Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Ikke gældende siden 18. juli 2005 LBK nr 710 af 30/06/2004LovbekendtgørelseKulturministeriet9. juli 2004

Gældende udgave: LBK nr 1093 af 20/08/2023

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 150 afgørelser

Domsdatabasen 71, Retsinformation 46, Klagenævnet for Domænenavne 16, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 6, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om ophavsret

)

Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse

nr. 164 af 12. marts 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 997 af 9.

december 2003 og lov nr. 352 af 19. maj 2004.

Kapitel 1

Ophavsrettens genstand og indhold

Beskyttede værker

§ 1.

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til

værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt

skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk,

som

filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller

brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2.

Kort samt

tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af

beskrivende

art henregnes til litterære værker.

Stk. 3.

Værker i

form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2.

Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til

at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det

tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i

oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i

Læs alt

anden teknik.

Stk. 2.

Som

eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller

permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst

måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses

også

det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3.

Værket

gøres tilgængeligt for almenheden, når

1)

eksemplarer af værket

udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til

almenheden,

2)

eksemplarer af værket

vises offentligt, eller

3)

værket fremføres

offentligt.

Stk. 4.

Som

offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også

1)

trådbunden

eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i

radio

eller fjernsyn og

tilrådighedsstillelse

af værker på

en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted

og

tidspunkt, og

2)

fremførelse i en

erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte

anses

som ikke-offentlig.

§ 3.

Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god

skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt

for almenheden.

Stk. 2.

Værket må

ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en

sammenhæng,

der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse

eller

egenart.

Stk. 3.

Sin ret efter

denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter

art og omfang afgrænset brug af værket.

Bearbejdelser

§ 4.

Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk,

herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har

ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en

måde,

som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.

Stk. 2.

Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri

benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige

værk.

Samleværker

§ 5.

Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker frembringer et

litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret til dette, men retten

gør

ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker.

Fællesværker

§ 6.

Har

et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles

som

selvstændige værker, har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem

kan dog påtale retskrænkelser.

Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.

§ 7.

Som

ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis navn eller alment

kendte

pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er påført eksemplarer af værket eller

opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2.

Er et værk

udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i overensstemmelse med stk. 1,

kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og ellers forlæggeren handle på

ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet på et nyt oplag.

Offentliggørelse og udgivelse

§ 8.

Et

værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for

almenheden.

Stk. 2.

Et værk

anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er

bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden.

Offentlige aktstykker

§ 9.

Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige

aktstykker er ikke genstand for ophavsret.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som

selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må

dog

gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger

af

de i øvrigt gældende regler.

Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning

§ 10.

Beskyttelse efter lov om mønstre udelukker ikke ophavsret.

Stk. 2.

Halvlederprodukters

udformning (topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes

efter reglerne i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning

(topografi).

Kapitel 2

Indskrænkninger i ophavsretten

og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens

Almindelige bestemmelser

§ 11.

Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i

henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29.

Stk. 2.

Når et værk

anvendes i henhold til dette kapitel, må værket ikke ændres i videre

udstrækning,

end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives

i

overensstemmelse med, hvad god skik kræver.

Stk. 3.

Når et værk

anvendes i henhold til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille

eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller

på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75

c, stk. 1.

Midlertidig eksemplarfremstilling

§ 11 a.

Det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer, som

1)

er flygtige eller

tilfældige,

2)

udgør en integreret

og væsentlig del af en teknisk proces,

3)

udelukkende har til

formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk

mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og

4)

ikke har selvstændig

økonomisk værdi.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for edb-programmer og databaser.

Eksemplarfremstilling til privat brug

§ 12.

Af

et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte

eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed.

Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at

1)

opføre et

bygningsværk,

2)

fremstille et

eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller

stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes

som

en original,

3)

fremstille

eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,

4)

fremstille

eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på

grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller

5)

fremstille enkelte

eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser,

medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller

dennes husstand.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens

samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et

eksemplar,

der er lånt eller lejet.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved

eksemplarfremstillingen, når der er tale om

1)

musikværker,

2)

filmværker,

3)

litterære værker,

såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed,

4)

værker af brugskunst

eller

5)

kunstværker, såfremt

eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved

eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr,

der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i

forretningslokaler

eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære

værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.

Eksemplarfremstilling inden for

undervisningsvirksomhed

§ 13.

Til brug i undervisningsvirksomhed kan der fremstilles eksemplarer af udgivne

værker samt ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som

udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter

§ 50 er opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for

undervisningsvirksomhed,

som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for filmværker, som

indgår

i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, medmindre der ved

udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder

ikke for edb-programmer i digital form.

Stk. 4.

Lærere og

elever må som led i undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne

fremførelser af værker, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Optagelserne

må

ikke udnyttes på anden måde.

Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed

m.v.

§ 14.

Offentlige eller private institutioner, organisationer og

erhvervsvirksomheder

kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende

fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser,

tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af

fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i

tilslutning

til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er

opfyldt.

Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den

i

§ 50 forudsatte aftale.

Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.

§ 15.

Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner inden for social- og

sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for

institutionens beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i

radio eller fjernsyn, såfremt det ikke sker i

erhvervsøjemed. Sådanne

optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende institution.

Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og

museer

§ 16.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter arkiver, biblioteker

og museer på nærmere fastsatte vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af

værker til brug i deres virksomhed

,

såfremt det ikke sker i

erhvervsøjemed. Sker eksemplarfremstillingen i form af

lyd-

og billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke uden

ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige for

almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., må offentlige biblioteker og andre

biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, på

bestilling

gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af

bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er

gengivet

i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter

§ 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio

eller fjernsyn eller

tilrådighedsstillelse

af værker

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt

sted

og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

Eksemplarfremstilling til

syns-

og

hørehandicappede

§ 17.

Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når

gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde,

svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af

handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt.

finder

ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i

erhvervsøjemed.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en gengivelse, som

udelukkende består af

lydoptagelser

, samt ved

spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.

Stk. 3.

Erhververen

af et eksemplar af værker, som af andre er

fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må fremstille sådanne

eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar, herunder

sikkerhedseksemplarer,

som er nødvendige for, at

erhververen

kan udnytte

eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer må ikke udnyttes

på

anden måde. Retten til at udnytte dem bortfalder, hvis det erhvervede

eksemplar

gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån og

udlejning

af erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller kommunale

institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.

Stk. 4.

Af udgivne

litterære værker må der, når det ikke sker i erhvervsøjemed, ved

lydoptagelse

fremstilles eksemplarer med henblik på udlån

til blinde, svagtseende, ordblinde,

læsehandicappede

og andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger. Ophavsmanden har

krav på vederlag.

Stk. 5.

Statslige

eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige

institutioner

kan til brug for

syns-

og

hørehandicappede

ved

lyd-

eller billedoptagelse fremstille eksemplarer

af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for

aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes

inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Fremstilling af antologier til brug i

undervisningsvirksomhed m.v.

§ 18.

Mindre dele af litterære værker og musikværker eller sådanne værker af ringe

omfang må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samleværker

sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd, når 5 år er forløbet

efter det år, da værket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også

kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2,

gengives,

når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort.

Ophavsmanden

har krav på vederlag.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker, der er

udarbejdet

til brug i undervisningsvirksomhed, eller såfremt gengivelsen sker i

erhvervsøjemed.

Stk. 3.

Enkelte

udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter til brug for deltagerne i et

møde.

Der må dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.

Spredning af eksemplarer

§ 19.

Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på

anden

måde overdraget til andre inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

må eksemplaret spredes videre. Når det gælder viderespredning i form af udlån

eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt. også anvendelse ved salg eller

anden form for overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke

til

almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder dog

ikke for bygningsværker og brugskunst.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke

til

almenheden at sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af

edb-programmer

i digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af

et edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk

og

udlånes sammen med dette.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i retten til at

modtage

afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift.

Visning af eksemplarer

§ 20.

Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et kunstværk af

ophavsmanden

er overdraget til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises

offentligt.

Offentlig fremførelse

§ 21.

Et

udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres

offentligt

1)

ved lejligheder, hvor

tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke

er

det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder

sted i erhvervsøjemed, og

2)

når fremførelsen sker

til brug ved gudstjeneste eller undervisning.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller

fjernsyn

samt for fremførelse i

undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

Stk. 3.

Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige for enkeltpersoner på

offentlige

biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af

teknisk udstyr.

Citat

§ 22.

Af

et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god

skik

og i det omfang, som betinges af formålet.

Gengivelse af kunstværker m.v.

§ 23.

Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1,

stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i

tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i

det

omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed

Stk. 2.

Et

offentliggjort kunstværk må gengives i en alment oplysende fremstilling og

gengives

i en kritisk eller videnskabelig fremstilling i erhvervsøjemed,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette

gælder

dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter

har

nedlagt forbud mod værkets gengivelse.

Stk. 3.

Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i

aviser

og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det

omfang,

som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på

værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller

tidsskrifter.

Stk. 4.

Udgivne

kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er

overdraget

til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når

gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.

§ 24.

Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til

salg, må gengives i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling

eller salg.

Stk. 2.

Kunstværker

må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden

tilgængelig

plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 3.

Bygninger

må frit afbildes.

Reportage af dagsbegivenheder

§ 25.

Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne

gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det

sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.

Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.

§ 26.

Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige

myndigheder, i retssager samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse

af almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden

har

dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.

§ 27.

Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er indgået til en

forvaltningsmyndighed eller domstol i forbindelse med dens virksomhed, er

ophavsretten

ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker,

herunder forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens

bestemmelser herom. Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for

den

pågældende forvaltningsmyndighed eller domstol.

Stk. 2.

Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et

offentligt arkiv eller en institution, som efter kulturministerens

bestemmelse

kan sidestilles hermed, gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse

med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres

afskrifter

eller fremstilles kopier af private arkivalier.

Stk. 3.

Retten til

videre udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er

givet adgang, eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger

af de i øvrigt gældende regler.

§ 28.

Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i

forbindelse med

1)

retssager og sager i

administrative nævn og lignende og

2)

sagsbehandling inden

for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget.

Stk. 2.

Retten til

videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Ændring af bygninger og brugsgenstande

§ 29.

Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke, når det sker af

tekniske grunde eller af hensyn til deres praktiske anvendelighed.

Stk. 2.

Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke.

Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn

§ 30.

Danmarks Radio, TV 2 samt Færøernes Radio (

Utvarp

Føroya

), Færøernes Fjernsyn (

Sjónvarp

Føroya

) og Grønlands Radio (

Kalaallit

Nunaata

Radioa

) kan i radio

eller fjernsyn udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens

efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for

sceneværker

og filmværker.

Stk. 2.

Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud

mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal

finde

tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og

fjernsynsforetagender.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden

til

et kunstværk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i

radio og fjernsyn via satellit, medmindre der samtidig af det pågældende

radio-

eller fjernsynsforetagende foretages udsendelse over et jordsendenet.

§ 30 a.

Offentliggjorte værker, der indgår i Danmarks Radios eller TV 2’s egne

produktioner, kan af de nævnte radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og

stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2.

led,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

Bestemmelsen

i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er

nødvendig for gengivelsen.

Bestemmelserne

i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der indgår i produktioner, som har

været

udsendt før den 1. januar 1998.

Stk. 2.

Ophavsmanden

kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets

gengivelse i henhold til stk. 1.

§ 31.

Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i deres udsendelser optage værker

på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, under forudsætning

af, at de har ret til at udsende de pågældende værker. Retten til at gøre

således optagne værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt

gældende

regler.

Stk. 2.

Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser

og

om brugen og opbevaringen af disse.

§ 32.

Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål

drøftes,

må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at

udgive samlinger af sine egne indlæg.

§ 33.

Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må optages på bånd, film eller

anden indretning, der kan gengive dem, og opbevares i Statens Mediesamling,

såfremt udsendelsen er af dokumentarisk værdi. Mediesamlingen må fremstille

enkelte eksemplarer af udsendelserne i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed samt

til forskningsformål. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt

gældende regler.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen i stk. 1 skal finde

tilsvarende anvendelse på andre offentlige arkiver.

§ 34.

Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning udlevere optagelser af

radio- og fjernsynsudsendelser til personer, der har medvirket i de

pågældende

udsendelser, eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt

udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse.

Optagelser,

der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug.

§ 35.

Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret

videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde videreudsendes til almenheden

ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter

§ 50

er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves

af radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio- eller

fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes

over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.

Stk. 3.

Ejeren af

et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for, at der træffes aftale om

videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et

vederlag, som ejeren skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse

med

stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48,

stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte

tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil.

Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.

§ 36.

Den, der har ret til at benytte et edb-program, må

1)

fremstille sådanne

eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er

nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder

foretage rettelse af fejl,

2)

fremstille et

sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for

benyttelsen af det, og

3)

besigtige, undersøge

eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der

ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i

forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel,

lagring

eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.

Stk. 2.

Den, der

har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er

nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og

gøre

normal brug af dette.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges

ved aftale.

§ 37.

Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form

er

tilladt, når dette er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er

nødvendige for at tilvejebringe

interoperabilitet

mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, såfremt

1)

handlingerne udføres

af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et

eksemplar

af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse

hertil,

2)

de oplysninger, der

er nødvendige for at tilvejebringe

interoperabilitet

,

ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for de i nr. 1 nævnte

personer, og

3)

handlingerne er

begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for

at

opnå

interoperabilitet

.

Stk. 2.

De

oplysninger, der er indhentet i forbindelse med anvendelsen af stk. 1,

må

ikke

1)

benyttes til andre

formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program

interoperabelt

,

2)

videregives til

tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt

udviklede

edb-program

interoperabelt

, eller

3)

benyttes til

udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin

udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen

anden

handling, som krænker ophavsretten.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale.

Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker

§ 38.

Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker har ophavsmanden

ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen ekskl. moms.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 omfatter ikke bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke

omfattet,

hvis de er fremstillet i flere identiske eksemplarer.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagets beregning,

herunder bestemmelser om mindstebeløb for den salgspris, som skal medføre ret

til vederlag.

Stk. 4.

Retten til

vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er

personlig

og

uoverdragelig

. Efter ophavsmandens død falder

retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader

ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder

vederlagsretten

den organisation, som er nævnt i

stk. 5.

Stk. 5.

Retten til

vederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af

kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager

udlodningen

til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3

år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted.

Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.

Stk. 6.

Ved

erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk. 1 er sælgeren forpligtet til

at fremsende en årlig opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en

statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er nævnt

i

stk. 5.

Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug

§ 39.

Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører

lyd-

eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan

optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte

værker.

Stk. 2.

Vederlaget

skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til

privat

brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er

udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende.

Stk. 3.

Administrationen

og kontrollen, herunder opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som

repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre

rettighedshavere,

herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis værker,

præstationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af

kulturministeren. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om

opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.

Stk. 4.

Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til

de

berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse

med

den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til

udbetaling

skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl.

inden for de grupper, som repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3.

§ 40.

Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr.

og

for analoge videobånd 0,0784 kr.

Stk. 2.

Vederlaget

udgør for 2003 for digitale

lydmedier

1,75 kr. pr.

stk., for digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale

hukommelseskort 4 kr. pr. stk.

Stk. 3.

De i

stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 41.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører

lyd-

eller videobånd, skal anmeldes hos

fællesorganisationen.

Stk. 2.

Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.

Stk. 3.

Anmeldte

virksomheder er berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget, at indføre

eller fra anden anmeldt virksomhed at modtage

lyd-

eller videobånd, der er vederlagspligtige efter § 39.

§ 42.

Vederlagsperioden er måneden.

Stk. 2.

Anmeldte

virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal

lyd-

og videobånd, der i perioden er udleveret fra virksomheden, samt disses

spilletid.

Stk. 3.

Anmeldte

virksomheder, der udtager

lyd-

eller videobånd til

brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen efter

stk. 2.

Stk. 4.

Opgørelsen

specificeres efter retningslinjer, som fastsættes af kulturministeren efter

forhandling med fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter

forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med

den i 1. pkt. nævnte opgørelse.

Stk. 5.

Kulturministeren kan fastsætte regler, der har til formål at forenkle

ordningen

med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for

lyd-

og videobånd m.v., der anvendes til professionelle formål, jf. § 43,

stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2.

Stk. 6.

Enhver, som

videresælger

lyd-

og videobånd m.v., har pligt til

efter anmodning fra organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem båndene m.v.

er

købt af.

§ 43.

I

det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:

1)

Antallet af

lyd-

og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt

virksomhed efter § 41, stk. 3.

2)

Antallet af

lyd-

og videobånd, der er udført.

3)

Antallet af

lyd-

og videobånd, der vil blive anvendt til professionelle

formål, herunder undervisningsformål.

4)

Antallet af

lyd-

og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling

af optagelser til brug for

syns-

og

hørehandicappede

.

5)

Antallet af

lyd-

eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige

formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.

Stk. 2.

Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte

retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1.

§ 44.

Vederlaget tilbagebetales ved

1)

erhvervsmæssig

udførsel af vederlagsberigtigede

lyd-

eller videobånd,

2)

anvendelse af

vederlagsberigtigede

lyd-

eller videobånd til

professionelle formål, herunder undervisning,

3)

anvendelse af

vederlagsberigtigede

lyd-

eller videobånd til

fremstilling af optagelser, som anvendes af

syns-

eller

hørehandicappede

, eller

4)

anvendelse af

vederlagsberigtigede

lyd-

eller videobånd til særlige

formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de

nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.

§ 45.

Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, indførsel og

udlevering m.v. af vederlagspligtige

lyd-

og

videobånd.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de

nærmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders regnskabsførelse,

herunder

udstedelse af fakturaer m.v.

Stk. 3.

Anmeldte

virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets

udløb.

§ 46.

Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest

ved

udgangen af den følgende måned til fællesorganisationen angive mængden af

udleverede

lyd-

og videokassettebånd og disses

spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med

angivelsen

indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af

virksomhedens ledelse.

Fælles bestemmelser om tvangslicens

§ 47.

Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i henhold til § 17,

stk. 4, § 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68,

kan

hver af parterne forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat

nævn,

Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for

nævnets

virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af

omkostningerne

ved virksomheden.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af vederlag i

henhold til § 17, stk. 4, § 18, stk. 1, og § 68.

Stk. 3.

Såfremt

brugeren af et værk i henhold til § 68 ikke betaler det vederlag, der er

fastsat ved parternes aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan

det ved dom fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med

ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.

§ 48.

Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 3, eller

et

radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at

værker og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret

videreudsendes over kabelanlæg eller trådløst, eller tilbydes en sådan

videreudsendelse på urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring

meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.

Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter 1. pkt. har ikke bindende virkning

for

radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2.

Nægter et

radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at

foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er

omhandlet i § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17,

stk. 5, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan

optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele

den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af

ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13,

stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen i

§ 49 finder tilsvarende anvendelse.

§ 49.

Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 4, § 18, stk. 1,

og

§ 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket

værksudnyttelsen fandt sted.

Stk. 2.

Såfremt

vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i

stk. 1 også for ophavsmandens krav mod organisationen.

Stk. 3.

Forældelsen

afbrydes ved skriftligt påkrav.

Fælles bestemmelser om aftalelicens

§ 50.

Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 16, stk. 2, § 17,

stk. 5, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes

af

brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en

organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art

af

værker, der anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at

udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker

ikke

repræsenteres af organisationen.

Stk. 2.

Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede

ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af den indgåede

aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3.

Rettighedshaverorganisationer, som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte

karakter, skal godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én

organisation inden for hver værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt

organisation på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation, som

omfatter flere organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1.

§ 51.

For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14, § 16, stk. 2,

§ 17, stk. 5, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35

skal

de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af

vederlag mellem de af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde

tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.

Stk. 2.

Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om

en sådan ret hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens

vederlagsregler. Størrelsen af det individuelle vederlag kan fastsættes efter

bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod

organisationen.

Stk. 3.

Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3, godkendte

organisationer

ønsker at fremsætte i forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal

fremsættes samtidig over for brugerne.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i

henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser.

§ 52.

Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i § 13,

stk. 1,

§ 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 23,

stk. 2, og § 30 a ikke fører til noget resultat, kan hver af

parterne

kræve mægling.

Stk. 2.

Krav om

mægling rettes til kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af

parterne

har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når

forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat.

Stk. 3.

Mæglingen

foretages af en forligsmand, der udpeges af kulturministeren.

Forligsforhandlingerne

skal baseres på parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan

foreslå

parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen

af

voldgiftsmænd.

Stk. 4.

Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et

sådant forslag forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller

forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden

underretter

kulturministeren om mæglingens udfald.

Stk. 5.

Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om

aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan

dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling

til

et endeligt mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller

efter

at forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne

forslag.

Stk. 6.

Den, der er

eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne

har fået kendskab til som forligsmand.

Stk. 7.

Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens

virksomhed.

Kapitel 3

Ophavsrettens overgang til andre

Almindelige bestemmelser

§ 53.

Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§ 3 og 38, helt

eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov.

Stk. 2.

Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten.

Stk. 3.

Har

ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller

ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke

erhververen

ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler.

Stk. 4.

Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af ophavsret kan

fraviges

ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte

bestemmelser.

§ 54.

Erhververen

har pligt til at udnytte værket. Ophavsmanden

kan hæve aftalen, hvis

erhververen

ikke har udnyttet

værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor

aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.

§ 55.

Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte udnyttelsesformer, som

omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden med rimeligt varsel opsige

overdragelsen af rettighederne til de uspecificerede udnyttelsesformer, der

ikke er iværksat af

erhververen

, inden 3 år er

forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.

Ændringer og videreoverdragelse

§ 56.

Overdragelse af ophavsret giver ikke

erhververen

ret

til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart

forudsat.

Stk. 2.

Overdragelse af ophavsret giver ikke

erhververen

ret

til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er

sædvanlig

eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at

aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.

Afregning og kontrol

§ 57.

Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af

erhververens

omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker

afregning mindst én gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at

afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har

ligget til grund for vederlagsberegningen.

Stk. 2.

Ophavsmanden kan kræve, at

erhververens

regnskaber,

bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har udnyttet

værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles til rådighed for

en

af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren

må oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle

uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle andre

forhold,

som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til skade for

ophavsmanden.

Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film

§ 58.

En

aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at ophavsmanden

ikke kan modsætte sig, at

1)

der fremstilles

eksemplarer af filmen,

2)

eksemplarer af filmen

spredes til almenheden,

3)

filmen fremføres

offentligt eller

4)

filmen forsynes med

tekster eller tale på et andet sprog.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

1)

allerede eksisterende

værker,

2)

drejebøger, dialoger

og musikværker, som er frembragt med henblik på fremstillingen af filmen,

eller

3)

filmens

hovedinstruktør.

Bestemmelser om

uoverdrageligt

vederlagskrav ved udlejning af billed- og

lydoptagelser

§ 58 a.

Har en ophavsmand til en producent af billed- eller

lydoptagelser

overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne optagelser at gøre et værk

tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag

fra

producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem

organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i

ansættelsesforhold

§ 59.

Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under

udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår

til arbejdsgiveren.

Bestilte portrætbilleder

§ 60.

Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede

uden

samtykke fra bestilleren.

Arv og kreditorforfølgning

§ 61.

Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse

på

ophavsretten.

Stk. 2.

Ved

testamente kan ophavsmanden med bindende virkning også for ægtefælle og

livsarvinger

give forskrifter om udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden

at

give sådanne forskrifter.

§ 62.

Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til genstand for

kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten

er overgået ifølge ægteskab eller arv.

Stk. 2.

Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller ikke foretages hos

ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem eksemplarer er overgået ifølge

ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter sig mod

1)

manuskripter,

2)

stokke, plader, forme

eller lignende, hvorved et kunstværk kan udføres, eller

3)

eksemplarer af

kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde

godkendt til offentliggørelse.

Kapitel 4

Ophavsrettens

gyldighedstid

§ 63.

Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens

dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår.

For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter

dødsåret

for den længstlevende af følgende personer:

1)

Den ledende

instruktør,

2)

drejebogsforfatteren,

3)

dialogforfatteren og

4)

komponisten til

musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.

Stk. 2.

Når et værk

er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte

pseudonym

eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af

det

år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter,

numre eller serier, gælder der en særskilt

beskyttelsestid

for hver enkelt del.

Stk. 3.

Hvis

ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse

med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev

offentliggjort, regnes

gyldighedstiden

efter

stk. 1.

Stk. 4.

For værker,

som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer

ophavsretten

i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.

§ 64.

Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang

lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige

beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder,

der

i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk.

Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor

offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.

Kapitel 5

Andre rettigheder

Udøvende kunstnere

§ 65.

En

udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke

uden kunstnerens samtykke

1)

optages på bånd, film

eller anden indretning, der kan gengive den, eller

2)

gøres tilgængelig for

almenheden.

Stk. 2.

Er

fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den

udøvende kunstners samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for

almenheden,

før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted.

Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for

dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter

udgangen

af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt

efter hvilket tidspunkt der er det første.

Stk. 3.

En aftale

mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved

indspilningen

af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale

formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 11 og 11 a, § 12,

stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og

stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17,

stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,

og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 33-35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62

finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og

optagelser

heraf.

Fremstillere af

lydoptagelser

§ 66.

Lydoptagelser

må ikke uden fremstillerens samtykke

eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet

efter

udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en

lydoptagelse

udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er

forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis

en

lydoptagelse

ikke udgives, men på anden måde

offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen

dog,

indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen

fandt

sted.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3,

§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,

stk. 4,

nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1,

§ 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19,

stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 33, 34, 39-47 og

49-52 finder tilsvarende anvendelse på

lydoptagelser

.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 må

lydoptagelser

, som

udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og

videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden

ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.

Fremstillere af billedoptagelser

§ 67.

Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres

tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år,

da

optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres

inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet

efter

udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt

sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3,

§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,

stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16,

stk. 1, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2,

§ 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, og §§ 22, 25, 27,

28,

30 a, 31-34, 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i

fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved

hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at

udsendelsen finder sted.

Vederlag for brug af

lydoptagelser

i radio og fjernsyn m.v.

§ 68.

Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, må

udgivne

lydoptagelser

anvendes til radio- og

fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser. Bestemmelsen i 1.

pkt. finder ikke anvendelse på offentlig fremførelse i form af

tilrådighedsstillelse

af udgivne

lydoptagelser

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt

sted

og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

Stk. 2.

De udøvende

kunstnere og fremstillerne af

lydoptagelser

har krav

på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af

kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende

kunstnere som fremstillere af

lydoptagelser

.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udsendelse i fjernsyn og

andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt lyd og billede udsendes

eller fremføres samtidigt.

Radio- og fjernsynsforetagender

§ 69.

En

radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller

fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på anden måde

fremføres

offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller

optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.

Stk. 2.

Er en

udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke

uden foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden

før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3,

§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,

stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., § 15, § 17,

stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27,

stk. 1 og 3, og §§ 28 og 31-33 finder tilsvarende anvendelse på

radio- og fjernsynsudsendelser.

Fremstillere af fotografiske billeder

§ 70.

Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at

råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det

tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2.

Retten til

et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det

år, da billedet blev fremstillet.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4,

§§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og

stk. 3, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18,

stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23,

§ 24,

stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31, 33-35, 39-47, 49-58 og 60-62

finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder.

Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan

denne også gøres gældende.

Fremstillere af kataloger m.v.

§ 71.

Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori

et

større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en

væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som

helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og

ved

at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en

eksemplarfremstilling eller

tilgængeliggørelse

for

almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en

database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt

de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en

normal

udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens

legitime

interesser urimeligt.

Stk. 3.

Er arbejder

af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller

anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende.

Stk. 4.

Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen

af

det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art

gøres

tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog

indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang

blev gjort tilgængeligt for almenheden.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2

og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og

stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, §

19, stk. 1 og 2

,

§§ 20

-

22, 25

,

27, 28, 30-35

,

§ 36, stk. 2 og 3, §

47 og

§§

49-52 finder

tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er

nævnt

i stk. 1.

Stk. 6.

Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et

offentliggjort arbejde, er ugyldige.

Pressemeddelelser

§ 72.

Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer

eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres

tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde

før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

Titelbeskyttelse m.v.

§ 73.

Et

litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden

under en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde

forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets ophavsmand.

Stk. 2.

Har

offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte værk fundet sted mindre

end

3 måneder forud for en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i

stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling må antages at være

tilsigtet.

Signering af kunstværker

§ 74.

På

et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke ikke anbringes af andre end

kunstneren

selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil.

Stk. 2.

Kunstnerens

navn eller mærke må ikke i noget tilfælde påføres et eftergjort eksemplar,

således at det kan forveksles med originalen.

Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb

§ 75.

Selv om ophavsretten er udløbet, må et litterært eller kunstnerisk værk ikke

ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3,

stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes.

Offentlig fremførelse af musikværker

§ 75 a.

Erhvervsmæssig

virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en

kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse

af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af

kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen.

Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.

Stk. 2.

Stiller en

organisation m.v., der er godkendt i henhold til stk. 1, urimelige

vilkår

for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker, kan

Ophavsretslicensnævnet på begæring fastsætte vilkårene for fremførelsen.

§ 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6 a

Tekniske foranstaltninger m.v.

§ 75 b.

Det er ikke tilladt at omsætte eller i kommercielt øjemed besidde midler,

hvis

eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske

indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program.

§ 75 c.

Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse

af

effektive tekniske foranstaltninger.

Stk. 2.

Det er ikke

tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg

eller udlejning af eller i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter

eller komponenter, der

1)

er genstand for

salgsfremme

, reklame eller markedsføring med henblik på

omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger,

2)

kun i begrænset

omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end

omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger eller

3)

primært er udviklet,

produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre

omgåelse

af effektive tekniske foranstaltninger.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på tjenesteydelser.

Stk. 4.

Ved

effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås enhver form

for

effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til

formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i

henhold

til denne lov.

Stk. 5.

Bestemmelserne

i stk. 1-4 gælder ikke for beskyttelse af edb-programmer.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-4 er ikke til hinder for forskning inden for

kryptering.

§ 75 d.

Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, kan på begæring pålægge

en

rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte

effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed

for

en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne

i

§ 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1-4, § 18,

stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og

§§ 26-28, 31, 33 og 68. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget

inden

4 uger fra nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c,

stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne

i

1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig

adgang til værket eller frembringelsen m.v.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, i det omfang

rettighedshaveren

ikke ved frivillige foranstaltninger, herunder aftaler med andre involverede

parter, har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske

foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker og andre

frembringelser m.v., der på kontraktmæssige vilkår stilles til rådighed for

almenheden på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et

individuelt

valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

§ 75 e.

Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at

1)

fjerne eller ændre

elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning eller

2)

foretage

eksemplarspredning, import med henblik på eksemplarspredning eller overføring

til almenheden af værker og andre frembringelser m.v., hvor de elektroniske

oplysninger om rettighedsforvaltning er blevet fjernet eller ændret uden

samtykke.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis de pågældende

handlinger

foretages af en person, som ved eller burde vide, at handlingerne

foranlediger,

muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af retten til et værk eller en

anden frembringelse m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.

Kapitel 7

Retshåndhævelse

Straf

§ 76.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

1)

overtræder § 2

eller § 3,

2)

overtræder

§§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,

3)

overtræder § 11,

stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,

4)

undlader at fremsende

opgørelse efter § 38, stk. 6,

5)

undlader at lade sig

anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter

§ 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller

undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller

6)

overtræder

forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.

Stk. 2.

Er en

overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved

forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne

omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede

eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b.

Skærpende

omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker

erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et

betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på

en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted

og

tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

§ 77.

Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter

§§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder,

at

en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes

med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne

eksemplarer

med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på

forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.

§ 78.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder

§§ 75 b eller 75 c. Med bøde straffes den, som forsætligt overtræder

§ 75 e.

§ 79.

I

forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31, stk. 2, § 42,

stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45,

stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 80.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

Påtale

§ 81.

Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77,

stk. 1,

eller § 79, påtales af den forurettede.

Stk. 2.

Efter ophavsmandens

død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61,

stk. 2,

givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i

ret

op-

eller nedstigende linje eller søskende.

Stk. 3.

Efter

ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales

af

det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun

finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.

Stk. 4.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 påtales overtrædelser af § 75 af det

offentlige.

Stk. 5.

Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 b og § 75 c,

stk. 2, påtales af det offentlige.

Stk. 6.

Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 c, stk. 1, og

§ 75 e, påtales af den forurettede.

§ 82.

Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77,

stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene

hensyn kræver påtale.

Erstatning og godtgørelse

§ 83.

Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77

nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for

udnyttelsen

samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen måtte have

medført.

Stk. 2.

Selv om

overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes

den

forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det

omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog ikke

overstige

den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste.

Stk. 3.

En

ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner,

hvis

ret

er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på

godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Inddragelse m.v.

§ 84.

Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter

§§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for

almenheden

i Danmark i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61,

stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til

fordel

for den forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke

overstiger fremstillingsomkostningerne.

Stk. 2.

I stedet

for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at eksemplarerne helt

eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde gøres uanvendelige til

ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller

økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten

tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden mod

erstatning og godtgørelse til den forurettede.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på

tryksatser,

klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug

af

værket eller frembringelsen.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse over for den,

som

i god tro har erhvervet eksemplarer til privat brug, eller som i god tro har

fremstillet eksemplarer i strid med § 11, stk. 3.

Stk. 5.

Bygninger

kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.

Kapitel 8

Lovens anvendelsesområde

Ophavsret

§ 85.

Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for

1)

værker af

personer, der er statsborgere i eller bosat i et

land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

,

2)

værker, som er

udgivet første gang i et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

eller som er udgivet første gang samtidig i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde og i et andet land,

3)

filmværker, hvis

producent har sit hovedsæde eller er bosat i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde,

4)

bygningsværker, som er beliggende

i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

, og

5)

kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg

i et

land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 2.

Ved

anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse at have fundet

sted, såfremt værket efter udgivelse i et andet land inden 30 dage udgives i

et

land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 3.

Ved

anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når andet ikke er oplyst, den som

producent, hvis navn på sædvanlig måde er angivet på filmen.

Stk. 4.

Bestemmelsen

i § 38 gælder for værker af personer, der er statsborgere i eller bosat

i

et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser eller udgivelser, som

er

foretaget af

1)

personer, der er

statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

eller

2)

selskaber, der har

hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 6.

Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert værk.

Andre rettigheder

§ 86.

Bestemmelsen i § 65 gælder for

1)

fremførelser, der har

fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

og

2)

fremførelser, der er

gengivet på

lydoptagelser

, som er beskyttede i

henhold til bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 66 gælder for

1)

lydoptagelser

,

der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

2)

lydoptagelser

,

der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land

inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

3)

lydoptagelser

,

der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 67 gælder for

1)

billedoptagelser, der

har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

2)

billedoptagelser, der

er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden

for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

3)

billedoptagelser, der

er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det

Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 69 gælder for

1)

radio- og

fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, og

2)

radio- og

fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 70 gælder for

1)

fotografier

fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden

for

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

2)

fotografier, som er

indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 6.

Bestemmelsen i § 71 gælder for

1)

kataloger m.v., som

er fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden

for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

2)

kataloger m.v., som

er fremstillet af selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det

Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på

pressemeddelelser

som nævnt i § 72.

Stk. 8.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 gælder bestemmelsen i § 65, stk. 1, om

optagelse for alle

lydoptagelser

af fremførelser.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 gælder § 66, stk. 1, om

eftergørelse for alle

lydoptagelser

. Uanset

bestemmelserne i stk. 1-4 gælder bestemmelserne i § 65,

stk. 2,

§ 66, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 69, stk. 2, om

spredning af eksemplarer til almenheden for alle fremførelser,

lydoptagelser

, billedoptagelser samt radio- og

fjernsynsudsendelser.

Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser

via satellit

§ 87.

Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at finde sted i

Danmark,

hvis de programbærende signaler, som er bestemt til modtagning af almenheden,

under et radio- eller fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet

indføres i en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.

Stk. 2.

Udsendelser

via satellit anses også for at finde sted i Danmark, hvis indførelsen i

sendekæden

sker i et land, som ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i

kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af

visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede

rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og

viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde:

1)

Hvis de

programbærende signaler sendes til satellitten fra en

uplinkstation

her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende

over for den, som driver stationen.

2)

Hvis der ikke

benyttes en

uplinkstation

i en

EØS-medlemsstat

,

og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet,

har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og

65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet.

Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.

§ 88.

Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl. anordning anvendelsen af

lovens

bestemmelser udvides i forhold til andre lande.

Stk. 2.

Endvidere

kan loven ved kgl. anordning gøres anvendelig på værker, som først er udgivet

af mellemfolkelige organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne

organisationer har ret til at udgive.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 89.

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves

1)

lov om ophavsretten

til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21.

december 1994, og

2)

lov om retten til

fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.

Stk. 3.

Forslag til

revision af §§ 39-46, 75 c og 75 d fremsættes for Folketinget senest i

folketingsåret 2005-06.

§ 90.

Loven gælder også for værker og frembringelser m.v., som er frembragt før

lovens

ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder,

der

er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller

frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt,

hvis

de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller

visning

var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid

finde

anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Hvis

beskyttelsestiden

for et værk eller en frembringelse m.v.

ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have

været

efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende

bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde

anvendelse.

§ 91.

Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler,

der er indgået før den 1. juli 1995.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der

er indgået før den 1. juli 1995.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder

ikke

anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1.

januar 2000.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer, der er frembragt før

den 1. januar 1993.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der

er fremstillet før den 1. januar 1970.

§ 92.

De

i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud forbliver

i

kraft.

§ 93.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes

helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 295 af 24. april 1996 om ændring af

ophavsretsloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) indeholder ingen

ikrafttrædelsesbestemmelse.

Lov nr. 1207 af 27. december 1996 om ændring af

ophavsretsloven

og om ophævelse af lov om Den Kulturelle fond og om visse bevillinger på

ophavsretsområdet (Eksemplarfremstilling m.v. til fordel for handicappede,

kabelviderespredning

af radio- og fjernsynsudsendelser,

uoverdrageligt

vederlagskrav ved udlejning af videogrammer

og fonogrammer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12, 13, 15,

16, 23, 24, 26 og 27, dog først den 1. januar 1998. § 50, stk. 4, i

lov om ophavsret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, træder i

kraft

den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Den 1.

januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13. juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om

visse bevillinger på ophavsretsområdet.

Stk. 3.

Nægter

organisationer, der repræsenterer de i lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og

71

nævnte rettighedshavere, uden rimelig grund at give samtykke til, at værker,

fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller

fjernsyn

af den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter, samtidig

og

uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan

videreudsendelse

på urimelige vilkår, kan det i lov om ophavsret § 48, stk. 1,

omtalte

nævn (Ophavsretslicensnævnet) på begæring for året 1997 meddele den fornødne

tilladelse og fastsætte de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om

ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, finder anvendelse på aftaler indgået

efter den 19. november 1992. For aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder

bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, dog kun anvendelse, såfremt

ophavsmænd

eller udøvende kunstnere eller repræsentanter for disse inden den 1. januar

1997 over for producenten har fremsat krav herom.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med

de

afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 407 af 26. juni 1998 om ændring af

ophavsretsloven (Databaser, digital eksemplarfremstilling til

undervisningsbrug

m.v., gengivelse af kunstværker m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2.

Loven

gælder også for værker og frembringelser, som er frembragt før lovens

ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en database eller lignende, der er

fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, er beskyttet efter

ophavsretslovens § 71, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12,

indtil den 1. januar 2013.

Stk. 3.

Loven

gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder,

der

er erhvervet, før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet

efter ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat

spredes

til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et

tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i

§ 19, stk. 2, skal dog altid finde anvendelse på udlejning af

sådanne

arbejder, som foretages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

Er der før

lovens ikrafttræden påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget

væsentlige forberedelser til at fremstille eksemplarer af de frembringelser,

der er nævnt i ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan

eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden

for

de planlagte rammer, dog senest den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som

fremstilles på grundlag af bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden

og vises offentligt. Bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med

de

afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 472 af 7. juni 2001 om ændring af

ophavsretsloven (Digital eksemplarfremstilling til personlig brug,

aftalelicens

m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

)

Stk. 2.

For aftaler

indgået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende bestemmelser i

ophavsretslovens

§ 50, jf. §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23,

stk. 2, og §§ 30 og 35 fortsat anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med

de

afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af

ophavsretsloven (Gennemførelse af

infosoc-direktivet

,

nye aftalelicenser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

m.v.:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 22. december 2002.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i § 1, nr. 35, finder ikke anvendelse på

lydoptagelser

,

hvor

beskyttelsestiden

er udløbet ved lovens

ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 997 af 9. december 2003 om ændring af

ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug

m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

)

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan

ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af

straffeloven,

retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (

It-kriminalitet

m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

§ 6

Stk. 1.

Loven

gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

Lovens

§ 4

)

kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de

afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Kulturministeriet, den 30. juni 2004

Brian Mikkelsen

/Peter Schønning

Officielle noter

Lignende dokumenter