Medarbejderbredbånd - fri telefon - reel lønnedgang - flat-rate-ordning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Medarbejderbredbånd
- fri telefon - reel lønnedgang - flat-rate-ordning
Spørgsmål
1) Kan det skattemæssigt accepteres, at A/S indgår
aftale med sine medarbejdere om at stille bredbånd til rådighed på
nedenstående
vilkår, således at medarbejderne alene beskattes af den i forbindelse med
ordningen aftalte løn?
2) Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan
spørgsmålet så besvares bekræftende, hvis vilkårene for ordningen indebærer,
at
A/S kun reducerer den kontante løn med et beløb svarende til den del af de
udgifter, som det koster A/S at stille bredbånd til rådighed for
medarbejderne?
3) Hvis Ligningsrådet besvarer spørgsmål 2
benægtende, vil svaret så være positivt, hvis arbejdsgiveren
både
har en
økonomisk risiko - og også bærer en del af de løbende abonnementsafgifter ved
ordningen?
Svar
ad 1) Ja
ad 2) Bortfalder
ad 3) Bortfalder
Beskrivelse
af de faktiske forhold
Med henblik på at fremme IT kompetencen blandt
selskabets medarbejdere ønsker ledelsen i A/S at tilbyde de ansatte en hjemme
pc ordning efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 12. Som led i denne
ordning ønsker A/S også at stille bredbånd (ADSL) til rådighed for
Læs alt
medarbejderne. Dette med henblik på at øge medarbejdernes kompetence og
fortrolighed med anvendelse af internettet.
Der vil ikke blive etableret opkobling til A/S’
netværk, hvorfor betingelserne for at anse ADSL-forbindelsen som skattefri
jf.
ligningslovens § 16, stk. ikke er til stede. Medarbejderne vil således være
underlagt reglerne om beskatning af fri telefon, jf. ligningslovens § 16,
stk.
3.
Aftale med medarbejderne
A/S har ikke inden for de økonomiske rammer,
hvorunder selskabet oprerer, mulighed for fuldt ud at afholde omkostningerne
ved at tilbyde medarbejderne dette kompetenceløft. Ordningens etablering
forudsætter derfor besparelser på A/S’ lønbudget.
Selskabet indgår således nye lønaftaler med dets
medarbejdere om, at deres kontante løn reduceres fremadrettet samtidig med,
at
de får stillet bredbånd til rådighed. Aftalerne indgås inden for rammerne af
almindelige arbejdsretlige aftaleregler og formaliseres via et tillæg til
medarbejdernes eksisterende ansættelsesaftaler. I relation til de
arbejdsretlige regler skal vi nævne, at A/S og dets medarbejdere ikke ved
kollektivaftaler eller lignende er afskåret fra at indgå sådanne aftaler.
Den nye lønaftale medfører således en reduktion af
den kontante løn med et beløb, der svarer til A/S’ direkte
abonnementsafgift
ved at stille godet til rådighed. A/S’ omkostninger ved ordningen vil
herefter
være omkostninger ved at etablere og administrere ordningen samt de
økonomiske
risici, som revisor uddyber nedenfor.
Aftalen indebærer også, at den lavere kontante løn
lægges til grund i alle henseender, f.eks. i relation til beregning af
pensionsbidrag, feriepenge, overtidsbetaling mv.
Medarbejderne vil ved den årlige lønsamtale have
mulighed for at anmode om at udtræde af bredbåndsordningen og få dette
reflekteret i den kontante løn.
Aftale mellem A/S og teleleverandør
A/S vil opfylde sine forpligtelser over for
medarbejderne til at stille bredbånd til rådighed ved at indgå aftale med
teleleverandøren. Aftalen er baseret på de almindelige vilkår, som gælder på
markedet for bredbånd, dvs. en såkaldt "flat rate" aftale, som
indebærer en fast månedlig afgift, uanset brug af forbindelsen.
Denne aftale indebærer, at A/S - og ikke
medarbejderne - har alle forpligtelserne over for teleleverandøren. Dette
indebærer bl.a., at A/S er ansvarlig for betaling af de løbende
abonnementsafgifter samt hæfter for, at det hardware, som teleleverandøren
har
installeret i medarbejderens hjem tilbageleveres i brugbar stand , hvis
aftalen
opsiges.
Aftalen indebærer også, at A/S kan opsige aftalen
med teleleverandøren med seks måneders varsel. Endelig er det en del af
aftalen, at teleleverandøren kan varsle prisændringer i overensstemmelse med
standardvilkår, som indebærer, at prisændringer kan varsles med en måned plus
14 dage.
Ordningens økonomiske konsekvenser for A/S
Som det fremgår af beskrivelsen af
aftalegrundlagene ovenfor, har ordningens etablering en række økonomiske
konsekvenser for A/S. A/S har således løbende en økonomisk risiko ved, at en
medarbejder fratræder med 1 måneds varsel. A/S vil i dette tilfælde fortsat
være
forpligtet overfor teleleverandøren i en seks måneders periode. Den
økonomiske
risiko vil endvidere bestå i forbindelse med varsel af prisstigninger fra
teleleverandørens side. Endelig vil risikoen bestå i A/S’ hæftelse for
det
hardware, som er installeret i medarbejderens hjem. Dette hardware har i
gennemsnit en værdi på ca. 2.500 kr. pr. medarbejder.
Revisor anfører, at med en månedlig afgift for
ADSL forbindelsen på f.eks. 420 kr., så kan den økonomiske risiko alene
vedrørende fratrædelsessituationen udgøre op til ca. 2.000 kr. pr.
medarbejder.
Aftalerne set i relation til gældende regler og
praksis for regulering af den kontante løn.
Revisor anfører, at det er udgangspunktet, at
arbejdsgiver og medarbejder frit - inden for de rammer, som arbejdsretlige
regler fastlægger - kan aftale aflønningens sammensætning mellem kontant løn
og
goder. Dette er der også taget højde for i skattelovgivningen med
fastlæggelse
af regler for, hvordan den del af lønpakken, der udgør goder, skal beskattes.
Der er kun enkelte undtagelser fra denne hovedregel. Den ene er
Ligningslovens
§ 9, som indeholder et modregningsforbud mod nedsættelse af lønnen ved
udbetaling af skattefri godtgørelse. Den anden er Ligningslovens § 16, stk.
12,
som gør det økonomisk prohibitivt for en medarbejder at få stillet en
hjemme-pc
til rådighed mod nedgang i den kontante løn. Man har fra lovgivers side
positivt forholdt sig til, ved gennemførelse af Ligningslovens § 16, stk. 12
og
( vederlagsfri benyttelse af computer og arbejdsgiverbetalt
datakomunikation),
om der burde gælde et forbud mod at aftale en lavere kontant løn i
forbindelse
med, at arbejdsgiver stiller datakommunikation til rådighed for
medarbejderen.
Dette fremgår af høringsskeme til L55 (side 12)."
Teksten til L55 side 12 er sålydende: For så vidt
angår spørgsmålet om, hvorvidt modregning i bruttoløn er tilladt vedrørende
den
nye bestemmelse om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation kan
det oplyses, at der, ikke er foreslået indsat nogen specifik værnsregel i
form
af forbud mod "bruttotrækordninger" i relation til forslaget.
Dermed
ikke være sagt, at modregning i bruttoløn generelt kan aftales, idet andre
retsregler tidligere har vist sig at udgøre en hindring for modregning i
bruttoløn. Der er iøvrigt ikke nogen generel tradition for at indføre
værnsregler i forbindelse med bestemmelser om personalegodebeskatningen.
Revisor henviser i denne forbindelse yderligere
til et udvalgssvar fra skatteministeren på et spørgsmål rejst af FSR,hvoraf
fremgår, at det ikke er hensigten at etablere en specifik værnsregel mod
nedgang i bruttolønnen, og at dette forhold er efterfølgende blevet bekræftet
i
dagspressen af en repræsentant for Skatteministeriet (IT- avisen Come on, 1.
februar 2002).
Udgangspunktet er således efter revisors opfattelse,
at A/S og medarbejderne kan gennemføre en aftale som beskrevet ovenfor med de
konsekvenser, at medarbejderen beskattes af den aftalte lavere løn.
Revisor anfører endvidere, at næste spørgsmål er
om det beskrevne aftalegrundlag ligger indenfor rammerne af
kildeskattelovens/KSL) § 46, stk. 3. Revisor anfører at KSL § 46, stk. 3 er
kort i sin form, idet den blot fastslår, at indeholdelse (af A skat) går
forud
for andre krav mod den pågældende indkomst, herunder modkrav fra den
indeholdelsespligtige. Ved vurderingen af om en virksomhed, som med dens
medarbejdere aftaler at stille goder til rådighed i stedet for kontant løn,
overholder kravet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, er det vigtigt at få
fastslået, om der kan anses at foreligge en reel lønnedgang. Kriterierne for
at
der foreligger en relle lønnedgang, blev i vidt omfang fastlagt i slutningen
af
1990'erne med en række bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet og
tilkendegivelser fra Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med etablering af
hjemme pc ordninger mod nedgang i den kontante løn.
Revisor henviser i denne forbindelse til, at
Ligningsvejledningen 2001 A.B.1.9., side 160 fastslår følgende:
Ved lønnedgang forstås, at der indgås en aftale
mellem den ansatte og arbejdsgiveren om,at den pågældende får mindre i løn.
Lønnedgangen skal ske i alle relationer såsom lønmodtagerbidrag,
feriegodtgørelse, pensionsgrundlag m.v. ligesom fremtidige procenttuelle
lønreguleringer, skal tage udgangspunkt i den nedsatte løn
Det er revisors opfattelse, at aftalen mellem A/S
og medarbejderne som ovenfor beskrevet opfylder dette krav.
Et andet element i vurderingen af om forholdet
ligger indenfor rammeren af KSL § 46, stk. 3 er efter revisors opfattelse, om
arbejdsgiveren reelt stiller et gode til rådighed for medarbejderen eller
blot
virker som administrationsled mellem medarbejder og en leverandør. Han
henviser
til at Told- og Skattestyrelsen også har forholdt sig til dette spørgsmål i
"Notat om pc- ordninger - regler og praksis" (refereret i TfS 2000,
466). Det fremgår heraf (afsnit 4, betingelse 3) at arbejdsgiveren må betale
en
del af udgifterne
eller
på anden måde bære en økonomisk risiko for det
gode, der stilles til rådighed, for at der kan anses for at være stillet et
gode til rådighed.
Revisor gør endvidere gældende, at i relation til
det foreliggende spørgsmål om bredbånd mod nedgang i den kontante løn, så
bærer
A/S en økonomisk risiko, jf. de forhold, som vi har fremhævet ovenfor i
afsnittet "Ordningens økonomiske konsekvenser for A/S". Derudover
afstedkommer ordningen direkte omkostninger for A/S i form af interne
omkostninger til etablering og administration af ordningen. Det samme var
tilfældet for en række af de bindende forhåndsbeskeder, som Ligningsrådet har
godkendt, og som er opsumeret i ovennævnte notat( Notat om pc ordninger -
regler og praksis) I disse sager (f.eks. sagerne refereret i TFS 1999,323,
TfS
1999,307 og TfS 1999, 786) var der i alle tilfælde tale om, at virksomheden
finansierede pc anskaffelsen ved at aftale en lønnedgang med medarbejderen,
som
dækkede arbejdsgiverens omkostninger ved at etablere ordningen.
Arbejdsgiverens
økonomiske risiko bestod herefter i, at medarbejderen udtrådte af ordningen
og
arbejdsgiveren derved fik et tab ved at sælge pc’en eller ved at træde
ud af en
leasingordning vedrørende pc’en.
Der er således efter revisors opfattelse stærke
lighedspunkter mellem omstændighederne omkring disse pc ordninger og
nærværende
ordning med bredbånd, idet der i begge tilfælde er tale om, at arbejdsgiveren
har en økonomisk risiko ved en medarbejders fratræden.
Den skattemæssige behandling af A/S’
bredbåndsordning bør efter revisors opfattelse også vurderes i relation til
Østre Landsrets dom fra 1994 (refereret i TfS 1994, 599 og kommenteret i TfS
1994 606, hvor en skatteyder ikke fik medhold i, at der var tale om en
firmabil
ordning. Ordningen blev derfor anset for at være i strid med KSL § 46, stk.
3.
Omstændighederne i denne ordning var bl.a. at 1) arbejdsgiveren blev
refunderet
"krone for krone" fra medarbejderen for bilens leasing - og
driftsudgifter, 2) der var tale om en enkelt medarbejder, som selv
forhandlede
leasingvilkårene mv. med en leverandør, og 3) at medarbejderen fortsat
hæftede
for forpligtelserne vedrørende bilen i tilfælde af fratræden. Set i relation
til A/S’ aftaler, så adskiller de sig fra de omstændigheder, der gjorde
sig
gældende ved denne dom, idet der 1) i A/S’ aftaler ikker er tale om en
"krone for krone" refusion, idet det ikke er en del af aftalerne
med
medarbejderne, at A/S reflektere prisændringer i medarbejdernes kontante løn,
2) at der er tale om et samlet medarbejdertilbud, hvor A/S alene - og uden
medarbejderens medvirken - forhandler og aftaler vilkår med teleleverandør,
og
3) medarbejder udtræder af ordningen uden nogen hæftelse.
Sammenfattende er det således revisors opfattelse,
at ordningen må have de skattemæssige konsekvenser, at medarbejderne, der er
omfattet af ordningen, bliver beskattet af den aftalte lavere løn,samt bliver
omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon.
Kommentarer til spørgsmål 2
Det er revisors opfattelse, at en aftale som
beskrevet ovenfor vil være i overensstemmelse med kildeskattelovens § 46,
stk.
3, bl. a. fordi arbejdsgiveren med en sådan aftale påtager sig en reel risiko
-
og også bærer en del af de løbende abonnementsafgifter ved ordningen."
Hvis ligningsrådet på trods heraf besvarer spørgsmålet benægtende, beder vi
Ligningsrådet om at forholde sig til, om svaret vil være positivt, hvis
arbejdsgiveren både har en økonomisk risiko og og også bærer en del af de
løbende
abonnementsudgifter ved ordningen.
Revisor har anmodet om at et vedlagt udkast til
rammeaftale mellem A/S og Teleleverandøren om medarbejderbredbånd lægges til
grund for den bindende forhåndsbesked. Revisor tilføjer:
I vores brev
af 26. marts 2003 til Ligningsrådet tilkendegav vi under afsnittet
"Aftale
mellem A/S og teleleverandør", at aftalen kan opsiges med 6 måneders
varsel af A/S. Som det fremgår af rammeaftalens punkt 22, er dette ikke en
helt
præcis beskrivelse af aftalen på dette punkt, idet rammeaftalen er uopsigelig
i
12 måneder, hvorefter den kan opsiges med 6 måneders varsel. Det enkelte
bredbåndsabonnement (telekommunikationsforbindelse) omfattet af rammeaftalen
kan dog opsiges med 6 måneders varsel.
Revisor har om det nedenfor under Ad spørgsmål 1)
anført: Det fremgår af Udkastet til rammeaftale:
"Vilkårene
i bilag 2 er gældende for medarbejdernes brug af de leverede
telekommunikationsforbindelser, hvorfor gældende aftalevilkår i rammeaftalen
har forrang i forhold til pågældende aftalevilkår i bilag 2."
Revisor anfører, at det er parternes forståelse af
aftalen, at A/S via denne klausul i rammeaftalen er afskåret fra at påberåbe
sig et kortere opsigelsesvarsel i forbindelse med prisændringer end anført i
rammeaftalen.
Revisor bekræfter, at det i forbindelse med
opsigelse af bredbåndsaftalen har mulighed for at videreføre abonnementet,
men
på andre vilkår. Det ændre efter revisors opfattelse ikke ved det forhold, at
arbejdsgiveren har en økonomisk risiko, når en medarbejder fratræder, da der
kun er en ret - og ikke en pligt - for medarbejderen til at overtage
abonnementet.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Ved fri telefon forstås efter Ligningslovens § 16,
stk. 3, nr. 3, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller
at
arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller
refunderer den skattepligtiges telefonudgifter. Denne definition af begrebet
fri telefon blev fastlagt ved lov nr. 1301 af 20. december 2000. Tidligere
blev
den situation, hvor arbejdsgiveren havde begrænset sin betaling til et
bestemt
beløb, anset som en skattepligtig telefongodtgørelse.
Skattemæssigt er der forskel på de to begreber.
Ligningsrådet fastsætter den skattepligtige værdi af fri telefon. For 2003 er
værdien fastsat til 3000 kr. Fra 1. januar 2002 har værdien af fri telefon
været B-indkomst, jf. bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001.
Arbejdsgiveren skal derfor ikke som tidligere løbende indeholde A-skat mv. i
værdi af fri telefon. Arbejdsgiveren skal dog fortsat indberette værdi af fri
telefon. Den ansatte skal selvangive værdi af fri telefon, men kan reducere
den
skattemæssige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter, dvs.
udgifter til samtale og abonnement. Overstiger de privat afholdte
telefonudgifter 3.000 kr., bliver der således intet at selvangive.
Telefongodtgørelse betragtes derimod som en
kontant pengeydelse fra arbejdsgiveren. Beløbet er A-indkomst og den ansatte
kan ikke reducere værdien af ydelsen med egne private telefonudgifter. Den
ansatte har dog mulighed for at få fradrag for sine dokumenterede
erhvervsmæssige telefonudgifter, som et ligningsmæssigt fradrag i det omfang
udgiften - sammen med visse andre lønmodtagerudgifter - overstiger 4.700 kr.
i
2003.
"Flate-rate" ordninger, hvor
arbejdsgiveren betaler et internet abonnement med fast pris uanset forbrug,
anses som fri telefon. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1301 af 20.
december 2000 (L98 bilag 10).
Det følger af definitionen af fri telefon i
ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, at telefonudgiften helt eller delvist
skal
være afholdt af arbejdsgiveren. Aftaler den ansatte og arbejdsgiveren at
nedsætte den kontante pengeløn vil en sådan lønnedgang, der kompenserer
arbejdsgiveren for de afholdte telefonudgifter, betyde, at udgiften reelt er
arbejdstagerens og ikke arbejdsgiverens. Der vil derfor ikke være tale om fri
telefon.
Told- og Skattestyrelsen kan i den forbindelse
henvise til SKM2003.60.LR. om en arbejdsgivers medfinansiering af
medarbejdernes MBA-uddannelse, hvor Ligningsrådet anså, at en medarbejders
betaling af 50 % af omkostningerne, der skulle ske ved reduktion af løn og
provision forud for indeholdelse af A-skat, AM- og SP-bidrag stred mod
ligninglovens § 31, stk. 6 og kildeskattelovens § 46, stk. 3, selvom
lønreduktionen havde virkning for feriepenge m.v.
Ad spørgsmål 1)
Det er en forudsætning for at tale om fri telefon
efter ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, at udgiften afholdes af
arbejdsgiveren. Det er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke
tilfældet ved den påtænkte ordning, idet medarbejderen kompenserer
arbejdsgiveren for det pågældende gode med en lønreduktion, der tilsigter at
dække arbejdsgiverens omkostninger. Det bemærkes, at den risiko
arbejdsgiveren
har påtaget sig ved i begrænset omfang at hæfte for betalingen på et
tidspunkt,
hvor ansættelsesforholdet er ophørt, efter styrelsens opfattelse ikke ændre
ved
den omstændighed, at det omhandlede gode i ansættelsesperioden betales af den
ansatte selv. Told- og Skattestyrelsen har anmodet forespørgeren om at
uddybe,
hvad der ligger i bemærkningerne om at arbejdsgiveren hæfter for eventuelle
prisstigninger. Der er ikke i materialet fra Teleleverandøren omtalt noget om
prisstigninger, men det fremgår af punkt 19 i bilag 2 til rammeaftalen, at
teleudbyder har adgang til med en måneds varsel at ændre vilkår og priser.
Det
fremgår samme sted, at kunder, der er bundet af uopsigelighed i forbindelse
med
annoncerede ændring af vilkår eller priser, uanset uopsigeligheden har adgang
til at opsige abonnementet med et varsel på 10 arbejdsdage. Det er styrelsen
opfattelse, at prisen for datakommunikation har været og fortsat vil være
faldende. En tilkendegivelse om, at arbejdsgiveren vil afholde eventuelle
prisstigninger, vil derfor ikke kunne antages at udgøre en reel risiko for
arbejdsgiveren. Skulle teleleverandøren varsle prisstigninger, er der som
anført en mulighed for at udtræde af ordningen. Dertil kommer, at det af
teleleverandørens hjemmeside fremgår af de almindelige betingelser for
medarbejderbredbånd, at den enkelte medarbejder i forbindelse med opsigelse
af
medarbejderbredbåndsaftalen har mulighed for at videreføre abonnementet, men
på
andre vilkår. Den medarbejder, der forlader A/S kan altså vælge at fortsætte
abonnementet på andre vilkår.
Det er således styrelsens opfattelse, at udgiften
til medarbejderbredbånd reelt er arbejdstagerens og ikke arbejdsgiverens. Det
er derfor efter styrelsens opfattelse uden betydning, at betalingen - i form
af
lønnedgang før indeholdelse af skat - er aftalt til også at have virkning for
pension og feriepenge.
Det er endvidere styrelsens opfattelse, at
bemærkningerne til L55 ikke, som anført af revisor, udelukker at
bruttotrækordninger tilsidesættes. Tværtimod fremgår det, at sådanne
ordninger
kan tilsidesættes uden en særlig værnsregel.
Told - og Skattestyrelsen indstiller under
henvisning hertil, at spørgsmål 1 besvares benægtende.
Ad spørgsmål 2)
Det er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse
uden betydning for besvarelse, om vilkårene for ordningen indebærer, at A/S
kun
reducerer den kontante løn med et beløb svarende til den del af de udgifter,
som det koster A/S at stille bredbånd til rådighed for medarbejderne. Det
afgørende er, at ordningen indebærer, at medarbejderen gennem lønreduktion
kompenserer arbejdsgiveren således, at der slet ikke er tale om et
arbejdsgiverbetalt personalegode.
Told- og Skattestyrelsen indstiller derfor, at
spørgsmål 2 ligeledes besvares benægtende.
Ad spørgsmål 3)
Det er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse
uden betydning for besvarelse, om vilkårene for medarbejderbredbåndsordningen
justeres, når den udbudte ordning fortsat indebærer, at medarbejderen gennem
lønreduktion kompenserer arbejdsgiveren således, at der ikke er tale om et
arbejdsgiverbetalt personalegode.
Told- og Skattestyrelsen indstiller derfor, at
spørgsmål 3 ligeledes besvares benægtende.
Ad spørgsmål 1-3)
Ligningsrådet besluttede at godkende den
pågældende ordning, således at medarbejderne alene beskattes af den i
forbindelse med ordningen aftalte løn og af værdi af fri telefon.
Ligningsrådet lagde herved til grund, at den
aftalte lønnedgang må anses som reel, da den har generel virkning, herunder i
relation til feriepenge og pensionsindbetalinger, da lønnen i henhold til den
indgåede aftale mellem medarbejderne og arbejdsgiveren ikke automatisk
reguleres op ved ophør af ordningen, og eftersom der er en økonomisk risiko
for
arbejdsgiveren i forbindelse med ordningen.
Ligningsrådet
besvarede således det første spørgsmål bekræftende,
hvorfor de øvrige spørgsmål bortfaldt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og værdi af fri bil stillet… Landsskatteretten · 13. september 2011
- Bredbåndsordning, ændret vederlagsaftale, funktionærer og timelønnede lønnedgang vises på lønsedlen Retsinformation · 12. april 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studium Retsinformation · 23. marts 2004
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005
- Arbejdsgiverbetalte uddannelsesudgifter Retsinformation · 27. marts 2003
- Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 skal indberettes som yderligere løn til… Landsskatteretten · 22. juni 2021
Lignende dokumenter
- PC-ordning fradragsret værnsregel medarbejderbredbånd bruttotrækordning Retsinformation · 23. august 2004
- PC-ordning bruttotrækordning lønnedgang - timelønnede Retsinformation · 24. august 2004
- Medarbejderbredbånd - bruttotrækordning Retsinformation · 21. juni 2004
- Bruttotrækordning medarbejderbredbånd lønnedgang - tjenestemænd Retsinformation · 10. august 2004
- Bredbåndsordning, ændret vederlagsaftale, funktionærer og timelønnede lønnedgang vises på lønsedlen Retsinformation · 12. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 12. januar 2001