraflytningen som forespurgt i nærværende sag.
I dommen havde et
selskab, der drev edb-virksomhed, lejet lokaler i kælderetagen i
hovedaktionærens
ejendom. I forbindelse med indflytningen afholdt selskabet en række udgifter
til ombygning af lokalerne.
Det fremgår af sagsfremstillingen, at
lejemålet var midlertidigt og rent faktisk blev afsluttet i det følgende år
efter ombygningen, hvor det pågældende selskab flyttede til permanente
lokaler.
Selskabet anførte, at det på forhånd lå
klart, at lejemålet ville blive af kort varighed, og selvom udlejer var
hovedaktionær i selskabet, indebar hans tilkendegivelser over for selskabet,
at
der forelå et reelt risikobetonet lejemål, således at betingelserne for
afskrivning på ombygningsudgifterne var opfyldt.
Skatteministeriet
anførte herimod, at selskabets mulighed for som lejer at afskrive på
udgifterne
i medfør af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra, var knyttet til
lejeperiodens
længde, og ikke til selve den omstændighed, at den investerede kapital gik
tabt. Det var derfor afgørende, om selskabet havde haft en reel risiko for at
blive opsagt i løbet af kort tid, og denne betingelse var ikke opfyldt i det
foreliggende tilfælde, hvor det reelt var selskabet selv, der kunne vælge
mellem at flytte eller blive i lejemålet. Der var ingen risiko for, at
sagsøgeren som udlejer ville påtvinge selskabet en disposition, der medførte,
at de investerede ombygningsudgifter gik tabt.
På dette grundlag
tiltrådte landsretten Skatteministeriets påstand, og nægtede herved selskabet
ret til afskrivning på ombygningsudgifterne.
Det afgørende i
dommen synes således at have været den manglende opsigelsesrisiko mellem
interesseforbundne
parter og ikke at selskabet, som det må lægges til grund, kunne konstatere et
faktisk tab på den investerede kapital ved fraflytningen.
Repræsentanten
anfører herudover, at lovgiver ikke udtrykkeligt i afskrivningsloven § 39,
stk.
6 har undtaget situationer omfattet af stk. 2, således som dette er tilfældet
i
afskrivningsloven § 39, stk. 4, hvorefter der kan foretages fradrag for et
eventuelt uafskrevet beløb i forbindelse med nedrivning af den bygning, hvori
lejemålet befinder sig.
Når dette ikke
udtrykkeligt er anført i stk. 6, er det ifølge repræsentanten et udtryk for,
at
lovgiver ikke har ønsket, at interesseforbundne parter på samme måde skal
være
afskåret for at foretage fradrag for et eventuel uafskrevet beløb i
forbindelse
med fraflytning af lejemålet.
Hertil skal
styrelsen bemærke, at henvisningen i afskrivningsloven § 39, stk. 4 til § 39,
stk. 2 er medtaget af hensyn til tilfælde, hvor lokalerne efter deres
anvendelse er omfattet af lovens § 14, hvorefter lejeren har mulighed for at
afskrive med de i § 17 nævnte satser, jf. § 39, stk. 2, sidste punktum. Dette
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (L 102-2 1997/98), hvori der bl.a.
anføres:
"Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at lejeren i
tilfælde af nedrivning kan fratrække eventuelt ikke afskrevne restbeløb fuldt
ud i nedrivningsåret. Bestemmelsen gælder dog ikke, når lejeren har afskrevet
med de i § 17 nævnte satser, jf. henvisningen til bestemmelsen i stk.
2".
Repræsentantens
anbringende på dette punkt kan således ikke tages til indtægt for, at
interesseforbundne parter efter afskrivningsloven § 39, stk. 6 kan foretage
fradrag for et uafskrevet beløb i forbindelse med fraflytning af lejemålet.
Det er styrelsens
opfattelse, at reglen i afskrivningsloven § 39, stk. 2, vil savne mening,
hvis
en interesseforbundet lejer alene er afskåret fra de løbende afskrivninger
efter stk. 1, men til gengæld vil kunne få fuldt fradrag efter stk. 6 for de
afholdte ombygningsudgifter i en situation som den foreliggende. Det kan
efter
styrelsens opfattelse ikke antages at have været formålet i afskrivningsloven
§
39.
Endvidere fremgår
det af afskrivningsloven § 39, stk. 6, 2. pkt., at fortjenesten eller tabet
ved
afståelse af lejemålet ".....opgøres som forskellen mellem på den ene
side
afståelsessummen og på den anden side de
afskrivningsberettigede
udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger".
Når det således
klart fremgår af bestemmelsen, at udgifterne skal have været
afskrivningsberettigede, finder styrelsen ikke, at lejemål mellem
interesseforbundne parter er omfattet af bestemmelsens stk. 6, idet
udgifterne
i så fald aldrig har været afskrivningsberettigede.
Styrelsen finder
herefter, at afskrivningsloven § 39, stk. 6 forudsætter en forudgående
afskrivningsret efter bestemmelsens stk.
1.
;
Det forudsættes,
at A er omfattet af den kreds, der efter bestemmelsens stk. 2 er udelukket
fra
at afskrive på udgifter til ombygning af de lejede lokaler. Som følge af det
ovenfor anførte finder bestemmelsen i stk. 6 derfor ikke anvendelse.
Fradrag med
hjemmel i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Af de almindelige
bemærkninger til afskrivningsloven (L 102-2 1997/89) fremgår bl.a.:
"Desuden overflyttes en række regler for
afskrivninger, der findes andre steder i skattelovgivningen, til
afskrivningsloven, således at afskrivningsreglerne som udgangspunkt samles i
een lov.
...
Forslagets kapitel 5 om andre afskrivninger samler en
række bestemmelser, der hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler uden
for
afskrivningsloven.
Det drejer sig om følgende:
- ...
- Afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring
eller indretning af lejede lokaler, der efter gældende ret har hjemmel i
statsskattelovens § 6, litra a"
Af bemærkningerne
til afskrivningslovens kapitel 5 fremgår endvidere:
"I kapitel 5 om andre afskrivninger er samlet en
række bestemmelser, der hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler uden
for
afskrivningsloven... Bestemmelsen i § 39 vedrører afskrivning på udgifter til
ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der efter gældende
ret har hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a."
Videre hedder det
i bemærkningerne til afskrivningsloven § 39 blandt andet:
"..., og er til dels en lovfæstelse af den
praksis, der er opstået med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a.
Forslaget
indeholder bl.a. den materielle ændring i forhold til gældende ret, at
afskrivningen ikke er bunden."
Det er Told- og
Skattestyrelsens opfattelse, at fradrag for udgifter afholdt til ombygning,
forbedring
eller indretning af lejede lokaler hermed udtømmende er reguleret i
afskrivningsloven § 39.
Styrelsen kan i
den forbindelse henvise til
SKM2002.420.LSR
(TfS 2002,
811) vedrørende et lejemål mellem nærtstående og spørgsmålet om afskrivning
på
udgifter til indretning af lejede lokaler. Landsskatteretten synes i
afgørelsen
utvivlsomt at lægge til grund, at reglerne om afskrivning på udgifter til
indretning m.v. af lejede lokaler efter vedtagelsen af den nye
afskrivningslov
udtømmende er reguleret i lovens § 39.
På denne baggrund
skal spørgsmålet alene behandles efter afskrivningsloven § 39.
Idet det
forudsættes, at A er omfattet af personkredsen i afskrivningsloven § 39, stk.
2, finder afskrivningsloven § 39, stk. 6 som ovenfor begrundet ikke
anvendelse.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller derfor, at det stillede spørgsmål besvares med et
nej.
Ligningsrådet
tiltrådte indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. revisionsvirksomheds ombygning og indretning af kontorer i lejede lokaler. Retsinformation · 5. juli 2005
- Landsskatteretskendelse af 4. juni 2002 vedr. Indretning af lejede lokaler afskrivning - interessefællesskab Retsinformation · 11. september 2003
- Afskrivning på lejede lokaler i medfør af afskrivningslovens § 39, stk. 2 in fine, jf. samme lovs §§ 17 og 14, ikke er anset for at berettige til tabsfradrag… Landsskatteretten · 17. november 2008
- Fradrag for tab på indretning af lejede lokaler i forbindelse med afståelse af lejemål ikke er godkendt Landsskatteretten · 18. december 2009
- Dels ugyldighed, dels vedligeholdelse/forbedringsudgifter på lejede lokaler, samt fradrag for udgifter til EDB-udstyr Landsskatteretten · 6. november 2008
- Resultat af hestepension virksomhed – Resultat af hestepension virksomhed Landsskatteretten · 19. juli 2017
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. revisionsvirksomheds ombygning og indretning af kontorer i lejede lokaler. Retsinformation · 5. juli 2005
- C.C.2.4.4.9 Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for tab på indretning af lejede lokaler ved afståelse til uafhængige parter Retsinformation · 7. maj 2010
- 1992 LSF 288 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONTANTOMREGNING VEDRØRENDE DRIFTSMIDLER OG SKIBE SAMT BESKATNING AF AVANCER PÅ OMBYGNING M.V. AF LEJEDE LOKALER) Retsinformation · 2. juli 1993
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED OG RETTIGHEDER (GOODWILL) MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED OG RETTIGHEDER (GOODWILL ) M.V. Retsinformation · 5. februar 2008