Spring til indhold

Retsinformation

Genbeskatning af underskur overdragelse af et koncernforbundet selskab udleje hel eller delvis overdragelse af virksomhed

AFG nr 9362 af 25/01/2005AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Genbeskatning af underskur –

overdragelse af et koncernforbundet selskab– udleje – hel eller

delvis overdragelse af virksomhed

Et amerikansk

selskab A erhvervede ultimo januar 2004 - via et indirekte ejet dansk

selskab,

F ApS - mere end 90% af aktierne i B A/S. A har pr. 3. marts 2004 erhvervet

indirekte ejerskab til i alt 99,4% af stemmerne og 98,7% af kapitalen i B A/S

og vil i løbet af 2004 opnå 100% indirekte ejerskab til B A/S, idet de

resterende aktier vil blive tvangsindløst. B A/S ejer 100% af aktierne i en

række selskaber, herunder 100% af aktierne i det amerikanske selskab, C, der

er

sambeskattet med B A/S. Til og med den 30. april 2004 ejede B A/S endvidere

100% af anpartskapitalen i D ApS, der til og med denne dato også var

sambeskattet med B A/S. B A/S solgte den 1. maj 2004 D ApS til E ApS, der er

et

100% ejet datterselskab af F ApS.

Hovedparten af

koncernens udviklingsaktiviteter og produktion varetages af D ApS, mens den

resterende

del varetages af C.

Produktlinien

omfatter apparater, der baserer sig på en teknologi, der har været kendt i

årtier. D ApS´s produktstrategi forudsætter at de kommende apparater

baseres på en ny teknologi.

Hovedparten af

selskabets produkter sælges via B A/S´s salgsselskaber og distributører til

USA, Japan og Europa.

B A/S stiftede i

august 1998 det amerikanske selskab G, der ved købsaftale af 20. august 1998

Læs alt

erhvervede

aktiviteter og aktiver fra et uafhængigt amerikansk selskab, H. Ved købet

overtog G blandt andet immaterielle rettigheder til et produkt samt den

produktudviklingsafdeling, der havde udviklet produktet. Efter købet skiftede

G

navn til C. C har siden selskabets stiftelse været sambeskattet med B A/S og

har været underskudsgivende. Selskabets genbeskatningssaldo udgjorde pr. 30.

april 2003 ca. 451 mio. kr.

C' virksomhed

består i udvikling, produktion og support til global markedsføring af

tilsvarende karakter som i D ApS. Virksomheden, der drives fra lejede lokaler

i

USA, beskæftiger ca. 80 mennesker.

C´s hovedprodukts

funktion er baseret på den nye teknologi, der fremtidigt ønskes anvendt i D.

Produktet supplerer koncernens kerneprodukter. C producerer og markedsfører

herudover tilbehør og reservedele til hovedproduktet. C´s produkter sælges,

ligesom D ApS´ produkter, via B A/S´s salgsselskaber og distributører til

Europa, USA og Japan.

Udviklingsafdelingen

i C er beskæftiget med udvikling af efterfølgeren til de nuværende apparater.

Denne udviklingsaktivitet består dels i apparatudvikling, inkl. tilbehør,

dels

i videreudvikling af grundlæggende teknologi. Afdelingen udfører endvidere

udviklingsopgaver vedrørende teknologi på vegne af D ApS og for dette

selskabs

regning og risiko.

C er ejer af

immaterielle rettigheder (patenter og knowhow). Selskabets øvrige aktiver

består fortrinsvis i varelagre (råvarer, halvfabrikata og færdigvarer),

driftsmidler, der benyttes til udvikling henholdsvis produktion, samt

indretning af lejede lokaler.

A overvejer på

sigt at samle al udvikling og produktion inden for koncernen i Danmark, da

man

vurderer, at en sammenlægning vil indebære visse synergieffekter, en

styrkelse

af virksomheden i Danmark med flere arbejdspladser, mere aktivitet og

udvikling, der vil medføre en forbedring af den samlede indtjening i

koncernen.

A er primært

interesseret i at foretage en sammenlægning via et salg af virksomhed fra C

til

D ApS, enten via successive salg af C's virksomhed til D ApS, efterfulgt af

en

likvidation af C, eller via et salg af hele C's virksomhed på én gang til D

ApS, ligeledes efterfulgt af en likvidation af C (model 1). Alternativt til

et

salg overvejer A en model, hvorefter C's virksomhed udlejes helt eller

delvist

til D ApS (model 2).

Overvejelserne om

en hel eller delvis sammenlægning af C's aktivitet med D ApS´s virksomhed er

for nuværende på et indledende stadie, idet en eventuel beslutning herom

blandt

andet beror på nærmere analyser af omfanget af de synergieffekter, som

koncernen kan opnå ved helt eller delvist at integrere C's virksomhed med D

ApS's virksomhed i Danmark.

Koncernen har på

nuværende tidspunkt foretaget et indledende analysearbejde, der tyder på, at

det

vil være en fordel at bevare den del af udviklingsaktiviteten i C, der

vedrører

udviklingen af ny teknologi i C. De foreløbige analyser viser også, at det

formentlig vil være mest hensigtsmæssigt at gennemføre en eventuel

sammenlægning af C's aktiviteter med D ApS's aktiviteter gradvist for at

sikre,

at færdigudviklingen og lanceringen af et nyt produkt ikke forsinkes, samt

for

at undgå produktionsafbrydelser.

Forinden

iværksættelse af detaljerede analyser af synergieffekterne ved en hel eller

delvis sammenlægning af C's aktivitet med D ApS´s virksomhed ønsker B A/S at

opnå vished om, hvorvidt en eventuel sammenlægning efter model 1 eller model

2

vil udløse beskatning af genbeskatningssaldoen vedrørende C. Det er oplyst,

at

en beskatning i Danmark af ca. kr. 451 mio. vil være prohibitiv for en

gennemførelse af en tilførsel af yderligere aktivitet til Danmark, allerede

fordi genbeskatningsbeløbet på ingen måde er udtryk for, at noget

koncernselskab har genvundet det nævnte underskud eller på anden måde

realiseret

nogen gevinst.

Beskrivelse af

modellerne

Model 1 - Salg af

C's virksomhed til D ApS

Efter denne model

sælger C enten successivt eller på én gang hele selskabets virksomhed til D

ApS. En eventuel overdragelse vil ske til handelsværdi. C vil forblive under

dansk sambeskatning indtil det tidspunkt, hvor selskabet opløses ved

likvidation.

Model 2 -

Udlejning af en del af eller hele C's virksomhed til D ApS

Generel

beskrivelse

En eventuel

udlejning af en del af eller hele C's virksomhed til D ApS påtænkes

gennemført

via indgåelse af en aftale mellem parterne, hvorefter C stiller sine patenter

og selskabets knowhow vedrørende teknologien til rådighed for D ApS, der som

vederlag herfor betaler en markedsmæssigt fastsat leje (royalty) for

brugsrettighederne til disse aktiver. Licensaftalen vil blive indgået for en

tidsbegrænset periode på for eksempel fem eller ti år, men vil selvsagt kunne

forlænges, såfremt parterne er enige herom. Aftalen vil ikke indeholde vilkår

om, at D ApS har hverken ret eller pligt til at erhverve ejendomsretten til

de

af aftalen omfattede immaterielle aktiver til en forud fastsat købspris i

aftalens løbetid eller ved dennes udløb. Ejendomsretten til de pågældende

immaterielle aktiver vil således fortsat tilhøre C, der med de

indskrænkninger,

som licensaftalen fastsætter, fortsat vil have en ejers fulde rådighed over

aktiverne, herunder retten til at afhænde aktiverne til tredjemand.

Betalingen

af eventuelle løbende afgifter for opretholdelse af patenterne vil tillige

med

eventuelle udgifter i forbindelse med en eventuel patentkrænkelsessag påhvile

C. Forespørgers repræsentant oplyser, at det således kan lægges til grund, at

der i det hele vil blive tale om en aftale, der vil kunne kvalificeres som en

licensaftale i civilretlig forstand.

Driftsmidler, som

C anvender i forbindelse med a) udvikling, b) produktion eller c) udvikling

og

produktion, vil eventuelt blive udlejet til D ApS på samme vilkår som

vilkårene

ifølge licensaftalen. Alternativt vil D ApS købe de fornødne driftsmidler fra

en

uafhængig tredjemand. Driftsmidler, der ikke udlejes til D ApS, vil tillige

med

inventar og indretning af lejede lokaler blive forsøgt solgt til tredjemand

eller skrottet. C's varelagre (råvarer, halvfabrikata og færdigvarer) vil

ikke

blive overdraget til D ApS. Eventuelle råvarer og halvfabrikata vil blive

søgt

solgt til tredjemand eller skrottet, mens færdigvarer vil blive afsat via B

A/S´s salgsselskaber og distributører. Omfanget af en eventuel licensaftale

og

de afledte organisatoriske ændringer er nærmere beskrevet i det følgende.

C udlejer

hele

sin virksomhed til D ApS - (Scenario 1)

Licensaftalen

mellem C og D ApS vil i denne situation omfatte brugsretten til samtlige C's

immaterielle rettigheder. D ApS vil ved aftalen blive tillagt en eksklusiv

ret

til at udnytte C's immaterielle rettigheder i udviklings-, produktions- og

salgsøjemed. D ApS vil i aftalens løbetid udøve brugsretten og varetage den

udviklings-, produktions- og markedsføringsaktivitet, som C varetager i dag.

C's nuværende udviklings- og produktionsafdeling mv. vil blive nedlagt, og

alle

selskabets ansatte vil blive afskediget.

D ApS vil tilbyde

nøglepersoner i C ansættelse i Danmark. Man forventer imidlertid ikke, at

disse

personer vil flytte fra USA til Danmark. D ApS vil derfor sandsynligvis ikke

ansætte nogen af C's medarbejdere. Såfremt det er nødvendigt for D ApS's

udøvelse af brugsrettighederne til C's immaterielle rettigheder, at ansatte i

D

ApS opnår kendskab (praktiske færdigheder) til den knowhow vedrørende

teknologien, som ansatte i C besidder, vil dette kendskab blive tilvejebragt

ved

at låne (leje) nogle af

C' medarbejdere i en periode og/eller

at ansætte andre personer

i Danmark, der besidder den nødvendige knowhow, og/ eller

at udstationere nogle af

D ApS's medarbejdere til C i en periode.

Brugsrettighederne

til C's immaterielle rettigheder m.v. vil i givet fald først overgå fuldt ud

til D ApS på det tidspunkt, hvor ansatte i D ApS besidder det fornødne

kendskab

(de praktiske færdigheder) til C's produktionsprocesser og

udviklingsaktiviteter.

C udlejer en

del

af sin virksomhed til D ApS - (Scenario 2)

Koncernen

overvejer på grundlag af resultaterne af de indledende analyser, om en

eventuel

udlejning af C's virksomhed til D ApS også skal omfatte den del af

udviklingsaktiviteten i C, der vedrører udvikling af ny teknologi, eller

alene

C's øvrige aktiviteter (produktudvikling, produktion og markedsføring).

Beskrivelsen nedenfor er baseret på en model, hvor teknologiudviklingen

bevares

i C, mens den resterende del af C' virksomhed udlejes til D ApS gradvist.

En eventuel

gennemførelse af denne model vil ske i henhold til en licensaftale mellem D

ApS

og C, hvorefter C stiller sine immaterielle rettigheder (patenter og knowhow)

til rådighed for D ApS på lejebasis på de ovenfor nævnte vilkår.

En eventuel delvis

sammenlægning vil ske i to faser for at sikre, at færdigudviklingen af et nyt

produkt ikke forsinkes. De to faser er:

Etablering og opstart af

produktion i D ApS (fase 1)

Nedlukning af

aktiviteterne i C, med undtagelse af den del af udviklingsafdelingen, der

beskæftiger sig med udvikling af ny teknologi (fase 2).

Første fase

vedrører etablering af en produktion i D ApS af det grundlæggende produkt,

som

ifølge B A/S´s produktstrategi forudsættes anvendt i D ApS's kommende

produkter.

Dette produkt produceres i dag af C.

D ApS's

produktudviklingsafdeling vil fortsætte med at benytte det grundlæggende

produkt udviklet og produceret af C, indtil det er eftervist, at det

grundlæggende produkt produceret af D ApS kan erstatte det grundlæggende

produkt produceret af C. Samarbejdet mellem C og D ApS, hvorefter C på vegne

af

D ApS og for dette selskabs regning og risiko udfører visse

udviklingsopgaver,

der relaterer sig til den igangværende produktudvikling i D ApS, vil

ligeledes

fortsætte indtil det tidspunkt, hvor D ApS er i stand til at producere de

pågældende grundlæggende produkter.

Det forventes, at

det vil tage op til et år at starte produktionen af det grundlæggende produkt

op i D ApS.

D ApS vil i denne

fase blive tillagt en ikke eksklusiv brugsret til C' patenter og knowhow. D

ApS's vederlag til C vil blive fastsat på markedsvilkår, herunder under

hensyntagen til at der i denne fase og indtil det tidspunkt, hvor D ApS

lancerer et produkt på markedet, hvori det pågældende grundlæggende produkt

indgår, vil være tale om produktion i udviklingsøjemed. Vederlaget vil blive

reguleret

og fastsat til en egentlig betaling af royalty, når D ApS lancerer et produkt

på markedet, der er produceret under anvendelse af C' patenter og knowhow.

Nedlukningen af

aktiviteterne i C, med undtagelse af den del af udviklingsafdelingen, der

varetager

udviklingen af ny teknologi (fase 2), vil i givet fald først finde sted, når

C

er færdig med udviklingen af det nye produkt, og produktet er lanceret på

markedet.

Det betyder, at C vil fortsætte med at producere og markedsføre det nuværende

produkt, indtil produktet tages ud af produktion som følge af lanceringen af

det nye produkt. C vil endvidere forestå produktionen og markedsføringen af

det

nye produkt samt produktionen af tilbehør og reservedele til det nuværende

produkt i en overgangsperiode.

D ApS vil herefter

videreføre produktionen og markedsføringen af det nye produkt, det

grundlæggende

produkt, som det nye produkt anvender, samt tilbehør og reservedele til både

det gamle og det nye produkt på grundlag af en brugsret til den del af C'

patenter og knowhow, der relaterer sig til produktionen af disse to

produkter.

D ApS vil endvidere forestå udvikling af efterfølgeren til det nye

produkt

mv. på grundlag af en brugsret til den del af C' knowhow, der relaterer sig

til

denne udviklingsaktivitet. D ApS og C vil i forbindelse med gennemførelsen af

fase 2 indgå en aftale om udvikling af grundlæggende produkter på vegne af D

ApS og for dette selskabs regning og risiko (kontraktudvikling).

Scenariet vil

således føre til en nedlukning af en del af C' udviklingsafdeling

(produktudviklingsafdelingen) samt nedlukning af C' produktionsafdeling og

markedsføringsfunktion, der vil blive videreført af D ApS i licensaftalens

løbetid.

C' medarbejdere

vil, med undtagelse af de ansatte, der er beskæftiget med udvikling af

grundlæggende

produkter, blive afskediget i forbindelse med gennemførelsen af fase 2. D ApS

vil tilbyde nøglepersoner i C ansættelse i Danmark. Man forventer imidlertid

ikke, at disse personer vil flytte fra USA til Danmark. D ApS vil derfor

sandsynligvis ikke ansætte nogen af C' tidligere medarbejdere. Såfremt det er

nødvendigt for D ApS's udøvelse af brugsrettighederne til C' immaterielle

rettigheder,

at ansatte i D ApS opnår kendskab (praktiske færdigheder) til den knowhow

vedrørende den nye teknologi, som ansatte i C besidder, vil dette kendskab

blive tilvejebragt ved

at låne (leje) nogle af

C' medarbejdere i en periode og/eller

at ansætte andre personer

i Danmark, der besidder den nødvendige knowhow, og/ eller

at udstationere nogle af

D ApS's medarbejdere til C i en periode.

Forespørgers

repræsentants vurdering

Ad spørgsmål 1

Ligningslovens §

33 E, stk. 2, er formuleret således (Bestemmelsens nuværende affattelse blev

vedtaget

ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (lovforslag nr. L 118 1995/1996):

"Stk. 1, 1.

pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab

afhænder

aktier eller anparter i selskaber, hvor det direkte eller indirekte ejer

mindst

25% af aktie- eller anpartskapitalen, eller helt eller delvis afhænder

virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et

datterselskab

omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet

for

det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende

selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende

selskab".

Undtagelsesbestemmelsen

var i det oprindeligt fremsatte lovforslag formuleret således, jf. § 2, nr.

9,

2. pkt., i lovforslag nr. L 118 1995/1996:

"Dette gælder

dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af

sambeskatning,

jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel

genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab".

Formuleringen i 2.

pkt., 2. led: ". og underskuddet for det overdragende selskab efter

udenlandske

regler overføres til det erhvervende selskab" blev indsat under

udvalgsbehandlingen, jf. § 2, nr. 15, i Betænkning af 8. maj 1996 til

lovforslag nr. L 118 1995/1996.

Det følger af

ordlyden af bestemmelsens 1. pkt., at der blandt andet skal ske beskatning af

et udenlandsk sambeskattet selskabs genbeskatningssaldo, såfremt selskabet

afhænder sin virksomhed - helt eller delvist - til et koncernforbundet

selskab,

uanset om det erhvervende selskab er et dansk eller udenlandsk selskab. Efter

undtagelsesbestemmelsen, jf. 2. og 3. pkt., der efter sit indhold kun angår

den

situation, hvor overdragelsen sker til et udenlandsk sambeskattet selskab,

udløser selve overdragelsen ikke beskatning af det overdragende selskabs

genbeskatningssaldo, såfremt det erhvervende selskab succederer i det

overdragende selskabs (fremførselsberettigede) underskud efter udenlandske

regler. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende - udenlandske

-

selskab i takt med indtjeningen af den tilkøbte aktivitet, jf. 3. pkt.

Det følger således

af ordlyden af ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt.,

at

B A/S skal beskattes af et beløb svarende til C' genbeskatningssaldo, såfremt

C

sælger sin virksomhed - helt eller delvist - til et dansk koncernforbundet

selskab, D ApS.

Lovteksten giver i

sig selv således ikke grundlag for at anlægge en indskrænket fortolkning af

formuleringen

". til et koncernforbundet selskab .", henset til at der ifølge

definitionen af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.

2,

ikke skelnes mellem udenlandske og danske selskaber.

Det er imidlertid

vores opfattelse, at formuleringen ". til et koncernforbundet

selskab." ud fra en formålsfortolkning, jf. forarbejderne til

bestemmelsen, kan -

og bør - fortolkes indskrænkende til ikke at omfatte et dansk

koncernforbundet

selskab.

Om formålet med

genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 E fremgår følgende af de

almindelige

bemærkninger til lovforslaget, jf. lovforslag nr. L 118 af 6. december 1995:

"Der foreslås

også en mere konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra udenlandske

kilder,

såfremt [forespørgers repræsentants fremhævelse] skatteyderen ved anmodning

om

ophør af sambeskatning eller ved koncerninterne salg skubber den udenlandske

aktivitet ud af dansk beskatning [forespørgers repræsentants fremhævelse],

når

investeringen begynder at give overskud".

..

"Der foreslås

gennemført en omformulering og opstramning af bestemmelserne om genbeskatning

af underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber og faste

driftssteder. Det overordnede formål med ændringen af genbeskatningsreglerne

for sambeskattede datterselskaber er at sikre, at sambeskatningsreglerne

først

og fremmest kommer til at virke som en skattekredit, når udenlandske

selskaber

giver underskud. Når de underskudsgivende selskaber senere begynder at give

overskud, skal genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af

sambeskatningen medregnes i den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal

sikre, at denne genbeskatning ikke kan undgås eller udskydes ved at tage det

nu

overskudsgivende selskab ud af sambeskatningen eller ved at sælge selskabet

til

koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen".

Det kan

umiddelbart fastslås, at en overdragelse af C' virksomhed til D ApS ikke vil

indebære, at koncernen opnår nogen skattemæssige fordele, eller stride mod

det

overordnede formål med reglerne, der skal sikre, at sambeskatningsreglerne

først og fremmest kommer til at virke som en skattekredit, eftersom

fremtidige

overskud af den virksomhed, som p.t. drives af C, fortsat - efter en eventuel

overdragelse af virksomheden til D ApS - vil være skattepligtige i Danmark.

Det

forhold, at C' virksomhed overdrages til et fuldt skattepligtigt dansk

selskab,

D ApS, kan endvidere resultere i et større dansk skatteprovenu, end tilfældet

ville være, såfremt virksomheden opretholdes i C, og selskabet udtages af

dansk

sambeskatning, når der er sket fuld genbeskatning af de tidligere fratrukne

underskud.

Det kan endvidere

umiddelbart fastslås, at en overdragelse af C' virksomhed til D ApS ikke vil

indebære,

at genbeskatning undgås, idet genbeskatningen i stedet - reelt - vil finde

sted, i takt med at D ApS genererer indtjening på grundlag af den fra C

tilkøbte aktivitet. Det forhold, at genbeskatningen udskydes, er imidlertid

ikke til hinder for en indskrænkende fortolkning af formuleringen ". til

et koncernforbundet selskab .", henset til at der også - hvor

undtagelsesbestemmelsen i bestemmelsens 2. pkt., jf. 3. pkt., finder

anvendelse

- sker en tilsvarende udskydelse af genbeskatningen.

Vi er endvidere af

den opfattelse, at det i sig selv ikke kan være afgørende for

fortolkningsresultatet,

om det fremtidige forventede overskud af den virksomhed, som C driver - og

som

eventuelt vil blive overdraget til D ApS - medregnes i den danske

indkomstopgørelse "som følge af sambeskatningen" eller medregnes

ved

D ApS's indkomstopgørelse. Afgørende må være, at det fremtidige overskud af

virksomheden er skattepligtigt i Danmark.

Vore synspunkter

understøttes af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i ligningslovens

§

33 E, stk. 2, sammenholdt med bemærkningerne i betænkningen til den ændrede

affattelse af undtagelsesbestemmelsen i bestemmelsens 2. pkt.

I lovforslagets

bemærkninger til de enkelte bestemmelser er det om formålet med

ligningslovens

§ 33 E, stk. 2, anført:

"Der foreslås

en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter der også finder

en

fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet

datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et

koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke

udskiller

de sunde dele af selskabets aktiviteter, uden at en genbeskatning af

fratrukne

underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en

genbeskatning

i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et koncernforbundet

selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I sådanne tilfælde

overføres genbeskatningssaldoen til det selskab, der overtager

aktiverne".

Det fremgår heraf,

at den i denne sammenhæng relevante bestemmelse i § 33 E, stk. 2, 1. pkt.,

sidste

led, ikke er tænkt som en regel rettet mod den situation, hvor den tidligere

underskudsgivne udenlandske aktivitet forbliver under dansk beskatning, men i

stedet som en regel rettet mod den situation, hvor den tidligere

underskudsgivende, nu overskudsgivende, aktivitet udskilles på en sådan måde,

at aktiviteten udgår af dansk beskatning, forinden genbeskatning af de

fratrukne underskud har fundet sted.

Dette vil ikke

være tilfældet, såfremt C' virksomhed overdrages til D ApS, jf. vore

bemærkninger

ovenfor.

Med hensyn til de

afsluttende bemærkninger i de sidste to sætninger i det nævnte afsnit

refererer

disse til den oprindelige formulering af undtagelsesbestemmelsen i

ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., jf. 3. pkt. Disse bemærkninger har

derfor principielt ikke selvstændig betydning, om end de - henset til

formålet

med genbeskatningsreglerne - kan læses på den måde, at det ikke var

hensigten,

at der skulle udløses genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i

forbindelse med en overdragelse fra et udenlandsk sambeskattet selskab til et

dansk selskab, da der i denne situation de facto vil ske genbeskatning af de

tidligere fratrukne underskud, i takt med at overskuddet af den tilkøbte

aktivitet indgår i det danske selskabs skattepligtige indkomst.

Det forhold, at

der - i såvel den oprindelige som den vedtagne formulering af første led af

undtagelsesbestemmelsen i 2. pkt. - refereres til et selskab omfattet af

sambeskatning, kan kun tages som udtryk for, at reglen i § 33 E, stk. 2, 1.

pkt., alene er tænkt anvendt, hvor overdragelsen finder sted til et

udenlandsk

koncernforbundet selskab, der ikke er skattepligtigt til Danmark.

Denne betragtning

understøttes af bemærkningerne til den vedtagne undtagelsesbestemmelse i § 33

E, stk. 2, 2. pkt., jf. 3. pkt., jf. bemærkningerne til § 2, nr. 15, i

betænkning af 8. maj 1996 til lovforslag nr. L 118 1995/1996:

"Efter den

foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, skal der ske fuld

genbeskatning, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist

afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v. Der er foreslået

en

undtagelse hertil i tilfælde, hvor samtlige aktiver afhændes til et selskab

omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald

overføres

genbeskatningssaldoen. Udenlandsk skat betalt af udenlandske sambeskattede

datterselskaber lempes efter creditmetoden. Når der lempes efter

creditmetoden,

gives der i den danske skat nedslag for den udenlandske skat. I det omfang

der

i et indkomstår er underskud, vil dette underskud typisk efter udenlandske

skatteregler

kunne fremføres til modregning i senere års overskud. Dvs. at underskud i

udenlandske sambeskattede datterselskaber medfører en mindre creditlempelse i

de følgende indkomstår, hvor der er overskud. Det er endvidere en

forudsætning

for en reel dansk genbeskatning af tidligere fratrukne underskud, at

underskuddet efter udenlandske regler kan fremføres. Der stilles derfor

forslag

om, at det stilles som betingelse for, at en genbeskatningssaldo kan

overføres

til et erhvervende udenlandsk selskab, at underskud efter udenlandske regler

kan overføres til det erhvervende selskab. Herved sikres en reel

genbeskatning

af de tidligere fratrukne underskud".

Undtagelsesbestemmelsen

angår det tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet selskab overdrager

samtlige

aktiver til et andet udenlandsk sambeskattet datterselskab, der er

skattemæssigt hjemmehørende i det samme land som det overdragende selskab.

Efter bestemmelsen er det en betingelse, at det erhvervende selskab

succederer

i det overdragende selskabs fremførselsberettigede underskud efter det

pågældende lands skatteregler. Er denne betingelse opfyldt, anses

(overdragerens) genbeskatningssaldo at vedrøre det erhvervende selskab, og

spørgsmålet om, hvorvidt denne saldo efterfølgende kommer til genbeskatning,

beror

derfor på det erhvervende selskabs videre forløb under sambeskatningen.

Af forarbejderne

til undtagelsesbestemmelsen fremgår det, at lovgiver sigter mod at undgå

(d)en

situation, hvor den overtagne genbeskatningssaldo nedbringes, i takt med at

den

tilkøbte aktivitet giver overskud, uden at nedbringelsen af

genbeskatningssaldoen helt eller delvist udløser betaling af dansk skat, som

følge af at Danmark skal give lempelse for den udenlandske betalte skat.

Denne situation

kan imidlertid ikke opstå i det tilfælde, hvor der sker en overdragelse af

det

udenlandske sambeskattede selskabs virksomhed til et dansk selskab,

efterfulgt

af en likvidation af det udenlandske selskab, da der i et sådant tilfælde

reelt

vil ske fuld genbeskatning i Danmark, i det omfang det danske selskab

genererer

overskud på grundlag af den tilkøbte aktivitet.

Sammenfattende er

det vores opfattelse, at der er vægtige argumenter for - ud fra formålet med

genbeskatningsreglerne - at anlægge en indskrænkende fortolkning af ordlyden

af

§ 33 E, stk. 2, 1. pkt., til ikke at omfatte den situation, hvor et

udenlandsk

selskab, C, overdrager sin virksomhed til et koncernforbundet dansk selskab,

D

ApS.

Følgende

argumenter støtter denne fortolkning:

En overdragelse af C'

virksomhed til D ApS vil ikke indebære, at aktiviteten skubbes ud af dansk

beskatning, snarere tværtimod.

Den danske skattepligtige

indkomst for C, der påtænkes bibeholdt under dansk sambeskatning indtil

selskabets endelige opløsning ved likvidation, vil inkludere de eventuelle

skattepligtige avancer (opgjort som forskellen mellem de overdragne

aktivers handelsværdi og skattemæssige nedskrevne værdi), som C måtte

realisere i forbindelse med salget af selskabets virksomhed til D ApS.

Der vil reelt ske

beskatning af C' (resterende) genbeskatningssaldo, i det omfang D ApS

efterfølgende

genererer overskud på grundlag af den tilkøbte aktivitet, og i givet fald

i takt hermed.

Overdragelsen vil

følgelig ikke medføre, at B A/S undgår at blive beskattet af C'

genbeskatningssaldo,

men at beskatningen af denne alene udskydes og indtræder, i takt med og i

det omfang den af D ApS fra C tilkøbte virksomhed bliver overskudsgivende,

det vil sige på tilsvarende vis, som der ville indtræde genbeskatning,

såfremt virksomheden i stedet (fortsat) blev drevet af C.

Overdragelsen vil

formentlig resultere i flere danske arbejdspladser, blandt andet henset

til at D ApS - efter erhvervelsen - vil forestå den udviklingsaktivitet,

som C i dag varetager.

Overdragelsen vil kunne

medføre et yderligere dansk skatteprovenu set i forhold til den situation,

hvor aktiviteten bevares i C, og C udtages af dansk sambeskatning, når

selskabets

genbeskatningssaldo er nedbragt til nul.

Hertil kommer, at

der efter genbeskatningsreglerne maksimalt kan ske beskatning af et beløb,

der

modsvarer de underskud fra det udenlandske selskab, som er fratrukket under

dansk sambeskatning. I det foreliggende tilfælde vil der imidlertid indtræde

dobbeltbeskatning, såfremt der både skal ske fuld beskatning af C'

genbeskatningssaldo som følge af selskabets overdragelse af sin virksomhed

til

D ApS og løbende beskatning af det overskud, som D ApS måtte generere på

grundlag af den tilkøbte aktivitet. Det har næppe været lovgivers hensigt.

Herudover kan det

anføres, at reglen i § 33 E, stk. 2, 1. pkt., dersom den udelukkende måtte

blive fortolket efter sin ordlyd, udgør en reel hindring for gennemførelse af

en forretningsmæssig begrundet overdragelse af aktivitet fra udlandet til

Danmark som den påtænkte. Vi tænker her på, at B A/S i givet fald vil skulle

beskattes af et beløb svarende til C' aktuelle genbeskatningssaldo på

overdragelsestidspunktet,

hvorimod genbeskatningssaldoen vil kunne nedbringes løbende og formentlig

uden

væsentlig dansk skattebetaling, såfremt det koncerninterne salg ikke finder

sted. Baggrunden herfor er, at C' fremførselsberettigede underskud - som

følge

af F´s overtagelse af majoriteten i koncernen - efter amerikanske regler

reduceres til 4% af handelsværdien af C pr. datoen i januar 2004, hvor F -

indirekte - erhvervede majoriteten af aktierne i B A/S og dermed majoriteten

i

C. Følgelig vil der - alt andet lige - kun i begrænset omfang ske reel

beskatning af C' genbeskatningssaldo, da Danmark er forpligtet til at

indrømme

fuld lempelse for amerikansk betalt skat i den danske skat af C' overskud

under

fortsat dansk sambeskatning.

Ansøgers

repræsentant anfører i brev af 16. december 2004 i relation til, hvorvidt der

baseret på forarbejderne til LL § 33 E, stk. 9, er grundlag for at afvise en

formålsfortolkning af bestemmelsen i LL § 33 E, stk. 2, 1. punktum, følgende:

LL § 33 E, stk.

9

Bestemmelsen blev

indsat som ændringsforslag nr. 16 til § 2 i betænkningen til lovforslag nr.

118

1995/1996. Forarbejderne til bestemmelsen er sålydende:

"Udenlandske

datterselskaber kan, hvis ledelsens sæde flyttes til Danmark, blive danske

selskaber,

jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Dette medfører, at sambeskattede

datterselskaber, der tidligere var udenlandske på et senere tidspunkt kan

være

danske. Ligningslovens § 33 E finder ikke anvendelse på danske selskaber. Med

henblik på at undgå, at ligningslovens § 33 E kan omgås ved at lade et

udenlandsk sambeskattet datterselskabs ledelse flytte til Danmark, foreslås i

ligningslovens § 33 E, stk. 9, at genbeskatningsreglerne finder tilsvarende

anvendelse

på sambeskattede danske datterselskaber, der har været hjemmehørende i

udlandet.

Når et udenlandsk

sambeskattet selskab bliver hjemmehørende i Danmark opgøres

genbeskatningssaldoen.

Genbeskatningssaldoen reduceres efterhånden, som datterselskabet optjener

udenlandsk skattepligtig indkomst. Efter datterselskabet er blevet

hjemmehørende i Danmark kan moderselskabets genbeskatningssaldo på dette

datterselskab ikke forøges.

Hvis

datterselskabet efter det er blevet hjemmehørende i Danmark oppebærer

indkomst

fra et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet, og denne indkomst

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er omfattet af eksemptionslempelse,

så

medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst et beløb

svarende til indkomsten fra det faste driftssted eller den faste ejendom.

Beløbet anses for at være dansk indkomst. Indkomsten fra det faste driftssted

eller den faste ejendom omfattet af eksemptionslempelse fragår også

genbeskatningssaldoen.

Hvis det

sambeskattede datterselskab har faste driftssteder eller faste ejendomme i

udlandet finder ligningslovens § 33 D anvendelse. Der foreslås dog, jf.

ændringsforslag nr. 12, en bestemmelse i ligningslovens § 33 D, stk. 9,

hvoraf

det fremgår, at hvis et overskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom

i

udlandet har medført genbeskatning efter den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens

§ 33 E, stk. 9, så finder ligningslovens § 33 D, stk. 2 og 3, ikke anvendelse

på dette overskud.

I tilfælde, hvor

et dansk selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk

sambeskattet

selskab, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted

erhverves fra et sambeskattet selskab, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 6,

finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9,

tilsvarende

anvendelse".

Vi mener ikke, at

der er grundlag for at afvise en formålsfortolkning af LL § 33 E, stk. 2, 1.

punktum på basis af disse forarbejder, herunder på basis af følgende

formulering af det sidste afsnit i forarbejderne:

I tilfælde, hvor

et dansk selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk

sambeskattet

selskab, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted

erhverves fra et sambeskattet selskab, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 6,

finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9,

tilsvarende

anvendelse

LL § 33 E, stk. 9,

omhandler tilfælde, hvor sædet for ledelsen af et udenlandsk indregistreret

selskab

flyttes til Danmark, hvorved selskabet i skattemæssig henseende bliver et

dansk

selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Bestemmelsen omfatter kun

sådanne selskaber og ikke danske selskaber omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1, det vil sige selskaber, der er indregistreret i Danmark.

(Et

sådant selskab vil dog kunne være omfattet af § 33 E, stk. 9, såfremt det

dansk

indregistrerede selskabs ledelse i en periode har haft sæde i udlandet efter

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, og selskabets ledelse er flyttet tilbage til

Danmark. Ved tilbageflytningen til Danmark af ledelsens sæde vil selskabet

igen

blive et dansk selskab i skattemæssig henseende, herunder et selskab omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.)

Dette følger af

ordlyden af LL § 33 E, stk. 9, 1. punktum, der er formuleret således:

"Stk. 1-8

finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der

har

været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne

periode".

Af 1. punktums

sidste led følger, at selskabet - uagtet flytningen af selskabets

skattemæssige

hjemsted til Danmark - fortsat betragtes som et udenlandsk sambeskattet

selskab

i relation til underskud hidrørende fra selskabet, der er fradraget i dansk

sambeskatning i den periode, hvor selskabet var skattemæssigt hjemmehørende i

udlandet. Herudover følger det af sidste led, jf. første led, at flytningen

af

sædet for det udenlandske sambeskattede selskabs ledelse til Danmark ikke

udløser beskatning i moderselskabet af genbeskatningssaldoen, men at der vil

indtræde beskatning af genbeskatningssaldoen, såfremt det nu danske

sambeskattede selskab (der forsat har status som et udenlandsk sambeskattet

selskab efter genbeskatningsreglerne for så vidt angår underskud for perioden

forud for flytningen af ledelsens sæde) udtræder af sambeskatning, jf. stk.

1,

eller selskabet afhænder en del af eller hele sin virksomhed til et

koncernforbundet selskab, jf. stk. 2, 1. punktum, eller der i øvrigt

indtræder

en begivenhed, der udløser genbeskatning efter stk. 1-8. (Dette forudsat, at

der på det relevante tidspunkt eksisterer en genbeskatningssaldo, jf. at

genbeskatningssaldoen kan nedbringes (men ikke forøges) efter flytningen af

ledelsens sæde til Danmark. Genbeskatningssaldoen reduceres således med

udenlandsk skattepligtig indkomst optjent af selskabet, efter sædet for

selskabets ledelse er flyttet til Danmark, jf. § 33 E, stk. 9, 3. og 4.

punktum, jf. afsnit 2-4 i forarbejderne til bestemmelsen.)

Vi mener, at det

omhandlede afsnit i forarbejderne efter sit indhold refererer til ordlyden i

§

33 E, stk. 9, 2. punktum, der viser tilbage til 1. punktum, og som er

formuleret således:

"Det samme

gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk

sambeskattet

selskab, jf. stk. 2 eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf.

§

33 D, stk. 6".

Ved udtrykket

"selskabet" i 2. punktum forstås derfor et dansk sambeskattet

selskab, der har været hjemmehørende i udlandet (det vil sige et udenlandsk

indregistreret, sambeskattet selskab, hvor sædet for ledelsen er flyttet til

Danmark, hvorved selskabet omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 6) og

ikke et dansk selskab, der - som D APS - er omfattet af selskabsskattelovens

§

1, stk. 1, nr. 1.

I lyset heraf skal

det omhandlede afsnit i forarbejderne til § 33 E, stk. 9, læses på følgende

måde:

"I tilfælde,

hvor et dansk selskab, der har været hjemmehørende i udlandet[vor

tilføjelse],

har erhvervet samtlige aktiver [vor fremhævelse] fra et udenlandsk

sambeskattet

selskab, jf. LL § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted erhverves fra

et

sambeskattet selskab, jf. LL § 33 D, stk. 6, finder den foreslåede

bestemmelse

i LL § 33 E, stk. 9, tilsvarende anvendelse".

Afsnittet

refererer således til den situation, hvor et dansk selskab (det vil sige et

udenlandsk indregistreret selskab, der er blevet "dansk" som følge

af, at sædet for selskabets ledelse er flyttet fra udlandet til Danmark) på

et

tidspunkt, hvor selskabet havde status som et udenlandsk selskab (det vil

sige

forud for flytningen af ledelsens sæde til Danmark) har erhvervet samtlige

aktiver fra et andet udenlandsk sambeskattet selskab hjemmehørende i samme

land, og hvor der ikke er sket beskatning af genbeskatningssaldoen vedrørende

det overdragende udenlandske sambeskattede selskab som følge af reglen i § 33

E, stk. 2, 2. og 3. punktum, og ikke til den situation, hvor et dansk selskab

(D ApS) omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, erhverver (". har

erhvervet.") samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, C.

Vi støtter

endvidere vor opfattelse på, at der i det omhandlede afsnit i forarbejderne,

ligesom i § 33 E, stk. 2, 2. punktum, refereres til "samtlige

aktiver".

Da D ApS ikke er

et dansk selskab omfattet af SEL § 1, stk. 6, men et dansk selskab omfattet

af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan det derfor for det første

fastslås, at et eventuelt salg af virksomheden i C til D ApS ikke er omfattet

af ordlyden af LL § 33 E, stk. 9. For det andet kan det fastslås, at der

heller

ikke efter ordlyden af LL § 33, stk. 9, eller i det omhandlede afsnit i

forarbejderne

til LL § 33 E, stk. 9, er belæg for at afvise, at ordlyden "til et

koncernforbundet

selskab" i § 33 E, stk. 2, 1. punktum, efter formålet med

genbeskatningsreglerne ikke omfatter et dansk selskab, D ApS, omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Vi er således af

den opfattelse, at LL § 33 E, stk. 9, og bestemmelsens forarbejder er uden

relevans for vurdering af spørgsmål 1 i anmodningen om bindende

forhåndsbesked.

Ad

spørgsmål 2

En eventuel

udlejning af virksomhed fra C til D ApS vil, som nævnt under beskrivelsen af

model

2, bestå i, at D ApS ved en licensaftale med C tillægges en brugsret til C'

patenter og knowhow for en tidsbegrænset periode mod erlæggelse af et

markedsmæssigt fastsat vederlag. I tillæg hertil er det muligt, at C vil

stille

enkelte eller flere relevante driftsmidler til rådighed for D ApS på

lejebasis

på samme vilkår som vilkårene ifølge licensaftalen.

C' immaterielle

rettigheder danner grundlag for selskabets virksomhed. Vi mener derfor, at

man

kan lægge til grund, at der vil være tale om udlejning af hele C' virksomhed,

såfremt D ApS ved licensaftalen tillægges retten til at udnytte C' patenter

og

knowhow fuldt ud. Heroverfor vil der efter vores opfattelse kun være tale om

en

delvis udlejning i den situation, hvor C bevarer en ret til selv at udnytte

de

pågældende immaterielle rettigheder, mens D ApS tillægges en ret til at

udnytte

de immaterielle rettigheder i øvrige henseender, jf. den ovenfor under model

2

beskrevne model, hvor C bevarer retten til at udnytte rettighederne i

forbindelse med udvikling af nye grundlæggende produkter.

Spørgsmålet er

derfor, om det forhold, at D ApS ved en eventuel licensaftale med C tillægges

ret til at udnytte C' immaterielle rettigheder i en tidsbegrænset periode,

indebærer en hel eller delvis "afhændelse af virksomhed" fra C til

D

ApS efter ligningslovens § 33 E, stk. 2.

Forarbejderne til

bestemmelsen er tavse om spørgsmålet, hvad der skal forstås ved

"afhændelse

af virksomhed". I cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5.3.4.2, er

det

om "afhændelse af virksomhed" anført:

"Ved

vurderingen af om afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E,

stk. 2, anses for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages

udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet

"virksomhed".

Det beror på en

konkret vurdering om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller

delvis afhændelse af virksomhed.

.

Afståelse af

enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en

hel eller delvis afståelse af virksomhed. Dette gælder særligt i forhold

omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som

omsætningsaktiver

."

Efter cirkulæret

skal der således ved vurderingen af, om en given transaktion må anses for at

udgøre en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i den

almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".

Den centrale

problemstilling i denne sag er imidlertid efter vores opfattelse ikke at

fastlægge, om den aktivitet, som C hidtil har udøvet, og som D ApS vil

videreføre i licensaftalens løbetid, udgør en virksomhed, men derimod, om

indgåelse af en licensaftale mellem C og D ApS indebærer en afhændelse af

virksomhed fra C til D ApS.

Det beror efter

vores opfattelse på, om en overdragelse fra C til D ApS af brugsretten til C'

immaterielle rettigheder er udtryk for "afhændelse", og dermed - i

første række - på en fortolkning af bestemmelsens afståelsesbegreb.

Forarbejderne til

bestemmelsen og det nævnte cirkulære er tavse om, hvad der forstås ved

"afhændelse" efter § 33 E, stk. 2. Der foreligger heller ikke

afgørelser, som specifikt tager stilling til spørgsmålet, om en hel eller

delvis overdragelse af brugsretten til immaterielle rettigheder udgør

"afhændelse af virksomhed" i relation til § 33 E, stk. 2.

På den baggrund er

det vores opfattelse, at afståelsesbegrebet i § 33 E, stk. 2, skal fortolkes

i

overensstemmelse med, hvad der almindeligvis forstås ved afståelse i

skatteretlig forstand.

Vi henviser i den

forbindelse til Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl. Skatteretten 1, 3. udgave,

Forlaget Thomson A/S, 1999, side 421, der om det generelle skatteretlige

afståelsesbegreb anfører, "at det omfatter den definitive og endelige

overførsel af tinglige rettigheder over et aktiv fra et skattesubjekt til et

andet retssubjekt". I tilknytning hertil anføres: "Overførslen kan

omfatte samtlige overdragerens rettigheder, som ved salg, gave, arv m.v. I så

fald anvendes udtrykket afståelse ved ophør af ejendomsret. Overførslen kan i

stedet være begrænset til enkelte af overdragerens tinglige rettigheder, som

ved afståelse af rådighedsret, pålæggelse af servitut etc. I så fald anvendes

udtrykket afståelse af begrænset tinglig rettighed".

Det er

uomtvisteligt, at C ikke vil overdrage samtlige selskabets rettigheder i

forbindelse med en eventuel licensaftale med D ApS, jf. at licensaftalen

alene

vil omfatte brugsretten til C' immaterielle rettigheder. Spørgsmålet er

herefter, om overførslen af brugsretten indebærer en afståelse i skatteretlig

forstand.

Højesteret har den

8. december 2003 (offentliggjort i TfS 2004, 76) afsagt en dom, der angår

afståelsesbegrebet

i relation til immaterielle rettigheder:

Et selskab, EBCD

Film A/S, havde i 1993 ved tre aftaler købt rettighederne til på det danske

marked

at udleje nogle ældre danske og udenlandske 16 mm film til

"non-theatrical" fremvisning i foreninger, skoler mv. To af

aftalerne

var tidsbegrænsede. Den tredje aftale, der var indgået med selskabet, CHS

Film

ApS, var tidsubegrænset. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt EBCD Film havde

erhvervet en immateriel rettighed i form af distributionsretten til de

omhandlede

16 mm film med den følge, at udgifter afholdt til købet skulle aktiveres og

afskrives over en årrække i overensstemmelse med den dagældende lov om særlig

indkomstskat §15, stk.1, jf. § 2, nr. 4, senere ligningslovens §§16 E-F,

eller

om udgifterne til købet kunne fratrækkes fuldt ud i afholdelsesåret som en

driftsomkostning. Sagen blev afgjort med dommerstemmerne 3:2. Flertallet på

tre

dommere udtalte:

"Ordet

"tidsbegrænsede" i nævnte § 2, nr. 4, må forstås som sigtende til

den

tidsbegrænsning, der følger af, at de pågældende rettigheders varighed er

begrænset i henhold til de retsregler, der gælder på det pågældende område,

jf.

navnlig ophørsbestemmelserne i ophavsretslovens kapitel 4 om ophavsrettens

gyldighedstid.

Sådanne rettigheder kan overdrages delvist ved, at de uafhængigt af den

tidsbegrænsning, der følger af retsreglerne, overdrages for en tidsbegrænset

periode, jf. ophavsretslovens §53, stk.1. Ved de tre kontrakter (.) fik EBCD

Film overdraget brugsrettighederne til de pågældende filmrettigheder for en

begrænset periode, og der skete ikke derved en endelig "afhændelse"

af rettighederne til EBCD Film. Dette gælder også aftalen med CHS Film ApS,

idet EBCD Film heller ikke ved denne aftale erhvervede en ejendomsret til

filmrettighederne. EBCD Films erhvervelse af rettighederne i henhold til de

tre

kontrakter er herefter ikke omfattet af § 15, stk. 1, i lov om

særlig

indkomstskat, og da udgifterne til den tidsbegrænsede henholdsvis

midlertidige

brug af rettighederne - ubestridt - er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde selskabets indkomst, er udgifterne fradragsberettiget efter

statsskattelovens § 6, litra a".

Som det fremgår,

vedrører dommen fortolkningen af ordlyden af nu ophævede bestemmelser,

navnlig

udtrykket "tidsbegrænsede" i dagældende § 2, nr. 4, i lov om særlig

indkomstskat, senere ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, jf. § 16 F, stk.

2.

Disse regler er senere overført til de gældende bestemmelser i

afskrivningslovens § 40, stk. 2, jf. stk. 6. Dommen har følgelig også

præjudikatsværdi for gældende ret.

Dommen kan efter

vores opfattelse tages til indtægt for, at der i skatteretlig henseende kun

foreligger afståelse af en immateriel rettighed, der er tidsbegrænset ifølge

anden lovgivning (som for eksempel et patent), såfremt der er tale om

overdragelse af den fulde og hele immaterielle rettighed (patentet) og ikke

kun

tale om en tildeling af en tidsbestemt brugsrettighed eller en tidsubestemt

begrænset brugsrettighed til den pågældende immaterielle rettighed.

På den baggrund er

det vores opfattelse, at en eventuel indrømmelse af en brugsret til patenter

og

knowhow, der knytter sig til patenterne, fra C til D ApS for en tidsbegrænset

periode falder uden for afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 2, da C

bevarer ejendomsretten til disse immaterielle rettigheder. Hertil kommer, at

C

vil bevare en ret til selv at udnytte den relevante del af disse rettigheder

i

udviklingsøjemed i den situation, hvor C fortsat varetager udviklingen af nye

grundlæggende produkter. Vi er endvidere og med samme begrundelse af

den

opfattelse, at en eventuel indrømmelse af en tidsbestemt brugsret fra C til D

ApS til knowhow, der eventuelt ikke relaterer sig til udnyttelse af et eller

flere af C' patenter, heller ikke kan anses som en afståelse af et

immaterielt

aktiv efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 2.

Da der ikke vil

ske ejerskifte til aktiver, der danner grundlag for den virksomhed, som C

driver i dag, og som vil blive videreført af D ApS i licensaftalens løbetid,

er

det vores opfattelse, at den ændring i aktiviteten, der vil være resultatet

af

en tidsbegrænset licensaftale mellem parterne, alene er udtryk for en

udlejning

af virksomhed fra C til D ApS og ikke afhændelse af virksomhed efter

ligningslovens

§ 33 E, stk. 2.

Vi skal endelig i

tilslutning hertil bemærke, at C må anses for at videreføre selskabets

nuværende

virksomhed i en anden form, henset til at selskabets indkomstgrundlag fortsat

vil bestå i de selskabet tilhørende immaterielle aktiver. C vil således

fortsat, men på anden måde, udnytte disse immaterielle aktiver.

Den skatteansættende myndigheds udtalelse

ToldSkat

Selskabsrevisionen har ingen bemærkninger til den fremstilling af de faktiske

forhold, som er beskrevet af forespørgers repræsentant

.

Styrelsens

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Af ligningslovens

§ 33 E, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder

af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden

har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og

som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen.

Ifølge ligningslovens

§ 33 E, stk. 2, 1. pkt., finder ligningslovens § 33 E, stk. 1, 1. pkt., som

udgangspunkt

tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller

delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab.

Det nuværende stk.

1 i ligningslovens § 33 E, indførtes ved lov nr. 312 af 17. maj 1995

(lovforslag

L 35 1994/95).

Bestemmelsens stk.

2 blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (lovforslag L

118 1995/96).

Det fremgår af de

almindelige bemærkninger til sidstnævnte lovforslag, at

"Der foreslås

også en mere konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra udenlandske

kilder,

såfremt skatteyderen ved anmodning om ophør af sambeskatning eller ved

koncerninterne

salg skubber den udenlandske aktivitet ud af dansk beskatning, når

investeringen begynder at give overskud."

Det fremgår

endvidere:

"Der foreslås

gennemført en omformulering og opstramning af bestemmelserne om genbeskatning

af underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber og faste

driftssteder.

Det overordnede formål med ændringen af genbeskatningsreglerne for

sambeskattede selskaber er at sikre, at sambeskatningsreglerne først og

fremmest kommer til at virke som en skattekredit, når udenlandske selskaber

giver underskud. Når de underskudsgivende selskaber senere begynder at give

overskud, skal genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af

sambeskatningen medregnes i den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal

sikre, at denne genbeskatning ikke kan undgås eller udskydes ved at tage det

nu

overskudsgivende selskab ud af sambeskatningen eller ved at sælge selskabet

til

koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen. Det foreslås derfor, at

fratrukket underskud genbeskattes fuldt ud, såfremt et udenlandsk selskab

træder ud af sambeskatningen eller sælges til et koncernforbundet selskab

m.v."

Af forarbejderne

til bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2 fremgår det, at

"Der foreslås

en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter der også finder

en

fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet

datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et

koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke

udskiller

de sunde dele af selskabets aktiviteter, uden at en genbeskatning af

fratrukne

underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en

genbeskatning

i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et koncernforbundet

selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I sådanne tilfælde

overføres

genbeskatningssaldoen til det selskab, der overtager aktiverne."

Baggrunden for

bestemmelsen er i henhold til forarbejderne et ønske om at sikre, at

genbeskatningen ikke omgås ved, at et sambeskattet datterselskab udskiller de

sunde dele af selskabets aktiviteter til et andet selskab i koncernen, der

ikke

indgår i sambeskatningen.

B A/S var indtil

1. maj 2004 sambeskattet med de to datterselskaber, D ApS og C. Aktierne i

datterselskabet D ApS er pr. 1. maj 2004 solgt til E ApS. D ApS indgår

herefter

ikke længere i sambeskatningen.

E ApS ejes af F

ApS, der tillige ejer B A/S. D ApS og C, må anses som koncernforbundne

selskaber,

jf. KGL § 4, stk. 2.

Det er

forespørgerens repræsentants opfattelse, at der ud fra formålet med

genbeskatningsreglerne kan anlægges en indskrænkende fortolkning af ordlyden

af

ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., til ikke at omfatte den situation,

hvor

et udenlandsk selskab, C, overdrager sin virksomhed til et koncernforbundet

dansk selskab, D ApS.

Spørgsmål om

formålsfortolkning af reglerne om genbeskatning af underskud har tidligere

været

forelagt Ligningsrådet ved sagen

SKM2003.100.LR

. Det anføres

i denne sag:

"At en

genbeskatning konkret ikke er nødvendig for at tilgodese regelkompleksets

hovedformål, kan ikke være et tilstrækkeligt argument for at foretage en

formålsfortolkning, der indebærer, at man afstår fra genbeskatning i en

situation, hvor der efter en ordret fortolkning af lovbestemmelsen skal ske

genbeskatning."

Hertil kommer, at

en formålsfortolkning som den ønskede vil åbne mulighed for, at selskaber kan

overdrage virksomheden i et hidtil underskudsgivende sambeskattet

datterselskab

til et dansk koncernforbundet selskab, hvorefter reglerne om genbeskatning af

underskud kan omgås ved et videresalg af virksomheden fra det danske selskab.

Med hensyn til det

af forespørgers repræsentant fremførte argument om, at virksomheden ved salg

til et dansk selskab kommer under dansk beskatning, henvises til

ligningslovens

§ 33 E, stk. 9, der blandt andet omhandler en lignende situation, nemlig den,

at et selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet

selskab. I denne situation finder ligningslovens § 33 E, stk. 1-8 tilsvarende

anvendelse.

Ligningslovens §

33 E, stk. 9, kom ind som et ændringsforslag i forbindelse med afgivelse af

betænkningen

til L 118. Af bemærkninger til stk. 9 fremgår blandt andet følgende:

"Ad stk. 9,

jf. ændringsforslag nr. 16.

Udenlandske

datterselskaber kan, hvis ledelsens sæde flyttes til Danmark, blive danske

selskaber,

jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Dette medfører, at sambeskattede

datterselskaber, der tidligere var udenlandske, på et senere tidspunkt kan

være

danske. Ligningslovens § 33 E finder ikke anvendelse på danske selskaber. Med

henblik på at undgå, at ligningslovens § 33 E kan omgås ved at lade et

udenlandsk sambeskattet datterselskabs ledelse flytte til Danmark, foreslås i

ligningslovens § 33 E, stk. 9, at genbeskatningsreglerne finder tilsvarende

anvendelse på sambeskattede danske datterselskaber, der har været

hjemmehørende

i udlandet.

Når et udenlandsk

sambeskattet selskab bliver hjemmehørende i Danmark opgøres

genbeskatningssaldoen.

Genbeskatningssaldoen reduceres, efterhånden som datterselskabet optjener

udenlandsk skattepligtig indkomst. Efter at datterselskabet er blevet

hjemmehørende i Danmark, kan moderselskabets genbeskatningssaldo på dette

datterselskab således ikke forøges.

..

I tilfælde, hvor

et dansk selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk

sambeskattet

selskab, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted

erhverves fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6, finder den

foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9, tilsvarende

anvendelse."

Det er Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at tilsvarende hensyn, som i bemærkningerne er

anført som baggrund for bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 9,

tilsiger,

at den ønskede formålsfortolkning ikke er mulig, ligesom forarbejderne til

ligningslovens § 33 E, stk. 1 og 2, henholdsvis stk. 9, ikke åbner mulighed

for

en sådan formålsfortolkning.

Told- og

Skattestyrelsen indstiller på baggrund af ovenstående, at spørgsmål 1

besvares

med nej.

Ad spørgsmål 2

Af ligningslovens

§ 33 E, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder

af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden

har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og

som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen.

I henhold til

ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., finder ligningslovens § 33 E, stk. 1,

1. pkt. om genbeskatning af underskud tillige anvendelse, således, at der

foretages genbeskatning af underskud, dersom et udenlandsk sambeskattet

selskab

helt eller delvist afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab.

Forarbejderne til

bestemmelsen angiver ikke nærmere, hvad der skal forstås ved udtrykket

"virksomheden", jf. for så vidt angår forarbejderne ovenfor under

indstillingen vedrørende spørgsmål 1.

Af cirkulære nr.

82 af 29. maj 1997, punkt 6.5.3.4.2, fremgår bl.a. følgende:

"Baggrunden

for (ligningslovens § 33 E, stk. 2) er, at herved sikres, at datterselskabet

ikke omgår genbeskatningen ved at udskille de sunde dele af selskabets

aktiviteter.

Ved vurderingen af

om afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, anses

for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt

i

den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".

Det beror på en

konkret vurdering om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller

delvis afhændelse af virksomhed.

Ligningslovens §

33 E, stk. 2 tilsigter at sikre, at genbeskatning sker forinden et

datterselskab afhænder den overskudsgivende del af virksomheden til et andet

selskab i koncernen, der ikke indgår i sambeskatningen.

Afståelse af

enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en

hel eller delvis afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold

til

omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som

omsætningsaktiver."

Besvarelsen af

spørgsmål 2 vil bero på en vurdering af, hvorvidt der i de sagen omhandlede

situationer kan siges at være tale om hel eller delvis afhændelse af en

virksomhed.

Praksis har belyst

dette spørgsmål i en række afgørelser.

I sagen

SKM2001.285.LR

statuerede

Ligningsrådet, at et salg af en produktionsejendom fra et selskabs

sambeskattede udenlandske datterselskab til et koncernforbundet

ejendomsselskab, var at betragte som afhændelse af virksomhed. Der blev

herved

henset til, at denne fortolkning var i overensstemmelse med praksis i henhold

til fusionsskatteloven samt lov om skattefri virksomhedsomdannelse, hvorefter

en erhvervsmæssig anvendt ejendom anses for at udgøre en selvstændig

virksomhed.

I sagen

SKM2002.31.LR

overvejede et

moderselskab at likvidere et antal udenlandske datterselskaber, hvorefter

disses funktion (salgsaktiviteter) primært ønskedes varetaget af

moderselskabet

gennem selvstændige handelsagenter. Moderselskabet skulle i den forbindelse

overtage en række aktiver fra datterselskaberne i form af varedebitorer,

lejekontrakter og indretning af lejede lokaler. Told- og Skattestyrelsen

lagde

i indstillingen vægt på, at det, der overføres, er en koncernfunktion, og at

det i realiteten var den samme aktivitet, der nu skulle varetages af

moderselskabet, som tidligere beroede i datterselskaberne. Det udtaltes

endvidere, at fuld genbeskatning ikke bør kunne undgås ved at ændre rammerne

for udførelsen af aktiviteten. Ligningsrådet tiltrådte styrelsens

indstilling,

hvorved der statueredes genbeskatning i henhold til ligningslovens § 33 E,

stk.

2 og 3. Afgørelsen er senere stadfæstet af Landsskatteretten, jf.

SKM2003.49.LSR

.

Sagen

SKM2002.260.LR

omhandlede

et dansk moderselskab med en række udenlandske datterselskaber. Et af

datterselskaberne var moderselskab for en række selskaber og havde herudover

en

ejendomsadministrations-aktivitet, som selskabet ønskede at overdrage til et

nyt datterselskab. Denne aktivitet blev anset som en organisatorisk afgrænset

aktivitet, der udgør en selvstændig virksomhed, og som kan anses som en gren

af

virksomheden. Det udtaltes, at dersom der er tale om en materielt

identificerbar enhed i et selskab, som isoleret set udgør en selvstændig

virksomhed, kan det ikke tillægges betydning, hvor væsentlig denne del er i

forhold

til selskabets samlede aktiviteter. På dette grundlag statueredes fuld

genbeskatning.

Sagen

SKM2004.40.LR

omhandlede

hvorvidt en overdragelse af henholdsvis faktureringen, lagerfunktionen,

økonomi- og it-funktionen samt produktionsaktiviteten fra nogle sambeskattede

datterselskaber til moderselskabet ville udløse genbeskatning af underskud

efter ligningslovens § 33 E, stk. 2. Ligningsrådet udtalte, at dette må

afgøres

ud fra en samlet konkret vurdering. Ligningsrådet statuerede, at overdragelse

af produktionsaktiviteten ville udløse genbeskatning, uanset, at der ikke

blev

overdraget aktiver m.v. til moderselskabet. Dette var ikke tilfældet

ved

overdragelse af de øvrige funktioner.

Endvidere fremgår

det af sagen, at det ikke er en forudsætning for at tale om delvis

virksomhedsafhændelse,

at det afhændede udgør en gren af en virksomhed. I relation til

ligningslovens

§ 33 E, stk. 2, vurderes, hvorvidt en eller flere funktioner/aktiviteter i

den

eksisterende virksomhed afhændes. Det er ikke afgørende, om der overdrages

aktiver, men afgørende, om aktiviteten må anses for afhændet af

datterselskabet

til et koncernforbundet selskab, jf.

SKM2003.49.LSR

. I sagen

blev ydermere lagt vægt på, at moderselskabet skulle varetage den samme

funktion, som datterselskabet tidligere varetog.

Det fremgår af

ovennævnte sag

SKM2004.40.LR

,

at det ikke er afgørende, om der overdrages aktiver, men derimod, om en

aktivitet må anses som overdraget. I den foreliggende sag påtænkes indgået en

lejeaftale, hvorved der ikke sker en civilretlig afståelse af aktiver. Dette

betyder ifølge praksis, jf. ovenfor, dog ikke, at der ikke kan være tale om

hel

eller delvis afhændelse af virksomheden i C til D ApS i ligningslovens § 33

E,

stk. 2´s forstand.

Ifølge

SKM2003.49.LSR

er det

afgørende for vurderingen af, hvorvidt en virksomhed kan siges at være

afhændet, om aktiviteten må anses for overført eller afhændet af

datterselskabet til det koncernforbundne selskab.

I den foreliggende

sag er det oplyst, at patenter og knowhow er grundlaget for virksomheden i C.

Ved

udlejningsaftalen vil C udleje sin virksomhed helt eller delvist til D ApS

mod

et markedsmæssigt fastsat vederlag.

Det er oplyst, at

vilkårene for udlejningsaftalen (licensaftalen) er som følger:

patenter og knowhow

stilles af C til rådighed for D ApS

D ApS yder markedsmæssigt

fastsat leje herfor. (royalty)

udlejningsaftalen indgås

for en tidsbegrænset periode, på eksempelvis 5 eller 10 år, der eventuelt

kan forlænges ifølge aftale

ejendomsretten til

patenter og knowhow beror fortsat hos C, der har en ejers fulde rådighed

herover, dog med de indskrænkninger licensaftalen medfører

udlejningsaftalen

indeholder ikke vilkår om, at D ApS har ret/pligt til at erhverve

ejendomsretten

i aftalens løbetid eller ved udløb

betaling af eventuelle

løbende afgifter for opretholdelse af patenterne og eventuelle udgifter i

forbindelse med eventuel patenkrænkelsessag påhviler C.

Ved licensaftalen

tillægges D ApS en brugsret til C´s patenter og knowhow.

I tillæg hertil er

det muligt, at driftsmidler, som C anvender i forbindelse med a) udvikling,

b)

produktion eller c) udvikling og produktion, vil blive udlejet til D ApS på

tilsvarende vilkår som ovenfor anført.

Med hensyn til

udlejningsaftalerne i øvrigt henvises til beskrivelsen ovenfor.

Der er opstillet

to scenarier for lejeaftalen mellem C og D ApS.

Ad scenario 1:

Ved scenario 1

gives D ApS ved licensaftalen en eksklusiv brugsret til samtlige C´s

immaterielle

rettigheder i udvikling-, produktions- og salgsøjemed. C udlejer herved hele

sin virksomhed til D ApS.

Det er i sagen

oplyst, at de omhandlede patenter og knowhow danner grundlag for hele

virksomheden

i C. C udlejer hele sin virksomhed til D ApS, hvorved hele virksomhedens

aktivitet overgår til D ApS. Den tilsvarende aktivitet i C´s udviklings- og

produktionsafdelinger lukkes ned og medarbejderne afskediges. Det er

hensigten,

at såvel udviklings-, produktions- og markedsføringsaktiviteten nu skal

varetages af D ApS på grundlag af lejeaftalen i dennes løbetid. Licensaftalen

kan efter aftale forlænges.

På denne baggrund

og med henvisning til

SKM2004.40.LR

,

finder Told- og Skattestyrelsen, at forholdet ved anvendelse af scenario 1 er

at betragte som en overdragelse af en virsomhed i henhold til ligningslovens

§

33 E, stk. 2, med genbeskatning af underskud til følge.

Ad scenario 2:

Til forskel fra

situationen i scenario 1 bliver den del af udviklingsaktiviteten i C, der

vedrører udvikling af nye grundlæggende produkter, i scenario 2 tilbage i C.

Der henvises til nærmere beskrivelse ovenfor.

Den øvrige del af

virksomheden i C overføres til D ApS, herunder virksomhedens hovedprodukt.

Det

er hensigten, at D ApS skal videreføre produktionen og markedsføringen af det

nye produkt, det nye grundlæggende produkt, som det nye apparat anvender,

samt

tilbehør og reservedele til både det gamle og det nye produkt. D ApS vil

endvidere forestå udvikling af efterfølgeren til det nye produkt mv. på grund

af en brugsret til den del af C´s knowhow, der relaterer sig til denne

udviklingsaktivitet.

På tilsvarende vis

som i den i scenario 1 beskrevne situation finder Told- og Skattestyrelsen,

at

der er tale om en - om end i faser - overdragelse af aktiviteten i C til D

ApS.

Det kan ikke anses

for afgørende, at en del af udviklingsaktiviteten forbliver i C, idet det

overdragne i sig selv kan anses for afhændelse af en virksomhed i

overensstemmelse med praksis i henhold til fusionsskatteloven samt lov om

skattefri virksomhedsomdannelse, hvor det overdragne ville kunne betragtes

som

en gren af en virksomhed, jf.

SKM2001.285.LR

.

På denne baggrund

samt under henvisning til begrundelsen for besvarelsen af tilsvarende

spørgsmål

ved scenario 1 finder Told- og Skattestyrelsen, at der i denne situation er

tale om delvis afhændelse af virksomheden i C til det koncernforbundne

selskab,

D ApS med genbeskatning til følge i henhold til ligningslovens § 33 E, stk.

2.

Told- og

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 for så vidt angår scenario 1

besvares med et nej, og for så vidt angår scenario 2 besvares med et nej.

Ligningsrådet

tiltræder Told- og

Skattestyrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter