Landsskatteretskendelse af 11. august 2003 vedr. Landbrugsejendom - stormskadeerstatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 11. august 2003 vedr.
Landbrugsejendom - stormskadeerstatning
A’s klage for indkomståret 2000 skyldes, at skatteankenævnet
ikke har godkendt fradrag for den del af udgifterne til genopførelse efter
stormskade, der kan henføres til selvrisikoen.
Landsskatterettens
afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for
vedligeholdelse/straksfradrag i forbindelse med stormskade, 14.099 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren har i en årrække drevet landbrug fra en
landbrugsejendom.
I forbindelse med stormen den 3. december 1999 skete der skade
på driftsbygningerne. Der blev efterfølgende afholdt udgifter til
genopførelse
på 140.981 kr. Klagerens forsikringsselskab udbetalte i den forbindelse
126.882
kr., svarende til 90 % af genopførelsesudgifterne, da selvrisikoen ifølge
forsikringsvilkårene udgjorde 10 %.
Klageren har for indkomståret 2000 foretaget fradrag for
vedligeholdelsesudgift på 14.099 kr., svarende til det beløb klageren har
betalt som følge af selvrisikoen.
Skatteankenævnets
afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt det foretagne fradrag for
vedligeholdelse på 14.099 kr. Nævnet har endvidere ikke godkendt, at beløbet
kan fradrages efter reglerne om straksfradrag.
Der er ikke tale om en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6
a. Når en bygning udsættes for en skade, der ikke kan udbedres ved almindelig
Læs alt
vedligeholdelse på grund af f.eks. en stormskade, betragtes en udbetalt
forsikringssum i princippet som salgssum. Opgørelse af ejendomsavance kan dog
under visse betingelser undlades/udskydes.
Hvis en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget
en forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte bygning, skal
reglerne i afskrivningslovens § 24 anvendes. Med henvisning til
afskrivningslovens 24, stk. 3 og 4, skal det hidtidige afskrivningsgrundlag
for
den skadelidte bygning videreføres. Hvis beløbet, der er anvendt til
genopførelsen, er større end den modtagne forsikringssum, kan der afskrives
på
den del af det overskydende beløb, der er anvendt på de
afskrivningsberettigede
bygninger, jf. stk. 4. Der er ikke mulighed for straksfradrag, da § 24, stk.
4,
henviser direkte til § 18, stk. 1, og dermed ikke til § 18, stk. 2, om
straksfradrag.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fradrag for
vedligeholdelsesudgiften på 14.099 kr. godkendes som selvangivet. Subsidiært
har repræsentanten fremsat påstand om, at beløbet på 14.099 kr. kan fradrages
efter straksfradragsreglen i afskrivningslovens § 18, stk. 2. Mere subsidiært
har repræsentanten fremsat påstand om, at beløbet på 14.099 kr. kan fradrages
som driftsudgift i henhold til statsskattelovens § 6 a.
Ved orkanen den 3. december 1999 skete der skade på
driftsbygningerne, hovedsagelig på foderladen, der lå mest udsat for orkanen,
men også skade på stalden, staldvinduer m.v. Gavl og port på foderladen
blæste
ind ved orkanen og desuden var der skade på lægter og tagplader på denne
bygning. Derudover var enkelte staldvinduer blæst ind. Der var stormskade for
i
alt 140.981 kr., hvilket klagerens forsikringsselskab anerkendte.
Forsikringsselskabet refunderede 126.882 kr., da klageren i henhold til
forsikringsaftalen selv skulle betale 10 %, svarende 14.099 kr. Klagerens
egenbetaling skyldes, at klageren havde valgt en forsikring med 10 %
selvrisiko.
Der ligger ikke i skadesudbedringen nogen form for
bygningsforbedring, men alene reparation af den af orkanen forvoldte skade.
Skadens udbedring kostede 140.981 kr., og dette anerkendes af
forsikringsselskabet. Der er således ingen tvivl om, at forsikringssummen er
på
140.981 kr., hvorimod forsikringsudbetalingen på grund af forsikringsaftalen
var 10 % mindre.
En dækningsaftale mellem et forsikringsselskab og en
forsikringstager kan ikke være afgørende for, om et beløb skal regnes som
forbedring efter afskrivningsloven eller som vedligehold efter reglerne
herfor.
Den af klageren afholdte udgift på 14.099 kr. er således ikke et beløb, der
kommer ind under reglerne for anskaffelse af investeringsgoder.
Afskrivningsloven, herunder § 24, vedrører alene investeringsgoder, og det
ligger ikke i loven, at beløb, der klart anerkendes som reparation, falder
herindunder. Udgifter, der er afholdt til vedligehold eller opretholdelse af
bygningernes tilstand, kommer ikke ind under afskrivningsloven, men er
fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 a. Det har aldrig været
tiltænkt, at afskrivningslovens § 24 skulle anvendes på beløb, der hverken er
forbedringer eller ”genopførelse”.
Det kan i øvrigt ikke være tilsigtet, at en erhvervsdrivende
skal vælge en forsikring uden selvrisiko, for at kunne få fradrag for en
udgift
som driftsudgift. Der kan herefter ikke være tvivl om, at der er tale om en
fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift.
Vedrørende den subsidiære påstand kan anføres, at
straksfradragsreglen i § 18, stk. 2, må betragtes som en yderligere mulighed
–
en tillægsmulighed – for såvel det der kommer ind under § 18, stk. 1,
som det
der kommer ind under § 15, stk. 2 og 3.
Det kan ikke have været hensigten, at afskrivningslovens § 24
skal anvendes på den forsikringsrisiko, der ligger i, at forsikringstager
vælger ikke at være 100 % forsikret, men f.eks. som her 90 % dækket. Uanset
om
de 10 % i skattemæssige henseende er reparation eller opsat forsikringsudgift
eller hvad man vil kalde det, så bør der ikke være tvivl om, at det kommer
ind
under statsskattelovens § 6 a om driftsudgifter.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Afskrivningslovens § 24 regulerer den situation, hvor der
modtages en forsikringssum som følge af en skade på afskrivningsberettigede
bygninger.
Afskrivningslovens § 24, stk. 1, 3 og 4, har følgende ordlyd:
”§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har
modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller
ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når
de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom, som de
skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og
genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for
genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det
indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.”
”§ 24. Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget
videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der
afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller
forsikringssummen,
såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne erstatnings- eller
forsikringssum.”
”§ 24. Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v.,
større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige ud
over
de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det
overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede
bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb
foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning om ombygnings- og
forbedringsudgifter.”
Som udgangspunkt skal forsikringssummer behandles som
salgssummer og beskattes efter reglerne i afskrivningslovens (AL) § 21 om
genvundne afskrivninger. AL § 24 indebærer imidlertid, at der skal ske
udskydelse af beskatningen, når der sker genopførelse for forsikringssummen.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 2 behandles en forsikringssum
ligeledes som en salgssum, men der kan ske udskydelse af beskatning efter
reglerne i EBL § 10. Der er parallelitet mellem afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven. Dette indebærer, at enten sker der beskatning
efter begge love eller udskydelse af beskatningen efter begge love. Dog er
det
fastslået, at der – når det er drejer sig om afskrivningsberettigede
bygninger
– er tale om en tvungen ordning, således at hvis betingelserne for
succession
er tilstede, skal der succederes. Er betingelserne i AL § 24 således opfyldt,
udskydes beskatningen af genvundne afskrivninger efter AL, ligesom
beskatningen
af ejendomsavance efter EBL udskydes.
Der er her tale om skade på afskrivningsberettigede bygninger, og AL § 24
skal
derfor anvendes.
Af AL § 24, stk. 3, fremgår det, at afskrivningsgrundlaget
videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der
afholdes til genopførelsen eller af forsikringssummen, hvis de afholdte
udgifter svarer til den modtagne forsikringssum.
Efter ovennævnte bestemmelse kan det udledes, at det er den
modtagne forsikringssum, dvs. det udbetalte beløb, der er af betydning i
relation til § 24 og dermed ikke det beløb, som forsikringsselskabet har
anerkendt i forbindelse med skaden, og som selvrisikoen er beregnet ud fra.
Der er efter det oplyste afholdt udgifter til genopførelsen på
140.981 kr., mens forsikringsselskabet alene har udbetalt 126.882 kr.
Klageren
har afholdt en udgift på 14.099 kr. som følge af selvrisikoen. I relation til
AL § 24 er det den modtagne forsikringssum, der er afgørende – det vil
sige
beløbet på 126.882 kr.
I AL § 24, stk. 4, er det angivet, hvorledes der skal forholdes,
når genopførelsesudgifterne er større end forsikringssummen. I § 24, stk. 4,
er
det således anført, at der kan foretages afskrivning på det overskydende
beløb,
der er anvendt på de afskrivningsberettigede bygninger. I § 24, stk. 4, er
der
henvist til § 18, stk. 1. Heraf kan udledes, at der ikke kan foretages
straksfradrag
jf. § 18, stk. 2, for det overskydende beløb, men alene foretages ordinær
afskrivning.
Efter ovennævnte bestemmelser skal de skadelidte bygningers
afskrivningsgrundlag videreføres, dog således at der på det overskydende
beløb
på 14.099 kr., der er anvendt til genopførelsen, kan godkendes ordinær
afskrivning som anført af skatteankenævnet.
De fremsatte påstande om fradrag for beløbet på 14.099 kr. ud
fra betragtninger om vedligeholdelse eller ud fra driftsudgiftsbegrebet kan
således ikke imødekommes.
Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets
afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har som konsekvens af ændringer i det sambeskattede selskab [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], ved afgørelse af 8. oktober 2015 ændret… Landsskatteretten · 28. juli 2020
- Fradrag for udgifter til advokat og revisor Landsskatteretten · 28. juli 2020
- Succession - nedrivning - afskrivning - ejendomsavance Retsinformation · 27. marts 2003
- Landsskatteretskendelse af 4. juni 2002 vedr. Indretning af lejede lokaler afskrivning - interessefællesskab Retsinformation · 11. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. revisionsvirksomheds ombygning og indretning af kontorer i lejede lokaler. Retsinformation · 5. juli 2005
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 6. august 2002 vedr. Stormskadeerstatning for ejendom med tilhørende bygninger og genopførelse heraf Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Opgørelse af erstatningsbeløb i forbindelse med stormskadebetaling Retsinformation · 22. marts 2007
- Afslag på ordinær og ekstraordinær genoptagelse samt ikke godkendt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed som følge af, at virksomheden ikke er anset for… Landsskatteretten · 30. august 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. Landbrug - erhvervsmæssigt drevet Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse af 16. oktober 2003 vedr. opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag. Retsinformation · 17. februar 2004
- Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom. Retsinformation · 26. august 2003