Arbejdsgiverbetalt tyverialarm
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsgiverbetalt tyverialarm
1.
Kan en arbejdsgiver betale installation og
løbende abonnementsudgift vedrørende en tyverialarm i en medarbejders hjem,
uden at medarbejderen beskattes efter reglerne om personalegoder, hvis
formålet
med tyverialarmen udelukkende er at sikre arbejdsgiverens værdier i
medarbejderens hjem?
2.
Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, vil
medarbejderens skattemæssige stilling da kunne fastlægges efter
bagatelgrænsen
i ligningslovens § 16, stk. 3?
3.
Hvis en arbejdsgiverbetalt alarm i en
medarbejders hjem henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i
ligningslovens § 16, stk. 3, kan Ligningsrådet da bekræfte, at det
kun
er en skønsmæssig andel af godets værdi svarende til den forholdsmæssige
private anvendelse, der er undergivet beskatning?
4.
Under den forudsætning, at alarmen er
skattepligtig som et personalegode, enten efter ligningslovens § 16,
stk. 3, 1. punktum, fordi arbejdsgivers motiv til at betale for alarmen
er
at give medarbejderne et gode, eller efter bagatelgrænsen i § 16,
stk. 3, 3. punktum, fordi der primært er tale om en overvejende
erhvervsmæssig disposition, vil den skattepligtige værdi for medarbejderen,
da
kunne beregnes på grundlag af arbejdsgivers udgift?
Læs alt
5.
Kan arbejdsgiver fradrage udgifter til
installation og abonnement som en driftsudgift?
6.
Kan arbejdsgivers udgift til en
tyverialarm i medarbejdernes hjem helt eller delvist finansieres ved en
nedsættelse af medarbejdernes bruttoløn efter de til enhver tid gældende
regler
og praksis for personalegoder i kombination med bruttolønsnedgang?
Svar
Ad spørgsmål 1)
Nej.
Ad spørgsmål 2)
Nej. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 3) Nej.
Ad spørgsmål 4)
Ja.
Ad spørgsmål 5)
Ja.
Ad spørgsmål 6) Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
En virksomhed indenfor vagt- og sikkerhedsbranchen ønsker bindende
forhåndsbesked med henblik på i forbindelse med salg af alarmanlæg at kunne
informere selskabets kunder om den skattemæssige stilling for kunden og
kundens medarbejdere, når der for arbejdsgivers regning installeres en
tyverialarm i en medarbejders hjem.
Anledningen til at installere en alarm kan være et ønske om at sikre
arbejdsgiverens værdier i form af f.eks. IT-udstyr (hjemmearbejdspladser
eller
bærbare computere m.v.) og fortrolige informationer, der er placeret
permanent
eller midlertidigt i medarbejderens hjem.
Baggrunden for en alarm i medarbejderens hjem kan også være, at arbejdsgiver
ønsker at tilbyde medarbejderen tyverialarmen som et personalegode, der
udelukkende har private formål.
Tyverialarmen
I medarbejderens hjem installeres en trådløs alarm, som består af
rumfølere, dørkontakter, sirene og fjernbetjening samt eventuelt røgmelder.
Forbindelsen til alarmcentralen sker via GSM eller via det faste
telefonnet. Anlægget tilhører vagtselskabet.
Udgifter
Der betales et installationsgebyr i størrelsesordenen 1.900 - 4.700 kr.
inkl. moms afhængig af, om der er tilsluttet røgmeldere og antallet af
medarbejdere i en virksomhed, der er omfattet af ordningen.
Herudover betales et abonnement på knap 4.000 kr. inkl. moms om året.
Alle udgifter til installation og abonnement betales af arbejdsgiver.
Aftalegrundlag
Der indgås en rammeaftale mellem vagtselskabet og kunden (arbejdsgiveren),
som kan opsiges fra begge parters side med 3 måneders varsel, dog tidligst
efter 1 år. Abonnementer under rammeaftalen er uopsigelige fra vagtselskabets
side i 5 år. Fra kundens side (arbejdsgiver) er abonnementet
uopsigeligt
i 9 måneder fra oprettelsesdatoen. Efter udløbet af
uopsigelighedsperioden
kan begge parter opsige aftalen med et varsel på 3 måneder.
Revisors bemærkninger til spørgsmål 1
Forudsætningen for
spørgsmålet er, at der foreligger et konkret og velbegrundet behov for
arbejdsgiver
i at sikre sine værdier i form af f.eks. IT-udstyr og fortroligt materiale,
der
permanent eller midlertidigt er placeret i medarbejderens hjem.
Når alarmen
således er installeret på arbejdsgivers initiativ efter en konkret vurdering
af
behovet for at beskytte virksomhedens værdier, er det vor vurdering, at den
ansatte ikke vil blive beskattet af en - uundgåelig - afledet privat nytte af
tyverialarmen.
Ved vurderingen
lægger revisor vægt på, at der er tale om en situation, hvor arbejdsgiver
ikke
ved at afholde udgiften til en alarm i medarbejderens hjem har tilsigtet at
yde
et vederlag. Det forhold, at et tiltag, som utvivlsomt er
erhvervsmæssigt
initieret, objektivt set kan have en afledet personlig værdi for den ansatte
-
som ikke kan fravælges - bør ikke kunne resultere i, at medarbejderen anses
for at have modtaget et skattepligtigt gode.
De områder, hvor
bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, efter praksis finder
anvendelse, er typisk områder, hvor den ansatte har en mulighed for at vælge
at
tage en afledet fordel, herunder f.eks. ferie i forlængelse af en
tjenesterejse, privat brug af frikort til offentlig befordring og
lejlighedsvis
privat brug af en erhvervsmæssig mobiltelefon.
Revisors bemærkninger til spørgsmål 2
I tilfælde af at
beskatning ikke kan undgås, jf. spørgsmål 1, synes det at være utvivlsomt, at
reglerne om en bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3, 3.
punktum, finder anvendelse.
Revisors bemærkninger til spørgsmål 3
I bestemmelsen i
ligningslovens § 16, stk. 3, 3. punktum, hedder det, at
"Goder, som
arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes
arbejde,
beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere
arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. der reguleres efter
personskattelovens § 20."
Værdibegrebet i 3.
punktum er det samme, som fremgår af hovedbestemmelsen i § 16,
stk. 1, 1. punktum, hvorefter "godet fastsættes til den værdi, som
det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig
fri handel."
Det ville være
nærliggende i relation til bagatelgrænsen at fortolke dette
værdiansættelsesprincip
sådan, at den skattepligtige værdi kan fastsættes ud fra den antagelse, at
den
ansatte kunne have erhvervet godet i fællesskab med sin arbejdsgiver på det
vilkår, at den ansatte betaler en del af udgiften til godet i
overensstemmelse
med den forventede private anvendelse eller nytte. Den omstændighed at godet
er
direkte knyttet til arbejdet, indebærer, at medarbejderen ikke har fuld
råderet
over godet, hvorfor fuld beskatning ikke synes velbegrundet.
Revisor henviser
desuden til en bindende forhåndsbesked om deleleasing af firmabiler, jf. SKM
2001.255.LR, hvor en medarbejder deler den samlede leasingudgift vedrørende
en
bil med sin arbejdsgiver, idet arbejdsgiveren og medarbejderen indgår
parallelle aftaler med leasingfirmaet om henholdsvis den erhvervsmæssige og
den
private brug af bilen.
Når medarbejderen
betaler den del af leasingudgiften, der svarer til den private kørsel, anses
medarbejderen ikke for at have modtaget et skattepligtigt gode.
Forhåndsbeskeden fik det udfald på trods af, at det er åbenbart, at det ikke
ville være muligt for medarbejderen på egen hånd at lease en bil med den
samme rådighed
som i den konkrete sag uden at pådrage sig den fulde leasingudgift.
Endelig bemærker
revisor, at overgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. punktum, synes
at indicere, at beskatningen ikke skal ske på grundlag af den fulde udgift
til
godet, idet bagatelgrænsen da ville være nærmest illusorisk, når de eksempler
på goder, der efter forarbejderne kan tænkes omfattet af bestemmelsen, tages
i
betragtning.
Revisors bemærkninger til spørgsmål 4
Det er revisors
opfattelse, at beskatningen af godet kan ske på grundlag af arbejdsgivers
udgift.
Det er således revisors vurdering, at i tilfælde af at arbejdsgiver har
opnået
en lavere pris end den pris, som medarbejderen skulle betale, hvis han som
enkeltperson indgik aftale med vagtselskabet om en alarm, kan der ikke
stilles
krav om, at godet beskattes på grundlag af det beløb, som medarbejderen selv
skulle betale i markedet. Den rabat, som arbejdsgiveren måtte kunne opnå som
storkunde, er således ikke skattepligtig for den ansatte.
Revisors bemærkninger til spørgsmål 5
Det er revisors
vurdering, at samtlige udgifter under ordningen kan fradrages som
driftsudgifter.
Det bemærkes herved, at for så vidt bestemmelserne i afskrivningslovens
§ 43 om tilslutningsafgifter finder anvendelse, er installationsudgiften
vedrørende den enkelte medarbejder under beløbsgrænsen for straksafskrivning
på 10.800 kr. (2004).
Revisors bemærkninger til spørgsmål 6
Det er revisors
vurdering, at tyverialarmer ligesom andre personalegoder kan indgå i en
bruttotrækordning,
hvorefter medarbejderen beskattes af den nedsatte løn, og godet beskattes
efter
de retningslinjer, der i øvrigt vil fremgå af Ligningsrådets svar på
spørgsmålene i nærværende forhåndsbesked.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Arbejdsgiverens betaling
af en tyverialarm til sikring af en medarbejders hjem udgør et skattepligtigt
personalegode for den ansatte uanset om formålet med installationen er at
sikre
arbejdsgiverens egne værdier. Installationen indebærer, at medarbejderens
hjem
og indbogenstande også sikres. Det følger af statsskattelovens § 4, at alle
indkomster - økonomiske fordele - er skattepligtige, hvad enten de fremtræder
i
form af penge eller i form af formuegoder af pengeværdi.
Det er i denne
forbindelse uden betydning om der er tilsigtet et vederlag eller ej. Det er
ligeledes uden betydning om den ansatte har mulighed for at fravælge den
private nytte eller ej. Det afgørende er, at den ansatte har opnået en
økonomisk fordel ved at få sikret sit hjem.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller på denne baggrund, at der svares nej til spørgsmål
1.
Ad spørgsmål 2
Bagatelgrænsen i
ligningslovens § 16 stk. 3, 3. pkt., omfatter goder, der i overvejende grad
er
ydet af hensyn til den ansattes arbejde.
Det vil bero på en
konkret bedømmelse om en tyverialarm kan siges at være stillet til rådighed i
overvejende grad af hensyn til arbejdet. Ved bedømmelsen heraf kan man lægge
vægt på om det er værdifulde arbejdsrelevante aktiver eller konfidentielt
materiale, det er der søges sikret. Om udstyret eller materialet permanent
befinder sig på bopælen, eller det kun er lejlighedsvist. Om der er
proportionalitet mellem udgiften til tyverialarmen og det arbejdsrelevante
materiale,
der søges sikret. Endvidere kan værdien af det sikrede private indbo indgå i
bedømmelsen.
Man kan endvidere
lægge vægt på om installationen af en tyverialarm er et krav fra
arbejdsgiverens
side eller et valg fra den ansattes side.
Det er Told- og
Skattestyrelsens opfattelse, at installation af en tyverialarm i en ansats
private bolig som udgangspunkt ikke kan antages i overvejende grad at være
stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Det gælder i særdeleshed i de
tilfælde, hvor tyverialarmen indgår i en frivillig bruttotrækordning.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller under henvisning hertil, at der svares nej til
spørgsmål 2, med den tilføjelse, at svaret i ganske særlige tilfælde vil være
ja, såfremt tyverialarmen efter en konkret bedømmelse af de ovennævnte
forhold
i overvejende grad må antages at være installeret af hensyn til arbejdet.
Ad spørgsmål 3
Det fremgår af
ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet for værdiansættelse
af
naturalieydelser m.v. er den objektive markedsværdi. Den
privatforbrugsbesparelse, som den ansatte opnår ved at få sikret sit hjem og
sine private indbogenstande gennem en tyverisikring, er den fulde
markedspris,
ikke en forholdsmæssig andel.
Det fremgår
endvidere af Ligningsvejledningen alm. del.
A.B.1.9.1
at værdiansættelsen
foretages som udgangspunkt uafhængigt af om arbejdsgiveren stiller
arbejdsmæssige betingelser til ydelsen af goder. Sådanne ulemper reducerer
ikke
den skattemæssige værdi af godet, idet det forudsættes at den ansatte er
vederlagt herfor med pengeløn.
For så vidt angår
revisors henvisning til afgørelsen SKM 2001.255LR om deleleasing af en
firmabil,
gik afgørelsen jo netop på, at der ikke var tale om et personalegode, fordi
den
ansatte betalte alle udgifter vedrørende den private anvendelse af bilen
direkte
til leasingselskabet. I denne sag er der tale om et egentligt personalegode,
idet den arbejdsgiverbetalte tyverialarm sikre den ansattes hjem og indbo, og
den ansatte betaler ikke En virksomhed noget for denne sikring.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller under henvisning hertil, at der svares nej til
spørgsmål 3.
Ad spørgsmål 4
Som anført under
svaret på spørgsmål 3 fastslår ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., at
udgangspunktet for værdiansættelse af naturalieydelser m.v. er den objektive
markedsværdi. Såfremt arbejdsgiveren kan opnå en rabat i forhold til den
normale pris i forbindelse med installation af tyverialarmen i medarbejderens
hjem og det løbende abonnement for tyverialarmen, vil den lavere pris efter
styrelsens
opfattelse kunne anses som markedsprisen.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller under henvisning hertil, at spørgsmål 4 besvares
med
ja.
Ad spørgsmål 5
Arbejdsgiverens
udgift til installation af tyverialarm i en medarbejders hjem og betaling af
det løbende abonnement herfor vil efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse
være en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 a,
uanset om formålet er at sikre egne værdier, eller der er tale om et
lønaccessorium.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller under henvisning hertil, at spørgsmål 5 besvares
med
ja.
Ad spørgsmål 6
Told- og
Skattestyrelsen er enig med revisor om, at tyverialarmer ligesom andre
personalegoder kan indgå i en bruttotrækordning.
Told- og
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ja.
Ligningsrådet
tiltræder indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende svar - Knowhow - selvskabt - afståelse - anskaffelsessum Retsinformation · 28. august 2015
- Opførselse og drift af stort anlægsprojekt Retsinformation · 25. januar 2025
- Heltidsulykkesforsikring - arbejdsgiverbetalt - personalegode Retsinformation · 21. januar 2025
- Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1.: (fuld lempelse) m.fl. Landsskatteretten · 13. juli 2026
- Ikke godkendt fradrag for Erfa, klientmøder m.v – Ikke godkendt fradrag for tryksager og reklamer – Ikke godkendt fradrag for repræsentation m.fl. Landsskatteretten · 12. december 2022
- Udlejningsresultat [adresse1], [by1] – Ejendomsværdiskat: [adresse1], [by1] – Udlejningsresultat: [adresse2], [by2] m.fl. Landsskatteretten · 6. september 2024
Lignende dokumenter
- Arbejdsgiverbetalt tyverialarm ikke omfattet af bagatelgrænsen Retsinformation · 26. oktober 2006
- Beskatning af vareprøver i ApS- influencers Retsinformation · 8. september 2021
- Arbejdsgiverbetalt trivselstjek Retsinformation · 13. januar 2021
- Medarbejderbredbånd - fri telefon - reel lønnedgang - flat-rate-ordning Retsinformation · 28. april 2003
- C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005