Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)

Ikke gældende siden 24. november 2005 LBK nr 678 af 12/08/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4.700 afgørelser

Landsskatteretten 3.316, Retsinformation 1.286, Domsdatabasen 84, Det finansielle ankenævn 9, Arbejdsretten m.fl. 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.

1)

(kildeskat)

Herved bekendtgøres lov om opkrævning af indkomstskat samt

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, med de ændringer, der følger af

§

19 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, §

1

i lov nr. 270 af 8. maj 2002, § 7 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 18 i lov

nr.

313 af 21. maj 2002 og § 2 i lov nr. 394 af 6. juni 2002. (Den bekendtgjorte

lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 460 af 31.

maj 2000,

da loven endnu ikke er trådt i

kraft)

2) .

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i

denne lov påhviler

1.

personer, der har

bopæl her i landet,

2.

personer, der uden

at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder,

Læs alt

heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3.

danske statsborgere,

der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste

eller

varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør,

at

de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.

Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord

senest

har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende

paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4.

danske statsborgere,

som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget,

og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med

disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der

ikke

er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og

børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til

fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Stk. 2.

En person,

der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække

udgifter,

der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf.

dog

afsnit I A.

§ 2.

Pligt

til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke

omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet,

jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende

personer eller dødsboer

a)2)

oppebærer

indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført

her

i landet. Det er uden betydning for skattepligten om retten til indkomsten

eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.

Virksomhed

udført her i landet omfatter også arbejde udført ombord på et luftfartøj med

hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i

Grønland

eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk

luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et

luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til

befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med

hjemsted her i landet,

b)

oppebærer indkomst

her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra

i), skal henregnes til A-indkomst,

c)

oppebærer indkomst

hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43,

stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,

d)

udøver et erhverv med

fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter

udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere

indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller

fra

afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på

et

tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden

bortforpagtning

af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller

tab

ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til

en

sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre

et fast driftssted fra første dag,

e)

ejer fast ejendom

her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet

familiefideikommis

(jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital

båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4.

oktober

1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter

endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21,

f)

3)

oppebærer

udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra

udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B,

g)

oppebærer rådighed

over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold

her

i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og

8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. og § 16, stk. 9, bortset fra de i §

16,

stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde,

h)3)

oppebærer

renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra

obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, her sidestilles med renter,

i)

oppebærer royalty

hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4,

j)2)

oppebærer

indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om

bord

på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet

sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,

såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib

med

hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af

udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet,

k)

oppebærer vederlag i

form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for

virksomhed

udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller

medhjælp for

et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten, om retten

til

vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.

Stk. 2.

Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e),

omfatter

alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det

omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A.

Stk. 3.

Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt

ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat.

Stk. 4.

Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt

ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller

den

skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1.

Stk. 5.

Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter kun

personer,

som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i

alt

mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter

§ 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten.

Indkomstskattepligten

er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog

ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet

af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den skattepligtige indkomst

for

det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af

indkomstskattepligt i medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens

§ 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.

Stk. 6.

Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er endeligt opfyldt

ved den i henhold til § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 7.

2)

Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), omfatter alene de

dér

nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse

indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C,

stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved

indeholdelsen

af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i

medfør af stk. 1, litra j), endelig opfyldt.

Stk. 8.

(Ophævet)

Stk. 9.

4)

Salgsvirksomhed

udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at

binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne,

medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren.Ved fjernsalg forstås

repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via

telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det

er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående

person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en

fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller

et

selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H,

stk. 2,

2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en

fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark udøver

erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

1)

Kongen og dennes

ægtefælle.

2)

Medlemmer af det

kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til

grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.

Stk. 2.

Fremmede

staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes

personale,

disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat

tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om

diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske

forbindelser

samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr.

107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).

Stk. 3.

Fremmede

staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale,

disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes

tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i

Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972

om konsulære forbindelser.

§ 4.

Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Stk. 2.

For

samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter

§ 1,

foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres

indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter

personskatteloven.

Stk. 3.

Ved

separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i

skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller

skilsmissen.

Stk. 4.

Ved

samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i

skattemæssig

henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af

samlivet har fundet sted.

Stk. 5.

Genoptager

ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet

også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.

Stk. 6.

Bortfalder

skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses

samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for

skattepligtens

bortfald.

§ 5.

Børn ansættes selvstændigt til skat.

Stk. 2.

Har barnet

modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre,

stedforældre

eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos

giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog

kun

til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til

barnet

indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var

barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at

det

forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end

forældrene,

sker beskatningen fortsat hos barnet.

Stk. 3.

Hvis et

barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i

en

erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller

plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af

barnets skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Til et

barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre

har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag

for

arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens

skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog

ligningslovens §§ 10 og 11.

Stk. 5.

Renter af

beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov om

uddannelsesopsparing

er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om

boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,

medregnes

alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

Afsnit I A

Grænsegængere

§ 5 A.

Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en

indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i

Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde

og

fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og

kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør

mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter

med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort

efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at

blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor

både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den

skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet

beskattet efter dette afsnit.

Stk. 2.

Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved

sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

Stk. 3.

Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og

g,

medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig

erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til

en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om

indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

gives

fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede

udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.

Stk. 4.

Er

indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved

bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af

lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere

Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra

Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

§ 5 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter

skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1,

stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges

familiemæssige og personlige forhold:

1)

Udgifter, herunder

renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger

indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter

danske regler.

2)

Renteudgifter,

stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.

3)

Indbetalinger til

pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter

pensionsbeskatningsloven.

4)

Bidrag til velgørende

foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.

5)

Underholdsbidrag, jf.

ligningslovens §§ 10 og 11.

6)

Obligatoriske

udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social

sikringslovgivning

i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en

arbejdsmarkedsfond.

Stk. 2.

2)

Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C,

stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan

endvidere

fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Stk. 3.

Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.

§ 5 C.

Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller

kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige

omfattet af kildeskattelovens § 1.

Stk. 2.

Er den

skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme

bopæl,

anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til

ægtefællens

samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv

vælger

beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem

ægtefællerne

i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt

virksomhedsskattelovens

§ 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er

opstået,

vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige

efter

kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse.

§ 5 D.

Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår

tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den

skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til

den

kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens

§ 3, stk. 1, nævnte frist.

Stk. 2.

Ved

tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der

samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.

Afsnit II

Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør

§ 6.

Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende

modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne

betingelser for skattepligt er opfyldt.

§ 7.

For

en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her,

indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først,

når

han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold

her i landet på grund af ferie eller lignende.

Stk. 2.

For

personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse

personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig

opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken

Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1,

stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter

udlændingeloven.

§ 8.

For

de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen

af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Stk. 2.

For

personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet,

som

under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som

vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for

derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2,

først,

når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365

dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

Stk. 3.

For

personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse

personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig

opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken

Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1,

stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter

udlændingeloven.

§ 8 A.

Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af

virksomhedens

varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2. Overfører

en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt

immaterielle

aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har

været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i

udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes

værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

§ 9.

Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en

person

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende

her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af

dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske

anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil

tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på

tilflytningstidspunktet.

Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på

tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet

efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne

afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under

dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne

afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab

efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen

mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under

dansk

beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes

afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter

afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter

i medfør af § 2.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver

skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været

skattepligtige efter § 1.

§ 10.

Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der

er

tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke

efter

fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet.

Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog

højst

med et beløb svarende til anskaffelsessummen.

§ 11.

Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens

skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet

gælder dødsboskatteloven.

§§ 12-20.

(Ophævet)

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 21.

Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens almindelige

regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.

§ 22.

Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.

Stk. 2.

Indkomståret er det kalenderår, der går forud for den endelige ligning.

Består

skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum.

Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring

herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte

indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra skatteministeren. Det

er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra

kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

§ 23.

Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter

og

folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af

indkomst eller formue, samt det i § 59, 4. pkt., nævnte tillæg, det i

§ 61, stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte

renter.

Stk. 2.

Overskydende skat efter § 62, stk. 1, og godtgørelse efter

§ 62,

stk. 2, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. De i

§ 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A nævnte renter medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 24.

(Ophævet)

§ 24 A.

Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst

medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af

ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet

eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke

afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb

vedrører,

medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende

erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i

forening,

behandles efter § 25 A.

§ 24 B.

Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende indkomstår har

kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til

nedsættelse af dansk skat enten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens

§ 33

eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, Grønland eller

Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller

kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller

indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens § 33 F

omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter eller

udgifter.

§ 25.

(Ophævet)

§ 25 A.

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf.

personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden.

Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt.

hos

den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog

stk. 8.

Stk. 2.

Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den

skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og

kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden

som

nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.

Stk. 3. Hvis

ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i

væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges

erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst

et

grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter

stk. 4

overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden,

som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog

stk. 7

og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den

medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet

på

117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4.

Ved

beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til

den

anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen

af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab

på

fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt

kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette

overskud.

Stk. 5.

Den

skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1

nedsættes

med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter

stk. 3.

Stk. 6.

Er samlivet

mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5

ikke.

Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i

stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved

indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet

virksomheden.

Stk. 7.

En

lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene

ægtefælles

eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis

pligterne efter denne lov og loven om en arbejdsmarkedfond til at indeholde

og

indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en

lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3

og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra

det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der

ikke

i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til

ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter

stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes

som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens

almindelige

regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

Stk. 8. Deltager

begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller

begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for

virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele

virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan

begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst,

personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og

passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat

fordeles mellem ægtefællerne.

Stk. 9. Ægtefæller

kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis

tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til den kommunale

skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3,

stk. 1, nævnte frist.

§ 26.

(Ophævet)

§ 26 A.

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person

drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet

tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår,

hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på

aktiver,

der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal

medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Overdrager

eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til

anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som

derved

fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles

skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles

aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af

fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den

sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er

anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for

foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse

af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet

erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Uanset

reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4

tilsvarende

anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til

ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.

§ 26 B.

Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin

samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke

medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne

anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og

med

samme formål som de oprindelige anskaffelser.

§§ 27-33 B.

(Ophævet)

§ 33 C.

5)

6)

Ved

overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn,

børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i

overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 13. Adoptivforhold eller

stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 13

gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom

omfattet

af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom,

hvor

mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens

samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den

erhvervsmæssige

andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse

til

grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk.1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for

erhvervsvirksomhed.

For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden

i

overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter

afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i

overdragerens

skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter

ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder

heller

ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven,

medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For

aktier,

anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og

11 A,

uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2.

Fortjeneste

ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af

erhververen

skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger

samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som

om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil

de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og

nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af

erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes

næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som

fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved

opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller

tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens

skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved

overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende

aktiv,

lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og

anskaffelseshensigt,

som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for

beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom

omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt

i overdragerens skattemæssige stilling med

hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn

til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den

faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af

gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med

beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens

anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr.

1-5,

såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3.

Tab, som

konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens

skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som

salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af

gaveafgift

eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts-

eller

indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og

vandel

på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier

som skattemæssig anskaffelssum og indtræder ikke i overdragerens

skattemæssige

stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4.

Erhververen

kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste

ved

overdragelse af virksomheden.

Stk. 5.

Anvender

overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen

virksomhedsordningen,

jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden

overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet

af

indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen

efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en

af

flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan

overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer

til

den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del

beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af

indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitelafkastgrundlaget ved

udløbet

af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem

værdien

af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte

virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved

beregningen

af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der

flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af

kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder

kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6.

Anvender

overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen

kapitalafkastordningen,

jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden

overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet

af

indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen

efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en

af

flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af

indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet

mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for

overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele

kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.

Virksomhedsskattelovens §

22 a,

stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2.

pkt.

forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit

II.

Stk. 7.

Beslutning

om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal

senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 8.

Hvis de

værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i

forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan

parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i

overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3

måneder

efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om

ændringen.

Stk. 9.

Hvis en af

de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet

efter

§ 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter

overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen

efter § 2, stk. 1, litra d eller e.

Stk. 10.

Hvis en af

de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter

§ 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder

stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i

en

virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten

til.

Stk. 11.

Ved

overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder

stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12.

Reglerne i

stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en

medarbejder,

når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år

har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er

fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og

13

tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en

tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den

tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og

såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3 år inden for de 4

seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af

virksomheden

var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.

Stk. 13.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og

administration

af foranstående bestemmelser.

§ 33 D.

5)

Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 12, eller

aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og

11

A

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med

hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis

gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og

indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der

i

tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning

af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde,

hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c,

nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning

af

eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

Stk. 2.

Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige

skattepligtige fortjeneste, som vil være fremkommet, hvis gavegiveren havde

solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i

overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes

passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der

indtrædes.

Stk. 3.

Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste,

der

ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2

beregnede

fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten

vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører

børsnoterede aktier.

Stk. 4.

I det

omfang konto for opsparet overskud overtages efter §

33 C, stk. 5, beregnes der af indestående

med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes

dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90.

Passivposten

udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud

opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i

indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001

og

senere indkomstår.

Stk. 5.

I det

omfang konjunkturudligningskonto overtages efter §

33 C, stk. 6, beregnes der af indestående

med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på

12

pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og 15

pct. for indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til

brug

for beregningen af passivposterne.

Stk. 7.

Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2-5 er bindende

for både giver og modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne

i

skattestyrelsesloven.

§ 34.

(Ophævet)

Afsnit IV

§§ 35-39.

(Ophævet)

Afsnit V

Opkrævning af indkomstskat m.v.

§ 40.

Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,

konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter sker for personer i

overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte

m.v.

opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer

m.v.,

som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i, opkræves efter

reglerne i § 65 C.

§ 41.

Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal

og

amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt

kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb.

Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i

§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit

VI

eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et

andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet

indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2.

Foreløbige

beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49,

benævnes

»A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet,

benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes,

benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal

indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller

royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.

Stk. 3.

Falder

sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en

helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 42.

De

foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt

svare

til de beløb af skatter og afgifter, der udskrives efter kalenderårets udløb.

De således udskrevne beløb benævnes »slutskat«.

§ 43.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse

hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold,

herunder

løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende

ydelser.

Stk. 2.

Til

A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse

henregnes

nedennævnte indkomstarter:

a)

Godtgørelse for

medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd

og

lignende.

b)

Pension og ventepenge

samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et

tidligere

tjenesteforhold.

c)

Folkepension,

invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige

stipendier,

der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.

d)

Arbejdsløshedsdagpenge,

strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved

sygdom og fødsel.

e)

Understøttelser og

andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige

myndigheder

eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller

lignende.

f)

Indkomstskattepligtige

udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2, og § 46,

stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

g)

Andre arter af

skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for

erhververen.

h)

Vederlag i penge

samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles

til

rådighed for at udføre arbejde her i landet.

i)

Vederlag, der ikke

er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter

§ 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver,

konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en

betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5

år

forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte

del

i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder

vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et

selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende

virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller

har

ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende

indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder

tilsvarende

anvendelse.

§ 44.

En

indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

a)

Fremmede magters

herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt

fremmede

magters herværende udsendte konsuler.

b)

Personer, dødsboer,

selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i

landet,

medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d, eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

§ 45.

Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis

indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i

§ 43, ikke skal anses for A-indkomst.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.

Stk. 3.

6)

I tvivlstilfælde afgør vedkommende skattemyndighed, om en indkomst skal anses

for A-indkomst eller B-indkomst.

§ 46.

I

forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning

udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43,

stk. 2,

litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages

ved,

at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og

tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Stk. 2.

Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling

ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at

indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst,

skal

indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til

udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og

søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser

om

tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal

beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad

taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst

skal

foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

Stk. 3.

Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst,

herunder

modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Stk. 4.

Såfremt

A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller

en

institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er

skattepligtig

efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der

har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at

foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor, kan skatteministeren

fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget

med hjemting her i landet.

Stk. 5.

Når den,

for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i

landet,

og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting

her

i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44 litra b,

og

det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

§ 47.

(Ophævet)

§ 48.

Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder

skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at

få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere

skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Såfremt

skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er afgivet elektronisk

direkte fra skattemyndighederne til den indeholdelsespligtige, skal

skattekortet ikke afleveres til den indeholdelsespligtige. Skattekortet må

ikke

samtidig benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske

skattekortoplysninger anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af

elektroniske skattekortoplysninger.

Stk. 2.

Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekortet anføres,

hvilket

beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en

uge

og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør

forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville

tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og

skatteberegning

for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige

omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske

fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2.

Stk. 4.

Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekort og bikort

anføres,

med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten

fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og

under hensyn til forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller

nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde

må

forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter

endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets

fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den

skattepligtiges

personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

Stk. 5.

Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges

beregning

af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det

nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 6.

Når

omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er

åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal

svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende skattemyndighed med

fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst,

som

den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis

A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode

eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal

vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skattemyndigheden udstedt

frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten.

Skatteministeren

kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en

vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses

der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra

udgiftsfradrag,

der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.

Stk. 7. Har den

skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller

frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den

udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

Stk. 8.

Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der

ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af

A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger.

Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen,

såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige, jf. dog

stk. 1, 3. pkt.

Stk. 9.

Den

skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne

indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller

bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.

§ 48 A.

Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at

indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden

anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler

om

indeholdelsen i disse tilfælde.

§ 48 B.

For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af

vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som

30

pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af

udgifter

til rejse og ophold m.v.

§ 48 C.

2)

For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j, er skattepligtige af

vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et

dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af

bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i

udenrigsfart

eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd

m.v.

Stk. 2.

2)

Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af vederlag, der oppebæres af

personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder

henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.

Stk. 3.

2)

Skatteministeren kan bestemme, at skat efter stk. 1 ikke svares af

personer, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige

forhyringsvilkår.

§ 48 D.

2)

Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48 C, stk. 1, ikke

svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk

skib,

der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 48 E.

7)

Personer,

som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af

ansættelsesforhold

hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,

selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3,

fondsbeskatningeslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver

bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan

vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i

penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i

landet.

Stk. 2.

Personer,

som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i

stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter

bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og

udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges

kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af

ansættelsesforholdet

af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den

skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at

1)

den skattepligtige

ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig

efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,

2)

den skattepligtige

ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

ansættelsen

har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf.

§

43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3)

den skattepligtige

ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i

udlandet

af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed

ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,

4)

den skattepligtige

ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som

ph.d.-studerende

lønnet af det offentlige midler fra Danmark og

5)

vederlaget i penge

udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter

personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om

arbejdsmarkedsfonde

og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske

sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis

kvalifikationer

som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en

offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.

Stk. 4.

For

personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes

A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til

ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens

§

16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og

vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke

foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og

vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos

den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt

ved

den erlagte A-skat.

Stk. 5.

Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf.

ligningslovens §

8 M,

stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4.

Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge

som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de

obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svare til

vederlaget

i penge.

Stk. 6.

Beskatning

efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36

måneders

samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis ny ansættelsesforhold, hvor vederlaget

beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af

tidligere

tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt

indtræder

i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere

perioder,

hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved

bedømmelsen

efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7.

Når

beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den

skattepligtige

ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de

almindelige regler.

Stk. 8.

Beskatning

efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år

forud

for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter

stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d

eller j, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den

i

stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i

en

samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5

bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den

nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse

med

ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været

beskattet

efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende

arbejdsgiver

eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet

efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige

indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som

indeholdt foreløbig skat.

Stk. 9.

Beskatning

efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3,

nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den

skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere

ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse,

at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.

Stk. 10.

Hvis den

skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens §

6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden

ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den

skattepligtige

i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5.

Stk. 11.

Ministeren

for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med

skatteministeren

fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr.

5,

og stk. 9.

§ 49.

Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder

beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal

A-indkomsten

opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver

foretages

opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den

skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende

A-skat.

Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem

parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af

tjenesten.

§ 50.

Må

det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst,

men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den

foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat

med

de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den

endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den

foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges

personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

§ 51.

Må

det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat såvel af

A-indkomst som af B-indkomst, bestemmer vedkommende skattemyndighed, i

hvilket

omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved

skattebillet.

Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af skatteministeren.

§ 51 A.

Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori

der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af

grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at

den

samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede

slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et

eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at

den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto

for

opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og

§ 13,

stk. 1.

§ 52.

Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den

skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes disse, for så vidt

andet

ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de

oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til

grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig

skattesvarelse. Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter

lov

om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under

hensyn

til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.

Stk. 2. Er der ikke

tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig

skattesvarelse

for den skattepligtige, skal denne over for skattemyndighederne redegøre for

sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra vedkommende

skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges

til

grund for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere

regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af

daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil.

§ 53.

Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret vil afvige

væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller

fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at

grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans

oplysninger om de forventede indkomstforhold m.v. I det omfang

skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen

tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen

af

grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give

nærmere

regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

Stk. 2.

I øvrigt

kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige

skattesvarelse

efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når myndighederne efter

foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den

skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra,

hvad

der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag

for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan

skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse

under

hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne fra de

indeholdelsespligtige, jf. § 57.

Stk. 3.

I løbet af

den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal

benyttes,

kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange

grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den

fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan

skattemyndighederne under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende

måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.

Stk. 4.

Til brug

ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan skattemyndighederne

afkræve

den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i

§ 52, stk. 2.

§ 54.

Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne

og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme,

at

der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af

indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige

eller for grupper af skattepligtige.

§ 55.

Må

det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige

slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61,

stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C,

stk. 2, 2. pkt., og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i

§ 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen,

tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for

meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen

af det

kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Stk. 2.

Der ydes

ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

§ 55 A.

Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor,

bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1,

2. pkt., og §§ 48-55.

§ 55 B.

Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45,

stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55

træffes

af den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2.

Den

kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis

afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan give anvisninger for

administrationen

af kompetencerne efter stk. 1 og 2. Anvisningerne skal godkendes af

Ligningsrådet. § 14, stk. 2-7, samt § 19, stk. 1, 1.

pkt.,

og stk. 2, i skattestyrelsesloven finder tilsvarende anvendelse.

§ 56. For

følgende indholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket

afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

1)

Ministerier og

institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2)

Institutioner,

foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i

lov

om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om

regnskabsvæsen

skal finde anvendelse.

3)

Ikke statslige

institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens

driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4)

Kommunerne.

5)

Kommunale

fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene

deltager

kommuner, og hvis regnskab optages i en kommmunes regnskab.

6)

Selvejende

institutioner med driftsoverenskomst

med

en kommune.

§ 56 A.

(Ophævet)

§ 56 B.

(Ophævet)

§ 57.

Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de

indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder

foretage

angivelse af indeholdelsen, herunder identificere ved personnummer de

personer,

der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden.

Skatteministeren kan fritage grupper af indeholdelsespligtige fra at

identificere modtagere af A-indkomst i angivelsen.

Stk. 2. Såfremt den

i stk. 1 nævnte angivelse af identiteten af personer, der har fået

udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere end én gang

inden

for en periode på 24 måneder ikke er indgivet rettidigt, skal den

indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 500 kr.

Stk. 3.

Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift efter stk. 2, når

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4.

Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at

sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte

redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere

oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af

A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort.

Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges

regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt

indeholdelse

af A-skat.

Stk. 5.

De statslige

told- og skattemyndigheder kan i elektronisk form stille oplysninger fra

angivelserne

til rådighed for statslige eller kommunale myndigheder til brug for

skatteadministration, inddrivelse af offentlige fordringer eller kontrol af

udbetalinger fra det offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til

rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med

udbetaling af dagpenge m.v.

§ 58.

B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar,

februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med

sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i

forfaldsmåneden.

§ 59.6)

Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er

indeholdt

i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også

foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i

året

efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter

indkomståret,

kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter

indkomstårets udløb eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder

i

stedet for, jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale

et

tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår

heri,

inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra

e.

§ 60.

I

den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter

fradrag

af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,

modregnes

nedennævnte beløb vedrørende samme år:

a)

Foreløbige

skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den

skattepligtiges ansættelse til slutskat.

b)

Foreløbige

skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.

c)

Foreløbige

skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.

d)

De i § 67,

stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.

e)

Beløb, som den

skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.

f)

Beløb efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,

stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.

g)

Beløb efter

personskattelovens § 8 a, stk. 5.

Stk. 2.

For

personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i

stk. 1, litra c-f nævnte beløb samt

a)

foreløbige

skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet

for, er indeholdt i A-indkomst,

b)

foreløbige

skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet

for, har skullet indbetales efter § 68.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller

stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til

§ 55.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at

ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten

skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende

skat,

der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes

til

udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den

anden ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale

om

restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter

reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.

§ 61.

Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af

eventuelt

overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de

foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes

»restskat«.

Stk. 2. Ved

betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende

tillæg

på 7 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er

udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober

i

året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle

skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et

grundbeløb

på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg

efter

stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis

dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år.

Skatteministeren

fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år,

hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af

den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et

eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter

stk. 2, til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,

oktober og november i året efter indkomståret. Udskrives årsopgørelsen først

den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den

1.

i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned.

Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er

udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1.

oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med

eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger

et

grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten

svarende

tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt.,

til

betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister

som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den

1.

januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende

B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C,

stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et

eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter

stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling

den

1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december

måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 7.

Er den

pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker

opkrævningen

efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle i

umiddelbar

forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker

opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før

dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8.

Det i

stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens

§ 20.

Stk. 9. Af de

skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes

indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 61 A.

I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3,

ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende

del

af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af

forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter

reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse

træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan

ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.

§ 62.

Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb

efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de foreløbige

skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.

Stk. 2. Ved

tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en

godtgørelse

på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt

efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af

overskydende skat, der modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter

§

59, 4. pkt.

Stk. 3.

Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i

tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der

tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7,

stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4

procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis

tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted,

modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og

eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15,

stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Af det

beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales

kun

det hele kronebeløb.

Stk. 5.

Krav på

tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af

det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er

ugyldige.

§ 62 A.

Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller

yderligere

restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet

med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den

opkrævning,

der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket

efter

§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.

Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61,

stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil

udskrivningsdatoen.

Stk. 2. Medfører en

ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende

skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal

beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2.

Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk.

2,

i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4

procentpoint

pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil

udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.

Stk. 3. Medfører en

ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller

bortfalder,

udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter

§ 61,

stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger

nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente

svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter

og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den

1.

oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes

eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle

restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne

bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2.

pkt.

Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter

reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter

den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den

overførsel

af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61,

stk. 3.

Stk. 4. Medfører en

ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere

overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62,

stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt.,

inden

udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden

tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat

og påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

§ 62 B.

(Ophævet)

§ 62 C.

Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele

beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i én rate.

Stk. 2.

Hvis

skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61,

stk. 3,

reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt udgør

et

mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Overskydende

skat,

der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori

ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af

ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller

fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller

udbetalt.

Stk. 3.

Ved

opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende

gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.

§ 62 D.

Ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse, jf.

§§ 52-55, for en skattepligtig person, som har lønindkomst for

personligt

arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat (arbejdsstaten), jf.

stk. 3, for en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal bestemmelsen

i

ligningslovens § 33 A eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om

nedsættelse af skat for sådan lønindkomst kun anvendes, hvis den

skattepligtige

dokumenterer, at den pågældende betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten

for arbejdet dér. 1. pkt. omfatter dog ikke personer, der er udsendt af den

danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for

riget,

eller tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark

beskatningsretten til lønindkomsten.

Stk. 2.

Overskydende skat for en person, som har haft lønindkomst som nævnt i

stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver, i det omfang

denne

har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten for

arbejdet

dér.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun anvendes ved personligt arbejde i

en

fremmed stat, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr.

77/799/EØF

af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25.

januar 1988), og som har indgået en aftale med Danmark om gensidig

administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.

§ 62 E. Reglerne i § 62 A,

stk. 3

og 4, om beregning af rente finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor en

skattepligtig får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at den

skattepligtige har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på

skatter,

der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af

skatteansættelsen tilbagebetales den skattepligtige, forrentes med samme

rentesats og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis

erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte

skattebeløb med den samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved

opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte

periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen

ifølge

renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 62 F.

I det omfang skatteansættelsen for den skattepligtige forhøjes som følge af,

at

en erstatning som nævnt i § 62 E dækkes ved regres eller på anden måde

nedbringes, skal den skattepligtige tilbagebetale renter, der tidligere er

modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af

erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 62 E, kan

fradrages

i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

I de i

stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 62

A, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.

§ 62 G.

Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af almindelig indkomstskat,

og

den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat forhøjes i sammenhæng

hermed, beregnes kun rente efter § 62 A, stk. 3 og 4, og § 62

E

af det beløb, hvormed det nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61,

stk. 2, eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2,

overstiger

det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en

skattepligtig får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat, og den

skattepligtiges ansættelse af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng

hermed, beregnes kun rente af det beløb, hvormed den nedsatte særlige

indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige efter § 62 A,

stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen af den almindelige

indkomstskat.

§ 63. Er

et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det

offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen

tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den

skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten

for

de pågældende år.

§ 64.

Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og lov om

amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og amtskommune den del af

skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige afgifter og

amtskommunal

indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Stk. 2.

Staten

afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk. 4, over for

kommunen.

§ 64 A.

For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel

afregning

af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10,

og som vedrører kalenderåret 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august

1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2.

Indenrigsministeren

kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel

afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg

Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som

vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994

om

opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 3.

Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1,

bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i

stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse

af

tidspunktet for afregningen af disse beløb.

Afsnit VI

Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.

§ 65.

I

forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte

af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal

vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede

udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af

stk. 5 eller 6. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den

samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af

egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre

andet

følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet

udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og

friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3,

finder

tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2.

Udbytteskat

indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele.

Skattemyndighederne

kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets

beholdning af egne aktier eller andele.

Stk. 3.

3)

Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og

udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke

udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Der skal indeholdes udbytteskat

af

tillægget efter ligningsloven §

16 A,

stk. 8.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes

udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.

Stk. 5. Der

indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i

udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det

pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf.

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c.

Stk. 6.

Der skal

ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren

i

henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 9, eller § 16 B,

stk. 4.

§ 65 A.

En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1,

litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 28 pct. af

udbytter,

der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller

afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af

indeholdelsespligten

i § 65.

Stk. 2.

Udgør den

skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter

virksomhedsomdannelseslovens

§ 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens

§ 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative

værdi,

når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f. Det samme

gælder

en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i

forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

§ 65 B.

Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, der ydes til et

selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra e, svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder

eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i §§ 44-46, 57, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt

angår den i stk. 1 omhandlede skat.

§ 65 C.

I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en

person

eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1,

litra

i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal den, for

hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct.

af

den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer,

dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting

her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning

foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller

godskrivningen

foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet,

påhviler

det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes

»royaltyskat«.

Stk. 2.

Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte

regler

om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal

foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark

og

den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den

pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er

lavere end 30 pct.

Stk. 3.

Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte

regler

om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling

eller godskrivning af royalty foretages, såfremt udbetalingen eller

godskrivningen ikke foretages direkte til royaltymodtageren, men til en

person,

et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en institution m.v. med

hjemting her i landet, der varetager royaltymodtagerens interesser. I så fald

pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til indbetaling

og

indsendelse af oplysninger i stedet for den nævnte person, dødsbo, selskab,

fond, forening eller institution m.v.

Stk. 4.

Til royalty

henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller

model,

tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

§ 66.

Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller

godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den følgende

måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2.

Selskaber,

der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal uanset om der er

pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat i en af skatteministeren

foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages

senest 1 måned efter nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at

deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en

nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de

nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes

af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 3.

Det

forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling

af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få

udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.

§ 66 A.

Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af

royalty og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den

følgende måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med

royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren

foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved

pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Enhver, der

hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde

godtgør

sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller

godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer

den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

§ 67.

Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der

efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i

slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte

udbytteskat

endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1,

indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1.

pkt.

Stk. 2.

Har nogen,

der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte,

hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten

i

den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i

hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til

sådan

modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den,

han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der

skal

ske kontant udbetaling.

Stk. 3.

Har nogen,

som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter

§ 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den

pågældende

et beløb svarende til udbytteskatten.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke for de investeringsforeninger,

der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

Stk. 5.

Enhver, der

hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde

godtgør

sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller

godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer

den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

Stk. 6.

For

skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der

ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter

personskattelovens

§ 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C.

Er

udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet

kun

kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.

Afsnit VII

Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser

§ 68.

Er

der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke

sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb,

skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

§ 69.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som

indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart

ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke

er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i

denne lov.

Stk. 2.

Den, som

har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for

betaling

af det indeholdte beløb.

§ 70.

De

herværende befuldmægtigede for de i § 2 nævnte personer og dødsboer er

medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse personer og

boer.

§ 71.

(Ophævet)

§ 72.

Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter

og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

Stk. 2.

Er udlæg

forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der

tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele,

der

tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder

ikke

ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været

pligtig at indeholde.

§ 73.

Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den

indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der

påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om,

at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet

arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne

renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver

forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om

lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3

i

lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling

fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som

skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de

ændringer

i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse

kan

efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der

hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde

foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2.

Er

skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været

pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige

inden

det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at give den

indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn

til

det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.

Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen

m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.

Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Indeholdelsen kan højst

udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49

indeholdte

skat. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det

nødvendige

til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal

skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der

overlades skatteyderen de nødvendige midler.

Stk. 4.

Reglerne i

stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter

skattemyndighedens

skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge,

pensioner

og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser,

andre offentlige kasser eller private kasser.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning

også

anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.

Stk. 6.

Når det er

foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt

brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan

skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med

skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og

stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det

beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt

arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed

drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør

af

foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem

parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af

tjenesten. Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal

skatteyderen underrettes skriftligt af skattemyndigheden.

Stk. 7.

Reglerne i

§ 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i

henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.

Stk. 8.

Hvis en skatteyder,

for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående regler, ikke er

beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen

modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette Det Fælles

Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk derom. Tilsvarende

oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når

han

forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede

skatterestance

ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom

skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret.

Stk. 9.

Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige

af

beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til

bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 10.

Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86

finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

§ 73 A.

Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget

som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende skyldner, efter at

der

er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.

§ 73 B.

Reglerne om eftergivelse og henstand i lov om opkrævning af skatter og

afgifter

m.v. § 15 finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter

denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder

efter § 79.

§ 73 C.

Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers

indkomstskat

til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om

eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra

kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.

§ 73 D.

Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler

derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer,

selskaber,

foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde. § 73 C, 2.

pkt.,

finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.

Afsnit VIII

Straffebestemmelser m.v.

§ 74.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1)

undlader at opfylde

pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v., royaltyskat

eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,

2)

undlader rettidigt at

afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 2, eller § 66

A,

stk. 1, omhandlede oplysninger,

3)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66,

stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller

4)

anmoder om

elektroniske skattekortoplysninger hos skattemyndighederne vedrørende

personer,

som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale

A-indkomst

til.

Stk. 2.

8)

Er

forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller

foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til

fængsel indtil 2 år.

§ 74 A.

(Ophævet)

§ 75.

På

samme måde som anført i § 74 straffes den, der

1)

lader sig udbetale

A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som

påbudt,

2)

benytter skattekortet

over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil

skattekortoplysningerne

er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt.,

3)

forsætligt eller ved

grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for

afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6,

§ 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en

af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af

betydning

for sagens afgørelse, eller

4)

forsætligt eller ved

grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan

beregning fortier oplysninger af betydning for denne.

§ 76.

I

forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af

bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 77.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for

overtrædelse af § 74, og § 76 efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 78.

I

sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf.

§ 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Ransagning

i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i

overensstemmelse

med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre

frihedsstraf.

§ 79.

Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,

kan

skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende,

at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig

skyldig

i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i

retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet

eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 79 A.

Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og

inddrives af skatteministeren.

Stk. 2.

Bøderne kan

inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i

kildeskatteloven.

Der er udpantningsret for bøden.

Afsnit IX

Forskellige bestemmelser

§§ 80-82.

(Ophævet)

§ 83.

Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den,

der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var

foretaget

af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden

efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond

fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse

finder

herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med

foranstående.

Stk. 2.

I forhold

til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for

kildeskat,

i stedet for A-skat af indkomsten.

§ 84.

Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst

underrettet

om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2.

Vægrer den

indeholdelsespligtige sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning

til

modtageren af A-indkomst, kan denne ved henvendelse til skattemyndigheden

begære, at underretningen søges tilvejebragt ved skattemyndighedens

mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der

fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 3.

Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal

opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.

§ 85.

Skattemyndighederne fører registre over de indeholdelsespligtige efter

regler,

der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2.

Ved de i

stk. 1 nævnte regler kan det pålægges de indeholdelsespligtige at give

skattemyndighederne meddelelse om

a)

indtræden og ophør

af indeholdelsespligt,

b)

ændringer i den

indeholdelsespligtiges adresse,

c)

tilgang og afgang af

modtagere af A-indkomst.

Stk. 3.

Indsendelse

af meddelelserne kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes

af

skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

§ 86.

Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de

indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er

pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og

fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de

indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej,

på

stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist

skattekort

og andre dokumenter af betydning for kontrollen. I det omfang oplysningerne

er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk

adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne

fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der

fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er

regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit

regnskabsmateriale

med bilag.

Stk. 3.

Adgangen

til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af

regnskabsmateriale

med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af

skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 4.

Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til

brug ved kontrollen med indeholdelserne.

Stk. 5.

Politiet yder de

statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen

efter stk. 2, 1. pkt. Justitsministeren kan efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 87.

Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og

skattemyndigheders

afgørelser i 1. instans om indeholdelsespligter efter denne lov. Reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3 og

3 A

finder anvendelse.

§ 88.

Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå

aftaler

med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger,

institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage

indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår

indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden

del af riget.

Stk. 2.

Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå

aftaler

med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets

direktiv

nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets

bistandskonvention (af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den

ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden

stats skattekrav i samme indkomst.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af

kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og

2.

I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke

er

anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan

ministeren

fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede

indkomst- og skattebeløb.

§ 89.

Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan skatteministeren eller

den, som skatteministeren bemyndiger dertil, indrømme en skattepligtig

midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan

gøres betinget af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2,

i

lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint

pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.

§ 89 A.

9)

Personer,

som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder

aldersbetingelsen

for at modtage folkepension eller i henhold til lov om socialpension eller §

6,

stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension

og

andre love modtager eller får forskud på pension eller modtager

invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette

tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse

betingelser,

kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår

værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for

ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del

af

formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7.

Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den

skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Personer,

som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der

vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2.

Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede

formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del

af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,

der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder

ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som

benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.

Stk. 4.

Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra

udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives

henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk. 5.

Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog

stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis

ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller

dennes

husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en

ny,

jf. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog

forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes

som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.

Stk. 6.

Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af

en

efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1.

Stk. 7.

Henstand

med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en

fast

ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det

er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes

til

bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling

ved

den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af

ejendommen,

såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for

at

opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til

betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den

skattepligtige eller dennes husstand.

Stk. 8.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af

formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i

øvrigt,

samt om henstandsordningens gennemførelse.

§ 89 B.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder eller

de

kommunale myndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren

kan

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 89 C.

Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage

opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og

afgifter m.v. efter denne lov.

Afsnit X

Forskudt indkomstår

§ 90.

Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt

indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår

efter

de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet

for,

jf. dog § 98.

§ 91.

Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,

der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for,

foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.

§ 92.

Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages

den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af

indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til

skattepligtens ophør.

§ 93.

Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte

indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af

en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede

indkomstår til skattepligtens ophør.

§ 94.

Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til

at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode.

Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den

personlige indkomst og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme

længde

som perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte,

til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis

helårsindkomsten og delårsindkomsten.

Stk. 2.

På grundlag

af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i

personskattelovens

§§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som

svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

§ 95.

Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale

løbende

indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i

stk. 2-3.

Stk. 2.

Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved

beregningen

ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse

indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst

og

delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst

og

den regulerede delårsindkomst.

Stk. 3.

På grundlag

af de opgjorte regulerede helårsindkomster beregnes helårsskat efter

personskattelovens

§§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til

forholdet mellem de regulerede delårsbeløb og de regulerede helårsbeløb.

§ 96.

Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,

der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for,

foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.

Stk. 2.

Ophører

skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der

for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares

et

helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede

helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori

skattepligten

er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så

stor

en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved

skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.

§ 97.

(Ophævet)

§ 98.

I

de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages

indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for

det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.

Stk. 2.

I det i

§ 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og

skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori

indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det

kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette

kalenderår gældende regler.

§ 99.

Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der

begynder efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 2.

Hvis

ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende,

skal

en af dem ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden

ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af

selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse,

hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning

ikke meddelt, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne

hidtil benyttede indkomstår, der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.

§ 100.

For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på

grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99

medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår,

ansættes

indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori

ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra

det

forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i

§§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden

skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne,

henholdsvis de regulerede helårsindkomster, ved udgangen af den pågældendes

indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.

§§ 101-113.

(Ophævet)

Afsnit XI

Bestemmelser om ikrafttræden m.v.

§ 114.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens

gennemførelse.

§ 115.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov.

§ 116.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 12. august

2002

Svend Erik Hovmand

/H.K. Andersen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001

og

2001-2002, jf. dog note 2. Bemærkninger om tidligere ændringer af

kildeskatteloven er ikke medtaget, jf. dog note 2. Der henvises herom til

tidligere lovbekendtgørelser, senest lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar

2001.

2)

Kildeskatteloven er yderligere ændret ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000

(Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i

international trafik m.v.), som skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden for, jf. § 8, stk. 2, i førnævnte lov. Disse ændringer er ikke

indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om nyaffattelse af § 48 E,

stk. 8, ændring af § 5 B, stk. 2, og § 48 E, stk. 2, nr. 1, og ophævelse af §

2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt., § 2, stk. 1, litra j, § 2, stk. 7, § 48 C og

§

48 D.

3)

Ændringen af § 2, stk. 1, litra f og h, og § 65, stk. 3, 2. pkt., trådte i

kraft den 8. juni 2002, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

4)

Ændringerne af § 2, stk. 9, trådte i kraft den 23. juni 2002 og har virkning

for indkomståret 2001 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1 og 5, i lov

nr.

313 af 21. maj 2002.

5)

Ændringerne af § 33 C, stk. 1, indsættelse af ny § 33 C, stk. 12 og ændringen

af § 33 D, stk. 1, trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for

overdragelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 1

og 2, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

6)

Nyaffattelsen af § 33 C, stk. 1, 6. og 7. pkt., ophævelsen af § 45, stk. 3,

2.

pkt., og ændringen af § 59, trådte i kraft den 9. juni 2001, og har virkning

for indbetaling af foreløbig skat vedrørende indkomståret 2001 og

efterfølgende

indkomstår, jf. § 5, stk. 1 og 5, i lov nr. 484 af 7. juni 2001.

7)

Nyaffattelsen af § 48 E trådte i kraft den 11. maj 2002. Loven finder

anvendelse for indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2002 og senere, jf. §

4

i lov nr. 270 af 8. maj 2002.

8)

Ændringen af § 74, stk. 2, trådte i kraft den 1. juli 2001, jf. § 58 i lov

nr.

1029 af 22. november 2000.

Hvis der den 1. juli eller senere skal idømmes straf for en tidligere begået

overtrædelse, for hvilken straf af hæfte indtil 30 dage ville være forskyldt,

idømmes fængsel med samme antal dage som tidligere hæfte, jf. § 59 i

førnævnte

lov.

9)

Ændringen af § 89 A, stk. 1, trådte i kraft den 11. maj 2002 og har virkning

fra og med den 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 1 og 4 i lov nr. 271 af 8. maj

2002.

Lignende dokumenter