Landsskatteretskendelse af 29. april 2003 vedr. Godtgørelse af olie- og CO
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 29. april 2003 vedr. Godtgørelse
af olie- og CO
2
-afgift
Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om at ikke
anse A A/S
for berettiget til
godtgørelse af olie- og CO2-afgift med henholdsvis 40.242 kr. og 1.790 kr. i
perioden fra den 1/7-1997 til den 30/6-2001.
Det fremgår, at selskabet blev registreret den 1. januar 1997
for losning og andre serviceaktiviteter for fiskerne. Det fremgår af § 2 i
selskabets vedtægter, at selskabets formål er at drive lossevirksomhed og
andre
serviceaktiviteter på havnen i X samt alle hertil hørende naturlige og
sædvanlige aktiviteter efter bestyrelsens skøn.
Selskabet ejes 100 % af A Fiskeriforening (foreningen).
Selskabets repræsentant har forklaret, at foreningen er for samtlige
fiskefartøjer i X. Den varetager økonomiske og politiske interesser for
fiskerne. Foreningens medlemmer består af to hovedgrupper, nemlig
konsumfiskerne og industrifiskerne.
Selskabets repræsentant har forklaret, at årsagen til stiftelsen
af selskabet var, at man ønskede at udskille de aktiviteter, der nu ligger i
selskabet. Aktiviteterne relaterer sig til den del af foreningsmedlemmerne,
der
er konsumfiskere, og selskabet betjener således alene konsumfiskerne. Det er
målet, at selskabet hvert år skal have et 0-resultat, det vil sige hvile i
sig
selv. Der har aldrig været udloddet udbytte. Selskabet har samme
kontorlokaler
som foreningen, og tillige fælles personale med foreningen.
Læs alt
Alle selskabets aktiviteter foregår på havneområdet, og i X havn
er der ca. 40 konsumfiskere, der benytter sig af selskabet. Selskabets tre
aktiviteter vedrører kun konsumfiskerne.
For det første er der selve losseaktiviteten, som består i
transport af fisk fra fartøjerne til kølerummet (det såkaldte 0-rum), hvor
der
bliver holdt auktion om morgenen.
For det andet er der opbevaring af fisk i 0-rummet.
For det tredje er der kasseafdelingen, hvor der udlejes kasser
til fiskerne. Det drejer sig om kasser til anvendelse til havs og til
ompakning, klargøring og sortering til auktion. Selskabet køber kasser ind i
store mængder, som fiskerne anvender mod betaling af afgift.
Det er oplyst, at selskabet har 6 stk. trucks, hvoraf de to
anvender diesel som motorbrændstof.
Repræsentanten har forklaret, at når fartøjerne er på vej hjem,
melder de ind, hvor meget de har klar til salg, og hvor meget de har, der
først
skal klargøres til salg. Fiskerne kan i den forbindelse også få hjælp til
selve
lastningen i kasser og transport af kasser ud af skibet, hvor man benytter en
kran. Alt sættes på kajen, og selskabet transporterer herefter kasserne med
trucks. Det, som fiskerne selv vejer og sorterer ombord på fartøjet,
transporteres direkte ind i 0-rummet. Det, der ikke er sorteret,
transporteres
enten direkte til sortering eller til midlertidig opbevaring i 0-rummet med
henblik på senere sortering.
Afstanden fra fiskekutter til 0-rummet er mellem 10 – 50 meter,
og sortering foregår i et lokale, der støder op til 0-rummet. Ved sorteringen
sorteres fiskene efter art og størrelse, de ompakkes, omises og vejes. Til
dette arbejde er ansat særligt personale i selskabet. Således betjenes
truckene
altid af selskabets ansatte, ligesom der er ansat specielle lastmænd
(lastoptagere) til optagning af fisk fra fartøjerne. Tilsvarende varetages
sorteringsarbejdet i sorteringsrummet også af selskabets ansatte.
Baggrunden for, at arbejdet er indrettet således, er ønsket om
koordinering og sortering i rækkefølge. Hvis man ikke havde denne
koordinering,
ville der opstå kaos, når der f.eks. kommer 10 fartøjer ind samtidigt.
Fiskene sælges herefter på auktion om morgenen til
repræsentanter fra fiskefabrikkerne. Hovedparten af fiskene sælges til
fabrikker uden for byen, hvor transporten af fiskene til fabrikken sker med
lastbil. De resterende fisk, som er solgt til fabrikker i byen, transporterer
fabrikkerne selv. Selskabet foretager ikke transport af fiskene ud til køber.
Transporten fra 0-rummet og til køber (udenbys som indenbys) sørger køber
selv
for. Truckene anvendes dog til lastning af lastbiler (ved salg til udenbys
fabrikker).
Hver fisker betaler en fast kilopris for forarbejdning, det vil
sige for truckkørsel, sortering og 0-rumsafgift. Hvis fiskeren også har
benyttet sig af en lastmand til optagning af fisk fra fartøjet, betales en
højere kilopris. Betalingen herfor modregnes i det beløb, fiskerne får
udbetalt, efter at fiskene er solgt på auktion.
Selskabet har for forbruget af olie til dieseldrevne trucks fået
godtgjort olieafgift med i alt 40.242 kr. og CO2-afgift med i alt 1.790 kr.
for
perioden fra den 1/7-1997 til den 30/6-2001.
Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke
anset selskabet for berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift med
henholdsvis 40.242 kr. og 1.790 kr. i perioden fra den 1/7-1997 til den
30/6-2001. Som begrundelse herfor har regionen henvist til § 11, stk. 2 og 3
i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter, (lovbekendtgørelse nr. 701 af
28.
september 1998) samt Punktafgiftsvejledningen, afsnit F.6.10.1, og afsnit
F.6.10.2.
Told- og skatteregionen har anført, at selskabets forbrug af
dieselolie anvendt til motorbrændstof ikke kan fradrages efter reglerne for
virksomheder, der er registreret for jordbrug, husdyrforbrug, gartneri mv.
Således kan landbrugsvirksomheders transport bort fra ejendommens område af
egne produkter ved hjælp af virksomhedens traktor ikke sidestilles med
selskabets brug af trucks til transport af fisk fra fiskekuttere til
fiskeauktionen. Transportydelsen, som selskabet udfører for fiskere, kan
derimod sidestilles med den transport, som transportvirksomheder (vognmænd og
maskinstationer) udfører for landmænd, når disse ikke selv udfører
transporten
bort fra ejendommen af landbrugsprodukter. Selskabet optræder derfor som
”entreprenør” i forhold til fiskerne, og da selskabet er et
aktieselskab, og
således en selvstændig juridisk person, er der tale om en fremmed
transportydelse for fiskeren.
Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at selskabet er berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift
med henholdsvis 40.242 kr. og 1.790 kr.
Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. henvist til
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2 og 3, samt Punktafgiftsvejledningens
punkt F.6.10 og F.6.12 samt Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS
2000, 820. Repræsentanten har anført, at den aktivitet selskabet udøver, må
være at sidestille med en aktivitet, som sædvanligvis udøves i
landbrugsvirksomheder, hvorfor selskabets aktivitet er omfattet af
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3.
Repræsentanten har endvidere anført, at der i Danmark er et
princip om ”hver mand sit fartøj”, at hvis f.eks. et selskab ejede
alle
fartøjer, ville man få godtgørelse, og at der i denne sag ikke er tale om
transport til køber, men alene til 0-rummet, hvilket står i modsætning til de
eksempler, der er nævnt i vejledningen.
Landsskatteretten
udtaler:
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften for
varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales, medmindre
motorbrændstoffet anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3. Endvidere kan der
i
henhold til CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1 jf. stk. 4, ske tilbagebetaling af
10
% af afgiften for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget
efter
§ 11 i mineralolieafgiftsloven.
Der kan således ske tilbagebetaling, såfremt motorbrændstoffet
udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven
med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug
eller
pelsdyravl, jf. den nugældende bestemmelse i lovens § 11, stk. 3. Der ydes
ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne
produkter hidrørende fra nævnte virksomhed. Afgift af brændstof anvendt i
registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.
I henhold til den indtil 1. januar 1999 gældende formulering af
olieafgiftslovens § 11, stk. 3, kunne der ske refusion af afgiften af
motorbrændstof, der udelukkende anvendtes til virksomhed omfattet af
merværdiafgiftslovens § 66.
Bestemmelsen blev oprindeligt og med en anden formulering indsat
ved lov nr. 1029 af 19. december 1992. Af bemærkningerne til § 11, stk. 3,
fremgår bl.a., at der herved er foretaget en præcisering af, at fritagelsen
for
landbrug, gartneri mv. også gælder for maskinstationer mv., der udfører
markarbejder. Endvidere fremgår af betænkning afgivet af Skatteudvalget den
11.
december 1992, at den foreslåede ændring vedrørende afgiftsgodtgørelse for
transport hovedsageligt har til formål at præcisere, at landmænd afgiftsfrit
kan transportere egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra
ejendommen ved hjælp af virksomhedens traktorer. Videre fremgår, at hvis
andre
end landmanden selv udfører transporten, skal der betales afgift.
Ved § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i
lovens § 11, stk. 3, indsat med den nugældende formulering. Af bemærkningerne
fremgår bl.a., at det afgørende for, om der kan ydes godtgørelse efter
bestemmelsen er, hvilken aktivitet der er tale om (f.eks. mark- og
skovarbejde),
og at det ikke er hensigten, at ændre praksis vedrørende afgrænsningen af de
godtgørelsesberettigede aktiviteter.
Landsskatteretten finder, at selskabet ikke er berettiget til
godtgørelse af olieafgift og CO2-afgift. Selskabets aktiviteter kan ikke
anses
for at være fiskerivirksomhed som omhandlet i mineralolieafgiftslovens § 11,
stk. 3. Retten har herved henset til, at selskabets aktiviteter med losning,
opbevaring af fisk og udlejning af kasser ikke kan karakteriseres som
fiskerivirksomhed.
Landsskatteretten finder endvidere, at selskabets transport af
fisk ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 2. pkt.
Retten
har herved lagt vægt på, at lovens ordlyd og forarbejder må forstås således,
at
det kun er virksomhedens egen transport af egne produkter bort fra
virksomheden, der er omfattet af bestemmelsen.
Det er derfor med rette, at virksomheden ikke er anset for
berettiget til godtgørelse for olie- og CO2-afgift i medfør af
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, samt CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1,
jf.
stk. 4.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Afgift af motorbrændstof til asfaltmaskiner Retsinformation · 18. januar 2025
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om godtgørelse af mineralolieafgift med i alt 554.918 kr. for perioderne 1. januar 2020 til 30.… Landsskatteretten · 2. maj 2025
Lignende dokumenter
- Mineralolieafgift – CO2-afgift – afgiftspligt – motorbrændstof – fiskefartøjer – skibe i udenrigsfart SKM-databasen · 26. august 2025
- Landsskatteretskendelse af 5. marts 2003 vedr. Godtgørelse af energiafgifter - transportvirksomhed Retsinformation · 24. oktober 2003
- SKAT har anset foreningen for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, vedrørende andelsforeninger Landsskatteretten · 8. oktober 2014
- Kendelse af 27. november 2014 i FV2014.0108 Arbejdsretten m.fl. · 27. november 2014
- Landsskatteretskendelse af 13. juni 2003 vedr. Godtgørelse af olieafgift for maksinstation vedligeholdelse af dræningsarbejder for landmænd Retsinformation · 30. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og Co2-afgift – olie forbrugt til transport af særskilt materiel hen til landmanden ikke anset for godtgørelsesberettiget Retsinformation · 17. november 2009