Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Landbrug genanbringelse af ejendomsavance

KEN nr 9514 af 13/12/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Landbrug –

genanbringelse af ejendomsavance

A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke har godkendt avance ved salg af et jordtilliggende for

genanbragt i anskaffelsessummen ved erhvervelsen af et skov- og engareal.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ejer en

landbrugsejendom, og at han har bortforpagtet landbrugsjorden. Af købsaftale

af

14. april 1998 indgået mellem klageren og B som henholdsvis sælger og køber

fremgår bl.a. følgende:

”

1. Ejendommen med tilbehør

Et areal, benævnt som parcel nr. 2, af den mig tilhørende

ejendom beliggende X. Parcel nr. 2 er en del af matr. nr. X m.fl.

Arealet består af ca. 35,8 ha, som er beliggende i eet stykke

øst for vej.

Samtidig modtager sælger et areal på ca. 0,5 ha fra den køber

tilhørende ejendom, oprindelig matr. nr. XY, bestående af en skovparcel, der

støder op til den sælger tilhørende parcel.

Derudover modtager sælger et areal på ca. 2,5 ha. fra matr. nr.

X bestående af det vedvarende græs samt skov, beliggende vest og syd for

.vej.

Arealerne afsættes i marken af landinspektør efter købers og sælgers

anvisning.

.

Såfremt arealet af den solgte parcel og de modtagne arealer

afviger fra de anslåede netto 32,8 ha reguleres der i den endelige købesum,

med

kr. 6,80 pr. m

2

Læs alt

.

Købesummen for nettoarealet er aftalt til kr. 2.230.400 –

skriver tomillionertohundredeogtretitusindefirehundrede 00/100 kroner,

der berigtiges således:

Kontant betales pr. overtagelsesdagen

2.230.400

I alt købesum

kr. 2.230.400”

.

I forlængelse af indgåelsen af købsaftalen har klageren og B den

14. marts 1999 underskrevet endelige skøder vedrørende overdragelsen af

jordtilliggenderne på henholdsvis ca. 35,8 ha og 5 ha. Af skødet, hvor

klageren

overdrager jordtilliggendet på ca. 35,8 ha til B, fremgår, at købesummen var

aftalt til 2.304.592 kr., som blev berigtiget dels ved, at klageren i

forbindelse med mageskifte modtog 199.000 kr. kontant, og dels ved, at der

kontant på overtagelsesdagen blev betalt restbeløbet på 2.105.592 kr. Af

skødet, hvor B overdrager jordtilliggendet på ca. 5 ha til klageren, fremgår,

at jordtilliggendet blev overført til klagerens landbrugsejendom ved

arealoverførsel, og at købesummen var aftalt til 199.000 kr., som blev

berigtiget kontant i forbindelse med mageskifte.

Klagerens revisor har om de 2 ejendomshandler oplyst, at ca. 35

ha agerjord af klagerens ejendoms jordtilliggende er beliggende på nordsiden,

som B ønskede at købe, da det grænsede op til jord, som han ejede i forvejen.

B

havde på sydsiden et jordstykke på ca. 5 ha, som bestod af skov og eng, og

som

grænsede op til et mindre skov- og engareal, som klageren ejede i forvejen.

Klageren ønskede derfor at købe B’s jordstykke bestående af eng og skov

til

sammenlægning med klagerens jordtilliggende, så det sammenlagt kunne blive et

skov- og engareal af en rimelig størrelse. Der enedes derfor om at lave et

mageskifte på

de 2 arealer, hvor de ca.

35 ha agerjord blev værdiansat til 2.304.592 kr. og de ca. 5 ha skov og eng

til

199.000 kr.

De stedlige skattemyndigheder har opgjort avancen ved salget af

jordtilliggendet på ca. 35,8 ha til 89.467 kr. Ved opgørelsen af avancen har

skattemyndighederne anvendt ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, om

jordombytning, således at værdien af det erhvervede skov- og engareal på ca.

5

ha er modregnet i afståelsessummen. Klageren har opgjort avancen ved salget

af

jordtilliggendet på ca. 35,8 ha til 102.234 kr., idet han har anvendt de

almindelige regler for opgørelse af avance i ejendomsavancebeskatningsloven.

Denne avance har klageren ønsket at genanbringe i anskaffelsessummen ved

erhvervelsen af skov- og engarealet på ca. 5 ha i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Klagerens revisor har om anvendelsen af det afståede

jordtilliggende på ca. 35,8 ha og det erhvervede skov- og engareal på ca. 5

ha

oplyst, at arealerne var bortforpagtet til B frem til afståelsen henholdsvis

efter erhvervelsen. Revisoren har endvidere oplyst, at det erhvervede skov-

og

engareal på ca. 5 ha i overensstemmelse med skødets bestemmelse herom blev

arealoverført til klagerens ejendom beliggende.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse for

indkomståret 1999 nægtet genanbringelse af avancen ved salget af

jordtilliggendet på ca. 35,8 ha i anskaffelsessummen ved erhvervelsen af

skov-

og engarealet på ca. 5 ha efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Nævnet har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført, at der,

således som de endelige skøder er udfærdiget, er tale om en samlet handel,

idet

købesummen for den købte ejendom er modregnet direkte i salgssummen for den

solgte ejendom. Avancen skal opgøres i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, om jordombytning, således som

det

er beskrevet i Ligningsvejledningen 1998, afsnit E.J.2.3. Da der samtidig

ikke

er købt anden ejendom end skov- og engarealet, som indgår i ovennævnte

handel,

er klageren ikke berettiget til at anvende ejendomsavancebeskatningslovens §

6

A, stk. 1.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at klageren er berettiget til at genanbringe avancen ved salget af

jordtilliggendet på ca. 35,8 ha i anskaffelsessummen ved erhvervelsen af

skov-

og engarealet på ca. 5 ha efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Revisoren har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at

klageren ikke har ønsket at anvende den valgfrie nettometode i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 7, og at han i øvrigt ikke er omfattet af

reglerne om jordfordeling. Revisoren har derfor fastholdt, at avancen skal

opgøres efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven, og at

avancen kan genanbringes i det tilkøbte areal i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1.

Revisoren har videre anført, at der ikke er tale om et

genanbringelsesforhold, der er sammenligneligt med det i TfS 2002.581 ØLD

omhandlede forhold, selvom klageren ønsker at genanbringe den opnåede avance

i

et areal, der efterfølgende lægges sammen med restejendommen. Revisoren har

herved henvist til, at landsretsdommen alene omhandler den situation, hvor

der

ønskes genanbringelse af en avance ved frasalg af et jordtilliggende ved

delsalg i anskaffelsessummen på restejendommen, og at det af dommen fremgår,

at

skatteankenævnet godkendte, at en del af avancen på ca. 1,2 mio. kr. blev

genanbragt

i køb af et jordtilliggende på ca. 11 ha, der formentlig blev lagt sammen med

restejendommen. Endvidere var arealerne ikke lagt sammen på

handelstidspunktet,

og der må derfor være tale om to selvstændige ejendomme. Det tilkøbte

jordtilliggende har da også eget matr.nr. Endelig er der ikke i regnskabet en

særskilt opgørelse af anskaffelsessummen for restejendommen og det tilkøbte

jordtilliggende, men ved et evt. salg af det tilkøbte jordtilliggende, vil

der

blive taget udgangspunkt i den som følge af genanbringelsen nedbragte

anskaffelsessum.

Landsskatteretten skal

udtale:

Indledningsvis bemærker retten, at der ikke skal ske opgørelse

af avancen ved salget af jordtilliggendet på ca. 35,8 i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 1 og 2, idet klageren ikke har

ønsket

at anvende disse regler. Klageren er derfor berettiget til at opgøre avancen

i

henhold til ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler herom og

derefter genanbringe denne, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Herefter finder retten, at klageren opfylder de tidsmæssige

betingelser i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra a, idet

klageren har erhvervet skov- og engarealet på ca. 5 ha i indkomståret 1998,

og

da avancen ved salget af jordtilliggendet på ca. 35,8 ha er opnået i samme

indkomstår. Endvidere opfylder klageren kravet i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, om, at det afståede

jordtilliggende og det erhvervede skov- og engareal skal anvendes helt eller

delvist i klagerens erhvervsvirksomhed, idet klageren bortforpagtede både det

afståede og det erhvervede areal. Retten bemærker herved, at bortforpagtning

af

fast ejendom i denne forbindelse ikke anses for virksomhed ved udlejning af

fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, 3. pkt.,

sammenholdt med bestemmelsens 2. pkt.

Herefter, og idet der i den foreliggende situation ikke er tale

om genanbringelse af en avance ved frasalg af et jordtilliggende i

restejendommen, jf. TfS 2002.581 ØLD, opfylder klageren i det hele

betingelserne efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A for at genanbringe

avancen ved salget af jordtilliggendet i anskaffelsessummen ved erhvervelsen

af

skov- og engarealet. Den kommunale skattemyndighed anmodes om at foretage den

nærmere talmæssige opgørelse af avancen, der kan genanbringes, i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 3. Den påklagede afgørelse for

indkomståret 1998 ændres i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter