Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 29. april 2003 vedr. Godtgørelse af olie- og CO

KEN nr 9654 af 29/04/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 29. april 2003 vedr. Godtgørelse

af olie- og CO

2

-afgift

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om at ikke

anse A A/S

for berettiget til

godtgørelse af olie- og CO2-afgift med henholdsvis 40.242 kr. og 1.790 kr. i

perioden fra den 1/7-1997 til den 30/6-2001.

Det fremgår, at selskabet blev registreret den 1. januar 1997

for losning og andre serviceaktiviteter for fiskerne. Det fremgår af § 2 i

selskabets vedtægter, at selskabets formål er at drive lossevirksomhed og

andre

serviceaktiviteter på havnen i X samt alle hertil hørende naturlige og

sædvanlige aktiviteter efter bestyrelsens skøn.

Selskabet ejes 100 % af A Fiskeriforening (foreningen).

Selskabets repræsentant har forklaret, at foreningen er for samtlige

fiskefartøjer i X. Den varetager økonomiske og politiske interesser for

fiskerne. Foreningens medlemmer består af to hovedgrupper, nemlig

konsumfiskerne og industrifiskerne.

Selskabets repræsentant har forklaret, at årsagen til stiftelsen

af selskabet var, at man ønskede at udskille de aktiviteter, der nu ligger i

selskabet. Aktiviteterne relaterer sig til den del af foreningsmedlemmerne,

der

er konsumfiskere, og selskabet betjener således alene konsumfiskerne. Det er

målet, at selskabet hvert år skal have et 0-resultat, det vil sige hvile i

sig

selv. Der har aldrig været udloddet udbytte. Selskabet har samme

kontorlokaler

som foreningen, og tillige fælles personale med foreningen.

Læs alt

Alle selskabets aktiviteter foregår på havneområdet, og i X havn

er der ca. 40 konsumfiskere, der benytter sig af selskabet. Selskabets tre

aktiviteter vedrører kun konsumfiskerne.

For det første er der selve losseaktiviteten, som består i

transport af fisk fra fartøjerne til kølerummet (det såkaldte 0-rum), hvor

der

bliver holdt auktion om morgenen.

For det andet er der opbevaring af fisk i 0-rummet.

For det tredje er der kasseafdelingen, hvor der udlejes kasser

til fiskerne. Det drejer sig om kasser til anvendelse til havs og til

ompakning, klargøring og sortering til auktion. Selskabet køber kasser ind i

store mængder, som fiskerne anvender mod betaling af afgift.

Det er oplyst, at selskabet har 6 stk. trucks, hvoraf de to

anvender diesel som motorbrændstof.

Repræsentanten har forklaret, at når fartøjerne er på vej hjem,

melder de ind, hvor meget de har klar til salg, og hvor meget de har, der

først

skal klargøres til salg. Fiskerne kan i den forbindelse også få hjælp til

selve

lastningen i kasser og transport af kasser ud af skibet, hvor man benytter en

kran. Alt sættes på kajen, og selskabet transporterer herefter kasserne med

trucks. Det, som fiskerne selv vejer og sorterer ombord på fartøjet,

transporteres direkte ind i 0-rummet. Det, der ikke er sorteret,

transporteres

enten direkte til sortering eller til midlertidig opbevaring i 0-rummet med

henblik på senere sortering.

Afstanden fra fiskekutter til 0-rummet er mellem 10 – 50 meter,

og sortering foregår i et lokale, der støder op til 0-rummet. Ved sorteringen

sorteres fiskene efter art og størrelse, de ompakkes, omises og vejes. Til

dette arbejde er ansat særligt personale i selskabet. Således betjenes

truckene

altid af selskabets ansatte, ligesom der er ansat specielle lastmænd

(lastoptagere) til optagning af fisk fra fartøjerne. Tilsvarende varetages

sorteringsarbejdet i sorteringsrummet også af selskabets ansatte.

Baggrunden for, at arbejdet er indrettet således, er ønsket om

koordinering og sortering i rækkefølge. Hvis man ikke havde denne

koordinering,

ville der opstå kaos, når der f.eks. kommer 10 fartøjer ind samtidigt.

Fiskene sælges herefter på auktion om morgenen til

repræsentanter fra fiskefabrikkerne. Hovedparten af fiskene sælges til

fabrikker uden for byen, hvor transporten af fiskene til fabrikken sker med

lastbil. De resterende fisk, som er solgt til fabrikker i byen, transporterer

fabrikkerne selv. Selskabet foretager ikke transport af fiskene ud til køber.

Transporten fra 0-rummet og til køber (udenbys som indenbys) sørger køber

selv

for. Truckene anvendes dog til lastning af lastbiler (ved salg til udenbys

fabrikker).

Hver fisker betaler en fast kilopris for forarbejdning, det vil

sige for truckkørsel, sortering og 0-rumsafgift. Hvis fiskeren også har

benyttet sig af en lastmand til optagning af fisk fra fartøjet, betales en

højere kilopris. Betalingen herfor modregnes i det beløb, fiskerne får

udbetalt, efter at fiskene er solgt på auktion.

Selskabet har for forbruget af olie til dieseldrevne trucks fået

godtgjort olieafgift med i alt 40.242 kr. og CO2-afgift med i alt 1.790 kr.

for

perioden fra den 1/7-1997 til den 30/6-2001.

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke

anset selskabet for berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift med

henholdsvis 40.242 kr. og 1.790 kr. i perioden fra den 1/7-1997 til den

30/6-2001. Som begrundelse herfor har regionen henvist til § 11, stk. 2 og 3

i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter, (lovbekendtgørelse nr. 701 af

28.

september 1998) samt Punktafgiftsvejledningen, afsnit F.6.10.1, og afsnit

F.6.10.2.

Told- og skatteregionen har anført, at selskabets forbrug af

dieselolie anvendt til motorbrændstof ikke kan fradrages efter reglerne for

virksomheder, der er registreret for jordbrug, husdyrforbrug, gartneri mv.

Således kan landbrugsvirksomheders transport bort fra ejendommens område af

egne produkter ved hjælp af virksomhedens traktor ikke sidestilles med

selskabets brug af trucks til transport af fisk fra fiskekuttere til

fiskeauktionen. Transportydelsen, som selskabet udfører for fiskere, kan

derimod sidestilles med den transport, som transportvirksomheder (vognmænd og

maskinstationer) udfører for landmænd, når disse ikke selv udfører

transporten

bort fra ejendommen af landbrugsprodukter. Selskabet optræder derfor som

”entreprenør” i forhold til fiskerne, og da selskabet er et

aktieselskab, og

således en selvstændig juridisk person, er der tale om en fremmed

transportydelse for fiskeren.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at selskabet er berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift

med henholdsvis 40.242 kr. og 1.790 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. henvist til

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2 og 3, samt Punktafgiftsvejledningens

punkt F.6.10 og F.6.12 samt Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS

2000, 820. Repræsentanten har anført, at den aktivitet selskabet udøver, må

være at sidestille med en aktivitet, som sædvanligvis udøves i

landbrugsvirksomheder, hvorfor selskabets aktivitet er omfattet af

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3.

Repræsentanten har endvidere anført, at der i Danmark er et

princip om ”hver mand sit fartøj”, at hvis f.eks. et selskab ejede

alle

fartøjer, ville man få godtgørelse, og at der i denne sag ikke er tale om

transport til køber, men alene til 0-rummet, hvilket står i modsætning til de

eksempler, der er nævnt i vejledningen.

Landsskatteretten

udtaler:

Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften for

varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales, medmindre

motorbrændstoffet anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3. Endvidere kan der

i

henhold til CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1 jf. stk. 4, ske tilbagebetaling af

10

% af afgiften for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget

efter

§ 11 i mineralolieafgiftsloven.

Der kan således ske tilbagebetaling, såfremt motorbrændstoffet

udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven

med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug

eller

pelsdyravl, jf. den nugældende bestemmelse i lovens § 11, stk. 3. Der ydes

ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne

produkter hidrørende fra nævnte virksomhed. Afgift af brændstof anvendt i

registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.

I henhold til den indtil 1. januar 1999 gældende formulering af

olieafgiftslovens § 11, stk. 3, kunne der ske refusion af afgiften af

motorbrændstof, der udelukkende anvendtes til virksomhed omfattet af

merværdiafgiftslovens § 66.

Bestemmelsen blev oprindeligt og med en anden formulering indsat

ved lov nr. 1029 af 19. december 1992. Af bemærkningerne til § 11, stk. 3,

fremgår bl.a., at der herved er foretaget en præcisering af, at fritagelsen

for

landbrug, gartneri mv. også gælder for maskinstationer mv., der udfører

markarbejder. Endvidere fremgår af betænkning afgivet af Skatteudvalget den

11.

december 1992, at den foreslåede ændring vedrørende afgiftsgodtgørelse for

transport hovedsageligt har til formål at præcisere, at landmænd afgiftsfrit

kan transportere egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra

ejendommen ved hjælp af virksomhedens traktorer. Videre fremgår, at hvis

andre

end landmanden selv udfører transporten, skal der betales afgift.

Ved § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i

lovens § 11, stk. 3, indsat med den nugældende formulering. Af bemærkningerne

fremgår bl.a., at det afgørende for, om der kan ydes godtgørelse efter

bestemmelsen er, hvilken aktivitet der er tale om (f.eks. mark- og

skovarbejde),

og at det ikke er hensigten, at ændre praksis vedrørende afgrænsningen af de

godtgørelsesberettigede aktiviteter.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke er berettiget til

godtgørelse af olieafgift og CO2-afgift. Selskabets aktiviteter kan ikke

anses

for at være fiskerivirksomhed som omhandlet i mineralolieafgiftslovens § 11,

stk. 3. Retten har herved henset til, at selskabets aktiviteter med losning,

opbevaring af fisk og udlejning af kasser ikke kan karakteriseres som

fiskerivirksomhed.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabets transport af

fisk ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 2. pkt.

Retten

har herved lagt vægt på, at lovens ordlyd og forarbejder må forstås således,

at

det kun er virksomhedens egen transport af egne produkter bort fra

virksomheden, der er omfattet af bestemmelsen.

Det er derfor med rette, at virksomheden ikke er anset for

berettiget til godtgørelse for olie- og CO2-afgift i medfør af

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, samt CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1,

jf.

stk. 4.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter