Landsskatteretskendelse af 1. oktober 2002 vedr. Begrænset skattepligt i 11 dage konkret helårsindkomst afviger fra omregnet helårsindkomst
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 1. oktober 2002 vedr. Begrænset
skattepligt i 11 dage – konkret helårsindkomst afviger fra omregnet
helårsindkomst
A’s klage vedrører skatteberegningen, og skyldes, at
skatteankenævnet har omregnet hans indkomst fra en periode på 11 dage til
helårsindkomst i medfør af personskattelovens § 14.
Det fremgår af sagen, at klageren, der er bosat i Sverige og
svensk statsborger, fra den 12. februar 1999 til den 22. februar 1999 inkl.
har
været begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, for hvilken periode han har selvangivet en personlig
indkomst
på 36.453 kr. og en skattepligtig indkomst på 33.213 kr.
Skatteankenævnet har omregnet indkomsterne til helårsindkomster
således:
Personlig indkomst
36.453 kr. * 365/11
1.209.577 kr.
Skattepligtig indkomst
33.213 kr. * 365/11
1.102.068 kr.
Skatten af helårsindkomsterne er herefter opgjort således:
§6: Bundskatten, 7 ½ % af (1.102.068 – 32.300)
80.232,60 kr.
§ 5 og 9 i kommuneskatteloven, 31 % af (1.102.068 – 32.300)
331.628,08 kr.
Bundskatten og kommuneskatten udgør i alt
411.860,68 kr.
§ 6a: Mellemskatten, 6 % af (1.209.577 – 151.000)
63.514,62 kr.
Læs alt
§ 7, Topskatten, 15 % af (1.209.577 – 151.000)
63.514,62 kr.
§ 7, Topskatten,15 % af (1.209.577 – 258.400)
142.676,55 kr.
Nedslag for beskatning over 59 %, 0,5 % af (1.209.577-258.400)
-4.755,88 kr.
Skat i alt af helårsindkomsterne
613.295,97 kr.
Skatten af helårsindkomsterne nedsættes efter forholdet mellem
delårsindkomsterne og helårsindkomsterne sådan:
Før nedslag
Faktor
Efter nedslag
Bundskat og kommuneskat
411.860,68
32.213/1.102.068
12.412,20 kr.
Mellemskat
63.514,62
36.453/1.209.577
1.914,13 kr.
Topskat
137.920,67
36.453/1.209.577
4.156,50 kr.
Skatten udgør efter nedslaget
18.482,83kr.
Som begrundelse herfor har skatteankenævnet bl.a. anført, at når
indkomstansættelsen vedrører en periode, der er kortere end et år, skal såvel
den personlige som den skattepligtige indkomst omregnes til helårsindkomster,
jf. statsskattelovens § 14. Indtægterne er anset for at være løbende
indtægter
i de 11 dage, som arbejdsgiveren har oplyst, ansættelsen i Danmark varede.
Der
findes ikke at være hjemmel til at fravige beregningsreglen i
personskattelovens § 14, idet hensigten med bestemmelsen er at beskatte efter
en persons skatteevne i den periode, hvor den skattepligtige er skattepligtig
i
Danmark. Herudover er der henset til Østre Landsrets dom af 20. september
1993.
Denne sag vedrørte, at helårsindkomsten efter omregningen af delårsindkomsten
udgjorde et større beløb end den faktisk optjente indkomst for hele året,
idet
skatteyderen efter udrejsen til USA ikke havde haft indkomst resten af året.
Retten fandt ikke, at der var hjemmel til at dispensere fra anvendelsen af
den
daværende kildeskattelovs § 35, stk. 3.
Ved sagens behandling for Landsskatteretten har Told- og
Skattestyrelsen indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Hertil har
styrelsen bl.a. anført, at omregning til helårsindkomst efter
personskattelovens § 14, hverken generelt eller konkret er udtryk for en
fællesskabsretsstridig nationalitetsdiskrimination stridende mod
EU-Traktatens
art. 39. Hensigten med personskattelovens § 14 er at beskatte efter en
persons
skatteevne i den periode, hvor den skattepligtige er skattepligtig til
Danmark.
De danske skattemyndigheder kan ikke ved skatteberegningen tage hensyn til de
indkomster, der er optjent uden for landet, og som derfor ikke oplyses over
for
de danske skattemyndigheder. Endvidere er den indkomstopgørelse, som
foretages
i andre medlemsstater, af indkomster, der er skattepligtige der, naturligvis
opgjort efter andre materielle regler end de danske. Eksempelvis er svenske
bruttolønninger markant lavere end danske bruttolønninger, da den svenske
arbejdsgiver betaler 33 % i arbejdsgiverafgift herunder sociale
sikringsafgifter
modsat danske arbejdsgivere. Størrelsen af den til arbejdstagerne udbetalte
løn
vil derfor i væsentligt omfang afhænge af selve skattesystemets indretning.
Endvidere er det ikke blot indkomstskatteprocenterne og
skattesystemerne i øvrigt, der er forskellige i de enkelte medlemsstater. Det
generelle prisniveau udviser ganske betydelige forskelle landene imellem,
også
når der bortses fra skatter og afgifter. Det står derfor klart, at en
lønmodtager, der tjener 100.000 kr. i Danmark, ikke nødvendigvis har samme
reelle skatteevne, som den lønmodtager, der tjener, hvad der svarer til
100.000
kr. i en anden medlemsstat. Princippet om omregning til helårsindkomst er
således i realiteten den eneste måde, hvorpå der kan sikres en hensyntagen
til
beskatningens progressivitet, og som præcist afspejler den pågældende persons
skatteevne i den periode, hvori vedkommende har været skattepligtig til
Danmark. Der kan herved endvidere henvises TfS 1993.480 og Landsskatterettens
ikke offentliggjorte kendelse af 23. november 2000, j.nr. 2-4-1210-0105. Det
må
være Vestre Landsrets eller Østre Landsrets opgave at forelægge spørgsmålet
om
personskattelovens § 14’s forenelighed med EU-retten for EF-domstolen.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at
helårsindkomsten ikke skal omregnes efter, hvor mange dage klageren har været
begrænset skattepligtig i Danmark, jf. personskattelovens § 14. Den faktiske
helårsindkomst skal anvendes i stedet, da bestemmelsen nævner, at
”omregningen
skal ske således, at beløbene kommer til at svare til et helt års
indkomster”.
Den beregnede helårsindkomst kan derfor ikke overstige den faktisk tjente
helårsindkomst i tilfælde, hvor en person har oppebåret indkomst løbende i
hele
kalenderåret.
Hertil er det endvidere bl.a. anført, at klageren i perioden
arbejdede i en filial af et svensk selskab, mens han i den øvrige del af 1999
arbejdede i Sverige i det svenske selskab. I hele perioden har han boet i
Sverige. Lønindkomsten har i perioden i Danmark været 39.176 kr., mens
helårsindkomsten i 1999 har været SEK 284.776 (240.523 kr.).
Der er enighed om, at der skal ske omregning i medfør af
personskattelovens § 14, og omregningen skal som udgangspunkt baseres på det
antal dage, den pågældende har opholdt sig i Danmark.
Der er endvidere enighed om, at den faktiske
helårsindkomst for klageren er på 276.976 kr. Til forskel fra situationen i
Østre Landsrets dom af 29. september 1993 har klageren løbende haft indkomst
i
hele 1999. Der er her tale om en væsentlig forskel mellem de to tilfælde,
idet
klageren, hvis han skal beskattes efter sin skatteevne, ikke bør få foretaget
en omregning, der i den grad afviger fra den indkomst, han rent faktisk har
tjent løbende i hele det pågældende kalenderår i en situation, hvor han har
haft løbende indkomster i hele det pågældende kalenderår. Helårsindkomsten er
jo netop kendt her. Der vil kunne opstå helt urimelige situationer, hvis
omregningen foretages helt ukritisk uden hensyn til den sande helårsindkomst.
Landsskatteretten skal
udtale:
Af personskattelovens § 14 fremgår følgende:
”Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode
end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige
indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et
helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes
helårsskat efter §§ 6-9. Den omregnede helårsskat nedsættes efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.”
Retten bemærker herefter, at det i overensstemmelse med Østre
Landsrets dom af 29. september 1993 efter personskattelovens § 14 er
indkomsten
for den periode, hvor klageren har været begrænset skattepligtig til Danmark,
der skal omregnes. Retten finder således ikke, at der efter § 14 er hjemmel
til
at tage hensyn til den konkrete helårsindkomst.
Uanset at klageren som begrænset skattepligtig i en del af
indkomståret er omfattet af personkredsen i personskattelovens § 14, og
uanset
at EF-domstolen ikke principielt har afvist hensynet til
progressionsbeskatningen hverken generelt eller i dommen af 8. maj 1990 i
sagen
C-175/88 (Biehl), finder retten, at selv om de særlige forhold, der gør sig
gældende for midlertidigt hjemmehørende, objektivt set kan begrunde, at der
udstedes specifikke regler, således at skattemyndighederne kan fastsætte den
skattesats, der skal anvendes på den indenlandske indkomst, kan disse forhold
ikke begrunde, at den vandrende arbejdstager, i et tilfælde som det
foreliggende, stilles så væsentligt anderledes end den ikke vandrende
arbejdstager, der som hjemmehørende i Danmark i hele indkomståret opnår en
ekstraordinær stor indkomst i en del af indkomståret, jf. EU-traktatens art.
39. Der kan herved bl.a. henvises til EF-domstolens sag C-151/94 (Biehl II).
Retten finder herefter, at der ved skatteberegningen skal tages hensyn til
den
faktiske helårsindkomst opgjort efter danske regler, såfremt det i
tilstrækkelig grad kan godtgøres, at den afviger fra den efter
personskattelovens § 14 omregnede helårsindkomst. Herved kan hensynet til
progressionsbeskatningen opnås ved et mindre indgribende middel. Det bemærkes
herved, at der efter det for retten oplyste er indtjent 39.176 kr. i Danmark,
og ikke som selvangivet 36.453 kr., idet dette beløb fremkommer efter fradrag
af klagerens personlige sociale bidrag til Sverige.
Idet klageren findes at have godtgjort, at hans konkrete
helårsindkomst afviger fra den efter personskattelovens § 14 omregnede
helårsindkomst, findes der ved skatteberegningen at skulle tages hensyn til
den
faktiske helårsindkomst opgjort efter danske regler. Hertil bemærkes det, at
der ved beregningen heraf i overensstemmelse med TfS 2001.548 LSR må gives
fradrag for hans personlige sociale bidrag såvel ved opgørelsen af indkomst i
Danmark som helårsindkomst.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende forhåndsbesked Begrænset skattepligtige Omregning til helårsindkomst Retsinformation · 16. marts 1998
- Skatteberegningen og arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen Landsskatteretten · 28. januar 2009
- Periodisering af en bonus Landsskatteretten · 26. august 2013
- Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014 Landsskatteretten · 16. maj 2025
- Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2009-2010 Landsskatteretten · 18. januar 2022
- Kunstnere, skattepligt til Danmark. Retserhvervelsestidspunkt Retsinformation · 14. september 2001
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. omregning til helårsindkomst. Retsinformation · 15. juli 2004
- Landsskatteretskendelse af 13. marts 2003 vedr. Pension - § 53 A-ordning pensionsafkast ved tilflytning Retsinformation · 24. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 13. august 2001
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Landsskatteretskendelse af 15/11 2001 Retsinformation · 13. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Fastlæggelse af mellemperiode i forbindelse med uskiftet bo Retsinformation · 17. juli 2007