Landsskatteretskendelse af 6. december 2002 vedr. Mineralolieafgift primæraktivitet eller transport vognmand rensning af roer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 6. december 2002 vedr.
Mineralolieafgift – primæraktivitet eller transport – vognmand
– rensning af
roer
Klagen skyldes, at Told- og Skatteregionen ved den påklagede
afgørelse ikke har anset A ApS for berettiget til godtgørelse af olie- og
CO2-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof, jf. olieafgiftslovens § 11,
stk. 2, samt CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1 og 4, i forbindelse med rensning
af
roer. Følgelig er virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. april 1996
– 31.
december 2000 forhøjet med 409.252 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at A ApS (herefter benævnt
virksomheden) driver vognmandsvirksomhed med 7 biler. Virksomheden kører
hovedsageligt med roer, korn og foderstoffer.
Derudover har virksomheden en gummiged og en rensemaskine, der
anvendes i forbindelse med rensning og læsning af roer. Roerne læsses fra
jorden til rensemaskinen med gummigeden. Rensemaskinen ryster jord og sten af
roerne, der herefter ved et transportbånd transporteres til lastbilen,
hvorefter
de køres til sukkerfabrikken. Der anvendes olie til gummigeden og
roerenseren.
Mængden af den anvendte olie noteres op af virksomheden, der periodisk
oplyser
dette til revisoren, som herefter beregner fradraget. Virksomheden anvender
ikke olie til andre fradragsberettigede formål.
Det er oplyst, at rensningen foretages med bl.a. følgende
formål:
landmanden opnår den bedste pris for roerne hos sukkerfabrikken,
når roerne er renset inden indleveringen
Læs alt
landmandens transportudgifter bliver mindsket, da betalingen til
vognmanden sker for antal transporterede tons
landmandens jord forbliver på ejendommen.
Virksomheden har i perioden 1. april 1996 – 31. december 2000
foretaget fradrag for henholdsvis olie- og CO2-afgift vedrørende olie anvendt
til motorbrændstof med henholdsvis 366.780 kr. og 42.472 kr. eller i alt
409.252 kr.
Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse ikke
anset virksomheden for berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift af
olie forbrugt som motorbrændstof, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2, samt
CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1 og 4, og følgelig forhøjet virksomhedens
tilsvar
for den påklagede periode med det fratrukne beløb.
Regionen har således ikke anset det omhandlede olieforbrug for
omfattet af olieafgiftslovens § 11, stk. 3. Det er herved anført, at hvis
andre
end landbrugsvirksomheden udfører transport af varer væk fra ejendommen, kan
der ikke ydes godtgørelse. Der skal derfor sondres mellem, hvornår
aktiviteten
er foretaget i forbindelse med primærarbejdet i jordbrug mv., og hvornår det
er
transport og, ikke mindst, hvem, der udfører transporten. Regionen har herved
henvist til Punktafgiftsvejledningen, april 2001, hvorefter det er regionens
opfattelse, at rensning, som sker i forbindelse med læsningen, skal anses for
en del af transporten og følgelig ikke berettiger til godtgørelse ved
anvendelse af en vognmandsvirksomhed i forbindelse med transport af varer.
Det
er således alene landmanden selv, der ved transport af egne varer væk fra
landbrugsejendommen, og under forudsætning af, at transporten ikke sker med
registrerede motorkøretøjer, er berettiget til godtgørelse for olieafgift
vedrørende olie forbrugt som motorbrændstof. Denne praksis har været gældende
siden starten af 90’erne, jf. Told- og Skattestyrelsens nyhedsbrev af
10.
december 1992 udsendt til momsregistrerede virksomheder. Endvidere er henvist
til Told- og Skattestyrelsens vejledning nr. 22, april 1998, om moms af
ydelser, hvori er defineret nogle begreber. F.eks. er afgangssted defineret
som
afhentningssted – dvs. det sted, hvor vognmanden mv. afhenter varen.
Endvidere
fremgår om ydelser, der er knyttet til transport af varer, at der skal være
tale om en ydelse, der er en naturlig del af den fysiske udførelse af en
transport og, at ydelsen skal stå i direkte forbindelse med transporten.
Typiske eksempler på ydelser, der er knyttet til transport, er lastning,
losning, omladninger og pakninger. Samme definitioner fremgår ligeledes af
cirkulære nr. 161 af 21. september 1992. Allerede i 1992 har det således
tydeligt fremgået af materiale udsendt fra Told- og Skat, at der ikke kan
opnås
afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof anvendt ved transport af varer fra og
til
landbrugsvirksomheder mv. Rensning af roer, der foretages uafhængigt af
læsningen/transporten er ikke knyttet til transport af roerne. Denne
aktivitet
er en primæraktivitet inden for landbrug mv. og dermed omfattet af
godtgørelsesreglerne, hvorimod der ikke ydes afgiftsgodtgørelse til den
virksomhed/vognmand, der efterfølgende transporterer roerne væk fra
ejendommen.
Den nye teknologi gør det muligt, at foretage roerensning i
forbindelse med læsningen, og er dermed en ydelse knyttet til transport, jf.
definitionen heraf i forbindelse med den momsmæssige behandling af
transportydelser. Dette forhold præciseres i Punktafgiftsvejledningen april
2001, hvor der bl.a. fremgår, at rensning af roer i forbindelse med læsning
og
pakning skal anses for en del af transporten. Der er ikke tale om en
praksisændring, men derimod en præcisering af afgrænsningen i loven mellem
primæraktivitet i landbruget og transportaktiviteter.
I relation til Landsskatterettens afgørelse af 8. august 2000
(refereret i TfS 2000.820) har regionen anført, at denne afgørelse ikke
omhandlede transport af varer væk fra ejendommen i forbindelse med salg af
produkter til tredjemand.
Regionen har endelig anført, at virksomhedens henvendelse til
regionen, i forbindelse med tilbudsgivning til landmændene for at få
bekræftet
om der var refusionsadgang på olie anvendt til roerensning, har været
opfattet
som en generel forespørgsel, der ikke har været omfattet af notat- og
akteringspligten. Der eksisterer derfor ingen noteringer mv. i denne
forbindelse hos regionen.
Virksomhedens repræsentant har over for Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til godtgørelse for olie-
og
CO2-afgift i overensstemmelse med det angivne.
Det er til støtte herfor principalt gjort gældende, at det
omhandlede brændstofforbrug i forbindelse med roerensning hos landmænd har
status som landbrugsarbejde, hvorfor virksomheden har krav på refusion i
medfør
af olieafgiftslovens § 11, stk. 3, og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1.
Det er indledningsvis bemærket, at beslutningen om at udnytte
fritagelsesmuligheden i strukturdirektivet for mineralolieafgift fuldt ud for
landbrugsvirksomheder er begrundet i, at landbruget både direkte og indirekte
i
modsat fald ville komme til at bære meget væsentlige dele af den øgede
afgiftsbyrde og kun i meget begrænset omfang ville kunne overvælte denne
afgiftsbelastning. Den fra 1. oktober 1992 indførte begrænsning i
refusionsadgang for olie anvendt til motorbrændstof blev i overensstemmelse
med
muligheden herfor i strukturdirektivet søgt friholdt for landbrugsaktiviteter
i
bred forstand via en tilsyneladende let administrerbar reference i
olieafgiftslovens § 11, stk. 3, til det særlige landbrugsregister i
dagældende
momslovs § 25, stk. 1. Imidlertid blev det allerede i forbindelse med
vedtagelsen af den nye bestemmelse i olieafgiftslovens § 11, stk. 3, påpeget
fra
bl.a. Landsforeningen af Danske Maskinstationer, at de nye regler ville virke
stærkt konkurrenceforvridende, da maskinstationer mv. i konsekvens heraf
ville
være afskåret fra refusion. I lyset heraf tog skatteministeren allerede i
efteråret 1992 skridt til en præcisering af, at den særlige fritagelse i
olieafgiftslovens § 11, stk. 3, tillige skulle gælde maskinstationer mv., der
udførte markarbejde med en samtidig præcisering af, at det fortsat kun er den
enkelte landmand, der kan oppebære refusion i forbindelse med transport af
egne
landbrugsvarer fra den enkelte ejendom. Refusionsadgangen betinger
naturligvis
uændret, at transporten ikke udføres med egentligt registrerede køretøjer
såsom
lastbiler, varebiler mv. Refusionsadgangen for motorbrændstof har siden
vedtagelsen af nævnte i december 1992 i al væsentlighed været uændret.
Det er på baggrund heraf gjort gældende, at den roerensning, som
virksomheden tilbyder i lige konkurrence med den enkelte landmand,
maskinstation m.fl., har status som sædvanligt landbrugsarbejde.
Klassificeringen som landbrugsarbejde er konkret begrundet med følgende
forhold:
De særlige refusionsregler for landbruget har til formål i bred
forstand at friholde landbruget for afgiftsbelastning direkte og indirekte,
hvorfor rækkevidden af transportbegrebet skal fortolkes indskrænkende.
Olieafgiftslovens § 11, stk. 3, taler om ”transport fra
ejendommens område”, hvilket ikke hjemler en begrænsning med hensyn til
arbejde, der udelukkende udføres i marken hos den enkelte landmand.
Roerensningen sker kontraktmæssigt uafhængigt af en eventuel
transportopgave og mod særskilt betaling, hvorfor den enkelte landmand frit
kan
vælge selv at forestå hele eller dele af arbejdet med eget materiel.
Der benyttes særskilt materiel i forbindelse med roerensningen
helt uafhængigt af, om den efterfølgende transport bort fra ejendommen
forestås
af landmanden selv eller af en fremmed vognmand.
Der er ikke, som antydet af skatteministeren i et svar afgivet
den 3. maj 2001, hjemmel til, at differentiere refusionsadgangen mere eller
mindre tilfældigt, alt efter om samme virksomhed varetager både rensning og
transport.
Der er hverken i det oprindelige nyhedsbrev, dateret 10.
december 1992, eller senere vejledningsmateriale, herunder den første
officielle version af punktafgiftsvejledningen 2000, holdepunkter for det
væsentligt udvidede transportbegreb, regionen baserer refusionsnægtelsen på.
Det er således repræsentantens opfattelse, at der grundlæggende
gælder en aktivitetsbestemt refusionsadgang for landbrugsarbejde i bred
forstand, og at det efter praksis ikke kan tillægges betydning, hvem der
udfører det pågældende arbejde. Der er herved generelt adgang til refusion af
afgifter på motorbrændstof ved enhver form for håndtering, flytning og
læsning
af afgrøder og dyr, så længe nævnte foregår på den enkelte landbrugsejendom
og
udføres med køretøjer, der ikke har status som såkaldte ”registrerede
køretøjer”. Sidstnævnte understøttes tillige af, at der som eksempler på
fradragsbegrænsninger i tidligere vejledningsmateriale alene ses omtalt drift
af entreprenørmateriel i forbindelse med dræning, grusgravning, udgravning af
gylletank mv. samt drift af traktorer i forbindelse med, at
landbrugsvirksomheder eksempelvis påtager sig snerydning for kommuner.
Der foreligger således i den gældende affattelse af
olieafgiftslovens § 11, stk. 3, ikke den fornødne hjemmel til at udstrække
transportbegrebet til også at omfatte øvrige arbejdsopgaver, som udover at
blive konkret udført på den enkelte landbrugsejendom, tillige honoreres
særskilt ud over en eventuel transportopgave.
Roerensningsaktiviteten er fuldt sammenlignelig med andre
godtgørelsesberettigede landbrugsaktiviteter, eksempelvis mejetærskning samt
kartoffelrensning, hvor der i begge tilfælde sker rensning i forbindelse med
transporten bort fra ejendommen. På større landbrugsejendomme forestår
landmanden i øvrigt ofte selv rensningen, mens vognmanden herefter forestår
transporten bort fra ejendommen. I dette tilfælde er rensningen utvivlsomt en
godtgørelsesberettiget aktivitet, jf. skatteministerens besvarelse.
Endelig er det påpeget, at Landsskatteretten ved TfS 2000.820
har anerkendt, at aktiviteter med henholdsvis håndtering og transport kan
vurderes særskilt, ligesom afgørelsen ikke støtter den af told- og
skatteregionen udvidede transportdefinition.
Subsidiært er det gjort gældende, at den i efteråret 2000
anlagte fortolkning af refusionsadgangens rækkevidde i forhold til hidtidig
administration er udtryk for en ny og væsentligt skærpet fortolkning –
og ikke
blot en præcisering - som tidligst kan finde anvendelse fra det tidspunkt,
hvor
der er givet særlig meddelelse herom. Told- og Skattestyrelsens skærpede
fortolkning blev i første omgang kun givet som en intern meddelelse til
regionerne den 19. september 2000, og blev derfor først officiel, da der i
netversionen af punktafgiftsvejledningen for 2000 pr. april 2001, blev indsat
et særligt afsnit herom. Hertil kommer, at det fra virksomheden side er
oplyst,
at man – allerede da man for år tilbage købte materiellet – ved
telefonisk
henvendelse til regionen, fik bekræftet aktivitetens status som
refusionsberettiget landbrugsarbejde. Det er endvidere påfaldende, at
virksomheden i dens egenskab af primært vognmandsforretning i en lang årrække
har oppebåret refusion af betydelige afgiftsbeløb til trods for, at
refusionsadgangen for motorbrændstof, anvendt til transport i øvrigt, blev
ophævet allerede i efteråret 1992. Henset til den måde forholdet løbende har
været behandlet på, sammenholdt med det mangelfulde vejledningsmateriale, har
virksomheden således en absolut berettiget forventning om afgiftsrefusion.
Den
af myndighederne anvendte udvidede fortolkning af transportbegrebet vil
således
tidligst kunne gøres gældende med virkning fra den 1. april 2001.
Landsskatteretten skal
udtale:
I henhold til olieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften for
varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales, medmindre
motorbrændstoffet anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3. Endvidere kan der
i
henhold til CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, ske tilbagebetaling af
afgiften for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter §
11
i olieafgiftsloven.
Der kan således alene ske tilbagebetaling, såfremt
motorbrændstoffet udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter
merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug,
fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. den nugældende bestemmelse i lovens §
11, stk. 3. Videre fremgår, at der ligeledes ydes afgiftsgodtgørelse for
transport
fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra nævnte virksomhed
samt,
at brændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer ikke bliver refunderet.
Bestemmelsen blev oprindeligt og med en anden formulering indsat
ved lov nr. 1029 af 19. december 1992. Af bemærkningerne til § 11, stk. 3,
fremgår bl.a., at der herved er foretaget en præcisering af, at fritagelsen
for
landbrug, gartneri mv. også gælder for maskinstationer mv., der udfører
markarbejder. Endvidere fremgår af betænkning afgivet af Skatteudvalget den
11.
december 1992, at den foreslåede ændring vedrørende afgiftsgodtgørelse for
transport hovedsageligt har til formål at præcisere, at landmænd afgiftsfrit
kan transportere egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra
ejendommen
ved hjælp af virksomhedens traktorer. Videre fremgår, at hvis andre end
landmanden selv udfører transporten, skal der betales afgift.
Ved § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i
lovens § 11, stk. 3, indsat med den nugældende formulering. Af bemærkningerne
fremgår bl.a., at som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det
særlige momsregister for landbrug og fiskeri mv. foreslås det at omformulere
bestemmelsen, således at de aktiviteter, der giver mulighed for godtgørelse,
nævnes direkte i lovbestemmelsen. Det er ikke hensigten at ændre praksis
vedrørende afgrænsningen af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.
Af Told- og Skattestyrelsens nyhedsbrev af 10. december 1992
fremgår følgende vedrørende byregistrerede virksomheders arbejde for
landbrugsvirksomheder mv.:
”Byregistrerede” virksomheder, f.eks. maskinstationer, kan opnå
afgiftsgodtgørelse for olie og gas, der anvendes ved mark- og skovarbejde for
landbrugsvirksomheder mv. (virksomhed, der er omfattet af momslovens § 25,
stk.
1).
Afgiftsgodtgørelsen omfatter dog ikke motorbrændstof, der
anvendes ved transport af varer fra og til landbrugsvirksomheder mv. Kun i de
tilfælde, hvor der i forbindelse med markarbejde sker transport af produkter
fra marken til landbrugsvirksomheden eller modsat, kan virksomheden opnå
afgiftsgodtgørelse.
Der kan heller ikke opnås afgiftsgodtgørelse ved f.eks.
entreprenørarbejder for landbrugsvirksomheder mv.”
Af den af Told- og Skattestyrelsen udgivne Punkafgiftsvejledning
2000 fremgår følgende af afsnit F.6.10.:
”Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes
afgiftsgodtgørelse:
( ..)
5) Transport af varer mellem landbrugsvirksomheder og korn- og
foderstofforretninger, sukkerfabrikker mv. udført af andre end
landbrugsvirksomheden selv, herunder transport af afgrøder, som en
maskinstation høster for en landbrugsvirksomhed.”
( )
Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ydes
afgiftsgodtgørelse:
Drift af fx traktorer, mejetærskere, arbejds- og motorredskaber
ved mark- og skovarbejde, uanset om arbejdet udføres af en
landbrugsvirksomhed
eller af en maskinstation mv. ( .)
Transport af afgrøder fra marken til driftsbygningerne, uanset
om transporten udføres af en landbrugsvirksomhed eller en maskinstation mv.
Landbrugsvirksomheders transport af egne varer, der er
produceret i landbruget, bort fra ejendommen ved hjælp af virksomhedens
traktorer. Der kan fx være tale om transport af grise, mælk eller roer med
traktor til henholdsvis slagteri, mejeri og sukkerfabrik. Hvis andre end
landmanden
selv udfører transporten, skal der betales motorbrændstofafgift.
Det bemærkes, at for forbrug omfattet af punkterne 1 og 2 er det
aktiviteten, der er afgørende for, hvorvidt en virksomhed er berettiget til
afgiftsgodtgørelse.
( .)”
Endvidere fremgår følgende af intern meddelelse fra Told- og
Skattestyrelsen af 18. september 2000 vedrørende olieafgiftslovens § 11, stk.
3, primæraktivitet eller transport:
”( ..)
Hvis andre end virksomheden selv udfører transporten af egne
varer væk fra ejendommen, kan der ikke ydes afgiftsgodtgørelse. Der skal
derfor
sondres mellem, hvornår aktiviteten er foretaget i forbindelse med
primærarbejdet i jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,
dambrug, eller pelsdyravl og hvornår det er transport og ikke mindst hvem,
der
foretager denne transport.
Styrelsen har fået oplyst, at en række vognmænd har henvendt sig
til regionerne for at få godtgørelse for afgift af motorbrændstof, som de har
anvendt i situationer, hvor de samtidig med transport af roer fra en
landbrugsvirksomhed både har stået for rensningen og læsningen af roerne. (
.)
I forbindelse med transporten af roerne til sukkerfabrikken
foretages der ofte en rensning af roerne hos landmanden inden læsningen.
Rensning og læsning sker i nogle tilfælde med en kombineret maskine. Det er
styrelsens opfattelse, at rensning, som sker i forbindelse med læsningen,
skal
anses for en del af transporten. Der kan derfor alene ydes godtgørelse af
motorbrændstof som anvendes til rensning og læsning, hvis aktiviteten
foretages
af landmanden selv.
Hvis rensningen sker uafhængigt af læsningen kan aktiviteten
anses for omfattet af de godtgørelsesberettigede aktiviteter i
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, uanset hvem der foretager rensningen.
( )”
Følgende afsnit er herefter indarbejdet i
Punktafgiftsvejledningen pr. 1. april 2001 (internet-version):
”
Primæraktivitet ctr. transport
Hvis der i forbindelse med transporten bort fra ejendommen sker
rensning i forbindelse med læsningen, skal rensningen anses for en del af
transporten. Der kan derfor alene ydes godtgørelse af motorbrændstof, som
anvendes til rensning og læsning, hvis aktiviteten foretages af landmanden
selv. Hvis rensningen sker uafhængigt af læsningen kan aktiviteten anses for
omfattet af de godtgørelsesberettigede aktiviteter i mineralolieafgiftslovens
§
11, stk. 3, uanset hvem der foretager rensningen.”
Endvidere fremgår af Skatteministerens besvarelser af hhv. 3.
maj 2001 og 9. juli 2001 på spørgsmål vedrørende fradrag for afgift af
mineralolie anvendt i forbindelse med rensning og læsning af roer følgende:
”( )
Hvis der i forbindelse med fx en maskinstations transport af
afgrøder væk fra ejendommen sker rensning i forbindelse med læsningen, anses
rensningen for en del af transporten. Baggrunden herfor er ikke, at
rensningen
anses for foregået ved vejen, men at rensningen anses for at være første led
i
en samlet transportydelse af et landbrugsprodukt væk fra ejendommens område.
Der er ikke tale om en samlet transportydelse i den anden situation du
nævner,
hvor fx en maskinstation renser roerne, mens en anden maskinstation foretager
transporten bort fra ejendommen.
( )”
og
”( .)
Det har derfor været nødvendigt at foretage en afgrænsning
mellem primæraktiviteter i landbruget og transportaktiviteter. Historisk set
har det været naturligt at trække grænsen, som beskrevet i den interne
meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen d. 18. september 2000, således at
rensning af roer, der sker i forbindelse med læsningen, anses for det første
led i en samlet transportydelse.
Indholdet i den interne meddelelse er ikke et udtryk for en
praksisændring, men en præcisering af afgrænsningen i loven begrundet i, at
styrelsen havde konstateret uensartet administration hos enkelte regioner.
Styrelsen valgte på den baggrund at udsende en intern meddelelse frem for et
cirkulære. ( )”
Efter ordlyden af olieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt.,
sammenholdt med lovbemærkningerne, finder Landsskatteretten, at det er den
udøvede aktivitet, der er afgørende for, om der foreligger et
godtgørelsesberettiget motorbrændstofforbrug. Roerensning, som den i sagen
omhandlede, må anses for omfattet af bestemmelsens 1. pkt. vedrørende
såkaldte
primæraktiviteter. Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger hjemmel
til
at foretage en sondring afhængig af, hvem der udfører en given aktivitet, der
i
øvrigt kan henregnes til bestemmelsens 1. pkt. Da virksomheden har forestået
den omhandlede roerensning med særskilt materiel samt aftalt særskilt
afregning
herfor, finder Landsskatteretten derfor, at virksomheden er berettiget til
godtgørelse for olie- og CO2-afgift vedrørende det i sagen omhandlede
forbrug,
jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., samt CO2-afgiftslovens § 9, stk.
4. Den påklagede afgørelse ændres derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og
Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Afgift - terrænregulering – landbrugsmæssig aktivitet – ikke godtgørelse Retsinformation · 20. maj 2026
- Mineralolieafgift - Gasafgift - Tilbagebetaling - Korntørring Retsinformation · 17. maj 2023
- Spørgers anvendelse af mineralolieprodukter og naturgas til brug for forarbejdning og fremstilling af mejeriprodukter (mejeridrift), ikke omfattet af mineralolieafgiftslovs § 11 b, stk. 1 og gasafgiftslovs § 10 b, stk. 1. Retsinformation · 17. januar 2026
- Afgift af motorbrændstof til asfaltmaskiner Retsinformation · 18. januar 2025
- Spørgers anvendelse af mineralolieprodukter og naturgas til brug for foderfremstilling ikke omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, og gasafgiftslovens § 10 b, stk. Retsinformation · 28. februar 2024
- Spørgers anvendelse af mineralolieprodukter og naturgas til brug for opvarmning af modtagestalde omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, og gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1. Retsinformation · 15. marts 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og Co2-afgift – olie forbrugt til transport af særskilt materiel hen til landmanden ikke anset for godtgørelsesberettiget Retsinformation · 17. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og CO2-afgift. Rensning og læsning af kartofler med særskilt læsse/rensemateriel. Retsinformation · 20. juli 2005
- Virksomheden er ikke anset for berettiget til godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgift af olie forbrugt i ikke stationære anlæg til fremstilling af el Landsskatteretten · 25. august 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og CO2-afgift. Vognmands aktivitet med indfangning og pakning af kyllinger. Retsinformation · 20. juli 2005
- Afgift - terrænregulering – landbrugsmæssig aktivitet – ikke godtgørelse SKM-databasen · 26. marts 2026
- Nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter Gasafgiftsloven § 10 b SKM-databasen · 25. juni 2024