Arbejdsgiverbetalt tyverialarm ikke omfattet af bagatelgrænsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsgiverbetalt tyverialarm ikke omfattet
af bagatelgrænsen
Spørgsmål
1. Kan en
arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en medarbejders hjem henføres til beskatning
efter bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., idet
tyverialarmen
i overvejende grad er installeret af hensyn til arbejdet og kun installeres
hos
særligt udvalgte medarbejdere?
2. Hvis
spørgsmål 1 besvares benægtende, kan en arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en
medarbejders hjem så henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i
Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis arbejdsgiveren afholder udgiften
til
hele abonnementet, men kun afholder udgifter til selve det udstyr, som er
placeret af hensyn til kontor/hjemmearbejdsplads?
3. Hvis
spørgsmål 2 besvares benægtende, kan en arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en
medarbejders hjem så henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i
Ligningslovens
§ 16, stk. 3, 3. pkt., såfremt arbejdsgiveren kun afholder udgifter forbundet
med sikringsudstyr, der er placeret af hensyn til kontor/hjemmearbejdsplads
og
en forholdsmæssig del af abonnementet, som kan henføres til at vedrøre
sikring
af kontor/hjemmearbejdsplads?
4. Hvis der
bliver gennemført en konstant sikring af de pågældende aktiver, som
medarbejderen
Læs alt
har til sin rådighed både i og uden for hjemmet, vil den arbejdsgiverbetalte
tyverialarm i en medarbejders hjem da kunne henføres til beskatning efter
bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.?
Svar
Spørgsmål
1. Nej.
Spørgsmål 2.
Nej.
Spørgsmål 3. Nej.
Spørgsmål
4. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren ønsker
at sikre/beskytte selskabets aktiver og fortrolige materiale, når disse/dette
befinder sig i udvalgte medarbejderes hjem. Det er en sikring for udvalgte
ledere og specialister, der har en hjemmearbejdsplads, og som for at kunne
udføre arbejde i hjemmet bringer fortrolige oplysninger i elektronisk eller
papirform og værdifulde aktiver, såsom bærbare computere, med hjem.
Spørgeren
påtænker at kræve en tyverialarm installeret i udvalgte medarbejderes private
hjem. Den tyverialarm, som installeres, vil som udgangspunkt være en trådløs
tyverialarm, som bl.a. består af rumfølere, dørkontakter, sirene,
fjernbetjening
mv. Rumfølerne registrerer bevægelse i rummene, hvorefter der sendes besked
til
vagtselskabet, som reagerer herpå.
Spørgeren indgår
aftale med vagtselskabet om installation og drift af en tyverialarm. Det vil
således være spørgeren, som hæfter for udgifter forbundet med aftalen. Hvis
f.eks. en medarbejder opsiger sin stilling, vil det være spørgeren, som
hæfter
for udgifterne til abonnement i en opsigelsesperiode, eventuel nedtagning af
tyverialarm mv. Det er spørgeren, som betaler den fulde udgift til
installation,
leje af sikringsudstyr og den løbende abonnementsudgift til vagtselskabet.
Hermed er det således spørgeren, som er den retmæssige "ejer" af
installationen. Det betyder, at medarbejderen ved opsigelse skal levere
installationen og hvad hermed følger tilbage til spørgeren eller betale et
eventuelt
ejerskiftegebyr.
Udgift til
tyverialarmen overstiger ikke kr. 5.000 (2005) på årsbasis.
De omhandlede
medarbejderes stilling hos spørgeren og deres arbejdes karakter er sådan, at
det for alle de beskrevne stillinger er sædvanligt og regelmæssigt, at
medarbejderen udfører arbejdsopgaver i hjemmet, som indebærer, at
medarbejderen
har bragt en bærbar computer og fortroligt materiale i papir eller
elektronisk
form med hjem.
Det er et krav
fra spørgerens side, at de udvalgte ledere/specialister får installeret en
tyverialarm i deres hjem for at sikre det fortrolige materiale og de
værdifulde
aktiver, som de pågældende medarbejdere er i besiddelse af. Det vil ikke være
muligt for disse medarbejdere at fravælge en tyverialarm i hjemmet.
Det vil som
nævnt kun være få udvalgte medarbejdere, som spørgeren kræver en tyverialarm
installeret hos. Årsagen er, at disse medarbejdere i kraft af deres stilling
er
i besiddelse af fortrolige oplysninger og endvidere værdifulde aktiver
(bærbare
computere og andet pc-udstyr), som er af så stor værdi for spørgeren, at
dette
ønskes sikret mest optimalt.
På nuværende
tidspunkt drejer det sig om 8 personer, som i henhold til spørgerens krav
skal
have en tyverialarm installeret i hjemmet. Nedenfor er en beskrivelse af de
pågældende personers stillinger hos spørgeren:
Vice President i
Danmark
Personen er Vice
President i Danmark og daglig leder af spørgerens kontor i X-by. Deltager i
spørgerens
sponsorers lederteams i Y-land ca. 2 gange om måneden.
Chief Technology
Officer
Personen er
ansvarlig for udviklingen på det tekniske plan for spørgerens kontor i X-by.
Deltager i opstarten af teknologiske projekter i Y-land og er derfor i
besiddelse af fortrolige informationer om nye teknologiske tiltag hos
spørgeren.
Line Manager
Personen er Line
Manager for et antal af spørgerens udviklere. Er endvidere meget involveret i
intern
udvikling af medarbejdere ansat på spørgerens kontor i X-by. Personen er i
besiddelse af fortrolige oplysninger om både medarbejdere og projekter.
Ansvarlig for
IS-, IT- og QA-afdelinger
Denne person er
i besiddelse af fortrolige oplysninger om IS, IT og håndtering af
outsourcingkontrakter,
som spørgeren har indgået med samarbejdspartnere. Personen er desuden
ansvarlig
for spørgerens testlabs.
Sikkerhedschef
Personen er
sikkerhedschef for hele den danske del af spørgerens virksomhed og fungerer
endvidere som udvikler for spørgeren.
Ansvarlig for
facility management, travel og forsikringer
Personen er
endvidere Business Controller for kontoret i X-by og er herved i besiddelse
af
fortrolige oplysninger om spørgerens økonomiske situation. Personen er også i
besiddelse af oplysninger om ansættelsesforhold, lønreguleringer, eventuelle
nedskæringer i medarbejderstaben og aftalegrundlag for outsourcing.
Line Manager
Personen er
ansvarlig for en af spørgerens afdelinger og er dermed i besiddelse af både
personrelateret og projekt/teknologirelateret fortrolig information.
Line Manager
Personen er Line
Manager og udstationeret til Y-land i 6 måneder. Spørgeren ønsker at sikre
fortrolige informationer i medarbejderens hjem i Danmark i forbindelse med
ophold i Danmark under udstationeringen.
Spørgers
opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
I henhold til
Statsskattelovens § 4 er alle indkomster skattepligtige, uanset om indkomsten
fremtræder som kontanter eller formuegoder.
Som udgangspunkt
er spørgerens betaling af en tyverialarm til sikring af medarbejderens hjem
et
skattepligtigt personalegode for medarbejderen, idet medarbejderens hjem og
indbo også sikres, og medarbejderen herved opnår en privat nytte af godet.
Goder, som i
overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, vil være omfattet af
bagatelgrænsen
i Ligningslovens § 16, stk. 3. Det betyder, at medarbejderen ikke skal
beskattes af en afledet privat nytte, forudsat at spørgerens udgift til
tyverialarmen
ikke overstiger kr. 5.100 (2006) på årsbasis.
Installation af
en tyverialarm hos spørgerens medarbejdere er efter repræsentantens
opfattelse
ikke et generelt gode, idet det kun er få udvalgte medarbejdere, som får
tyverialarmen installeret. Dette sammenholdt med det forhold, at det er et
krav
fra spørgerens side, at de udvalgte medarbejdere får installeret
tyverialarmen,
understøtter, at tyverialarmen i overvejende grad er installeret af hensyn
til
arbejdet og derfor omfattet af bagatelgrænsen.
I henhold til en
bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, SKM.2004.462.LR, vil installation
af
en tyverialarm i en medarbejders hjem som udgangspunkt ikke kunne antages i
overvejende grad at være installeret af hensyn til arbejdet. I særlige
tilfælde
må en tyverialarm dog antages at være stillet til rådighed af hensyn til
arbejdet. Dette vil afhænge af en konkret bedømmelse.
I afgørelsen fra
Ligningsrådet er det oplyst, at man i konkrete sager kan "...lægge vægt
på, om installationen af en tyverialarm er et krav fra arbejdsgiverens side
eller et valg fra den ansattes side". Som nævnt ovenfor er det et krav
fra
spørgerens side, at de udvalgte medarbejdere får installeret en tyverialarm.
Medarbejderne har ikke mulighed for at fravælge installationen.
Af afgørelsen
fremgår det endvidere, at "Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse,
at
installationen af en tyverialarm i en ansats private bolig som udgangspunkt
ikke kan antages i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn
til
arbejdet. Det gælder i særdeleshed i de tilfælde, hvor tyverialarmen indgår i
en frivillig bruttotrækordning". Man må heraf kunne slutte modsat,
således
at det forhold, at spørgeren ikke tilbyder medarbejderne tyverialarmen i en
frivillig bruttotrækordning, trækker i retningen af, at godet er ydet i
overvejende grad af hensyn til arbejdet.
Det er
repræsentantens opfattelse, at spørgerens krav om installation af en
tyverialarm i særligt udvalgte medarbejderes hjem må betegnes som værende
installeret i overvejende grad af hensyn til arbejdet og hermed er omfattet
af
bagatelgrænsen i Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., idet følgende forhold
gør sig gældende:
Det er et krav fra
spørgerens side, at der installeres en tyverialarm i udvalgte
medarbejderes hjem for at sikre spørgerens fortrolige oplysninger og
værdifulde aktiver (pc'ere og diverse computerudstyr).
Det er kun medarbejdere
med stillinger hos spørgeren som beskrevet ovenfor, og hvis arbejdes
karakter er sådan, at medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde i
hjemmet, og at medarbejderne i den forbindelse medbringer
beskyttelsesværdige værdier i form af fortroligt materiale og computer mv.
til hjemmet, som får installeret en tyverialarm i deres private hjem.
Spørgeren dækker udgifter
forbundet med tyverialarmen fuldt ud.
Aftaler om installation
og drift af tyverialarmerne indgås mellem spørgeren og vagtselskabet, idet
denne som udgangspunkt er installeret for at sikre spørgerens værdier.
Fælles for de
medarbejdere, hos hvem spørgeren afkræver at få installeret en tyverialarm i
hjemmet, er, at de alle er i besiddelse af yderst fortrolige og følsomme
oplysninger om spørgeren og dennes medarbejdere. Spørgeren har derfor en stor
interesse i, at disse oplysninger ikke bliver stjålet.
Værdien af det
arbejdsrelevante materiale, der ønskes sikret, kan opdeles i både hardware og
software. Hardwaren i form af bærbare computere har en mere fastsat værdi for
spørgeren, hvorimod softwaren, der strækker sig fra almindelige fortrolige
breve, medarbejdernes personlige data til virksomhedens tekniske opfindelser,
har en ikke ubetydelig værdi for spørgeren.
Det er derfor
spørgerens opfattelse, at proportionalitetsprincippet (forholdet mellem
udgiften til tyverialarmen og det arbejdsrelevante materiale) er opfyldt,
idet
både hardwaren og softwaren skal indgå i vurderingen af værdien af de
arbejdsrelevante aktiver og konfidentielt materiale, der ønskes sikret i
forhold til udgiften til alarmen.
På baggrund af
ovenstående er spørgeren af den opfattelse, at SKAT bør svare ja til
spørgsmål
1.
Såfremt SKAT
besvarer spørgsmål 1 benægtende, er det repræsentantens opfattelse, at en af
spørgeren betalt tyverialarm i de udvalgte medarbejderes hjem kan henføres
til
beskatning under bagatelgrænsen, hvis spørgeren kun afholder udgifter, som er
direkte forbundet med sikring af et kontor i hjemmet eller en
hjemmearbejdsplads.
I denne
situation vil følgende forhold gøre sig gældende:
Det er et krav fra
spørgerens side, at der installeres en tyverialarm i udvalgte
medarbejderes hjem for at sikre spørgerens fortrolige oplysninger og
værdifulde aktiver (pc'ere og diverse computerudstyr).
Det er kun medarbejdere
med stillinger hos spørgeren som beskrevet ovenfor, og hvis arbejdes
karakter er sådan, at medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde i
hjemmet, og at medarbejderne i den forbindelse medbringer
beskyttelsesværdige værdier i form af fortroligt materiale og computere
mv. til hjemmet, som får installeret en tyverialarm i deres private hjem.
Medarbejderen har et
separat rum i hjemmet, som fungerer som kontor eller hjemmearbejdsplads,
og som kan aflukkes.
Spørgeren dækker kun
udgifter forbundet med sikring af det rum, hvor
kontoret/hjemmearbejdspladsen
er indrettet. Det vil sige, at det er udgifter forbundet med installation
og drift af en rumføler ved indgangen til kontoret eller en rumføler i
selve rummet, som dækkes af spørgeren. Hvis medarbejderen får installeret
rumfølere i andre dele af hjemmet, dækker spørgeren ikke udgifter hertil.
Det vil altså være en forholdsmæssig andel af udgifter til installation og
abonnement, som kan henføres til sikring af kontoret/hjemmearbejdspladsen,
som dækkes af spørgeren.
Aftaler om installation
og drift af tyverialarmen indgås mellem spørgeren og vagtselskabet, idet
denne som udgangspunkt er installeret for at sikre spørgerens værdier.
Som det fremgår
af ovenstående forhold, er det udelukkende udgifter, som direkte kan henføres
til sikring af et kontor eller en hjemmearbejdsplads, som spørgeren dækker.
Herved er tyverialarmen efter repræsentantens opfattelse i altovervejende
grad
installeret af hensyn til arbejdet, og SKAT bør derfor svare ja til spørgsmål
2
eller alternativt svare ja til spørgsmål 3.
Spørgsmål 4 er
stillet på baggrund af SKATs foreløbige indstilling, hvor der bl.a. er lagt
vægt på, at der ikke med installationen af tyverialarm i hjemmet opnås
konstant
sikring af de pågældende aktiver.
SKATs indstilling og begrundelse
Såfremt en
arbejdsgiver betaler udgiften til installation og drift af tyverialarm i
medarbejderens private bolig, er der tale om et skattepligtigt personalegode
omfattet af ligningslovens § 16. Værdien fastsættes til den værdi, det måtte
antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri
handel,
jf. § 16, stk. 3. Det er således uden betydning for værdiansættelsen, at
arbejdsgiveren er ejer af installationen.
Personalegoder,
som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til
den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder
overstiger et grundbeløb (bagatelgrænse) på 5.100 kr. (2006), jf.
ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Det er en forudsætning for reglens
anvendelse, at godet er af konkret betydning for den ansattes arbejde, samt
at
der er en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.
SKAT er af den
opfattelse, at installation og drift af en tyverialarm i de pågældende
medarbejderes
hjem ikke har en sådan konkret sammenhæng med udførelsen af deres arbejde, at
alarmen kan anses for omfattet af bagatelgrænsen. Udgiften har alene
betydning
for sikringen af arbejdsgiverens aktiver, mens de er i medarbejderens
varetægt
i hjemmet. Udgiften til tyverisikring af medarbejderens hjem anses at være
uden
den fornødne tilknytning til driften af arbejdsgiverens virksomhed, når
henses
til værdien af de aktiver, der søges sikret i forhold til værdien af de
øvrige
aktiver i hjemmet.
SKAT lægger
herved vægt på, at arbejdsgiveren ikke afholder udgiften med henblik på at
opnå
en konstant sikring af de pågældende aktiver, idet disse medbringes af
medarbejderen uden for hjemmet. Værdierne formodes endvidere at kunne sikres
mere effektivt ved forsikringsdækning, sikkerhedskoder mv.
De kriterier,
som er anført i Ligningsrådets afgørelse
SKM2004.462.LR
anses således ikke opfyldt, herunder kravet om proportionalitet (overvejende
af
hensyn til arbejdets udførelse) samt kravet om permanent opbevaring i
hjemmet.
Som det fremgår af denne afgørelse, tillægges det ikke betydning, om den
ansatte har mulighed for at fravælge den private nytte eller ej.
Det indstilles
på denne baggrund at svare nej til spørgsmål 1.
Da det er SKAT's
opfattelse, at udgiften til tyverialarm i medarbejdernes hjem hovedsageligt
er
af privat karakter, skal arbejdsgiverens betaling til dækning af en del af
udgiften til abonnement og/eller udstyr ligeledes anses for at medgå til
dækning af privatforbruget, idet den private værdi af tyverialarmen ikke
formindskes af, at alarmen samtidig til en vis grad har betydning for
sikringen
af arbejdsgiverens aktiver, når de befinder sig i medarbejdernes hjem.
Udgiften
er derfor heller ikke i denne situation omfattet af bagatelgrænsen, men skal
beskattes som løn. Det indstilles derfor ligeledes at svare nej til spørgsmål
2
og 3.
Med hensyn til
spørgsmål 4, er det SKAT's opfattelse, at den omstændighed, at aktiverne
medtages uden for tyverialarmens rækkevidde, i sig selv indebærer, at alarmen
ikke i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til den ansattes
arbejde.
Det indstilles
derfor at svare nej til spørgsmål 4.
Skatterådet
tiltræder
SKAT's indstilling med de anførte begrundelser.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om, hvorvidt der er ydet ansvarspådragende rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af erhvervelse af en anpart i lystbåd Domsdatabasen · 2. juni 2025
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 279, § 289 og § 289 a, jf. § 23 om bedrageri, socialt bedrageri, skattesvig af særlig grov karakter, hacking, besiddelse af kokain og MDMA, jf. straffelovens 263, stk. 3, jf. stk. 1, jf. 21, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Domsdatabasen · 26. februar 2025
Lignende dokumenter
- Arbejdsgiverbetalt tyverialarm Retsinformation · 23. november 2004
- Beskatning af vareprøver i ApS- influencers Retsinformation · 8. september 2021
- Medarbejderbredbånd - fri telefon - reel lønnedgang - flat-rate-ordning Retsinformation · 28. april 2003
- Håndværkerfradrag ved installation af tyverialarm Retsinformation · 29. november 2018
- Skærm til arbejdscomputer - skattepligtig for medarbejderen? - hvilke skærmstørrelser anses som sædvanligt tilbehør? Retsinformation · 19. marts 2022
- Arbejdsgiverbetalt trivselstjek Retsinformation · 13. januar 2021