Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. tidspunkt for afståelse af anparter ved konkurs

KEN nr 10393 af 22/11/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. tidspunkt for afståelse af

anparter ved konkurs

Sagen drejer sig om, hvorvidt anparter

skal anses for afstået ved afslutning af konkurs eller ved anmeldelse og

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt

fradrag for tab på anparter, idet anparterne ikke er anset for ejet i 3 år.

Tab selvangivet med 580.827 kr.

Landsskatteretten ansætter tab ved salg

af aktier til 580.827 kr.

Sagens oplysninger

Den 7. april 1997 anskaffede klageren 50

% af anpartskapitalen i B ApS for 150.000 DEM, svarende til 573.255 kr.

Den 17. marts 2000 afholdtes afsluttende

skiftesamling i B ApS’ konkurs.

Ved brev af 27. april 2000 meddelte

skifteretten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at ”Konkursbehandlingen

af

BApS, reg. nr. xxx, er sluttet den 17. marts 2000, jf. konkurslovens § 143,

stk. 1.”.

Den 1. maj 2000 registrerede Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen at konkursbehandlingen af B ApS blev afsluttet den 17.

marts 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

Fradrag for tab på anparter er ikke

godkendt.

Anparterne anses for afstået på et

tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, jf.

Læs alt

aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2.

Anparterne er erhvervet den 7. april

1997. Ifølge skifteretten er konkursbehandlingen afsluttet den 17. marts

2000,

jf. konkurslovens § 143, stk. 1.

Af konkurslovens § 143, stk. 1, fremgår:

”Viser det sig under boets behandling,

at der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne,

sluttes boet på første skiftesamling eller på en særligt dertil indvarslet

skiftesamling.”

Skifteretten har ved brev af 27. april

2000 orienteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om rettens beslutning, og

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret hændelsen i selskabsregistret

pr. 1. maj 2000 med angivelse af at konkursbehandlingen er afsluttet 17.

marts

2000.

Af Højesterets dom af 7. maj 1998,

offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.397, fremgår, at

aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, må forstås således, at

afståelsestidspunktet

er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden

måde,

herunder ved selskabets opløsning.

Skifterettens afgørelse af 17. marts

2000 om konkursbehandlingens afslutning må anses for at være tidspunktet for

ejendomsrettens

ophør ved selskabets endelige opløsning.

Overskridelsen af 14-dagsfristen for

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register findes ikke at kunne

føre til, at den endelige opløsning først kan anses for sket på tidspunktet

for

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering den 1. maj 2000.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 580.827 kr.

Klageren har ret til at foretage fradrag

for tab på anparter i selskabet B ApS i medfør af

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 4, da klageren har ejet anparterne i mere end 3 år.

Afståelsestidspunktet

for anparterne er i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4,

tidspunktet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af opløsningen

af

selskabet.

Det fremgår af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, at tab ved afståelse af unoterede

aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af

aktierne – i tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været

skattepligtig efter

stk. 1 – kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

4, opstiller således en tidsmæssig betingelse for opnåelse af fradrag. Det

fremgår derimod ikke af bestemmelsen, hvad der skal forstås ved

afståelsestidspunktet. Ej heller i bestemmelsens forarbejder er

afståelsestidspunktet defineret.

Skifterettens afgørelse om

konkursbehandlingens afslutning er ikke at betragte som

afståelsestidspunktet.

Afståelsestidspunktet er derimod selskabets endelige slettelse fra Erhvervs-

og

Selskabsstyrelsens register. Dette stemmer overens med Højesterets dom af 7.

maj 1998, hvor Højesteret tilsidesatte skattemyndighedernes tidligere

praksis,

hvorefter afståelsestidspunktet blev anset for tidspunktet for selve

indtrædelsen af konkursen. Det fremgår af Højesterets præmisser, at denne

praksis,

hverken havde støtte i lovens ordlyd eller forarbejder. Der er ikke hjemmel

til

at gennemføre beskatning, der ikke udtrykkeligt har støtte i loven eller

dennes

forarbejder. Ifølge Højesteret måtte aktiernes manglende eksistens dog, som

følge af ”selskabets endelige opløsning”, nødvendigvis anses for

omfattet af

begrebet ”afståelse”. Højesteret konstaterer således, at

aktieavancebeskatningslovens

§ 1, stk. 2, skal forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet

for

ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved

selskabets endelige opløsning.

TSS-cirkulære nr. 22 af 28. august 1998

indeholder en redegørelse for den nævnte dom. Af cirkulæret fremgår:

”2. Afståelsestidspunktet for aktier er

på tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden

måde,

herunder ved selskabets endelige opløsning.”

I overensstemmelse hermed fremgår det af

Skatteministeriets samt Told- og Skattestyrelsens kommentar, refereret i

henholdsvis Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.397 og 1999.80 følgende:

”Konsekvensen af Højesterets dom er

således, at afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for

ejendomsrettens

ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige

opløsning.

Dette gælder således også ved konkurs.”

Tilsvarende fremgår af

ligningsvejledningen 2004-1 afsnit S.G.20.1.1.

Lida Hulgaard m.fl. anfører i ”Lærebog

om indkomstskat”, 10. udgave, 2003, side 511, at afståelsestidspunktet i

medfør

af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 på baggrund af Højesterets dom

udgør tidspunktet for selskabets endelige opløsning.

Lida Hulgaard m.fl. anfører blandt

andet:

” Især i 90’erne er der blevet afsagt en

række landsretsdomme og landsretskendelser, hvor det blev statueret, at

afståelsestidspunktet

blev fremrykket til det tidspunkt, hvor aktiekapitalen måtte anses for tabt.

Først i 1998 fik Højesteret anledning til at tage stilling til problemet, jf.

TfS 1998.397.

”

Som følge af Højesterets dom udsendte

Told- og Skattestyrelsen et genoptagelsescirkulære, TS-Cirk. 1998-22, om

afståelsestidspunktet

for aktier ved overdragelse eller på anden måde, derunder ved selskabets

endelige opløsning.”

Det fremgår således klart og entydigt af

ovennævnte citater, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for

ejendomsrettens

ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige

opløsning.

Ingen af de foreliggende administrative

udsagn – i form af TSS-cirkulære nr. 22 af den 28. august 1998, Told- og

Skattestyrelsens kommentar af den 9. december 1998, refereret i Tidsskrift

for

Skatter og Afgifter 1999.80 og ligningsvejledningen – fastlægger det

præcise

tidspunkt for konstateringen af selskabets ”endelige opløsning”.

Alene Ole Bjørn synes i sin artikel i

SR-Skat, 10. udgave, ”Tab på aktier – konkurs – hvornår er

aktierne afstået? –

ny højesteretspraksis” at tage stilling til det præcise tidspunkt for

konstateringen af afståelsestidspunktet i forbindelse med et selskabs

konkurs.

Ole Bjørn anfører:

”Likvideres selskabet, konstateres

afhændelsen ved selskabets endelige likvidation, dvs. slettelsen af selskabet

i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Går selskabet konkurs, slettes selskabet ved

konkursens afslutning ligeledes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorefter

aktiernes civilretlige eksistens er ophørt, hvorfor afståelsestidspunktet er

indtrådt.”

Ifølge Ole Bjørn er det således den

endelige likvidation i form af slettelse af selskabet i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som må anses for afståelsestidspunktet i forbindelse med

indtrædelse af konkurs af det udstedende selskab.

Denne forståelse er i tråd med

Højesterets afgørelse, jf. Højesterets præmisser: ”selskabets endelige

opløsning”.

Retsvirkningen af afmeldelsen i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er netop selskabets endelige ophør, idet

selskabet herefter ikke har retsevne, og idet selskabet dermed ophører som

værende et selvstændigt retsobjekt.

Hovedreglen, om manglende retsevne efter

udslettelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, indtræder i relation

til godtroende tredjemænd først ved bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem, jf. bekendtgørelse 2002.72.

Henset til at selskabet ved afmeldelse

af registret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke længere har selvstændig

retsevne, ikke længere er et selvstændigt retsobjekt samt at denne

retsvirkning

i forhold til tredjemand først indtræder ved bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, må selskabet først ved anmeldelsen

i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register – civilretligt såvel som

skatteretligt

– anses for endeligt ophørt.

Det af Ole Bjørn anførte kan derfor i

det hele tiltrædes.

For så vidt angår anmeldelse om

selskabets udslettelse, fremgår det af aktieselskabslovens § 124, stk. 2, at

der skal foretages en afmeldelse af selskabet i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

senest 2 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt på

generalforsamlingen.

Af aktieselskabslovens

124, stk. 2, fremgår:

”Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det

endelige likvidationsregnskab er godkendt på generalforsamlingen, skal

likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse i Registret for

Aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til

denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.”

En overskridelse af 2-ugers fristen i

aktieselskabslovens § 124, stk. 2, ændrer ikke ved, at selskabet først ved

afmeldelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ophører med at have manglende

retsevne. Manglende overholdelse af fristreglen kan straffes med bøde i

medfør

af aktieselskabslovens § 160, stk. 1, indtil anmeldelsen gennemføres.

Det kan på baggrund af det ovenfor

anførte konkluderes, at tidspunktet for selskabets endelige opløsning, og

dermed afståelsestidspunktet for anparter i relation til

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

registrering af opløsningen af selskabet.

I nærværende sag afholdt skifteretten

afsluttende skiftesamling den 17. marts 2000.

Først ved brev af 27. april 2000

anmeldte skifteretten opløsning af selskabet til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

med den effekt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afmeldte selskabet med

virkning pr. 1. maj 2000.

Anparterne i B ApS blev erhvervet den 7.

april 1997 og må anses afstået den 1. maj 2000. Klageren opfylder således den

tidsmæssige betingelse i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, hvorfor

klageren

følgelig har ret til at foretage fradrag for tab på anparter i selskabet B

ApS.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Fysiske personer kan foretage fradrag

for tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år

eller mere efter erhvervelsen af aktierne, i den skattepligtige almindelige

indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4.

Tab ved et selskabs konkurs sidestilles

med afståelse. Afståelsestidspunktet er i dette tilfælde tidspunktet for

selskabets endelige opløsning, jf. Højesterets dom af 7. maj 1998,

offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.397.

Selskabet anses for endeligt opløst den

1. maj 2000, hvor selskabet udslettes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

register, og hvor ejendomsretten til aktierne endeligt bortfalder.

Klageren anses herefter at have ejet de

pågældende anparter i 3 år eller derover, hvorfor fradrag efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 4, godkendes. Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse

hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter