Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement

AFG nr 9547 af 16/05/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement

Spørgsmål

1. Kan

spørgerens arbejdsgiver betale hendes færge-abonnement ved befordring i egen

bil til overfarten Helsingør-Helsingborg og trække et tilsvarende beløb i

hendes bruttoløn, uden at hun bliver beskattet heraf?

2. Kan

arbejdsgiveren betale hendes færge-abonnement ved befordring i firmabil til

overfarten Helsingør-Helsingborg og trække et tilsvarende beløb fra i hendes

bruttoløn, uden at hun bliver beskattet heraf?

Svar

1. Ja. Se

indstilling og begrundelse.

2. Ja. Se

indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Spørgeren er

bosat i Sverige og arbejder i Danmark. Hun bliver beskattet efter

grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Spørgers

eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgeren har

henvist til praksis vedrørende beskatning af fri brobizz til Øresundsbroen,

som

betales af arbejdsgiveren, jf. Ligningsvejledningen, Almindelig del 2006-2,

afsnit

A.B.1.9.2

:

"

Læs alt

Fri

brobizz ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted

Landsskatteretten

har ved kendelse af 14. oktober 2004 (

SKM2004.417.LSR

)

tilsidesat hidtidig praksis for beskatning af fri brobizz, som stilles til

rådighed af arbejdsgiveren i forbindelse med kørsel i fri bil mellem hjem og

arbejdssted.

Hidtidig praksis

på området fremgik af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 22. april

2003

(

SKM2003.183.LR

),

der fastslog, at en arbejdsgiverbetalt brobizz ikke var fri befordring

omfattet

af ligningslovens §

9 C, stk. 7, men et

skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16.

Nugældende

praksis er ifølge kendelsen, at en fri brobizz ved kørsel i fri bil mellem

hjem

og arbejdssted anses for fri befordring omfattet af ligningslovens §

9 C, stk. 7. Der sker kun beskatning af den fri

befordring, såfremt den ansatte tager befordringsfradrag efter ligningslovens

§

9 C, stk. 1-4.

Fradrag for broafgiften efter ligningslovens §

9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt

udgiften.

Fri brobizz ved

kørsel i egen bil mellem hjem og arbejdssted

Ligningsrådet

har i en bindende forhåndsbesked af 19. april 2005 (

SKM2005.176.LR

)

fastslået, at praksisændringen for beskatning af fri brobizz også gælder i

tilfælde, hvor den ansatte kører i egen bil mellem hjem og arbejde. Fri

brobizz

er også i denne situation omfattet af ligningslovens §

9 C, stk. 7, og da udgiften til brobizz ikke er omfattet

af kilometerfradraget, kan den ansatte tage befordringsfradrag efter

ligningslovens §

9 C, stk. 1-4, for

hele strækningen mellem hjem og arbejdssted, uden at det medfører beskatning

af

fri befordring. Fradrag for broafgiften efter ligningslovens §

9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt

udgiften.

Anden privat

anvendelse af fri brobizz

Den ovenfor

beskrevne praksisændring omfatter kun arbejdsgiverbetalt brobizz i

forbindelse

med kørsel mellem hjem og arbejdssted. Den skattefri anvendelse af brobizzen

skal kunne dokumenteres ved udskrift af de registrerede passager, jf.

SKM2005.176.LR

.

Hvis den ansatte

benytter en af arbejdsgiveren betalt brobizz i forbindelse med anden privat

kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, vil værdien heraf (prisen for

brobizzen) være skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, 1.

pkt.

Dette gælder

også, hvor kørslen foregår i fri bil, idet udgiften til brobizz ikke udgør en

del af bilens driftsudgifter, jf. ligningsvejledningen 2005-2

A.B.1.9.2

.

SKATs

indstilling og begrundelse

Efter ligningslovens

§

9 C, stk. 7,

inddrages adgangen til enhver form for befordring mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads, der betales af arbejdsgiveren, under beskatning. Den ansatte

skal

medregne værdien af den fri befordring svarende til fradraget efter

ligningslovens

§

9 C, stk. 1-3

(kilometerfradraget) for den del af strækningen, hvor der er adgang til hel

eller delvis fri befordring. Værdien af den fri befordring indgår i den

personlige indkomst.

Undlader den

skattepligtige at foretage fradrag for befordring efter ligningslovens §

9 C, stk. 1-4, beskattes den fri befordring i realiteten

ved bortfald af fradragsretten.

SKAT er af den

opfattelse, at den ovenfor beskrevne praksis vedrørende fri brobizz ligeledes

gælder med hensyn til arbejdsgiverbetalt færge-abonnement, der udelukkende

anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde. Der vil således ikke ske

beskatning

af færge-abonnement i nogen af de nævnte situationer, og der vil ikke være

adgang for den ansatte til at fradrage udgiften, når den afholdes af

arbejdsgiveren.

For så vidt

angår spørgsmålet om kontantlønsnedgang, godkendte Ligningsrådet i den nævnte

afgørelse

SKM2005.176.LR

,

at der ikke skulle ske beskatning af fri brobizz, selv om medarbejdernes

bruttoløn blev reduceret med et beløb, der svarede til arbejdsgiverens

faktiske

udgift til et BroBizz Pendler-abonnement. Det var en forudsætning for

godkendelsen, at lønnen ikke blev reguleret løbende i forhold til størrelsen

af

udgiften til brobizz, og at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko ved

ordningen og var direkte forpligtet over for udbyderen af brobizzen.

Det var

endvidere i den nævnte afgørelse en betingelse, at der var tale om en reel

kontantlønsnedgang med virkning for bl.a. feriepenge og pension. En sådan

betingelse kan ikke længere opretholdes, idet Skatteministeriet har taget

bekræftende til genmæle i nogle sager, hvor en kontantlønsnedgang var blevet

anset for at være i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46,

stk. 3, jf.

SKM2005.356.DEP

.

SKAT indstiller

derfor, at spørgerens bruttoløn med skattemæssig virkning kan reduceres med

udgiften

til færgeabonnement, under forudsætning af, at reduktionen udgør et på

forhånd

fastsat beløb, der ikke løbende reguleres i forhold til spørgerens forbrug af

abonnementet eller udviklingen i størrelsen af arbejdsgiverens udgift til

abonnementet. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren bærer den

økonomiske risiko ved ordningen og er direkte forpligtet over for udbyderen

af

abonnementet.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder indstillingen med den af SKAT

anførte begrundelse.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra

afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter