Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved salg af anparter.

KEN nr 9451 af 17/06/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved salg af

anparter.

Klagen skyldes, at der ved opgørelsen af avance ved salg af

anparter i 1999 er bortset frakapitalforhøjelse med kontant indskud og

samtidig

kapitalnedsættelse uden udlodning foretaget i 1995.

Landsskatterettens

afgørelse

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt tab ved salg af anparter i

Anpartsselskabet B, der er selvangivet med 205.000 kr.

Landsskatteretten ansætter tab ved salg af anparter til 205.000

kr.

Sagens

oplysninger

Den 22. november 1993 købte A (klageren) 25 % af anparterne i

Anpartsselskabet B, nominelt 50.000 kr. Aktiviteten i Anpartsselskabet B

bestod

udelukkende af besiddelse af aktier i datterselskabet C A/S.

De øvrige aktionærer i Anpartsselskabet B var D (25 %) og E A/S

(50 %).

Ved udgangen af indkomståret 1994 udgjorde egenkapitalen i

Anpartsselskabet B -506.279 kr. Datterselskabet var uden aktivitet i 1995 og

blev opløst den 30. august 1995.

Den 16. november 1995 blev der afholdt ekstraordinær

generalforsamling i Anpartsselskabet B. Generalforsamlingen besluttede at

forhøje indskudskapitalen med 936.000 kr. til kurs 100, således at de

eksisterende anpartshavere havde fortegningsret i forhold til deres

anpartsbesiddelse. Herefter blev forhøjelsen tegnet således:

Klageren 25 %

Læs alt

234.000 kr.

D 25%

234.000 kr.

E A/S 50 %

468.000 kr.

I alt

936.000 kr.

Heraf var 120.000 kr. faktisk indskudt i 1993, hvor der var

indsendt nye vedtægter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men uden samtidig

anmeldelse af det skete.

På samme ekstraordinære generalforsamling besluttede

generalforsamlingen at nedsætte indskudskapitalen med 816.000 kr. til kurs

100,

således at de eksisterende anpartshaveres indskudskapital nedsattes

forholdsmæssigt således:

Klageren 25 %

204.000 kr.

D 25 %

204.000 kr.

E A/S 50 %

408.000 kr.

I alt

816.000 kr.

Af referat fra generalforsamlingen fremgår, at

nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til dækning af underskud.

Ved aftale af 1. januar 1999 solgte klageren samtlige anparter,

nominelt 50.000 kr., for 50.000 kr.

Ved selvangivelsen for indkomståret 1999 har klageren opgjort

tab ved salg af anparterne i Anpartsselskabet B således:

22/11 1993

Køb af anparter nom. 50.000 kr. til kurs 102

51.000 kr.

16/11 1995

Forhøjelse af anpartskapital nom. 204.000 kr. til kurs 100 ved

kontant indskud

204.000 kr.

16/11 1995

Nedsættelse af anpartskapitalen nom. 204.000 kr. til kurs 100

til dækning af underskud

Anskaffelsessum i alt

255.000 kr.

1/1 1999

Salg af anparter nom. 50.000 kr. til kurs 100

50.000 kr.

Tab

205.000 kr.

Skatteankenævnets

afgørelse

Fradrag for tab ved salg af anparter i Anpartsselskabet B er

ikke godkendt.

Der henvises til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 og §

4, stk. 4 og ligningslovens § 16 A samt Østre Landsrets domme af 8. marts

1993

og 4. marts 2002 og ligningsvejledningen afsnit S.G.20.2.1.

Udvidelse af anpartskapitalen i Anpartsselskabet B, der blev

vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 16. november 1995, var

nødvendig for at bevare selskabets egenkapital. På den ekstraordinære

generalforsamling blev det samtidig besluttet at nedsætte indskudskapitalen

med

816.000 kr. til kurs 100. Ifølge referatet fra generalforsamlingen skulle

nedsættelsesbeløbet anvendes til dækning af underskud. Ifølge kontoudtog fra

banken er beløbet anvendt til køb af obligationer.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, 1. pkt. fremgår: ”beløb der

udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen kan fritages

for

beskatning efter reglerne i stk. 1.

Af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, jf. FT

1960-61, tillæg A, spalte 833 fremgår: ”Efter den foreslåede § 16 A

omfatter

indkomstskattebilletten principielt enhver udlodning fra selskabet, uanset om

denne hidrører fra indtjent overskud, indkomstskattefrie formueforøgelser

eller

for den i selskabet indskudte kapital. B-aktier og friandele betragtes dog

ikke

som udbytte. Det samme gælder likviditetsudlodning i det kalenderår, hvor

selskabet endeligt opløses”. Af spalte 835 fremgår: ”Som

bestemmelsen i § 16 A

er formuleret, skal udlodning i forbindelse med aktier eller andelskapitalen

i

et selskab, der ikke er under likvidation, beskattes fuldt ud hos modtageren

med almindelig indkomstskat på samme måde som sædvanligt aktieudbytte”.

Ifølge ovenstående bestemmelser er alene kapitalnedsættelse med

udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Endvidere fastslår

Østre landsret ved dom af 4. marts 2002, at en kapitalnedsættelse uden

udlodning er en aktieafståelse.

Som følge af ovenstående finder skatteankenævnet, at der i 1995

er købt og solgt anparter til kurs 100, og dermed omfattet af bestemmelserne

i

aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 (tidligere § 5), hvilket medfører,

at

der ikke ved opgørelse af avance/tab i indkomståret 1999 kan godkendes

fradrag

med 205.000 kr. for de i 1995 købte og afhændede anparter.

Vedrørende repræsentantens henvisning til Østre Landsrets dom af

8. marts 1993 bemærkes, at dommen er nævnt i Østre Landsrets dom af 4. marts

2002 og ikke er lagt til grund. Sidstnævnte dom er nyeste praksis og har

grundlag i forarbejderne til ligningsloven.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens tab

ved afståelse af anparterne i Anpartsselskabet B ansættes til 205.000 kr.

Det er ved skatteankenævnets afgørelse lagt til grund, at den i

1995 gennemførte kapitalnedsættelse i Anpartsselskabet B ikke er omfattet af

ligningslovens § 16 A. Dette anser repræsentanten for forkert.

Af ligningsvejledningen 2001 S.G.20.2.1, om den skattemæssige

behandling af nedsættelser af aktiekapitalen fremgår: ”Nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af

LL

§ 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med

kapitalnedskrivningen, jf. TfS 1993.131 ”

Af skatteretten 2, 3. udgave, Forlaget Thomson, 2000, s. 463-464

er anført om kapitalnedsættelser uden udlodning til aktionærerne: ” har

administrativ praksis anset kapitalnedsættelse for omfattet af LL § 16 A,

uanset at der ikke foretages udlodning, eller i øvrigt tilgår aktionæren

økonomiske fordele”.

Det er på den baggrund repræsentantens opfattelse, at

kapitalnedsættelsen i nærværende sag, der fandt sted som en samlet

disposition

i forbindelse med kapitalforhøjelsen, og som fandt sted til dækning af

underskud – hvorfor der heller ikke er blevet udloddet noget beløb

klageren –

er omfattet af ligningslovens § 16 A. Det i denne sammenhæng af

skatteforvaltningen anførte strider mod praksis, jf. for eksempel Østre

Landsrets dom, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1993.131.

Om betydningen af, at kapitalnedsættelsen er omfattet af

ligningslovens § 16 A fremgår af ligningsvejledningen 2001 S.G.30.2.1:

”I

tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan

anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i

forbindelse med nedskrivningen, men hvis fortjeneste eller tab ved en senere

afståelse skal opgøres ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, indgår

anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i beregningen af den

gennemsnitlige anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning”.

Ved salget af anparterne i 1999 havde klageren ejet alle

anparterne i mere end 3 år, hvorfor gennemsnitsmetoden finder anvendelse ved

opgørelse af fortjeneste eller tab. Det ovenfor citerede betyder, at

anskaffelsessummen af klagerens anparter nødvendigvis må udgøre 255.000 kr.

(51.000

kr. + 204.000 kr.), som jo også

er det beløb, klageren reelt har haft oppe af lommen som betaling for

anparterne.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer til opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af

selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af

friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i

likvidation, anses efter praksis for omfattet af ligningslovens § 16 A,

selvom

der ikke er sket udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivning. Der

henvises

til Østre Landsrets dom af 8. marts 1993, offentliggjort i Tidsskrift for

Skatter og Afgifter 1993.131. Højesterets dom af 10. oktober 2003,

offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2003.890, anses ikke at

have ændret herved.

Kapitalnedsættelsen i Anpartsselskabet B i 1995 kan herefter

ikke medføre, at den nedskrevne del af klagerens anpartsbeholdning anses for

afstået. Idet anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 6

opgøres

efter gennemsnitsmetoden, bevares den fulde anskaffelsessum for den efter

nedskrivningen resterende anpartsbeholdning.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, kan tab ved

afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere

efter erhvervelsen af aktierne, i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have

været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 6,

stk. 1 og 2, opgøres tabet som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Da klageren har erhvervet

anparterne mere end 3 år forud for salget og der er tale om unoterede

anparter,

ville en eventuel avance have været skattepligtig efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 1.

Herefter kan klagerens selvangivne opgørelse af tab ved salg af

anparter tiltrædes. Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse

hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter