Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4.700 afgørelser
Landsskatteretten 3.316, Retsinformation 1.286, Domsdatabasen 84, Det finansielle ankenævn 9, Arbejdsretten m.fl. 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 1 2.029
- § 2 1.288
- § 43 1.109
- § 46 961
- § 69 752
- § 48 415
- § 7 301
- § 48 e 269
- § 65 233
- § 25 a 201
- § 4 198
- § 33 c 195
- § 48 b 153
- § 49 a 147
- § 68 130
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS – Fradrag for udokumenterede udgifter m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligt A-skat og hæftelse herfor vedrørende underleverandørerne [virksomhed1] ApS… m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Retlige kvalifikation – Forhøjelse af A-indkomst – Overskud af virksomhed m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 23-0114545 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor – Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor Landsskatteretten · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.
1)
(kildeskat)
Herved bekendtgøres lov om opkrævning af indkomstskat samt
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, med de ændringer, der følger af
§
19 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, §
1
i lov nr. 270 af 8. maj 2002, § 7 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 18 i lov
nr.
313 af 21. maj 2002 og § 2 i lov nr. 394 af 6. juni 2002. (Den bekendtgjorte
lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 460 af 31.
maj 2000,
da loven endnu ikke er trådt i
kraft)
2) .
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i
denne lov påhviler
1.
personer, der har
bopæl her i landet,
2.
personer, der uden
at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder,
Læs alt
heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,
3.
danske statsborgere,
der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste
eller
varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør,
at
de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.
Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord
senest
har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende
paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,
4.
danske statsborgere,
som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget,
og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med
disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der
ikke
er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og
børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til
fremmed stat efter reglerne for derboende personer.
Stk. 2.
En person,
der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække
udgifter,
der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf.
dog
afsnit I A.
§ 2.
Pligt
til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke
omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet,
jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende
personer eller dødsboer
a)2)
oppebærer
indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført
her
i landet. Det er uden betydning for skattepligten om retten til indkomsten
eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.
Virksomhed
udført her i landet omfatter også arbejde udført ombord på et luftfartøj med
hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i
Grønland
eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk
luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et
luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til
befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med
hjemsted her i landet,
b)
oppebærer indkomst
her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra
i), skal henregnes til A-indkomst,
c)
oppebærer indkomst
hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43,
stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,
d)
udøver et erhverv med
fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere
indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller
fra
afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på
et
tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden
bortforpagtning
af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller
tab
ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en
sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre
et fast driftssted fra første dag,
e)
ejer fast ejendom
her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet
familiefideikommis
(jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital
båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4.
oktober
1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter
endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21,
f)
3)
oppebærer
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B,
g)
oppebærer rådighed
over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold
her
i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og
8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. og § 16, stk. 9, bortset fra de i §
16,
stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde,
h)3)
oppebærer
renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra
obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, her sidestilles med renter,
i)
oppebærer royalty
hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4,
j)2)
oppebærer
indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om
bord
på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet
sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,
såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib
med
hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af
udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet,
k)
oppebærer vederlag i
form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for
virksomhed
udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller
medhjælp for
et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten, om retten
til
vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.
Stk. 2.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e),
omfatter
alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det
omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A.
Stk. 3.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt
ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat.
Stk. 4.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt
ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller
den
skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1.
Stk. 5.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter kun
personer,
som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i
alt
mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter
§ 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten.
Indkomstskattepligten
er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog
ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet
af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den skattepligtige indkomst
for
det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af
indkomstskattepligt i medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens
§ 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.
Stk. 6.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er endeligt opfyldt
ved den i henhold til § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
Stk. 7.
2)
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), omfatter alene de
dér
nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse
indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C,
stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved
indeholdelsen
af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i
medfør af stk. 1, litra j), endelig opfyldt.
Stk. 8.
(Ophævet)
Stk. 9.
4)
Salgsvirksomhed
udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at
binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne,
medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren.Ved fjernsalg forstås
repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via
telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det
er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående
person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en
fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller
et
selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 2,
2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en
fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark udøver
erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)
Kongen og dennes
ægtefælle.
2)
Medlemmer af det
kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til
grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.
Stk. 2.
Fremmede
staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes
personale,
disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat
tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om
diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske
forbindelser
samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr.
107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).
Stk. 3.
Fremmede
staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale,
disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes
tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i
Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972
om konsulære forbindelser.
§ 4.
Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.
Stk. 2.
For
samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter
§ 1,
foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres
indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter
personskatteloven.
Stk. 3.
Ved
separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i
skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller
skilsmissen.
Stk. 4.
Ved
samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i
skattemæssig
henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af
samlivet har fundet sted.
Stk. 5.
Genoptager
ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet
også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.
Stk. 6.
Bortfalder
skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses
samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for
skattepligtens
bortfald.
§ 5.
Børn ansættes selvstændigt til skat.
Stk. 2.
Har barnet
modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre,
stedforældre
eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos
giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog
kun
til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til
barnet
indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var
barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at
det
forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end
forældrene,
sker beskatningen fortsat hos barnet.
Stk. 3.
Hvis et
barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i
en
erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller
plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af
barnets skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Til et
barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre
har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag
for
arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens
skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog
ligningslovens §§ 10 og 11.
Stk. 5.
Renter af
beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov om
uddannelsesopsparing
er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om
boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,
medregnes
alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.
Afsnit I A
Grænsegængere
§ 5 A.
Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en
indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i
Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde
og
fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og
kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør
mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter
med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort
efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at
blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor
både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den
skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet
beskattet efter dette afsnit.
Stk. 2.
Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved
sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.
Stk. 3.
Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og
g,
medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig
erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til
en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om
indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
gives
fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede
udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.
Stk. 4.
Er
indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved
bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af
lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere
Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).
§ 5 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter
skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1,
stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges
familiemæssige og personlige forhold:
1)
Udgifter, herunder
renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger
indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter
danske regler.
2)
Renteudgifter,
stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.
3)
Indbetalinger til
pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter
pensionsbeskatningsloven.
4)
Bidrag til velgørende
foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.
5)
Underholdsbidrag, jf.
ligningslovens §§ 10 og 11.
6)
Obligatoriske
udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social
sikringslovgivning
i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en
arbejdsmarkedsfond.
Stk. 2.
2)
Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C,
stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan
endvidere
fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.
Stk. 3.
Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.
§ 5 C.
Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller
kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige
omfattet af kildeskattelovens § 1.
Stk. 2.
Er den
skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme
bopæl,
anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til
ægtefællens
samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv
vælger
beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem
ægtefællerne
i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt
virksomhedsskattelovens
§ 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er
opstået,
vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige
efter
kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse.
§ 5 D.
Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår
tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den
skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til
den
kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens
§ 3, stk. 1, nævnte frist.
Stk. 2.
Ved
tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der
samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.
Afsnit II
Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør
§ 6.
Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende
modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne
betingelser for skattepligt er opfyldt.
§ 7.
For
en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her,
indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først,
når
han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold
her i landet på grund af ferie eller lignende.
Stk. 2.
For
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1,
stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingeloven.
§ 8.
For
de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen
af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.
Stk. 2.
For
personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet,
som
under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som
vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for
derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2,
først,
når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365
dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Stk. 3.
For
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1,
stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingeloven.
§ 8 A.
Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af
virksomhedens
varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2. Overfører
en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt
immaterielle
aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har
været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i
udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes
værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.
§ 9.
Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en
person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende
her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske
anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil
tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på
tilflytningstidspunktet.
Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab
efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
dansk
beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes
afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter
afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter
i medfør af § 2.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver
skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været
skattepligtige efter § 1.
§ 10.
Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der
er
tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke
efter
fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet.
Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog
højst
med et beløb svarende til anskaffelsessummen.
§ 11.
Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens
skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet
gælder dødsboskatteloven.
§§ 12-20.
(Ophævet)
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 21.
Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens almindelige
regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.
§ 22.
Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.
Stk. 2.
Indkomståret er det kalenderår, der går forud for den endelige ligning.
Består
skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum.
Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring
herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte
indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra skatteministeren. Det
er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra
kalenderåret, at det begynder den første i en måned.
§ 23.
Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter
og
folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af
indkomst eller formue, samt det i § 59, 4. pkt., nævnte tillæg, det i
§ 61, stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte
renter.
Stk. 2.
Overskydende skat efter § 62, stk. 1, og godtgørelse efter
§ 62,
stk. 2, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. De i
§ 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A nævnte renter medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 24.
(Ophævet)
§ 24 A.
Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst
medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af
ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet
eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke
afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb
vedrører,
medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende
erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i
forening,
behandles efter § 25 A.
§ 24 B.
Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende indkomstår har
kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til
nedsættelse af dansk skat enten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens
§ 33
eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, Grønland eller
Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller
kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller
indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens § 33 F
omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter eller
udgifter.
§ 25.
(Ophævet)
§ 25 A.
Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf.
personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden.
Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt.
hos
den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog
stk. 8.
Stk. 2.
Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den
skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og
kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden
som
nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.
Stk. 3. Hvis
ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i
væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges
erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst
et
grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter
stk. 4
overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden,
som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog
stk. 7
og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den
medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet
på
117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 4.
Ved
beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til
den
anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen
af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab
på
fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt
kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette
overskud.
Stk. 5.
Den
skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1
nedsættes
med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter
stk. 3.
Stk. 6.
Er samlivet
mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5
ikke.
Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i
stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved
indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet
virksomheden.
Stk. 7.
En
lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene
ægtefælles
eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis
pligterne efter denne lov og loven om en arbejdsmarkedfond til at indeholde
og
indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en
lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3
og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra
det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der
ikke
i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til
ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter
stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes
som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens
almindelige
regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Stk. 8. Deltager
begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller
begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for
virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele
virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan
begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og
passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat
fordeles mellem ægtefællerne.
Stk. 9. Ægtefæller
kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis
tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til den kommunale
skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3,
stk. 1, nævnte frist.
§ 26.
(Ophævet)
§ 26 A.
Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person
drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet
tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår,
hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på
aktiver,
der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal
medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Overdrager
eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til
anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som
derved
fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles
skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles
aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af
fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den
sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er
anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for
foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse
af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet
erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Uanset
reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4
tilsvarende
anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til
ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.
§ 26 B.
Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin
samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke
medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne
anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og
med
samme formål som de oprindelige anskaffelser.
§§ 27-33 B.
(Ophævet)
§ 33 C.
5)
6)
Ved
overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i
overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 13. Adoptivforhold eller
stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 13
gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom
omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom,
hvor
mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den
erhvervsmæssige
andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse
til
grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i
vurderingslovens § 33, stk.1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for
erhvervsvirksomhed.
For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden
i
overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i
overdragerens
skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder
heller
ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven,
medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For
aktier,
anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens
§§ 11 og
11 A,
uanset om de indgår i virksomheden.
Stk. 2.
Fortjeneste
ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af
erhververen
skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger
samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som
om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil
de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og
nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af
erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes
næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som
fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved
opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller
tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens
skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved
overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende
aktiv,
lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og
anskaffelseshensigt,
som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for
beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt
i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn
til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den
faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af
gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med
beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens
anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr.
1-5,
såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.
Stk. 3.
Tab, som
konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens
skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som
salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af
gaveafgift
eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts-
eller
indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og
vandel
på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier
som skattemæssig anskaffelssum og indtræder ikke i overdragerens
skattemæssige
stilling med hensyn til disse aktiver.
Stk. 4.
Erhververen
kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste
ved
overdragelse af virksomheden.
Stk. 5.
Anvender
overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen
virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden
overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen
efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en
af
flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan
overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer
til
den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del
beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitelafkastgrundlaget ved
udløbet
af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem
værdien
af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte
virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved
beregningen
af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der
flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af
kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder
kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.
Stk. 6.
Anvender
overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen
kapitalafkastordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden
overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen
efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en
af
flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af
indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet
mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for
overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.
Virksomhedsskattelovens §
22 a,
stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2.
pkt.
forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit
II.
Stk. 7.
Beslutning
om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal
senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Stk. 8.
Hvis de
værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i
forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan
parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i
overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3
måneder
efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om
ændringen.
Stk. 9.
Hvis en af
de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet
efter
§ 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen
efter § 2, stk. 1, litra d eller e.
Stk. 10.
Hvis en af
de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter
§ 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder
stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i
en
virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har
beskatningsretten
til.
Stk. 11.
Ved
overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder
stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.
Stk. 12.
Reglerne i
stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en
medarbejder,
når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år
har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er
fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og
13
tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en
tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den
tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og
såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3 år inden for de 4
seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af
virksomheden
var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration
af foranstående bestemmelser.
§ 33 D.
5)
Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 12, eller
aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og
11
A
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis
gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og
indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der
i
tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning
af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde,
hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c,
nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning
af
eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.
Stk. 2.
Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige
skattepligtige fortjeneste, som vil være fremkommet, hvis gavegiveren havde
solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i
overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes
passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der
indtrædes.
Stk. 3.
Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste,
der
ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2
beregnede
fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten
vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører
børsnoterede aktier.
Stk. 4.
I det
omfang konto for opsparet overskud overtages efter §
33 C, stk. 5, beregnes der af indestående
med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes
dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90.
Passivposten
udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud
opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001
og
senere indkomstår.
Stk. 5.
I det
omfang konjunkturudligningskonto overtages efter §
33 C, stk. 6, beregnes der af indestående
med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på
12
pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og 15
pct. for indkomståret 2001 og senere indkomstår.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til
brug
for beregningen af passivposterne.
Stk. 7.
Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2-5 er bindende
for både giver og modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne
i
skattestyrelsesloven.
§ 34.
(Ophævet)
Afsnit IV
§§ 35-39.
(Ophævet)
Afsnit V
Opkrævning af indkomstskat m.v.
§ 40.
Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter sker for personer i
overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte
m.v.
opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer
m.v.,
som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i, opkræves efter
reglerne i § 65 C.
§ 41.
Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal
og
amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt
kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb.
Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i
§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit
VI
eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et
andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet
indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2.
Foreløbige
beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49,
benævnes
»A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet,
benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes,
benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal
indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller
royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.
Stk. 3.
Falder
sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en
helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 42.
De
foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt
svare
til de beløb af skatter og afgifter, der udskrives efter kalenderårets udløb.
De således udskrevne beløb benævnes »slutskat«.
§ 43.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse
hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold,
herunder
løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser.
Stk. 2.
Til
A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse
henregnes
nedennævnte indkomstarter:
a)
Godtgørelse for
medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd
og
lignende.
b)
Pension og ventepenge
samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et
tidligere
tjenesteforhold.
c)
Folkepension,
invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige
stipendier,
der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.
d)
Arbejdsløshedsdagpenge,
strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved
sygdom og fødsel.
e)
Understøttelser og
andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige
myndigheder
eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller
lignende.
f)
Indkomstskattepligtige
udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2, og § 46,
stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
g)
Andre arter af
skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for
erhververen.
h)
Vederlag i penge
samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles
til
rådighed for at udføre arbejde her i landet.
i)
Vederlag, der ikke
er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter
§ 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver,
konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en
betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5
år
forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte
del
i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder
vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et
selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende
virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller
har
ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende
indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder
tilsvarende
anvendelse.
§ 44.
En
indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:
a)
Fremmede magters
herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt
fremmede
magters herværende udsendte konsuler.
b)
Personer, dødsboer,
selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i
landet,
medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
§ 45.
Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis
indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i
§ 43, ikke skal anses for A-indkomst.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.
Stk. 3.
6)
I tvivlstilfælde afgør vedkommende skattemyndighed, om en indkomst skal anses
for A-indkomst eller B-indkomst.
§ 46.
I
forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning
udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.
Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43,
stk. 2,
litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages
ved,
at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og
tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Stk. 2.
Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling
ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at
indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst,
skal
indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til
udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og
søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser
om
tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal
beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad
taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst
skal
foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.
Stk. 3.
Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst,
herunder
modkrav fra den indeholdelsespligtige.
Stk. 4.
Såfremt
A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller
en
institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er
skattepligtig
efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der
har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at
foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor, kan skatteministeren
fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget
med hjemting her i landet.
Stk. 5.
Når den,
for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i
landet,
og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting
her
i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44 litra b,
og
det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.
§ 47.
(Ophævet)
§ 48.
Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder
skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at
få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere
skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Såfremt
skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er afgivet elektronisk
direkte fra skattemyndighederne til den indeholdelsespligtige, skal
skattekortet ikke afleveres til den indeholdelsespligtige. Skattekortet må
ikke
samtidig benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske
skattekortoplysninger anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af
elektroniske skattekortoplysninger.
Stk. 2.
Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekortet anføres,
hvilket
beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en
uge
og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør
forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville
tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og
skatteberegning
for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige
omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske
fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2.
Stk. 4.
Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekort og bikort
anføres,
med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten
fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og
under hensyn til forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller
nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde
må
forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter
endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets
fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den
skattepligtiges
personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.
Stk. 5.
Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges
beregning
af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det
nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 6.
Når
omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er
åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal
svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende skattemyndighed med
fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst,
som
den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis
A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode
eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal
vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skattemyndigheden udstedt
frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten.
Skatteministeren
kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en
vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses
der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra
udgiftsfradrag,
der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.
Stk. 7. Har den
skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller
frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den
udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.
Stk. 8.
Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der
ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af
A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger.
Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen,
såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige, jf. dog
stk. 1, 3. pkt.
Stk. 9.
Den
skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne
indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller
bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.
§ 48 A.
Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at
indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden
anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler
om
indeholdelsen i disse tilfælde.
§ 48 B.
For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af
vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som
30
pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af
udgifter
til rejse og ophold m.v.
§ 48 C.
2)
For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j, er skattepligtige af
vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et
dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af
bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i
udenrigsfart
eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd
m.v.
Stk. 2.
2)
Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af vederlag, der oppebæres af
personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder
henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.
Stk. 3.
2)
Skatteministeren kan bestemme, at skat efter stk. 1 ikke svares af
personer, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige
forhyringsvilkår.
§ 48 D.
2)
Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48 C, stk. 1, ikke
svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk
skib,
der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 48 E.
7)
Personer,
som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af
ansættelsesforhold
hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,
selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3,
fondsbeskatningeslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver
bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan
vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i
penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i
landet.
Stk. 2.
Personer,
som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i
stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter
bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og
udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges
kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet
af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den
skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at
1)
den skattepligtige
ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig
efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,
2)
den skattepligtige
ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for
ansættelsen
har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf.
§
43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3)
den skattepligtige
ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i
udlandet
af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed
ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,
4)
den skattepligtige
ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som
ph.d.-studerende
lønnet af det offentlige midler fra Danmark og
5)
vederlaget i penge
udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter
personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om
arbejdsmarkedsfonde
og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske
sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis
kvalifikationer
som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en
offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.
Stk. 4.
For
personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes
A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til
ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens
§
16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og
vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke
foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og
vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos
den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt
ved
den erlagte A-skat.
Stk. 5.
Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf.
ligningslovens §
8 M,
stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4.
Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge
som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de
obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svare til
vederlaget
i penge.
Stk. 6.
Beskatning
efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36
måneders
samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis ny ansættelsesforhold, hvor vederlaget
beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af
tidligere
tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt
indtræder
i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere
perioder,
hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved
bedømmelsen
efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 7.
Når
beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den
skattepligtige
ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de
almindelige regler.
Stk. 8.
Beskatning
efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år
forud
for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter
stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d
eller j, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den
i
stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i
en
samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5
bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den
nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse
med
ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været
beskattet
efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende
arbejdsgiver
eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet
efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige
indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som
indeholdt foreløbig skat.
Stk. 9.
Beskatning
efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3,
nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den
skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere
ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse,
at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 10.
Hvis den
skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens §
6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden
ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den
skattepligtige
i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5.
Stk. 11.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med
skatteministeren
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr.
5,
og stk. 9.
§ 49.
Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder
beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal
A-indkomsten
opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver
foretages
opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den
skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende
A-skat.
Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem
parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af
tjenesten.
§ 50.
Må
det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst,
men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den
foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat
med
de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den
endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den
foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges
personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.
§ 51.
Må
det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat såvel af
A-indkomst som af B-indkomst, bestemmer vedkommende skattemyndighed, i
hvilket
omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved
skattebillet.
Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af skatteministeren.
§ 51 A.
Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori
der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af
grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at
den
samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede
slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et
eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at
den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto
for
opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og
§ 13,
stk. 1.
§ 52.
Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den
skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes disse, for så vidt
andet
ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de
oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til
grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig
skattesvarelse. Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter
lov
om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under
hensyn
til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 2. Er der ikke
tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig
skattesvarelse
for den skattepligtige, skal denne over for skattemyndighederne redegøre for
sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra vedkommende
skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges
til
grund for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere
regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af
daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil.
§ 53.
Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret vil afvige
væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans
oplysninger om de forventede indkomstforhold m.v. I det omfang
skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen
tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen
af
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give
nærmere
regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
Stk. 2.
I øvrigt
kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige
skattesvarelse
efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når myndighederne efter
foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den
skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra,
hvad
der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag
for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan
skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse
under
hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne fra de
indeholdelsespligtige, jf. § 57.
Stk. 3.
I løbet af
den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal
benyttes,
kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den
fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan
skattemyndighederne under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende
måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.
Stk. 4.
Til brug
ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan skattemyndighederne
afkræve
den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i
§ 52, stk. 2.
§ 54.
Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne
og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme,
at
der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af
indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige
eller for grupper af skattepligtige.
§ 55.
Må
det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige
slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61,
stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C,
stk. 2, 2. pkt., og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i
§ 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen,
tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for
meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen
af det
kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.
Stk. 2.
Der ydes
ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.
§ 55 A.
Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor,
bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1,
2. pkt., og §§ 48-55.
§ 55 B.
Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45,
stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55
træffes
af den kommunale skattemyndighed.
Stk. 2.
Den
kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis
afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan give anvisninger for
administrationen
af kompetencerne efter stk. 1 og 2. Anvisningerne skal godkendes af
Ligningsrådet. § 14, stk. 2-7, samt § 19, stk. 1, 1.
pkt.,
og stk. 2, i skattestyrelsesloven finder tilsvarende anvendelse.
§ 56. For
følgende indholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket
afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:
1)
Ministerier og
institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
2)
Institutioner,
foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i
lov
om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om
regnskabsvæsen
skal finde anvendelse.
3)
Ikke statslige
institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens
driftsudgifter på halvdelen eller mere.
4)
Kommunerne.
5)
Kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene
deltager
kommuner, og hvis regnskab optages i en kommmunes regnskab.
6)
Selvejende
institutioner med driftsoverenskomst
med
en kommune.
§ 56 A.
(Ophævet)
§ 56 B.
(Ophævet)
§ 57.
Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de
indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder
foretage
angivelse af indeholdelsen, herunder identificere ved personnummer de
personer,
der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden.
Skatteministeren kan fritage grupper af indeholdelsespligtige fra at
identificere modtagere af A-indkomst i angivelsen.
Stk. 2. Såfremt den
i stk. 1 nævnte angivelse af identiteten af personer, der har fået
udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere end én gang
inden
for en periode på 24 måneder ikke er indgivet rettidigt, skal den
indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 500 kr.
Stk. 3.
Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift efter stk. 2, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4.
Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at
sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte
redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere
oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af
A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort.
Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges
regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt
indeholdelse
af A-skat.
Stk. 5.
De statslige
told- og skattemyndigheder kan i elektronisk form stille oplysninger fra
angivelserne
til rådighed for statslige eller kommunale myndigheder til brug for
skatteadministration, inddrivelse af offentlige fordringer eller kontrol af
udbetalinger fra det offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til
rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med
udbetaling af dagpenge m.v.
§ 58.
B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar,
februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med
sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i
forfaldsmåneden.
§ 59.6)
Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er
indeholdt
i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også
foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i
året
efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter
indkomståret,
kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter
indkomstårets udløb eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder
i
stedet for, jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale
et
tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår
heri,
inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra
e.
§ 60.
I
den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter
fradrag
af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,
modregnes
nedennævnte beløb vedrørende samme år:
a)
Foreløbige
skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den
skattepligtiges ansættelse til slutskat.
b)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
d)
De i § 67,
stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e)
Beløb, som den
skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f)
Beløb efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g)
Beløb efter
personskattelovens § 8 a, stk. 5.
Stk. 2.
For
personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i
stk. 1, litra c-f nævnte beløb samt
a)
foreløbige
skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for, er indeholdt i A-indkomst,
b)
foreløbige
skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for, har skullet indbetales efter § 68.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller
stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til
§ 55.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at
ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten
skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende
skat,
der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes
til
udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den
anden ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale
om
restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter
reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.
§ 61.
Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af
eventuelt
overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes
»restskat«.
Stk. 2. Ved
betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende
tillæg
på 7 pct. af restskatten.
Stk. 3. Er
udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober
i
året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle
skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et
grundbeløb
på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg
efter
stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis
dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år.
Skatteministeren
fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år,
hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af
den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et
eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter
stk. 2, til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,
oktober og november i året efter indkomståret. Udskrives årsopgørelsen først
den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den
1.
i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned.
Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er
udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1.
oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med
eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger
et
grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten
svarende
tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt.,
til
betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister
som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den
1.
januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende
B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C,
stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.
Stk. 6. Et
eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter
stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling
den
1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december
måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7.
Er den
pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker
opkrævningen
efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle i
umiddelbar
forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker
opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.
Stk. 8.
Det i
stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Stk. 9. Af de
skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes
indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
§ 61 A.
I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3,
ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende
del
af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af
forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter
reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse
træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan
ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.
§ 62.
Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb
efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de foreløbige
skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.
Stk. 2. Ved
tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en
godtgørelse
på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt
efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af
overskydende skat, der modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter
§
59, 4. pkt.
Stk. 3.
Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i
tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der
tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis
tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted,
modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og
eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Af det
beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales
kun
det hele kronebeløb.
Stk. 5.
Krav på
tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af
det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige.
§ 62 A.
Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller
yderligere
restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet
med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den
opkrævning,
der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket
efter
§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.
Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61,
stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen.
Stk. 2. Medfører en
ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende
skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal
beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2.
Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk.
2,
i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint
pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.
Stk. 3. Medfører en
ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller
bortfalder,
udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter
§ 61,
stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger
nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente
svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den
1.
oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes
eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle
restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne
bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2.
pkt.
Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter
reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter
den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den
overførsel
af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61,
stk. 3.
Stk. 4. Medfører en
ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere
overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62,
stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt.,
inden
udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden
tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat
og påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en
arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
§ 62 B.
(Ophævet)
§ 62 C.
Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele
beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i én rate.
Stk. 2.
Hvis
skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61,
stk. 3,
reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt udgør
et
mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Overskydende
skat,
der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori
ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af
ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller
fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller
udbetalt.
Stk. 3.
Ved
opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende
gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.
§ 62 D.
Ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse, jf.
§§ 52-55, for en skattepligtig person, som har lønindkomst for
personligt
arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat (arbejdsstaten), jf.
stk. 3, for en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal bestemmelsen
i
ligningslovens § 33 A eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om
nedsættelse af skat for sådan lønindkomst kun anvendes, hvis den
skattepligtige
dokumenterer, at den pågældende betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten
for arbejdet dér. 1. pkt. omfatter dog ikke personer, der er udsendt af den
danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for
riget,
eller tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark
beskatningsretten til lønindkomsten.
Stk. 2.
Overskydende skat for en person, som har haft lønindkomst som nævnt i
stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver, i det omfang
denne
har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten for
arbejdet
dér.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun anvendes ved personligt arbejde i
en
fremmed stat, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr.
77/799/EØF
af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25.
januar 1988), og som har indgået en aftale med Danmark om gensidig
administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.
§ 62 E. Reglerne i § 62 A,
stk. 3
og 4, om beregning af rente finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor en
skattepligtig får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at den
skattepligtige har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på
skatter,
der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af
skatteansættelsen tilbagebetales den skattepligtige, forrentes med samme
rentesats og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis
erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte
skattebeløb med den samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved
opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte
periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen
ifølge
renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 62 F.
I det omfang skatteansættelsen for den skattepligtige forhøjes som følge af,
at
en erstatning som nævnt i § 62 E dækkes ved regres eller på anden måde
nedbringes, skal den skattepligtige tilbagebetale renter, der tidligere er
modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af
erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 62 E, kan
fradrages
i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
I de i
stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 62
A, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.
§ 62 G.
Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af almindelig indkomstskat,
og
den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat forhøjes i sammenhæng
hermed, beregnes kun rente efter § 62 A, stk. 3 og 4, og § 62
E
af det beløb, hvormed det nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61,
stk. 2, eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2,
overstiger
det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en
skattepligtig får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat, og den
skattepligtiges ansættelse af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng
hermed, beregnes kun rente af det beløb, hvormed den nedsatte særlige
indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige efter § 62 A,
stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen af den almindelige
indkomstskat.
§ 63. Er
et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen
tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den
skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten
for
de pågældende år.
§ 64.
Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og lov om
amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og amtskommune den del af
skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige afgifter og
amtskommunal
indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Stk. 2.
Staten
afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk. 4, over for
kommunen.
§ 64 A.
For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel
afregning
af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10,
og som vedrører kalenderåret 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august
1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Indenrigsministeren
kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel
afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg
Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som
vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994
om
opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 3.
Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1,
bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i
stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse
af
tidspunktet for afregningen af disse beløb.
Afsnit VI
Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.
§ 65.
I
forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte
af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal
vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede
udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af
stk. 5 eller 6. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den
samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af
egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre
andet
følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet
udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og
friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3,
finder
tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2.
Udbytteskat
indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele.
Skattemyndighederne
kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets
beholdning af egne aktier eller andele.
Stk. 3.
3)
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og
udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Der skal indeholdes udbytteskat
af
tillægget efter ligningsloven §
16 A,
stk. 8.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes
udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 5. Der
indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i
udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det
pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf.
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c.
Stk. 6.
Der skal
ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren
i
henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 9, eller § 16 B,
stk. 4.
§ 65 A.
En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1,
litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 28 pct. af
udbytter,
der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller
afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af
indeholdelsespligten
i § 65.
Stk. 2.
Udgør den
skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter
virksomhedsomdannelseslovens
§ 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens
§ 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative
værdi,
når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f. Det samme
gælder
en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i
forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.
§ 65 B.
Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, der ydes til et
selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra e, svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder
eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i §§ 44-46, 57, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt
angår den i stk. 1 omhandlede skat.
§ 65 C.
I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en
person
eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1,
litra
i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal den, for
hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct.
af
den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer,
dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting
her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning
foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller
godskrivningen
foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet,
påhviler
det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes
»royaltyskat«.
Stk. 2.
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte
regler
om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal
foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark
og
den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den
pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er
lavere end 30 pct.
Stk. 3.
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte
regler
om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling
eller godskrivning af royalty foretages, såfremt udbetalingen eller
godskrivningen ikke foretages direkte til royaltymodtageren, men til en
person,
et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en institution m.v. med
hjemting her i landet, der varetager royaltymodtagerens interesser. I så fald
pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til indbetaling
og
indsendelse af oplysninger i stedet for den nævnte person, dødsbo, selskab,
fond, forening eller institution m.v.
Stk. 4.
Til royalty
henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller
model,
tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
§ 66.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den følgende
måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2.
Selskaber,
der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal uanset om der er
pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat i en af skatteministeren
foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages
senest 1 måned efter nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at
deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en
nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Det
forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling
af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få
udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.
§ 66 A.
Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af
royalty og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den
følgende måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med
royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren
foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Enhver, der
hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde
godtgør
sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer
den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
§ 67.
Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der
efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i
slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte
udbytteskat
endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1,
indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1.
pkt.
Stk. 2.
Har nogen,
der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om
beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte,
hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten
i
den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i
hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til
sådan
modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den,
han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der
skal
ske kontant udbetaling.
Stk. 3.
Har nogen,
som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter
§ 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den
pågældende
et beløb svarende til udbytteskatten.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke for de investeringsforeninger,
der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.
Stk. 5.
Enhver, der
hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde
godtgør
sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer
den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
Stk. 6.
For
skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der
ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter
personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C.
Er
udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet
kun
kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.
Afsnit VII
Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser
§ 68.
Er
der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke
sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb,
skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.
§ 69.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som
indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart
ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke
er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i
denne lov.
Stk. 2.
Den, som
har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for
betaling
af det indeholdte beløb.
§ 70.
De
herværende befuldmægtigede for de i § 2 nævnte personer og dødsboer er
medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse personer og
boer.
§ 71.
(Ophævet)
§ 72.
Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter
og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.
Stk. 2.
Er udlæg
forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der
tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele,
der
tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder
ikke
ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været
pligtig at indeholde.
§ 73.
Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der
påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om,
at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet
arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne
renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver
forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3
i
lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling
fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som
skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de
ændringer
i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse
kan
efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der
hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde
foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Er
skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været
pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige
inden
det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at give den
indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn
til
det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen
m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.
Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Indeholdelsen kan højst
udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49
indeholdte
skat. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det
nødvendige
til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal
skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der
overlades skatteyderen de nødvendige midler.
Stk. 4.
Reglerne i
stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter
skattemyndighedens
skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge,
pensioner
og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser,
andre offentlige kasser eller private kasser.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning
også
anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
Stk. 6.
Når det er
foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt
brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan
skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med
skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og
stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det
beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt
arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed
drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør
af
foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem
parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af
tjenesten. Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal
skatteyderen underrettes skriftligt af skattemyndigheden.
Stk. 7.
Reglerne i
§ 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i
henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.
Stk. 8.
Hvis en skatteyder,
for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående regler, ikke er
beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen
modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette Det Fælles
Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk derom. Tilsvarende
oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når
han
forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede
skatterestance
ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom
skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret.
Stk. 9.
Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige
af
beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til
bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 10.
Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86
finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.
§ 73 A.
Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget
som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende skyldner, efter at
der
er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.
§ 73 B.
Reglerne om eftergivelse og henstand i lov om opkrævning af skatter og
afgifter
m.v. § 15 finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter
denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder
efter § 79.
§ 73 C.
Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers
indkomstskat
til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om
eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra
kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.
§ 73 D.
Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler
derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer,
selskaber,
foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde. § 73 C, 2.
pkt.,
finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.
Afsnit VIII
Straffebestemmelser m.v.
§ 74.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1)
undlader at opfylde
pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v., royaltyskat
eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,
2)
undlader rettidigt at
afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 2, eller § 66
A,
stk. 1, omhandlede oplysninger,
3)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66,
stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller
4)
anmoder om
elektroniske skattekortoplysninger hos skattemyndighederne vedrørende
personer,
som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale
A-indkomst
til.
Stk. 2.
8)
Er
forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller
foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 2 år.
§ 74 A.
(Ophævet)
§ 75.
På
samme måde som anført i § 74 straffes den, der
1)
lader sig udbetale
A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som
påbudt,
2)
benytter skattekortet
over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil
skattekortoplysningerne
er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt.,
3)
forsætligt eller ved
grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for
afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6,
§ 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en
af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af
betydning
for sagens afgørelse, eller
4)
forsætligt eller ved
grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan
beregning fortier oplysninger af betydning for denne.
§ 76.
I
forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af
bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 77.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for
overtrædelse af § 74, og § 76 efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
§ 78.
I
sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf.
§ 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Ransagning
i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i
overensstemmelse
med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
§ 79.
Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,
kan
skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig
skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i
retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet
eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 79 A.
Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og
inddrives af skatteministeren.
Stk. 2.
Bøderne kan
inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i
kildeskatteloven.
Der er udpantningsret for bøden.
Afsnit IX
Forskellige bestemmelser
§§ 80-82.
(Ophævet)
§ 83.
Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den,
der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var
foretaget
af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden
efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond
fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse
finder
herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med
foranstående.
Stk. 2.
I forhold
til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for
kildeskat,
i stedet for A-skat af indkomsten.
§ 84.
Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst
underrettet
om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Stk. 2.
Vægrer den
indeholdelsespligtige sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning
til
modtageren af A-indkomst, kan denne ved henvendelse til skattemyndigheden
begære, at underretningen søges tilvejebragt ved skattemyndighedens
mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der
fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal
opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.
§ 85.
Skattemyndighederne fører registre over de indeholdelsespligtige efter
regler,
der fastsættes af skatteministeren.
Stk. 2.
Ved de i
stk. 1 nævnte regler kan det pålægges de indeholdelsespligtige at give
skattemyndighederne meddelelse om
a)
indtræden og ophør
af indeholdelsespligt,
b)
ændringer i den
indeholdelsespligtiges adresse,
c)
tilgang og afgang af
modtagere af A-indkomst.
Stk. 3.
Indsendelse
af meddelelserne kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af
skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
§ 86.
Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de
indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er
pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og
fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej,
på
stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist
skattekort
og andre dokumenter af betydning for kontrollen. I det omfang oplysningerne
er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk
adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne
fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der
fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er
regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit
regnskabsmateriale
med bilag.
Stk. 3.
Adgangen
til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af
regnskabsmateriale
med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af
skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Stk. 4.
Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til
brug ved kontrollen med indeholdelserne.
Stk. 5.
Politiet yder de
statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen
efter stk. 2, 1. pkt. Justitsministeren kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 87.
Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og
skattemyndigheders
afgørelser i 1. instans om indeholdelsespligter efter denne lov. Reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 3 og
3 A
finder anvendelse.
§ 88.
Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå
aftaler
med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger,
institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage
indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår
indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden
del af riget.
Stk. 2.
Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå
aftaler
med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets
direktiv
nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets
bistandskonvention (af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den
ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden
stats skattekrav i samme indkomst.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af
kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og
2.
I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke
er
anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan
ministeren
fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede
indkomst- og skattebeløb.
§ 89.
Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan skatteministeren eller
den, som skatteministeren bemyndiger dertil, indrømme en skattepligtig
midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan
gøres betinget af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2,
i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.
§ 89 A.
9)
Personer,
som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder
aldersbetingelsen
for at modtage folkepension eller i henhold til lov om socialpension eller §
6,
stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension
og
andre love modtager eller får forskud på pension eller modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette
tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse
betingelser,
kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår
værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for
ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del
af
formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7.
Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den
skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Personer,
som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der
vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2.
Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede
formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del
af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,
der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder
ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som
benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.
Stk. 4.
Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra
udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives
henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 5.
Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog
stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis
ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller
dennes
husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en
ny,
jf. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog
forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes
som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.
Stk. 6.
Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af
en
efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1.
Stk. 7.
Henstand
med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en
fast
ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det
er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes
til
bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling
ved
den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af
ejendommen,
såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for
at
opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til
betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den
skattepligtige eller dennes husstand.
Stk. 8.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af
formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i
øvrigt,
samt om henstandsordningens gennemførelse.
§ 89 B.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder eller
de
kommunale myndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren
kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 89 C.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage
opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og
afgifter m.v. efter denne lov.
Afsnit X
Forskudt indkomstår
§ 90.
Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt
indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår
efter
de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for,
jf. dog § 98.
§ 91.
Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,
der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for,
foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.
§ 92.
Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages
den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af
indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til
skattepligtens ophør.
§ 93.
Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte
indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af
en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede
indkomstår til skattepligtens ophør.
§ 94.
Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til
at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode.
Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den
personlige indkomst og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme
længde
som perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte,
til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis
helårsindkomsten og delårsindkomsten.
Stk. 2.
På grundlag
af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i
personskattelovens
§§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som
svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
§ 95.
Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale
løbende
indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i
stk. 2-3.
Stk. 2.
Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved
beregningen
ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse
indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst
og
delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst
og
den regulerede delårsindkomst.
Stk. 3.
På grundlag
af de opgjorte regulerede helårsindkomster beregnes helårsskat efter
personskattelovens
§§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til
forholdet mellem de regulerede delårsbeløb og de regulerede helårsbeløb.
§ 96.
Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,
der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for,
foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.
Stk. 2.
Ophører
skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares
et
helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede
helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori
skattepligten
er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så
stor
en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved
skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.
§ 97.
(Ophævet)
§ 98.
I
de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages
indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for
det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.
Stk. 2.
I det i
§ 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og
skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori
indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det
kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette
kalenderår gældende regler.
§ 99.
Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der
begynder efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 2.
Hvis
ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende,
skal
en af dem ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden
ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af
selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse,
hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning
ikke meddelt, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne
hidtil benyttede indkomstår, der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.
§ 100.
For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på
grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99
medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår,
ansættes
indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori
ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra
det
forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i
§§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden
skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne,
henholdsvis de regulerede helårsindkomster, ved udgangen af den pågældendes
indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.
§§ 101-113.
(Ophævet)
Afsnit XI
Bestemmelser om ikrafttræden m.v.
§ 114.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens
gennemførelse.
§ 115.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov.
§ 116.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 12. august
2002
Svend Erik Hovmand
/H.K. Andersen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001
og
2001-2002, jf. dog note 2. Bemærkninger om tidligere ændringer af
kildeskatteloven er ikke medtaget, jf. dog note 2. Der henvises herom til
tidligere lovbekendtgørelser, senest lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar
2001.
2)
Kildeskatteloven er yderligere ændret ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000
(Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i
international trafik m.v.), som skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden for, jf. § 8, stk. 2, i førnævnte lov. Disse ændringer er ikke
indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om nyaffattelse af § 48 E,
stk. 8, ændring af § 5 B, stk. 2, og § 48 E, stk. 2, nr. 1, og ophævelse af §
2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt., § 2, stk. 1, litra j, § 2, stk. 7, § 48 C og
§
48 D.
3)
Ændringen af § 2, stk. 1, litra f og h, og § 65, stk. 3, 2. pkt., trådte i
kraft den 8. juni 2002, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
4)
Ændringerne af § 2, stk. 9, trådte i kraft den 23. juni 2002 og har virkning
for indkomståret 2001 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1 og 5, i lov
nr.
313 af 21. maj 2002.
5)
Ændringerne af § 33 C, stk. 1, indsættelse af ny § 33 C, stk. 12 og ændringen
af § 33 D, stk. 1, trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for
overdragelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 1
og 2, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
6)
Nyaffattelsen af § 33 C, stk. 1, 6. og 7. pkt., ophævelsen af § 45, stk. 3,
2.
pkt., og ændringen af § 59, trådte i kraft den 9. juni 2001, og har virkning
for indbetaling af foreløbig skat vedrørende indkomståret 2001 og
efterfølgende
indkomstår, jf. § 5, stk. 1 og 5, i lov nr. 484 af 7. juni 2001.
7)
Nyaffattelsen af § 48 E trådte i kraft den 11. maj 2002. Loven finder
anvendelse for indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2002 og senere, jf. §
4
i lov nr. 270 af 8. maj 2002.
8)
Ændringen af § 74, stk. 2, trådte i kraft den 1. juli 2001, jf. § 58 i lov
nr.
1029 af 22. november 2000.
Hvis der den 1. juli eller senere skal idømmes straf for en tidligere begået
overtrædelse, for hvilken straf af hæfte indtil 30 dage ville være forskyldt,
idømmes fængsel med samme antal dage som tidligere hæfte, jf. § 59 i
førnævnte
lov.
9)
Ændringen af § 89 A, stk. 1, trådte i kraft den 11. maj 2002 og har virkning
fra og med den 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 1 og 4 i lov nr. 271 af 8. maj
2002.
Lignende dokumenter
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 1. marts 2018
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven Retsinformation · 1. juni 2001
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og andre love (Konsekvensændringer som følge af førtidspensionsreformen m.v.) Retsinformation · 18. april 2002