Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 11. august 2003 vedr. Landbrugsejendom - stormskadeerstatning

KEN nr 9695 af 11/08/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 11. august 2003 vedr.

Landbrugsejendom - stormskadeerstatning

A’s klage for indkomståret 2000 skyldes, at skatteankenævnet

ikke har godkendt fradrag for den del af udgifterne til genopførelse efter

stormskade, der kan henføres til selvrisikoen.

Landsskatterettens

afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for

vedligeholdelse/straksfradrag i forbindelse med stormskade, 14.099 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har i en årrække drevet landbrug fra en

landbrugsejendom.

I forbindelse med stormen den 3. december 1999 skete der skade

på driftsbygningerne. Der blev efterfølgende afholdt udgifter til

genopførelse

på 140.981 kr. Klagerens forsikringsselskab udbetalte i den forbindelse

126.882

kr., svarende til 90 % af genopførelsesudgifterne, da selvrisikoen ifølge

forsikringsvilkårene udgjorde 10 %.

Klageren har for indkomståret 2000 foretaget fradrag for

vedligeholdelsesudgift på 14.099 kr., svarende til det beløb klageren har

betalt som følge af selvrisikoen.

Skatteankenævnets

afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt det foretagne fradrag for

vedligeholdelse på 14.099 kr. Nævnet har endvidere ikke godkendt, at beløbet

kan fradrages efter reglerne om straksfradrag.

Der er ikke tale om en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6

a. Når en bygning udsættes for en skade, der ikke kan udbedres ved almindelig

Læs alt

vedligeholdelse på grund af f.eks. en stormskade, betragtes en udbetalt

forsikringssum i princippet som salgssum. Opgørelse af ejendomsavance kan dog

under visse betingelser undlades/udskydes.

Hvis en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget

en forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte bygning, skal

reglerne i afskrivningslovens § 24 anvendes. Med henvisning til

afskrivningslovens 24, stk. 3 og 4, skal det hidtidige afskrivningsgrundlag

for

den skadelidte bygning videreføres. Hvis beløbet, der er anvendt til

genopførelsen, er større end den modtagne forsikringssum, kan der afskrives

på

den del af det overskydende beløb, der er anvendt på de

afskrivningsberettigede

bygninger, jf. stk. 4. Der er ikke mulighed for straksfradrag, da § 24, stk.

4,

henviser direkte til § 18, stk. 1, og dermed ikke til § 18, stk. 2, om

straksfradrag.

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fradrag for

vedligeholdelsesudgiften på 14.099 kr. godkendes som selvangivet. Subsidiært

har repræsentanten fremsat påstand om, at beløbet på 14.099 kr. kan fradrages

efter straksfradragsreglen i afskrivningslovens § 18, stk. 2. Mere subsidiært

har repræsentanten fremsat påstand om, at beløbet på 14.099 kr. kan fradrages

som driftsudgift i henhold til statsskattelovens § 6 a.

Ved orkanen den 3. december 1999 skete der skade på

driftsbygningerne, hovedsagelig på foderladen, der lå mest udsat for orkanen,

men også skade på stalden, staldvinduer m.v. Gavl og port på foderladen

blæste

ind ved orkanen og desuden var der skade på lægter og tagplader på denne

bygning. Derudover var enkelte staldvinduer blæst ind. Der var stormskade for

i

alt 140.981 kr., hvilket klagerens forsikringsselskab anerkendte.

Forsikringsselskabet refunderede 126.882 kr., da klageren i henhold til

forsikringsaftalen selv skulle betale 10 %, svarende 14.099 kr. Klagerens

egenbetaling skyldes, at klageren havde valgt en forsikring med 10 %

selvrisiko.

Der ligger ikke i skadesudbedringen nogen form for

bygningsforbedring, men alene reparation af den af orkanen forvoldte skade.

Skadens udbedring kostede 140.981 kr., og dette anerkendes af

forsikringsselskabet. Der er således ingen tvivl om, at forsikringssummen er

på

140.981 kr., hvorimod forsikringsudbetalingen på grund af forsikringsaftalen

var 10 % mindre.

En dækningsaftale mellem et forsikringsselskab og en

forsikringstager kan ikke være afgørende for, om et beløb skal regnes som

forbedring efter afskrivningsloven eller som vedligehold efter reglerne

herfor.

Den af klageren afholdte udgift på 14.099 kr. er således ikke et beløb, der

kommer ind under reglerne for anskaffelse af investeringsgoder.

Afskrivningsloven, herunder § 24, vedrører alene investeringsgoder, og det

ligger ikke i loven, at beløb, der klart anerkendes som reparation, falder

herindunder. Udgifter, der er afholdt til vedligehold eller opretholdelse af

bygningernes tilstand, kommer ikke ind under afskrivningsloven, men er

fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 a. Det har aldrig været

tiltænkt, at afskrivningslovens § 24 skulle anvendes på beløb, der hverken er

forbedringer eller ”genopførelse”.

Det kan i øvrigt ikke være tilsigtet, at en erhvervsdrivende

skal vælge en forsikring uden selvrisiko, for at kunne få fradrag for en

udgift

som driftsudgift. Der kan herefter ikke være tvivl om, at der er tale om en

fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift.

Vedrørende den subsidiære påstand kan anføres, at

straksfradragsreglen i § 18, stk. 2, må betragtes som en yderligere mulighed

–

en tillægsmulighed – for såvel det der kommer ind under § 18, stk. 1,

som det

der kommer ind under § 15, stk. 2 og 3.

Det kan ikke have været hensigten, at afskrivningslovens § 24

skal anvendes på den forsikringsrisiko, der ligger i, at forsikringstager

vælger ikke at være 100 % forsikret, men f.eks. som her 90 % dækket. Uanset

om

de 10 % i skattemæssige henseende er reparation eller opsat forsikringsudgift

eller hvad man vil kalde det, så bør der ikke være tvivl om, at det kommer

ind

under statsskattelovens § 6 a om driftsudgifter.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Afskrivningslovens § 24 regulerer den situation, hvor der

modtages en forsikringssum som følge af en skade på afskrivningsberettigede

bygninger.

Afskrivningslovens § 24, stk. 1, 3 og 4, har følgende ordlyd:

”§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har

modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller

ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når

de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom, som de

skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og

genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for

genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det

indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.”

”§ 24. Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget

videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der

afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller

forsikringssummen,

såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne erstatnings- eller

forsikringssum.”

”§ 24. Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v.,

større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige ud

over

de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det

overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede

bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb

foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning om ombygnings- og

forbedringsudgifter.”

Som udgangspunkt skal forsikringssummer behandles som

salgssummer og beskattes efter reglerne i afskrivningslovens (AL) § 21 om

genvundne afskrivninger. AL § 24 indebærer imidlertid, at der skal ske

udskydelse af beskatningen, når der sker genopførelse for forsikringssummen.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 2 behandles en forsikringssum

ligeledes som en salgssum, men der kan ske udskydelse af beskatning efter

reglerne i EBL § 10. Der er parallelitet mellem afskrivningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven. Dette indebærer, at enten sker der beskatning

efter begge love eller udskydelse af beskatningen efter begge love. Dog er

det

fastslået, at der – når det er drejer sig om afskrivningsberettigede

bygninger

– er tale om en tvungen ordning, således at hvis betingelserne for

succession

er tilstede, skal der succederes. Er betingelserne i AL § 24 således opfyldt,

udskydes beskatningen af genvundne afskrivninger efter AL, ligesom

beskatningen

af ejendomsavance efter EBL udskydes.

Der er her tale om skade på afskrivningsberettigede bygninger, og AL § 24

skal

derfor anvendes.

Af AL § 24, stk. 3, fremgår det, at afskrivningsgrundlaget

videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der

afholdes til genopførelsen eller af forsikringssummen, hvis de afholdte

udgifter svarer til den modtagne forsikringssum.

Efter ovennævnte bestemmelse kan det udledes, at det er den

modtagne forsikringssum, dvs. det udbetalte beløb, der er af betydning i

relation til § 24 og dermed ikke det beløb, som forsikringsselskabet har

anerkendt i forbindelse med skaden, og som selvrisikoen er beregnet ud fra.

Der er efter det oplyste afholdt udgifter til genopførelsen på

140.981 kr., mens forsikringsselskabet alene har udbetalt 126.882 kr.

Klageren

har afholdt en udgift på 14.099 kr. som følge af selvrisikoen. I relation til

AL § 24 er det den modtagne forsikringssum, der er afgørende – det vil

sige

beløbet på 126.882 kr.

I AL § 24, stk. 4, er det angivet, hvorledes der skal forholdes,

når genopførelsesudgifterne er større end forsikringssummen. I § 24, stk. 4,

er

det således anført, at der kan foretages afskrivning på det overskydende

beløb,

der er anvendt på de afskrivningsberettigede bygninger. I § 24, stk. 4, er

der

henvist til § 18, stk. 1. Heraf kan udledes, at der ikke kan foretages

straksfradrag

jf. § 18, stk. 2, for det overskydende beløb, men alene foretages ordinær

afskrivning.

Efter ovennævnte bestemmelser skal de skadelidte bygningers

afskrivningsgrundlag videreføres, dog således at der på det overskydende

beløb

på 14.099 kr., der er anvendt til genopførelsen, kan godkendes ordinær

afskrivning som anført af skatteankenævnet.

De fremsatte påstande om fradrag for beløbet på 14.099 kr. ud

fra betragtninger om vedligeholdelse eller ud fra driftsudgiftsbegrebet kan

således ikke imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets

afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter