Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energiafgifter. Mejerier
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energiafgifter.
Mejerier
Klagen skyldes, at ToldSkat regionen ikke har anset A A/S
for berettiget til godtgørelse af energiafgifter for perioden 1. januar 1996
til 31. december 1999 for olie og naturgas anvendt til opvarmning af vand til
rengøring af lukkede presseanlæg, samt osteforme og hylder/rammer i det
omfang
denne rengøring er sket i vaskemaskiner, da energiforbruget er anset for
omfattet af rumvarme/varmt vandsreglerne i mineralolieafgiftslovens § 11,
stk.
4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4.
Det er oplyst, at sagen omfatter nedenstående 4
virksomheder:
B i
likvidation , C amba, D amba i likvidation og E A/S
For så vidt angår B er det oplyst, at denne virksomhed var
en del af C amba koncernen og ejet i fællesskab med D. Med virkning fra den
28.
september 1998 fusionerede C amba og D amba. B er senere kommet under
likvidation, idet C amba har fusioneret med det svenske selskab F pr. 17.
april
2000. B har produceret konsummælk, specialprodukter samt ost til salg til det
danske marked.
C amba havde 33 mejerier og osterier samt diverse
fordelingscentre og kontorer under sit registreringsforhold. Virksomhederne
producerer forskellige former for oste og smør. Der foregår både produktion
til
hjemmemarkedet og til eksport.
D amba var Danmarks næststørste mejeriselskab med 1.800
andelshavere, der leverede al deres råmælk til selskabet. Selskabets eksport
Læs alt
skete hovedsagelig gennem C amba.
E A/S var et osteri, hvis aktivitet ophørte den 31.10.1999.
Fra 01.10.1989 var osteriet ejet af D amba. Ved fusionen med C amba pr.
28.09.1998 blev selskabet overtaget af C amba.
Det er videre oplyst, at regionen på baggrund af
årsopgørelsen for 1998 fra de forskellige mejerier/osterier, der viser en
fordeling af virksomhedernes energiforbrug på henholdsvis tung- og let proces
og rumvarme, har foretaget en nærmere kontrol heraf. Som følge af denne
kontrol
har regionen anmodet klageren om, at der blev lavet en oversigt over
varmeforbruget vedrørende X og Y Mejeri medgået til CIP-rengøring (Cleaning
in
Place).
Firmaet G A/S har herefter udarbejdet de ønskede
varmeforbrugsopgørelser. Det fremgår af oversigten over varmeforbrugsdataene
for X Mejeri, der omfatter varmeforbruget for 1998, at der forbruges 4,1 % af
det samlede naturgasforbrug til manuel rengøring, håndvaske og bad. Herudover
er opgjort et energiforbrug på 12 % til CIP-rengøring af formpresse,
vaskemaskine, reolvask og saltreolvask, som er henført til let proces.
Varmeforbrugsdataene fra Y Mejeri viser, at 5,4 % af det
samlede naturgasforbrug er anvendt til manuel rengøring. Herudover er opgjort
et energiforbrug på 9,5 % af det samlede naturgasforbrug vedr. CIP-rengøring
af
rammevask, formvask og lagerrammer, der er medregnet til let proces.
Regionen har på baggrund af dataene anmodet klageren om at udarbejde
en revurdering af fordelingen af energi anvendt til proces og rumvarme/varmt
vand. Klageren har herefter udarbejdet en sådan revurdering omfattende 11
mejerier under C amba’s registreringsforhold, 5 mejerier under B's
registreringsforhold, 2 mejerier under D amba og endelig E A/S.
For så vidt angår rengøringsprocessen på et typisk osteri,
har klagerens repræsentant oplyst, at det af hensyn til hygiejnen er
nødvendigt
at renholde produktionsudstyr og lokaler, der sikrer en tilfredsstillende
fødevarekvalitet
i henhold til gældende lovgivning. Rengøringen har til formål at fjerne
produktrester, aflejrede salte m.m. fra produktionsudstyret. Virkemidlerne
ved
rengøring er en kombination af faktorerne varme, tid, kemikalier (basiske,
der
forsæber fedtstoffer og syre, der fjerner stenbelægninger), samt mekanisk
effekt. Faktorerne komplimenterer hinanden og kan i en vis udstrækning
erstatte
hinanden. Der anvendes generelt en kombination af høj temperatur og få,
simple
kemikalier til rengøring i centrale automatiske rengøringsanlæg (som for
eksempel en opvaskemaskine), mens der ved manuel rengøring generelt anvendes
lavere temperatur og flere sofistikerede kemikalier.
Det er videre oplyst, at rengøringen af produktionsudstyr,
herunder rør, tanke og andet lukket udstyr bl.a. sker ved en såkaldt
CIP-rengøring (Cleaning In Place), der foregår ved, at der fra et centralt
anlæg, en CIP-central, cirkuleres rengøringsopløsninger
(kemikalieopløsninger)
gennem udstyret. Rengøringsopløsningen opsamles og genbruges.
CIP-centralen består af:
·
En beholder med vand til forskylning af det
udstyr der skal rengøres og 1 eller 2 isolerede tanke, der indeholder den
varme
rengøringsvæske. Rengøringsvæsken tilføres varme fra en varmeveksler, hvor
energien kommer fra damp eller 115 grader celsius varmt vand (heatvand).
·
Basisk væske (til at forsæbe/fjerne fedt),
der er opvarmet til en temperatur på 85 grader celsius. Syrevæske (til at
fjerne kalk og stenbelægning), der er opvarmet til 65 grader celsius.
·
En beholder med rent, koldt
efterskylningsvand. Dette efterskylningsvand bliver ved udskylning af det
varme
produktionsudstyr opvarmet af udstyret, der samtidig bliver
afkølet. Det opvarmede slutskyllevand
opsamles i en beholder med vand til udskylning af produktet. Ved at dette
forskyllevand er ca. 30 grader, letter dette udskylning af produktrester.
Der vil under rengøring og udskylning ske en vis fortynding
af rengøringskemikalierne, hvilket overvåges automatisk af en føler, der
sikrer, at der doseres til den forudindstillede koncentration. Ved denne form
for automatisk rengøring genanvendes 90 % af rensevæsken. For at cirkulere
rengøringsopløsningen anvendes pumper i det centrale anlæg og pumper på det
udstyr, der rengøres. Rengøringen foregår ved, at væsken cirkulerer gennem
rørene og gennem sprinklere/dyser i tanke. Disse sprinklere/dyser bevirker,
at
rengøringsvæsken med stor hastighed sprøjter ud mod tankens sidevægge og top,
hvorved der finder den nødvendige rengøring sted i form af spuling,
kemikalie-
og temperaturpåvirkning.
Det er herudover oplyst, at rengøring af produktionsudstyr,
der kan afmonteres eller består af mindre dele, f.eks. osteforme, hylder og
rammer, kan ske i en vaskemaskine, der bygger på CIP-princippet, således at
rengøringsopløsninger ved hjælp af pumper, recirkuleres internt i maskinen
gennem sprinklere/dyser. Vaskemaskinen kan være opdelt i et eller flere rum
afhængig af rengøringsopgaven. Det udstyr, som skal rengøres, kan enten på et
transportbånd passere gennem de forskellige rum og oversprøjtes med
rengøringsopløsninger og skyllevand eller kan også placeres stationært i
vaskemaskinen, og efter rengøringen tages ud igen. Vaskeanlægget er isoleret
for at sikre rengøringstemperaturen 65 grader og undgå varmeudstråling til
produktionslokalet. Til- og afgangsåbningen til vaskeanlægget er forsynet med
bændelgardiner (lodret hængende, kraftige plastikstrimler, 100 mm brede),
hvis
formål er at minimere varmetab og damp ud i produktionslokalet fra det
lukkede
system. Det er den samme rengøringsvæske, der cirkuleres med under hele
dagsproduktionen. Rengøringsvæsken udskiftes ved endt produktion, hvor den
tilledes kloakken. Klageren har fremlagt billeder af de forskellige
vaskeanlæg,
herunder anlæg, der er forbundet med efterpresseanlæg, hvor væsken i ostene
presses ud, således at ostene får den ønskede fasthed.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslagene, L 210 og L
211 om ændring af bl.a. mineralolie- og gasafgiftsloven af den 6. april 1995,
fremgår følgende:
"Lovforslaget er en del af afgifts- og
aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Der henvises til
bemærkningerne i forslaget til lov om ændring af kuldioxidafgift af visse
energiprodukter (Ændring af regler for tilbagebetaling).
Det foreslås at ophæve godtgørelsen af afgifter på
energiprodukter anvendt til rumopvarmning i momsregistrerede erhverv over
årene
1996-1998.
( )
Ved dette forslag ophæves godtgørelserne m.v. af energi- og
C02-afgifterne på den del af energien, der anvendes til rumopvarmning i
erhvervene gradvist over tre år. Fra og med 1998 vil energi anvendt til
rumopvarmning således blive belastet med samme afgift, uanset om energien
anvendes af husholdningerne eller erhvervene.”
Særligt for så vidt angår den nærmere definition af begrebet
"rumopvarmning", fremgår det af bemærkningerne følgende:
"Udgangspunktet for afgrænsningen og definitionen af
rumopvarmning i erhverv har været, at erhvervene skulle betale samme afgift
på
samme type energiforbrug til opvarmning m.v., som finder sted i
husholdningerne. For rumopvarmning kan man endvidere som udgangspunkt antage,
at forbruget er mere jævnt fordelt mellem forskellige brancher end andet
energiforbrug og i store træk proportionalt med beskæftigelsen. Under disse
forudsætninger vil en rumopvarmningsafgift, hvor provenuet føres tilbage til
erhvervene i forhold til beskæftigelsen, i videre udstrækning end afgifter på
andre energianvendelser i erhvervene, være neutral for erhvervenes samlede
konkurrenceevne samtidig med, at omfordelingerne mellem forskellige brancher
er
mere beskedne.
Der er dog visse erhverv hvor rumopvarmningen mere direkte
er en forudsætning for produktionen end i andre erhverv, hvor rumopvarmningen
mere sker af hensyn til de ansattes og kundernes komfort. Disse typer
rumopvarmning er fritaget for den forhøjede rumopvarmningsafgift. Det gælder
for opvarmning af visse væksthuse i gartnerier og opvarmning af
staldbygninger.”
Af Folketingets Skatteudvalg spørgsmål 11 af 10. maj 1995
til skatteministeren fremgår følgende:
"Spørgsmål 11: Der ydes ifølge lovforslaget ikke
tilbagebetaling for afgiften af varer der anvendes til fremstilling af varmt
vand. Det fremgår af bemærkningerne, hvor et slagteri anvendes som eksempel,
at
der ikke er afgiftsrefusion på varme til rengøringsformål Rengøring er en
vital
del af hygiejnen og fødevaresikkerheden i forbindelse med fremstilling af
fødevarer af høj kvalitet. Det er betænkeligt, hvis en afgiftslovgivning
forringer virksomhedernes incitament til at holde en høj hygiejnisk standard.
Det skal også påpeges, at en høj beskatning af varmeforbruget til rengøring
fremmer en udvikling i retning af at erstatte varme med kemikalier. Den
afgiftsmæssige belastning af forbruget af varmt vand til rengøringsformål i
fødevareindustrien er betydelig, f.eks. drejer det sig i mejerierne om 20
pct.
af varmeenergien.
Vil ministeren tage skridt til, at varme og varmt vand, som
anvendes til mekanisk rengøring af produktionsudstyr, rør m.v., der kommer
eller kan komme i direkte berøring med fødevarer, ikke omfattes af afgiften
for
rumopvarmning?”
Af skatteministerens svar fremgår følgende:
”Svar: Jeg er indstillet på at stille ændringsforslag, så
varmt vand til rengøring af lukkede systemer ikke belastes med afgiftssatsen
for rumvarme, Herved vil den væsentligste del af mejeriernes ekstraordinære
forbrug af varmt vand blive betragtet som procesvarme.
( )
Jeg mener herved, at de problemer, som er rejst i
spørgsmålet, i alt væsentlighed er blevet løst, samtidigt med, at der fortsat
er en klar afgrænsning mellem varmt vand, der ikke kan opnå godtgørelse for
energiafgifterne, og varmt vand, som bliver beskattet som procesenergi.”
Af et notat fra Danske Mejeriers Fællesorganisation (DMF) af
16. maj 1995 til Folketingets Skatteudvalg, fremgår der følgende:
”Materiale til brug ved møde med Folketingets skatte- og
afgiftsudvalg onsdag den 17. maj 1995.
Vedlagte sider er en oversigt, inkl. vigtigste argumenter,
over DMF's tekniske indvendinger mod regeringens lovpakke om grønne afgifter.
Materialet omfatter:
1. Varmt vand til rengøring beskattes som rumvarme.
( )
·
I lovforslagene gives et
eksempel fra et slagteri, hvor energi forbrugt til opvarmning af vand til
skoldning af grisen betragtes som procesenergi (90 kr.), mens varmt vand til
efterfølgende rengøring af slagteriet betragtes som rumopvarmningsenergi (600
kr.).
·
Ca. 20 % af mejeriernes
varmeforbrug anvendes til opvarmning af vand til brug ved manuel rengøring og
sterilisering af rørsystemer og procesudstyr. Beskattes rengøringen med 600
kr.
frem for 90 kr. vil dette betyde en væsentlig forøgelse af mejeriernes
afgiftsbetaling.
·
Rengøringen er en vital
del af hygiejnen på mejerierne.
·
Øget beskatning på varmt
vand kan gøre det økonomisk attraktivt at erstatte vand med kemikalier.
Løsning:
Varme og varmt vand, der anvendes til rengøring og
sterilisering af rør og procesudstyr (der fremstiller mælk og
mejeriprodukter)
henregnes som en del af fremstillingsprocessen."
Af skatteministerens svar fremgår følgende:
”( )
Danske Mejeriers Fællesorganisation har ved et møde i Skatteudvalg
den 17. maj 1995 omdelt en oversigt over tekniske indvendinger mod
forslagene.
( )
Hertil bemærkes:
Mejerierne har gjort opmærksom på, at varmt vand til
rengøring og sterilisering af rørsystemer er af en anden karakter end andet
varmt vand og rumvarme, samt at energi til dette forbrug udgør en betydelig
del
af erhvervets energiforbrug.
Jeg er enig med mejerierne i, at netop dette forbrug af
varmt vand bør beskattes som let proces, hvis rumvarmeforslagets indre logik
skal fastholdes.
Jeg agter derfor at fremsætte et ændringsforslag der
sandsynligvis vil imødekomme mejeriernes ønsker.
( )”
Af betænkning vedr. lovforslag L 210 fremgår det af
bemærkningerne til ændring af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3,
følgende:
"Ad nr. 3.
Det foreslås, at varmt vand til rengøring af lukkede
systemer friholdes for energiafgift, det vil sige afgiftsbelægges som let
proces, når rengøringsvæskerne cirkuleres med en pumpe på mindst 1 kW. Dette
indebærer for eksempel, at en stor del af mejeriernes forbrug af varmt vand
til
rensning af procesudstyr kan opfattes som let proces."
Af Landbrugsrådets henvendelse til Folketingets Skatteudvalg
af 5. december 1995, fremgår følgende:
"Spørgsmålet om rengøring rejser en række problemer i
forbindelse med afgrænsningen mellem rumvarme og procesvarme. De fremsatte
lovforslag løser desværre langt fra alle problemer for fødevareindustrien i
denne sammenhæng. Det gælder både for kødforarbejdningsindustrien og for
mejeriindustrien, og Landbrugsraadet skal opfordre til, at Skatteudvalget i
forbindelse med behandlingen af L68 og L69 får løst disse
afgrænsningsproblemer. Landbrugsraadet bistår gerne med tekniske udredninger
i
forbindelse hermed og gør opmærksom på, at emnet tidligere har været
diskuteret
med Skatteministeriet.
Som et eksempel kan nævnes, at lokale repræsentanter for
Told & Skat har stillet spørgsmål ved, om varmt vand til rengøring af
tankbiler, som transporterer mælk, er omfattet af reglerne for rengøring på
mejerierne. Skatteudvalget opfordres til at tilse, at rengøring af tankbiler
opfattes som en naturlig og nødvendig del af rengøringen på mejerier, og at
energiforbruget hertil derfor også opfattes som procesenergi.
( )"
Af skatteministerens svar fremgår følgende:
"Som Landbrugsraadet bemærker, indeholder den allerede
gennemførte lovgivning regler om, at varmt vand til rengøring på slagterier
og
mejerier er omfattet af afgiftsreglerne om procesenergi frem for af reglerne
om
rumopvarmning.
Landbrugsrådet mener dog ikke, at de fremsatte lovforslag løser
alle problemer for fødevareindustrien i denne sammenhæng. Landbrugsrådet
opfordrer til, at rengøring af tankbiler, som transporterer mælk, omfattes af
reglerne for rengøring på mejerierne.
Jeg agter at stille et ændringsforslag ved 2. behandling af
lovforslaget, som går ud på, at også rengøring af tankbiler omfattes af
afgiftsreglerne om procesenergi.
( )”
Af betænkning til lovforslag L 69 af 12. december 1995,
under bemærkningerne til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, 1.
pkt.,
og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., fremgår følgende:
"Rengøring af produktionsanlæg med
cirkulationsrengøringssystemer er defineret som let proces.
I visse situationer rengøres tanke, herunder tankbiler, med
samme type rengøringsanlæg som selve produktionsanlægget. Det præciseres, at
rengøringen af disse anlæg ligestilles med rengøringen af selve
produktionsanlægget."
Ved lov nr. 1102 af den 22. december 1995, blev
tilbagebetaling af afgift vedrørende varmt vand til rengøring af
"tanke" indført.
Af en henvendelse af 7. august 2002 til skatteministeren fra
et ostefirma fremgår følgende:
"Kære Ole Stavad.
Jeg har med interesse læst din artikel "Grønne afgifter
priser miljøet" i Børsen den 20. juli 2000. Jeg hæfter mig ved, at du
løbende vil følge, om - citat: "ny viden kan indrette de grønne afgifter
mere effektivt for et bedre miljø" - citat slut. Jeg vil derfor tillade
mig at bibringe dig en viden, som viser, at administrationen af en grøn
afgift
arbejder imod miljøet.
En afgørende forudsætning for en vellykket osteproces og en
høj fødevaresikkerhed på det færdige produkt er rene og sterile osteforme.
Når
man rengør og desinficerer osteforme, sker dette på nogle store vaskeanlæg,
som
forsynes med varm rengøringsvæske fra et centralt anlæg. Rengøringsprocessen
afsluttes med en desinfektion med hedt vand. Disse anlæg er opbygget med det
formål først og fremmest at sikre en høj hygiejne. Derfor indgås der ingen
kompromisser for at spare omkostninger i form af arbejdskraft og energi.
Det har derfor været en stor skuffelse for os at erfare, at
dette energiforbrug ikke regnes som procesvarme. Hvis vi derimod rengør en
mælketank fra det samme anlæg, er der fuld afgiftsfritagelse. Begrundelsen
herfor er, at det er et lukket system. Det er vaskning af forme ikke, fordi
formene kan komme ud og ind af anlægget på et bånd, mens mælken løber i rør.
Men hvorfor er det nu skadeligt for miljøet og
fødevaresikkerheden?
Jo - afgifterne animerer mejerierne til at ombygge
vaskeanlæggene for osteforme således, at vi fremover erstatter
kalorieforbruget
med kemikalier. Altså vask ved lavere temperaturer og desinfektion med
kemikalier i stedet for varme. En miljømæssige ulempe ved kemikalierne er, at
der udledes flere kemikalier til miljøet via spildevandet. Slutteligt skal
det
fremhæves, at ingen kemikalier er helt så effektive til desinfektion som
varme.
Jeg har fremført dette for Kristen Touborg, som overfor mig
har givet udtryk for, at han finder denne administration af grønne afgifter
helt uhensigtsmæssig, og at han vil arbejde for at ændre praksis, men nu har
Fødevareudvalget jo ikke så stor indflydelse på den problemstilling, som du
har. Jeg vil derfor gerne spørge dig om du deler Kristen Touborgs synspunkt,
og
hvis du gør det, om du da vil bidrage til en ændret administration til gavn
for
miljøet?
Med håb om et konkret og helst positivt svar.
( )”
På foranledning af den af oatfirmaet fremsendte skrivelse
anmodede Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
skatteministeren om at fremkomme med en kommentar til skrivelsen. Af svaret
fremgår følgende:
"( )
Svar:
Spørgsmålene er identiske og stillet både til
skatteministeren og fødevareministeren. Jeg har aftalt med
fødevareministeren,
at jeg besvarer spørgsmålene for begge ministre.
I henvendelsen fra ostefirmaet gøres opmærksom på. at der i
visse tilfælde kan være en modstrid mellem forskellige hensyn i afgifts- og
miljølovgivningen.
Ostefirmaet fremstiller ost, hvortil der anvendes osteforme.
Disse osteforme skal selvfølgelig rengøres og steriliseres af hensyn til
fødevaresikkerheden og ostens kvalitet. Ostefirmaet bruger varmt vand til
denne
rengøring og desinfektion.
Som udgangspunkt er energi til varme og varmt vand ikke
omfattet af reglerne for godtgørelse af energi- og C02-afgifterne. Der skal
således betales fuld afgift - såkaldt rumvarmeafgift - af dette
energiforbrug.
Der er dog en særlig regel vedrørende varmt vand til rengøring og
sterilisering
af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor afgifterne alligevel kan godtgøres
delvist.
Ostefirmaets problem er, at en del af det varme vand
benyttes til rengøring af forme, og således ikke benyttes i tanke og lukkede
anlæg. For denne del af energiforbruget er der derfor ikke nogen godtgørelse.
Ostefirmaet gør i henvendelsen opmærksom på, at dette skel
mellem tanke og lukkede anlæg på den ene side og anden rengøring på den anden
side medfører, at der er tilskyndelse til at ombygge vaskeanlæggene til at
bruge kemikalier i stedet for varmt vand til rengøringen, selv om disse
kemikalier ikke er helt så effektive som varme.
Det problem, som Ostefirmaet rejser, illustrerer det
vanskelige i at regulere på miljøområdet. Hensyn til at reducere
energiforbruget og C02-udledningen tilsiger, at afgiften på varme og varmt
vand
ikke reduceres. Hensynet til vandmiljø mv. tilsiger derimod, at der ikke
gives
tilskyndelse til at anvende kemikalier, hvor det ikke er nødvendigt.
Det er særdeles vanskeligt at tage hensyn til begge ting på
en gang - og det kræver i øvrigt en afvejning af fordele og ulemper - vand
kontra luft - ved de to rengøringsmetoder. Hensynet til luften sikres i dag
via
rumvarmeafgiften på det varme vand. Det er således hensynet til vandmiljøet,
der ikke i dag indgår i afgiftssystemet, når det drejer sig om brugen af
kemikalier. Som bekendt undersøges mulighederne for at anvende afgifter til
regulering af forbruget af kemikalier dog netop for øjeblikket.
Jeg er således enig i at der kan være et problem i dette
tilfælde. Derfor vil jeg undersøge problemet nærmere mhp. om der evt. bør
ændres på lovgivningen. I en sådan vurdering vil også skulle indgå hvilke
kemikalier, der alternativt ville blive benyttet, reglerne for anvendelsen og
bortskaffelsen, miljøvirkningen mv. Endelig vil det være vigtigt, at
principperne for energibeskatningen ikke brydes.”
Det er endelig oplyst, at Udvalget for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri den 24. november 2000 anmodede skatteministeren om at oplyse,
hvorvidt problemet vedrørende afgiftsgodtgørelse for energiforbruget i
forbindelse med desinfektion på ostemejerier nu var undersøgt nærmere, og om
der vil blive ændret på lovgivningen. Hertil oplyste skatteministeren den 1.
december 2000, at der endnu ikke var truffet nogen beslutning om, hvorvidt
det
kunne komme på tale at foreslå en ændring af afgiftslovgivningen i
forbindelse
med vask af osteforme.
Regionen har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet
2.797.205 kr. i mineralolie-, gas- og kuldioxidafgift vedr. energi anvendt
til
rengøring af ostepresseanlæg samt rengøring af osteforme, hylder og rammer og
lign. i en vaskemaskine.
Regionen har i forbindelse med Landsskatterettens behandling
af sagen anerkendt, at klageren har ret til godtgørelse af energiafgifterne i
forbindelse med anvendelse af varmt vand til rengøring af lukkede
ostepresseanlæg. Beløbet andrager i alt 311.805 kr. Sagen omhandler således
for
Landsskatteretten herefter alene spørgsmålet om godtgørelse af
energiafgifterne
i forbindelse med anvendelse af varmt vand i en vaskemaskine til rengøring af
osteforme, hylder og rammer og lign.
Regionen har som begrundelse for afgørelsen vedr. disse
forhold anført, at kun der, hvor der er tale om sterilisering og rengøring af
tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med
pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, kan der gives fradrag for
energiforbruget
som værende medgået til proces, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5,
nr.
3, 1. pkt., og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt. Regionen har
hertil anført, at det efter de nævnte bestemmelser er produktionsanlægget,
der
under produktionen skal være lukket, og ikke rengøringskredsløbene, hvorfor
anlæg, der under drift er åbne, ikke opfylder dette kriterium. Rengøring af
andet end lige netop lukkede tanke og produktionsanlæg er således ikke
godtgørelsesberettiget, hvorfor den omhandlede rengøring af bl.a. osteforme,
osterammer samt ostehylder og lign. ikke kan anses for omfattet af
bestemmelserne, idet der ikke er tale om ”lukkede
produktionsanlæg”.
Regionen har videre anført, at lovens ordlyd skal fortolkes
ordret. Med lukkede tanke og produktionsanlæg, er der ikke tænkt på vask af
reoler, forme og andet produktionsudstyr, der steriliseres/rengøres i
vaskemaskiner med cirkulerende væsker.
Regionen har herudover anført, at skatteministeren i lovens
forarbejder taler om en lempelig fortolkning, idet ministeren selv taler om
lukkede systemer og ikke i sit ændringsforslag af 24. maj 1995 går ind på
DMF’s
forslag til løsning af rengøringsproblematikken, idet andet procesudstyr ikke
medtages i ændringsforslaget. Endvidere præciserer Folketingets Skatteudvalg
i
betænkningen af 12. december 1995 til lovforslag nr. L 69, at rengøring af
produktionsanlæg med cirkulationssystemer er defineret som let proces. Det er
derfor et krav, at det er et produktionsanlæg, der rengøres.
For så vidt angår repræsentantens henvisning til
Landsskatterettens afgørelse vedr. slagterier, refereret i TfS 2000.643, har
regionen anført, at denne afgørelse ikke kan anvendes analogt på et mejeri,
idet slagterierne har fået en udvidet adgang til fradrag for energi medgået
til
rengøring og sterilisering af produktionsudstyr og lokaler, mens mejerierne
ikke har den samme udvidede adgang til fradrag for energiafgifter, som et
slagteri har.
Regionen har endelig til støtte for afgørelsen henvist til
Landsskatterettens kendelse af 13. december 2000 (j.nr. 2-6-1611-0018),
refereret i SKM2001.147.LSR /TfS 2001.254 (stadfæstet af Vestre Landsret ved
dom af 2. december 2002 (TfS 2003.13)) samt til Skatteministerens svar af 1.
december 2000 på spørgsmål stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri.
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at
de opkrævede energiafgifter for perioden 1. januar 1996 – 31. december
2000
nedsættes med 2.797.205 kr., subsidiært nedsættes med et af Landsskatteretten
fastsat beløb.
Repræsentanten har gjort gældende, at den her omhandlede
rengøring af osteforme, hylder/rammer i en vaskemaskine er omfattet af
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., samt gasafgiftslovens
§
10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., idet der er tale om anvendelsen af "varmt
vand
til rengøring (...) af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne
cirkuleres med en kapacitet på mindst 1 kW".
Repræsentanten har anført, at ud fra en formålsfortolkning
af de nævnte bestemmelser er rengøring af procesudstyr omfattet af disse
bestemmelser, ligesom denne rengøring foregår i et "lukket anlæg",
hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1
kW,
således at rengøringsvæskerne kan genbruges.
De enslydende bestemmelser i mineralolieafgiftslovens § 11,
stk. 4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4, blev indført et led i en større
afgiftsomlægning, der blandt andet havde til formål at gennemføre en ensartet
afgiftsbelastning af energi anvendt til rumopvarmning i husholdninger og
erhverv. Det fremgår imidlertid også af lovbemærkningerne, at lovgiver på
trods
af den gennemførte omstrukturering af afgiftssystemet, fortsat ønskede at
tilgodese virksomheder, hvis energiforbrug udgjorde et led i
fremstillingsprocessen og ikke skete af komforthensyn. Af samme grund valgte
lovgiver at indskrænke rumvarmebestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 11,
samt gasafgiftslovens § 10, hvilket bl.a. skete med mineralolieafgiftslovens
§
11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt.
Disse bestemmelser udgjorde ikke en del af de oprindelige lovforslag, men
blev
indført på baggrund af ændringsforslag stillet af skatteministeren den 24.
maj
1995, som igen var foranlediget af en henvendelse fra Danske Mejeriers
Fællesorganisation.
Af skatteministerens bemærkninger fremgår særdeles klart, at
skatteministeren var enig med mejerierne i, at der var et behov for at gøre
rengøring og sterilisering af procesudstyr godtgørelsesberettiget, såfremt
hensynet bag de fremsatte rumvarmeforslag skulle fastholdes. Denne opfattelse
gentages af skatteministeren i svaret på et af Folketingets Skatteudvalg
stillet spørgsmål (nr. 11), hvor det anføres, at ministeren var indstillet på
at opfylde mejeriernes behov for afgiftsfritagelse af varmt vand til
rengøring
af procesudstyr i form af rør m.v., hvorefter mejeriernes afgiftsmæssige
problemer herefter i vidt omfang ville være løst. Med det omtalte
ændringsforslag fra 1995 fastslår skatteministeren, at rensning af
procesudstyr
er omfattet af den af skatteministeren foreslåede godtgørelsesbestemmelse.
Kravet herfor er ifølge forarbejderne blot, at rengøringen foregår i såkaldt
"lukkede systemer", og at rengøringsvæskerne "cirkuleres med
en
pumpe på mindst 1 kW". Denne opfattelse understøttes endvidere af
lovændringen
af 22. december 1995 nr. 1101, hvor tanke blev indført i de omhandlede
bestemmelser. Repræsentanten har i denne forbindelse henvist til
bemærkningerne
til lovforslaget, hvor det fremgår, at det afgørende er den anvendte type af
rengøringsanlæg og ikke om rengøringen foregår i selve produktionsanlægget.
Repræsentanten har således på baggrund af forarbejderne til
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og gasafgiftslovens §
10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., anført, at lovgiver med de gennemførte ændringer
har tiltænkt en vid afgrænsning af de omhandlede
tilbagebetalingsbestemmelserne, således at også mejeriernes forbrug af varmt
vand til rensning af procesudstyr ville være omfattet. Begrundelsen herfor
var,
at lovgivningsmagten generelt har været indstillet på at gøre anvendelsen af
varmt vand godtgørelsesberettiget, i det omfang anvendelsen foregår som et
led
i produktionsprocessen. Endvidere fremgår det direkte af skatteministerens
besvarelse til Folketingets Skatteudvalg, Danske Mejeriers Fællesorganisation
samt forarbejderne til de omhandlede bestemmelser, at mejeriernes forbrug af
varmt vand til rensning af procesudstyr kunne opfattes som let proces. Dette
understøttes tillige af skatteministerens svar af 1. december 2000 på et af
Folketingets skatteudvalg stillede spørgsmål, hvoraf det fremgår tydeligt, at
ministeren er af den opfattelse, at der består en væsentlig forskel i
afgiftsmæssig henseende mellem almindelig rengøring af osteforme med varmt
vand
og rengøring af osteforme i lukkede anlæg. Heraf følger forudsætningsvist, at
i
det omfang rengøringen af osteformene sker i "tanke og lukkede
anlæg”, vil
vandforbruget til denne rengøring være omfattet af
tilbagebetalingsbestemmelserne i de relevante afgiftslove.
En formålsfortolkning af bestemmelserne tilsiger således, at
anvendelse af varmt vand til rengøring af procesudstyr i form af rør,
osteforme, hylder/rammer m.v. må anses for omfattet af de relevante
godtgørelsesbestemmelser. Til støtte for, at der i øvrigt indenfor
afgiftsretten generelt lægges betydelig vægt på en formålsfortolkning har
repræsentanten henvist til Højesterets dom i UfR 1976, 31 samt Vestre
Landsrets
afgørelse af den 2. december 2002, refereret i TfS 2003.13. For så vidt angår
regionens henvisning til Landsskatterettens kendelse af 13. december 2000,
refereret i SKM2001.147.LSR /TfS 2001.254 har repræsentanten i øvrigt
bemærket,
at sagen for Landsskatteretten ikke drejede sig om fortolkning af begrebet
"varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede
produktionsanlæg,
hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1
kW", men derimod alene om fortolkningen af begrebet
"genbrugsemballage" indeholdt i mineralolieafgiftslovens § 11, stk.
5, nr. 5, hvorfor Landsskatterettens bemærkninger i sagen ikke kan overføres
på
nærværende sag.
Repræsentanten har særligt vedr. den nærmere fortolkning af
begrebet "lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres,
anført, at man som udgangspunkt må henholde sig til en naturlig sproglig
forståelse
at udtrykket "lukkede produktionsanlæg". Dette begreb er i sig selv
vagt. Det er således klart, at anlæggene ikke kan være fuldstændigt lukkede
hele tiden. Omvendt er det lige så klart, at produktionsanlæggene skal have
en
form for lukkethed, der adskiller dem fra andre produktionsanlæg. Når det
derfor skal afgøres, hvorledes "lukkede” og
"produktionsanlæg"
skal forstås, må lovens forarbejder inddrages i fortolkningen. Lovens
forarbejder taler entydigt for en lempelig fortolkning, idet ministeren i
flere
udtalelser tydeligvis forudsætter, at en meget stor del af mejeriernes
energiforbrug til rengøringsformål er afgiftsfritaget. Det taler også for en
lempelig fortolkning, at formålet med fritagelsen for mejeriernes
rengøringsprocesser navnlig er at sikre en høj grad af hygiejne. Endvidere
taler udvidelsen af bestemmelsen til også at omfatte tanke for, at det er
lovgivningsmagtens intention, at lempelsen skal fortolkes udvidende. Det er
som
følge heraf nærliggende at forstå bestemmelsen således, at hvor rengøringen
ikke foregår på traditionel vis ved spuling eller afvaskning af anlæggene,
men
foregår i selve anlæggene, finder fritagelsesreglen anvendelse, hvilket
eksempelvis er tilfældet ved rengøringsvæsker, der cirkuleres i CIP-systemet.
Lukkethedskravet skal således ses i relation til rengøringsprocessen, der er
anvendelsesområdet for reglen om fritagelse. Regionens opfattelse af, at de
omhandlede bestemmelser sætter et krav om hermetisk lukkethed er ikke
korrekt,
idet afgørende er, at produktionsanlæggene i et vist omfang er lukkede,
således
at rengøringsprocessen ikke foregår på traditionel vis. Alene en sådan
fortolkning vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med de meget klare
forarbejder, som domstolene vil tillægge afgørende betydning i en situation
som
den foreliggende, hvor lovbestemmelsens ordlyd ikke er ganske klar. Herudover
foregår rengøringen af osteforme på kombinerede rengørings/efterpresseanlæg,
der må henregnes som en del af produktionsanlægget.
Endvidere har repræsentanten anført, at det ikke er de
rengjorte genstande, men derimod metoden, hvorpå denne rengøring foregår, som
er afgørende for, hvorvidt der kan opnås tilbagebetaling af afgift for varmt
vand til rengøring. Hos klageren foregår rengøringen af osteforme mv. i
vaskemaskiner
efter det såkaldte CIP-princip, hvilket ikke kan sammenlignes med en
almindelig
vaskemaskine i husholdningen, idet der er tale om at rengøringsvæskerne
cirkuleres i et lukket system. CIP-rengøring er direkte nævnt som
godtgørelsesberettiget i Punktafgiftsvejledningen for 2002, F.6.4.4. Den af
klageren anvendte CIP-rengøring ved rengøring af procesudstyr opfylder
således
betingelserne for tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens §
11, stk. 5, nr. 3, 1. pkt. og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, 1. pkt.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved
begrebet "produktionsanlæg" har repræsentanten bemærket, at
begreberne "produktionsanlæg" og "produktionsudstyr"
anvendes som synonymer i forarbejderne og lovteksten. Med henvisning til de
meget klare motivudtalelser kan det således konstateres, at der med begrebet
"produktionsanlæg" forstås udstyr, der anvendes i
produktionsprocessen, uden at der kan opstilles nogen nærmere specifikke krav
vedrørende udstyrets karakteristika. Spørgsmålet i forhold til rengøring af
omtalte ostehylder/osterammer mv., der rengøres via CIP-rengøring i omtalte
vaskemaskiner, er således i al enkelthed, hvorvidt der er tale om rengøring
af
procesudstyr. At dette er tilfældet følger direkte af Landsskatterettens
kendelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000.643, vedr. bestemmelsen
i
gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3. Uanset kendelsen vedrørte forhold på et
slagteri, må det for så vidt angår spørgsmålet om forståelsen at begrebet
"procesudstyr" og "produktionsudstyr", anses for
ligegyldigt, om hvorvidt der er tale om et mejeri eller slagteri, idet
begrebet
må forstås identisk i forhold til omtalte lovbestemmelse.
Såfremt Landsskatteretten finder, at afgiftsfritagelsen er
betinget af, at rengøringen foregår i selve produktionsanlægget har
repræsentanten subsidiært gjort gældende, at rengøringen af osteformene
foregår
i selve produktionsanlægget, idet rengøringen sker i et kombineret
rengørings-
og efterpresseanlæg, hvilket fremgår af den fremlagte billeddokumentation.
Som
følge heraf er forbruget af varmt vand til denne rengøring
godtgørelsesberettiget.
Landsskatteretten
skal udtale:
I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1,
samt gasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder
få
tilbagebetalt afgiften af de i virksomheden forbrugte varer.
Som en undtagelse hertil, kan der efter bestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4,
ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af
varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af
varme,
som leveres fra virksomheden, rumvarme, eller varmt vand, jf. dog stk. 5.
I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3,
og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, kan der ydes tilbagebetaling af
afgiften af varme og varer for bl.a. forbrug af varmt vand til rengøring
eller
sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne
cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW.
I henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1 og
5, kan tilbagebetaling efter stk. 1 ydes for det forbrug, der er fuldt ud
tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. samt efter § 10 i lov om afgift af naturgas og
bygas.
Landsskatteretten finder, at anvendelsen af mineralolie og
gas til opvarmning af vandet i de omhandlede vaskeanlæg må anses som energi
forbrugt i virksomheden, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, og
gasafgiftslovens § 10, stk. 1, men da det varme vand ikke er medgået til
produktionen af en vare, finder retten samtidig, at energiforbruget er
omfattet
af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, og gasafgiftslovens § 10, stk. 4.
Landsskatteretten finder herefter, at klageren alene kan
opnå godtgørelse af energiafgifterne til det her omhandlede forbrug, såfremt
forbruget er omfattet af en af de i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og
gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nævnte situationer, der udtømmende regulerer
de
tilfælde, hvor der på trods af, at energiforbruget er omfattet af stk. 4,
alligevel kan ydes godtgørelse af energiafgifterne. Landsskatteretten finder
i
denne forbindelse, at den relevante bestemmelse for vurderingen heraf er
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, og gasafgiftslovens § 10, stk.
5,
nr. 3, idet ingen af de andre i bestemmelserne nævnte situationer kan finde
anvendelse.
Landsskatteretten finder med baggrund i det fremlagte
materiale, at anvendelsen af varmt vand i særskilte vaskeanlæg til rengøring
mv. af hylder og rammer ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser. Retten
har
herved henset til, at de omhandlede anlæg ikke kan karakteriseres som en tank
eller et lukket produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med
pumper
med en kapacitet på mindst 1 kW, da der for så vidt angår sidstnævnte ikke er
tale om anlæg, hvori produktionen af ost foregår, men derimod tale om særlige
anlæg, hvor rengøring af procesudstyr finder sted. Derimod finder retten, at
forbruget af varmt vand til rengøringen af osteforme, der sker i et
kombineret
rengørings- og forpressanlæg er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11,
stk.
5, nr. 3, og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, idet rengøringen her sker
i
selve produktionsanlægget. Som følge heraf er klageren berettiget til
godtgørelse af energiafgifterne vedrørende dette forbrug. Det overlades til
den
stedlige told- og skatteregion at foretage den nærmere talmæssige opgørelse.
Den påklagede afgørelse vil herefter være at ændre.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår, om Sagsøger A/S efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, er berettiget til tilbagebetaling af kulafgift af fjernvarme, som er blevet brugt i processen ved fremstilling af spædevand, der ledes ind i returløbet på fjernvarmenettet Domsdatabasen · 30. juni 2023
- Selskabet er ikke anset for berettiget til godtgørelse af energi- og CO2-afgift vedrørende energi anvendt til opvarmning af vand til opvaskemaskiner. Klagen… Landsskatteretten · 4. december 2008
- Selskabets fjernvarmeleverance er ikke anset for omfattet af reglerne om overskudsvarme men af de almindelige regler for produceret varme, jf. gasafgiftslovens… Landsskatteretten · 18. december 2012
- Selskabet fra den 1. januar 2009 er ikke anset for berettiget til godtgørelse af gasafgift vedrørende energiforbrug til opvarmning af laboratoriestalde til… Landsskatteretten · 29. april 2010
- SKAT har ikke imødekommet en anmodning fra [virksomhed1] A/S, herefter benævnt selskabet, om tilbagebetaling af et CO2-afgiftsbeløb vedrørende stilstandsvarme… Landsskatteretten · 11. september 2013
- Skatterådet har besvaret spørgsmålet med et nej Landsskatteretten · 20. september 2011
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af gasafgift - gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3 - rengøring og sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW Retsinformation · 29. juli 2026
- Godtgørelse - energiafgifter - rengøring Retsinformation · 19. oktober 2016
- SKAT har afkrævet [virksomhed1] A/S, herefter benævnt selskabet, afgifter i henhold til bestemmelserne i elektricitetsafgiftslovens §11, stk. 3, og… Landsskatteretten · 25. juli 2011
- SKAT har ikke godkendt, at selskabet kan modregne energi- og CO2-afgift af rumvarme i den beregnede EU minimumsafgift for naturgas- og fuelolie, jf.… Landsskatteretten · 16. januar 2012
- Skattestyrelsen har uden for den ordinære frist for ændring af tilbagebetaling af afgift nedsat tilbagebetaling af gasafgift og CO2-afgift for perioden 1.… Landsskatteretten · 9. juni 2026
- SKAT har ændret selskabets tilbagebetaling af afgift af naturgas anvendt til opvarmning af selskabets produktions- og lagerhal Landsskatteretten · 1. august 2019