Spring til indhold

Retsinformation

Fordeling af overdragelsessum - landbrugsejendom

AFG nr 9657 af 22/05/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fordeling af overdragelsessum -

landbrugsejendom

Spørgsmål

Kan købesummens

fordeling, jf. skødets punkt 11, godkendes?

Kan det bekræftes, at den

del af overdragelsessummen, der vedrører stempelmærker og overdragelse af

produktionsenheder er skattefri for sælger?

Svar

Nej, se sagsfremstilling

og besvarelsen.

Nej, se sagsfremstilling

og besvarelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ved skøde af 26.

oktober 2006 overdrog sælger en ejendom til køber. Ejendommen er en

landbrugsejendom

på X ha.

Ejendommen er

overtaget af køber den 1. december 2006. Sælger har dispositionsret over

stuehuset og ejendommens driftsbygninger frem til 31. januar 2007.

Ved vurderingen

pr. 1. oktober 2006 udgjorde vurderingen 4.400.000 kr. Heraf udgjorde

stuehuset

564.600 kr., og grundværdien udgjorde 1.212.000 kr.

Ved fraflytning

er ejendommen ryddet for markmaskiner, dyr, foder og gødning i stalden.

Ejendommen

er overdraget for 7.500.000 kr. kontant.

Overdragelsessummen

Læs alt

er ifølge skødets pkt. 11 fordelt således:

Løsøre:

Inventar

200.000 kr.

Stempelmærker

100.000 kr.

Produktionstilladelser

100.000 kr.

Betalingsrettigheder

75.000 kr.

Løsøre i alt

475.000 kr.

Fast ejendom:

Stuehus

1.585.000 kr.

Jord

5.340.000 kr.

Driftsbygninger til svineproduktion og lade

0 kr.

Maskinhus

100.000 kr.

Fast ejendom i alt

7.025.000 kr.

Det er købers

hensigt at nedrive driftsbygningerne snarest efter overtagelsen.

Ejendommens

markmaskiner og redskaber medfølger ikke.

I forbindelse med

sælgers indfrielse af ejendommens gældsposter, som ikke indgår i handlens

berigtigelse,

er det i købsaftalen aftalt, at køber i forbindelse med låneoptagelse

overtager

de af sælger indbetalte stempelafgifter, herunder stempelafgifter vedrørende

ejerpantebreve.

Ejendommens

tilladelse til erhvervsmæssigt husdyrhold og -produktion er ifølge stamkort

fra

Y kommune 151,1 dyreenheder i slagtesvin. I 2004 blev produktionen ændret fra

årssøer, smågrise og slagtesvin til udelukkende slagtesvin.

Som led i

handlen overdrages 36,7 almindelige betalingsrettigheder med en pålydende

værdi

på 2.240 kr.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Det er

spørgernes opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende.

Det følger af

ejendomsavancebeskatningslovens § 4 og afskrivningslovens § 45, at der skal

ske

fordeling af overdragelsessummen på de aktiver, der er omfattet af

overdragelsen. Fordelingen skal foretages for bl.a. driftsmidler, bygninger,

installationer, immaterielle aktiver, kvoter og betalingsrettigheder.

Opremsningen er ikke utømmende.

Spørgerne har i

overensstemmelse med gældende ret fordelt overdragelsessummerne på de

aktiver,

der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen er foretaget på grundlag af

aktivernes handelspris.

Værdiansættelsen

er underlagt told- og skatteforvaltningens prøvelse. Ved skrivelse fra

Skatteministeren, J.nr. 99/03-7010-00118 af 3. september 2003, som refereret

i

SKATM 2003-02-27, udtalte Skatteministeren efter en henvendelse fra en

konsulent

følgende:

"Told- og

skattestyrelsen har oplyst mig om, at styrelsen i forbindelse med ændring af

afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven i 1998 orienterede

regionerne om, at være forsigtige med at tilsidesætte fordelinger, aftalt

mellem

uafhængige parter, med mindre det er helt åbenbart, at fordelingen ikke

svarer

til de faktiske værdier.

Jeg kan

naturligvis ikke afvise, at der har kunnet forekomme ændringer af

fordelinger,

som nok ikke burde være foretaget.

Jeg kan forstå,

at den konkrete sag, som De henviser til, vil blive påklaget til

Landsskatteretten.

Jeg er sikker på, at sagen herefter vil få en korrekt afgørelse. Det er

selvfølgelig uheldigt, at det har været unødvendigt at gå denne vej med denne

sag, som måske i virkeligheden aldrig skulle være rejst.

Jeg vil nu bede

styrelsen om at indskærpe overfor Områderne, at de må være ekstra påpasselige

i

denne type sager, så unødvendige sager ikke indbringes for

Landsskatteretten."

Ved

SKM2003.520.LSR

godkendte Landsskatteretten den aftalte fordeling mellem køber og sælger i

forbindelse med overdragelsen af en landbrugsejendom. I sagen var der en

forskel på 10% mellem den af myndighederne beregnede værdi af stuehuset, som

var foretaget med udgangspunkt i den offentlige vurdering og den mellem

parterne aftalte værdi. Værdien af stuehuset udgjorde 31% af den offentlige

ejendomsværdi og 41% af overdragelsessummen for ejendommen. Landsskatteretten

udtalte, at under henvisning til ejendommens beskrivelse og foto samt til, at

der kun var en forskel på 10% mellem den af myndighederne beregnede værdi af

stuehuset, som var foretaget med udgangspunkt i den offentlige vurdering af

stuehuset, og den mellem parterne aftalte værdi, er der i det foreliggende

ikke

grundlag for at antage, at den mellem parterne aftalte fordeling ikke svarede

til handelsværdierne.

I nærværende

tilfælde er der tale om overdragelse mellem uafhængige parter, og

værdiansættelsen

af stuehuset ligger indenfor den ramme på 10%, som Landsskatteretten

godkendte

i

SKM2003.520.LSR

.

Stuehusets værdi udgør 12,8 % af den samlede sum ifølge vurderingen og 22,5 %

af den samlede handelspris for selve ejendommen excl. inventar.

Ved overdragelse

af ejendommen er værdien for driftsbygninger til svineproduktion og lade

fastsat

til 0 kr. Der er tale om meget gamle driftsbygninger. Da driftsbygningerne

ikke

er tidssvarende, har de kun en begrænset handelsværdi ved overdragelse til

fortsat svineproduktion. Som det fremgår ovenfor, er det købers hensigt at

nedrive bygningerne snarest efter overtagelsen af ejendommen. Da

driftsbygningerne ikke indgår i købers fortsatte planer med ejendommen, har

dette haft indflydelse på værdiansættelsen.

Ved

Landsskatterettens kendelse af 13. december 2005, refereret i SKATM

2005-04-10,

godkendte Landsskatteretten, at driftsbygninger, der var bestemt til

nedrivning, og som var ældre, nedslidte og utidssvarende, blev værdiansat til

3.674 kr., under hensyn til, at driftsbygningerne skulle nedrives. Told- og

skattestyrelsen udtalte under sagens behandling, at en værdiansættelse på 0

kr.

kunne accepteres. Ved Landsskatterettens kendelse af 17. januar 1996,

refereret

i SKATM 1996-04-26, fandt Landsskatteretten, at driftsbygninger på en ejendom

kunne ansættes til en garageværdi på 0 kr. Ejendommen blev solgt til

kommunen,

der umiddelbart efter overtagelsen nedrev bygningerne.

På grundlag af

ovenstående afgørelser, er det vor opfattelse, at der er grundlag for at

godkende værdiansættelsen af driftsbygningerne.

Da jorden er

ejendommens vigtigste aktiv er hovedparten af overdragelsessummen i

overensstemmelse

hermed overført hertil, idet der er skelet til såvel bonitet og jordpriserne

i

området som til det faktum, at driftsbygningerne ikke i sig selv

repræsenterer

en nævneværdig værdi.

Spørgsmål 2

Det er spørgernes

opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares bekræftende.

Stempelafgifter

Som det fremgår

under de faktuelle oplysninger, overtager køber de indbetalte

stempelafgifter.

I forbindelse

med optagelse af lån betales 1,5% af lånets hovedstol i stempel til staten.

Stempelafgiften forsvinder i takt med afdrag på lånene, og når lånet er fuldt

indfriet, er der ingen stempel. Den overdragne stempelafgift vedrører dels

kreditforeningslån i danske kroner og dels ejerpantebrev i ejendommen.

Østre Landsret

har ved TfS 1990.422 taget stilling til, at udgift til stempelafgift i

forbindelse med optagelse af et selskabs lån til køb og salg af korn og til

opførelse af et nyt siloanlæg ikke kan fratrækkes efter ligningslovens § 8,

stk. 3, litra c, ligesom der ikke kunne godkendes fradrag for udgiften efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da låneudgifterne i det væsentlige

havde tjent til forbedring af selskabets indtægtsgrundlag. Udgiften blev

således anset for at være en formueudgift for selskabet.

På det grundlag

er det spørgernes opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse

stempelsafgiften

vedrørende optagelse af lån i danske kroner for en skattepligtig indtægt for

sælger, men derimod en formueindtægt, der ikke er skattepligtig, jf.

statsskattelovens § 5.

Spørgerne har

ved skrivelse af 5. marts 2007 indsendt følgende supplerende bemærkninger:

Overførslen af

stempelafgiften er omfattet af stempelafgiftslovens § 5, stk. 2. I praksis er

det sådan, at hvis lånene er lige store er det stempelafgiften, der overføres

mellem parterne. Hvis køber derimod optager et større lån gives der nedslag

med

den allerede indbetalte stempelafgift, således at der kun beregnes

stempelafgift af differencen. Hvis der er optaget et lån på 1 mio. kr. er der

betalt stempelafgift med 150.000 kr. Hvis der optages et nyt lån på 2 mio.

kr.

udgør stempelafgiften 300.000 kr., men der skal alene indbetales 150.000 kr.,

fordi der er overtaget 150.000 kr.

Det er parternes

opfattelse, at der sker overdragelse af et aktiv af selvstændig værdi. Køber

kompenserer

sælger for en udgift, han har afholdt uden, at han har haft fradrag for

udgiften i forbindelse med afholdelsen heraf. Der er således tale om et

aktiv,

der repræsenterer en værdi for køber, hvorfor der må kunne foretages særskilt

prisfastsættelse af aktivet. Det er således vores opfattelse, at der er

hjemmel

til at overdrage en stempelafgift.

Produktionstilladelser

Dyreenhederne

(DE) repræsenterer et indtægtsgrundlag på 151,1 DE og er dermed ikke en

skattepligtig

indtægt for sælger, men en formueindtægt, som ikke er skattepligtig, jf.

statsskattelovens

§ 5. De 151,1 DE repræsenterer en værdi for såvel køber som sælger, idet de

giver en fremtidig mulighed for lovligt at producere svin svarende til 151,1

DE

om året.

Det er

spørgernes opfattelse, at betalingen for ovennævnte ret til lovligt at have

en

besætning af den angivne størrelse er en formueindtægt, som er omfattet af

statsskattelovens § 5. Det bemærkes, at der ikke er tale om dækning af

udgifter, der har været fradragsberettiget for sælger allerede fordi, der

ikke

har været afholdt udgifter.

Spørgerne har

ved skrivelse af 6. marts 2007 indsendt følgende supplerende bemærkninger:

Produktionsenhederne

er godkendelse til at producere et vist antal dyreenheder i den enkelte

bedrift. Det er vores opfattelse, at produktionsenhederne udgør en del af

indkomstkilden, og derfor er der tale om ikke skattepligtig indkomst.

Produktionsrettighederne er ikke knyttet til den faste ejendom, idet man ikke

behøver at eje fast ejendom for at producere dyr, det er tilstrækkeligt at

forpagte jorden.

Frem til

vurderingen for 1998 indgik mælkekvoter i ejendomsvurderingen, men alligevel

blev godtgørelse for ophør med mælkeproduktion for indkomstårene 1987, 1988

og

1989 anset for at være en kompensation for tab af indkomstkilden, hvorfor

godtgørelsen var skattefri jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Afgørelsen fremgår af TfS 1993.36 LSR.

Det bemærkes, at

reglerne for beskatning af mælkekvoter efterfølgende er blevet ændret. I

perioden 19. maj 1993 - 31. december 2004 indgik mælkekvoter som en del af

ejendomsavancebeskatningen, og pr. 1. januar 2005 er mælkekvoterne blevet

omfattet af afskrivningslovens §

40C. Mælkekvoter,

der er anskaffet før 19. maj 1993, og som sælges efter salg af den faste

ejendom, kan fortsat sælges uden beskatning.

Ved

Landsskatterettens kendelse i TfS 2001.806 LSR (

SKM2001.379.LSR

)

afstod A i 1997 sin kontraheringsret vedrørende sukkerroer til Danisco Sugar

A/S som følge af Danisco Sugar A/S' ønske om en bedre kapacitetsudnyttelse

ved

at overføre kontraktkvantum af sukker fra fabriksområderne øst for Storebælt

til kontraktområdet hørende til Assens Sukkerfabrik. A modtog i det påklagede

indkomstår

56.392 kr. som afståelsesvederlag, som ifølge skattemyndighederne skulle

betragtes

som erstatning for et fremtidigt indtægtstab og medregnes til den personlige

indkomst. Landsskatteretten fandt, at vederlaget måtte anses for at være ydet

som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække. Vederlaget var dermed

omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og således skattefrit for

A.

Ved

SKM2005.370.ØLR

fandt Østre Landsret, at køb af yderligere sukkerkvote blev anset for

udvidelse

af indkomstgrundlaget, og dermed kunne købet ikke fratrækkes eller afskrives.

Der er således tale om et forhold omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1,

litra a. Leveringsrettigheder til sukkerroer er fra og med 4. oktober 2006

omfattet af afskrivningslovens §

40C.

I begge

situationer (mælkekvoter og sukkerkvoter) er der tale om

leveringsrettigheder,

der under en eller anden form er knyttet til den faste ejendom, men alligevel

blev rettighederne anset for at kunne overdrages/opgives, uden der skulle ske

beskatning, idet der var tale om tab af indkomstkilden.

De rettigheder,

der fremgår af ovennævnte afgørelser vedrører produktionsrettigheder indenfor

landbruget, som er knyttet til den enkelte bedrift. Rettighederne blev

behandlet efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a frem til, at der blev

særskilt lovgivet herom i afskrivningslovens §

40C. Afståelse af præmierettigheder til moderfår, kvier

og ammekøer blev frem til indførelsen af afskrivningslovens §

40C

ligeledes anset for omfattet af statsskattelovens § 5

og dermed henført til afståelse af indkomstkilde.

Dyreenhederne er

ikke omfattet af afskrivningslovens §

40C, der omhandler betalingsrettigheder, mælkekvoter og

sukkerkvoter. Det er derfor vores opfattelse, at overdragelsen af

dyreenhederne

fortsat er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og dermed kan

overdrages skattefrit.

Ved TfS 1986,

444 modtog en fisker erstatning for tabet af bundgarnsrettigheder i

forbindelse

med et brobyggeri. Halvdelen af erstatningen blev anset for at dække tabet af

fiskerettigheder og dermed et tab af indkomstkilde, hvorfor denne del af

erstatningen ikke var skattepligtig.

Sidstnævnte

afgørelse vedrører således tab af rettigheder til en bestemt produktion

udenfor

landbruget, men også i den situation blev betalingen for tabet af

muligheden for fremtidigt at producere anset for at vedrøre indkomstkilden,

hvorved der var tale om et ikke indkomstskattepligtigt beløb.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Ved salg af

aktiver skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig

måde

foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver,

der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for

driftsmidler,

bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre

immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under

ét

og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund,

bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige

omfatte disse aktiver, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2.

Såvel den

samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2,

som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens

prøvelse.

Afgørelsen er bindende for både sælger og køber, jf. afskrivningslovens § 45,

stk. 3.

Det følger

ligeledes af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, at køber og sælger

ved afståelse af fast ejendom i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig

måde

skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på

grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter.

Er der tale om overdragelse

af virksomhed mellem parter med ikke sammenfaldende interesser, kan der

normalt

tages udgangspunkt i den mellem parterne aftalte fordeling af salgssummen

mellem de forskellige grupper af aktiver, der overdrages, jf.

AL § 45, stk. 2

og

EBL § 4, stk. 5

, jf. ligningsvejledningen 2007-1, afsnit

E.I.1.2.1.

SKAT lægger ved

besvarelsen af spørgsmål 1 til grund, at der er tale om en handel mellem

uafhængige

parter, og at aktiverne overdrages til handelsværdien.

Fordeling af

købesummen for løsøre:

Stempelafgift

Det følger af

parternes købsaftales pkt. 11, at en del af overdragelsessummen for løsøre

angår "stempelmærker" for 100.000 kr. Køber skal ifølge de

fremlagte

oplysninger "overtage" disse stempelafgifter, herunder

stempelafgifter vedrørende ejerpantebreve i forbindelse med låneoptagelsen.

Det følger af §

5, stk. 1 i lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og

registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven),

at:

"For

tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.400 kr. og 1,5

pct.

af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle

hovedstol. ..."

Følgende fremgår

af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.:

"Ved

tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og

skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på

mindst 10 år og højst 30 år

medregnes ikke til det pantsikrede beløb, jf.

stk. 1, den del af lånet, som optages til at afløse et lån med

tilsvarende

pant i samme ejendom."

Følgende fremgår

af tinglysningsafgiftsvejledningen 2007-2, afsnit C.2.2:

"

Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2

indeholder en afgiftsbegunstigelse...

Afgiftsbegunstigelsen

betyder, at når man beregner tinglysningsafgiften på det nye lån, kan man

nedsætte det afgiftsgrundlag, den variable afgift skal beregnes af, med

restgælden fra det eksisterende lån. Hvis hovedstolen på det nye lån er

mindre end eller lige så stor som restgælden på det gamle lån, skal der ikke

betales variabel afgift. Den faste afgift på 1.400 kr. skal altid betales.

Hvis hovedstolen på det nye lån er højere end restgælden efter det gamle lån,

skal der betales afgift på 1,5 % af forskellen mellem den nye hovedstol og

den gamle restgæld."

Der er således

ifølge lovens ordlyd reelt ikke tale om, at man "overtager"

indbetalte stempelafgifter. Der er heller ikke i forarbejderne til loven

grundlag for denne opfattelse. Der er derimod tale om, at det beløb, hvoraf

stempelafgiften beregnes, reduceres med den del af lånet, som optages til at

afløse et lån med tilsvarende pant i samme ejendom.

Med henvisning

til spørgernes eksempel betyder dette, at hvis der i en ejendom er et lån på

1

mio. kr., og der - inden dette aflyses - tinglyses et nyt lån på 2 mio. kr.

til

afløsning heraf, skal der alene beregnes en afgift på 1,5% af 1 mio. kr. (2

mio. kr. fratrukket 1 mio. kr.), nemlig 150.000 kr.

Det er herefter

SKATs opfattelse, at der ikke er tale om overdragelse af et selvstændigt

aktiv,

og SKAT kan dermed ikke godkende fordelingen af købesummen på

"stempelmærker".

(SKAT skal

endelig bemærke, at der ikke ses at være denne adgang til at nedsætte

afgiften

ved pant ifølge ejerpantebreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2 og

principperne i

SKM2003.106.LSR

(TfS 2003, 292 LSR))

Det forhold, at

Østre Landsret i TfS 1990.422 har fastslået, at en udgift til stempelafgift i

forbindelse med optagelse af et selskabs lån til køb og salg af korn og til

opførelse af et nyt siloanlæg efter en konkret vurdering ikke kunne fradrages

efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ses ikke at kunne føre til et

andet resultat. Der er herved henset til, at der i nærværende sag er tale om

overdragelse af en fast ejendom, mens Østre Landsrets dom omhandlede

spørgsmålet om stempelafgifter i en konkret sag kunne vurderes som en

driftsudgift.

Det skal derfor

fastlægges, hvorledes beløbet på 100.000 kr. skal behandles skattemæssigt.

Køber og sælger ses at have indgået en aftale, hvorefter sælger venter med at

aflyse

de oprindelige lån, indtil køber har tinglyst det nye lån. Dermed kan sælger

betale en lavere tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk.

2.

Dette betaler køber sælger 100.000 kr. for.

Det er SKATs

opfattelse, at dette beløb knytter sig til overdragelsen af den samlede faste

ejendom, og beløbet skal dermed fordeles forholdsmæssigt på de respektive

aktiver, der er overdraget.

Fast ejendom:

%

"stempel"

Stuehus

1.585.000 kr.

22,6 %

22.600 kr.

1.607.600 kr.

Jord

5.340.000 kr.

76,0 %

76.000 kr.

5.416.000 kr.

Driftsbygninger

0 kr.

0,0 %

0 kr.

0 kr.

Maskinhus

100.000 kr.

1,4 %

1.400 kr.

101.400 kr.

Fast ejendom i alt

7.025.000 kr.

100,0 %

100.000 kr.

7.125.000 kr.

Beløbet skal

herefter beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, hvilket

beskrives

nærmere under spørgsmål 2.

Produktionstilladelser

Det følger af

miljølovgivningen, at der på en bestemt bedrift kan gives tilladelse til, at

der maksimalt må produceres et bestemt antal dyreenheder om året. Dette er

bl.a. for at undgå en for stor kvælstofudledning i naturen.

Ved lov nr. 1386

af 20. december 2004 blev afskrivningslovens §§ 40A og 40B udvidet til at

være

generelle regler vedrørende engangskvoter (§ 40A) og løbende kvoter (§ 40B).

Samtidigt blev der indført en ny bestemmelse i afskrivningslovens §

40C, der regulerer alle støtterettighederne efter EU's

landbrugsstøtteordning, herunder de såkaldte betalingsrettigheder. §

40C

omfatter bl.a. mælkekvoter, der erhverves den 1.

januar 2005 eller senere. §

40C

omfatter

tillige leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes eller erhverves den 4.

oktober 2006 eller senere. Afskrivningslovens §

40C

omfatter ikke produktionstilladelse til et bestemt

antal dyreenheder.

Kvoter i

afskrivningslovens §§ 40A og 40B defineres i lovens henseende som en

rettighed,

"der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere,

levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en

ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer,

herunder forurenende affaldsprodukter".

Det fremgår

tillige af lovens forarbejder, at kvoter i lovens forstand både omfatter

kvoter, som kan omsættes individuelt; kvoter, som ikke kan omsættes

individuelt, men alene sammen med f.eks. et stykke jord samt kvoter, der ikke

er omsættelige.

Det fremgår

endvidere, at formålet med lovforslaget var at indføre regler om den

skattemæssige behandling af alle eksisterende og fremtidige former for

kvoter,

som udgør et selvstændigt aktiv.

Det er på den

baggrund SKATs opfattelse, at produktionstilladelser til et bestemt antal

dyreenheder

om året er omfattet af afskrivningslovens § 40B, som omhandler løbende

kvoter.

Der er herved

lagt vægt på, at produktionstilladelsen ses at give klager ret til at

producere

en bestemt mængde af et produkt. Der er endvidere lagt vægt på, at

bestemmelsen

også omfatter rettigheder, der knytter sig til et stykke jord. Der er endelig

lagt vægt på, at kvoten giver en løbende ret til at producere en vis mængde

pr.

år, og en uudnyttet del af kvoten pr. delperiode ses ikke at kunne overføres

til den efterfølgende delperiode (det efterfølgende år).

SKAT kan på den

baggrund godkende, at en del af købesummen er blevet fordelt på

produktionstilladelser/kvoter,

jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2.

Betalingsrettigheder

Betalingsrettigheder

er som nævnt omfattet af afskrivningslovens §

40C, og SKAT kan således godkende, at en del af den

samlede købesum er blevet fordelt på betalingsrettigheder, jf.

afskrivningslovens

§ 45, stk. 2.

Idet det lægges

til grund, at der er tale om en handel mellem uafhængige parter samt at

aktiverne overdrages til handelsværdien, er der ikke grundlag for at

tilsidesætte den mellem parterne aftalte værdiansættelse af hverken

inventaret,

kvoterne eller betalingsrettighederne.

Fordeling af

købesummen for fast ejendom:

Idet det lægges

til grund, at der er tale om en handel mellem uafhængige parter samt at

aktiverne overdrages til handelsværdien, er der ikke grundlag for at

tilsidesætte den mellem parterne aftalte forholdsmæssige fordeling af

overdragelsessummen

for så vidt angår den faste ejendom. Dog ses den af parterne anførte betaling

til stempelafgift at skulle fordeles forholdsmæssigt, som det er anført

ovenfor.

Det er på den

baggrund SKATs opfattelse, at der - bortset fra reguleringen for

"stempelafgiften" - ikke er grundlag for at tilsidesætte spørgernes

samlede værdiansættelse i forbindelse med overdragelsen af ejendommen.

SKAT skal dog

efter en samlet bedømmelse indstille til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares

benægtende,

idet købesummens fordeling ikke kan godkendes, da der ikke ses at være

hjemmel

til at overdrage en stempelafgift.

Spørgsmål 2.

(skattefrihed)

Stempelafgift

Idet den af

parterne anførte betaling af "stempelafgift" på 100.000 kr. skal

fordeles forholdsmæssigt på den faste ejendom, skal denne beskattes efter

reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Dette medfører som udgangspunkt,

at

en eventuel fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den

skattemæssige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Den

del, der henregnes til stuehuset, kan dog afstås skattefrit, såfremt

betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9 er opfyldt.

Produktionstilladelser

Det er som

ovenfor anført SKATs opfattelse, at produktionstilladelse til et bestemt

antal

dyreenheder er omfattet af afskrivningslovens § 40B om løbende kvoter.

Det følger af

afskrivningslovens § 40B, stk. 3, at "Fortjeneste eller tab ved salg

eller

udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten

eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi

opgøres

som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger." Der kan endvidere henvises til

Ligningsvejledningen

2007-1, afsnit

E.C.5.4.2.3

angående opgørelse af anskaffelses- og afståelsessummer.

Det er herefter

SKATs opfattelse, at sælger skal beskattes af en eventuel avance i

forbindelse

med overdragelse af produktionstilladelsen i overensstemmelse med reglerne i

afskrivningslovens § 40B, stk. 3.

SKAT skal på den

baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmål 2 besvares benægtende, idet

den del af overdragelsessummen, der vedrører stempelmærker og overdragelse af

produktionsenheder ikke er (fuldstændig) skattefri for sælger.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter