Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsgiverbetalt tyverialarm ikke omfattet af bagatelgrænsen

AFG nr 9892 af 26/09/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdsgiverbetalt tyverialarm ikke omfattet

af bagatelgrænsen

Spørgsmål

1. Kan en

arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en medarbejders hjem henføres til beskatning

efter bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., idet

tyverialarmen

i overvejende grad er installeret af hensyn til arbejdet og kun installeres

hos

særligt udvalgte medarbejdere?

2. Hvis

spørgsmål 1 besvares benægtende, kan en arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en

medarbejders hjem så henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i

Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis arbejdsgiveren afholder udgiften

til

hele abonnementet, men kun afholder udgifter til selve det udstyr, som er

placeret af hensyn til kontor/hjemmearbejdsplads?

3. Hvis

spørgsmål 2 besvares benægtende, kan en arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en

medarbejders hjem så henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i

Ligningslovens

§ 16, stk. 3, 3. pkt., såfremt arbejdsgiveren kun afholder udgifter forbundet

med sikringsudstyr, der er placeret af hensyn til kontor/hjemmearbejdsplads

og

en forholdsmæssig del af abonnementet, som kan henføres til at vedrøre

sikring

af kontor/hjemmearbejdsplads?

4. Hvis der

bliver gennemført en konstant sikring af de pågældende aktiver, som

medarbejderen

Læs alt

har til sin rådighed både i og uden for hjemmet, vil den arbejdsgiverbetalte

tyverialarm i en medarbejders hjem da kunne henføres til beskatning efter

bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.?

Svar

Spørgsmål

1. Nej.

Spørgsmål 2.

Nej.

Spørgsmål 3. Nej.

Spørgsmål

4. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren ønsker

at sikre/beskytte selskabets aktiver og fortrolige materiale, når disse/dette

befinder sig i udvalgte medarbejderes hjem. Det er en sikring for udvalgte

ledere og specialister, der har en hjemmearbejdsplads, og som for at kunne

udføre arbejde i hjemmet bringer fortrolige oplysninger i elektronisk eller

papirform og værdifulde aktiver, såsom bærbare computere, med hjem.

Spørgeren

påtænker at kræve en tyverialarm installeret i udvalgte medarbejderes private

hjem. Den tyverialarm, som installeres, vil som udgangspunkt være en trådløs

tyverialarm, som bl.a. består af rumfølere, dørkontakter, sirene,

fjernbetjening

mv. Rumfølerne registrerer bevægelse i rummene, hvorefter der sendes besked

til

vagtselskabet, som reagerer herpå.

Spørgeren indgår

aftale med vagtselskabet om installation og drift af en tyverialarm. Det vil

således være spørgeren, som hæfter for udgifter forbundet med aftalen. Hvis

f.eks. en medarbejder opsiger sin stilling, vil det være spørgeren, som

hæfter

for udgifterne til abonnement i en opsigelsesperiode, eventuel nedtagning af

tyverialarm mv. Det er spørgeren, som betaler den fulde udgift til

installation,

leje af sikringsudstyr og den løbende abonnementsudgift til vagtselskabet.

Hermed er det således spørgeren, som er den retmæssige "ejer" af

installationen. Det betyder, at medarbejderen ved opsigelse skal levere

installationen og hvad hermed følger tilbage til spørgeren eller betale et

eventuelt

ejerskiftegebyr.

Udgift til

tyverialarmen overstiger ikke kr. 5.000 (2005) på årsbasis.

De omhandlede

medarbejderes stilling hos spørgeren og deres arbejdes karakter er sådan, at

det for alle de beskrevne stillinger er sædvanligt og regelmæssigt, at

medarbejderen udfører arbejdsopgaver i hjemmet, som indebærer, at

medarbejderen

har bragt en bærbar computer og fortroligt materiale i papir eller

elektronisk

form med hjem.

Det er et krav

fra spørgerens side, at de udvalgte ledere/specialister får installeret en

tyverialarm i deres hjem for at sikre det fortrolige materiale og de

værdifulde

aktiver, som de pågældende medarbejdere er i besiddelse af. Det vil ikke være

muligt for disse medarbejdere at fravælge en tyverialarm i hjemmet.

Det vil som

nævnt kun være få udvalgte medarbejdere, som spørgeren kræver en tyverialarm

installeret hos. Årsagen er, at disse medarbejdere i kraft af deres stilling

er

i besiddelse af fortrolige oplysninger og endvidere værdifulde aktiver

(bærbare

computere og andet pc-udstyr), som er af så stor værdi for spørgeren, at

dette

ønskes sikret mest optimalt.

På nuværende

tidspunkt drejer det sig om 8 personer, som i henhold til spørgerens krav

skal

have en tyverialarm installeret i hjemmet. Nedenfor er en beskrivelse af de

pågældende personers stillinger hos spørgeren:

Vice President i

Danmark

Personen er Vice

President i Danmark og daglig leder af spørgerens kontor i X-by. Deltager i

spørgerens

sponsorers lederteams i Y-land ca. 2 gange om måneden.

Chief Technology

Officer

Personen er

ansvarlig for udviklingen på det tekniske plan for spørgerens kontor i X-by.

Deltager i opstarten af teknologiske projekter i Y-land og er derfor i

besiddelse af fortrolige informationer om nye teknologiske tiltag hos

spørgeren.

Line Manager

Personen er Line

Manager for et antal af spørgerens udviklere. Er endvidere meget involveret i

intern

udvikling af medarbejdere ansat på spørgerens kontor i X-by. Personen er i

besiddelse af fortrolige oplysninger om både medarbejdere og projekter.

Ansvarlig for

IS-, IT- og QA-afdelinger

Denne person er

i besiddelse af fortrolige oplysninger om IS, IT og håndtering af

outsourcingkontrakter,

som spørgeren har indgået med samarbejdspartnere. Personen er desuden

ansvarlig

for spørgerens testlabs.

Sikkerhedschef

Personen er

sikkerhedschef for hele den danske del af spørgerens virksomhed og fungerer

endvidere som udvikler for spørgeren.

Ansvarlig for

facility management, travel og forsikringer

Personen er

endvidere Business Controller for kontoret i X-by og er herved i besiddelse

af

fortrolige oplysninger om spørgerens økonomiske situation. Personen er også i

besiddelse af oplysninger om ansættelsesforhold, lønreguleringer, eventuelle

nedskæringer i medarbejderstaben og aftalegrundlag for outsourcing.

Line Manager

Personen er

ansvarlig for en af spørgerens afdelinger og er dermed i besiddelse af både

personrelateret og projekt/teknologirelateret fortrolig information.

Line Manager

Personen er Line

Manager og udstationeret til Y-land i 6 måneder. Spørgeren ønsker at sikre

fortrolige informationer i medarbejderens hjem i Danmark i forbindelse med

ophold i Danmark under udstationeringen.

Spørgers

opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I henhold til

Statsskattelovens § 4 er alle indkomster skattepligtige, uanset om indkomsten

fremtræder som kontanter eller formuegoder.

Som udgangspunkt

er spørgerens betaling af en tyverialarm til sikring af medarbejderens hjem

et

skattepligtigt personalegode for medarbejderen, idet medarbejderens hjem og

indbo også sikres, og medarbejderen herved opnår en privat nytte af godet.

Goder, som i

overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, vil være omfattet af

bagatelgrænsen

i Ligningslovens § 16, stk. 3. Det betyder, at medarbejderen ikke skal

beskattes af en afledet privat nytte, forudsat at spørgerens udgift til

tyverialarmen

ikke overstiger kr. 5.100 (2006) på årsbasis.

Installation af

en tyverialarm hos spørgerens medarbejdere er efter repræsentantens

opfattelse

ikke et generelt gode, idet det kun er få udvalgte medarbejdere, som får

tyverialarmen installeret. Dette sammenholdt med det forhold, at det er et

krav

fra spørgerens side, at de udvalgte medarbejdere får installeret

tyverialarmen,

understøtter, at tyverialarmen i overvejende grad er installeret af hensyn

til

arbejdet og derfor omfattet af bagatelgrænsen.

I henhold til en

bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, SKM.2004.462.LR, vil installation

af

en tyverialarm i en medarbejders hjem som udgangspunkt ikke kunne antages i

overvejende grad at være installeret af hensyn til arbejdet. I særlige

tilfælde

må en tyverialarm dog antages at være stillet til rådighed af hensyn til

arbejdet. Dette vil afhænge af en konkret bedømmelse.

I afgørelsen fra

Ligningsrådet er det oplyst, at man i konkrete sager kan "...lægge vægt

på, om installationen af en tyverialarm er et krav fra arbejdsgiverens side

eller et valg fra den ansattes side". Som nævnt ovenfor er det et krav

fra

spørgerens side, at de udvalgte medarbejdere får installeret en tyverialarm.

Medarbejderne har ikke mulighed for at fravælge installationen.

Af afgørelsen

fremgår det endvidere, at "Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse,

at

installationen af en tyverialarm i en ansats private bolig som udgangspunkt

ikke kan antages i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn

til

arbejdet. Det gælder i særdeleshed i de tilfælde, hvor tyverialarmen indgår i

en frivillig bruttotrækordning". Man må heraf kunne slutte modsat,

således

at det forhold, at spørgeren ikke tilbyder medarbejderne tyverialarmen i en

frivillig bruttotrækordning, trækker i retningen af, at godet er ydet i

overvejende grad af hensyn til arbejdet.

Det er

repræsentantens opfattelse, at spørgerens krav om installation af en

tyverialarm i særligt udvalgte medarbejderes hjem må betegnes som værende

installeret i overvejende grad af hensyn til arbejdet og hermed er omfattet

af

bagatelgrænsen i Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., idet følgende forhold

gør sig gældende:

Det er et krav fra

spørgerens side, at der installeres en tyverialarm i udvalgte

medarbejderes hjem for at sikre spørgerens fortrolige oplysninger og

værdifulde aktiver (pc'ere og diverse computerudstyr).

Det er kun medarbejdere

med stillinger hos spørgeren som beskrevet ovenfor, og hvis arbejdes

karakter er sådan, at medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde i

hjemmet, og at medarbejderne i den forbindelse medbringer

beskyttelsesværdige værdier i form af fortroligt materiale og computer mv.

til hjemmet, som får installeret en tyverialarm i deres private hjem.

Spørgeren dækker udgifter

forbundet med tyverialarmen fuldt ud.

Aftaler om installation

og drift af tyverialarmerne indgås mellem spørgeren og vagtselskabet, idet

denne som udgangspunkt er installeret for at sikre spørgerens værdier.

Fælles for de

medarbejdere, hos hvem spørgeren afkræver at få installeret en tyverialarm i

hjemmet, er, at de alle er i besiddelse af yderst fortrolige og følsomme

oplysninger om spørgeren og dennes medarbejdere. Spørgeren har derfor en stor

interesse i, at disse oplysninger ikke bliver stjålet.

Værdien af det

arbejdsrelevante materiale, der ønskes sikret, kan opdeles i både hardware og

software. Hardwaren i form af bærbare computere har en mere fastsat værdi for

spørgeren, hvorimod softwaren, der strækker sig fra almindelige fortrolige

breve, medarbejdernes personlige data til virksomhedens tekniske opfindelser,

har en ikke ubetydelig værdi for spørgeren.

Det er derfor

spørgerens opfattelse, at proportionalitetsprincippet (forholdet mellem

udgiften til tyverialarmen og det arbejdsrelevante materiale) er opfyldt,

idet

både hardwaren og softwaren skal indgå i vurderingen af værdien af de

arbejdsrelevante aktiver og konfidentielt materiale, der ønskes sikret i

forhold til udgiften til alarmen.

På baggrund af

ovenstående er spørgeren af den opfattelse, at SKAT bør svare ja til

spørgsmål

1.

Såfremt SKAT

besvarer spørgsmål 1 benægtende, er det repræsentantens opfattelse, at en af

spørgeren betalt tyverialarm i de udvalgte medarbejderes hjem kan henføres

til

beskatning under bagatelgrænsen, hvis spørgeren kun afholder udgifter, som er

direkte forbundet med sikring af et kontor i hjemmet eller en

hjemmearbejdsplads.

I denne

situation vil følgende forhold gøre sig gældende:

Det er et krav fra

spørgerens side, at der installeres en tyverialarm i udvalgte

medarbejderes hjem for at sikre spørgerens fortrolige oplysninger og

værdifulde aktiver (pc'ere og diverse computerudstyr).

Det er kun medarbejdere

med stillinger hos spørgeren som beskrevet ovenfor, og hvis arbejdes

karakter er sådan, at medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde i

hjemmet, og at medarbejderne i den forbindelse medbringer

beskyttelsesværdige værdier i form af fortroligt materiale og computere

mv. til hjemmet, som får installeret en tyverialarm i deres private hjem.

Medarbejderen har et

separat rum i hjemmet, som fungerer som kontor eller hjemmearbejdsplads,

og som kan aflukkes.

Spørgeren dækker kun

udgifter forbundet med sikring af det rum, hvor

kontoret/hjemmearbejdspladsen

er indrettet. Det vil sige, at det er udgifter forbundet med installation

og drift af en rumføler ved indgangen til kontoret eller en rumføler i

selve rummet, som dækkes af spørgeren. Hvis medarbejderen får installeret

rumfølere i andre dele af hjemmet, dækker spørgeren ikke udgifter hertil.

Det vil altså være en forholdsmæssig andel af udgifter til installation og

abonnement, som kan henføres til sikring af kontoret/hjemmearbejdspladsen,

som dækkes af spørgeren.

Aftaler om installation

og drift af tyverialarmen indgås mellem spørgeren og vagtselskabet, idet

denne som udgangspunkt er installeret for at sikre spørgerens værdier.

Som det fremgår

af ovenstående forhold, er det udelukkende udgifter, som direkte kan henføres

til sikring af et kontor eller en hjemmearbejdsplads, som spørgeren dækker.

Herved er tyverialarmen efter repræsentantens opfattelse i altovervejende

grad

installeret af hensyn til arbejdet, og SKAT bør derfor svare ja til spørgsmål

2

eller alternativt svare ja til spørgsmål 3.

Spørgsmål 4 er

stillet på baggrund af SKATs foreløbige indstilling, hvor der bl.a. er lagt

vægt på, at der ikke med installationen af tyverialarm i hjemmet opnås

konstant

sikring af de pågældende aktiver.

SKATs indstilling og begrundelse

Såfremt en

arbejdsgiver betaler udgiften til installation og drift af tyverialarm i

medarbejderens private bolig, er der tale om et skattepligtigt personalegode

omfattet af ligningslovens § 16. Værdien fastsættes til den værdi, det måtte

antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri

handel,

jf. § 16, stk. 3. Det er således uden betydning for værdiansættelsen, at

arbejdsgiveren er ejer af installationen.

Personalegoder,

som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til

den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder

overstiger et grundbeløb (bagatelgrænse) på 5.100 kr. (2006), jf.

ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Det er en forudsætning for reglens

anvendelse, at godet er af konkret betydning for den ansattes arbejde, samt

at

der er en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

SKAT er af den

opfattelse, at installation og drift af en tyverialarm i de pågældende

medarbejderes

hjem ikke har en sådan konkret sammenhæng med udførelsen af deres arbejde, at

alarmen kan anses for omfattet af bagatelgrænsen. Udgiften har alene

betydning

for sikringen af arbejdsgiverens aktiver, mens de er i medarbejderens

varetægt

i hjemmet. Udgiften til tyverisikring af medarbejderens hjem anses at være

uden

den fornødne tilknytning til driften af arbejdsgiverens virksomhed, når

henses

til værdien af de aktiver, der søges sikret i forhold til værdien af de

øvrige

aktiver i hjemmet.

SKAT lægger

herved vægt på, at arbejdsgiveren ikke afholder udgiften med henblik på at

opnå

en konstant sikring af de pågældende aktiver, idet disse medbringes af

medarbejderen uden for hjemmet. Værdierne formodes endvidere at kunne sikres

mere effektivt ved forsikringsdækning, sikkerhedskoder mv.

De kriterier,

som er anført i Ligningsrådets afgørelse

SKM2004.462.LR

anses således ikke opfyldt, herunder kravet om proportionalitet (overvejende

af

hensyn til arbejdets udførelse) samt kravet om permanent opbevaring i

hjemmet.

Som det fremgår af denne afgørelse, tillægges det ikke betydning, om den

ansatte har mulighed for at fravælge den private nytte eller ej.

Det indstilles

på denne baggrund at svare nej til spørgsmål 1.

Da det er SKAT's

opfattelse, at udgiften til tyverialarm i medarbejdernes hjem hovedsageligt

er

af privat karakter, skal arbejdsgiverens betaling til dækning af en del af

udgiften til abonnement og/eller udstyr ligeledes anses for at medgå til

dækning af privatforbruget, idet den private værdi af tyverialarmen ikke

formindskes af, at alarmen samtidig til en vis grad har betydning for

sikringen

af arbejdsgiverens aktiver, når de befinder sig i medarbejdernes hjem.

Udgiften

er derfor heller ikke i denne situation omfattet af bagatelgrænsen, men skal

beskattes som løn. Det indstilles derfor ligeledes at svare nej til spørgsmål

2

og 3.

Med hensyn til

spørgsmål 4, er det SKAT's opfattelse, at den omstændighed, at aktiverne

medtages uden for tyverialarmens rækkevidde, i sig selv indebærer, at alarmen

ikke i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til den ansattes

arbejde.

Det indstilles

derfor at svare nej til spørgsmål 4.

Skatterådet

tiltræder

SKAT's indstilling med de anførte begrundelser.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter