Genbeskatning af underskur overdragelse af et koncernforbundet selskab udleje hel eller delvis overdragelse af virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ligningsloven § 33 e 52 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 1 1.520 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 31 504 afgørelser
- Ligningsloven § 33 d 33 afgørelser
- Afskrivningsloven § 40 213 afgørelser
- Kursgevinstloven § 4 299 afgørelser
- Ligningsloven § 16 e 412 afgørelser
- Lov om særlig indkomstskat § 15 ophævet 8 afgørelser
- Ophavsretsloven § 53 14 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Ligningsloven § 33 302 afgørelser
Teksten
Genbeskatning af underskur –
overdragelse af et koncernforbundet selskab– udleje – hel eller
delvis overdragelse af virksomhed
Et amerikansk
selskab A erhvervede ultimo januar 2004 - via et indirekte ejet dansk
selskab,
F ApS - mere end 90% af aktierne i B A/S. A har pr. 3. marts 2004 erhvervet
indirekte ejerskab til i alt 99,4% af stemmerne og 98,7% af kapitalen i B A/S
og vil i løbet af 2004 opnå 100% indirekte ejerskab til B A/S, idet de
resterende aktier vil blive tvangsindløst. B A/S ejer 100% af aktierne i en
række selskaber, herunder 100% af aktierne i det amerikanske selskab, C, der
er
sambeskattet med B A/S. Til og med den 30. april 2004 ejede B A/S endvidere
100% af anpartskapitalen i D ApS, der til og med denne dato også var
sambeskattet med B A/S. B A/S solgte den 1. maj 2004 D ApS til E ApS, der er
et
100% ejet datterselskab af F ApS.
Hovedparten af
koncernens udviklingsaktiviteter og produktion varetages af D ApS, mens den
resterende
del varetages af C.
Produktlinien
omfatter apparater, der baserer sig på en teknologi, der har været kendt i
årtier. D ApS´s produktstrategi forudsætter at de kommende apparater
baseres på en ny teknologi.
Hovedparten af
selskabets produkter sælges via B A/S´s salgsselskaber og distributører til
USA, Japan og Europa.
B A/S stiftede i
august 1998 det amerikanske selskab G, der ved købsaftale af 20. august 1998
Læs alt
erhvervede
aktiviteter og aktiver fra et uafhængigt amerikansk selskab, H. Ved købet
overtog G blandt andet immaterielle rettigheder til et produkt samt den
produktudviklingsafdeling, der havde udviklet produktet. Efter købet skiftede
G
navn til C. C har siden selskabets stiftelse været sambeskattet med B A/S og
har været underskudsgivende. Selskabets genbeskatningssaldo udgjorde pr. 30.
april 2003 ca. 451 mio. kr.
C' virksomhed
består i udvikling, produktion og support til global markedsføring af
tilsvarende karakter som i D ApS. Virksomheden, der drives fra lejede lokaler
i
USA, beskæftiger ca. 80 mennesker.
C´s hovedprodukts
funktion er baseret på den nye teknologi, der fremtidigt ønskes anvendt i D.
Produktet supplerer koncernens kerneprodukter. C producerer og markedsfører
herudover tilbehør og reservedele til hovedproduktet. C´s produkter sælges,
ligesom D ApS´ produkter, via B A/S´s salgsselskaber og distributører til
Europa, USA og Japan.
Udviklingsafdelingen
i C er beskæftiget med udvikling af efterfølgeren til de nuværende apparater.
Denne udviklingsaktivitet består dels i apparatudvikling, inkl. tilbehør,
dels
i videreudvikling af grundlæggende teknologi. Afdelingen udfører endvidere
udviklingsopgaver vedrørende teknologi på vegne af D ApS og for dette
selskabs
regning og risiko.
C er ejer af
immaterielle rettigheder (patenter og knowhow). Selskabets øvrige aktiver
består fortrinsvis i varelagre (råvarer, halvfabrikata og færdigvarer),
driftsmidler, der benyttes til udvikling henholdsvis produktion, samt
indretning af lejede lokaler.
A overvejer på
sigt at samle al udvikling og produktion inden for koncernen i Danmark, da
man
vurderer, at en sammenlægning vil indebære visse synergieffekter, en
styrkelse
af virksomheden i Danmark med flere arbejdspladser, mere aktivitet og
udvikling, der vil medføre en forbedring af den samlede indtjening i
koncernen.
A er primært
interesseret i at foretage en sammenlægning via et salg af virksomhed fra C
til
D ApS, enten via successive salg af C's virksomhed til D ApS, efterfulgt af
en
likvidation af C, eller via et salg af hele C's virksomhed på én gang til D
ApS, ligeledes efterfulgt af en likvidation af C (model 1). Alternativt til
et
salg overvejer A en model, hvorefter C's virksomhed udlejes helt eller
delvist
til D ApS (model 2).
Overvejelserne om
en hel eller delvis sammenlægning af C's aktivitet med D ApS´s virksomhed er
for nuværende på et indledende stadie, idet en eventuel beslutning herom
blandt
andet beror på nærmere analyser af omfanget af de synergieffekter, som
koncernen kan opnå ved helt eller delvist at integrere C's virksomhed med D
ApS's virksomhed i Danmark.
Koncernen har på
nuværende tidspunkt foretaget et indledende analysearbejde, der tyder på, at
det
vil være en fordel at bevare den del af udviklingsaktiviteten i C, der
vedrører
udviklingen af ny teknologi i C. De foreløbige analyser viser også, at det
formentlig vil være mest hensigtsmæssigt at gennemføre en eventuel
sammenlægning af C's aktiviteter med D ApS's aktiviteter gradvist for at
sikre,
at færdigudviklingen og lanceringen af et nyt produkt ikke forsinkes, samt
for
at undgå produktionsafbrydelser.
Forinden
iværksættelse af detaljerede analyser af synergieffekterne ved en hel eller
delvis sammenlægning af C's aktivitet med D ApS´s virksomhed ønsker B A/S at
opnå vished om, hvorvidt en eventuel sammenlægning efter model 1 eller model
2
vil udløse beskatning af genbeskatningssaldoen vedrørende C. Det er oplyst,
at
en beskatning i Danmark af ca. kr. 451 mio. vil være prohibitiv for en
gennemførelse af en tilførsel af yderligere aktivitet til Danmark, allerede
fordi genbeskatningsbeløbet på ingen måde er udtryk for, at noget
koncernselskab har genvundet det nævnte underskud eller på anden måde
realiseret
nogen gevinst.
Beskrivelse af
modellerne
Model 1 - Salg af
C's virksomhed til D ApS
Efter denne model
sælger C enten successivt eller på én gang hele selskabets virksomhed til D
ApS. En eventuel overdragelse vil ske til handelsværdi. C vil forblive under
dansk sambeskatning indtil det tidspunkt, hvor selskabet opløses ved
likvidation.
Model 2 -
Udlejning af en del af eller hele C's virksomhed til D ApS
Generel
beskrivelse
En eventuel
udlejning af en del af eller hele C's virksomhed til D ApS påtænkes
gennemført
via indgåelse af en aftale mellem parterne, hvorefter C stiller sine patenter
og selskabets knowhow vedrørende teknologien til rådighed for D ApS, der som
vederlag herfor betaler en markedsmæssigt fastsat leje (royalty) for
brugsrettighederne til disse aktiver. Licensaftalen vil blive indgået for en
tidsbegrænset periode på for eksempel fem eller ti år, men vil selvsagt kunne
forlænges, såfremt parterne er enige herom. Aftalen vil ikke indeholde vilkår
om, at D ApS har hverken ret eller pligt til at erhverve ejendomsretten til
de
af aftalen omfattede immaterielle aktiver til en forud fastsat købspris i
aftalens løbetid eller ved dennes udløb. Ejendomsretten til de pågældende
immaterielle aktiver vil således fortsat tilhøre C, der med de
indskrænkninger,
som licensaftalen fastsætter, fortsat vil have en ejers fulde rådighed over
aktiverne, herunder retten til at afhænde aktiverne til tredjemand.
Betalingen
af eventuelle løbende afgifter for opretholdelse af patenterne vil tillige
med
eventuelle udgifter i forbindelse med en eventuel patentkrænkelsessag påhvile
C. Forespørgers repræsentant oplyser, at det således kan lægges til grund, at
der i det hele vil blive tale om en aftale, der vil kunne kvalificeres som en
licensaftale i civilretlig forstand.
Driftsmidler, som
C anvender i forbindelse med a) udvikling, b) produktion eller c) udvikling
og
produktion, vil eventuelt blive udlejet til D ApS på samme vilkår som
vilkårene
ifølge licensaftalen. Alternativt vil D ApS købe de fornødne driftsmidler fra
en
uafhængig tredjemand. Driftsmidler, der ikke udlejes til D ApS, vil tillige
med
inventar og indretning af lejede lokaler blive forsøgt solgt til tredjemand
eller skrottet. C's varelagre (råvarer, halvfabrikata og færdigvarer) vil
ikke
blive overdraget til D ApS. Eventuelle råvarer og halvfabrikata vil blive
søgt
solgt til tredjemand eller skrottet, mens færdigvarer vil blive afsat via B
A/S´s salgsselskaber og distributører. Omfanget af en eventuel licensaftale
og
de afledte organisatoriske ændringer er nærmere beskrevet i det følgende.
C udlejer
hele
sin virksomhed til D ApS - (Scenario 1)
Licensaftalen
mellem C og D ApS vil i denne situation omfatte brugsretten til samtlige C's
immaterielle rettigheder. D ApS vil ved aftalen blive tillagt en eksklusiv
ret
til at udnytte C's immaterielle rettigheder i udviklings-, produktions- og
salgsøjemed. D ApS vil i aftalens løbetid udøve brugsretten og varetage den
udviklings-, produktions- og markedsføringsaktivitet, som C varetager i dag.
C's nuværende udviklings- og produktionsafdeling mv. vil blive nedlagt, og
alle
selskabets ansatte vil blive afskediget.
D ApS vil tilbyde
nøglepersoner i C ansættelse i Danmark. Man forventer imidlertid ikke, at
disse
personer vil flytte fra USA til Danmark. D ApS vil derfor sandsynligvis ikke
ansætte nogen af C's medarbejdere. Såfremt det er nødvendigt for D ApS's
udøvelse af brugsrettighederne til C's immaterielle rettigheder, at ansatte i
D
ApS opnår kendskab (praktiske færdigheder) til den knowhow vedrørende
teknologien, som ansatte i C besidder, vil dette kendskab blive tilvejebragt
ved
at låne (leje) nogle af
C' medarbejdere i en periode og/eller
at ansætte andre personer
i Danmark, der besidder den nødvendige knowhow, og/ eller
at udstationere nogle af
D ApS's medarbejdere til C i en periode.
Brugsrettighederne
til C's immaterielle rettigheder m.v. vil i givet fald først overgå fuldt ud
til D ApS på det tidspunkt, hvor ansatte i D ApS besidder det fornødne
kendskab
(de praktiske færdigheder) til C's produktionsprocesser og
udviklingsaktiviteter.
C udlejer en
del
af sin virksomhed til D ApS - (Scenario 2)
Koncernen
overvejer på grundlag af resultaterne af de indledende analyser, om en
eventuel
udlejning af C's virksomhed til D ApS også skal omfatte den del af
udviklingsaktiviteten i C, der vedrører udvikling af ny teknologi, eller
alene
C's øvrige aktiviteter (produktudvikling, produktion og markedsføring).
Beskrivelsen nedenfor er baseret på en model, hvor teknologiudviklingen
bevares
i C, mens den resterende del af C' virksomhed udlejes til D ApS gradvist.
En eventuel
gennemførelse af denne model vil ske i henhold til en licensaftale mellem D
ApS
og C, hvorefter C stiller sine immaterielle rettigheder (patenter og knowhow)
til rådighed for D ApS på lejebasis på de ovenfor nævnte vilkår.
En eventuel delvis
sammenlægning vil ske i to faser for at sikre, at færdigudviklingen af et nyt
produkt ikke forsinkes. De to faser er:
Etablering og opstart af
produktion i D ApS (fase 1)
Nedlukning af
aktiviteterne i C, med undtagelse af den del af udviklingsafdelingen, der
beskæftiger sig med udvikling af ny teknologi (fase 2).
Første fase
vedrører etablering af en produktion i D ApS af det grundlæggende produkt,
som
ifølge B A/S´s produktstrategi forudsættes anvendt i D ApS's kommende
produkter.
Dette produkt produceres i dag af C.
D ApS's
produktudviklingsafdeling vil fortsætte med at benytte det grundlæggende
produkt udviklet og produceret af C, indtil det er eftervist, at det
grundlæggende produkt produceret af D ApS kan erstatte det grundlæggende
produkt produceret af C. Samarbejdet mellem C og D ApS, hvorefter C på vegne
af
D ApS og for dette selskabs regning og risiko udfører visse
udviklingsopgaver,
der relaterer sig til den igangværende produktudvikling i D ApS, vil
ligeledes
fortsætte indtil det tidspunkt, hvor D ApS er i stand til at producere de
pågældende grundlæggende produkter.
Det forventes, at
det vil tage op til et år at starte produktionen af det grundlæggende produkt
op i D ApS.
D ApS vil i denne
fase blive tillagt en ikke eksklusiv brugsret til C' patenter og knowhow. D
ApS's vederlag til C vil blive fastsat på markedsvilkår, herunder under
hensyntagen til at der i denne fase og indtil det tidspunkt, hvor D ApS
lancerer et produkt på markedet, hvori det pågældende grundlæggende produkt
indgår, vil være tale om produktion i udviklingsøjemed. Vederlaget vil blive
reguleret
og fastsat til en egentlig betaling af royalty, når D ApS lancerer et produkt
på markedet, der er produceret under anvendelse af C' patenter og knowhow.
Nedlukningen af
aktiviteterne i C, med undtagelse af den del af udviklingsafdelingen, der
varetager
udviklingen af ny teknologi (fase 2), vil i givet fald først finde sted, når
C
er færdig med udviklingen af det nye produkt, og produktet er lanceret på
markedet.
Det betyder, at C vil fortsætte med at producere og markedsføre det nuværende
produkt, indtil produktet tages ud af produktion som følge af lanceringen af
det nye produkt. C vil endvidere forestå produktionen og markedsføringen af
det
nye produkt samt produktionen af tilbehør og reservedele til det nuværende
produkt i en overgangsperiode.
D ApS vil herefter
videreføre produktionen og markedsføringen af det nye produkt, det
grundlæggende
produkt, som det nye produkt anvender, samt tilbehør og reservedele til både
det gamle og det nye produkt på grundlag af en brugsret til den del af C'
patenter og knowhow, der relaterer sig til produktionen af disse to
produkter.
D ApS vil endvidere forestå udvikling af efterfølgeren til det nye
produkt
mv. på grundlag af en brugsret til den del af C' knowhow, der relaterer sig
til
denne udviklingsaktivitet. D ApS og C vil i forbindelse med gennemførelsen af
fase 2 indgå en aftale om udvikling af grundlæggende produkter på vegne af D
ApS og for dette selskabs regning og risiko (kontraktudvikling).
Scenariet vil
således føre til en nedlukning af en del af C' udviklingsafdeling
(produktudviklingsafdelingen) samt nedlukning af C' produktionsafdeling og
markedsføringsfunktion, der vil blive videreført af D ApS i licensaftalens
løbetid.
C' medarbejdere
vil, med undtagelse af de ansatte, der er beskæftiget med udvikling af
grundlæggende
produkter, blive afskediget i forbindelse med gennemførelsen af fase 2. D ApS
vil tilbyde nøglepersoner i C ansættelse i Danmark. Man forventer imidlertid
ikke, at disse personer vil flytte fra USA til Danmark. D ApS vil derfor
sandsynligvis ikke ansætte nogen af C' tidligere medarbejdere. Såfremt det er
nødvendigt for D ApS's udøvelse af brugsrettighederne til C' immaterielle
rettigheder,
at ansatte i D ApS opnår kendskab (praktiske færdigheder) til den knowhow
vedrørende den nye teknologi, som ansatte i C besidder, vil dette kendskab
blive tilvejebragt ved
at låne (leje) nogle af
C' medarbejdere i en periode og/eller
at ansætte andre personer
i Danmark, der besidder den nødvendige knowhow, og/ eller
at udstationere nogle af
D ApS's medarbejdere til C i en periode.
Forespørgers
repræsentants vurdering
Ad spørgsmål 1
Ligningslovens §
33 E, stk. 2, er formuleret således (Bestemmelsens nuværende affattelse blev
vedtaget
ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (lovforslag nr. L 118 1995/1996):
"Stk. 1, 1.
pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab
afhænder
aktier eller anparter i selskaber, hvor det direkte eller indirekte ejer
mindst
25% af aktie- eller anpartskapitalen, eller helt eller delvis afhænder
virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et
datterselskab
omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet
for
det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende
selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende
selskab".
Undtagelsesbestemmelsen
var i det oprindeligt fremsatte lovforslag formuleret således, jf. § 2, nr.
9,
2. pkt., i lovforslag nr. L 118 1995/1996:
"Dette gælder
dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af
sambeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel
genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab".
Formuleringen i 2.
pkt., 2. led: ". og underskuddet for det overdragende selskab efter
udenlandske
regler overføres til det erhvervende selskab" blev indsat under
udvalgsbehandlingen, jf. § 2, nr. 15, i Betænkning af 8. maj 1996 til
lovforslag nr. L 118 1995/1996.
Det følger af
ordlyden af bestemmelsens 1. pkt., at der blandt andet skal ske beskatning af
et udenlandsk sambeskattet selskabs genbeskatningssaldo, såfremt selskabet
afhænder sin virksomhed - helt eller delvist - til et koncernforbundet
selskab,
uanset om det erhvervende selskab er et dansk eller udenlandsk selskab. Efter
undtagelsesbestemmelsen, jf. 2. og 3. pkt., der efter sit indhold kun angår
den
situation, hvor overdragelsen sker til et udenlandsk sambeskattet selskab,
udløser selve overdragelsen ikke beskatning af det overdragende selskabs
genbeskatningssaldo, såfremt det erhvervende selskab succederer i det
overdragende selskabs (fremførselsberettigede) underskud efter udenlandske
regler. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende - udenlandske
-
selskab i takt med indtjeningen af den tilkøbte aktivitet, jf. 3. pkt.
Det følger således
af ordlyden af ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt.,
at
B A/S skal beskattes af et beløb svarende til C' genbeskatningssaldo, såfremt
C
sælger sin virksomhed - helt eller delvist - til et dansk koncernforbundet
selskab, D ApS.
Lovteksten giver i
sig selv således ikke grundlag for at anlægge en indskrænket fortolkning af
formuleringen
". til et koncernforbundet selskab .", henset til at der ifølge
definitionen af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2,
ikke skelnes mellem udenlandske og danske selskaber.
Det er imidlertid
vores opfattelse, at formuleringen ". til et koncernforbundet
selskab." ud fra en formålsfortolkning, jf. forarbejderne til
bestemmelsen, kan -
og bør - fortolkes indskrænkende til ikke at omfatte et dansk
koncernforbundet
selskab.
Om formålet med
genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 E fremgår følgende af de
almindelige
bemærkninger til lovforslaget, jf. lovforslag nr. L 118 af 6. december 1995:
"Der foreslås
også en mere konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra udenlandske
kilder,
såfremt [forespørgers repræsentants fremhævelse] skatteyderen ved anmodning
om
ophør af sambeskatning eller ved koncerninterne salg skubber den udenlandske
aktivitet ud af dansk beskatning [forespørgers repræsentants fremhævelse],
når
investeringen begynder at give overskud".
..
"Der foreslås
gennemført en omformulering og opstramning af bestemmelserne om genbeskatning
af underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber og faste
driftssteder. Det overordnede formål med ændringen af genbeskatningsreglerne
for sambeskattede datterselskaber er at sikre, at sambeskatningsreglerne
først
og fremmest kommer til at virke som en skattekredit, når udenlandske
selskaber
giver underskud. Når de underskudsgivende selskaber senere begynder at give
overskud, skal genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af
sambeskatningen medregnes i den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal
sikre, at denne genbeskatning ikke kan undgås eller udskydes ved at tage det
nu
overskudsgivende selskab ud af sambeskatningen eller ved at sælge selskabet
til
koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen".
Det kan
umiddelbart fastslås, at en overdragelse af C' virksomhed til D ApS ikke vil
indebære, at koncernen opnår nogen skattemæssige fordele, eller stride mod
det
overordnede formål med reglerne, der skal sikre, at sambeskatningsreglerne
først og fremmest kommer til at virke som en skattekredit, eftersom
fremtidige
overskud af den virksomhed, som p.t. drives af C, fortsat - efter en eventuel
overdragelse af virksomheden til D ApS - vil være skattepligtige i Danmark.
Det
forhold, at C' virksomhed overdrages til et fuldt skattepligtigt dansk
selskab,
D ApS, kan endvidere resultere i et større dansk skatteprovenu, end tilfældet
ville være, såfremt virksomheden opretholdes i C, og selskabet udtages af
dansk
sambeskatning, når der er sket fuld genbeskatning af de tidligere fratrukne
underskud.
Det kan endvidere
umiddelbart fastslås, at en overdragelse af C' virksomhed til D ApS ikke vil
indebære,
at genbeskatning undgås, idet genbeskatningen i stedet - reelt - vil finde
sted, i takt med at D ApS genererer indtjening på grundlag af den fra C
tilkøbte aktivitet. Det forhold, at genbeskatningen udskydes, er imidlertid
ikke til hinder for en indskrænkende fortolkning af formuleringen ". til
et koncernforbundet selskab .", henset til at der også - hvor
undtagelsesbestemmelsen i bestemmelsens 2. pkt., jf. 3. pkt., finder
anvendelse
- sker en tilsvarende udskydelse af genbeskatningen.
Vi er endvidere af
den opfattelse, at det i sig selv ikke kan være afgørende for
fortolkningsresultatet,
om det fremtidige forventede overskud af den virksomhed, som C driver - og
som
eventuelt vil blive overdraget til D ApS - medregnes i den danske
indkomstopgørelse "som følge af sambeskatningen" eller medregnes
ved
D ApS's indkomstopgørelse. Afgørende må være, at det fremtidige overskud af
virksomheden er skattepligtigt i Danmark.
Vore synspunkter
understøttes af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i ligningslovens
§
33 E, stk. 2, sammenholdt med bemærkningerne i betænkningen til den ændrede
affattelse af undtagelsesbestemmelsen i bestemmelsens 2. pkt.
I lovforslagets
bemærkninger til de enkelte bestemmelser er det om formålet med
ligningslovens
§ 33 E, stk. 2, anført:
"Der foreslås
en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter der også finder
en
fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet
datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et
koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke
udskiller
de sunde dele af selskabets aktiviteter, uden at en genbeskatning af
fratrukne
underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en
genbeskatning
i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et koncernforbundet
selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I sådanne tilfælde
overføres genbeskatningssaldoen til det selskab, der overtager
aktiverne".
Det fremgår heraf,
at den i denne sammenhæng relevante bestemmelse i § 33 E, stk. 2, 1. pkt.,
sidste
led, ikke er tænkt som en regel rettet mod den situation, hvor den tidligere
underskudsgivne udenlandske aktivitet forbliver under dansk beskatning, men i
stedet som en regel rettet mod den situation, hvor den tidligere
underskudsgivende, nu overskudsgivende, aktivitet udskilles på en sådan måde,
at aktiviteten udgår af dansk beskatning, forinden genbeskatning af de
fratrukne underskud har fundet sted.
Dette vil ikke
være tilfældet, såfremt C' virksomhed overdrages til D ApS, jf. vore
bemærkninger
ovenfor.
Med hensyn til de
afsluttende bemærkninger i de sidste to sætninger i det nævnte afsnit
refererer
disse til den oprindelige formulering af undtagelsesbestemmelsen i
ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., jf. 3. pkt. Disse bemærkninger har
derfor principielt ikke selvstændig betydning, om end de - henset til
formålet
med genbeskatningsreglerne - kan læses på den måde, at det ikke var
hensigten,
at der skulle udløses genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i
forbindelse med en overdragelse fra et udenlandsk sambeskattet selskab til et
dansk selskab, da der i denne situation de facto vil ske genbeskatning af de
tidligere fratrukne underskud, i takt med at overskuddet af den tilkøbte
aktivitet indgår i det danske selskabs skattepligtige indkomst.
Det forhold, at
der - i såvel den oprindelige som den vedtagne formulering af første led af
undtagelsesbestemmelsen i 2. pkt. - refereres til et selskab omfattet af
sambeskatning, kan kun tages som udtryk for, at reglen i § 33 E, stk. 2, 1.
pkt., alene er tænkt anvendt, hvor overdragelsen finder sted til et
udenlandsk
koncernforbundet selskab, der ikke er skattepligtigt til Danmark.
Denne betragtning
understøttes af bemærkningerne til den vedtagne undtagelsesbestemmelse i § 33
E, stk. 2, 2. pkt., jf. 3. pkt., jf. bemærkningerne til § 2, nr. 15, i
betænkning af 8. maj 1996 til lovforslag nr. L 118 1995/1996:
"Efter den
foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, skal der ske fuld
genbeskatning, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist
afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v. Der er foreslået
en
undtagelse hertil i tilfælde, hvor samtlige aktiver afhændes til et selskab
omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald
overføres
genbeskatningssaldoen. Udenlandsk skat betalt af udenlandske sambeskattede
datterselskaber lempes efter creditmetoden. Når der lempes efter
creditmetoden,
gives der i den danske skat nedslag for den udenlandske skat. I det omfang
der
i et indkomstår er underskud, vil dette underskud typisk efter udenlandske
skatteregler
kunne fremføres til modregning i senere års overskud. Dvs. at underskud i
udenlandske sambeskattede datterselskaber medfører en mindre creditlempelse i
de følgende indkomstår, hvor der er overskud. Det er endvidere en
forudsætning
for en reel dansk genbeskatning af tidligere fratrukne underskud, at
underskuddet efter udenlandske regler kan fremføres. Der stilles derfor
forslag
om, at det stilles som betingelse for, at en genbeskatningssaldo kan
overføres
til et erhvervende udenlandsk selskab, at underskud efter udenlandske regler
kan overføres til det erhvervende selskab. Herved sikres en reel
genbeskatning
af de tidligere fratrukne underskud".
Undtagelsesbestemmelsen
angår det tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet selskab overdrager
samtlige
aktiver til et andet udenlandsk sambeskattet datterselskab, der er
skattemæssigt hjemmehørende i det samme land som det overdragende selskab.
Efter bestemmelsen er det en betingelse, at det erhvervende selskab
succederer
i det overdragende selskabs fremførselsberettigede underskud efter det
pågældende lands skatteregler. Er denne betingelse opfyldt, anses
(overdragerens) genbeskatningssaldo at vedrøre det erhvervende selskab, og
spørgsmålet om, hvorvidt denne saldo efterfølgende kommer til genbeskatning,
beror
derfor på det erhvervende selskabs videre forløb under sambeskatningen.
Af forarbejderne
til undtagelsesbestemmelsen fremgår det, at lovgiver sigter mod at undgå
(d)en
situation, hvor den overtagne genbeskatningssaldo nedbringes, i takt med at
den
tilkøbte aktivitet giver overskud, uden at nedbringelsen af
genbeskatningssaldoen helt eller delvist udløser betaling af dansk skat, som
følge af at Danmark skal give lempelse for den udenlandske betalte skat.
Denne situation
kan imidlertid ikke opstå i det tilfælde, hvor der sker en overdragelse af
det
udenlandske sambeskattede selskabs virksomhed til et dansk selskab,
efterfulgt
af en likvidation af det udenlandske selskab, da der i et sådant tilfælde
reelt
vil ske fuld genbeskatning i Danmark, i det omfang det danske selskab
genererer
overskud på grundlag af den tilkøbte aktivitet.
Sammenfattende er
det vores opfattelse, at der er vægtige argumenter for - ud fra formålet med
genbeskatningsreglerne - at anlægge en indskrænkende fortolkning af ordlyden
af
§ 33 E, stk. 2, 1. pkt., til ikke at omfatte den situation, hvor et
udenlandsk
selskab, C, overdrager sin virksomhed til et koncernforbundet dansk selskab,
D
ApS.
Følgende
argumenter støtter denne fortolkning:
En overdragelse af C'
virksomhed til D ApS vil ikke indebære, at aktiviteten skubbes ud af dansk
beskatning, snarere tværtimod.
Den danske skattepligtige
indkomst for C, der påtænkes bibeholdt under dansk sambeskatning indtil
selskabets endelige opløsning ved likvidation, vil inkludere de eventuelle
skattepligtige avancer (opgjort som forskellen mellem de overdragne
aktivers handelsværdi og skattemæssige nedskrevne værdi), som C måtte
realisere i forbindelse med salget af selskabets virksomhed til D ApS.
Der vil reelt ske
beskatning af C' (resterende) genbeskatningssaldo, i det omfang D ApS
efterfølgende
genererer overskud på grundlag af den tilkøbte aktivitet, og i givet fald
i takt hermed.
Overdragelsen vil
følgelig ikke medføre, at B A/S undgår at blive beskattet af C'
genbeskatningssaldo,
men at beskatningen af denne alene udskydes og indtræder, i takt med og i
det omfang den af D ApS fra C tilkøbte virksomhed bliver overskudsgivende,
det vil sige på tilsvarende vis, som der ville indtræde genbeskatning,
såfremt virksomheden i stedet (fortsat) blev drevet af C.
Overdragelsen vil
formentlig resultere i flere danske arbejdspladser, blandt andet henset
til at D ApS - efter erhvervelsen - vil forestå den udviklingsaktivitet,
som C i dag varetager.
Overdragelsen vil kunne
medføre et yderligere dansk skatteprovenu set i forhold til den situation,
hvor aktiviteten bevares i C, og C udtages af dansk sambeskatning, når
selskabets
genbeskatningssaldo er nedbragt til nul.
Hertil kommer, at
der efter genbeskatningsreglerne maksimalt kan ske beskatning af et beløb,
der
modsvarer de underskud fra det udenlandske selskab, som er fratrukket under
dansk sambeskatning. I det foreliggende tilfælde vil der imidlertid indtræde
dobbeltbeskatning, såfremt der både skal ske fuld beskatning af C'
genbeskatningssaldo som følge af selskabets overdragelse af sin virksomhed
til
D ApS og løbende beskatning af det overskud, som D ApS måtte generere på
grundlag af den tilkøbte aktivitet. Det har næppe været lovgivers hensigt.
Herudover kan det
anføres, at reglen i § 33 E, stk. 2, 1. pkt., dersom den udelukkende måtte
blive fortolket efter sin ordlyd, udgør en reel hindring for gennemførelse af
en forretningsmæssig begrundet overdragelse af aktivitet fra udlandet til
Danmark som den påtænkte. Vi tænker her på, at B A/S i givet fald vil skulle
beskattes af et beløb svarende til C' aktuelle genbeskatningssaldo på
overdragelsestidspunktet,
hvorimod genbeskatningssaldoen vil kunne nedbringes løbende og formentlig
uden
væsentlig dansk skattebetaling, såfremt det koncerninterne salg ikke finder
sted. Baggrunden herfor er, at C' fremførselsberettigede underskud - som
følge
af F´s overtagelse af majoriteten i koncernen - efter amerikanske regler
reduceres til 4% af handelsværdien af C pr. datoen i januar 2004, hvor F -
indirekte - erhvervede majoriteten af aktierne i B A/S og dermed majoriteten
i
C. Følgelig vil der - alt andet lige - kun i begrænset omfang ske reel
beskatning af C' genbeskatningssaldo, da Danmark er forpligtet til at
indrømme
fuld lempelse for amerikansk betalt skat i den danske skat af C' overskud
under
fortsat dansk sambeskatning.
Ansøgers
repræsentant anfører i brev af 16. december 2004 i relation til, hvorvidt der
baseret på forarbejderne til LL § 33 E, stk. 9, er grundlag for at afvise en
formålsfortolkning af bestemmelsen i LL § 33 E, stk. 2, 1. punktum, følgende:
LL § 33 E, stk.
9
Bestemmelsen blev
indsat som ændringsforslag nr. 16 til § 2 i betænkningen til lovforslag nr.
118
1995/1996. Forarbejderne til bestemmelsen er sålydende:
"Udenlandske
datterselskaber kan, hvis ledelsens sæde flyttes til Danmark, blive danske
selskaber,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Dette medfører, at sambeskattede
datterselskaber, der tidligere var udenlandske på et senere tidspunkt kan
være
danske. Ligningslovens § 33 E finder ikke anvendelse på danske selskaber. Med
henblik på at undgå, at ligningslovens § 33 E kan omgås ved at lade et
udenlandsk sambeskattet datterselskabs ledelse flytte til Danmark, foreslås i
ligningslovens § 33 E, stk. 9, at genbeskatningsreglerne finder tilsvarende
anvendelse
på sambeskattede danske datterselskaber, der har været hjemmehørende i
udlandet.
Når et udenlandsk
sambeskattet selskab bliver hjemmehørende i Danmark opgøres
genbeskatningssaldoen.
Genbeskatningssaldoen reduceres efterhånden, som datterselskabet optjener
udenlandsk skattepligtig indkomst. Efter datterselskabet er blevet
hjemmehørende i Danmark kan moderselskabets genbeskatningssaldo på dette
datterselskab ikke forøges.
Hvis
datterselskabet efter det er blevet hjemmehørende i Danmark oppebærer
indkomst
fra et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet, og denne indkomst
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er omfattet af eksemptionslempelse,
så
medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst et beløb
svarende til indkomsten fra det faste driftssted eller den faste ejendom.
Beløbet anses for at være dansk indkomst. Indkomsten fra det faste driftssted
eller den faste ejendom omfattet af eksemptionslempelse fragår også
genbeskatningssaldoen.
Hvis det
sambeskattede datterselskab har faste driftssteder eller faste ejendomme i
udlandet finder ligningslovens § 33 D anvendelse. Der foreslås dog, jf.
ændringsforslag nr. 12, en bestemmelse i ligningslovens § 33 D, stk. 9,
hvoraf
det fremgår, at hvis et overskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom
i
udlandet har medført genbeskatning efter den foreslåede bestemmelse i
ligningslovens
§ 33 E, stk. 9, så finder ligningslovens § 33 D, stk. 2 og 3, ikke anvendelse
på dette overskud.
I tilfælde, hvor
et dansk selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk
sambeskattet
selskab, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted
erhverves fra et sambeskattet selskab, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 6,
finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9,
tilsvarende
anvendelse".
Vi mener ikke, at
der er grundlag for at afvise en formålsfortolkning af LL § 33 E, stk. 2, 1.
punktum på basis af disse forarbejder, herunder på basis af følgende
formulering af det sidste afsnit i forarbejderne:
I tilfælde, hvor
et dansk selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk
sambeskattet
selskab, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted
erhverves fra et sambeskattet selskab, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 6,
finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9,
tilsvarende
anvendelse
LL § 33 E, stk. 9,
omhandler tilfælde, hvor sædet for ledelsen af et udenlandsk indregistreret
selskab
flyttes til Danmark, hvorved selskabet i skattemæssig henseende bliver et
dansk
selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Bestemmelsen omfatter kun
sådanne selskaber og ikke danske selskaber omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1, det vil sige selskaber, der er indregistreret i Danmark.
(Et
sådant selskab vil dog kunne være omfattet af § 33 E, stk. 9, såfremt det
dansk
indregistrerede selskabs ledelse i en periode har haft sæde i udlandet efter
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og selskabets ledelse er flyttet tilbage til
Danmark. Ved tilbageflytningen til Danmark af ledelsens sæde vil selskabet
igen
blive et dansk selskab i skattemæssig henseende, herunder et selskab omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.)
Dette følger af
ordlyden af LL § 33 E, stk. 9, 1. punktum, der er formuleret således:
"Stk. 1-8
finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der
har
været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne
periode".
Af 1. punktums
sidste led følger, at selskabet - uagtet flytningen af selskabets
skattemæssige
hjemsted til Danmark - fortsat betragtes som et udenlandsk sambeskattet
selskab
i relation til underskud hidrørende fra selskabet, der er fradraget i dansk
sambeskatning i den periode, hvor selskabet var skattemæssigt hjemmehørende i
udlandet. Herudover følger det af sidste led, jf. første led, at flytningen
af
sædet for det udenlandske sambeskattede selskabs ledelse til Danmark ikke
udløser beskatning i moderselskabet af genbeskatningssaldoen, men at der vil
indtræde beskatning af genbeskatningssaldoen, såfremt det nu danske
sambeskattede selskab (der forsat har status som et udenlandsk sambeskattet
selskab efter genbeskatningsreglerne for så vidt angår underskud for perioden
forud for flytningen af ledelsens sæde) udtræder af sambeskatning, jf. stk.
1,
eller selskabet afhænder en del af eller hele sin virksomhed til et
koncernforbundet selskab, jf. stk. 2, 1. punktum, eller der i øvrigt
indtræder
en begivenhed, der udløser genbeskatning efter stk. 1-8. (Dette forudsat, at
der på det relevante tidspunkt eksisterer en genbeskatningssaldo, jf. at
genbeskatningssaldoen kan nedbringes (men ikke forøges) efter flytningen af
ledelsens sæde til Danmark. Genbeskatningssaldoen reduceres således med
udenlandsk skattepligtig indkomst optjent af selskabet, efter sædet for
selskabets ledelse er flyttet til Danmark, jf. § 33 E, stk. 9, 3. og 4.
punktum, jf. afsnit 2-4 i forarbejderne til bestemmelsen.)
Vi mener, at det
omhandlede afsnit i forarbejderne efter sit indhold refererer til ordlyden i
§
33 E, stk. 9, 2. punktum, der viser tilbage til 1. punktum, og som er
formuleret således:
"Det samme
gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk
sambeskattet
selskab, jf. stk. 2 eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf.
§
33 D, stk. 6".
Ved udtrykket
"selskabet" i 2. punktum forstås derfor et dansk sambeskattet
selskab, der har været hjemmehørende i udlandet (det vil sige et udenlandsk
indregistreret, sambeskattet selskab, hvor sædet for ledelsen er flyttet til
Danmark, hvorved selskabet omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 6) og
ikke et dansk selskab, der - som D APS - er omfattet af selskabsskattelovens
§
1, stk. 1, nr. 1.
I lyset heraf skal
det omhandlede afsnit i forarbejderne til § 33 E, stk. 9, læses på følgende
måde:
"I tilfælde,
hvor et dansk selskab, der har været hjemmehørende i udlandet[vor
tilføjelse],
har erhvervet samtlige aktiver [vor fremhævelse] fra et udenlandsk
sambeskattet
selskab, jf. LL § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted erhverves fra
et
sambeskattet selskab, jf. LL § 33 D, stk. 6, finder den foreslåede
bestemmelse
i LL § 33 E, stk. 9, tilsvarende anvendelse".
Afsnittet
refererer således til den situation, hvor et dansk selskab (det vil sige et
udenlandsk indregistreret selskab, der er blevet "dansk" som følge
af, at sædet for selskabets ledelse er flyttet fra udlandet til Danmark) på
et
tidspunkt, hvor selskabet havde status som et udenlandsk selskab (det vil
sige
forud for flytningen af ledelsens sæde til Danmark) har erhvervet samtlige
aktiver fra et andet udenlandsk sambeskattet selskab hjemmehørende i samme
land, og hvor der ikke er sket beskatning af genbeskatningssaldoen vedrørende
det overdragende udenlandske sambeskattede selskab som følge af reglen i § 33
E, stk. 2, 2. og 3. punktum, og ikke til den situation, hvor et dansk selskab
(D ApS) omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, erhverver (". har
erhvervet.") samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, C.
Vi støtter
endvidere vor opfattelse på, at der i det omhandlede afsnit i forarbejderne,
ligesom i § 33 E, stk. 2, 2. punktum, refereres til "samtlige
aktiver".
Da D ApS ikke er
et dansk selskab omfattet af SEL § 1, stk. 6, men et dansk selskab omfattet
af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan det derfor for det første
fastslås, at et eventuelt salg af virksomheden i C til D ApS ikke er omfattet
af ordlyden af LL § 33 E, stk. 9. For det andet kan det fastslås, at der
heller
ikke efter ordlyden af LL § 33, stk. 9, eller i det omhandlede afsnit i
forarbejderne
til LL § 33 E, stk. 9, er belæg for at afvise, at ordlyden "til et
koncernforbundet
selskab" i § 33 E, stk. 2, 1. punktum, efter formålet med
genbeskatningsreglerne ikke omfatter et dansk selskab, D ApS, omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Vi er således af
den opfattelse, at LL § 33 E, stk. 9, og bestemmelsens forarbejder er uden
relevans for vurdering af spørgsmål 1 i anmodningen om bindende
forhåndsbesked.
Ad
spørgsmål 2
En eventuel
udlejning af virksomhed fra C til D ApS vil, som nævnt under beskrivelsen af
model
2, bestå i, at D ApS ved en licensaftale med C tillægges en brugsret til C'
patenter og knowhow for en tidsbegrænset periode mod erlæggelse af et
markedsmæssigt fastsat vederlag. I tillæg hertil er det muligt, at C vil
stille
enkelte eller flere relevante driftsmidler til rådighed for D ApS på
lejebasis
på samme vilkår som vilkårene ifølge licensaftalen.
C' immaterielle
rettigheder danner grundlag for selskabets virksomhed. Vi mener derfor, at
man
kan lægge til grund, at der vil være tale om udlejning af hele C' virksomhed,
såfremt D ApS ved licensaftalen tillægges retten til at udnytte C' patenter
og
knowhow fuldt ud. Heroverfor vil der efter vores opfattelse kun være tale om
en
delvis udlejning i den situation, hvor C bevarer en ret til selv at udnytte
de
pågældende immaterielle rettigheder, mens D ApS tillægges en ret til at
udnytte
de immaterielle rettigheder i øvrige henseender, jf. den ovenfor under model
2
beskrevne model, hvor C bevarer retten til at udnytte rettighederne i
forbindelse med udvikling af nye grundlæggende produkter.
Spørgsmålet er
derfor, om det forhold, at D ApS ved en eventuel licensaftale med C tillægges
ret til at udnytte C' immaterielle rettigheder i en tidsbegrænset periode,
indebærer en hel eller delvis "afhændelse af virksomhed" fra C til
D
ApS efter ligningslovens § 33 E, stk. 2.
Forarbejderne til
bestemmelsen er tavse om spørgsmålet, hvad der skal forstås ved
"afhændelse
af virksomhed". I cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5.3.4.2, er
det
om "afhændelse af virksomhed" anført:
"Ved
vurderingen af om afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E,
stk. 2, anses for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages
udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet
"virksomhed".
Det beror på en
konkret vurdering om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller
delvis afhændelse af virksomhed.
.
Afståelse af
enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en
hel eller delvis afståelse af virksomhed. Dette gælder særligt i forhold
omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som
omsætningsaktiver
."
Efter cirkulæret
skal der således ved vurderingen af, om en given transaktion må anses for at
udgøre en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i den
almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".
Den centrale
problemstilling i denne sag er imidlertid efter vores opfattelse ikke at
fastlægge, om den aktivitet, som C hidtil har udøvet, og som D ApS vil
videreføre i licensaftalens løbetid, udgør en virksomhed, men derimod, om
indgåelse af en licensaftale mellem C og D ApS indebærer en afhændelse af
virksomhed fra C til D ApS.
Det beror efter
vores opfattelse på, om en overdragelse fra C til D ApS af brugsretten til C'
immaterielle rettigheder er udtryk for "afhændelse", og dermed - i
første række - på en fortolkning af bestemmelsens afståelsesbegreb.
Forarbejderne til
bestemmelsen og det nævnte cirkulære er tavse om, hvad der forstås ved
"afhændelse" efter § 33 E, stk. 2. Der foreligger heller ikke
afgørelser, som specifikt tager stilling til spørgsmålet, om en hel eller
delvis overdragelse af brugsretten til immaterielle rettigheder udgør
"afhændelse af virksomhed" i relation til § 33 E, stk. 2.
På den baggrund er
det vores opfattelse, at afståelsesbegrebet i § 33 E, stk. 2, skal fortolkes
i
overensstemmelse med, hvad der almindeligvis forstås ved afståelse i
skatteretlig forstand.
Vi henviser i den
forbindelse til Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl. Skatteretten 1, 3. udgave,
Forlaget Thomson A/S, 1999, side 421, der om det generelle skatteretlige
afståelsesbegreb anfører, "at det omfatter den definitive og endelige
overførsel af tinglige rettigheder over et aktiv fra et skattesubjekt til et
andet retssubjekt". I tilknytning hertil anføres: "Overførslen kan
omfatte samtlige overdragerens rettigheder, som ved salg, gave, arv m.v. I så
fald anvendes udtrykket afståelse ved ophør af ejendomsret. Overførslen kan i
stedet være begrænset til enkelte af overdragerens tinglige rettigheder, som
ved afståelse af rådighedsret, pålæggelse af servitut etc. I så fald anvendes
udtrykket afståelse af begrænset tinglig rettighed".
Det er
uomtvisteligt, at C ikke vil overdrage samtlige selskabets rettigheder i
forbindelse med en eventuel licensaftale med D ApS, jf. at licensaftalen
alene
vil omfatte brugsretten til C' immaterielle rettigheder. Spørgsmålet er
herefter, om overførslen af brugsretten indebærer en afståelse i skatteretlig
forstand.
Højesteret har den
8. december 2003 (offentliggjort i TfS 2004, 76) afsagt en dom, der angår
afståelsesbegrebet
i relation til immaterielle rettigheder:
Et selskab, EBCD
Film A/S, havde i 1993 ved tre aftaler købt rettighederne til på det danske
marked
at udleje nogle ældre danske og udenlandske 16 mm film til
"non-theatrical" fremvisning i foreninger, skoler mv. To af
aftalerne
var tidsbegrænsede. Den tredje aftale, der var indgået med selskabet, CHS
Film
ApS, var tidsubegrænset. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt EBCD Film havde
erhvervet en immateriel rettighed i form af distributionsretten til de
omhandlede
16 mm film med den følge, at udgifter afholdt til købet skulle aktiveres og
afskrives over en årrække i overensstemmelse med den dagældende lov om særlig
indkomstskat §15, stk.1, jf. § 2, nr. 4, senere ligningslovens §§16 E-F,
eller
om udgifterne til købet kunne fratrækkes fuldt ud i afholdelsesåret som en
driftsomkostning. Sagen blev afgjort med dommerstemmerne 3:2. Flertallet på
tre
dommere udtalte:
"Ordet
"tidsbegrænsede" i nævnte § 2, nr. 4, må forstås som sigtende til
den
tidsbegrænsning, der følger af, at de pågældende rettigheders varighed er
begrænset i henhold til de retsregler, der gælder på det pågældende område,
jf.
navnlig ophørsbestemmelserne i ophavsretslovens kapitel 4 om ophavsrettens
gyldighedstid.
Sådanne rettigheder kan overdrages delvist ved, at de uafhængigt af den
tidsbegrænsning, der følger af retsreglerne, overdrages for en tidsbegrænset
periode, jf. ophavsretslovens §53, stk.1. Ved de tre kontrakter (.) fik EBCD
Film overdraget brugsrettighederne til de pågældende filmrettigheder for en
begrænset periode, og der skete ikke derved en endelig "afhændelse"
af rettighederne til EBCD Film. Dette gælder også aftalen med CHS Film ApS,
idet EBCD Film heller ikke ved denne aftale erhvervede en ejendomsret til
filmrettighederne. EBCD Films erhvervelse af rettighederne i henhold til de
tre
kontrakter er herefter ikke omfattet af § 15, stk. 1, i lov om
særlig
indkomstskat, og da udgifterne til den tidsbegrænsede henholdsvis
midlertidige
brug af rettighederne - ubestridt - er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde selskabets indkomst, er udgifterne fradragsberettiget efter
statsskattelovens § 6, litra a".
Som det fremgår,
vedrører dommen fortolkningen af ordlyden af nu ophævede bestemmelser,
navnlig
udtrykket "tidsbegrænsede" i dagældende § 2, nr. 4, i lov om særlig
indkomstskat, senere ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, jf. § 16 F, stk.
2.
Disse regler er senere overført til de gældende bestemmelser i
afskrivningslovens § 40, stk. 2, jf. stk. 6. Dommen har følgelig også
præjudikatsværdi for gældende ret.
Dommen kan efter
vores opfattelse tages til indtægt for, at der i skatteretlig henseende kun
foreligger afståelse af en immateriel rettighed, der er tidsbegrænset ifølge
anden lovgivning (som for eksempel et patent), såfremt der er tale om
overdragelse af den fulde og hele immaterielle rettighed (patentet) og ikke
kun
tale om en tildeling af en tidsbestemt brugsrettighed eller en tidsubestemt
begrænset brugsrettighed til den pågældende immaterielle rettighed.
På den baggrund er
det vores opfattelse, at en eventuel indrømmelse af en brugsret til patenter
og
knowhow, der knytter sig til patenterne, fra C til D ApS for en tidsbegrænset
periode falder uden for afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 2, da C
bevarer ejendomsretten til disse immaterielle rettigheder. Hertil kommer, at
C
vil bevare en ret til selv at udnytte den relevante del af disse rettigheder
i
udviklingsøjemed i den situation, hvor C fortsat varetager udviklingen af nye
grundlæggende produkter. Vi er endvidere og med samme begrundelse af
den
opfattelse, at en eventuel indrømmelse af en tidsbestemt brugsret fra C til D
ApS til knowhow, der eventuelt ikke relaterer sig til udnyttelse af et eller
flere af C' patenter, heller ikke kan anses som en afståelse af et
immaterielt
aktiv efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 2.
Da der ikke vil
ske ejerskifte til aktiver, der danner grundlag for den virksomhed, som C
driver i dag, og som vil blive videreført af D ApS i licensaftalens løbetid,
er
det vores opfattelse, at den ændring i aktiviteten, der vil være resultatet
af
en tidsbegrænset licensaftale mellem parterne, alene er udtryk for en
udlejning
af virksomhed fra C til D ApS og ikke afhændelse af virksomhed efter
ligningslovens
§ 33 E, stk. 2.
Vi skal endelig i
tilslutning hertil bemærke, at C må anses for at videreføre selskabets
nuværende
virksomhed i en anden form, henset til at selskabets indkomstgrundlag fortsat
vil bestå i de selskabet tilhørende immaterielle aktiver. C vil således
fortsat, men på anden måde, udnytte disse immaterielle aktiver.
Den skatteansættende myndigheds udtalelse
ToldSkat
Selskabsrevisionen har ingen bemærkninger til den fremstilling af de faktiske
forhold, som er beskrevet af forespørgers repræsentant
.
Styrelsens
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Af ligningslovens
§ 33 E, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder
af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden
har
haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
og
som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets
skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor
selskabet udtræder af sambeskatningen.
Ifølge ligningslovens
§ 33 E, stk. 2, 1. pkt., finder ligningslovens § 33 E, stk. 1, 1. pkt., som
udgangspunkt
tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller
delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab.
Det nuværende stk.
1 i ligningslovens § 33 E, indførtes ved lov nr. 312 af 17. maj 1995
(lovforslag
L 35 1994/95).
Bestemmelsens stk.
2 blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (lovforslag L
118 1995/96).
Det fremgår af de
almindelige bemærkninger til sidstnævnte lovforslag, at
"Der foreslås
også en mere konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra udenlandske
kilder,
såfremt skatteyderen ved anmodning om ophør af sambeskatning eller ved
koncerninterne
salg skubber den udenlandske aktivitet ud af dansk beskatning, når
investeringen begynder at give overskud."
Det fremgår
endvidere:
"Der foreslås
gennemført en omformulering og opstramning af bestemmelserne om genbeskatning
af underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber og faste
driftssteder.
Det overordnede formål med ændringen af genbeskatningsreglerne for
sambeskattede selskaber er at sikre, at sambeskatningsreglerne først og
fremmest kommer til at virke som en skattekredit, når udenlandske selskaber
giver underskud. Når de underskudsgivende selskaber senere begynder at give
overskud, skal genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af
sambeskatningen medregnes i den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal
sikre, at denne genbeskatning ikke kan undgås eller udskydes ved at tage det
nu
overskudsgivende selskab ud af sambeskatningen eller ved at sælge selskabet
til
koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen. Det foreslås derfor, at
fratrukket underskud genbeskattes fuldt ud, såfremt et udenlandsk selskab
træder ud af sambeskatningen eller sælges til et koncernforbundet selskab
m.v."
Af forarbejderne
til bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2 fremgår det, at
"Der foreslås
en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter der også finder
en
fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet
datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et
koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke
udskiller
de sunde dele af selskabets aktiviteter, uden at en genbeskatning af
fratrukne
underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en
genbeskatning
i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et koncernforbundet
selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I sådanne tilfælde
overføres
genbeskatningssaldoen til det selskab, der overtager aktiverne."
Baggrunden for
bestemmelsen er i henhold til forarbejderne et ønske om at sikre, at
genbeskatningen ikke omgås ved, at et sambeskattet datterselskab udskiller de
sunde dele af selskabets aktiviteter til et andet selskab i koncernen, der
ikke
indgår i sambeskatningen.
B A/S var indtil
1. maj 2004 sambeskattet med de to datterselskaber, D ApS og C. Aktierne i
datterselskabet D ApS er pr. 1. maj 2004 solgt til E ApS. D ApS indgår
herefter
ikke længere i sambeskatningen.
E ApS ejes af F
ApS, der tillige ejer B A/S. D ApS og C, må anses som koncernforbundne
selskaber,
jf. KGL § 4, stk. 2.
Det er
forespørgerens repræsentants opfattelse, at der ud fra formålet med
genbeskatningsreglerne kan anlægges en indskrænkende fortolkning af ordlyden
af
ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., til ikke at omfatte den situation,
hvor
et udenlandsk selskab, C, overdrager sin virksomhed til et koncernforbundet
dansk selskab, D ApS.
Spørgsmål om
formålsfortolkning af reglerne om genbeskatning af underskud har tidligere
været
forelagt Ligningsrådet ved sagen
SKM2003.100.LR
. Det anføres
i denne sag:
"At en
genbeskatning konkret ikke er nødvendig for at tilgodese regelkompleksets
hovedformål, kan ikke være et tilstrækkeligt argument for at foretage en
formålsfortolkning, der indebærer, at man afstår fra genbeskatning i en
situation, hvor der efter en ordret fortolkning af lovbestemmelsen skal ske
genbeskatning."
Hertil kommer, at
en formålsfortolkning som den ønskede vil åbne mulighed for, at selskaber kan
overdrage virksomheden i et hidtil underskudsgivende sambeskattet
datterselskab
til et dansk koncernforbundet selskab, hvorefter reglerne om genbeskatning af
underskud kan omgås ved et videresalg af virksomheden fra det danske selskab.
Med hensyn til det
af forespørgers repræsentant fremførte argument om, at virksomheden ved salg
til et dansk selskab kommer under dansk beskatning, henvises til
ligningslovens
§ 33 E, stk. 9, der blandt andet omhandler en lignende situation, nemlig den,
at et selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet
selskab. I denne situation finder ligningslovens § 33 E, stk. 1-8 tilsvarende
anvendelse.
Ligningslovens §
33 E, stk. 9, kom ind som et ændringsforslag i forbindelse med afgivelse af
betænkningen
til L 118. Af bemærkninger til stk. 9 fremgår blandt andet følgende:
"Ad stk. 9,
jf. ændringsforslag nr. 16.
Udenlandske
datterselskaber kan, hvis ledelsens sæde flyttes til Danmark, blive danske
selskaber,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Dette medfører, at sambeskattede
datterselskaber, der tidligere var udenlandske, på et senere tidspunkt kan
være
danske. Ligningslovens § 33 E finder ikke anvendelse på danske selskaber. Med
henblik på at undgå, at ligningslovens § 33 E kan omgås ved at lade et
udenlandsk sambeskattet datterselskabs ledelse flytte til Danmark, foreslås i
ligningslovens § 33 E, stk. 9, at genbeskatningsreglerne finder tilsvarende
anvendelse på sambeskattede danske datterselskaber, der har været
hjemmehørende
i udlandet.
Når et udenlandsk
sambeskattet selskab bliver hjemmehørende i Danmark opgøres
genbeskatningssaldoen.
Genbeskatningssaldoen reduceres, efterhånden som datterselskabet optjener
udenlandsk skattepligtig indkomst. Efter at datterselskabet er blevet
hjemmehørende i Danmark, kan moderselskabets genbeskatningssaldo på dette
datterselskab således ikke forøges.
..
I tilfælde, hvor
et dansk selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk
sambeskattet
selskab, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted
erhverves fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6, finder den
foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9, tilsvarende
anvendelse."
Det er Told- og
Skattestyrelsens opfattelse, at tilsvarende hensyn, som i bemærkningerne er
anført som baggrund for bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 9,
tilsiger,
at den ønskede formålsfortolkning ikke er mulig, ligesom forarbejderne til
ligningslovens § 33 E, stk. 1 og 2, henholdsvis stk. 9, ikke åbner mulighed
for
en sådan formålsfortolkning.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller på baggrund af ovenstående, at spørgsmål 1
besvares
med nej.
Ad spørgsmål 2
Af ligningslovens
§ 33 E, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder
af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden
har
haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
og
som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets
skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor
selskabet udtræder af sambeskatningen.
I henhold til
ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., finder ligningslovens § 33 E, stk. 1,
1. pkt. om genbeskatning af underskud tillige anvendelse, således, at der
foretages genbeskatning af underskud, dersom et udenlandsk sambeskattet
selskab
helt eller delvist afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab.
Forarbejderne til
bestemmelsen angiver ikke nærmere, hvad der skal forstås ved udtrykket
"virksomheden", jf. for så vidt angår forarbejderne ovenfor under
indstillingen vedrørende spørgsmål 1.
Af cirkulære nr.
82 af 29. maj 1997, punkt 6.5.3.4.2, fremgår bl.a. følgende:
"Baggrunden
for (ligningslovens § 33 E, stk. 2) er, at herved sikres, at datterselskabet
ikke omgår genbeskatningen ved at udskille de sunde dele af selskabets
aktiviteter.
Ved vurderingen af
om afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, anses
for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt
i
den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".
Det beror på en
konkret vurdering om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller
delvis afhændelse af virksomhed.
Ligningslovens §
33 E, stk. 2 tilsigter at sikre, at genbeskatning sker forinden et
datterselskab afhænder den overskudsgivende del af virksomheden til et andet
selskab i koncernen, der ikke indgår i sambeskatningen.
Afståelse af
enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en
hel eller delvis afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold
til
omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som
omsætningsaktiver."
Besvarelsen af
spørgsmål 2 vil bero på en vurdering af, hvorvidt der i de sagen omhandlede
situationer kan siges at være tale om hel eller delvis afhændelse af en
virksomhed.
Praksis har belyst
dette spørgsmål i en række afgørelser.
I sagen
SKM2001.285.LR
statuerede
Ligningsrådet, at et salg af en produktionsejendom fra et selskabs
sambeskattede udenlandske datterselskab til et koncernforbundet
ejendomsselskab, var at betragte som afhændelse af virksomhed. Der blev
herved
henset til, at denne fortolkning var i overensstemmelse med praksis i henhold
til fusionsskatteloven samt lov om skattefri virksomhedsomdannelse, hvorefter
en erhvervsmæssig anvendt ejendom anses for at udgøre en selvstændig
virksomhed.
I sagen
SKM2002.31.LR
overvejede et
moderselskab at likvidere et antal udenlandske datterselskaber, hvorefter
disses funktion (salgsaktiviteter) primært ønskedes varetaget af
moderselskabet
gennem selvstændige handelsagenter. Moderselskabet skulle i den forbindelse
overtage en række aktiver fra datterselskaberne i form af varedebitorer,
lejekontrakter og indretning af lejede lokaler. Told- og Skattestyrelsen
lagde
i indstillingen vægt på, at det, der overføres, er en koncernfunktion, og at
det i realiteten var den samme aktivitet, der nu skulle varetages af
moderselskabet, som tidligere beroede i datterselskaberne. Det udtaltes
endvidere, at fuld genbeskatning ikke bør kunne undgås ved at ændre rammerne
for udførelsen af aktiviteten. Ligningsrådet tiltrådte styrelsens
indstilling,
hvorved der statueredes genbeskatning i henhold til ligningslovens § 33 E,
stk.
2 og 3. Afgørelsen er senere stadfæstet af Landsskatteretten, jf.
SKM2003.49.LSR
.
Sagen
SKM2002.260.LR
omhandlede
et dansk moderselskab med en række udenlandske datterselskaber. Et af
datterselskaberne var moderselskab for en række selskaber og havde herudover
en
ejendomsadministrations-aktivitet, som selskabet ønskede at overdrage til et
nyt datterselskab. Denne aktivitet blev anset som en organisatorisk afgrænset
aktivitet, der udgør en selvstændig virksomhed, og som kan anses som en gren
af
virksomheden. Det udtaltes, at dersom der er tale om en materielt
identificerbar enhed i et selskab, som isoleret set udgør en selvstændig
virksomhed, kan det ikke tillægges betydning, hvor væsentlig denne del er i
forhold
til selskabets samlede aktiviteter. På dette grundlag statueredes fuld
genbeskatning.
Sagen
SKM2004.40.LR
omhandlede
hvorvidt en overdragelse af henholdsvis faktureringen, lagerfunktionen,
økonomi- og it-funktionen samt produktionsaktiviteten fra nogle sambeskattede
datterselskaber til moderselskabet ville udløse genbeskatning af underskud
efter ligningslovens § 33 E, stk. 2. Ligningsrådet udtalte, at dette må
afgøres
ud fra en samlet konkret vurdering. Ligningsrådet statuerede, at overdragelse
af produktionsaktiviteten ville udløse genbeskatning, uanset, at der ikke
blev
overdraget aktiver m.v. til moderselskabet. Dette var ikke tilfældet
ved
overdragelse af de øvrige funktioner.
Endvidere fremgår
det af sagen, at det ikke er en forudsætning for at tale om delvis
virksomhedsafhændelse,
at det afhændede udgør en gren af en virksomhed. I relation til
ligningslovens
§ 33 E, stk. 2, vurderes, hvorvidt en eller flere funktioner/aktiviteter i
den
eksisterende virksomhed afhændes. Det er ikke afgørende, om der overdrages
aktiver, men afgørende, om aktiviteten må anses for afhændet af
datterselskabet
til et koncernforbundet selskab, jf.
SKM2003.49.LSR
. I sagen
blev ydermere lagt vægt på, at moderselskabet skulle varetage den samme
funktion, som datterselskabet tidligere varetog.
Det fremgår af
ovennævnte sag
SKM2004.40.LR
,
at det ikke er afgørende, om der overdrages aktiver, men derimod, om en
aktivitet må anses som overdraget. I den foreliggende sag påtænkes indgået en
lejeaftale, hvorved der ikke sker en civilretlig afståelse af aktiver. Dette
betyder ifølge praksis, jf. ovenfor, dog ikke, at der ikke kan være tale om
hel
eller delvis afhændelse af virksomheden i C til D ApS i ligningslovens § 33
E,
stk. 2´s forstand.
Ifølge
SKM2003.49.LSR
er det
afgørende for vurderingen af, hvorvidt en virksomhed kan siges at være
afhændet, om aktiviteten må anses for overført eller afhændet af
datterselskabet til det koncernforbundne selskab.
I den foreliggende
sag er det oplyst, at patenter og knowhow er grundlaget for virksomheden i C.
Ved
udlejningsaftalen vil C udleje sin virksomhed helt eller delvist til D ApS
mod
et markedsmæssigt fastsat vederlag.
Det er oplyst, at
vilkårene for udlejningsaftalen (licensaftalen) er som følger:
patenter og knowhow
stilles af C til rådighed for D ApS
D ApS yder markedsmæssigt
fastsat leje herfor. (royalty)
udlejningsaftalen indgås
for en tidsbegrænset periode, på eksempelvis 5 eller 10 år, der eventuelt
kan forlænges ifølge aftale
ejendomsretten til
patenter og knowhow beror fortsat hos C, der har en ejers fulde rådighed
herover, dog med de indskrænkninger licensaftalen medfører
udlejningsaftalen
indeholder ikke vilkår om, at D ApS har ret/pligt til at erhverve
ejendomsretten
i aftalens løbetid eller ved udløb
betaling af eventuelle
løbende afgifter for opretholdelse af patenterne og eventuelle udgifter i
forbindelse med eventuel patenkrænkelsessag påhviler C.
Ved licensaftalen
tillægges D ApS en brugsret til C´s patenter og knowhow.
I tillæg hertil er
det muligt, at driftsmidler, som C anvender i forbindelse med a) udvikling,
b)
produktion eller c) udvikling og produktion, vil blive udlejet til D ApS på
tilsvarende vilkår som ovenfor anført.
Med hensyn til
udlejningsaftalerne i øvrigt henvises til beskrivelsen ovenfor.
Der er opstillet
to scenarier for lejeaftalen mellem C og D ApS.
Ad scenario 1:
Ved scenario 1
gives D ApS ved licensaftalen en eksklusiv brugsret til samtlige C´s
immaterielle
rettigheder i udvikling-, produktions- og salgsøjemed. C udlejer herved hele
sin virksomhed til D ApS.
Det er i sagen
oplyst, at de omhandlede patenter og knowhow danner grundlag for hele
virksomheden
i C. C udlejer hele sin virksomhed til D ApS, hvorved hele virksomhedens
aktivitet overgår til D ApS. Den tilsvarende aktivitet i C´s udviklings- og
produktionsafdelinger lukkes ned og medarbejderne afskediges. Det er
hensigten,
at såvel udviklings-, produktions- og markedsføringsaktiviteten nu skal
varetages af D ApS på grundlag af lejeaftalen i dennes løbetid. Licensaftalen
kan efter aftale forlænges.
På denne baggrund
og med henvisning til
SKM2004.40.LR
,
finder Told- og Skattestyrelsen, at forholdet ved anvendelse af scenario 1 er
at betragte som en overdragelse af en virsomhed i henhold til ligningslovens
§
33 E, stk. 2, med genbeskatning af underskud til følge.
Ad scenario 2:
Til forskel fra
situationen i scenario 1 bliver den del af udviklingsaktiviteten i C, der
vedrører udvikling af nye grundlæggende produkter, i scenario 2 tilbage i C.
Der henvises til nærmere beskrivelse ovenfor.
Den øvrige del af
virksomheden i C overføres til D ApS, herunder virksomhedens hovedprodukt.
Det
er hensigten, at D ApS skal videreføre produktionen og markedsføringen af det
nye produkt, det nye grundlæggende produkt, som det nye apparat anvender,
samt
tilbehør og reservedele til både det gamle og det nye produkt. D ApS vil
endvidere forestå udvikling af efterfølgeren til det nye produkt mv. på grund
af en brugsret til den del af C´s knowhow, der relaterer sig til denne
udviklingsaktivitet.
På tilsvarende vis
som i den i scenario 1 beskrevne situation finder Told- og Skattestyrelsen,
at
der er tale om en - om end i faser - overdragelse af aktiviteten i C til D
ApS.
Det kan ikke anses
for afgørende, at en del af udviklingsaktiviteten forbliver i C, idet det
overdragne i sig selv kan anses for afhændelse af en virksomhed i
overensstemmelse med praksis i henhold til fusionsskatteloven samt lov om
skattefri virksomhedsomdannelse, hvor det overdragne ville kunne betragtes
som
en gren af en virksomhed, jf.
SKM2001.285.LR
.
På denne baggrund
samt under henvisning til begrundelsen for besvarelsen af tilsvarende
spørgsmål
ved scenario 1 finder Told- og Skattestyrelsen, at der i denne situation er
tale om delvis afhændelse af virksomheden i C til det koncernforbundne
selskab,
D ApS med genbeskatning til følge i henhold til ligningslovens § 33 E, stk.
2.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 for så vidt angår scenario 1
besvares med et nej, og for så vidt angår scenario 2 besvares med et nej.
Ligningsrådet
tiltræder Told- og
Skattestyrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Genbeskatning af underskud ved outsourcing af produktion med videre Retsinformation · 5. marts 2019
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Behandling af fremført underskud samt ansættelse af genbeskatningssaldo Landsskatteretten · 1. marts 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. behandling af fremført underskud - ansættelse af genbeskatningssaldo Retsinformation · 7. maj 2010
- Eftergivelse af fordring ned til fordringens værdi samt overdragelse af anparter til 1 kr., når negativ egenkapital Retsinformation · 19. august 2025
- Bindende svar - Genbeskatning af underskud ved overdragelse af udenlandsk datterselskabs produktionsvirksomhed til enten en udenlandsk transparent enhed eller en udenlandsk filial Retsinformation · 4. juni 2016
Lignende dokumenter
- Genbeskatning af underskud ved outsourcing af produktion med videre Retsinformation · 5. marts 2019
- Landsskatteretskendelse vedr. Genbeskatning af underskud ved overdragelse af udenlandsk datterselskabs virksomhed til dansk filial - bindende forhåndsbesked Retsinformation · 16. juli 2007
- Eftergivelse af fordring ned til fordringens værdi samt overdragelse af anparter til 1 kr., når negativ egenkapital Retsinformation · 19. august 2025
- Sambeskatning - genbeskatning af underskud - udenlandsk datterselskab Retsinformation · 2. april 2003
- Skyggesambeskatning – koncerninternt salg - genbeskatning Retsinformation · 28. august 2008
- Bindende svar - Genbeskatning af underskud ved overdragelse af udenlandsk datterselskabs produktionsvirksomhed til enten en udenlandsk transparent enhed eller en udenlandsk filial Retsinformation · 4. juni 2016