Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. juni 2003 vedr. Godtgørelse af olieafgift for maksinstation vedligeholdelse af dræningsarbejder for landmænd

KEN nr 9696 af 13/06/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. juni 2003 vedr. Godtgørelse af

olieafgift for maksinstation – vedligeholdelse af dræningsarbejder for

landmænd

Klagen skyldes, at A Maskinstation ikke er anset for berettiget

til godtgørelse af energiafgifterne for forbrug af olie forbrugt som

motorbrændstof i forbindelse med vedligeholdelse af dræningsarbejder for

landmænd i perioden 1997-2000.

Det er oplyst, at klageren, der blev registreret den 1. marts

1972 er organiseret som et enkeltmandsfirma under branchekode 014110 -

Landbrugsmaskinstationer. Virksomhedens hovedomsætning er

maskinstationsarbejde

udført for landmænd. Udover dette udføres der også entreprenørarbejde for

landmænd (dræningsarbejde m.v.) samt i mindre målestok entreprenørarbejde for

andre.

Det er endvidere oplyst, at regionen den 2. juli 2001 foretog en

regnskabskontrol hos klagerens revisor. Regnskabskontrollen omfattede

perioden

1. juli 1997 - 31. december 2000. Ved kontrollen og ved oplysninger fra

revisor

blev det konstateret, at klageren havde fået godtgjort energiafgifterne for

udførelse

af vedligeholdelsesarbejde (udskiftning af etablerede drænrør) for landmænd

og

for andre virksomheder. Det blev samtidig konstateret, at klageren ikke havde

ført løbende regnskab over forbruget af olie til motorbrændstof for hver

enkelt

køretøj, som foreskrevet i bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000 om

dokumentation for olieafgiftsgodtgørelse § 3. Klageren og dennes revisor har

efterfølgende udarbejdet en opgørelse af olie- og CO2-afgift på grundlag af

klagerens omsætning og et skønnet forbrug, som regionen har godkendt.

Læs alt

Regionen har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet i alt

40.167,00 kr. i energiafgifter efter følgende opgørelse:

Afløftet olieafgift til

vedligeholdelse af dræn

Afløftet CO2-afgift til

vedligeholdelse af dræn

Regionens forslag

1997

4275 kr.

1997

218 kr.

0 kr.

1998

9781 kr.

1998

374 kr.

0 kr.

1999

10.868 kr.

1999

250 kr.

0 kr.

2000

14.154 kr.

2000

247 kr.

0 kr.

I alt

39.078 kr.

I alt

1089 kr.

0 kr.

Herefter i alt olieafgift og CO2-afgift 40.167 kr.

0 kr.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at i henhold

til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften som anvendes som

motorbrændstof ikke tilbagebetales, medmindre motorbrændstoffet anvendes som

nævnt lovens § 11, stk. 3. Der kan således alene ske tilbagebetaling, såfremt

motorbrændstoffet udelukkende er anvendt til afgiftspligtig virksomhed efter

merværdiafgiftsloven. Dette gælder for virksomheder med jordbrug, husdyrbrug,

gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, hvilket også

gælder når arbejdet udføres af en maskinstation. Imidlertid er arbejdet med

vedligeholdelse af dræn ikke omfattet af den nævnte bestemmelse, hvorfor

godtgørelse ikke kan ske. Som følge heraf kan der ligeledes ikke ske

godtgørelse af CO2-afgiften, cf. kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk.

4, nr. 1.

Regionen har henvist til Punktafgiftsvejledningens afsnit

F.6.10.2. og F.6.10.4, hvoraf fremgår eksempler på forbrug af motorbrændstof,

der ikke er godtgørelsesberettiget, bl.a. entreprenørarbejder, fx dræning,

grusgravning, udgravning til gylletank mv., selv om arbejdet udføres for

landbrugsvirksomheder, ligesom det fremgår, at en evt. godtgørelse er

betinget

af, at der føres et forbrugsregnskab, hvilket ikke er sket i nærværende sag.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til

Landsskatterettens kendelse af den 28. april 2000, hvor retten fandt, at det

af

virksomheden udførte arbejde med vedligeholdelse af skove og rensning af

vandløb mv. måtte anses for skovarbejde omfattet af mineralolieafgiftslovens

§

11, stk. 3, er dette arbejde ikke sammenlignelig med arbejdet i nærværende

sag.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er

berettiget til godtgørelse af energiafgifterne vedr. forbruget af olie i

forbindelse med vedligeholdelse af dræningsarbejder for landmænd i perioden

1997-2000.

Repræsentanten har gjort gældende, at vedligeholdelse af drænrør

mv. på samme måde som vedligeholdelse af vandløb m.v. giver adgang til

godtgørelse af energiafgifterne. Repræsentanten har samtidig erklæret sig

enig

i, at anvendelse af olie i forbindelse med selve nyetableringen af drænene,

på

samme måde som ved nyetablering af vandløb, ikke giver adgang til godtgørelse

af energiafgifterne.

Repræsentanten har endvidere henvist til Landsskatterettens

kendelse af 28. april 2000 samt kendelse af 6. december 2002.

Landsskatteretten skal

udtale:

I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan

afgiften for varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales,

medmindre motorbrændstoffet anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3.

Endvidere

kan der i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 1,

ske tilbagebetaling af afgiften for det forbrug, der er fuldt ud

tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i mineralolieafgiftsloven.

Der kan således alene ske tilbagebetaling, såfremt

motorbrændstoffet udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter

merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug,

fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. den nugældende bestemmelse i lovens §

11, stk. 3.

Bestemmelsen blev oprindeligt og med en anden formulering indsat

ved lov nr. 1029 af 19. december 1992. Af bemærkningerne til § 11, stk. 3,

fremgår bl.a., at der herved er foretaget en præcisering af, at fritagelsen

for

landbrug, gartneri mv. også gælder for maskinstationer mv., der udfører

markarbejder. Endvidere fremgår det, at der fremover ikke kan gives

afgiftsgodtgørelse for olie mv., som landmænd anvender til andet arbejde end

egentlig landbrugsarbejde.

Ved § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i

lovens § 11, stk. 3, indsat med den nugældende formulering med virkning fra

den

1. januar 1999. Af bemærkningerne fremgår bl.a., at som en konsekvens af

ophævelsen af bestemmelserne om det særlige momsregister for landbrug og

fiskeri

mv. foreslås det at omformulere bestemmelsen, således at de aktiviteter, der

giver mulighed for godtgørelse, nævnes direkte i lovbestemmelsen. Det er ikke

hensigten at ændre praksis vedrørende afgrænsningen af de

godtgørelsesberettigede aktiviteter.

Landsskatteretten bemærker, at den afgiftspligtige periode

vedrører såvel den tidligere formulering af mineralolieafgiftslovens § 11,

stk.

3, samt den nugældende formulering, der blev indsat ved lov nr. nr. 435 af

26.

juni 1998. Retten finder i denne forbindelse ikke, at der ved vurderingen af

det her omhandlede forbrug skal ske en adskilt bedømmelse af forbruget før og

efter lovændringen, idet der ikke med den nævnte lovændring har været

tilsigtet

nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Landsskatteretten finder, at det af klageren udførte arbejde med

vedligeholdelse, herunder udskiftning af drænrør ikke kan anses som

virksomhed

med jordbrug som omhandlet i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. Der er

herved lagt vægt på, at det af forarbejderne til mineralolieafgiftsloven

fremgår, at det, der kan gives afgiftsgodtgørelse for, er egentlig

landbrugsarbejde. Uanset om vedligeholdelse af dræningssystemer er en

forudsætning for fx. udøvelse af virksomhed med jordbrug, findes arbejdet

hermed ikke at kunne karakteriseres som egentlig landbrugsarbejde.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at

klageren ikke er anset for berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift

vedrørende det omhandlede olieforbrug.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter