Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energiafgifter. Mejerier

KEN nr 9157 af 17/11/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energiafgifter.

Mejerier

Klagen skyldes, at ToldSkat regionen ikke har anset A A/S

for berettiget til godtgørelse af energiafgifter for perioden 1. januar 1996

til 31. december 1999 for olie og naturgas anvendt til opvarmning af vand til

rengøring af lukkede presseanlæg, samt osteforme og hylder/rammer i det

omfang

denne rengøring er sket i vaskemaskiner, da energiforbruget er anset for

omfattet af rumvarme/varmt vandsreglerne i mineralolieafgiftslovens § 11,

stk.

4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4.

Det er oplyst, at sagen omfatter nedenstående 4

virksomheder:

B i

likvidation , C amba, D amba i likvidation og E A/S

For så vidt angår B er det oplyst, at denne virksomhed var

en del af C amba koncernen og ejet i fællesskab med D. Med virkning fra den

28.

september 1998 fusionerede C amba og D amba. B er senere kommet under

likvidation, idet C amba har fusioneret med det svenske selskab F pr. 17.

april

2000. B har produceret konsummælk, specialprodukter samt ost til salg til det

danske marked.

C amba havde 33 mejerier og osterier samt diverse

fordelingscentre og kontorer under sit registreringsforhold. Virksomhederne

producerer forskellige former for oste og smør. Der foregår både produktion

til

hjemmemarkedet og til eksport.

D amba var Danmarks næststørste mejeriselskab med 1.800

andelshavere, der leverede al deres råmælk til selskabet. Selskabets eksport

Læs alt

skete hovedsagelig gennem C amba.

E A/S var et osteri, hvis aktivitet ophørte den 31.10.1999.

Fra 01.10.1989 var osteriet ejet af D amba. Ved fusionen med C amba pr.

28.09.1998 blev selskabet overtaget af C amba.

Det er videre oplyst, at regionen på baggrund af

årsopgørelsen for 1998 fra de forskellige mejerier/osterier, der viser en

fordeling af virksomhedernes energiforbrug på henholdsvis tung- og let proces

og rumvarme, har foretaget en nærmere kontrol heraf. Som følge af denne

kontrol

har regionen anmodet klageren om, at der blev lavet en oversigt over

varmeforbruget vedrørende X og Y Mejeri medgået til CIP-rengøring (Cleaning

in

Place).

Firmaet G A/S har herefter udarbejdet de ønskede

varmeforbrugsopgørelser. Det fremgår af oversigten over varmeforbrugsdataene

for X Mejeri, der omfatter varmeforbruget for 1998, at der forbruges 4,1 % af

det samlede naturgasforbrug til manuel rengøring, håndvaske og bad. Herudover

er opgjort et energiforbrug på 12 % til CIP-rengøring af formpresse,

vaskemaskine, reolvask og saltreolvask, som er henført til let proces.

Varmeforbrugsdataene fra Y Mejeri viser, at 5,4 % af det

samlede naturgasforbrug er anvendt til manuel rengøring. Herudover er opgjort

et energiforbrug på 9,5 % af det samlede naturgasforbrug vedr. CIP-rengøring

af

rammevask, formvask og lagerrammer, der er medregnet til let proces.

Regionen har på baggrund af dataene anmodet klageren om at udarbejde

en revurdering af fordelingen af energi anvendt til proces og rumvarme/varmt

vand. Klageren har herefter udarbejdet en sådan revurdering omfattende 11

mejerier under C amba’s registreringsforhold, 5 mejerier under B's

registreringsforhold, 2 mejerier under D amba og endelig E A/S.

For så vidt angår rengøringsprocessen på et typisk osteri,

har klagerens repræsentant oplyst, at det af hensyn til hygiejnen er

nødvendigt

at renholde produktionsudstyr og lokaler, der sikrer en tilfredsstillende

fødevarekvalitet

i henhold til gældende lovgivning. Rengøringen har til formål at fjerne

produktrester, aflejrede salte m.m. fra produktionsudstyret. Virkemidlerne

ved

rengøring er en kombination af faktorerne varme, tid, kemikalier (basiske,

der

forsæber fedtstoffer og syre, der fjerner stenbelægninger), samt mekanisk

effekt. Faktorerne komplimenterer hinanden og kan i en vis udstrækning

erstatte

hinanden. Der anvendes generelt en kombination af høj temperatur og få,

simple

kemikalier til rengøring i centrale automatiske rengøringsanlæg (som for

eksempel en opvaskemaskine), mens der ved manuel rengøring generelt anvendes

lavere temperatur og flere sofistikerede kemikalier.

Det er videre oplyst, at rengøringen af produktionsudstyr,

herunder rør, tanke og andet lukket udstyr bl.a. sker ved en såkaldt

CIP-rengøring (Cleaning In Place), der foregår ved, at der fra et centralt

anlæg, en CIP-central, cirkuleres rengøringsopløsninger

(kemikalieopløsninger)

gennem udstyret. Rengøringsopløsningen opsamles og genbruges.

CIP-centralen består af:

·

En beholder med vand til forskylning af det

udstyr der skal rengøres og 1 eller 2 isolerede tanke, der indeholder den

varme

rengøringsvæske. Rengøringsvæsken tilføres varme fra en varmeveksler, hvor

energien kommer fra damp eller 115 grader celsius varmt vand (heatvand).

·

Basisk væske (til at forsæbe/fjerne fedt),

der er opvarmet til en temperatur på 85 grader celsius. Syrevæske (til at

fjerne kalk og stenbelægning), der er opvarmet til 65 grader celsius.

·

En beholder med rent, koldt

efterskylningsvand. Dette efterskylningsvand bliver ved udskylning af det

varme

produktionsudstyr opvarmet af udstyret, der samtidig bliver

afkølet. Det opvarmede slutskyllevand

opsamles i en beholder med vand til udskylning af produktet. Ved at dette

forskyllevand er ca. 30 grader, letter dette udskylning af produktrester.

Der vil under rengøring og udskylning ske en vis fortynding

af rengøringskemikalierne, hvilket overvåges automatisk af en føler, der

sikrer, at der doseres til den forudindstillede koncentration. Ved denne form

for automatisk rengøring genanvendes 90 % af rensevæsken. For at cirkulere

rengøringsopløsningen anvendes pumper i det centrale anlæg og pumper på det

udstyr, der rengøres. Rengøringen foregår ved, at væsken cirkulerer gennem

rørene og gennem sprinklere/dyser i tanke. Disse sprinklere/dyser bevirker,

at

rengøringsvæsken med stor hastighed sprøjter ud mod tankens sidevægge og top,

hvorved der finder den nødvendige rengøring sted i form af spuling,

kemikalie-

og temperaturpåvirkning.

Det er herudover oplyst, at rengøring af produktionsudstyr,

der kan afmonteres eller består af mindre dele, f.eks. osteforme, hylder og

rammer, kan ske i en vaskemaskine, der bygger på CIP-princippet, således at

rengøringsopløsninger ved hjælp af pumper, recirkuleres internt i maskinen

gennem sprinklere/dyser. Vaskemaskinen kan være opdelt i et eller flere rum

afhængig af rengøringsopgaven. Det udstyr, som skal rengøres, kan enten på et

transportbånd passere gennem de forskellige rum og oversprøjtes med

rengøringsopløsninger og skyllevand eller kan også placeres stationært i

vaskemaskinen, og efter rengøringen tages ud igen. Vaskeanlægget er isoleret

for at sikre rengøringstemperaturen 65 grader og undgå varmeudstråling til

produktionslokalet. Til- og afgangsåbningen til vaskeanlægget er forsynet med

bændelgardiner (lodret hængende, kraftige plastikstrimler, 100 mm brede),

hvis

formål er at minimere varmetab og damp ud i produktionslokalet fra det

lukkede

system. Det er den samme rengøringsvæske, der cirkuleres med under hele

dagsproduktionen. Rengøringsvæsken udskiftes ved endt produktion, hvor den

tilledes kloakken. Klageren har fremlagt billeder af de forskellige

vaskeanlæg,

herunder anlæg, der er forbundet med efterpresseanlæg, hvor væsken i ostene

presses ud, således at ostene får den ønskede fasthed.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslagene, L 210 og L

211 om ændring af bl.a. mineralolie- og gasafgiftsloven af den 6. april 1995,

fremgår følgende:

"Lovforslaget er en del af afgifts- og

aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Der henvises til

bemærkningerne i forslaget til lov om ændring af kuldioxidafgift af visse

energiprodukter (Ændring af regler for tilbagebetaling).

Det foreslås at ophæve godtgørelsen af afgifter på

energiprodukter anvendt til rumopvarmning i momsregistrerede erhverv over

årene

1996-1998.

( )

Ved dette forslag ophæves godtgørelserne m.v. af energi- og

C02-afgifterne på den del af energien, der anvendes til rumopvarmning i

erhvervene gradvist over tre år. Fra og med 1998 vil energi anvendt til

rumopvarmning således blive belastet med samme afgift, uanset om energien

anvendes af husholdningerne eller erhvervene.”

Særligt for så vidt angår den nærmere definition af begrebet

"rumopvarmning", fremgår det af bemærkningerne følgende:

"Udgangspunktet for afgrænsningen og definitionen af

rumopvarmning i erhverv har været, at erhvervene skulle betale samme afgift

på

samme type energiforbrug til opvarmning m.v., som finder sted i

husholdningerne. For rumopvarmning kan man endvidere som udgangspunkt antage,

at forbruget er mere jævnt fordelt mellem forskellige brancher end andet

energiforbrug og i store træk proportionalt med beskæftigelsen. Under disse

forudsætninger vil en rumopvarmningsafgift, hvor provenuet føres tilbage til

erhvervene i forhold til beskæftigelsen, i videre udstrækning end afgifter på

andre energianvendelser i erhvervene, være neutral for erhvervenes samlede

konkurrenceevne samtidig med, at omfordelingerne mellem forskellige brancher

er

mere beskedne.

Der er dog visse erhverv hvor rumopvarmningen mere direkte

er en forudsætning for produktionen end i andre erhverv, hvor rumopvarmningen

mere sker af hensyn til de ansattes og kundernes komfort. Disse typer

rumopvarmning er fritaget for den forhøjede rumopvarmningsafgift. Det gælder

for opvarmning af visse væksthuse i gartnerier og opvarmning af

staldbygninger.”

Af Folketingets Skatteudvalg spørgsmål 11 af 10. maj 1995

til skatteministeren fremgår følgende:

"Spørgsmål 11: Der ydes ifølge lovforslaget ikke

tilbagebetaling for afgiften af varer der anvendes til fremstilling af varmt

vand. Det fremgår af bemærkningerne, hvor et slagteri anvendes som eksempel,

at

der ikke er afgiftsrefusion på varme til rengøringsformål Rengøring er en

vital

del af hygiejnen og fødevaresikkerheden i forbindelse med fremstilling af

fødevarer af høj kvalitet. Det er betænkeligt, hvis en afgiftslovgivning

forringer virksomhedernes incitament til at holde en høj hygiejnisk standard.

Det skal også påpeges, at en høj beskatning af varmeforbruget til rengøring

fremmer en udvikling i retning af at erstatte varme med kemikalier. Den

afgiftsmæssige belastning af forbruget af varmt vand til rengøringsformål i

fødevareindustrien er betydelig, f.eks. drejer det sig i mejerierne om 20

pct.

af varmeenergien.

Vil ministeren tage skridt til, at varme og varmt vand, som

anvendes til mekanisk rengøring af produktionsudstyr, rør m.v., der kommer

eller kan komme i direkte berøring med fødevarer, ikke omfattes af afgiften

for

rumopvarmning?”

Af skatteministerens svar fremgår følgende:

”Svar: Jeg er indstillet på at stille ændringsforslag, så

varmt vand til rengøring af lukkede systemer ikke belastes med afgiftssatsen

for rumvarme, Herved vil den væsentligste del af mejeriernes ekstraordinære

forbrug af varmt vand blive betragtet som procesvarme.

( )

Jeg mener herved, at de problemer, som er rejst i

spørgsmålet, i alt væsentlighed er blevet løst, samtidigt med, at der fortsat

er en klar afgrænsning mellem varmt vand, der ikke kan opnå godtgørelse for

energiafgifterne, og varmt vand, som bliver beskattet som procesenergi.”

Af et notat fra Danske Mejeriers Fællesorganisation (DMF) af

16. maj 1995 til Folketingets Skatteudvalg, fremgår der følgende:

”Materiale til brug ved møde med Folketingets skatte- og

afgiftsudvalg onsdag den 17. maj 1995.

Vedlagte sider er en oversigt, inkl. vigtigste argumenter,

over DMF's tekniske indvendinger mod regeringens lovpakke om grønne afgifter.

Materialet omfatter:

1. Varmt vand til rengøring beskattes som rumvarme.

( )

·

I lovforslagene gives et

eksempel fra et slagteri, hvor energi forbrugt til opvarmning af vand til

skoldning af grisen betragtes som procesenergi (90 kr.), mens varmt vand til

efterfølgende rengøring af slagteriet betragtes som rumopvarmningsenergi (600

kr.).

·

Ca. 20 % af mejeriernes

varmeforbrug anvendes til opvarmning af vand til brug ved manuel rengøring og

sterilisering af rørsystemer og procesudstyr. Beskattes rengøringen med 600

kr.

frem for 90 kr. vil dette betyde en væsentlig forøgelse af mejeriernes

afgiftsbetaling.

·

Rengøringen er en vital

del af hygiejnen på mejerierne.

·

Øget beskatning på varmt

vand kan gøre det økonomisk attraktivt at erstatte vand med kemikalier.

Løsning:

Varme og varmt vand, der anvendes til rengøring og

sterilisering af rør og procesudstyr (der fremstiller mælk og

mejeriprodukter)

henregnes som en del af fremstillingsprocessen."

Af skatteministerens svar fremgår følgende:

”( )

Danske Mejeriers Fællesorganisation har ved et møde i Skatteudvalg

den 17. maj 1995 omdelt en oversigt over tekniske indvendinger mod

forslagene.

( )

Hertil bemærkes:

Mejerierne har gjort opmærksom på, at varmt vand til

rengøring og sterilisering af rørsystemer er af en anden karakter end andet

varmt vand og rumvarme, samt at energi til dette forbrug udgør en betydelig

del

af erhvervets energiforbrug.

Jeg er enig med mejerierne i, at netop dette forbrug af

varmt vand bør beskattes som let proces, hvis rumvarmeforslagets indre logik

skal fastholdes.

Jeg agter derfor at fremsætte et ændringsforslag der

sandsynligvis vil imødekomme mejeriernes ønsker.

( )”

Af betænkning vedr. lovforslag L 210 fremgår det af

bemærkningerne til ændring af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3,

følgende:

"Ad nr. 3.

Det foreslås, at varmt vand til rengøring af lukkede

systemer friholdes for energiafgift, det vil sige afgiftsbelægges som let

proces, når rengøringsvæskerne cirkuleres med en pumpe på mindst 1 kW. Dette

indebærer for eksempel, at en stor del af mejeriernes forbrug af varmt vand

til

rensning af procesudstyr kan opfattes som let proces."

Af Landbrugsrådets henvendelse til Folketingets Skatteudvalg

af 5. december 1995, fremgår følgende:

"Spørgsmålet om rengøring rejser en række problemer i

forbindelse med afgrænsningen mellem rumvarme og procesvarme. De fremsatte

lovforslag løser desværre langt fra alle problemer for fødevareindustrien i

denne sammenhæng. Det gælder både for kødforarbejdningsindustrien og for

mejeriindustrien, og Landbrugsraadet skal opfordre til, at Skatteudvalget i

forbindelse med behandlingen af L68 og L69 får løst disse

afgrænsningsproblemer. Landbrugsraadet bistår gerne med tekniske udredninger

i

forbindelse hermed og gør opmærksom på, at emnet tidligere har været

diskuteret

med Skatteministeriet.

Som et eksempel kan nævnes, at lokale repræsentanter for

Told & Skat har stillet spørgsmål ved, om varmt vand til rengøring af

tankbiler, som transporterer mælk, er omfattet af reglerne for rengøring på

mejerierne. Skatteudvalget opfordres til at tilse, at rengøring af tankbiler

opfattes som en naturlig og nødvendig del af rengøringen på mejerier, og at

energiforbruget hertil derfor også opfattes som procesenergi.

( )"

Af skatteministerens svar fremgår følgende:

"Som Landbrugsraadet bemærker, indeholder den allerede

gennemførte lovgivning regler om, at varmt vand til rengøring på slagterier

og

mejerier er omfattet af afgiftsreglerne om procesenergi frem for af reglerne

om

rumopvarmning.

Landbrugsrådet mener dog ikke, at de fremsatte lovforslag løser

alle problemer for fødevareindustrien i denne sammenhæng. Landbrugsrådet

opfordrer til, at rengøring af tankbiler, som transporterer mælk, omfattes af

reglerne for rengøring på mejerierne.

Jeg agter at stille et ændringsforslag ved 2. behandling af

lovforslaget, som går ud på, at også rengøring af tankbiler omfattes af

afgiftsreglerne om procesenergi.

( )”

Af betænkning til lovforslag L 69 af 12. december 1995,

under bemærkningerne til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, 1.

pkt.,

og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., fremgår følgende:

"Rengøring af produktionsanlæg med

cirkulationsrengøringssystemer er defineret som let proces.

I visse situationer rengøres tanke, herunder tankbiler, med

samme type rengøringsanlæg som selve produktionsanlægget. Det præciseres, at

rengøringen af disse anlæg ligestilles med rengøringen af selve

produktionsanlægget."

Ved lov nr. 1102 af den 22. december 1995, blev

tilbagebetaling af afgift vedrørende varmt vand til rengøring af

"tanke" indført.

Af en henvendelse af 7. august 2002 til skatteministeren fra

et ostefirma fremgår følgende:

"Kære Ole Stavad.

Jeg har med interesse læst din artikel "Grønne afgifter

priser miljøet" i Børsen den 20. juli 2000. Jeg hæfter mig ved, at du

løbende vil følge, om - citat: "ny viden kan indrette de grønne afgifter

mere effektivt for et bedre miljø" - citat slut. Jeg vil derfor tillade

mig at bibringe dig en viden, som viser, at administrationen af en grøn

afgift

arbejder imod miljøet.

En afgørende forudsætning for en vellykket osteproces og en

høj fødevaresikkerhed på det færdige produkt er rene og sterile osteforme.

Når

man rengør og desinficerer osteforme, sker dette på nogle store vaskeanlæg,

som

forsynes med varm rengøringsvæske fra et centralt anlæg. Rengøringsprocessen

afsluttes med en desinfektion med hedt vand. Disse anlæg er opbygget med det

formål først og fremmest at sikre en høj hygiejne. Derfor indgås der ingen

kompromisser for at spare omkostninger i form af arbejdskraft og energi.

Det har derfor været en stor skuffelse for os at erfare, at

dette energiforbrug ikke regnes som procesvarme. Hvis vi derimod rengør en

mælketank fra det samme anlæg, er der fuld afgiftsfritagelse. Begrundelsen

herfor er, at det er et lukket system. Det er vaskning af forme ikke, fordi

formene kan komme ud og ind af anlægget på et bånd, mens mælken løber i rør.

Men hvorfor er det nu skadeligt for miljøet og

fødevaresikkerheden?

Jo - afgifterne animerer mejerierne til at ombygge

vaskeanlæggene for osteforme således, at vi fremover erstatter

kalorieforbruget

med kemikalier. Altså vask ved lavere temperaturer og desinfektion med

kemikalier i stedet for varme. En miljømæssige ulempe ved kemikalierne er, at

der udledes flere kemikalier til miljøet via spildevandet. Slutteligt skal

det

fremhæves, at ingen kemikalier er helt så effektive til desinfektion som

varme.

Jeg har fremført dette for Kristen Touborg, som overfor mig

har givet udtryk for, at han finder denne administration af grønne afgifter

helt uhensigtsmæssig, og at han vil arbejde for at ændre praksis, men nu har

Fødevareudvalget jo ikke så stor indflydelse på den problemstilling, som du

har. Jeg vil derfor gerne spørge dig om du deler Kristen Touborgs synspunkt,

og

hvis du gør det, om du da vil bidrage til en ændret administration til gavn

for

miljøet?

Med håb om et konkret og helst positivt svar.

( )”

På foranledning af den af oatfirmaet fremsendte skrivelse

anmodede Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

skatteministeren om at fremkomme med en kommentar til skrivelsen. Af svaret

fremgår følgende:

"( )

Svar:

Spørgsmålene er identiske og stillet både til

skatteministeren og fødevareministeren. Jeg har aftalt med

fødevareministeren,

at jeg besvarer spørgsmålene for begge ministre.

I henvendelsen fra ostefirmaet gøres opmærksom på. at der i

visse tilfælde kan være en modstrid mellem forskellige hensyn i afgifts- og

miljølovgivningen.

Ostefirmaet fremstiller ost, hvortil der anvendes osteforme.

Disse osteforme skal selvfølgelig rengøres og steriliseres af hensyn til

fødevaresikkerheden og ostens kvalitet. Ostefirmaet bruger varmt vand til

denne

rengøring og desinfektion.

Som udgangspunkt er energi til varme og varmt vand ikke

omfattet af reglerne for godtgørelse af energi- og C02-afgifterne. Der skal

således betales fuld afgift - såkaldt rumvarmeafgift - af dette

energiforbrug.

Der er dog en særlig regel vedrørende varmt vand til rengøring og

sterilisering

af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor afgifterne alligevel kan godtgøres

delvist.

Ostefirmaets problem er, at en del af det varme vand

benyttes til rengøring af forme, og således ikke benyttes i tanke og lukkede

anlæg. For denne del af energiforbruget er der derfor ikke nogen godtgørelse.

Ostefirmaet gør i henvendelsen opmærksom på, at dette skel

mellem tanke og lukkede anlæg på den ene side og anden rengøring på den anden

side medfører, at der er tilskyndelse til at ombygge vaskeanlæggene til at

bruge kemikalier i stedet for varmt vand til rengøringen, selv om disse

kemikalier ikke er helt så effektive som varme.

Det problem, som Ostefirmaet rejser, illustrerer det

vanskelige i at regulere på miljøområdet. Hensyn til at reducere

energiforbruget og C02-udledningen tilsiger, at afgiften på varme og varmt

vand

ikke reduceres. Hensynet til vandmiljø mv. tilsiger derimod, at der ikke

gives

tilskyndelse til at anvende kemikalier, hvor det ikke er nødvendigt.

Det er særdeles vanskeligt at tage hensyn til begge ting på

en gang - og det kræver i øvrigt en afvejning af fordele og ulemper - vand

kontra luft - ved de to rengøringsmetoder. Hensynet til luften sikres i dag

via

rumvarmeafgiften på det varme vand. Det er således hensynet til vandmiljøet,

der ikke i dag indgår i afgiftssystemet, når det drejer sig om brugen af

kemikalier. Som bekendt undersøges mulighederne for at anvende afgifter til

regulering af forbruget af kemikalier dog netop for øjeblikket.

Jeg er således enig i at der kan være et problem i dette

tilfælde. Derfor vil jeg undersøge problemet nærmere mhp. om der evt. bør

ændres på lovgivningen. I en sådan vurdering vil også skulle indgå hvilke

kemikalier, der alternativt ville blive benyttet, reglerne for anvendelsen og

bortskaffelsen, miljøvirkningen mv. Endelig vil det være vigtigt, at

principperne for energibeskatningen ikke brydes.”

Det er endelig oplyst, at Udvalget for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri den 24. november 2000 anmodede skatteministeren om at oplyse,

hvorvidt problemet vedrørende afgiftsgodtgørelse for energiforbruget i

forbindelse med desinfektion på ostemejerier nu var undersøgt nærmere, og om

der vil blive ændret på lovgivningen. Hertil oplyste skatteministeren den 1.

december 2000, at der endnu ikke var truffet nogen beslutning om, hvorvidt

det

kunne komme på tale at foreslå en ændring af afgiftslovgivningen i

forbindelse

med vask af osteforme.

Regionen har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet

2.797.205 kr. i mineralolie-, gas- og kuldioxidafgift vedr. energi anvendt

til

rengøring af ostepresseanlæg samt rengøring af osteforme, hylder og rammer og

lign. i en vaskemaskine.

Regionen har i forbindelse med Landsskatterettens behandling

af sagen anerkendt, at klageren har ret til godtgørelse af energiafgifterne i

forbindelse med anvendelse af varmt vand til rengøring af lukkede

ostepresseanlæg. Beløbet andrager i alt 311.805 kr. Sagen omhandler således

for

Landsskatteretten herefter alene spørgsmålet om godtgørelse af

energiafgifterne

i forbindelse med anvendelse af varmt vand i en vaskemaskine til rengøring af

osteforme, hylder og rammer og lign.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen vedr. disse

forhold anført, at kun der, hvor der er tale om sterilisering og rengøring af

tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med

pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, kan der gives fradrag for

energiforbruget

som værende medgået til proces, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5,

nr.

3, 1. pkt., og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt. Regionen har

hertil anført, at det efter de nævnte bestemmelser er produktionsanlægget,

der

under produktionen skal være lukket, og ikke rengøringskredsløbene, hvorfor

anlæg, der under drift er åbne, ikke opfylder dette kriterium. Rengøring af

andet end lige netop lukkede tanke og produktionsanlæg er således ikke

godtgørelsesberettiget, hvorfor den omhandlede rengøring af bl.a. osteforme,

osterammer samt ostehylder og lign. ikke kan anses for omfattet af

bestemmelserne, idet der ikke er tale om ”lukkede

produktionsanlæg”.

Regionen har videre anført, at lovens ordlyd skal fortolkes

ordret. Med lukkede tanke og produktionsanlæg, er der ikke tænkt på vask af

reoler, forme og andet produktionsudstyr, der steriliseres/rengøres i

vaskemaskiner med cirkulerende væsker.

Regionen har herudover anført, at skatteministeren i lovens

forarbejder taler om en lempelig fortolkning, idet ministeren selv taler om

lukkede systemer og ikke i sit ændringsforslag af 24. maj 1995 går ind på

DMF’s

forslag til løsning af rengøringsproblematikken, idet andet procesudstyr ikke

medtages i ændringsforslaget. Endvidere præciserer Folketingets Skatteudvalg

i

betænkningen af 12. december 1995 til lovforslag nr. L 69, at rengøring af

produktionsanlæg med cirkulationssystemer er defineret som let proces. Det er

derfor et krav, at det er et produktionsanlæg, der rengøres.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til

Landsskatterettens afgørelse vedr. slagterier, refereret i TfS 2000.643, har

regionen anført, at denne afgørelse ikke kan anvendes analogt på et mejeri,

idet slagterierne har fået en udvidet adgang til fradrag for energi medgået

til

rengøring og sterilisering af produktionsudstyr og lokaler, mens mejerierne

ikke har den samme udvidede adgang til fradrag for energiafgifter, som et

slagteri har.

Regionen har endelig til støtte for afgørelsen henvist til

Landsskatterettens kendelse af 13. december 2000 (j.nr. 2-6-1611-0018),

refereret i SKM2001.147.LSR /TfS 2001.254 (stadfæstet af Vestre Landsret ved

dom af 2. december 2002 (TfS 2003.13)) samt til Skatteministerens svar af 1.

december 2000 på spørgsmål stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at

de opkrævede energiafgifter for perioden 1. januar 1996 – 31. december

2000

nedsættes med 2.797.205 kr., subsidiært nedsættes med et af Landsskatteretten

fastsat beløb.

Repræsentanten har gjort gældende, at den her omhandlede

rengøring af osteforme, hylder/rammer i en vaskemaskine er omfattet af

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., samt gasafgiftslovens

§

10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., idet der er tale om anvendelsen af "varmt

vand

til rengøring (...) af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne

cirkuleres med en kapacitet på mindst 1 kW".

Repræsentanten har anført, at ud fra en formålsfortolkning

af de nævnte bestemmelser er rengøring af procesudstyr omfattet af disse

bestemmelser, ligesom denne rengøring foregår i et "lukket anlæg",

hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1

kW,

således at rengøringsvæskerne kan genbruges.

De enslydende bestemmelser i mineralolieafgiftslovens § 11,

stk. 4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4, blev indført et led i en større

afgiftsomlægning, der blandt andet havde til formål at gennemføre en ensartet

afgiftsbelastning af energi anvendt til rumopvarmning i husholdninger og

erhverv. Det fremgår imidlertid også af lovbemærkningerne, at lovgiver på

trods

af den gennemførte omstrukturering af afgiftssystemet, fortsat ønskede at

tilgodese virksomheder, hvis energiforbrug udgjorde et led i

fremstillingsprocessen og ikke skete af komforthensyn. Af samme grund valgte

lovgiver at indskrænke rumvarmebestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 11,

samt gasafgiftslovens § 10, hvilket bl.a. skete med mineralolieafgiftslovens

§

11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt.

Disse bestemmelser udgjorde ikke en del af de oprindelige lovforslag, men

blev

indført på baggrund af ændringsforslag stillet af skatteministeren den 24.

maj

1995, som igen var foranlediget af en henvendelse fra Danske Mejeriers

Fællesorganisation.

Af skatteministerens bemærkninger fremgår særdeles klart, at

skatteministeren var enig med mejerierne i, at der var et behov for at gøre

rengøring og sterilisering af procesudstyr godtgørelsesberettiget, såfremt

hensynet bag de fremsatte rumvarmeforslag skulle fastholdes. Denne opfattelse

gentages af skatteministeren i svaret på et af Folketingets Skatteudvalg

stillet spørgsmål (nr. 11), hvor det anføres, at ministeren var indstillet på

at opfylde mejeriernes behov for afgiftsfritagelse af varmt vand til

rengøring

af procesudstyr i form af rør m.v., hvorefter mejeriernes afgiftsmæssige

problemer herefter i vidt omfang ville være løst. Med det omtalte

ændringsforslag fra 1995 fastslår skatteministeren, at rensning af

procesudstyr

er omfattet af den af skatteministeren foreslåede godtgørelsesbestemmelse.

Kravet herfor er ifølge forarbejderne blot, at rengøringen foregår i såkaldt

"lukkede systemer", og at rengøringsvæskerne "cirkuleres med

en

pumpe på mindst 1 kW". Denne opfattelse understøttes endvidere af

lovændringen

af 22. december 1995 nr. 1101, hvor tanke blev indført i de omhandlede

bestemmelser. Repræsentanten har i denne forbindelse henvist til

bemærkningerne

til lovforslaget, hvor det fremgår, at det afgørende er den anvendte type af

rengøringsanlæg og ikke om rengøringen foregår i selve produktionsanlægget.

Repræsentanten har således på baggrund af forarbejderne til

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og gasafgiftslovens §

10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., anført, at lovgiver med de gennemførte ændringer

har tiltænkt en vid afgrænsning af de omhandlede

tilbagebetalingsbestemmelserne, således at også mejeriernes forbrug af varmt

vand til rensning af procesudstyr ville være omfattet. Begrundelsen herfor

var,

at lovgivningsmagten generelt har været indstillet på at gøre anvendelsen af

varmt vand godtgørelsesberettiget, i det omfang anvendelsen foregår som et

led

i produktionsprocessen. Endvidere fremgår det direkte af skatteministerens

besvarelse til Folketingets Skatteudvalg, Danske Mejeriers Fællesorganisation

samt forarbejderne til de omhandlede bestemmelser, at mejeriernes forbrug af

varmt vand til rensning af procesudstyr kunne opfattes som let proces. Dette

understøttes tillige af skatteministerens svar af 1. december 2000 på et af

Folketingets skatteudvalg stillede spørgsmål, hvoraf det fremgår tydeligt, at

ministeren er af den opfattelse, at der består en væsentlig forskel i

afgiftsmæssig henseende mellem almindelig rengøring af osteforme med varmt

vand

og rengøring af osteforme i lukkede anlæg. Heraf følger forudsætningsvist, at

i

det omfang rengøringen af osteformene sker i "tanke og lukkede

anlæg”, vil

vandforbruget til denne rengøring være omfattet af

tilbagebetalingsbestemmelserne i de relevante afgiftslove.

En formålsfortolkning af bestemmelserne tilsiger således, at

anvendelse af varmt vand til rengøring af procesudstyr i form af rør,

osteforme, hylder/rammer m.v. må anses for omfattet af de relevante

godtgørelsesbestemmelser. Til støtte for, at der i øvrigt indenfor

afgiftsretten generelt lægges betydelig vægt på en formålsfortolkning har

repræsentanten henvist til Højesterets dom i UfR 1976, 31 samt Vestre

Landsrets

afgørelse af den 2. december 2002, refereret i TfS 2003.13. For så vidt angår

regionens henvisning til Landsskatterettens kendelse af 13. december 2000,

refereret i SKM2001.147.LSR /TfS 2001.254 har repræsentanten i øvrigt

bemærket,

at sagen for Landsskatteretten ikke drejede sig om fortolkning af begrebet

"varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede

produktionsanlæg,

hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1

kW", men derimod alene om fortolkningen af begrebet

"genbrugsemballage" indeholdt i mineralolieafgiftslovens § 11, stk.

5, nr. 5, hvorfor Landsskatterettens bemærkninger i sagen ikke kan overføres

på

nærværende sag.

Repræsentanten har særligt vedr. den nærmere fortolkning af

begrebet "lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres,

anført, at man som udgangspunkt må henholde sig til en naturlig sproglig

forståelse

at udtrykket "lukkede produktionsanlæg". Dette begreb er i sig selv

vagt. Det er således klart, at anlæggene ikke kan være fuldstændigt lukkede

hele tiden. Omvendt er det lige så klart, at produktionsanlæggene skal have

en

form for lukkethed, der adskiller dem fra andre produktionsanlæg. Når det

derfor skal afgøres, hvorledes "lukkede” og

"produktionsanlæg"

skal forstås, må lovens forarbejder inddrages i fortolkningen. Lovens

forarbejder taler entydigt for en lempelig fortolkning, idet ministeren i

flere

udtalelser tydeligvis forudsætter, at en meget stor del af mejeriernes

energiforbrug til rengøringsformål er afgiftsfritaget. Det taler også for en

lempelig fortolkning, at formålet med fritagelsen for mejeriernes

rengøringsprocesser navnlig er at sikre en høj grad af hygiejne. Endvidere

taler udvidelsen af bestemmelsen til også at omfatte tanke for, at det er

lovgivningsmagtens intention, at lempelsen skal fortolkes udvidende. Det er

som

følge heraf nærliggende at forstå bestemmelsen således, at hvor rengøringen

ikke foregår på traditionel vis ved spuling eller afvaskning af anlæggene,

men

foregår i selve anlæggene, finder fritagelsesreglen anvendelse, hvilket

eksempelvis er tilfældet ved rengøringsvæsker, der cirkuleres i CIP-systemet.

Lukkethedskravet skal således ses i relation til rengøringsprocessen, der er

anvendelsesområdet for reglen om fritagelse. Regionens opfattelse af, at de

omhandlede bestemmelser sætter et krav om hermetisk lukkethed er ikke

korrekt,

idet afgørende er, at produktionsanlæggene i et vist omfang er lukkede,

således

at rengøringsprocessen ikke foregår på traditionel vis. Alene en sådan

fortolkning vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med de meget klare

forarbejder, som domstolene vil tillægge afgørende betydning i en situation

som

den foreliggende, hvor lovbestemmelsens ordlyd ikke er ganske klar. Herudover

foregår rengøringen af osteforme på kombinerede rengørings/efterpresseanlæg,

der må henregnes som en del af produktionsanlægget.

Endvidere har repræsentanten anført, at det ikke er de

rengjorte genstande, men derimod metoden, hvorpå denne rengøring foregår, som

er afgørende for, hvorvidt der kan opnås tilbagebetaling af afgift for varmt

vand til rengøring. Hos klageren foregår rengøringen af osteforme mv. i

vaskemaskiner

efter det såkaldte CIP-princip, hvilket ikke kan sammenlignes med en

almindelig

vaskemaskine i husholdningen, idet der er tale om at rengøringsvæskerne

cirkuleres i et lukket system. CIP-rengøring er direkte nævnt som

godtgørelsesberettiget i Punktafgiftsvejledningen for 2002, F.6.4.4. Den af

klageren anvendte CIP-rengøring ved rengøring af procesudstyr opfylder

således

betingelserne for tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens §

11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt. og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved

begrebet "produktionsanlæg" har repræsentanten bemærket, at

begreberne "produktionsanlæg" og "produktionsudstyr"

anvendes som synonymer i forarbejderne og lovteksten. Med henvisning til de

meget klare motivudtalelser kan det således konstateres, at der med begrebet

"produktionsanlæg" forstås udstyr, der anvendes i

produktionsprocessen, uden at der kan opstilles nogen nærmere specifikke krav

vedrørende udstyrets karakteristika. Spørgsmålet i forhold til rengøring af

omtalte ostehylder/osterammer mv., der rengøres via CIP-rengøring i omtalte

vaskemaskiner, er således i al enkelthed, hvorvidt der er tale om rengøring

af

procesudstyr. At dette er tilfældet følger direkte af Landsskatterettens

kendelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000.643, vedr. bestemmelsen

i

gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3. Uanset kendelsen vedrørte forhold på et

slagteri, må det for så vidt angår spørgsmålet om forståelsen at begrebet

"procesudstyr" og "produktionsudstyr", anses for

ligegyldigt, om hvorvidt der er tale om et mejeri eller slagteri, idet

begrebet

må forstås identisk i forhold til omtalte lovbestemmelse.

Såfremt Landsskatteretten finder, at afgiftsfritagelsen er

betinget af, at rengøringen foregår i selve produktionsanlægget har

repræsentanten subsidiært gjort gældende, at rengøringen af osteformene

foregår

i selve produktionsanlægget, idet rengøringen sker i et kombineret

rengørings-

og efterpresseanlæg, hvilket fremgår af den fremlagte billeddokumentation.

Som

følge heraf er forbruget af varmt vand til denne rengøring

godtgørelsesberettiget.

Landsskatteretten

skal udtale:

I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1,

samt gasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder

få

tilbagebetalt afgiften af de i virksomheden forbrugte varer.

Som en undtagelse hertil, kan der efter bestemmelserne i

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4,

ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af

varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af

varme,

som leveres fra virksomheden, rumvarme, eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3,

og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, kan der ydes tilbagebetaling af

afgiften af varme og varer for bl.a. forbrug af varmt vand til rengøring

eller

sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne

cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW.

I henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1 og

5, kan tilbagebetaling efter stk. 1 ydes for det forbrug, der er fuldt ud

tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. samt efter § 10 i lov om afgift af naturgas og

bygas.

Landsskatteretten finder, at anvendelsen af mineralolie og

gas til opvarmning af vandet i de omhandlede vaskeanlæg må anses som energi

forbrugt i virksomheden, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, og

gasafgiftslovens § 10, stk. 1, men da det varme vand ikke er medgået til

produktionen af en vare, finder retten samtidig, at energiforbruget er

omfattet

af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren alene kan

opnå godtgørelse af energiafgifterne til det her omhandlede forbrug, såfremt

forbruget er omfattet af en af de i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og

gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nævnte situationer, der udtømmende regulerer

de

tilfælde, hvor der på trods af, at energiforbruget er omfattet af stk. 4,

alligevel kan ydes godtgørelse af energiafgifterne. Landsskatteretten finder

i

denne forbindelse, at den relevante bestemmelse for vurderingen heraf er

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, og gasafgiftslovens § 10, stk.

5,

nr. 3, idet ingen af de andre i bestemmelserne nævnte situationer kan finde

anvendelse.

Landsskatteretten finder med baggrund i det fremlagte

materiale, at anvendelsen af varmt vand i særskilte vaskeanlæg til rengøring

mv. af hylder og rammer ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser. Retten

har

herved henset til, at de omhandlede anlæg ikke kan karakteriseres som en tank

eller et lukket produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med

pumper

med en kapacitet på mindst 1 kW, da der for så vidt angår sidstnævnte ikke er

tale om anlæg, hvori produktionen af ost foregår, men derimod tale om særlige

anlæg, hvor rengøring af procesudstyr finder sted. Derimod finder retten, at

forbruget af varmt vand til rengøringen af osteforme, der sker i et

kombineret

rengørings- og forpressanlæg er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11,

stk.

5, nr. 3, og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, idet rengøringen her sker

i

selve produktionsanlægget. Som følge heraf er klageren berettiget til

godtgørelse af energiafgifterne vedrørende dette forbrug. Det overlades til

den

stedlige told- og skatteregion at foretage den nærmere talmæssige opgørelse.

Den påklagede afgørelse vil herefter være at ændre.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter