Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement
Spørgsmål
1. Kan
spørgerens arbejdsgiver betale hendes færge-abonnement ved befordring i egen
bil til overfarten Helsingør-Helsingborg og trække et tilsvarende beløb i
hendes bruttoløn, uden at hun bliver beskattet heraf?
2. Kan
arbejdsgiveren betale hendes færge-abonnement ved befordring i firmabil til
overfarten Helsingør-Helsingborg og trække et tilsvarende beløb fra i hendes
bruttoløn, uden at hun bliver beskattet heraf?
Svar
1. Ja. Se
indstilling og begrundelse.
2. Ja. Se
indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Spørgeren er
bosat i Sverige og arbejder i Danmark. Hun bliver beskattet efter
grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.
Spørgers
eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørgeren har
henvist til praksis vedrørende beskatning af fri brobizz til Øresundsbroen,
som
betales af arbejdsgiveren, jf. Ligningsvejledningen, Almindelig del 2006-2,
afsnit
A.B.1.9.2
:
"
Læs alt
Fri
brobizz ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted
Landsskatteretten
har ved kendelse af 14. oktober 2004 (
SKM2004.417.LSR
)
tilsidesat hidtidig praksis for beskatning af fri brobizz, som stilles til
rådighed af arbejdsgiveren i forbindelse med kørsel i fri bil mellem hjem og
arbejdssted.
Hidtidig praksis
på området fremgik af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 22. april
2003
(
SKM2003.183.LR
),
der fastslog, at en arbejdsgiverbetalt brobizz ikke var fri befordring
omfattet
af ligningslovens §
9 C, stk. 7, men et
skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16.
Nugældende
praksis er ifølge kendelsen, at en fri brobizz ved kørsel i fri bil mellem
hjem
og arbejdssted anses for fri befordring omfattet af ligningslovens §
9 C, stk. 7. Der sker kun beskatning af den fri
befordring, såfremt den ansatte tager befordringsfradrag efter ligningslovens
§
9 C, stk. 1-4.
Fradrag for broafgiften efter ligningslovens §
9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt
udgiften.
Fri brobizz ved
kørsel i egen bil mellem hjem og arbejdssted
Ligningsrådet
har i en bindende forhåndsbesked af 19. april 2005 (
SKM2005.176.LR
)
fastslået, at praksisændringen for beskatning af fri brobizz også gælder i
tilfælde, hvor den ansatte kører i egen bil mellem hjem og arbejde. Fri
brobizz
er også i denne situation omfattet af ligningslovens §
9 C, stk. 7, og da udgiften til brobizz ikke er omfattet
af kilometerfradraget, kan den ansatte tage befordringsfradrag efter
ligningslovens §
9 C, stk. 1-4, for
hele strækningen mellem hjem og arbejdssted, uden at det medfører beskatning
af
fri befordring. Fradrag for broafgiften efter ligningslovens §
9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt
udgiften.
Anden privat
anvendelse af fri brobizz
Den ovenfor
beskrevne praksisændring omfatter kun arbejdsgiverbetalt brobizz i
forbindelse
med kørsel mellem hjem og arbejdssted. Den skattefri anvendelse af brobizzen
skal kunne dokumenteres ved udskrift af de registrerede passager, jf.
SKM2005.176.LR
.
Hvis den ansatte
benytter en af arbejdsgiveren betalt brobizz i forbindelse med anden privat
kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, vil værdien heraf (prisen for
brobizzen) være skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, 1.
pkt.
Dette gælder
også, hvor kørslen foregår i fri bil, idet udgiften til brobizz ikke udgør en
del af bilens driftsudgifter, jf. ligningsvejledningen 2005-2
A.B.1.9.2
.
SKATs
indstilling og begrundelse
Efter ligningslovens
§
9 C, stk. 7,
inddrages adgangen til enhver form for befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads, der betales af arbejdsgiveren, under beskatning. Den ansatte
skal
medregne værdien af den fri befordring svarende til fradraget efter
ligningslovens
§
9 C, stk. 1-3
(kilometerfradraget) for den del af strækningen, hvor der er adgang til hel
eller delvis fri befordring. Værdien af den fri befordring indgår i den
personlige indkomst.
Undlader den
skattepligtige at foretage fradrag for befordring efter ligningslovens §
9 C, stk. 1-4, beskattes den fri befordring i realiteten
ved bortfald af fradragsretten.
SKAT er af den
opfattelse, at den ovenfor beskrevne praksis vedrørende fri brobizz ligeledes
gælder med hensyn til arbejdsgiverbetalt færge-abonnement, der udelukkende
anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde. Der vil således ikke ske
beskatning
af færge-abonnement i nogen af de nævnte situationer, og der vil ikke være
adgang for den ansatte til at fradrage udgiften, når den afholdes af
arbejdsgiveren.
For så vidt
angår spørgsmålet om kontantlønsnedgang, godkendte Ligningsrådet i den nævnte
afgørelse
SKM2005.176.LR
,
at der ikke skulle ske beskatning af fri brobizz, selv om medarbejdernes
bruttoløn blev reduceret med et beløb, der svarede til arbejdsgiverens
faktiske
udgift til et BroBizz Pendler-abonnement. Det var en forudsætning for
godkendelsen, at lønnen ikke blev reguleret løbende i forhold til størrelsen
af
udgiften til brobizz, og at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko ved
ordningen og var direkte forpligtet over for udbyderen af brobizzen.
Det var
endvidere i den nævnte afgørelse en betingelse, at der var tale om en reel
kontantlønsnedgang med virkning for bl.a. feriepenge og pension. En sådan
betingelse kan ikke længere opretholdes, idet Skatteministeriet har taget
bekræftende til genmæle i nogle sager, hvor en kontantlønsnedgang var blevet
anset for at være i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46,
stk. 3, jf.
SKM2005.356.DEP
.
SKAT indstiller
derfor, at spørgerens bruttoløn med skattemæssig virkning kan reduceres med
udgiften
til færgeabonnement, under forudsætning af, at reduktionen udgør et på
forhånd
fastsat beløb, der ikke løbende reguleres i forhold til spørgerens forbrug af
abonnementet eller udviklingen i størrelsen af arbejdsgiverens udgift til
abonnementet. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren bærer den
økonomiske risiko ved ordningen og er direkte forpligtet over for udbyderen
af
abonnementet.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder indstillingen med den af SKAT
anførte begrundelse.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra
afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pålæg om at indberette værdi af fri bil for hovedaktionær fra 1. januar 2010. Rådighed over varebil, indregistreret til blandet benyttelse Landsskatteretten · 16. november 2011
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005
- Forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af personalegode i form af rejser – skattepligt i Danmark m.fl. Landsskatteretten · 29. juni 2022
- Forhøjelse af overskud af virksomhed – Nedsættelse af klagers A-indkomst med – Fradrag for udgifter til befordring, jf. LL § 9 B m.fl. Landsskatteretten · 20. april 2022
- Løn [virksomhed1] ApS – Sletning af A-skat m.v – Beløb modtaget fra [virksomhed1] ApS m.fl. Landsskatteretten · 18. maj 2022
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 5. oktober 2001
Lignende dokumenter
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005
- Arbejdsgiverbetalt tyverialarm Retsinformation · 23. november 2004
- Arbejdsgiverbetalt transport i et RIB-fartøj Retsinformation · 10. oktober 2019
- Landsskatteretskendelse vedr. brobizz betalt af arbejdsgiver samt fri bil Retsinformation · 20. april 2005
- 1989 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM UDBYGNING AF FÆRGETERMINALEN I HELSINGØR Retsinformation · 6. april 1990
- 1989 BTL 119 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDBYGNING AF FÆRGETERMINALEN I HELSINGØR NR L 119 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. april 1990