Spring til indhold

Retsinformation

Medarbejderbredbånd - fri telefon - reel lønnedgang - flat-rate-ordning

AFG nr 9193 af 22/04/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Medarbejderbredbånd

- fri telefon - reel lønnedgang - flat-rate-ordning

Spørgsmål

1) Kan det skattemæssigt accepteres, at A/S indgår

aftale med sine medarbejdere om at stille bredbånd til rådighed på

nedenstående

vilkår, således at medarbejderne alene beskattes af den i forbindelse med

ordningen aftalte løn?

2) Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan

spørgsmålet så besvares bekræftende, hvis vilkårene for ordningen indebærer,

at

A/S kun reducerer den kontante løn med et beløb svarende til den del af de

udgifter, som det koster A/S at stille bredbånd til rådighed for

medarbejderne?

3) Hvis Ligningsrådet besvarer spørgsmål 2

benægtende, vil svaret så være positivt, hvis arbejdsgiveren

både

har en

økonomisk risiko - og også bærer en del af de løbende abonnementsafgifter ved

ordningen?

Svar

ad 1) Ja

ad 2) Bortfalder

ad 3) Bortfalder

Beskrivelse

af de faktiske forhold

Med henblik på at fremme IT kompetencen blandt

selskabets medarbejdere ønsker ledelsen i A/S at tilbyde de ansatte en hjemme

pc ordning efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 12. Som led i denne

ordning ønsker A/S også at stille bredbånd (ADSL) til rådighed for

Læs alt

medarbejderne. Dette med henblik på at øge medarbejdernes kompetence og

fortrolighed med anvendelse af internettet.

Der vil ikke blive etableret opkobling til A/S’

netværk, hvorfor betingelserne for at anse ADSL-forbindelsen som skattefri

jf.

ligningslovens § 16, stk. ikke er til stede. Medarbejderne vil således være

underlagt reglerne om beskatning af fri telefon, jf. ligningslovens § 16,

stk.

3.

Aftale med medarbejderne

A/S har ikke inden for de økonomiske rammer,

hvorunder selskabet oprerer, mulighed for fuldt ud at afholde omkostningerne

ved at tilbyde medarbejderne dette kompetenceløft. Ordningens etablering

forudsætter derfor besparelser på A/S’ lønbudget.

Selskabet indgår således nye lønaftaler med dets

medarbejdere om, at deres kontante løn reduceres fremadrettet samtidig med,

at

de får stillet bredbånd til rådighed. Aftalerne indgås inden for rammerne af

almindelige arbejdsretlige aftaleregler og formaliseres via et tillæg til

medarbejdernes eksisterende ansættelsesaftaler. I relation til de

arbejdsretlige regler skal vi nævne, at A/S og dets medarbejdere ikke ved

kollektivaftaler eller lignende er afskåret fra at indgå sådanne aftaler.

Den nye lønaftale medfører således en reduktion af

den kontante løn med et beløb, der svarer til A/S’ direkte

abonnementsafgift

ved at stille godet til rådighed. A/S’ omkostninger ved ordningen vil

herefter

være omkostninger ved at etablere og administrere ordningen samt de

økonomiske

risici, som revisor uddyber nedenfor.

Aftalen indebærer også, at den lavere kontante løn

lægges til grund i alle henseender, f.eks. i relation til beregning af

pensionsbidrag, feriepenge, overtidsbetaling mv.

Medarbejderne vil ved den årlige lønsamtale have

mulighed for at anmode om at udtræde af bredbåndsordningen og få dette

reflekteret i den kontante løn.

Aftale mellem A/S og teleleverandør

A/S vil opfylde sine forpligtelser over for

medarbejderne til at stille bredbånd til rådighed ved at indgå aftale med

teleleverandøren. Aftalen er baseret på de almindelige vilkår, som gælder på

markedet for bredbånd, dvs. en såkaldt "flat rate" aftale, som

indebærer en fast månedlig afgift, uanset brug af forbindelsen.

Denne aftale indebærer, at A/S - og ikke

medarbejderne - har alle forpligtelserne over for teleleverandøren. Dette

indebærer bl.a., at A/S er ansvarlig for betaling af de løbende

abonnementsafgifter samt hæfter for, at det hardware, som teleleverandøren

har

installeret i medarbejderens hjem tilbageleveres i brugbar stand , hvis

aftalen

opsiges.

Aftalen indebærer også, at A/S kan opsige aftalen

med teleleverandøren med seks måneders varsel. Endelig er det en del af

aftalen, at teleleverandøren kan varsle prisændringer i overensstemmelse med

standardvilkår, som indebærer, at prisændringer kan varsles med en måned plus

14 dage.

Ordningens økonomiske konsekvenser for A/S

Som det fremgår af beskrivelsen af

aftalegrundlagene ovenfor, har ordningens etablering en række økonomiske

konsekvenser for A/S. A/S har således løbende en økonomisk risiko ved, at en

medarbejder fratræder med 1 måneds varsel. A/S vil i dette tilfælde fortsat

være

forpligtet overfor teleleverandøren i en seks måneders periode. Den

økonomiske

risiko vil endvidere bestå i forbindelse med varsel af prisstigninger fra

teleleverandørens side. Endelig vil risikoen bestå i A/S’ hæftelse for

det

hardware, som er installeret i medarbejderens hjem. Dette hardware har i

gennemsnit en værdi på ca. 2.500 kr. pr. medarbejder.

Revisor anfører, at med en månedlig afgift for

ADSL forbindelsen på f.eks. 420 kr., så kan den økonomiske risiko alene

vedrørende fratrædelsessituationen udgøre op til ca. 2.000 kr. pr.

medarbejder.

Aftalerne set i relation til gældende regler og

praksis for regulering af den kontante løn.

Revisor anfører, at det er udgangspunktet, at

arbejdsgiver og medarbejder frit - inden for de rammer, som arbejdsretlige

regler fastlægger - kan aftale aflønningens sammensætning mellem kontant løn

og

goder. Dette er der også taget højde for i skattelovgivningen med

fastlæggelse

af regler for, hvordan den del af lønpakken, der udgør goder, skal beskattes.

Der er kun enkelte undtagelser fra denne hovedregel. Den ene er

Ligningslovens

§ 9, som indeholder et modregningsforbud mod nedsættelse af lønnen ved

udbetaling af skattefri godtgørelse. Den anden er Ligningslovens § 16, stk.

12,

som gør det økonomisk prohibitivt for en medarbejder at få stillet en

hjemme-pc

til rådighed mod nedgang i den kontante løn. Man har fra lovgivers side

positivt forholdt sig til, ved gennemførelse af Ligningslovens § 16, stk. 12

og

( vederlagsfri benyttelse af computer og arbejdsgiverbetalt

datakomunikation),

om der burde gælde et forbud mod at aftale en lavere kontant løn i

forbindelse

med, at arbejdsgiver stiller datakommunikation til rådighed for

medarbejderen.

Dette fremgår af høringsskeme til L55 (side 12)."

Teksten til L55 side 12 er sålydende: For så vidt

angår spørgsmålet om, hvorvidt modregning i bruttoløn er tilladt vedrørende

den

nye bestemmelse om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation kan

det oplyses, at der, ikke er foreslået indsat nogen specifik værnsregel i

form

af forbud mod "bruttotrækordninger" i relation til forslaget.

Dermed

ikke være sagt, at modregning i bruttoløn generelt kan aftales, idet andre

retsregler tidligere har vist sig at udgøre en hindring for modregning i

bruttoløn. Der er iøvrigt ikke nogen generel tradition for at indføre

værnsregler i forbindelse med bestemmelser om personalegodebeskatningen.

Revisor henviser i denne forbindelse yderligere

til et udvalgssvar fra skatteministeren på et spørgsmål rejst af FSR,hvoraf

fremgår, at det ikke er hensigten at etablere en specifik værnsregel mod

nedgang i bruttolønnen, og at dette forhold er efterfølgende blevet bekræftet

i

dagspressen af en repræsentant for Skatteministeriet (IT- avisen Come on, 1.

februar 2002).

Udgangspunktet er således efter revisors opfattelse,

at A/S og medarbejderne kan gennemføre en aftale som beskrevet ovenfor med de

konsekvenser, at medarbejderen beskattes af den aftalte lavere løn.

Revisor anfører endvidere, at næste spørgsmål er

om det beskrevne aftalegrundlag ligger indenfor rammerne af

kildeskattelovens/KSL) § 46, stk. 3. Revisor anfører at KSL § 46, stk. 3 er

kort i sin form, idet den blot fastslår, at indeholdelse (af A skat) går

forud

for andre krav mod den pågældende indkomst, herunder modkrav fra den

indeholdelsespligtige. Ved vurderingen af om en virksomhed, som med dens

medarbejdere aftaler at stille goder til rådighed i stedet for kontant løn,

overholder kravet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, er det vigtigt at få

fastslået, om der kan anses at foreligge en reel lønnedgang. Kriterierne for

at

der foreligger en relle lønnedgang, blev i vidt omfang fastlagt i slutningen

af

1990'erne med en række bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet og

tilkendegivelser fra Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med etablering af

hjemme pc ordninger mod nedgang i den kontante løn.

Revisor henviser i denne forbindelse til, at

Ligningsvejledningen 2001 A.B.1.9., side 160 fastslår følgende:

Ved lønnedgang forstås, at der indgås en aftale

mellem den ansatte og arbejdsgiveren om,at den pågældende får mindre i løn.

Lønnedgangen skal ske i alle relationer såsom lønmodtagerbidrag,

feriegodtgørelse, pensionsgrundlag m.v. ligesom fremtidige procenttuelle

lønreguleringer, skal tage udgangspunkt i den nedsatte løn

Det er revisors opfattelse, at aftalen mellem A/S

og medarbejderne som ovenfor beskrevet opfylder dette krav.

Et andet element i vurderingen af om forholdet

ligger indenfor rammeren af KSL § 46, stk. 3 er efter revisors opfattelse, om

arbejdsgiveren reelt stiller et gode til rådighed for medarbejderen eller

blot

virker som administrationsled mellem medarbejder og en leverandør. Han

henviser

til at Told- og Skattestyrelsen også har forholdt sig til dette spørgsmål i

"Notat om pc- ordninger - regler og praksis" (refereret i TfS 2000,

466). Det fremgår heraf (afsnit 4, betingelse 3) at arbejdsgiveren må betale

en

del af udgifterne

eller

på anden måde bære en økonomisk risiko for det

gode, der stilles til rådighed, for at der kan anses for at være stillet et

gode til rådighed.

Revisor gør endvidere gældende, at i relation til

det foreliggende spørgsmål om bredbånd mod nedgang i den kontante løn, så

bærer

A/S en økonomisk risiko, jf. de forhold, som vi har fremhævet ovenfor i

afsnittet "Ordningens økonomiske konsekvenser for A/S". Derudover

afstedkommer ordningen direkte omkostninger for A/S i form af interne

omkostninger til etablering og administration af ordningen. Det samme var

tilfældet for en række af de bindende forhåndsbeskeder, som Ligningsrådet har

godkendt, og som er opsumeret i ovennævnte notat( Notat om pc ordninger -

regler og praksis) I disse sager (f.eks. sagerne refereret i TFS 1999,323,

TfS

1999,307 og TfS 1999, 786) var der i alle tilfælde tale om, at virksomheden

finansierede pc anskaffelsen ved at aftale en lønnedgang med medarbejderen,

som

dækkede arbejdsgiverens omkostninger ved at etablere ordningen.

Arbejdsgiverens

økonomiske risiko bestod herefter i, at medarbejderen udtrådte af ordningen

og

arbejdsgiveren derved fik et tab ved at sælge pc’en eller ved at træde

ud af en

leasingordning vedrørende pc’en.

Der er således efter revisors opfattelse stærke

lighedspunkter mellem omstændighederne omkring disse pc ordninger og

nærværende

ordning med bredbånd, idet der i begge tilfælde er tale om, at arbejdsgiveren

har en økonomisk risiko ved en medarbejders fratræden.

Den skattemæssige behandling af A/S’

bredbåndsordning bør efter revisors opfattelse også vurderes i relation til

Østre Landsrets dom fra 1994 (refereret i TfS 1994, 599 og kommenteret i TfS

1994 606, hvor en skatteyder ikke fik medhold i, at der var tale om en

firmabil

ordning. Ordningen blev derfor anset for at være i strid med KSL § 46, stk.

3.

Omstændighederne i denne ordning var bl.a. at 1) arbejdsgiveren blev

refunderet

"krone for krone" fra medarbejderen for bilens leasing - og

driftsudgifter, 2) der var tale om en enkelt medarbejder, som selv

forhandlede

leasingvilkårene mv. med en leverandør, og 3) at medarbejderen fortsat

hæftede

for forpligtelserne vedrørende bilen i tilfælde af fratræden. Set i relation

til A/S’ aftaler, så adskiller de sig fra de omstændigheder, der gjorde

sig

gældende ved denne dom, idet der 1) i A/S’ aftaler ikker er tale om en

"krone for krone" refusion, idet det ikke er en del af aftalerne

med

medarbejderne, at A/S reflektere prisændringer i medarbejdernes kontante løn,

2) at der er tale om et samlet medarbejdertilbud, hvor A/S alene - og uden

medarbejderens medvirken - forhandler og aftaler vilkår med teleleverandør,

og

3) medarbejder udtræder af ordningen uden nogen hæftelse.

Sammenfattende er det således revisors opfattelse,

at ordningen må have de skattemæssige konsekvenser, at medarbejderne, der er

omfattet af ordningen, bliver beskattet af den aftalte lavere løn,samt bliver

omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon.

Kommentarer til spørgsmål 2

Det er revisors opfattelse, at en aftale som

beskrevet ovenfor vil være i overensstemmelse med kildeskattelovens § 46,

stk.

3, bl. a. fordi arbejdsgiveren med en sådan aftale påtager sig en reel risiko

-

og også bærer en del af de løbende abonnementsafgifter ved ordningen."

Hvis ligningsrådet på trods heraf besvarer spørgsmålet benægtende, beder vi

Ligningsrådet om at forholde sig til, om svaret vil være positivt, hvis

arbejdsgiveren både har en økonomisk risiko og og også bærer en del af de

løbende

abonnementsudgifter ved ordningen.

Revisor har anmodet om at et vedlagt udkast til

rammeaftale mellem A/S og Teleleverandøren om medarbejderbredbånd lægges til

grund for den bindende forhåndsbesked. Revisor tilføjer:

I vores brev

af 26. marts 2003 til Ligningsrådet tilkendegav vi under afsnittet

"Aftale

mellem A/S og teleleverandør", at aftalen kan opsiges med 6 måneders

varsel af A/S. Som det fremgår af rammeaftalens punkt 22, er dette ikke en

helt

præcis beskrivelse af aftalen på dette punkt, idet rammeaftalen er uopsigelig

i

12 måneder, hvorefter den kan opsiges med 6 måneders varsel. Det enkelte

bredbåndsabonnement (telekommunikationsforbindelse) omfattet af rammeaftalen

kan dog opsiges med 6 måneders varsel.

Revisor har om det nedenfor under Ad spørgsmål 1)

anført: Det fremgår af Udkastet til rammeaftale:

"Vilkårene

i bilag 2 er gældende for medarbejdernes brug af de leverede

telekommunikationsforbindelser, hvorfor gældende aftalevilkår i rammeaftalen

har forrang i forhold til pågældende aftalevilkår i bilag 2."

Revisor anfører, at det er parternes forståelse af

aftalen, at A/S via denne klausul i rammeaftalen er afskåret fra at påberåbe

sig et kortere opsigelsesvarsel i forbindelse med prisændringer end anført i

rammeaftalen.

Revisor bekræfter, at det i forbindelse med

opsigelse af bredbåndsaftalen har mulighed for at videreføre abonnementet,

men

på andre vilkår. Det ændre efter revisors opfattelse ikke ved det forhold, at

arbejdsgiveren har en økonomisk risiko, når en medarbejder fratræder, da der

kun er en ret - og ikke en pligt - for medarbejderen til at overtage

abonnementet.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ved fri telefon forstås efter Ligningslovens § 16,

stk. 3, nr. 3, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller

at

arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller

refunderer den skattepligtiges telefonudgifter. Denne definition af begrebet

fri telefon blev fastlagt ved lov nr. 1301 af 20. december 2000. Tidligere

blev

den situation, hvor arbejdsgiveren havde begrænset sin betaling til et

bestemt

beløb, anset som en skattepligtig telefongodtgørelse.

Skattemæssigt er der forskel på de to begreber.

Ligningsrådet fastsætter den skattepligtige værdi af fri telefon. For 2003 er

værdien fastsat til 3000 kr. Fra 1. januar 2002 har værdien af fri telefon

været B-indkomst, jf. bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001.

Arbejdsgiveren skal derfor ikke som tidligere løbende indeholde A-skat mv. i

værdi af fri telefon. Arbejdsgiveren skal dog fortsat indberette værdi af fri

telefon. Den ansatte skal selvangive værdi af fri telefon, men kan reducere

den

skattemæssige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter, dvs.

udgifter til samtale og abonnement. Overstiger de privat afholdte

telefonudgifter 3.000 kr., bliver der således intet at selvangive.

Telefongodtgørelse betragtes derimod som en

kontant pengeydelse fra arbejdsgiveren. Beløbet er A-indkomst og den ansatte

kan ikke reducere værdien af ydelsen med egne private telefonudgifter. Den

ansatte har dog mulighed for at få fradrag for sine dokumenterede

erhvervsmæssige telefonudgifter, som et ligningsmæssigt fradrag i det omfang

udgiften - sammen med visse andre lønmodtagerudgifter - overstiger 4.700 kr.

i

2003.

"Flate-rate" ordninger, hvor

arbejdsgiveren betaler et internet abonnement med fast pris uanset forbrug,

anses som fri telefon. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1301 af 20.

december 2000 (L98 bilag 10).

Det følger af definitionen af fri telefon i

ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, at telefonudgiften helt eller delvist

skal

være afholdt af arbejdsgiveren. Aftaler den ansatte og arbejdsgiveren at

nedsætte den kontante pengeløn vil en sådan lønnedgang, der kompenserer

arbejdsgiveren for de afholdte telefonudgifter, betyde, at udgiften reelt er

arbejdstagerens og ikke arbejdsgiverens. Der vil derfor ikke være tale om fri

telefon.

Told- og Skattestyrelsen kan i den forbindelse

henvise til SKM2003.60.LR. om en arbejdsgivers medfinansiering af

medarbejdernes MBA-uddannelse, hvor Ligningsrådet anså, at en medarbejders

betaling af 50 % af omkostningerne, der skulle ske ved reduktion af løn og

provision forud for indeholdelse af A-skat, AM- og SP-bidrag stred mod

ligninglovens § 31, stk. 6 og kildeskattelovens § 46, stk. 3, selvom

lønreduktionen havde virkning for feriepenge m.v.

Ad spørgsmål 1)

Det er en forudsætning for at tale om fri telefon

efter ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, at udgiften afholdes af

arbejdsgiveren. Det er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke

tilfældet ved den påtænkte ordning, idet medarbejderen kompenserer

arbejdsgiveren for det pågældende gode med en lønreduktion, der tilsigter at

dække arbejdsgiverens omkostninger. Det bemærkes, at den risiko

arbejdsgiveren

har påtaget sig ved i begrænset omfang at hæfte for betalingen på et

tidspunkt,

hvor ansættelsesforholdet er ophørt, efter styrelsens opfattelse ikke ændre

ved

den omstændighed, at det omhandlede gode i ansættelsesperioden betales af den

ansatte selv. Told- og Skattestyrelsen har anmodet forespørgeren om at

uddybe,

hvad der ligger i bemærkningerne om at arbejdsgiveren hæfter for eventuelle

prisstigninger. Der er ikke i materialet fra Teleleverandøren omtalt noget om

prisstigninger, men det fremgår af punkt 19 i bilag 2 til rammeaftalen, at

teleudbyder har adgang til med en måneds varsel at ændre vilkår og priser.

Det

fremgår samme sted, at kunder, der er bundet af uopsigelighed i forbindelse

med

annoncerede ændring af vilkår eller priser, uanset uopsigeligheden har adgang

til at opsige abonnementet med et varsel på 10 arbejdsdage. Det er styrelsen

opfattelse, at prisen for datakommunikation har været og fortsat vil være

faldende. En tilkendegivelse om, at arbejdsgiveren vil afholde eventuelle

prisstigninger, vil derfor ikke kunne antages at udgøre en reel risiko for

arbejdsgiveren. Skulle teleleverandøren varsle prisstigninger, er der som

anført en mulighed for at udtræde af ordningen. Dertil kommer, at det af

teleleverandørens hjemmeside fremgår af de almindelige betingelser for

medarbejderbredbånd, at den enkelte medarbejder i forbindelse med opsigelse

af

medarbejderbredbåndsaftalen har mulighed for at videreføre abonnementet, men

på

andre vilkår. Den medarbejder, der forlader A/S kan altså vælge at fortsætte

abonnementet på andre vilkår.

Det er således styrelsens opfattelse, at udgiften

til medarbejderbredbånd reelt er arbejdstagerens og ikke arbejdsgiverens. Det

er derfor efter styrelsens opfattelse uden betydning, at betalingen - i form

af

lønnedgang før indeholdelse af skat - er aftalt til også at have virkning for

pension og feriepenge.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at

bemærkningerne til L55 ikke, som anført af revisor, udelukker at

bruttotrækordninger tilsidesættes. Tværtimod fremgår det, at sådanne

ordninger

kan tilsidesættes uden en særlig værnsregel.

Told - og Skattestyrelsen indstiller under

henvisning hertil, at spørgsmål 1 besvares benægtende.

Ad spørgsmål 2)

Det er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse

uden betydning for besvarelse, om vilkårene for ordningen indebærer, at A/S

kun

reducerer den kontante løn med et beløb svarende til den del af de udgifter,

som det koster A/S at stille bredbånd til rådighed for medarbejderne. Det

afgørende er, at ordningen indebærer, at medarbejderen gennem lønreduktion

kompenserer arbejdsgiveren således, at der slet ikke er tale om et

arbejdsgiverbetalt personalegode.

Told- og Skattestyrelsen indstiller derfor, at

spørgsmål 2 ligeledes besvares benægtende.

Ad spørgsmål 3)

Det er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse

uden betydning for besvarelse, om vilkårene for medarbejderbredbåndsordningen

justeres, når den udbudte ordning fortsat indebærer, at medarbejderen gennem

lønreduktion kompenserer arbejdsgiveren således, at der ikke er tale om et

arbejdsgiverbetalt personalegode.

Told- og Skattestyrelsen indstiller derfor, at

spørgsmål 3 ligeledes besvares benægtende.

Ad spørgsmål 1-3)

Ligningsrådet besluttede at godkende den

pågældende ordning, således at medarbejderne alene beskattes af den i

forbindelse med ordningen aftalte løn og af værdi af fri telefon.

Ligningsrådet lagde herved til grund, at den

aftalte lønnedgang må anses som reel, da den har generel virkning, herunder i

relation til feriepenge og pensionsindbetalinger, da lønnen i henhold til den

indgåede aftale mellem medarbejderne og arbejdsgiveren ikke automatisk

reguleres op ved ophør af ordningen, og eftersom der er en økonomisk risiko

for

arbejdsgiveren i forbindelse med ordningen.

Ligningsrådet

besvarede således det første spørgsmål bekræftende,

hvorfor de øvrige spørgsmål bortfaldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter