Fordeling af overdragelsessum - landbrugsejendom
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Statsskatteloven § 5 853 afgørelser
- Afskrivningsloven § 40 c 38 afgørelser
- Afskrivningsloven § 40 b 7 afgørelser
- Afskrivningsloven § 45 597 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 5 81 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 627 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Afskrivningsloven § 40 a 12 afgørelser
- Ligningsloven § 8 554 afgørelser
- Stempelafgiftsloven § 5 ophævet
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 627 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 9 136 afgørelser
Teksten
Fordeling af overdragelsessum -
landbrugsejendom
Spørgsmål
Kan købesummens
fordeling, jf. skødets punkt 11, godkendes?
Kan det bekræftes, at den
del af overdragelsessummen, der vedrører stempelmærker og overdragelse af
produktionsenheder er skattefri for sælger?
Svar
Nej, se sagsfremstilling
og besvarelsen.
Nej, se sagsfremstilling
og besvarelsen.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Ved skøde af 26.
oktober 2006 overdrog sælger en ejendom til køber. Ejendommen er en
landbrugsejendom
på X ha.
Ejendommen er
overtaget af køber den 1. december 2006. Sælger har dispositionsret over
stuehuset og ejendommens driftsbygninger frem til 31. januar 2007.
Ved vurderingen
pr. 1. oktober 2006 udgjorde vurderingen 4.400.000 kr. Heraf udgjorde
stuehuset
564.600 kr., og grundværdien udgjorde 1.212.000 kr.
Ved fraflytning
er ejendommen ryddet for markmaskiner, dyr, foder og gødning i stalden.
Ejendommen
er overdraget for 7.500.000 kr. kontant.
Overdragelsessummen
Læs alt
er ifølge skødets pkt. 11 fordelt således:
Løsøre:
Inventar
200.000 kr.
Stempelmærker
100.000 kr.
Produktionstilladelser
100.000 kr.
Betalingsrettigheder
75.000 kr.
Løsøre i alt
475.000 kr.
Fast ejendom:
Stuehus
1.585.000 kr.
Jord
5.340.000 kr.
Driftsbygninger til svineproduktion og lade
0 kr.
Maskinhus
100.000 kr.
Fast ejendom i alt
7.025.000 kr.
Det er købers
hensigt at nedrive driftsbygningerne snarest efter overtagelsen.
Ejendommens
markmaskiner og redskaber medfølger ikke.
I forbindelse med
sælgers indfrielse af ejendommens gældsposter, som ikke indgår i handlens
berigtigelse,
er det i købsaftalen aftalt, at køber i forbindelse med låneoptagelse
overtager
de af sælger indbetalte stempelafgifter, herunder stempelafgifter vedrørende
ejerpantebreve.
Ejendommens
tilladelse til erhvervsmæssigt husdyrhold og -produktion er ifølge stamkort
fra
Y kommune 151,1 dyreenheder i slagtesvin. I 2004 blev produktionen ændret fra
årssøer, smågrise og slagtesvin til udelukkende slagtesvin.
Som led i
handlen overdrages 36,7 almindelige betalingsrettigheder med en pålydende
værdi
på 2.240 kr.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørgsmål 1
Det er
spørgernes opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende.
Det følger af
ejendomsavancebeskatningslovens § 4 og afskrivningslovens § 45, at der skal
ske
fordeling af overdragelsessummen på de aktiver, der er omfattet af
overdragelsen. Fordelingen skal foretages for bl.a. driftsmidler, bygninger,
installationer, immaterielle aktiver, kvoter og betalingsrettigheder.
Opremsningen er ikke utømmende.
Spørgerne har i
overensstemmelse med gældende ret fordelt overdragelsessummerne på de
aktiver,
der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen er foretaget på grundlag af
aktivernes handelspris.
Værdiansættelsen
er underlagt told- og skatteforvaltningens prøvelse. Ved skrivelse fra
Skatteministeren, J.nr. 99/03-7010-00118 af 3. september 2003, som refereret
i
SKATM 2003-02-27, udtalte Skatteministeren efter en henvendelse fra en
konsulent
følgende:
"Told- og
skattestyrelsen har oplyst mig om, at styrelsen i forbindelse med ændring af
afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven i 1998 orienterede
regionerne om, at være forsigtige med at tilsidesætte fordelinger, aftalt
mellem
uafhængige parter, med mindre det er helt åbenbart, at fordelingen ikke
svarer
til de faktiske værdier.
Jeg kan
naturligvis ikke afvise, at der har kunnet forekomme ændringer af
fordelinger,
som nok ikke burde være foretaget.
Jeg kan forstå,
at den konkrete sag, som De henviser til, vil blive påklaget til
Landsskatteretten.
Jeg er sikker på, at sagen herefter vil få en korrekt afgørelse. Det er
selvfølgelig uheldigt, at det har været unødvendigt at gå denne vej med denne
sag, som måske i virkeligheden aldrig skulle være rejst.
Jeg vil nu bede
styrelsen om at indskærpe overfor Områderne, at de må være ekstra påpasselige
i
denne type sager, så unødvendige sager ikke indbringes for
Landsskatteretten."
Ved
SKM2003.520.LSR
godkendte Landsskatteretten den aftalte fordeling mellem køber og sælger i
forbindelse med overdragelsen af en landbrugsejendom. I sagen var der en
forskel på 10% mellem den af myndighederne beregnede værdi af stuehuset, som
var foretaget med udgangspunkt i den offentlige vurdering og den mellem
parterne aftalte værdi. Værdien af stuehuset udgjorde 31% af den offentlige
ejendomsværdi og 41% af overdragelsessummen for ejendommen. Landsskatteretten
udtalte, at under henvisning til ejendommens beskrivelse og foto samt til, at
der kun var en forskel på 10% mellem den af myndighederne beregnede værdi af
stuehuset, som var foretaget med udgangspunkt i den offentlige vurdering af
stuehuset, og den mellem parterne aftalte værdi, er der i det foreliggende
ikke
grundlag for at antage, at den mellem parterne aftalte fordeling ikke svarede
til handelsværdierne.
I nærværende
tilfælde er der tale om overdragelse mellem uafhængige parter, og
værdiansættelsen
af stuehuset ligger indenfor den ramme på 10%, som Landsskatteretten
godkendte
i
SKM2003.520.LSR
.
Stuehusets værdi udgør 12,8 % af den samlede sum ifølge vurderingen og 22,5 %
af den samlede handelspris for selve ejendommen excl. inventar.
Ved overdragelse
af ejendommen er værdien for driftsbygninger til svineproduktion og lade
fastsat
til 0 kr. Der er tale om meget gamle driftsbygninger. Da driftsbygningerne
ikke
er tidssvarende, har de kun en begrænset handelsværdi ved overdragelse til
fortsat svineproduktion. Som det fremgår ovenfor, er det købers hensigt at
nedrive bygningerne snarest efter overtagelsen af ejendommen. Da
driftsbygningerne ikke indgår i købers fortsatte planer med ejendommen, har
dette haft indflydelse på værdiansættelsen.
Ved
Landsskatterettens kendelse af 13. december 2005, refereret i SKATM
2005-04-10,
godkendte Landsskatteretten, at driftsbygninger, der var bestemt til
nedrivning, og som var ældre, nedslidte og utidssvarende, blev værdiansat til
3.674 kr., under hensyn til, at driftsbygningerne skulle nedrives. Told- og
skattestyrelsen udtalte under sagens behandling, at en værdiansættelse på 0
kr.
kunne accepteres. Ved Landsskatterettens kendelse af 17. januar 1996,
refereret
i SKATM 1996-04-26, fandt Landsskatteretten, at driftsbygninger på en ejendom
kunne ansættes til en garageværdi på 0 kr. Ejendommen blev solgt til
kommunen,
der umiddelbart efter overtagelsen nedrev bygningerne.
På grundlag af
ovenstående afgørelser, er det vor opfattelse, at der er grundlag for at
godkende værdiansættelsen af driftsbygningerne.
Da jorden er
ejendommens vigtigste aktiv er hovedparten af overdragelsessummen i
overensstemmelse
hermed overført hertil, idet der er skelet til såvel bonitet og jordpriserne
i
området som til det faktum, at driftsbygningerne ikke i sig selv
repræsenterer
en nævneværdig værdi.
Spørgsmål 2
Det er spørgernes
opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares bekræftende.
Stempelafgifter
Som det fremgår
under de faktuelle oplysninger, overtager køber de indbetalte
stempelafgifter.
I forbindelse
med optagelse af lån betales 1,5% af lånets hovedstol i stempel til staten.
Stempelafgiften forsvinder i takt med afdrag på lånene, og når lånet er fuldt
indfriet, er der ingen stempel. Den overdragne stempelafgift vedrører dels
kreditforeningslån i danske kroner og dels ejerpantebrev i ejendommen.
Østre Landsret
har ved TfS 1990.422 taget stilling til, at udgift til stempelafgift i
forbindelse med optagelse af et selskabs lån til køb og salg af korn og til
opførelse af et nyt siloanlæg ikke kan fratrækkes efter ligningslovens § 8,
stk. 3, litra c, ligesom der ikke kunne godkendes fradrag for udgiften efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da låneudgifterne i det væsentlige
havde tjent til forbedring af selskabets indtægtsgrundlag. Udgiften blev
således anset for at være en formueudgift for selskabet.
På det grundlag
er det spørgernes opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse
stempelsafgiften
vedrørende optagelse af lån i danske kroner for en skattepligtig indtægt for
sælger, men derimod en formueindtægt, der ikke er skattepligtig, jf.
statsskattelovens § 5.
Spørgerne har
ved skrivelse af 5. marts 2007 indsendt følgende supplerende bemærkninger:
Overførslen af
stempelafgiften er omfattet af stempelafgiftslovens § 5, stk. 2. I praksis er
det sådan, at hvis lånene er lige store er det stempelafgiften, der overføres
mellem parterne. Hvis køber derimod optager et større lån gives der nedslag
med
den allerede indbetalte stempelafgift, således at der kun beregnes
stempelafgift af differencen. Hvis der er optaget et lån på 1 mio. kr. er der
betalt stempelafgift med 150.000 kr. Hvis der optages et nyt lån på 2 mio.
kr.
udgør stempelafgiften 300.000 kr., men der skal alene indbetales 150.000 kr.,
fordi der er overtaget 150.000 kr.
Det er parternes
opfattelse, at der sker overdragelse af et aktiv af selvstændig værdi. Køber
kompenserer
sælger for en udgift, han har afholdt uden, at han har haft fradrag for
udgiften i forbindelse med afholdelsen heraf. Der er således tale om et
aktiv,
der repræsenterer en værdi for køber, hvorfor der må kunne foretages særskilt
prisfastsættelse af aktivet. Det er således vores opfattelse, at der er
hjemmel
til at overdrage en stempelafgift.
Produktionstilladelser
Dyreenhederne
(DE) repræsenterer et indtægtsgrundlag på 151,1 DE og er dermed ikke en
skattepligtig
indtægt for sælger, men en formueindtægt, som ikke er skattepligtig, jf.
statsskattelovens
§ 5. De 151,1 DE repræsenterer en værdi for såvel køber som sælger, idet de
giver en fremtidig mulighed for lovligt at producere svin svarende til 151,1
DE
om året.
Det er
spørgernes opfattelse, at betalingen for ovennævnte ret til lovligt at have
en
besætning af den angivne størrelse er en formueindtægt, som er omfattet af
statsskattelovens § 5. Det bemærkes, at der ikke er tale om dækning af
udgifter, der har været fradragsberettiget for sælger allerede fordi, der
ikke
har været afholdt udgifter.
Spørgerne har
ved skrivelse af 6. marts 2007 indsendt følgende supplerende bemærkninger:
Produktionsenhederne
er godkendelse til at producere et vist antal dyreenheder i den enkelte
bedrift. Det er vores opfattelse, at produktionsenhederne udgør en del af
indkomstkilden, og derfor er der tale om ikke skattepligtig indkomst.
Produktionsrettighederne er ikke knyttet til den faste ejendom, idet man ikke
behøver at eje fast ejendom for at producere dyr, det er tilstrækkeligt at
forpagte jorden.
Frem til
vurderingen for 1998 indgik mælkekvoter i ejendomsvurderingen, men alligevel
blev godtgørelse for ophør med mælkeproduktion for indkomstårene 1987, 1988
og
1989 anset for at være en kompensation for tab af indkomstkilden, hvorfor
godtgørelsen var skattefri jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Afgørelsen fremgår af TfS 1993.36 LSR.
Det bemærkes, at
reglerne for beskatning af mælkekvoter efterfølgende er blevet ændret. I
perioden 19. maj 1993 - 31. december 2004 indgik mælkekvoter som en del af
ejendomsavancebeskatningen, og pr. 1. januar 2005 er mælkekvoterne blevet
omfattet af afskrivningslovens §
40C. Mælkekvoter,
der er anskaffet før 19. maj 1993, og som sælges efter salg af den faste
ejendom, kan fortsat sælges uden beskatning.
Ved
Landsskatterettens kendelse i TfS 2001.806 LSR (
SKM2001.379.LSR
)
afstod A i 1997 sin kontraheringsret vedrørende sukkerroer til Danisco Sugar
A/S som følge af Danisco Sugar A/S' ønske om en bedre kapacitetsudnyttelse
ved
at overføre kontraktkvantum af sukker fra fabriksområderne øst for Storebælt
til kontraktområdet hørende til Assens Sukkerfabrik. A modtog i det påklagede
indkomstår
56.392 kr. som afståelsesvederlag, som ifølge skattemyndighederne skulle
betragtes
som erstatning for et fremtidigt indtægtstab og medregnes til den personlige
indkomst. Landsskatteretten fandt, at vederlaget måtte anses for at være ydet
som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække. Vederlaget var dermed
omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og således skattefrit for
A.
Ved
SKM2005.370.ØLR
fandt Østre Landsret, at køb af yderligere sukkerkvote blev anset for
udvidelse
af indkomstgrundlaget, og dermed kunne købet ikke fratrækkes eller afskrives.
Der er således tale om et forhold omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1,
litra a. Leveringsrettigheder til sukkerroer er fra og med 4. oktober 2006
omfattet af afskrivningslovens §
40C.
I begge
situationer (mælkekvoter og sukkerkvoter) er der tale om
leveringsrettigheder,
der under en eller anden form er knyttet til den faste ejendom, men alligevel
blev rettighederne anset for at kunne overdrages/opgives, uden der skulle ske
beskatning, idet der var tale om tab af indkomstkilden.
De rettigheder,
der fremgår af ovennævnte afgørelser vedrører produktionsrettigheder indenfor
landbruget, som er knyttet til den enkelte bedrift. Rettighederne blev
behandlet efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a frem til, at der blev
særskilt lovgivet herom i afskrivningslovens §
40C. Afståelse af præmierettigheder til moderfår, kvier
og ammekøer blev frem til indførelsen af afskrivningslovens §
40C
ligeledes anset for omfattet af statsskattelovens § 5
og dermed henført til afståelse af indkomstkilde.
Dyreenhederne er
ikke omfattet af afskrivningslovens §
40C, der omhandler betalingsrettigheder, mælkekvoter og
sukkerkvoter. Det er derfor vores opfattelse, at overdragelsen af
dyreenhederne
fortsat er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og dermed kan
overdrages skattefrit.
Ved TfS 1986,
444 modtog en fisker erstatning for tabet af bundgarnsrettigheder i
forbindelse
med et brobyggeri. Halvdelen af erstatningen blev anset for at dække tabet af
fiskerettigheder og dermed et tab af indkomstkilde, hvorfor denne del af
erstatningen ikke var skattepligtig.
Sidstnævnte
afgørelse vedrører således tab af rettigheder til en bestemt produktion
udenfor
landbruget, men også i den situation blev betalingen for tabet af
muligheden for fremtidigt at producere anset for at vedrøre indkomstkilden,
hvorved der var tale om et ikke indkomstskattepligtigt beløb.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Ved salg af
aktiver skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig
måde
foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver,
der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for
driftsmidler,
bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre
immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under
ét
og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund,
bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige
omfatte disse aktiver, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2.
Såvel den
samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2,
som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens
prøvelse.
Afgørelsen er bindende for både sælger og køber, jf. afskrivningslovens § 45,
stk. 3.
Det følger
ligeledes af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, at køber og sælger
ved afståelse af fast ejendom i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig
måde
skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på
grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter.
Er der tale om overdragelse
af virksomhed mellem parter med ikke sammenfaldende interesser, kan der
normalt
tages udgangspunkt i den mellem parterne aftalte fordeling af salgssummen
mellem de forskellige grupper af aktiver, der overdrages, jf.
AL § 45, stk. 2
og
EBL § 4, stk. 5
, jf. ligningsvejledningen 2007-1, afsnit
E.I.1.2.1.
SKAT lægger ved
besvarelsen af spørgsmål 1 til grund, at der er tale om en handel mellem
uafhængige
parter, og at aktiverne overdrages til handelsværdien.
Fordeling af
købesummen for løsøre:
Stempelafgift
Det følger af
parternes købsaftales pkt. 11, at en del af overdragelsessummen for løsøre
angår "stempelmærker" for 100.000 kr. Køber skal ifølge de
fremlagte
oplysninger "overtage" disse stempelafgifter, herunder
stempelafgifter vedrørende ejerpantebreve i forbindelse med låneoptagelsen.
Det følger af §
5, stk. 1 i lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven),
at:
"For
tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.400 kr. og 1,5
pct.
af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle
hovedstol. ..."
Følgende fremgår
af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.:
"Ved
tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og
skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på
mindst 10 år og højst 30 år
medregnes ikke til det pantsikrede beløb, jf.
stk. 1, den del af lånet, som optages til at afløse et lån med
tilsvarende
pant i samme ejendom."
Følgende fremgår
af tinglysningsafgiftsvejledningen 2007-2, afsnit C.2.2:
"
Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2
indeholder en afgiftsbegunstigelse...
Afgiftsbegunstigelsen
betyder, at når man beregner tinglysningsafgiften på det nye lån, kan man
nedsætte det afgiftsgrundlag, den variable afgift skal beregnes af, med
restgælden fra det eksisterende lån. Hvis hovedstolen på det nye lån er
mindre end eller lige så stor som restgælden på det gamle lån, skal der ikke
betales variabel afgift. Den faste afgift på 1.400 kr. skal altid betales.
Hvis hovedstolen på det nye lån er højere end restgælden efter det gamle lån,
skal der betales afgift på 1,5 % af forskellen mellem den nye hovedstol og
den gamle restgæld."
Der er således
ifølge lovens ordlyd reelt ikke tale om, at man "overtager"
indbetalte stempelafgifter. Der er heller ikke i forarbejderne til loven
grundlag for denne opfattelse. Der er derimod tale om, at det beløb, hvoraf
stempelafgiften beregnes, reduceres med den del af lånet, som optages til at
afløse et lån med tilsvarende pant i samme ejendom.
Med henvisning
til spørgernes eksempel betyder dette, at hvis der i en ejendom er et lån på
1
mio. kr., og der - inden dette aflyses - tinglyses et nyt lån på 2 mio. kr.
til
afløsning heraf, skal der alene beregnes en afgift på 1,5% af 1 mio. kr. (2
mio. kr. fratrukket 1 mio. kr.), nemlig 150.000 kr.
Det er herefter
SKATs opfattelse, at der ikke er tale om overdragelse af et selvstændigt
aktiv,
og SKAT kan dermed ikke godkende fordelingen af købesummen på
"stempelmærker".
(SKAT skal
endelig bemærke, at der ikke ses at være denne adgang til at nedsætte
afgiften
ved pant ifølge ejerpantebreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2 og
principperne i
SKM2003.106.LSR
(TfS 2003, 292 LSR))
Det forhold, at
Østre Landsret i TfS 1990.422 har fastslået, at en udgift til stempelafgift i
forbindelse med optagelse af et selskabs lån til køb og salg af korn og til
opførelse af et nyt siloanlæg efter en konkret vurdering ikke kunne fradrages
efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ses ikke at kunne føre til et
andet resultat. Der er herved henset til, at der i nærværende sag er tale om
overdragelse af en fast ejendom, mens Østre Landsrets dom omhandlede
spørgsmålet om stempelafgifter i en konkret sag kunne vurderes som en
driftsudgift.
Det skal derfor
fastlægges, hvorledes beløbet på 100.000 kr. skal behandles skattemæssigt.
Køber og sælger ses at have indgået en aftale, hvorefter sælger venter med at
aflyse
de oprindelige lån, indtil køber har tinglyst det nye lån. Dermed kan sælger
betale en lavere tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk.
2.
Dette betaler køber sælger 100.000 kr. for.
Det er SKATs
opfattelse, at dette beløb knytter sig til overdragelsen af den samlede faste
ejendom, og beløbet skal dermed fordeles forholdsmæssigt på de respektive
aktiver, der er overdraget.
Fast ejendom:
%
"stempel"
Stuehus
1.585.000 kr.
22,6 %
22.600 kr.
1.607.600 kr.
Jord
5.340.000 kr.
76,0 %
76.000 kr.
5.416.000 kr.
Driftsbygninger
0 kr.
0,0 %
0 kr.
0 kr.
Maskinhus
100.000 kr.
1,4 %
1.400 kr.
101.400 kr.
Fast ejendom i alt
7.025.000 kr.
100,0 %
100.000 kr.
7.125.000 kr.
Beløbet skal
herefter beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, hvilket
beskrives
nærmere under spørgsmål 2.
Produktionstilladelser
Det følger af
miljølovgivningen, at der på en bestemt bedrift kan gives tilladelse til, at
der maksimalt må produceres et bestemt antal dyreenheder om året. Dette er
bl.a. for at undgå en for stor kvælstofudledning i naturen.
Ved lov nr. 1386
af 20. december 2004 blev afskrivningslovens §§ 40A og 40B udvidet til at
være
generelle regler vedrørende engangskvoter (§ 40A) og løbende kvoter (§ 40B).
Samtidigt blev der indført en ny bestemmelse i afskrivningslovens §
40C, der regulerer alle støtterettighederne efter EU's
landbrugsstøtteordning, herunder de såkaldte betalingsrettigheder. §
40C
omfatter bl.a. mælkekvoter, der erhverves den 1.
januar 2005 eller senere. §
40C
omfatter
tillige leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes eller erhverves den 4.
oktober 2006 eller senere. Afskrivningslovens §
40C
omfatter ikke produktionstilladelse til et bestemt
antal dyreenheder.
Kvoter i
afskrivningslovens §§ 40A og 40B defineres i lovens henseende som en
rettighed,
"der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere,
levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en
ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer,
herunder forurenende affaldsprodukter".
Det fremgår
tillige af lovens forarbejder, at kvoter i lovens forstand både omfatter
kvoter, som kan omsættes individuelt; kvoter, som ikke kan omsættes
individuelt, men alene sammen med f.eks. et stykke jord samt kvoter, der ikke
er omsættelige.
Det fremgår
endvidere, at formålet med lovforslaget var at indføre regler om den
skattemæssige behandling af alle eksisterende og fremtidige former for
kvoter,
som udgør et selvstændigt aktiv.
Det er på den
baggrund SKATs opfattelse, at produktionstilladelser til et bestemt antal
dyreenheder
om året er omfattet af afskrivningslovens § 40B, som omhandler løbende
kvoter.
Der er herved
lagt vægt på, at produktionstilladelsen ses at give klager ret til at
producere
en bestemt mængde af et produkt. Der er endvidere lagt vægt på, at
bestemmelsen
også omfatter rettigheder, der knytter sig til et stykke jord. Der er endelig
lagt vægt på, at kvoten giver en løbende ret til at producere en vis mængde
pr.
år, og en uudnyttet del af kvoten pr. delperiode ses ikke at kunne overføres
til den efterfølgende delperiode (det efterfølgende år).
SKAT kan på den
baggrund godkende, at en del af købesummen er blevet fordelt på
produktionstilladelser/kvoter,
jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2.
Betalingsrettigheder
Betalingsrettigheder
er som nævnt omfattet af afskrivningslovens §
40C, og SKAT kan således godkende, at en del af den
samlede købesum er blevet fordelt på betalingsrettigheder, jf.
afskrivningslovens
§ 45, stk. 2.
Idet det lægges
til grund, at der er tale om en handel mellem uafhængige parter samt at
aktiverne overdrages til handelsværdien, er der ikke grundlag for at
tilsidesætte den mellem parterne aftalte værdiansættelse af hverken
inventaret,
kvoterne eller betalingsrettighederne.
Fordeling af
købesummen for fast ejendom:
Idet det lægges
til grund, at der er tale om en handel mellem uafhængige parter samt at
aktiverne overdrages til handelsværdien, er der ikke grundlag for at
tilsidesætte den mellem parterne aftalte forholdsmæssige fordeling af
overdragelsessummen
for så vidt angår den faste ejendom. Dog ses den af parterne anførte betaling
til stempelafgift at skulle fordeles forholdsmæssigt, som det er anført
ovenfor.
Det er på den
baggrund SKATs opfattelse, at der - bortset fra reguleringen for
"stempelafgiften" - ikke er grundlag for at tilsidesætte spørgernes
samlede værdiansættelse i forbindelse med overdragelsen af ejendommen.
SKAT skal dog
efter en samlet bedømmelse indstille til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares
benægtende,
idet købesummens fordeling ikke kan godkendes, da der ikke ses at være
hjemmel
til at overdrage en stempelafgift.
Spørgsmål 2.
(skattefrihed)
Stempelafgift
Idet den af
parterne anførte betaling af "stempelafgift" på 100.000 kr. skal
fordeles forholdsmæssigt på den faste ejendom, skal denne beskattes efter
reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Dette medfører som udgangspunkt,
at
en eventuel fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den
skattemæssige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Den
del, der henregnes til stuehuset, kan dog afstås skattefrit, såfremt
betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9 er opfyldt.
Produktionstilladelser
Det er som
ovenfor anført SKATs opfattelse, at produktionstilladelse til et bestemt
antal
dyreenheder er omfattet af afskrivningslovens § 40B om løbende kvoter.
Det følger af
afskrivningslovens § 40B, stk. 3, at "Fortjeneste eller tab ved salg
eller
udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten
eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som
forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi
opgøres
som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger." Der kan endvidere henvises til
Ligningsvejledningen
2007-1, afsnit
E.C.5.4.2.3
angående opgørelse af anskaffelses- og afståelsessummer.
Det er herefter
SKATs opfattelse, at sælger skal beskattes af en eventuel avance i
forbindelse
med overdragelse af produktionstilladelsen i overensstemmelse med reglerne i
afskrivningslovens § 40B, stk. 3.
SKAT skal på den
baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmål 2 besvares benægtende, idet
den del af overdragelsessummen, der vedrører stempelmærker og overdragelse af
produktionsenheder ikke er (fuldstændig) skattefri for sælger.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har besvaret spørgsmål 1, 2 og 3 med et ”Nej” Landsskatteretten · 30. april 2014
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
- Kunne SKAT genoptage skatteansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27? – Yderligere beskatning af fortjeneste ved salg af fiskekvoter Landsskatteretten · 1. maj 2017
- Stuehus – Driftsbygninger – Jord Landsskatteretten · 6. maj 2014
- Boet efter [person1]s skattepligtige indkomst Landsskatteretten · 11. september 2018
- Fordeling af salgssum ved salg af landbrugsejendom og hvorvidt klageren kan genanbringe ejendomsavancen. Endelig vedrører klagen formalitetsindsigelser Landsskatteretten · 17. juni 2010
Lignende dokumenter
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne i medfør af afskrivningslovens § 45. stk. 3 har været berettiget til at korrigere den aftalte fordeling af købesummen for den faste ejendom, som udgjorde 7.747.100 kr. efter at værdien af driftsbygninger var blevet reduceret med af værdien af staldinventar 250.000 kr. Domsdatabasen · 20. november 2008
- Sagen angår værdiansættelse af en en ejendom, som er overdraget inden for familiekredsen Domsdatabasen · 23. juni 2021
- 15 pct.-reglen ved overdragelse af en landbrugsejendom til datter. Ikke særlige omstændigheder Retsinformation · 5. november 2021
- ”Forkøbsret” i testamente – udnyttet i levende live Retsinformation · 12. juli 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. fordeling af overdragelsessum for landbrugsejendom Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af dyrkningsretter til sukkerroer – nedsættelse af afståelsessum for en landbrugsejendom ved opgørelse af ejendomsavance på baggrund af en ændret fordeling af overdragelsessummen Retsinformation · 6. november 2009