Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 15. maj 2003 vedr. Godtgørelse af olieafgift - motorbrændstof

KEN nr 9627 af 15/05/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse af 15. maj 2003 vedr. Godtgørelse af

olieafgift - motorbrændstof

Klagen skyldes, at A ikke er anset for berettiget til

godtgørelse af olieafgift forbrug som motorbrændstof, jf. olieafgiftslovens §

11, stk. 2, i forbindelse med transport af halm.

Landsskatterettens

afgørelse

Told- og skatteregionens afgørelse af 15. oktober 2002

stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren driver et større landbrug på ca. 400 ha jord med korn-

og roeavl, kyllingeopdræt i fire store ”hønsehuse” samt

halmformidling.

Sidstnævnte består i køb og salg af halm til et elværk og andre kunder.

Klageren køber halm, som sammen med halm fra egne marker presses

og videresælges. Ca. 1/3 af omsætningen vedrørende halmformidling hidrører

fra

indkøbt halm. Klageren anvender egne maskiner til presning, transport i

forbindelse med oplagring på ejendommen og transport med egne

traktorer/halmvogne til kunder. Transport af halm til elværket forestås dog

af

fremmede vognmænd.

I 2001 er indkøbt 78.078 liter dieselolie til landbrugsdriften.

Der er ikke ført regnskab over olie forbrugt til transport af indkøbte

halmballer. Der er mellem regionen og klageren enighed om, at olie forbrugt

til

transport af indkøbt halm skønsmæssigt kan opgøres til 3000 liter årligt.

Klageren har foretaget fradrag for olie- og CO2-afgift af hele

årets indkøb.

ToldSkats afgørelse

Læs alt

Regionen har foretaget efteropkrævning af olieafgift med 9.090

kr. for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001.

Regionen har ikke anset klageren for berettiget til godtgørelse

af olieafgift vedrørende olie anvendt som motorbrændstof i forbindelse med

transport af indkøbt halm, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2. Der er ikke

foretaget regulering af for meget godtgjort CO2-afgift grundet beløbets

størrelse.

Det omhandlede forbrug, som af regionen er opgjort til 3000

liter årligt, er således ikke anset for omfattet af olieafgiftslovens § 11,

stk. 3. Det er som begrundelse herfor anført, at forbruget ikke er anvendt

til

den almindelige landbrugsdrift, men er anvendt til transportvirksomhed

omfattet

af lovens § 11, stk. 2. Transport af indkøbt halm kan ikke henføres under

begrebet transport af egne produkter fra ejendommens område, jf.

olieafgiftslovens § 11, stk. 3.

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det omhandlede

olieforbrug er godtgørelsesberettiget i overensstemmelse med det angivne.

Af Punktafgiftsvejledningen afsnit F.6.10.1. fremgår, at der

ikke ydes afgiftsgodtgørelse af ”transport af varer mellem

landbrugsvirksomheder og korn- og foderstofforretninger, sukkerfabrikker mv.

udført af andre end landbrugsvirksomheden selv, herunder transport af

afgrøder,

som en maskinstation høster for en landbrugsvirksomhed.” I dette

tilfælde er

det netop landbrugsvirksomheden selv, der transporterer halmen. Der er

endvidere tale om transport af egne produkter. Halmen er ganske vist blevet

købt på marken, men er efterfølgende blev presset af klageren på et

landbrugsfagligt optimalt tidspunkt. Nogle år er det nødvendigt at vende

halmen, da det er for vådt at presse, ligesom det kan være nødvendigt at

snitte

halmen, i tilfælde hvor bjergningen grundet vedvarende ringe høstvejr er

umuliggjort. Klageren har således det kvalitetsmæssige og økonomiske ansvar

for

sit produkt, som han selv har presset. Da produktet skal forarbejdes inden

det

sælges, er der ikke tale om indkøb af et færdigt produkt, som anført af

regionen. Der er desuden heller ikke tale om transportvirksomhed, da klageren

ikke forestår transport af halm fra en landmand til en anden. Der er således

tale om godtgørelsesberettiget forbrug i forbindelse med transport af egne

produkter, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 3.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

I henhold til olieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften for

varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales, medmindre

motorbrændstoffet anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3.

Der kan således alene ske tilbagebetaling, såfremt

motorbrændstoffet udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter

merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug,

fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. den nugældende bestemmelse i lovens §

11, stk. 3. Videre fremgår, at der ligeledes ydes afgiftsgodtgørelse for

transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra nævnte

virksomhed samt, at brændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer ikke

bliver

refunderet.

Bestemmelsen blev oprindeligt og med en anden formulering indsat

ved lov nr. 1029 af 19. december 1992. Af bemærkningerne til § 11, stk. 3,

fremgår bl.a., at der herved er foretaget en præcisering af, at fritagelsen

for

landbrug, gartneri mv. også gælder for maskinstationer mv., der udfører

markarbejder. Endvidere fremgår af betænkning afgivet af Skatteudvalget den

11.

december 1992, at den foreslåede ændring vedrørende afgiftsgodt-gørelse for

transport hovedsageligt har til formål at præcisere, at landmænd afgiftsfrit

kan transportere egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra

ejendommen ved hjælp af virksomhedens traktorer. Videre fremgår, at hvis

andre

end landmanden selv udfører transporten, skal der betales afgift.

Ved § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i

lovens § 11, stk. 3, indsat med den nugældende formulering. Af bemærkningerne

fremgår bl.a., at som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det

særlige momsregister for landbrug og fiskeri mv. foreslås det at omformulere

bestemmelsen, således at de aktiviteter, der giver mulighed for godtgørelse,

nævnes direkte i lovbestemmelsen. Det er ikke hensigten at ændre praksis

vedrørende afgrænsningen af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.

Retten finder, at det omhandlede forbrug ikke er omfattet af

olieafgiftslovens § 11, stk. 3, og derfor med rette er anset for ikke

godtgørelsesberettiget forbrug i medfør af lovens § 11, stk. 2. Det bemærkes,

at transport af indkøbt halm ikke kan anses for transport af egne varer. Det

forhold, at klageren forinden videresalg forestår bearbejdning af halmen

medfører ikke, at denne kan karakteriseres som egne varer i relation til

godtgørelsesbestemmelsen. Det bemærkes, at det påberåbte afsnit i

punktafgiftsvejledningen vedrører afgrænsningen af, i hvilket omfang et for

landmanden godtgørelsesberettiget forbrug vil være godtgørelsesberettiget for

en anden transportør. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Lignende dokumenter