Landsskatteretskendelse af 15/11 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 15/11 2001
A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet ikke
har godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende ejendom i Portugal.
Endvidere
vedrører klagen skatteberegningen, herunder behandlingen af personfradraget.
Det fremgår af sagen, at klageren i perioden fra den 1. januar
1998 til den 22. april 1998 har været beskæftiget i Danmark, samt at hun har
haft bolig i Danmark. Umiddelbart forud for denne periode har klageren ikke
haft indtægter fra Danmark, ligesom hun efter fraflytning til Portugal den
22.
april 1998 ikke har haft indtægter fra Danmark. Skatteforvaltningen har den
13.
maj 1998 meddelt, at den fulde skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, er ophørt den 22. april 1998.
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på
49.720 kr. vedrørende ejendommen i Portugal. Som begrundelse har
skatteankenævnet bl.a. anført, at der er fremsendt et ikke oversat dokument
på
portugisisk, som er oplyst at være skøde på ejendommen i Portugal. Begge
ægtefællers navne figurerer på dokumentet. Der er imidlertid ikke fremsendt
dokumentation for, at klageren er debitor i skyldforholdet, og nævnet må
derfor
lægge debitorforholdet, jf. de fremsendte papirer fra Banco B, til grund,
hvoraf det fremgår at klagerens ægtefælle alene hæfter for gælden. Der er
således ikke fradragsret for renteudgifter, idet det ikke er godtgjort, at
klageren hæfter for gælden. Det fremsendte skøde er ikke dokumentation for,
at
klageren er debitor i skyldforholdet.
Endvidere er det bl.a. anført, at fordelingsreglen i
kildeskattelovens § 24 A, 2. pkt., ikke kan anvendes mellem klageren og
Læs alt
dennes
ægtefælle, idet det forudsætter, at begge ægtefæller er fuldt skattepligtige
her til landet, at skatteberegningen herunder behandlingen af skatteværdien
af
personfradraget er sket korrekt i medfør af reglerne i personskatteloven §§
14,
10, stk. 1 og 12, samt at de relevante lovbestemmelser på alle områder lever
op
til de gældende regler om ensartet behandling af alle EU-borgere i samme
situation, hvorfor der ikke er grundlag for at høre EU-retten i nærværende
sag.
Skatteankenævnet har derudover bl.a. anført, at der er sket
beskatning efter reglerne for fuldt skattepligtige personer i medfør af
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren har etableret bopæl i
Danmark. At der ikke skal ske omregning til helårsindkomst i medfør af
personskattelovens § 14, såfremt personen har valgt beskatning efter
kildeskatteloven §§ 5A – 5D, er således ikke relevant.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal
indrømmes fradrag for alle renteudgifterne på 49.720 kr. vedrørende
ejendommen
i Portugal. Hertil har repræsentanten bl.a. anført, at skatteankenævnet ikke
bestrider, at klager er medejer af ejendommen i Portugal, ligesom nævnet ikke
bestrider, at renteudgifterne er vedrørende ejendommen. Der hersker således
ingen tvivl om, at klager er debitor i skyldforholdet. I relation til at
henføre renteudgifterne til en eller begge ægtefæller, har Landsskatteretten
i
sine tidligere afgørelser alene lagt vægt på, hvem der er ejer af en fast
ejendom. I den sammenhæng kan henvises til TfS 1992.138 LSR, hvor
Landsskatteretten
lagde afgørende vægt på, hvem der var ejer af de pågældende faste ejendomme.
Klager er således berettiget til at fratrække renteudgift vedrørende
ejendommen
beliggende i Portugal.
Klageren er enig i, at såfremt kildeskattelovens § 24 A, 2.
punktum, alene betragtes isoleret og uafhængigt af EU-retten, er det ikke
muligt at anvende reglen imellem klageren og klagerens ægtefælle. Dertil skal
dog fremhæves, at EF-domstolen i flere domme har fremhævet:
” at alle traktatens bestemmelser vedrørende den frie
bevægelighed for personer skal gøre det lettere for fællesskabsborgerne at
udøve erhvervsmæssig beskæftigelse af enhver art på hele fællesskabsområdet,
og
at disse bestemmelser indeholder et forbud mod foranstaltninger, som kan
skade
disse borgere, såfremt de ønsker at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse på en
anden medlemsstats område." (Præmis 37 - Sag C-18/95, (Terhoeve) dom
afsagt den 26. januar 1999).
Kildeskattelovens § 24 A, 2. punktum er isoleret set i strid med
EU-retten, idet den alene kan benyttes af her i landet boende personer med
fuld skattepligt her til landet. Anvendelsen af reglen medfører således, at
personer med bopæl i et andet EU-land, og med mere end 75 % af deres indkomst
her i landet som fuldt skattepligtig i en periode, beskattes hårdere end
personer, som ikke benytter sig af arbejdskraftens frie bevægelighed. En
sådan
retsanvendelse er ikke i overensstemmelse med EU-retten, (jfr. hertil også
Rådets forordning. nr. 1612/68/EØF, art. 7, stk. 2.) I den forbindelse
henvises
som eksempel til præmis 16 i sag C-224/97 (CIOLA), hvori det fastslås, at
nationale bestemmelser, som ikke gælder uden forskel for tjenesteydelser,
uanset modtagerens bopæl, og som således er diskriminerende, kun er
forenelige
med fællesskabsretten, hvis de kan henføres under en udtrykkelig
undtagelsesbestemmelse, fx EF-traktatens artikel 56.
I skrivelsen af 21. december 1999 fra Skatteministeriets
Departement anføres, at de særlige regler i kildeskattelovens §§ 5 A — 5
D, der
netop omfatter lønmodtagere med bopæl i udlandet, som modtager mindst 75 % af
deres samlede indkomst, medfører, at de pågældende personer kan vælge at få
skatten af deres danske indkomst beregnet på samme måde, som gælder for
personer, der er bosat i Danmark. Da klagerens indkomst alene har været
modtaget i Danmark, er der ingen saglig begrundelse for, at hun ikke skulle
kunne vælge at få skatten af sin danske indkomst beregnet på samme måde, som
de
i skrivelsen anførte personer. Såfremt Landsskatteretten skulle være uenig i
denne betragtning imødeses udførlig begrundelse herfor.
Klageren er endvidere uenig i, at de i sagsfremstillingen
anførte lovbestemmelser på alle områder lever fuldt ud op til gældende
EU-regler
om ensartet behandling af alle EU-borgere i samme situation. Hun er som
skattepligtig med bopæl i udlandet og med mere end 75 % af sin indtægt
stammende fra Danmark objektivt set omfattet af de særlige regler i
kildeskattelovens §§ 5 A — 5 D. Disse regler medfører, at de pågældende
personer kan vælge af få skatten af deres danske indkomst beregnet på samme
måde, som gælder for personer, der er bosat i Danmark.
Præmisserne for Skattedepartementets besvarelse af 21. december
1999 svarer i sin fulde ordlyd netop til nærværende sag, idet klager netop er
lønmodtager med bopæl i udlandet og modtager mindst 75 % af sin samlede
indkomst fra Danmark. Såfremt Landsskatteretten anser klageren for at være
omfattet af reglerne for fuld skattepligtige personer i medfør af
kildeskattelovens § 1, stk. 1, må klager som andre fuldt skattepligtige
borgere
bosiddende i Danmark have mulighed for at trække renteudgifterne vedrørende
den
faste ejendom i Portugal fra, ligesom hun som skattepligtig må være omfattet
af
reglerne i personskattelovens § 14, § 10, stk. 1, og § 12.
Skatteankenævnet anfører i sin afgørelse, at idet der sket
beskatning efter reglerne for fuld skattepligtige personer i
kildeskattelovens
§ 1, stk. 1, svarer præmisserne for Skattedepartementets skrivelse af 21.
december 1999 ikke til nærværende sag. I denne forbindelse skal klager
henvise
til cirkulære nr. 12 af 20. januar 2000 om grænsegængere — ændret
praksis
vedrørende omregning til helårsindkomst. I cirkulærets § 1, stk. 4, anføres,
at
det hidtil har været antaget, at selvom en begrænset skattepligtig person
vælger at få skatten beregnet som for en fuld skattepligtig person, skal der
alligevel foretages helårsomregning, hvis indkomstansættelsen for den
pågældende omfatter en kortere periode end 1 år. I § 2 bestemmes, at
departementet nu har meddelt, at man efter fornyet overvejelse finder, at der
ikke skal foretages omregning til helårsindkomst for en person, der har valgt
at anvende reglerne i kildeskattelovens afsnit I A.
Det er klagerens opfattelse, at det faktum, at skatteankenævnet
har valgt at behandle klager rent skattemæssigt som værende fuld
skattepligtig
i Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, er sket uden hendes
accept. Klageren er således fortsat omfattet af den personkreds, som
grænsegængercirkulæret retter sig til. Klageren har en lønindkomst, som udgør
mindst 75 % af hendes samlede indtægt her fra landet.
I cirkulærets § 2 bestemmes, at departementet efter fornyet
overvejelse finder, at der ikke skal foretages omregning til helårsindkomst
for
en person, der har valgt at anvende reglerne i kildeskattelovens afsnit I A.
Klageren har ikke selv valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 1,
stk. 1, idet afgørelsen blev truffet af skatteankenævnet alene uden klagers
ønske
derom. Da klageren således har været uden indflydelse på, at skatteankenævnet
har anvendt kildeskattelovens § 1, stk. 1, er det klagerens opfattelse, at
dette spørgsmål skal forelægges præjudicielt for EF-domstolen, i medfør af
EU-traktatens artikel 234.
Det er ligeledes klagerens opfattelse, at spørgsmålet om retten
til at fratrække renteudgifter af realkreditgæld skal forelægges præjudicielt
for EF-domstolen, idet kravet om, at begge ægtefæller skal være fuldt
skattepligtige her til landet, er i strid med ligestillingsprincippet i
EU-retten, uanset at reglen har hjemmel i en national lov. (Se også præmis 31
i
C-224/97 CIOLA, dom afsagt den 29.04. 1999.)
Klagerens repræsentant har endvidere anført, at klageren og
dennes ægtefælle er sambeskattede i Portugal, og at indtægterne i Portugal
består af ægtefællens pension samt en mindre indtægt fra udlejning af et
værelse.
Landsskatteretten skal
udtale:
Indledningsvis bemærker retten, at det ikke findes godtgjort, at
klageren p.g.a. en retlig forpligtelse hertil har afholdt renteudgifter,
hvorfor der allerede af denne grund ikke findes grundlag for at indrømme
fradrag for renteudgifter.
Endvidere finder retten, at klageren må anses for fuldt
skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar 1998 til den 22. april
1998, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Af personskattelovens § 14 fremgår følgende:
”Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode
end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige
indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et
helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes
helårsskat efter §§ 6-9. Den omregnede helårsskat nedsættes efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.”
Retten finder, at det må lægges til grund, at klageren i det
omhandlede indkomstår i overvejende grad alene har haft indtægter fra
beskæftigelsen i Danmark. Uanset at klageren som fuldt skattepligtig alene i
en
del af indkomståret er omfattet af personkredsen i personskattelovens § 14,
og
uanset at EF-domstolen ikke principielt har afvist hensynet til
progressionsbeskatningen hverken generelt eller i dommen af 8. maj 1990 i
sagen
C-175/88 (Biehl), finder retten herefter, at omregning til helårsindkomst i
et tilfælde
som det foreliggende må anses at stille klageren ringere end en person, der
er
fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, og som har erhvervet
tilsvarende indkomster. Da omregningen til helårsindkomst ikke findes at
kunne
retfærdiggøres af hensynet til progressionsbeskatningen, idet dette hensyn
kan
opnås ved mindre indgribende midler, finder retten, at klagerens indkomst
ikke
skal omregnes til helårsindkomst.
Retten finder herefter, at der ved skatteberegningen alene skal
tages hensyn til de indtægter klageren konkret måtte have haft i udlandet i
det
omhandlede indkomstår, samt at der skal indrømmes fuldt personfradrag.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for befordringsfradrag og overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag… Landsskatteretten · 14. november 2025
- Skattestyrelsen har anset klageren for at være begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, for indkomståret 2019. For… Landsskatteretten · 22. juni 2026
- Fuld skattepligtig – Danmark domicilland – Overførsel af ægtefælles personfradrag – Befordringsfradrag Danmark/Polen m.fl. Landsskatteretten · 7. juni 2024
- Overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag Landsskatteretten · 13. maj 2026
- Tilflytning til Frankrig – fortsat bopæl og job i Danmark - fuld dansk skattepligt og lempelse af dobbeltbeskatning Retsinformation · 2. maj 2020
- Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2017 ikke anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens §… Landsskatteretten · 7. januar 2026
Lignende dokumenter
- Dobbeltbeskatning Retsinformation · 22. maj 2000
- DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1990 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008