Bekendtgørelse af lov om ophavsret
Gældende udgave: LBK nr 1093 af 20/08/2023
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 150 afgørelser
Domsdatabasen 71, Retsinformation 46, Klagenævnet for Domænenavne 16, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 6, Datatilsynet 2
- § 1 56
- § 2 55
- § 83 44
- § 3 24
- § 47 18
- § 53 14
- § 76 14
- § 54 11
- § 23 10
- § 4 10
- § 84 10
- § 22 7
- § 71 6
- § 11 6
- § 22 a 6
De nyeste afgørelser
- Om ophavsret og ytringsfrihed ved brug af bogforside på politisk blog. Domsdatabasen · 30. september 2026
- Byrettens dom stadfæstes i sag om, hvornår kunstnerisk brug af beskyttede varemærkerettigheder og ophavsretligt beskyttede figurer er lovlig Domsdatabasen · 2. juli 2026
- Sø- og Handelsrettens kendelse om midlertidige forbud ophæves og kærende frifindes for indkæredes påstand om midlertidigt forbud Domsdatabasen · 12. maj 2026
- Forfatter - Bibliotekspenge ikke momspligtige – royalties momsfritaget Retsinformation · 16. april 2026
- Landsretten ændrer Sø- og Handelsrettens afgørelse i sag om ejerskab til patentansøgninger vedrørende en elektrisk vinduesåbner og påstået misbrug af forretningshemmeligheder Domsdatabasen · 26. marts 2026
- Udgifter afholdt til softwareprojekter – forbedringsudgifter eller vedligeholdelsesudgifter? Retsinformation · 19. februar 2026
- bluehors.dk (sag 2025-10161) Klagenævnet for Domænenavne · 6. februar 2026
- Sag om, hvorvidt salg af billeder af et kunstværk udgør en ophavsretskrænkelse og i givet fald størrelsen af kompensationen herfor Domsdatabasen · 17. december 2025
- Landsrettens dom i sag om rettighedsvederlag for regions videresendelse af tv på hospitaler stadfæstes med den ændring, at beløbet, som regionen skal betale til appellanten, blev reduceret til 2.828.721,96 kr. med procesrente Domsdatabasen · 6. november 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at appelindstævnte styrelse skal betale 175.000 kr. til appellant ApS Domsdatabasen · 29. oktober 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om ophavsret
)
Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse
nr. 164 af 12. marts 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 997 af 9.
december 2003 og lov nr. 352 af 19. maj 2004.
Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1.
Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til
værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt
skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk,
som
filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller
brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2.
Kort samt
tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af
beskrivende
art henregnes til litterære værker.
Stk. 3.
Værker i
form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2.
Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til
at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det
tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i
oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i
Læs alt
anden teknik.
Stk. 2.
Som
eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller
permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst
måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses
også
det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3.
Værket
gøres tilgængeligt for almenheden, når
1)
eksemplarer af værket
udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til
almenheden,
2)
eksemplarer af værket
vises offentligt, eller
3)
værket fremføres
offentligt.
Stk. 4.
Som
offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
1)
trådbunden
eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i
radio
eller fjernsyn og
tilrådighedsstillelse
af værker på
en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted
og
tidspunkt, og
2)
fremførelse i en
erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte
anses
som ikke-offentlig.
§ 3.
Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god
skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt
for almenheden.
Stk. 2.
Værket må
ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en
sammenhæng,
der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse
eller
egenart.
Stk. 3.
Sin ret efter
denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter
art og omfang afgrænset brug af værket.
Bearbejdelser
§ 4.
Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk,
herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har
ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en
måde,
som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.
Stk. 2.
Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri
benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige
værk.
Samleværker
§ 5.
Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker frembringer et
litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret til dette, men retten
gør
ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker.
Fællesværker
§ 6.
Har
et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles
som
selvstændige værker, har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem
kan dog påtale retskrænkelser.
Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.
§ 7.
Som
ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis navn eller alment
kendte
pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er påført eksemplarer af værket eller
opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Er et værk
udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i overensstemmelse med stk. 1,
kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og ellers forlæggeren handle på
ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet på et nyt oplag.
Offentliggørelse og udgivelse
§ 8.
Et
værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2.
Et værk
anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er
bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden.
Offentlige aktstykker
§ 9.
Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige
aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som
selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må
dog
gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger
af
de i øvrigt gældende regler.
Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning
§ 10.
Beskyttelse efter lov om mønstre udelukker ikke ophavsret.
Stk. 2.
Halvlederprodukters
udformning (topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes
efter reglerne i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning
(topografi).
Kapitel 2
Indskrænkninger i ophavsretten
og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens
Almindelige bestemmelser
§ 11.
Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i
henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29.
Stk. 2.
Når et værk
anvendes i henhold til dette kapitel, må værket ikke ændres i videre
udstrækning,
end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives
i
overensstemmelse med, hvad god skik kræver.
Stk. 3.
Når et værk
anvendes i henhold til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille
eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller
på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75
c, stk. 1.
Midlertidig eksemplarfremstilling
§ 11 a.
Det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer, som
1)
er flygtige eller
tilfældige,
2)
udgør en integreret
og væsentlig del af en teknisk proces,
3)
udelukkende har til
formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk
mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og
4)
ikke har selvstændig
økonomisk værdi.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for edb-programmer og databaser.
Eksemplarfremstilling til privat brug
§ 12.
Af
et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte
eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed.
Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1)
opføre et
bygningsværk,
2)
fremstille et
eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller
stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes
som
en original,
3)
fremstille
eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,
4)
fremstille
eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på
grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
5)
fremstille enkelte
eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser,
medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller
dennes husstand.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens
samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et
eksemplar,
der er lånt eller lejet.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved
eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1)
musikværker,
2)
filmværker,
3)
litterære værker,
såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed,
4)
værker af brugskunst
eller
5)
kunstværker, såfremt
eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved
eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr,
der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i
forretningslokaler
eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære
værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.
Eksemplarfremstilling inden for
undervisningsvirksomhed
§ 13.
Til brug i undervisningsvirksomhed kan der fremstilles eksemplarer af udgivne
værker samt ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som
udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter
§ 50 er opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for
undervisningsvirksomhed,
som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for filmværker, som
indgår
i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, medmindre der ved
udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder
ikke for edb-programmer i digital form.
Stk. 4.
Lærere og
elever må som led i undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne
fremførelser af værker, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Optagelserne
må
ikke udnyttes på anden måde.
Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed
m.v.
§ 14.
Offentlige eller private institutioner, organisationer og
erhvervsvirksomheder
kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende
fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser,
tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af
fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i
tilslutning
til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt.
Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den
i
§ 50 forudsatte aftale.
Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.
§ 15.
Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner inden for social- og
sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for
institutionens beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i
radio eller fjernsyn, såfremt det ikke sker i
erhvervsøjemed. Sådanne
optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende institution.
Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og
museer
§ 16.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter arkiver, biblioteker
og museer på nærmere fastsatte vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af
værker til brug i deres virksomhed
,
såfremt det ikke sker i
erhvervsøjemed. Sker eksemplarfremstillingen i form af
lyd-
og billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke uden
ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige for
almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., må offentlige biblioteker og andre
biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, på
bestilling
gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af
bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er
gengivet
i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter
§ 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio
eller fjernsyn eller
tilrådighedsstillelse
af værker
på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt
sted
og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Eksemplarfremstilling til
syns-
og
hørehandicappede
§ 17.
Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når
gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde,
svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af
handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder
ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i
erhvervsøjemed.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en gengivelse, som
udelukkende består af
lydoptagelser
, samt ved
spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.
Stk. 3.
Erhververen
af et eksemplar af værker, som af andre er
fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må fremstille sådanne
eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar, herunder
sikkerhedseksemplarer,
som er nødvendige for, at
erhververen
kan udnytte
eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer må ikke udnyttes
på
anden måde. Retten til at udnytte dem bortfalder, hvis det erhvervede
eksemplar
gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån og
udlejning
af erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller kommunale
institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.
Stk. 4.
Af udgivne
litterære værker må der, når det ikke sker i erhvervsøjemed, ved
lydoptagelse
fremstilles eksemplarer med henblik på udlån
til blinde, svagtseende, ordblinde,
læsehandicappede
og andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger. Ophavsmanden har
krav på vederlag.
Stk. 5.
Statslige
eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige
institutioner
kan til brug for
syns-
og
hørehandicappede
ved
lyd-
eller billedoptagelse fremstille eksemplarer
af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for
aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes
inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Fremstilling af antologier til brug i
undervisningsvirksomhed m.v.
§ 18.
Mindre dele af litterære værker og musikværker eller sådanne værker af ringe
omfang må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samleværker
sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd, når 5 år er forløbet
efter det år, da værket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også
kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2,
gengives,
når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort.
Ophavsmanden
har krav på vederlag.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker, der er
udarbejdet
til brug i undervisningsvirksomhed, eller såfremt gengivelsen sker i
erhvervsøjemed.
Stk. 3.
Enkelte
udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter til brug for deltagerne i et
møde.
Der må dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.
Spredning af eksemplarer
§ 19.
Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på
anden
måde overdraget til andre inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde,
må eksemplaret spredes videre. Når det gælder viderespredning i form af udlån
eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt. også anvendelse ved salg eller
anden form for overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke
til
almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder dog
ikke for bygningsværker og brugskunst.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke
til
almenheden at sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af
edb-programmer
i digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af
et edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk
og
udlånes sammen med dette.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i retten til at
modtage
afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift.
Visning af eksemplarer
§ 20.
Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et kunstværk af
ophavsmanden
er overdraget til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises
offentligt.
Offentlig fremførelse
§ 21.
Et
udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres
offentligt
1)
ved lejligheder, hvor
tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke
er
det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder
sted i erhvervsøjemed, og
2)
når fremførelsen sker
til brug ved gudstjeneste eller undervisning.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller
fjernsyn
samt for fremførelse i
undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3.
Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige for enkeltpersoner på
offentlige
biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af
teknisk udstyr.
Citat
§ 22.
Af
et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god
skik
og i det omfang, som betinges af formålet.
Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23.
Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1,
stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i
tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i
det
omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed
Stk. 2.
Et
offentliggjort kunstværk må gengives i en alment oplysende fremstilling og
gengives
i en kritisk eller videnskabelig fremstilling i erhvervsøjemed,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette
gælder
dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter
har
nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 3.
Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i
aviser
og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det
omfang,
som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på
værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller
tidsskrifter.
Stk. 4.
Udgivne
kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er
overdraget
til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når
gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24.
Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til
salg, må gengives i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling
eller salg.
Stk. 2.
Kunstværker
må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden
tilgængelig
plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3.
Bygninger
må frit afbildes.
Reportage af dagsbegivenheder
§ 25.
Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne
gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det
sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.
Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.
§ 26.
Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige
myndigheder, i retssager samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse
af almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden
har
dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 27.
Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er indgået til en
forvaltningsmyndighed eller domstol i forbindelse med dens virksomhed, er
ophavsretten
ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker,
herunder forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens
bestemmelser herom. Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for
den
pågældende forvaltningsmyndighed eller domstol.
Stk. 2.
Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et
offentligt arkiv eller en institution, som efter kulturministerens
bestemmelse
kan sidestilles hermed, gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse
med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres
afskrifter
eller fremstilles kopier af private arkivalier.
Stk. 3.
Retten til
videre udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er
givet adgang, eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger
af de i øvrigt gældende regler.
§ 28.
Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i
forbindelse med
1)
retssager og sager i
administrative nævn og lignende og
2)
sagsbehandling inden
for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget.
Stk. 2.
Retten til
videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Ændring af bygninger og brugsgenstande
§ 29.
Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke, når det sker af
tekniske grunde eller af hensyn til deres praktiske anvendelighed.
Stk. 2.
Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke.
Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn
§ 30.
Danmarks Radio, TV 2 samt Færøernes Radio (
Utvarp
Føroya
), Færøernes Fjernsyn (
Sjónvarp
Føroya
) og Grønlands Radio (
Kalaallit
Nunaata
Radioa
) kan i radio
eller fjernsyn udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens
efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for
sceneværker
og filmværker.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud
mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal
finde
tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og
fjernsynsforetagender.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden
til
et kunstværk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i
radio og fjernsyn via satellit, medmindre der samtidig af det pågældende
radio-
eller fjernsynsforetagende foretages udsendelse over et jordsendenet.
§ 30 a.
Offentliggjorte værker, der indgår i Danmarks Radios eller TV 2’s egne
produktioner, kan af de nævnte radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og
stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et
individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2.
led,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen
i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er
nødvendig for gengivelsen.
Bestemmelserne
i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der indgår i produktioner, som har
været
udsendt før den 1. januar 1998.
Stk. 2.
Ophavsmanden
kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets
gengivelse i henhold til stk. 1.
§ 31.
Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i deres udsendelser optage værker
på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, under forudsætning
af, at de har ret til at udsende de pågældende værker. Retten til at gøre
således optagne værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt
gældende
regler.
Stk. 2.
Kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser
og
om brugen og opbevaringen af disse.
§ 32.
Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål
drøftes,
må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at
udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 33.
Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må optages på bånd, film eller
anden indretning, der kan gengive dem, og opbevares i Statens Mediesamling,
såfremt udsendelsen er af dokumentarisk værdi. Mediesamlingen må fremstille
enkelte eksemplarer af udsendelserne i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed samt
til forskningsformål. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen i stk. 1 skal finde
tilsvarende anvendelse på andre offentlige arkiver.
§ 34.
Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning udlevere optagelser af
radio- og fjernsynsudsendelser til personer, der har medvirket i de
pågældende
udsendelser, eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt
udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse.
Optagelser,
der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug.
§ 35.
Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret
videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde videreudsendes til almenheden
ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter
§ 50
er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves
af radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio- eller
fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes
over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.
Stk. 3.
Ejeren af
et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for, at der træffes aftale om
videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et
vederlag, som ejeren skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse
med
stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48,
stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte
tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36.
Den, der har ret til at benytte et edb-program, må
1)
fremstille sådanne
eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er
nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder
foretage rettelse af fejl,
2)
fremstille et
sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for
benyttelsen af det, og
3)
besigtige, undersøge
eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der
ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i
forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel,
lagring
eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2.
Den, der
har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er
nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og
gøre
normal brug af dette.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges
ved aftale.
§ 37.
Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form
er
tilladt, når dette er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er
nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet
mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, såfremt
1)
handlingerne udføres
af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et
eksemplar
af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse
hertil,
2)
de oplysninger, der
er nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet
,
ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for de i nr. 1 nævnte
personer, og
3)
handlingerne er
begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for
at
opnå
interoperabilitet
.
Stk. 2.
De
oplysninger, der er indhentet i forbindelse med anvendelsen af stk. 1,
må
ikke
1)
benyttes til andre
formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program
interoperabelt
,
2)
videregives til
tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt
udviklede
edb-program
interoperabelt
, eller
3)
benyttes til
udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin
udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen
anden
handling, som krænker ophavsretten.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale.
Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker
§ 38.
Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker har ophavsmanden
ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen ekskl. moms.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 omfatter ikke bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke
omfattet,
hvis de er fremstillet i flere identiske eksemplarer.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagets beregning,
herunder bestemmelser om mindstebeløb for den salgspris, som skal medføre ret
til vederlag.
Stk. 4.
Retten til
vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er
personlig
og
uoverdragelig
. Efter ophavsmandens død falder
retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader
ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder
vederlagsretten
den organisation, som er nævnt i
stk. 5.
Stk. 5.
Retten til
vederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af
kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager
udlodningen
til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3
år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted.
Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.
Stk. 6.
Ved
erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk. 1 er sælgeren forpligtet til
at fremsende en årlig opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en
statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er nævnt
i
stk. 5.
Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug
§ 39.
Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører
lyd-
eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan
optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte
værker.
Stk. 2.
Vederlaget
skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til
privat
brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er
udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende.
Stk. 3.
Administrationen
og kontrollen, herunder opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som
repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre
rettighedshavere,
herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis værker,
præstationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af
kulturministeren. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om
opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.
Stk. 4.
Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til
de
berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse
med
den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til
udbetaling
skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl.
inden for de grupper, som repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3.
§ 40.
Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr.
og
for analoge videobånd 0,0784 kr.
Stk. 2.
Vederlaget
udgør for 2003 for digitale
lydmedier
1,75 kr. pr.
stk., for digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale
hukommelseskort 4 kr. pr. stk.
Stk. 3.
De i
stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 41.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører
lyd-
eller videobånd, skal anmeldes hos
fællesorganisationen.
Stk. 2.
Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.
Stk. 3.
Anmeldte
virksomheder er berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget, at indføre
eller fra anden anmeldt virksomhed at modtage
lyd-
eller videobånd, der er vederlagspligtige efter § 39.
§ 42.
Vederlagsperioden er måneden.
Stk. 2.
Anmeldte
virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal
lyd-
og videobånd, der i perioden er udleveret fra virksomheden, samt disses
spilletid.
Stk. 3.
Anmeldte
virksomheder, der udtager
lyd-
eller videobånd til
brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen efter
stk. 2.
Stk. 4.
Opgørelsen
specificeres efter retningslinjer, som fastsættes af kulturministeren efter
forhandling med fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter
forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med
den i 1. pkt. nævnte opgørelse.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler, der har til formål at forenkle
ordningen
med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for
lyd-
og videobånd m.v., der anvendes til professionelle formål, jf. § 43,
stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2.
Stk. 6.
Enhver, som
videresælger
lyd-
og videobånd m.v., har pligt til
efter anmodning fra organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem båndene m.v.
er
købt af.
§ 43.
I
det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:
1)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt
virksomhed efter § 41, stk. 3.
2)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der er udført.
3)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der vil blive anvendt til professionelle
formål, herunder undervisningsformål.
4)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling
af optagelser til brug for
syns-
og
hørehandicappede
.
5)
Antallet af
lyd-
eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige
formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2.
Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte
retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1.
§ 44.
Vederlaget tilbagebetales ved
1)
erhvervsmæssig
udførsel af vederlagsberigtigede
lyd-
eller videobånd,
2)
anvendelse af
vederlagsberigtigede
lyd-
eller videobånd til
professionelle formål, herunder undervisning,
3)
anvendelse af
vederlagsberigtigede
lyd-
eller videobånd til
fremstilling af optagelser, som anvendes af
syns-
eller
hørehandicappede
, eller
4)
anvendelse af
vederlagsberigtigede
lyd-
eller videobånd til særlige
formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de
nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 45.
Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, indførsel og
udlevering m.v. af vederlagspligtige
lyd-
og
videobånd.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de
nærmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders regnskabsførelse,
herunder
udstedelse af fakturaer m.v.
Stk. 3.
Anmeldte
virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets
udløb.
§ 46.
Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest
ved
udgangen af den følgende måned til fællesorganisationen angive mængden af
udleverede
lyd-
og videokassettebånd og disses
spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med
angivelsen
indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af
virksomhedens ledelse.
Fælles bestemmelser om tvangslicens
§ 47.
Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i henhold til § 17,
stk. 4, § 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68,
kan
hver af parterne forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat
nævn,
Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
nævnets
virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af
omkostningerne
ved virksomheden.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af vederlag i
henhold til § 17, stk. 4, § 18, stk. 1, og § 68.
Stk. 3.
Såfremt
brugeren af et værk i henhold til § 68 ikke betaler det vederlag, der er
fastsat ved parternes aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan
det ved dom fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med
ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.
§ 48.
Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 3, eller
et
radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at
værker og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret
videreudsendes over kabelanlæg eller trådløst, eller tilbydes en sådan
videreudsendelse på urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring
meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter 1. pkt. har ikke bindende virkning
for
radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2.
Nægter et
radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at
foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er
omhandlet i § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17,
stk. 5, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan
optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele
den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af
ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13,
stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen i
§ 49 finder tilsvarende anvendelse.
§ 49.
Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 4, § 18, stk. 1,
og
§ 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket
værksudnyttelsen fandt sted.
Stk. 2.
Såfremt
vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i
stk. 1 også for ophavsmandens krav mod organisationen.
Stk. 3.
Forældelsen
afbrydes ved skriftligt påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50.
Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 16, stk. 2, § 17,
stk. 5, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes
af
brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en
organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art
af
værker, der anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at
udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker
ikke
repræsenteres af organisationen.
Stk. 2.
Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede
ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af den indgåede
aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3.
Rettighedshaverorganisationer, som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte
karakter, skal godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én
organisation inden for hver værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt
organisation på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation, som
omfatter flere organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1.
§ 51.
For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14, § 16, stk. 2,
§ 17, stk. 5, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35
skal
de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af
vederlag mellem de af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde
tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2.
Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om
en sådan ret hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens
vederlagsregler. Størrelsen af det individuelle vederlag kan fastsættes efter
bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod
organisationen.
Stk. 3.
Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3, godkendte
organisationer
ønsker at fremsætte i forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal
fremsættes samtidig over for brugerne.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i
henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser.
§ 52.
Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i § 13,
stk. 1,
§ 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 23,
stk. 2, og § 30 a ikke fører til noget resultat, kan hver af
parterne
kræve mægling.
Stk. 2.
Krav om
mægling rettes til kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af
parterne
har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når
forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat.
Stk. 3.
Mæglingen
foretages af en forligsmand, der udpeges af kulturministeren.
Forligsforhandlingerne
skal baseres på parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan
foreslå
parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen
af
voldgiftsmænd.
Stk. 4.
Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et
sådant forslag forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller
forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden
underretter
kulturministeren om mæglingens udfald.
Stk. 5.
Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om
aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan
dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling
til
et endeligt mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller
efter
at forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne
forslag.
Stk. 6.
Den, der er
eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne
har fået kendskab til som forligsmand.
Stk. 7.
Kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens
virksomhed.
Kapitel 3
Ophavsrettens overgang til andre
Almindelige bestemmelser
§ 53.
Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§ 3 og 38, helt
eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov.
Stk. 2.
Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten.
Stk. 3.
Har
ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller
ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke
erhververen
ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler.
Stk. 4.
Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af ophavsret kan
fraviges
ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte
bestemmelser.
§ 54.
Erhververen
har pligt til at udnytte værket. Ophavsmanden
kan hæve aftalen, hvis
erhververen
ikke har udnyttet
værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor
aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
§ 55.
Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte udnyttelsesformer, som
omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden med rimeligt varsel opsige
overdragelsen af rettighederne til de uspecificerede udnyttelsesformer, der
ikke er iværksat af
erhververen
, inden 3 år er
forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
Ændringer og videreoverdragelse
§ 56.
Overdragelse af ophavsret giver ikke
erhververen
ret
til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart
forudsat.
Stk. 2.
Overdragelse af ophavsret giver ikke
erhververen
ret
til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er
sædvanlig
eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at
aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.
Afregning og kontrol
§ 57.
Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af
erhververens
omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker
afregning mindst én gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at
afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har
ligget til grund for vederlagsberegningen.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan kræve, at
erhververens
regnskaber,
bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har udnyttet
værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles til rådighed for
en
af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren
må oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle
uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle andre
forhold,
som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til skade for
ophavsmanden.
Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film
§ 58.
En
aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at ophavsmanden
ikke kan modsætte sig, at
1)
der fremstilles
eksemplarer af filmen,
2)
eksemplarer af filmen
spredes til almenheden,
3)
filmen fremføres
offentligt eller
4)
filmen forsynes med
tekster eller tale på et andet sprog.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
1)
allerede eksisterende
værker,
2)
drejebøger, dialoger
og musikværker, som er frembragt med henblik på fremstillingen af filmen,
eller
3)
filmens
hovedinstruktør.
Bestemmelser om
uoverdrageligt
vederlagskrav ved udlejning af billed- og
lydoptagelser
§ 58 a.
Har en ophavsmand til en producent af billed- eller
lydoptagelser
overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne optagelser at gøre et værk
tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag
fra
producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem
organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i
ansættelsesforhold
§ 59.
Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under
udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår
til arbejdsgiveren.
Bestilte portrætbilleder
§ 60.
Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede
uden
samtykke fra bestilleren.
Arv og kreditorforfølgning
§ 61.
Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse
på
ophavsretten.
Stk. 2.
Ved
testamente kan ophavsmanden med bindende virkning også for ægtefælle og
livsarvinger
give forskrifter om udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden
at
give sådanne forskrifter.
§ 62.
Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til genstand for
kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten
er overgået ifølge ægteskab eller arv.
Stk. 2.
Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller ikke foretages hos
ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem eksemplarer er overgået ifølge
ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter sig mod
1)
manuskripter,
2)
stokke, plader, forme
eller lignende, hvorved et kunstværk kan udføres, eller
3)
eksemplarer af
kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde
godkendt til offentliggørelse.
Kapitel 4
Ophavsrettens
gyldighedstid
§ 63.
Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens
dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår.
For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter
dødsåret
for den længstlevende af følgende personer:
1)
Den ledende
instruktør,
2)
drejebogsforfatteren,
3)
dialogforfatteren og
4)
komponisten til
musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.
Stk. 2.
Når et værk
er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte
pseudonym
eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af
det
år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter,
numre eller serier, gælder der en særskilt
beskyttelsestid
for hver enkelt del.
Stk. 3.
Hvis
ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse
med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev
offentliggjort, regnes
gyldighedstiden
efter
stk. 1.
Stk. 4.
For værker,
som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer
ophavsretten
i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
§ 64.
Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang
lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige
beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder,
der
i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk.
Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor
offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65.
En
udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke
uden kunstnerens samtykke
1)
optages på bånd, film
eller anden indretning, der kan gengive den, eller
2)
gøres tilgængelig for
almenheden.
Stk. 2.
Er
fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den
udøvende kunstners samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for
almenheden,
før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted.
Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for
dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter
udgangen
af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt
efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3.
En aftale
mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved
indspilningen
af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale
formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 11 og 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og
stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 33-35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62
finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og
optagelser
heraf.
Fremstillere af
lydoptagelser
§ 66.
Lydoptagelser
må ikke uden fremstillerens samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet
efter
udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
lydoptagelse
udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis
en
lydoptagelse
ikke udgives, men på anden måde
offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen
dog,
indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen
fandt
sted.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3,
§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,
stk. 4,
nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1,
§ 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19,
stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 33, 34, 39-47 og
49-52 finder tilsvarende anvendelse på
lydoptagelser
.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 må
lydoptagelser
, som
udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og
videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden
ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67.
Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år,
da
optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres
inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet
efter
udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt
sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3,
§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,
stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16,
stk. 1, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2,
§ 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, og §§ 22, 25, 27,
28,
30 a, 31-34, 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i
fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved
hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at
udsendelsen finder sted.
Vederlag for brug af
lydoptagelser
i radio og fjernsyn m.v.
§ 68.
Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, må
udgivne
lydoptagelser
anvendes til radio- og
fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser. Bestemmelsen i 1.
pkt. finder ikke anvendelse på offentlig fremførelse i form af
tilrådighedsstillelse
af udgivne
lydoptagelser
på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt
sted
og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Stk. 2.
De udøvende
kunstnere og fremstillerne af
lydoptagelser
har krav
på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af
kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende
kunstnere som fremstillere af
lydoptagelser
.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udsendelse i fjernsyn og
andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt lyd og billede udsendes
eller fremføres samtidigt.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69.
En
radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller
fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på anden måde
fremføres
offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller
optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2.
Er en
udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke
uden foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden
før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3,
§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,
stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., § 15, § 17,
stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27,
stk. 1 og 3, og §§ 28 og 31-33 finder tilsvarende anvendelse på
radio- og fjernsynsudsendelser.
Fremstillere af fotografiske billeder
§ 70.
Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at
råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det
tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Retten til
et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det
år, da billedet blev fremstillet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4,
§§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og
stk. 3, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23,
§ 24,
stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31, 33-35, 39-47, 49-58 og 60-62
finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder.
Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan
denne også gøres gældende.
Fremstillere af kataloger m.v.
§ 71.
Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori
et
større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en
væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som
helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og
ved
at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller
tilgængeliggørelse
for
almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en
database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt
de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en
normal
udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens
legitime
interesser urimeligt.
Stk. 3.
Er arbejder
af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller
anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende.
Stk. 4.
Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen
af
det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art
gøres
tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog
indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang
blev gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2
og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og
stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2
,
§§ 20
-
22, 25
,
27, 28, 30-35
,
§ 36, stk. 2 og 3, §
47 og
§§
49-52 finder
tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er
nævnt
i stk. 1.
Stk. 6.
Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et
offentliggjort arbejde, er ugyldige.
Pressemeddelelser
§ 72.
Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer
eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres
tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde
før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
Titelbeskyttelse m.v.
§ 73.
Et
litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden
under en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde
forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets ophavsmand.
Stk. 2.
Har
offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte værk fundet sted mindre
end
3 måneder forud for en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i
stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling må antages at være
tilsigtet.
Signering af kunstværker
§ 74.
På
et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke ikke anbringes af andre end
kunstneren
selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil.
Stk. 2.
Kunstnerens
navn eller mærke må ikke i noget tilfælde påføres et eftergjort eksemplar,
således at det kan forveksles med originalen.
Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb
§ 75.
Selv om ophavsretten er udløbet, må et litterært eller kunstnerisk værk ikke
ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3,
stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes.
Offentlig fremførelse af musikværker
§ 75 a.
Erhvervsmæssig
virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en
kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse
af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af
kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen.
Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
Stk. 2.
Stiller en
organisation m.v., der er godkendt i henhold til stk. 1, urimelige
vilkår
for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker, kan
Ophavsretslicensnævnet på begæring fastsætte vilkårene for fremførelsen.
§ 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6 a
Tekniske foranstaltninger m.v.
§ 75 b.
Det er ikke tilladt at omsætte eller i kommercielt øjemed besidde midler,
hvis
eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske
indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program.
§ 75 c.
Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse
af
effektive tekniske foranstaltninger.
Stk. 2.
Det er ikke
tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg
eller udlejning af eller i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter
eller komponenter, der
1)
er genstand for
salgsfremme
, reklame eller markedsføring med henblik på
omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger,
2)
kun i begrænset
omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end
omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger eller
3)
primært er udviklet,
produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre
omgåelse
af effektive tekniske foranstaltninger.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på tjenesteydelser.
Stk. 4.
Ved
effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås enhver form
for
effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til
formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i
henhold
til denne lov.
Stk. 5.
Bestemmelserne
i stk. 1-4 gælder ikke for beskyttelse af edb-programmer.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1-4 er ikke til hinder for forskning inden for
kryptering.
§ 75 d.
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, kan på begæring pålægge
en
rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte
effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed
for
en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne
i
§ 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1-4, § 18,
stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og
§§ 26-28, 31, 33 og 68. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget
inden
4 uger fra nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c,
stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne
i
1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig
adgang til værket eller frembringelsen m.v.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, i det omfang
rettighedshaveren
ikke ved frivillige foranstaltninger, herunder aftaler med andre involverede
parter, har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske
foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker og andre
frembringelser m.v., der på kontraktmæssige vilkår stilles til rådighed for
almenheden på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et
individuelt
valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
§ 75 e.
Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at
1)
fjerne eller ændre
elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning eller
2)
foretage
eksemplarspredning, import med henblik på eksemplarspredning eller overføring
til almenheden af værker og andre frembringelser m.v., hvor de elektroniske
oplysninger om rettighedsforvaltning er blevet fjernet eller ændret uden
samtykke.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis de pågældende
handlinger
foretages af en person, som ved eller burde vide, at handlingerne
foranlediger,
muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af retten til et værk eller en
anden frembringelse m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.
Kapitel 7
Retshåndhævelse
Straf
§ 76.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
1)
overtræder § 2
eller § 3,
2)
overtræder
§§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,
3)
overtræder § 11,
stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,
4)
undlader at fremsende
opgørelse efter § 38, stk. 6,
5)
undlader at lade sig
anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter
§ 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller
undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller
6)
overtræder
forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.
Stk. 2.
Er en
overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved
forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne
omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede
eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b.
Skærpende
omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker
erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et
betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på
en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted
og
tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
§ 77.
Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter
§§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder,
at
en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes
med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne
eksemplarer
med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på
forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.
§ 78.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
§§ 75 b eller 75 c. Med bøde straffes den, som forsætligt overtræder
§ 75 e.
§ 79.
I
forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31, stk. 2, § 42,
stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45,
stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 80.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Påtale
§ 81.
Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77,
stk. 1,
eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2.
Efter ophavsmandens
død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61,
stk. 2,
givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i
ret
op-
eller nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3.
Efter
ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales
af
det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun
finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 påtales overtrædelser af § 75 af det
offentlige.
Stk. 5.
Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 b og § 75 c,
stk. 2, påtales af det offentlige.
Stk. 6.
Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 c, stk. 1, og
§ 75 e, påtales af den forurettede.
§ 82.
Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77,
stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene
hensyn kræver påtale.
Erstatning og godtgørelse
§ 83.
Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77
nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for
udnyttelsen
samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen måtte have
medført.
Stk. 2.
Selv om
overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes
den
forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det
omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog ikke
overstige
den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste.
Stk. 3.
En
ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner,
hvis
ret
er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på
godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84.
Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter
§§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for
almenheden
i Danmark i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61,
stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til
fordel
for den forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke
overstiger fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2.
I stedet
for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at eksemplarerne helt
eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde gøres uanvendelige til
ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller
økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten
tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden mod
erstatning og godtgørelse til den forurettede.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på
tryksatser,
klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug
af
værket eller frembringelsen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse over for den,
som
i god tro har erhvervet eksemplarer til privat brug, eller som i god tro har
fremstillet eksemplarer i strid med § 11, stk. 3.
Stk. 5.
Bygninger
kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.
Kapitel 8
Lovens anvendelsesområde
Ophavsret
§ 85.
Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for
1)
værker af
personer, der er statsborgere i eller bosat i et
land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
,
2)
værker, som er
udgivet første gang i et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde,
eller som er udgivet første gang samtidig i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde og i et andet land,
3)
filmværker, hvis
producent har sit hovedsæde eller er bosat i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde,
4)
bygningsværker, som er beliggende
i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
, og
5)
kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg
i et
land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 2.
Ved
anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse at have fundet
sted, såfremt værket efter udgivelse i et andet land inden 30 dage udgives i
et
land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3.
Ved
anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når andet ikke er oplyst, den som
producent, hvis navn på sædvanlig måde er angivet på filmen.
Stk. 4.
Bestemmelsen
i § 38 gælder for værker af personer, der er statsborgere i eller bosat
i
et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser eller udgivelser, som
er
foretaget af
1)
personer, der er
statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde,
eller
2)
selskaber, der har
hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6.
Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert værk.
Andre rettigheder
§ 86.
Bestemmelsen i § 65 gælder for
1)
fremførelser, der har
fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
og
2)
fremførelser, der er
gengivet på
lydoptagelser
, som er beskyttede i
henhold til bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 66 gælder for
1)
lydoptagelser
,
der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde,
2)
lydoptagelser
,
der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land
inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
3)
lydoptagelser
,
der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 67 gælder for
1)
billedoptagelser, der
har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde,
2)
billedoptagelser, der
er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
3)
billedoptagelser, der
er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det
Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 69 gælder for
1)
radio- og
fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, og
2)
radio- og
fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 70 gælder for
1)
fotografier
fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden
for
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
2)
fotografier, som er
indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 6.
Bestemmelsen i § 71 gælder for
1)
kataloger m.v., som
er fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
2)
kataloger m.v., som
er fremstillet af selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det
Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på
pressemeddelelser
som nævnt i § 72.
Stk. 8.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 gælder bestemmelsen i § 65, stk. 1, om
optagelse for alle
lydoptagelser
af fremførelser.
Uanset bestemmelsen i stk. 2 gælder § 66, stk. 1, om
eftergørelse for alle
lydoptagelser
. Uanset
bestemmelserne i stk. 1-4 gælder bestemmelserne i § 65,
stk. 2,
§ 66, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 69, stk. 2, om
spredning af eksemplarer til almenheden for alle fremførelser,
lydoptagelser
, billedoptagelser samt radio- og
fjernsynsudsendelser.
Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser
via satellit
§ 87.
Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at finde sted i
Danmark,
hvis de programbærende signaler, som er bestemt til modtagning af almenheden,
under et radio- eller fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet
indføres i en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.
Stk. 2.
Udsendelser
via satellit anses også for at finde sted i Danmark, hvis indførelsen i
sendekæden
sker i et land, som ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i
kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af
visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede
rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og
viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde:
1)
Hvis de
programbærende signaler sendes til satellitten fra en
uplinkstation
her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende
over for den, som driver stationen.
2)
Hvis der ikke
benyttes en
uplinkstation
i en
EØS-medlemsstat
,
og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet,
har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og
65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet.
Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.
§ 88.
Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl. anordning anvendelsen af
lovens
bestemmelser udvides i forhold til andre lande.
Stk. 2.
Endvidere
kan loven ved kgl. anordning gøres anvendelig på værker, som først er udgivet
af mellemfolkelige organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne
organisationer har ret til at udgive.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 89.
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves
1)
lov om ophavsretten
til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21.
december 1994, og
2)
lov om retten til
fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.
Stk. 3.
Forslag til
revision af §§ 39-46, 75 c og 75 d fremsættes for Folketinget senest i
folketingsåret 2005-06.
§ 90.
Loven gælder også for værker og frembringelser m.v., som er frembragt før
lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
Loven
gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder,
der
er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller
frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt,
hvis
de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller
visning
var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid
finde
anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Hvis
beskyttelsestiden
for et værk eller en frembringelse m.v.
ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have
været
efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende
bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde
anvendelse.
§ 91.
Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler,
der er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der
er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder
ikke
anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1.
januar 2000.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer, der er frembragt før
den 1. januar 1993.
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der
er fremstillet før den 1. januar 1970.
§ 92.
De
i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud forbliver
i
kraft.
§ 93.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 295 af 24. april 1996 om ændring af
ophavsretsloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) indeholder ingen
ikrafttrædelsesbestemmelse.
Lov nr. 1207 af 27. december 1996 om ændring af
ophavsretsloven
og om ophævelse af lov om Den Kulturelle fond og om visse bevillinger på
ophavsretsområdet (Eksemplarfremstilling m.v. til fordel for handicappede,
kabelviderespredning
af radio- og fjernsynsudsendelser,
uoverdrageligt
vederlagskrav ved udlejning af videogrammer
og fonogrammer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12, 13, 15,
16, 23, 24, 26 og 27, dog først den 1. januar 1998. § 50, stk. 4, i
lov om ophavsret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, træder i
kraft
den 1. januar 1997.
Stk. 2.
Den 1.
januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13. juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om
visse bevillinger på ophavsretsområdet.
Stk. 3.
Nægter
organisationer, der repræsenterer de i lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og
71
nævnte rettighedshavere, uden rimelig grund at give samtykke til, at værker,
fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller
fjernsyn
af den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter, samtidig
og
uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan
videreudsendelse
på urimelige vilkår, kan det i lov om ophavsret § 48, stk. 1,
omtalte
nævn (Ophavsretslicensnævnet) på begæring for året 1997 meddele den fornødne
tilladelse og fastsætte de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om
ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, finder anvendelse på aftaler indgået
efter den 19. november 1992. For aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder
bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, dog kun anvendelse, såfremt
ophavsmænd
eller udøvende kunstnere eller repræsentanter for disse inden den 1. januar
1997 over for producenten har fremsat krav herom.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 407 af 26. juni 1998 om ændring af
ophavsretsloven (Databaser, digital eksemplarfremstilling til
undervisningsbrug
m.v., gengivelse af kunstværker m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2.
Loven
gælder også for værker og frembringelser, som er frembragt før lovens
ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en database eller lignende, der er
fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, er beskyttet efter
ophavsretslovens § 71, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12,
indtil den 1. januar 2013.
Stk. 3.
Loven
gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder,
der
er erhvervet, før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet
efter ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat
spredes
til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et
tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i
§ 19, stk. 2, skal dog altid finde anvendelse på udlejning af
sådanne
arbejder, som foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Er der før
lovens ikrafttræden påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget
væsentlige forberedelser til at fremstille eksemplarer af de frembringelser,
der er nævnt i ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan
eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden
for
de planlagte rammer, dog senest den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som
fremstilles på grundlag af bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden
og vises offentligt. Bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 472 af 7. juni 2001 om ændring af
ophavsretsloven (Digital eksemplarfremstilling til personlig brug,
aftalelicens
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
)
Stk. 2.
For aftaler
indgået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende bestemmelser i
ophavsretslovens
§ 50, jf. §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23,
stk. 2, og §§ 30 og 35 fortsat anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af
ophavsretsloven (Gennemførelse af
infosoc-direktivet
,
nye aftalelicenser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 22. december 2002.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i § 1, nr. 35, finder ikke anvendelse på
lydoptagelser
,
hvor
beskyttelsestiden
er udløbet ved lovens
ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 997 af 9. december 2003 om ændring af
ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
)
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan
ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af
straffeloven,
retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (
It-kriminalitet
m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
§ 6
Stk. 1.
Loven
gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Lovens
§ 4
)
kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de
afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Kulturministeriet, den 30. juni 2004
Brian Mikkelsen
/Peter Schønning
Officielle noter
Lignende dokumenter
- Musiker - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Gramex og Performex SKM-databasen · 16. december 2024
- 1987 LSF 153 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET(* 1) Retsinformation · 15. juni 1995
- Skuespiller - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Filmex SKM-databasen · 16. december 2024
- 1988 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 9. juni 1989
- Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser EU-lovgivning · 11. marts 1996