Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Ugyldig afgørelse - fristgennembrud - beskatning af negativ driftsmiddelsaldo

KEN nr 9261 af 13/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Ugyldig afgørelse -

fristgennembrud - beskatning af negativ driftsmiddelsaldo

Sagen drejer sig om

beskatning af negativ driftsmiddelsaldo. Spørgsmål om

anvendelse af fristgennembrudsreglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,

nr.

2.

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2001 -

Skattepligtig indkomst

Regionen har anset selskabet

for skattepligtig

af negativ

driftsmiddelsaldo med 386.511 kr.

Landsskatteretten anser

afgørelsen for ugyldig.

Sagens oplysninger

Det klagende selskab, A ApS,

fusionerede den 1. januar 2002 med søsterselskaberne B ApS og C ApS. Fusionen

gennemførtes ved, at B ApS fortsatte, mens A ApS og C ApS blev indskudt heri.

Alle tre selskaber var ejet 100 % af D ApS, der igen var ejet 100 % af E.

Fusionen

blev vedtaget den 15. april 2002 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar

2002. Fusionen blev gennemført som en skattefri fusion i henhold til

fusionsskatteloven. Af fusionsredegørelsen fremgik, at de forretningsmæssige

aktiviteter i A ApS og C ApS ophørte samtidig med fusionen.

A

ApS’ forretningsmæssige aktivitet bestod i udførelse af miljøtekniske

undersøgelser, særligt miljøboringer og grundvandssænkninger.

Læs alt

B

ApS’ forretningsmæssige aktivitet består i indretning og handel med

inventar og

tilbehør til biler, samt køb og salg af fast ejendom.

A

ApS havde ultimo 2001 en negativ driftsmiddelsaldo på 538.435 kr.

Ved

brev af 24. januar 2003 anmodede A ApS om genoptagelse af skatteansættelsen

for

indkomståret 2001. Baggrunden herfor var et ønske om delvis indtægtsførelse

af

den negative driftsmiddelsaldo (indtægtsførelse af i alt 151.924 kr.),

således

at selskabets indkomst for 2001 ville blive 0 kr., og den negative saldo for

driftsmidler herefter ville udgøre 386.511 kr. Ved afgørelse af 7. april 2003

imødekom ToldSkat selskabets anmodning.

Ved

afgørelse af 16. juni 2004 vedrørende indkomståret 2002 anså ToldSkat B ApS

(det modtagende selskab ved fusionen) for skattepligtig af den negative saldo

på 386.511 kr. Den fra A ApS videreførte negative saldo kunne således ikke

modregnes i den fra B ApS videreførte positive saldo. Begrundelsen herfor

var,

at der var tale om 2 forskellige typer af virksomheder med vidt forskellige

aktiviteter, hvorfor de skattemæssige afskrivninger skulle opdeles på hver

virksomhed for sig. Da den negative saldo opstod i indkomståret 2001 og ikke

blev udlignet med anskaffelser det efterfølgende år, skulle der ske

beskatning

af saldoen i indkomståret 2002.

Efterfølgende

påklagede B ApS ToldSkats afgørelse til Landsskatteretten.

Landsskatteretten

traf ved kendelse af 7. juli 2005 afgørelse om, at B ApS ikke kunne anses for

skattepligtig af den negative driftsmiddelsaldo på 386.511 kr. i indkomståret

2002. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår blandt andet:

”Den

negative driftsmiddelsaldo, som opstod i A ApS, kan ikke modregnes i den

positive saldo hos B ApS, da den forretningsmæssige aktivitet med indretning

og

handel med bil-inventar og den forretningsmæssige aktivitet med miljøtekniske

undersøgelser klart ikke kan anses for at udgøre én virksomhed

( )

Den

1. oktober 2001 afhændende A ApS sine miljø-driftsmidler til en tredjemand,

med

hvem der også blev indgået en 1-årig konkurrenceklausul. A ApS drev herefter

ikke længere virksomhed med miljøtekniske undersøgelser eller lignende, og

virksomheden må derfor anses for ophørt ved afhændelsen den 1. oktober 2001.

Det forhold, at enkelte af virksomhedens driftsmidler ikke blev afhændet i

indkomståret 2001, medfører ikke, at virksomheden ikke kan anses for ophørt.

Der henvises til Højesterets domme af 20. august 2002 og 16. januar 2004,

offentliggjort som SKM2002.484.HD og SKM2004.66.HD.

Da

driftsmiddelsaldoen var negativ ved udløbet af indkomståret 2001

(ophørsåret),

skulle denne have været medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

for A ApS for indkomståret 2001, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1 og

5.”

Regionens afgørelse

Selskabet er anset for

skattepligtig af negativ driftsmiddelsaldo med 386.511 kr. for indkomståret

2001.

Landsskatteretten har anset A

ApS for ophørt med afhændelsen af driftsmidlerne den 1. oktober 2001. Ifølge

Landsskatterettens kendelse af 7. juli 2005 skulle den negative

driftsmiddelsaldo således have været medregnet ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for A ApS dette år (ophørsåret).

En sådan ændring kan ikke

længere gennemføres som en ordinær ansættelse efter skattestyrelseslovens §

34,

stk. 1, da varsling herom skulle have været udsendt senest den 1. maj 2005.

Efter

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 kan en ekstraordinær

skatteansættelse

imidlertid foretages, når ”ansættelsen er en direkte følge af en

skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår”.

I

Processuelle Regler 2005-1, afsnit G.1.1.2. præciseres det, at bestemmelsen

alene finder anvendelse, hvis konsekvensændringen, dvs. den sekundære

ansættelse, er en direkte følge af den primære ansættelse. Bestemmelsen

finder

herefter anvendelse, hvis den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et

selskab, der er sambeskattet med den skattepligtige, begærer nedsættelse af

ansættelsen med den følge, at skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger

uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal forhøjes.

Det

er regionens opfattelse, at beskatningen af den negative driftsmiddelsaldo i

indkomståret 2001 er en direkte følge af Landsskatterettens kendelse af 7.

juli

2005, hvorved ansættelsen for 2002 blev nedsat. Der er herefter hjemmel i

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1

og 5, til at gennemføre skatteansættelsen for 2001 for A ApS.

Regionen

har den 18. november 2005 indsendt en udtalelse i sagen til

Landsskatteretten.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabet har overfor

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den påklagede forhøjelse er

forældet.

Den ordinære ansættelsesfrist i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1 er

udløbet,

og fristgennembrudsreglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 ses

ikke

at finde anvendelse.

Regionen kan ikke i en

situation som den foreliggende ændre i et forældet indkomstår under

henvisning

til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, idet betingelserne heri ikke

er

opfyldt.

Der er i den foreliggende sag

ikke tale om en konsekvensændring, men der er derimod tale om en enkelt,

konkret skatteansættelse, som regionen allerede i 2001 havde kendskab til,

jf.

herved Landsskatterettens kendelse af 7. juli 2005.

Regionen burde således

allerede ved gennemgangen af selskabet selvangivelse for indkomståret 2001

have

krævet den negative driftsmiddelsaldo beskattet. At regionen først vælger at

beskatte driftsmiddelsaldoen i 2002, og at denne disposition senere omstødes

af

Landsskatteretten, skal ikke komme selskabet til skade.

Selskabet har henvist til

Processuelle Regler på ToldSkats område, 2005-2, afsnit G.1.1.2., hvoraf

bl.a.

fremgår:

”Det vil heller ikke være en

direkte følge, hvis skattemyndighederne fx ved ligningen af indkomståret 2001

forhøjer skatteansættelsen med et beløb, som ved en senere

landsskatteretskendelse viser sig korrekt at skulle henføres til indkomståret

1997, da en sådan forhøjelse ikke kan anses for at være en direkte følge af

den

ændrede ansættelse for indkomståret 2001.”

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Adgangen

til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser fremgår af

skattestyrelseslovens § 35 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004).

Ordlyden

af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 er følgende:

”§35.

Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter

anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse

i

følgende tilfælde:

( )

Ansættelsen er en direkte

følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet

indkomstår. ( )”

Den

omhandlede forhøjelse er ikke omfattet af fristgennembrudsreglen i

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, idet betingelserne efter denne

bestemmelse ikke er opfyldt. Landsskatteretten skal herved særligt bemærke:

at

der alene er hjemmel til følgeændringer for samme

skattepligtige. Landsskatterettens kendelse af 7. juli 2005 vedrørte

skattesubjektet B ApS, og der foreligger således ikke en

”skatteansættelse

vedrørende den

skattepligtige

for et andet indkomstår”, samt

at

den omhandlede forhøjelse ikke kan anses for at være en

direkte følge af den ændrede ansættelse for indkomståret 2002, jf. herved

forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003, hvoraf følgende fremgår:

”Det

vil heller ikke være en direkte følge, hvis skattemyndighederne f.eks. ved

ligningen af indkomståret 2001 forhøjer skatteansættelsen med et beløb, som

ved

en senere landsskatteretskendelse viser sig korrekt at skulle henføres til

indkomståret 1997. I dette tilfælde kan bestemmelsen ikke anvendes til i

stedet

at foretage forhøjelsen for 1997, idet dette år er forældet, medmindre andre

fristgennembrudsgrunde kan gøres gældende.”

Landsskatteretten

finder efter det oplyste ikke, at andre fristgennembrudsgrunde kan gøres

gældende.

Da den foretagne forhøjelse af selskabets skatteansættelse således er sket

uden

hjemmel hertil, er afgørelsen ugyldig på grund af forældelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter