Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 1176 af 19/09/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.540 afgørelser
Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 4 299
- § 25 280
- § 17 271
- § 26 265
- § 1 231
- § 14 223
- § 29 208
- § 23 169
- § 6 166
- § 21 155
- § 32 130
- § 33 121
- § 24 120
- § 3 116
- § 20 115
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i klagerens kapitalindkomst med 279.000 kr. for indkomståret 2022 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om at få genoptaget og ændret skatteansættelserne for indkomstårene forud for indkomståret 2018 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Kursgevinst ved omlægning af lån fra GBP til danske kroner – Kursgevinst ved afdrag, ejendommens salgssum – Kursgevinst ved afdrag, Top Up-betaling m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta Domsdatabasen · 15. september 2026
- Vedtægtsændring - overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen – aktiv udlejning af ejendomme Retsinformation · 11. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Tab på fordring på [virksomhed1] AB Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. september 2003, med
de
ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 2
og
§ 3 i lov nr. 457 af 9. juni 2004 og § 10 i lov nr. 458 af 9. juni
2004.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Denne
lov omfatter
1)
gevinst og tab ved
afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer,
pantebreve
og gældsbreve,
2)
gevinst og tab ved
frigørelse for gæld og
3)
gevinst og tab på
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de
regler, der gælder for det underliggende aktiv.
Læs alt
Stk. 2.
Fordringer
og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i
fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold
til
en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes
som
fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden
reguleres i forhold til danske kroner.
Stk. 3.
2)
Loven omfatter ikke gevinst og tab
på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast
ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf.
statsskattelovens
§ 4, jf. § 5 a.
Stk. 4.
Loven
omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og
præmieobligationer.
Stk. 5.
3)
Pengefordringer,
der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre
pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1,
nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6.
3)
Gæld, der ikke forfalder på et forud
aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i
ligningslovens
§ 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2.
Selskaber,
fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven
eller
fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1,
efter
de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer
§ 3.
Gevinst
og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
jf. dog §§ 4 og 5.
§ 4.
Tab
på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det
ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne.
Stk. 2.
Ved
koncernforbundne selskaber forstås
1)
selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på
noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i hvert selskab,
2)
selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på
noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i hvert selskab,
3)
en fond og selskaber,
hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert
selskab, eller
4)
en fond og selskaber,
hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert
selskab.
Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og
samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som
alene
er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i
aktier.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt
vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor
ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter
ophør
af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på
børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.
Stk. 4.
Stk. 1
finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede
renter
er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor
ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet
efter
ophør af sambeskatning.
Stk. 5.
Stk. 1
finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved
køb
og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,
såfremt
koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige
drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til
medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.
§ 5.
Tab
på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller
gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Gæld
§ 6.
Gevinst
og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog
§§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 7.
Tab
ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages.
Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er
lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38,
jf.
§ 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som
indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det
ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter
udviklingen i samme indeks.
Stk. 2.
Tab på gæld
kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs
i
forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog
kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller
højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
§ 8.
Gevinst
på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke
medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan
fradrage
det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af
gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens
værdi
for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4,
stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3,
nr. 5, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis
kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den
pågældende art ikke er fradragsberettiget.
Realkreditinstitutter m.v.
§ 9.
Realkreditinstitutter,
der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner
i
Danmark og Danmarks Skibskreditfond skal medregne gevinst og tab på
fordringer
og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens
almindelige
regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.
§ 10.
Realkreditinstitutter,
der har tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed,
Kreditforeningen
af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i
§ 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst:
1)
Lån i danske kroner,
der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer,
og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet
inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte
værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets
kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem
forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,
2)
indekslån og
indeksobligationer,
3)
lån og obligationer,
der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og
§ 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
15.
august 1989,
4)
lån ydet til yngre
jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110
af
25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk
Landbrugs
Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og
ydelsestilskud
vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til
jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for
gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget
til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond,
når
det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som
kontantlån,
5)
henstandslån, der er
ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet
i
henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til
§ 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt
boligbyggeri,
jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af
8.
juni 1978,
6)
kontantlån i danske
kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af
realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven eller
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.
Stk. 2.
Den del af
rentebetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med
stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den
amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.
Stk. 3.
Ved
kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs kan den del af
obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger
ifølge
kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.
Stk. 4.
Stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse, hvor realkreditobligationer eller andre
værdipapirer udstedes i forbindelse med instituttets indgåelse af
kursaftaler,
såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er
omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte
værdipapirer.
Stk. 5.
Reglerne i
§ 9 finder dog anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i
stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på
tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning
forstås
det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra
engagementskontoen til ejendomskontoen.
§ 11.
Erhverver
et obligationsudstedende selskab m.v. egne obligationer, betragtes dette ikke
som bortfald af gæld som følge af sammenfald af debitor og kreditor
(konfusion), medmindre obligationerne annulleres.
Kapitel 3
Personer
§ 12.
Personer,
der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er
skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som
omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i
kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer og pengenæring
§ 13.
Hvis
personen eller dødsboet udøver næring ved køb og salg af fordringer eller
driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på
fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.
Stk. 2.
Godtgøres
det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges
næringsvirksomhed
og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab
på
en sådan fordring.
Andre fordringer
§ 14.
Tab
på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.
Stk. 2.
Gevinst på
fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med
en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter
§ 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf.
stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste
tilsagte indfrielsessum.
Stk. 3.
En debitors
overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse
af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden
særlig
godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og
lån ydet af Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny
forpligtelse.
Stk. 4.
En fordring
med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for
forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for
opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra
indfrielseskursen.
§ 15.
Gevinst
på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet
for
lånte midler, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Erhvervelse
for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den
skattepligtige
i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart
misforhold
til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller
privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af
usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de
fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis
uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende
fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og
fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter
stk. 1.
§ 16.
Gevinst
og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst
og
tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab
sammenlagt
med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset
1.
pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab
på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en
indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Det
ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af
valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til
ændringer i valutakurserne.
§ 17.
For
tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på
fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige
drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a
anvendelse, jf. dog § 18.
Tab på fordringer omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
§ 18.
Uanset
§§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt
renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne
lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Gæld og pengenæring
§ 19.
Hvis
personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed ved finansiering og gælden
vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst
som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
Stk. 2.
Tab ved
indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette
gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig
med
eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf.
§ 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som
indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det
ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter
udviklingen i samme indeks.
Stk. 3.
Tab på gæld
kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs
i
forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog
kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller
højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
Anden gæld
§ 20.
Gevinst
og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter
§§ 21-23.
§ 21.
Gevinst
ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i
det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for
kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om
gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 22.
Hvis
en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet
for
debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri,
skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4,
anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de
vilkår,
som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse
tilfælde
opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem
fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal
indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38,
stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen
(obligationslånet)
er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets
udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er
afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på
obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt.
gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et af de i § 38,
stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen
(obligationslånet)
ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter
§ 38, jf. § 14.
Stk. 2.
Hvis en
fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende
rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid,
skal
gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer
ved
frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt.
gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på
fastforrentede realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af
de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.
Stk. 3.
4)
5)
Gevinst, som en debitor opnår ved
ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner,
der
er ydet af et realkreditinstitut, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af
sælger,
og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast
ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra
6
måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis
anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er tale om første
indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse
ved
ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som
led
i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en
persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1,
hvor
personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse
eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.
Bestemmende
indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne.
Stk. 4.
Stk. 3,
1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra
realkreditinstituttet. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse
ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles
overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller
ved
udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt.
finder
kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet
var
ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for
indfrielse
eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet
der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne
sammenhæng
forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.
§ 23.
Gevinst
og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet
ikke er omfattet af § 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets
nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af
§ 16, overstiger 1.000 kr.
Kapitel 4
Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
§ 24.
Gevinst
på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en
debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld
(frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere
beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for
gældseftergivelsen.
Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til
aktier eller konvertible obligationer.
Stk. 2.
Stk. 1,
1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.
Kapitel 5
Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og
gæld
§ 25.
6)
Gevinst
og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller
tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-9, og
§ 22,
stk. 1, samt §§ 36 og 37.
Stk. 2.
Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede
obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som
følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf.
§ 33,
stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for
henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret
obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta.
Når
lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse
fra skatteministeren.
Stk. 3.
Uanset
stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter
stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld
omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19,
stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer
omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis
§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og
§ 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 4.
4)
Realkreditinstitutter, der er omfattet
af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og
Danmarks Skibskreditfond, skal anvende lagerprincippet for samtlige
fordringer
og gæld. Endvidere skal selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de
i
1. pkt. nævnte institutter, jf. realkreditlovens § 77, stk. 2,
anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der
udøver
virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til realkreditlovens
§ 77, stk. 2, for at udgøre ét institut.
Stk. 5.
Skatteministeren
kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en
sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres
efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 6.
6)
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks
Skibskreditfond
skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved
indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier
m.v.
efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. For herværende
filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land
inden
for EU/EØS, skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der
gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.
Nedskrivninger og hensatte beløb kan dog kun fradrages, i det omfang de
vedrører
tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes de
fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb, jf. 1. pkt., for det
forudgående indkomstår.
Stk. 7.
6)
I stedet for at medregne tab på udlån
og garantier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
reglerne
i stk. 1-3 kan finansieringsselskaber, som opfylder betingelserne i
stk. 9, vælge én gang for alle at anvende reglerne i stk. 6 for
samtlige de udlån og garantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt
i
litra a-m i stk. 9, nr. 2. Meddelelse om anvendelse af reglerne i
stk. 6 skal indsendes til de statslige told- og skatteforvaltninger
senest
den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang,
idet meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet af en
statsautoriseret
revisor, hvorved det attesteres, at betingelsen i stk. 9, nr. 2, er
opfyldt. Overskrides fristen i 3. pkt., kan reglerne i stk. 6 først
anvendes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det efterfølgende
indkomstår.
Stk. 8.
6)
Såfremt et selskab, efter at selskabet
har valgt at anvende reglerne i stk. 6, ikke længere opfylder
betingelserne i stk. 9, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i
stk. 6 én gang for alle. For så vidt angår betingelsen i stk. 9,
nr.
2, indebærer en manglende overholdelse heraf i én fortløbende periode på
maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne i stk. 6
bortfalder. Skatteministeren kan tillade, at et selskab kan anvende reglerne
i
stk. 6 efter udløbet af den periode, der er angivet i 2. pkt., selv om
betingelsen i stk. 9, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan
gøres tidsbegrænset.
Stk. 9.
6)
Anvendelse af reglerne i stk. 7 er betinget af, at
1)
selskabet er et
aktie- eller anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk
finansieringsselskab, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS,
2)
selskabet som
hovedvirksomhed erhverver kapitalinteresser eller udøver en eller flere af
aktiviteterne, som er nævnt i litra a til k i følgende liste:
a)
Udlånsvirksomhed.
b)
Finansiel leasing.
c)
Betalingsformidling.
d)
Udstedelse og
administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).
e)
Sikkerhedsstillelse
og garantier.
f)
Transaktioner for
egen eller kunders regning vedrørende
1)
pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler,
indskudsbeviser m.v.),
2)
valutamarkedet,
3)
finansielle futures og options,
4)
valuta- og renteinstrumenter og
5)
værdipapirer.
g)
Medvirken ved
emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
h)
Rådgivning til
virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed
beslægtede
spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og
opkøb
af virksomheder.
i)
Pengeformidling
(money broking).
j)
Porteføljeadministration
og -rådgivning.
k)
Opbevaring og
forvaltning af værdipapirer.
l)
Kreditoplysninger.
m)
Boksudlejning.
3)
selskabet anvender
kalenderåret som regnskabsår og
4)
selskabet ved
udarbejdelse af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V,
og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.
§ 26.
Gevinst
eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og
afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på
erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have
erhvervet
fordringen for et højere beløb.
Stk. 2.
Ved
afståelse af obligationer, som er registreret i en værdipapircentral,
anvendes
den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme
fondskode.
Stk. 3.
Hvis en
skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår
af
samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den
gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder
for
gæld i fremmed valuta.
Stk. 4.
Gevinst
eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen
af
gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem
afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene
side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side
indfrielsessummen.
Stk. 5.
Hvis
fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens
indtræden, finder reglerne i § 36 om anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt
hjemsted her i landet finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse
med
opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.
§ 27.
4)
Realkreditinstitutter, der er omfattet
af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og
Danmarks Skibskreditfond skal værdiansætte fordringer, som indgår i
instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan
indfries.
For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog ske uden hensyntagen til, at
debitor altid kan indfri til gældens indfrielseskurs.
Stk. 2.
Ved
refinansiering eller hel eller delvis indfrielse af fordringer som nævnt i
stk. 1 skal den del af instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen
eller
refinansieringen, ved indkomstårets udløb værdiansættes til gældens
indfrielseskurs henholdsvis gældens dagskurs, hvis der sker annullation.
§ 28.
7)
Selskaber, der er omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, skal anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer.
Kapitel 6
Finansielle kontrakter
§ 29.
Skattepligtige
omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og
tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der
er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
Stk. 2.
Terminskontrakter
omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end
aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist,
der
på området anses for at være sædvanlig.
§ 30.
§ 29
anvendes ikke på
1)
aftaler vedrørende
fast ejendom,
2)
tegningsretter til
aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
3)
kurssikring ved
optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån
eller realkreditlignende lån,
4)
konverteringsretter
knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,
5)
aftaler om køb og
salg af aktier,
6)
valutakontrakter i
forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid
svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som
valutakontrakten vedrører,
7)
sædvanlige aftaler om
levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller
til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt
valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er
noteret
på børs, og
8)
aftaler om hel eller
delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.
Stk. 2.
Stk. 1,
nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v.,
hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved
finansiering.
Stk. 3.
Det er en
betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun
kan
opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse,
at
kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke
for
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 H eller
ligningslovens § 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning,
omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler
vedrørende
realkreditlån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages
af
en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4.
pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.
Stk. 4.
Uanset
reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis
der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået
modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier,
der er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28,
finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller
forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H eller
ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger
betragtes
også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den
skattepligtiges
ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og
modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v.,
hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, eller omvendt.
Stk. 5.
Uanset
reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for
skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og
finansielle
kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 6.
Kontrakter,
der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31.
Skattepligtige
omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der
indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i
stk. 2-4. De i stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter
ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke
selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. 1.
og
2. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.
Stk. 2.
Tab på en
kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet
ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på
kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter
som
nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.
Stk. 3.
Yderligere
tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets
og
de følgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af
§ 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve
aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det
ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.
Stk. 4.
Stk. 1-3
gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.
§ 32.
Skattepligtige
omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det
angives
i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder
ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter,
der
har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 2.
Tab på en
kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet
ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på
kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.
Stk. 3.
Yderligere
tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets
og
de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig
nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter
stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1.
pkt.,
kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i
indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet
kan
ligeledes inden for hvert af de følgende indkomstår overføres til fradrag i
den
anden ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages
i
den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.
Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter
§ 33.
Gevinst
eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten
ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst
eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og
kontraktens
anskaffelsessum. Hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden,
finder reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og
kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse,
jf. § 36. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller
tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi
ved
indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme
indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien
og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne
aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og
til
markedsværdien på afviklingsdagen.
Stk. 2.
Skatteministeren
kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter
realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for
denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens
primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at
beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for
virksomheden.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 34.
Erhvervelse
og afståelse af en fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud
sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller
afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved
beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende
erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig,
betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende fordrings
eller kontrakts handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i
1.-3.
pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 2.
I
tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den
fremover
ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal
investeringsforeningens aktiver og passiver anses for afstået af
investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne henholdsvis den
kontoførende
investeringsforening til handelsværdien på ophørstidspunktet.
Stk. 3.
For
medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som derefter overgår til beskatning som medlemmer af en
bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, behandles overgangen som
afståelse til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen
behandles overgangen som anskaffelse.
Stk. 4.
For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som
overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende
investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som
afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For
investeringsforeningen
anses aktiver og passiver for anskaffet på det oprindelige
anskaffelsestidspunkt
og til den oprindelige anskaffelsessum.
§ 35.
Indskud
af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en
opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt
indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der er
omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring
eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i
pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning
eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med
erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
§ 36.
En
fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en kontrakt, der bliver
omfattet
af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af
skattepligt
her i landet, anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf.
selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab
m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1.
pkt.
med indtræden af skattepligt her i landet.
Stk. 2.
Ved
skattepligtens indtræden anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er
nævnt
i § 22, stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for
skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst
ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på
tidspunktet
for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.
§ 37.
Gevinst
og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov
betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring,
gæld
eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne
skattepligt
ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og
en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark,
sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af
skattepligt.
Stk. 2.
8)
Gevinst
og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i
§§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen
træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Hvis den
skattepligtige anvender lagerprincippet og værdien ved udløbet af det
indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, eller fordringen, gælden eller kontrakten afstås
eller
indfries efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor
skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis
afståelses- eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved realisationen
(skattepligtsophøret) ved opgørelse af gevinst og tab efter stk. 1.
For køberetter til aktier, der er
omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at
opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 9, som
forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på
tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter
kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder
på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller
flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også,
hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges
ægtefælle
og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder
ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige
stilling efter kildeskattelovens § 33 C.
Stk. 4.
8)
Personer
kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling
af
skatter beregnet efter stk. 1, forudsat at gevinst eller tab ved
fraflytningen m.v. skal opgøres efter realisationsprincippet.
Stk. 5.
8)
Ved afståelse eller indfrielse af
fordringer, gæld og kontrakter eller ved den skattepligtiges død, efter at
der
er indtrådt skattepligt efter stk. 1, kan den skattepligtige vælge for
disse fordringer m.v. at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af
afståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette tidspunkt.
Adgangen til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at gevinst eller tab
ved
fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Endvidere er
adgangen til omberegning efter 1. pkt. betinget af, at der ved fraflytningen
m.v. og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til
skattemyndighederne.
Stk. 6.
8)
Skat, der er betalt til fremmed stat,
til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 5 i det
omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet.
Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis
der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med
Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større
skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget
krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør
af
skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af
skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens
§ 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat,
hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.
Stk. 7.
8)
For fordringer, gæld og kontrakter,
hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 1, men som på ny omfattes af
skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat af gevinst på
fordringer m.v., der ikke er afstået eller indfriet, forudsat at gevinst ved
fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Ved senere
afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag af den
oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten eller tabet behandles efter
lovens
almindelige regler.
Stk. 8.
8)
Nedsættes skatten efter stk. 5
eller 6 eller bortfalder pligten til at betale skat efter stk. 7,
tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en
rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen
medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 9.
8)
Reglerne i stk. 1-8, jf.
§ 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af
aktier,
uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5,
og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler,
jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter
til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.
Stk. 10.
8)
Reglerne i kildeskattelovens § 26
A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og
kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 9 mellem
ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for
samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en
fremmed
stat, Færøerne eller Grønland.
§ 38.
Mindsterenten
fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2.
Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt
udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15.
december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler
for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns
Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt.
beregnede
gennemsnitsrente ganget med7
/8
og nedrundet til nærmeste
hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste
børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 2.
Er den
effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden
følgende
børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil
påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2
procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit,
der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente,
beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for
gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede
mindsterente
er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de
nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får
tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af
mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er
mindre end 20 børsdage.
Stk. 3.
Mindsterenten
er 2½ pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af
realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S. Dette gælder tillige
fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun
obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af
Danmarks
Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse
af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering
efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er
udstedt
af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale
om
bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt
levering
senest den 31. december 1996.
§ 39.
Skatteministeren
kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser, der efter denne lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren
kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 40.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 1-28
og §§ 34-38 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog
§§ 41
og 42.
Stk. 3.
§§ 29-33
og § 39 har virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.
Stk. 4.
I lov om
skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996,
som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i
lov
nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves
§§ 1-8
B
og
§§ 9-12
med virkning
fra og med indkomståret 1998, og
§§ 8
C-8 G
med virkning fra den 1. januar 1997.
§ 41.
§ 4
har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For
selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som
affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.
255
af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for
tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990
eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke
er
erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver
samt
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Den
definition af koncernforbundne selskaber, der følger af § 4,
stk. 2,
nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992
eller senere.
Stk. 3.
§ 4,
stk. 3, omfatter tillige fordringer, der i øvrigt er erhvervet i
tilknytning
til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, såfremt fordringen er
erhvervet
inden den 13. marts 1997.
Stk. 4.
§ 4,
stk. 4, har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter
den
16. juni 1995.
Stk. 5.
§ 5
har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 6.
For
selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som
affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.
255
af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6 og § 7,
stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld i danske kroner, der er stiftet før
den 27. december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld.
For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.
december 1985, omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der
er optaget før den 1. januar 1986.
Stk. 7.
§ 7,
stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27.
december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v.,
der
ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255
af
25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige
selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For
selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.
december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i
fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.
Stk. 8.
4)
§ 7, stk. 2, omfatter gæld i
danske kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af
debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte
betingelsen
i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386
af
13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har
bestemmelsen
virkning for gæld, der er påtaget den 27. december 1990 eller senere. For
selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.
december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i
danske kroner, der er optaget før den 1. januar 1986. For
næringsskattepligtige
selskaber m.v., dvs. selskaber m.v., der var omfattet af § 2, 2. pkt.,
som
affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved
lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, har reglen om,
at tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved
debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den
29.
maj 1991 eller senere.
Stk. 9.
For
realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og
de
dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer i
fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks
Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil
svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. januar 1999.
Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra
indkomståret
1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der
omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1,
nr.
5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for
samtlige
lån og obligationer under ét og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang
fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9
skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27,
pr. 1. januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde
anvendelse,
som værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have
virkning fra.
Stk. 10.
Selskaber
m.v., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til
realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien
for
fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden
som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for
gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer
og
gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes
fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf.
dog
stk. 14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor
ændringen har virkning fra.
Stk. 11.
Danmarks
Skibskreditfond kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at
anvende
realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske
kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten
efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.
Adgangen
til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i
henhold
til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske
værfter
på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at
Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de indgåede
swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.
Stk. 12.
Selskaber
m.v, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende
en
anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og
tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke
for selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller
§ 28.
Stk. 13.
Ved
opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab i indkomståret 1998 på
fordringer
som nævnt i § 28, der var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder
værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter § 28 ved
begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er tale om fordringer, hvor
selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af
skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt
realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab,
træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af
indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af
indkomståret 1998.
Stk. 14.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom,
der
er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v.,
der
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b,
dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved
anvendelse
af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31.
december 1997. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 15.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet
før den 27. december 1990, kan selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen
i
§ 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september
1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni
1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af
reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen
benytte
værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan
desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal
træffes samlet for samtlige fordringer under ét.
Stk. 16.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december
1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse
næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i
§ 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986
eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af
fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986.
Stk. 17.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der
ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov
nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986
eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af
fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986.
Stk. 18.
Selskaber
som nævnt i § 28, som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender
opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven
ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende
de
samme principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde,
hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget
efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 2, skal samme
realiserede gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst uden at medtages på saldoen.
Stk. 19.
7)
Et selskab som nævnt i § 28, der
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår skifter
til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, medtager
ultimoværdien for de pågældende fordringer i indkomståret forud for det
indkomstår, hvori skiftet sker, som primoværdi i det indkomstår, hvori
skiftet
sker. Ultimoværdien for indkomståret forud for det indkomstår, hvori skiftet
sker, opgøres efter de indkomstskattemæssige regler, der gælder for selskabet
for det pågældende år. En eventuel resterende saldo for de pågældende
fordringer ved udgangen af det indkomstår, der går forud for det år, hvori
skiftet sker, medregnes i den skattepligtige indkomst i det år, hvori skiftet
sker.
§ 42.
Fordringer,
der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende
rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf.
§ 14.
Stk. 2.
§ 16,
3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af
kautionsforpligtelser påtaget den 27. juni 1992 eller senere.
Stk. 3.
§ 16,
4.-6. pkt., har virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april
1994 eller senere. For regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994
eller senere, dog kun såfremt de erhverves på grundlag af
kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller senere.
Stk. 4.
§ 18
har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 5.
§ 19,
stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller
senere.
Stk. 6.
§ 22,
stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.
Stk. 7.
§ 22,
stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1.
februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den
11.
december 1985.
Stk. 8.
§ 22,
stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries
ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1.
januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller
senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første debitor den
27.
juni 1993 eller senere.
Stk. 9.
Personer og
dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet
til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende
ultimoværdien
for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af
opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller
forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på
de
pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til
lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens
værdi
ved stiftelsen, jf. dog stk. 11-15, som værdien primo for det
første
indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.
Stk. 10.
Personer
og dødsboer, der efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at
anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.
Stk. 11.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom,
der
er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og
dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne
i
§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.
Stk. 12.
Ved
opgørelsen af gevinst på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf.
§ 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er
næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i
§ 26,
stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni
1992.
Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af
omstændighederne
ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene
anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.
Stk. 13.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
erhvervet henholdsvis påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer og forpligtelser under ét.
Stk. 14.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret
1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs.
pengenæringsdrivende,
ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller
værdien pr. 31. december 1985.
Stk. 15.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986 og havde tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af
reglerne
i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
§ 43.
§ 29
har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.
Stk. 2.
For
finansielle kontrakter, der var omfattet af § 8 C, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som med virkning fra 1. januar
1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en opgørelse af gevinst og
tab
pr. 31. december 1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for
værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger til grund for
finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31.
december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne er højere (erhvervelse)
eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved
en
senere opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende aktiv efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 3.
Tab på
finansielle kontrakter, der er konstateret før 1. januar 1997, og som
fremføres
til indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er angivet
i
denne lov.
Stk. 4.
Skattepligtige,
som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til at anvende
realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst
og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i
§ 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge at
bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet på
swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de
obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller
højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til
finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget
af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning
vedrørende
skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået
inden
den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender
realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41,
stk. 11.
Stk. 5.
Skattepligtige,
som fra den 1. januar 1997 eller senere skifter fra realisationsprincippet
til
lagerprincippet, skal anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo
for
det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.
§ 44.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 21. september
2004
Kristian Jensen
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2003-2004.
Bemærkninger
om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun
medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.
2)
Bestemmelsen i § 1, stk. 3, i den her anførte affattelse, træder i
kraft den 11. juni 2004, og har virkning for afståelser af ejerlejligheder,
der
sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1.
januar 2004 er blevet skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste
ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder, jf. § 19, stk. 1 og
3,
i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
3)
Bestemmelserne i § 1, stk. 5 og 6, træder i kraft den 11. juni
2004,
og har virkning fra og med den 1. januar 2004, jf. § 8, stk. 1 og
11,
i lov nr. 457 af 9. juni 2004.
4)
Bestemmelserne i § 22, stk. 3, 1. pkt., § 25, stk. 4, 1.
pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt. og § 41, stk. 8, 4. pkt., i
de
her anførte affattelser, træder i kraft den 11. juni 2004, jf. § 8,
stk. 1,
i lov nr. 457 af 9. juni 2004.
5)
Bestemmelsen i § 22, stk. 3, 5. pkt., træder i kraft den 11. juni
2004, jf. § 19, stk. stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
6)
Bestemmelserne i § 25, stk. 1, i den her anførte affattelse og
indsættelsen af § 25, stk. 6-9, træder i kraft den 11. juni 2004,
og
har virkning fra og med den 1. januar 2004. Selskaber m.v., som er omfattet
af
Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter, men som ikke
er
omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6, og som ikke efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 7, for indkomståret 2004 og
efterfølgende år vælger at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25,
stk. 6, skal ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er
erhvervet før lovens ikrafttræden, i stedet for anskaffelsessummen anvende
anskaffelsessummen nedsat med den fradragsberettigede regnskabsmæssige
ultimohensættelse i det sidste indkomstår, hvor Ligningsrådets anvisninger
har
kunnet benyttes, jf. § 4, i lov nr. 911 af 16. december 1998 som ændret
ved § 2, nr. 4 og 5, i lov nr. 457 af 9. juni 2004.
7)
Bestemmelserne i § 28 og § 41, stk. 19, i de her anførte
affattelser, træder i kraft den 11. juni 2004, og har virkning ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 og senere indkomstår.
Ved
indeksregulerede fordringer, for hvilke kursgevinstlovens § 28,
stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 832 af 3. oktober 2002
hidtil har været gældende, kan selskabet dog vælge, at kursgevinstlovens
§ 28 og § 41, stk. 19, som affattet ved § 3 i lov nr. 457
af 9. juni 2004 først skal have virkning fra og med enten indkomståret 2003,
indkomståret 2004 eller indkomståret 2005, jf. § 8, stk. 1 og 12, i
lov nr. 457 af 9. juni 2004.
8)
Bestemmelserne i § 37, stk. 2, § 37, stk. 6, 1. pkt.,
§ 37, stk. 9 og 10, i de her anførte affattelser og indsættelsen af
ny § 37, stk. 4, 5, 7 og 8, træder i kraft den 2. april 2004, og
har
virkning for skattepligtige, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige
hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12, stk. 1
og
2, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
Lignende dokumenter
- Bindende svar - Banklån med renteloft - gæld - renteudgifter Retsinformation · 4. juni 2016
- Warrantaftale anset som finansiel kontrakt og ikke tegningsret til aktier Retsinformation · 2. november 2023
- Overdragelse af fast ejendom - anfordringslån - anskaffelsessum ejendom - finansielle kontrakter - optioner køb ejendom Retsinformation · 23. oktober 2024
- 1990 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 8. oktober 1990
- Kryptovaluta - indskudskonto - tracker certifikat Retsinformation · 6. oktober 2021
- 1990 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 12. juni 1991