Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2003 vedr. Pension - § 53 A-ordning pensionsafkast ved tilflytning

KEN nr 9626 af 13/03/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2003 vedr. Pension - §

53 A-ordning – pensionsafkast ved tilflytning

Klagen til Landsskatteretten skyldes, at skatteankenævnet ikke

har fundet, at A’s

afkast fra et

livsforsikringsselskab skal periodiseres iht. personskattelovens § 14.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er ansat som

mejeritekniker. Han udvandrede den 21. juni 1993 til USA, hvorved den fulde

skattepligt ophørte, og klageren var herefter begrænset skattepligtig efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f. Klageren indvandrede den 1. august

1999, hvor den fulde skattepligt genindtrådte.

Klageren har en livsforsikring i et pensionsselskab, hvor

afkastet for 1999 er indberettet med 5.606 kr. Beløbet er bagud forfaldent og

tilskrives kontoen ultimo.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse ikke fundet, at

værditilvæksten på en livsforsikring skal fordeles over perioden. Til støtte

herfor har skatteankenævnet bl.a. anført, at det følger af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, at afkast af livsforsikrings- og

pensionsordninger, som nævnt i stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Skatteankenævnet lægger til grund, at når skattepligten ikke

omfatter et helt år, skal indkomsten periodiseres til delårsindkomst, der

herefter i skatteberegningen omregnes til helårsindkomst, jf.

personskattelovens § 14. Visse indtægter og udgifter skal dog ikke omregnes,

når disse kun oppebæres / afholdes en enkelt gang årligt (engangsbeløb).

Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens

§ 1 af anden grund end ved død, fordeles renteindtægter over den periode de

vedrører på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 5 B, lovbekendtgørelse nr. 754

af

Læs alt

28. september 1999. Skatteankenævnet finder ikke, at værditilvæksten

(kursregulering mv.) på en livsforsikrings / pensionsordning kan sidestilles

med en løbende renteindtægt, da værditilvæksten ikke løbende tilskrives

kontoen, men kun kan opgøres ved årets udgang.

Under hensyn til, at afkastet af pensionskassen /

forsikringsselskabet opgøres ultimo året som forskellen mellem på den ene

side

forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af

udbetalinger

i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets

begyndelse med tillæg af indbetalinger i løbet af året, finder ankenævnet, at

der er tale om et engangsbeløb, der ikke kan omregnes efter

personskattelovens

§ 14.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at klageren kun kan beskattes i Danmark af den løbende

værditilvækst på sin livsforsikring i den periode, hvor han var fuldt

skattepligtig til Danmark, dvs. fra 1. august 1999, hvorfor der alene kan

medregnes 5/12 af 5.606 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten principalt anført, at der

kun er hjemmel til at beskatte værditilvæksten på en § 53 A-ordning fra det

tidspunkt, hvor klageren bliver fuldt skattepligtig til Danmark. I

kildeskattelovens § 2 er der ikke hjemmel til at beskatte værditilvæksten på

en

§ 53 A-ordning som en begrænset skattepligtig indkomst. Den løbende

værditilvækst på en forsikringsordning kan ikke betragtes som en

engangsindtægt. Værditilvæksten kan ikke kun opgøres ved årets udgang, men

kan

derimod opgøres på alle tidspunkter af året. Dette sker ofte i praksis, da

den

samlede konto skal opgøres, hvis forsikringstageren vælger at tilbagekøbe

forsikringen i løbet at et kalenderår. I disse tilfælde vil værditilvæksten

fra

årsskiftet og indtil tilbagekøbstidspunktet blive tilskrevet kontoen.

Repræsentanten har hertil anført, at dette er blevet bekræftet af

pensionsselskabet. Værditilvæksten kan herefter ikke anses for et

engangsbeløb,

men skal periodiseres til delårsindkomst efter personskatteloven § 14.

Værditilvæksten kan bedst sammenlignes med renter, som ligeledes kan opgøres

og

tilskrives en konto på hvilket som helst tidspunkt af året. Renter skal

periodiseres efter ligningslovens § 5 B. Repræsentanten har videre anført, at

forsikringsselskaberne både betragter og behandler værdistigningen på en § 53

A-ordning som løbende. Værditilvæksten beregnes af forsikringsselskaberne som

depotrenten x værdien af ordningen primo året +/- en risikoregulering,

hvilket

det ikke er nødvendigt at vente til ultimo året for at kunne beregne.

Værditilvæksten

sker løbende i form af månedlig fremføring i forsikringsselskabernes

systemer.

Hermed sikres det, at forsikringstageren altid vil få godskrevet det løbende

afkast, hvis § 53 A-ordningen hæves helt eller delvist i løbet af året.

Konsekvensen af skatteankenævnets afgørelse vil være, at hvis en fuld

skattepligtig person fraflytter Danmark umiddelbart inden årets værditilvækst

bliver tilskrevet ordningen, vil værditilvæksten ikke kunne beskattes,

hvilket

næppe har været intentionen fra lovgivers side. Repræsentanten har henvist

til,

at det ifølge Ligningsvejledningen 2000 følger af praksis, at

engangsindtægter

bl.a. er spekulationsgevinster, gaver og aktieindkomst. Afkastet på en § 53

A-ordning kan ikke sammenlignes direkte med aktieindkomst, da afkastet kan

opgøres på hvilket som helts tidspunkt af året. Aktieindkomst kan derimod kun

opgøres på bestemte tidspunkter i løbet af året, ved salg af aktier og ved

udbetalt udbytte fra selskab til hovedaktionær.

Subsidiært har repræsentanten henvist til kildeskattelovens § 9,

og anført, at Danmark ikke forud for klagerens tilflytning havde

beskatningsretten til hans § 53 A-ordning. Det betyder, at der skal sættes en

indgangsværdi på ordningen ved indtræden af dansk skattepligt, da Danmark

ikke

har hjemmel til at beskatte værdistigningen indtil denne dato.

Under sagens behandling i Landsskatteretten har repræsentanten

fremlagt en erklæring fra pensionsselskabet vedrørende klagerens § 53-

ordning.

Pensionsselskabet har her beregnet afkastet for følgende perioder:

1. januar 1999 til 1. august 1999

– 401 kr.

1. august 1999 til 31. december 19996.040 kr.

Told – og Skattestyrelsen har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, afkastet efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, er en

engangsindtægt, som ikke kan omregnes efter personskattelovens § 14. Derimod

anses en livsforsikring med opsparing i et forsikringsselskab / pensionskasse

for at være et aktiv omfattet af kildeskattelovens § 9, idet dette aktiv til

enhver tid kan værdiansættes efter forsikringsretlige regler, belånes og

overdrages. Vedrørende beregningen af afkastet i Danmark har styrelsen

anført,

at det er livsforsikringsordningens kapitalværdi på tidspunktet for den fulde

skattepligts indtræden mv., der skal lægges til grund, ligesom det kun er ud-

og indbetalinger, der foretages efter dette tidspunkt, der skal indgå i

beregningen af afkastet. Efter styrelsens opfattelse, må det skattepligtige

beløb herefter være 6.040 kr., idet det svarer til den værdistigning der har

fundet sted efter den fulde skattepligts indtræden.

Landsskatterettens

bemærkninger:

Det følger af personskattelovens § 14, at såfremt

indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er kortere end et

år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og

kapitalindkomsten omregnes til helårsindkomst. På grundlag af de opgjorte

helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat

nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Ved omregningen sondres der mellem engangsindtægter og løbende

indtægter. Engangsindtægter indgår med samme beløb i delperiodens indkomst og

i

helårsindkomsten. I den konkrete sag, hvor klageren indvandrede pr. 1. august

1999 og fra denne dag blev fuld skattepligtig til Danmark, jf.

kildeskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, og § 6, finder retten, at det afkast der blev tilskrevet

klagerens livsforsikring for 1999, skal anses for at være en engangsindtægt,

hvorefter der ikke skal ske periodisering af beløbet. Retten har herved bl.a.

henset til karakteren af indtægten. Afkastet tilskrives en gang årligt, men

kan

svinge meget i løbet af året. Retten finder således ikke, at afkastet kan

sammenlignes med renteindtægter.

Det følger af kildeskattelovens § 9, at hvis en person bliver

fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses

aktiver

og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for

anskaffet

på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på

tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Retten finder, at klagerens livsforsikring kan anses for et

aktiv omfattet af kildeskattelovens § 9, stk. 1. Ved ansættelsen af

forsikringens værdi ved klagerens tilflytning finder retten, at der kan

medregnes den del af afkastet der kan henføres til tiden før tilflytningen.

Danmark har således alene beskatningsretten til den del af afkastet, der er

optjent efter at klageren blev fuldt skattepligtig hertil.

Retten finder herefter, at klageren alene er skattepligtig af

det afkast der er optjent efter den 1. august 1999. På baggrund af den

fremlagte opgørelse fra pensionsselskabet ansættes dette afkast til 6.040 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter