Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. omregning til helårsindkomst.

KEN nr 9386 af 03/05/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. omregning til helårsindkomst.

Klagen vedrører skatteberegningen og omregning af

lønindkomst til helårsindkomst, jf. personskattelovens § 14.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ved skatteberegningen for indkomståret

2000 omregnet lønindkomst på 253.999 kr. til helårsindkomst, jf.

personskattelovens § 14. Bonus på 27.500 kr. er anset for en engangsindtægt,

der ikke er omregnet til helårsindkomst.

Landsskatteretten finder, at der ved skatteberegningen for

indkomståret 2000 ikke skal ske omregning til helårsindkomst af lønindkomsten

på 253.999 kr. i perioden fra 1. januar til 15. september 2000.

Sagens oplysninger

Klageren og hendes ægtefælle flyttede den 12. oktober 2000

fra Danmark til USA. Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 15.

oktober 2000.

I perioden fra 1. januar til 15. september 2000 oppebar

klageren lønindkomst på 281.499 kr., hvoraf 27.500 kr. var bonus fra 1999.

Lønindkomsten inkl. feriepenge udgjorde for perioden 253.999 kr.

Fra 16. september 2000 har klageren haft børnepasningsorlov.

I perioden fra 16. september til 15. oktober 2000 modtog klageren 6.024 kr. i

forældreorlovsydelse.

I perioden fra 16. oktober til 31. december 2000 er klageren

anset for begrænset skattepligtig til Danmark af forældreorlovsydelse på

16.205

kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Der skal ske omregning af lønindkomst til helårsindkomst på

grundlag af 253.999 kr., således at alene bonus fra 1999 på 27.500 kr. er en

engangsindtægt, som ikke omregnes til helårsindkomst, jf. personskattelovens

§

Læs alt

14.

Det er lagt til grund, at ophør med lønindkomst og derefter

modtagelse af orlovsydelse til børnepasning, der træder helt eller delvist i

stedet for lønindtægt i orlovsperioden, regnes for fortsat løbende indtægt og

ikke som ophør af virksomhed. Der er således tale om en løbende lønindkomst i

perioden med fuld skattepligt. Da indkomstansættelsen omfatter en kortere

periode end 1 år, omregnes lønindkomsten, således at beløbet kommer til at

svare til et helt års indkomst.

Det er derfor med rette, at hovedreglen i personskattelovens

§ 14 finder anvendelse, således at indkomsten ved skatteberegningen er

periodeindkomst (289 dage), der omregnes til helårsindkomst (365 dage), idet

hensigten med bestemmelsen er at beskatte efter klagerens skatteevne i den

periode, hvor hun bor i og er fuld skattepligtig til Danmark.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke

er hjemmel til at omregne lønindkomsten på 253.999 kr. i henhold til

personskattelovens § 14.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort

gældende, at indtægter, der kun oppebæres en enkelt eller få gange om året,

ikke må påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad der kan forventes

indvundet på et helt år, jf. ligningsvejledningen afsnit D.B.4.2. Uanset at

lønindkomsten er en løbende indtægt, må der således ikke ske omregning i det

omfang, indkomsten ikke ville have været større ved fuld skattepligt hele

året.

Personskattelovens § 14 og ligningsvejledningen tilsigter, at omregning alene

skal ske med henblik på at ramme det beløb, som måtte forventes indvundet det

pågældende fulde år, idet formålet med bestemmelsen i personskattelovens § 14

er at opnå progressionsbeskatning i tilfælde, hvor dette er velbegrundet.

Dette synspunkt understreges af Landsskatterettens kendelse

af 15. november 2001, offentliggjort i SKM2002.62.LSR /TfS 2002.280, hvor

Landsskatteretten bl.a. udtalte følgende:

”Retten finder, at det må lægges til grund, at klageren i

det omhandlede indkomstår i overvejende grad alene har haft indtægter fra

beskæftigelsen i Danmark. Uanset at klageren som fuldt skattepligtig alene i

en

del af indkomståret er omfattet af personkredsen i personskattelovens § 14,

og

uanset at EF-domstolen ikke principielt har afvist hensynet til

progressionsbeskatningen hverken generelt eller i dommen af 8. maj 1990 i

sagen

C-175/88 (Biehl), finder retten herefter, at omregning til helårsindkomst i

et

tilfælde som det foreliggende må anses at stille klageren ringere end en

person, der er fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, og som

har

erhvervet tilsvarende indkomster. Da omregningen til helårsindkomst ikke

findes

at kunne retfærdiggøres af hensynet til progressionsbeskatningen, idet dette

hensyn kan opnås ved mindre indgribende midler, finder retten, at klagerens

indkomst ikke skal omregnes til helårsindkomst.”

Det fremgår endvidere af ligningsvejledningen afsnit

D.B.4.2., at bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen

på datoen for skattepligtsophøret er en indtægt, der skal omregnes. Dette

understreger, at omregning alene skal ske, når arbejdsindkomsten ophører som

konsekvens af skattepligtsophøret. Der skal dermed ikke ske omregning, hvor

den

skattepligtige indkomstkilde er udtømt inden skattepligtsophøret.

I denne sag, hvor der skete en overgang til orlovsordningen

pr. 15. september 2000 og først efterfølgende fraflytning den 15. oktober

2000,

ville klageren ikke have haft en større lønindkomst end periodens indkomst på

281.499 kr. inkl. bonus. Omregning til helårsindkomst stiller derfor klageren

ringere end en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret, og som har erhvervet tilsvarende indkomster. Dette er ikke

lovhjemlet i personskattelovens § 14.

Personskattelovens § 14 kan alene anvendes til sikring af

progression og ikke til udvidelse af beskatningsgrundlaget. Omregning til

helårsindkomst i denne sag vil derfor være uhjemlet. Enhver beskatning kræver

lovhjemmel, jf. grundlovens § 43.

Skatteansættelsen har på denne baggrund ikke hjemmel i

personskattelovens § 14.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Personskattelovens § 14 bestemmer, at omfatter

indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel

den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten

således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. Reglen

bekymrer sig ikke om indkomstforholdene før henholdsvis efter til- eller

fraflytningen. Reglen er da også i praksis forstået således, at det er uden

betydning, at skatteyderen eksempelvis efter fraflytningen er uden indtægt,

jf.

Østre Landsrets afgørelse i TfS 1993.480. Landsretten fandt ikke hjemmel til

at

fravige beskatningsreglen, selvom klageren måtte have ret i, at han derved

blev

beskattet hårdere, end hvis han var blevet i Danmark, og indkomsten derved

ikke

ville blive omregnet til helårsindkomst. Det forelå ikke oplyst, om

skatteyderens

ansættelsesforhold ophørte i umiddelbar tilknytning til fraflytningen fra

Danmark, eller eventuelt på et tidligere tidspunkt.

Landsskatteretten har imidlertid i tidligere afgørelser

tillagt det betydning, hvorvidt udtømningen af indkomstkilden ligger før

fraflytningstidspunktet og er uden sammenhæng med fraflytningen eller ej. I

TfS

1987.390 skulle der ikke ske omregning. Modsat TfS 1987.396. Berettigelsen af

en sådan subjektiv skelnen er ikke ganske klar, hvis målet er at nå til den

objektivt set samlede årsindkomst, idet man da i alle tilfælde bør skele til,

hvad der er optjent før tilflytningen henholdsvis efter fraflytningen.

Landsskatterettens praksis i TfS 1987.390 er da heller ikke fulgt op i sagen

TfS 1998.640, som ligner den aktuelle sag. I TfS 1998.640 var skatteyderen

ansat som omsorgsassistent fra årets begyndelse frem til den 1. august i

året,

hvorefter hun modtog orlovsydelse til børnepasning. Den 15. august

fraflyttede

hun til USA og modtog orlovsydelse resten af året. Landsskatteretten

godkendte,

at såvel lønindkomsten som orlovsydelsen i perioden 1. august til 15. august

skulle omregnes til helårsindkomst, selv om lønindkomstkilden for så vidt var

udtømt før fraflytningen.

I den aktuelle sag modtog klageren lønindkomst fra

begyndelsen af året frem til 15. september, hvorefter hun modtog orlovsydelse

til børnepasning fra den 16. september og året ud. Den 15. oktober

fraflyttede

hun Danmark og bosatte sig i USA. Lønindkomsten skal derfor omregnes til

helårsindkomst efter personskattelovens § 14. En anden afgørelse vil være en

ændring af praksis, som ikke har hjemmel i personskattelovens § 14, jf. Østre

Landsrets dom i TfS 1993.480.

Ansættelsen for indkomståret 2000 indstilles derfor

stadfæstet.

Repræsentantens bemærkninger til Told-og Skattestyrelsens indstilling

Det fremgår af ordlyden af personskattelovens § 14, at

omregningen skal sikre, at indkomsten kommer til at svare til et helt års

indkomster. Modsætningsvis kan det sluttes, at i det omfang indkomsten

allerede

svarer til et års indkomster, skal der ikke ske omregning.

Denne fortolkning af loven har tillige fundet

støtte i praksis.

Af sagen refereret i TfS 1993.480 fremgår det, at periodens

indkomst frem til fraflytningen den 28. august udgjorde 86.067 kr. Det

fremgår

ikke af sagen, om der var tale om en løbende indtægt helt frem til

skattepligtsophøret. Omvendt synes det utænkeligt, at skatteyderens

repræsentant ikke skulle have påberåbt sig praksis vedrørende

engangsindkomster, i det omfang dette havde været relevant. I den i TfS

1987.390

refererede sag, anførte Landsskatteretten at: ”afhændelsen af de

omhandlende

ejendomme var sket uden sammenhæng med klagerens udrejse her fra landet.

Retten

fandt herefter, at det måtte lægges til grund, at overskuddet fra de to

ejendomme ville have været af samme størrelse for hele 1983 som den nu

opgivne

indkomst for perioden frem til den 1/7 1983, såfremt klageren havde været

fuldt

skattepligtig her i landet resten af 1983. Under disse omstændigheder fandt

retten, at indtægten for ejendommen måtte anses for en engangsindtægt

..” I TfS

1987.396 antog Landsskatteretten, at der skulle ske omregning til

helårsindtægt, idet afhændelsen af andelen i interessentskabet skete som

følge

af skatteyderens afvikling af sine forskellige engagementer her i landet i

forbindelse med udrejsen. Den i TfS 1998.640 refererede sag tager alene

stilling til, om en orlovsydelse modtaget i hele den begrænsede

skattepligtsperiode skal helårsomregnes.

Landsskatteretten fastslår i sagen, at orlovsydelsen skal helårsomregnes

efter

personskattelovens § 14. I overensstemmelse hermed er der i nærværende sag

sket

helårsomregning af orlovsydelsen. Afgørelsen tager derimod ikke stilling til

den skattemæssige behandling af lønindtægten for perioden forud for den

periode, hvor orlovsydelse modtages, idet dette spørgsmål ikke var under

påkendelse. Afgørelsen kan derfor ikke tages til indtægt for, at omregning af

lønindkomsten i strid med personskattelovens § 14 skal ske i nærværende

tilfælde.

Praksis efter ovennævnte sager er klar. I det omfang

afhændelsen, ophør af job m.v. sker som følge af fraflytningen, er der

hjemmel

til at foretage omregning efter personskattelovens § 14, forudsat dog at der

ikke er tale om en flytning inden for EU. At faktum er uklart beskrevet i TfS

1993.480 kan ikke udgøre hjemmel til beskatning af klageren i strid med

personskattelovens § 14 samt den øvrige praksis i relation til bestemmelsen.

Det er ikke korrekt, når Told- og Skattestyrelsen antager,

at indkomstforholdene før og efter skattepligtsophøret er irrelevante i

forhold

til personskattelovens § 14, hvilket tillige understreges af de ovennævnte

refererede sager. Hvis Styrelsen måtte have ret i sin antagelse, ville der

ikke

skulle sondres mellem engangsindkomster og løbende indtægter. Ligeledes ville

Ligningsvejledningens

afsnit D.B.4.2 ikke være formuleret således: ”Indtægter, der kun

oppebæres en

enkelt eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større

beløb,

end hvad der kan forventes indvundet på et helt år.” Det fremgår

endvidere at: ”Hvis

indkomstansættelsen for en person, hvad enten denne er fuldt eller begrænset

skattepligtig, omfatter en kortere periode end et år, skal såvel den

skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten som

udgangspunkt omregnes således, at den kommer til at svare til et helt års

indkomst.” Med andre ord tilsigter ligningsvejledningen og

personskattelovens §

14, at omregning alene skal ske med henblik på at ramme det beløb, som måtte

forventes indvundet det pågældende fulde år, idet formålet med bestemmelsen i

lovens § 14 er at opnå progressionsbeskatning i tilfælde, hvor dette er

velbegrundet og følger af faktiske omstændigheder. Dette synspunkt

understreges

af sagen refereret i SKM2002.62.LSR /TfS 2002.280. Ligningsvejledningens

udgangspunkter

har tillige støtte i TfS 1987.390.

I de almindelige bemærkninger vedrørende lovforslaget til

justeringen af personskattelovens § 14, jf. L119, som p.t. behandles i

Folketinget, fremgår følgende: ”Baggrunden for § 14 er, at

indkomstbeskatningen er progressiv, så skattesatsen er højere for høje

indkomster end for lave indkomster. Helårsomregning fastholder progressionen

for en person, som har lav indkomst som følge af, at den pågældende alene er

skattepligtig i en kort periode. Det har især betydning for en person, som

flytter til eller fra Danmark og dermed kun er fuldt skattepligtig i en del

af

det pågældende år, samt for en person, som er fuldt skattepligtig i et andet

land og kun er begrænset skattepligtig i Danmark i en del af året –

f.eks. af

arbejde udført her i landet.” Videre fremgår af lovmotiverne til L 119:

”Landsskatteretten har i 2001 og 2002 taget stilling til reglen i to

sager om

personer, hvor den beregnede helårsindkomst afveg væsentligt fra den faktiske

årsindkomst, som de pågældende personer havde haft i det pågældende år.”

Og

”Landsskatteretten fandt derefter, at der ved skatteberegningen skal

tages

hensyn til den faktiske helårsindkomst opgjort efter danske regler, såfremt

den

afviger fra den beregnede helårsindkomst efter personskattelovens § 14. På

denne måde kan hensynet til progressionen opnås ved et mindre indgribende

middel.” Disse bemærkninger tilkendegiver, at der alene skal ske

omregning, i

det omfang personens indkomst ville have været større, hvis personen var

blevet

boende i Danmark. Det er helt uomtvistet tilfældet for klageren, at omregning

vil indebære en højere beskatning, end hvis hun var blevet boende i Danmark

hele året.

Den af Told- og Skattestyrelsen refererede praksis kan ikke

påberåbes til støtte for, at der skal ske helårsomregning af en lønindkomst,

som ikke er opgivet grundet skattepligtsophøret. I nærværende sag er

opgivelsen

af indkomsten en måned før skattepligtsophøret ikke begrundet i

skattepligtsophøret, men i et ønske om at gå på orlov. Lønindkomsten, der

oppebæres i perioden 1. januar 2000 til 15. september 2000, er definitivt

udtømt og må som følge af praksis ikke påvirke helårsindkomsten med et større

beløb, end hvad der i alt kunne forventes indvundet på et helt indkomstår.

Dette betyder, at omregning til helårsindkomst i et tilfælde som det

foreliggende stiller klageren ringere end en person, der er fuldt

skattepligtig

til Danmark i hele indkomståret, og som har erhvervet tilsvarende indkomster,

hvilket ikke er hjemlet i personskattelovens § 14. Personskattelovens § 14

kan

alene ved flytning til et ikke EU-land anvendes til sikring af progression -

men ikke til udvidelse af beskatningsgrundlaget. Den foretagne

skatteansættelse

har på denne baggrund ikke hjemmel i personskattelovens § 14.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at klageren har været fuldt

skattepligtig til Danmark i perioden fra 1. januar til 15. oktober 2000, jf.

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af personskattelovens § 14 fremgår følgende:

”Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere

periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den

personlige

indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et

helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes

helårsskat efter §§ 6-9. Den omregnede helårsskat nedsættes efter forholdet

mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.”

I overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 20. september

1993, offentliggjort i TfS 1993.480, er det efter personskattelovens § 14

indkomsten for den periode, hvor klageren har været fuldt skattepligtig til

Danmark, der skal omregnes. Der er således ikke efter § 14 hjemmel til at

tage

hensyn til den konkrete helårsindkomst.

Formålet med reglen i personskattelovens § 14 er at sikre

progressionen i beskatningen.

I Juridisk vejledning om beregning af personlige

indkomstskatter m.v. 2000, afsnit B.5., og ligningsvejledningen afsnit D.B.4,

er om personskattelovens § 14 anført, at der ved omregning af delårsindkomst

til helårsindkomst skal skelnes mellem på den ene side engangsindtægter og

–udgifter og på den anden side løbende indtægter og udgifter.

Engangsindtægter

og –udgifter er kendetegnet ved, at de ikke påvirkes af indkomstårets

længde.

Engangsindtægter og –udgifter indgår med samme beløb i delperiodens

indkomst og

i helårsindkomsten. Indtægter og udgifter, der kun oppebæres henholdsvis

afholdes en enkelt gang om året eller få gange om året, må ikke påvirke

indkomsten med et større beløb, end hvad der i alt kan forventes indvundet

henholdsvis afholdt i et helt år.

Det lægges til grund, at klageren i indkomståret 2000 kun

har haft indtægter fra Danmark i form af henholdsvis lønindkomst og

orlovsydelse, og at hun i øvrigt ikke har haft indtægter fra USA eller andre

lande.

Klageren har i perioden fra 1. januar til 15. september 2000

modtaget en lønindkomst på 253.999 kr., eller i alt 281.499 kr. inkl. bonus

på

27.500 kr. Fra 16. september 2000 har klageren haft børnepasningsorlov, og

hun

har i perioden fra 16. september til 31. december 2000 modtaget orlovsydelse

på

i alt 22.230 kr., heraf 6.024 kr. i perioden fra 16. september til 15.

oktober

2000.

Da orlovsydelse til børnepasning træder helt eller delvist i

stedet for lønindtægt i orlovsperioden, og da klageren i hele perioden fra

16.

september til 31. december 2000 har modtaget orlovsydelse, må lønindtægten i

perioden fra 1. januar til 15. september 2000 anses for en indkomstkilde, der

er udtømt pr. 15. september 2000 og dermed inden skattepligtsophøret, uanset

at

lønindkomst sædvanligvis anses for en løbende indtægt.

Da formålet med bestemmelsen i personskattelovens § 14 er at

sikre progressionen i beskatningen, og da delårsindkomsten som følge heraf

skal

omregnes til helårsindkomst, så indkomsten kommer til at svare til et helt

års

indkomst, finder retten, at omregningen skal foretages således, at

helårsindkomsten kommer til at svare til det beløb, der i alt kunne forventes

indvundet i hele indkomståret, hvis skatteyderen i hele indkomståret havde

været fuld skattepligtig til Danmark.

En omregning til helårsindkomst af lønindkomsten vil i et

tilfælde som det foreliggende

stille

klageren ringere end en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret, og som har erhvervet tilsvarende indkomster.

Retten finder derfor, at der ved skatteberegningen for

indkomståret 2000 ikke skal ske omregning til helårsindkomst af lønindkomsten

på 253.999 kr. i perioden fra 1. januar til 15. september 2000.

Afgørelsen ændres i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter