Landsskatteretskendelse vedr. tidspunkt for afståelse af anparter ved konkurs
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. tidspunkt for afståelse af
anparter ved konkurs
Sagen drejer sig om, hvorvidt anparter
skal anses for afstået ved afslutning af konkurs eller ved anmeldelse og
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Landsskatterettens afgørelse
Aktieindkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt
fradrag for tab på anparter, idet anparterne ikke er anset for ejet i 3 år.
Tab selvangivet med 580.827 kr.
Landsskatteretten ansætter tab ved salg
af aktier til 580.827 kr.
Sagens oplysninger
Den 7. april 1997 anskaffede klageren 50
% af anpartskapitalen i B ApS for 150.000 DEM, svarende til 573.255 kr.
Den 17. marts 2000 afholdtes afsluttende
skiftesamling i B ApS’ konkurs.
Ved brev af 27. april 2000 meddelte
skifteretten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at ”Konkursbehandlingen
af
BApS, reg. nr. xxx, er sluttet den 17. marts 2000, jf. konkurslovens § 143,
stk. 1.”.
Den 1. maj 2000 registrerede Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen at konkursbehandlingen af B ApS blev afsluttet den 17.
marts 2000.
Skatteankenævnets afgørelse
Fradrag for tab på anparter er ikke
godkendt.
Anparterne anses for afstået på et
tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, jf.
Læs alt
aktieavancebeskatningslovens
§ 2, stk. 2.
Anparterne er erhvervet den 7. april
1997. Ifølge skifteretten er konkursbehandlingen afsluttet den 17. marts
2000,
jf. konkurslovens § 143, stk. 1.
Af konkurslovens § 143, stk. 1, fremgår:
”Viser det sig under boets behandling,
at der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne,
sluttes boet på første skiftesamling eller på en særligt dertil indvarslet
skiftesamling.”
Skifteretten har ved brev af 27. april
2000 orienteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om rettens beslutning, og
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret hændelsen i selskabsregistret
pr. 1. maj 2000 med angivelse af at konkursbehandlingen er afsluttet 17.
marts
2000.
Af Højesterets dom af 7. maj 1998,
offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.397, fremgår, at
aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, må forstås således, at
afståelsestidspunktet
er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden
måde,
herunder ved selskabets opløsning.
Skifterettens afgørelse af 17. marts
2000 om konkursbehandlingens afslutning må anses for at være tidspunktet for
ejendomsrettens
ophør ved selskabets endelige opløsning.
Overskridelsen af 14-dagsfristen for
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register findes ikke at kunne
føre til, at den endelige opløsning først kan anses for sket på tidspunktet
for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering den 1. maj 2000.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat
påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 580.827 kr.
Klageren har ret til at foretage fradrag
for tab på anparter i selskabet B ApS i medfør af
aktieavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 4, da klageren har ejet anparterne i mere end 3 år.
Afståelsestidspunktet
for anparterne er i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4,
tidspunktet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af opløsningen
af
selskabet.
Det fremgår af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, at tab ved afståelse af unoterede
aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af
aktierne – i tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været
skattepligtig efter
stk. 1 – kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst.
Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
4, opstiller således en tidsmæssig betingelse for opnåelse af fradrag. Det
fremgår derimod ikke af bestemmelsen, hvad der skal forstås ved
afståelsestidspunktet. Ej heller i bestemmelsens forarbejder er
afståelsestidspunktet defineret.
Skifterettens afgørelse om
konkursbehandlingens afslutning er ikke at betragte som
afståelsestidspunktet.
Afståelsestidspunktet er derimod selskabets endelige slettelse fra Erhvervs-
og
Selskabsstyrelsens register. Dette stemmer overens med Højesterets dom af 7.
maj 1998, hvor Højesteret tilsidesatte skattemyndighedernes tidligere
praksis,
hvorefter afståelsestidspunktet blev anset for tidspunktet for selve
indtrædelsen af konkursen. Det fremgår af Højesterets præmisser, at denne
praksis,
hverken havde støtte i lovens ordlyd eller forarbejder. Der er ikke hjemmel
til
at gennemføre beskatning, der ikke udtrykkeligt har støtte i loven eller
dennes
forarbejder. Ifølge Højesteret måtte aktiernes manglende eksistens dog, som
følge af ”selskabets endelige opløsning”, nødvendigvis anses for
omfattet af
begrebet ”afståelse”. Højesteret konstaterer således, at
aktieavancebeskatningslovens
§ 1, stk. 2, skal forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet
for
ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved
selskabets endelige opløsning.
TSS-cirkulære nr. 22 af 28. august 1998
indeholder en redegørelse for den nævnte dom. Af cirkulæret fremgår:
”2. Afståelsestidspunktet for aktier er
på tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden
måde,
herunder ved selskabets endelige opløsning.”
I overensstemmelse hermed fremgår det af
Skatteministeriets samt Told- og Skattestyrelsens kommentar, refereret i
henholdsvis Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.397 og 1999.80 følgende:
”Konsekvensen af Højesterets dom er
således, at afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for
ejendomsrettens
ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige
opløsning.
Dette gælder således også ved konkurs.”
Tilsvarende fremgår af
ligningsvejledningen 2004-1 afsnit S.G.20.1.1.
Lida Hulgaard m.fl. anfører i ”Lærebog
om indkomstskat”, 10. udgave, 2003, side 511, at afståelsestidspunktet i
medfør
af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 på baggrund af Højesterets dom
udgør tidspunktet for selskabets endelige opløsning.
Lida Hulgaard m.fl. anfører blandt
andet:
” Især i 90’erne er der blevet afsagt en
række landsretsdomme og landsretskendelser, hvor det blev statueret, at
afståelsestidspunktet
blev fremrykket til det tidspunkt, hvor aktiekapitalen måtte anses for tabt.
Først i 1998 fik Højesteret anledning til at tage stilling til problemet, jf.
TfS 1998.397.
”
Som følge af Højesterets dom udsendte
Told- og Skattestyrelsen et genoptagelsescirkulære, TS-Cirk. 1998-22, om
afståelsestidspunktet
for aktier ved overdragelse eller på anden måde, derunder ved selskabets
endelige opløsning.”
Det fremgår således klart og entydigt af
ovennævnte citater, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for
ejendomsrettens
ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige
opløsning.
Ingen af de foreliggende administrative
udsagn – i form af TSS-cirkulære nr. 22 af den 28. august 1998, Told- og
Skattestyrelsens kommentar af den 9. december 1998, refereret i Tidsskrift
for
Skatter og Afgifter 1999.80 og ligningsvejledningen – fastlægger det
præcise
tidspunkt for konstateringen af selskabets ”endelige opløsning”.
Alene Ole Bjørn synes i sin artikel i
SR-Skat, 10. udgave, ”Tab på aktier – konkurs – hvornår er
aktierne afstået? –
ny højesteretspraksis” at tage stilling til det præcise tidspunkt for
konstateringen af afståelsestidspunktet i forbindelse med et selskabs
konkurs.
Ole Bjørn anfører:
”Likvideres selskabet, konstateres
afhændelsen ved selskabets endelige likvidation, dvs. slettelsen af selskabet
i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Går selskabet konkurs, slettes selskabet ved
konkursens afslutning ligeledes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorefter
aktiernes civilretlige eksistens er ophørt, hvorfor afståelsestidspunktet er
indtrådt.”
Ifølge Ole Bjørn er det således den
endelige likvidation i form af slettelse af selskabet i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som må anses for afståelsestidspunktet i forbindelse med
indtrædelse af konkurs af det udstedende selskab.
Denne forståelse er i tråd med
Højesterets afgørelse, jf. Højesterets præmisser: ”selskabets endelige
opløsning”.
Retsvirkningen af afmeldelsen i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er netop selskabets endelige ophør, idet
selskabet herefter ikke har retsevne, og idet selskabet dermed ophører som
værende et selvstændigt retsobjekt.
Hovedreglen, om manglende retsevne efter
udslettelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, indtræder i relation
til godtroende tredjemænd først ved bekendtgørelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem, jf. bekendtgørelse 2002.72.
Henset til at selskabet ved afmeldelse
af registret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke længere har selvstændig
retsevne, ikke længere er et selvstændigt retsobjekt samt at denne
retsvirkning
i forhold til tredjemand først indtræder ved bekendtgørelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, må selskabet først ved anmeldelsen
i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register – civilretligt såvel som
skatteretligt
– anses for endeligt ophørt.
Det af Ole Bjørn anførte kan derfor i
det hele tiltrædes.
For så vidt angår anmeldelse om
selskabets udslettelse, fremgår det af aktieselskabslovens § 124, stk. 2, at
der skal foretages en afmeldelse af selskabet i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
senest 2 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt på
generalforsamlingen.
Af aktieselskabslovens
124, stk. 2, fremgår:
”Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det
endelige likvidationsregnskab er godkendt på generalforsamlingen, skal
likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse i Registret for
Aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til
denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.”
En overskridelse af 2-ugers fristen i
aktieselskabslovens § 124, stk. 2, ændrer ikke ved, at selskabet først ved
afmeldelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ophører med at have manglende
retsevne. Manglende overholdelse af fristreglen kan straffes med bøde i
medfør
af aktieselskabslovens § 160, stk. 1, indtil anmeldelsen gennemføres.
Det kan på baggrund af det ovenfor
anførte konkluderes, at tidspunktet for selskabets endelige opløsning, og
dermed afståelsestidspunktet for anparter i relation til
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
registrering af opløsningen af selskabet.
I nærværende sag afholdt skifteretten
afsluttende skiftesamling den 17. marts 2000.
Først ved brev af 27. april 2000
anmeldte skifteretten opløsning af selskabet til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
med den effekt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afmeldte selskabet med
virkning pr. 1. maj 2000.
Anparterne i B ApS blev erhvervet den 7.
april 1997 og må anses afstået den 1. maj 2000. Klageren opfylder således den
tidsmæssige betingelse i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, hvorfor
klageren
følgelig har ret til at foretage fradrag for tab på anparter i selskabet B
ApS.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Fysiske personer kan foretage fradrag
for tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år
eller mere efter erhvervelsen af aktierne, i den skattepligtige almindelige
indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4.
Tab ved et selskabs konkurs sidestilles
med afståelse. Afståelsestidspunktet er i dette tilfælde tidspunktet for
selskabets endelige opløsning, jf. Højesterets dom af 7. maj 1998,
offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.397.
Selskabet anses for endeligt opløst den
1. maj 2000, hvor selskabet udslettes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
register, og hvor ejendomsretten til aktierne endeligt bortfalder.
Klageren anses herefter at have ejet de
pågældende anparter i 3 år eller derover, hvorfor fradrag efter
aktieavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 4, godkendes. Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse
hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 03-95.165 - Vejledende udtalelse kunne ikke indbringes for ankenævnet (03. november 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. november 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved salg af anparter. Retsinformation · 9. august 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. aktielåneaftaler Retsinformation · 22. marts 2004
- Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. salg af erhvervsandelslejlighed. Retsinformation · 21. august 2003
- ABL Retsinformation · 25. september 2000
- Investeringsforening Retsinformation · 25. september 2000
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. nedslag for hovedaktioner ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste i forbindelse med afståelse Retsinformation · 22. februar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for tab ved salg af aktier i konkursramt selskab Retsinformation · 25. marts 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 11. juli 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefrit salg af anparter til det udstedende selskab Retsinformation · 22. februar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved salg af anparter. Retsinformation · 9. august 2004