Landsskatteretskendelse af 5. december 2002 vedr. Godtgørelse for CO
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 5. december 2002 vedr. Godtgørelse
for CO
2
-afgift – ikke momsregistreret virksomhed
Klagen skyldes, at Told- og Skatteregionen ikke har anset
virksomheden A for berettiget til godtgørelse for CO2-afgift i perioden 1.
april 1995 til 30. juni 2000, idet den udøvede virksomhed ikke er anset for
færgedrift, jf.
CO2-afgiftslovens § 7,
stk. 4, pkt. 2.
Det er oplyst, at virksomheden pr. 1. november 1990 blev
registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag. Som aktivitet blev herved
anført
”bådcharter m/fører, lystfiskeri (passagersejlads)”. Klageren har
efterfølgende
anmodet om bevilling til godtgørelse af mineralolieafgift i henhold til lov
om
godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift pr. 1. april 1995. Af den
medsendte
registreringsmeddelelse fremgår, at den vigtigste aktivitet er anført som
”kollektiv trafik (søtransport)”. Klagerens anmodning var videre
vedlagt kopi
af målebrev, nationalitetsbevis og farttilladelse.
Virksomhedens aktiviteter består efter det oplyste overvejende i
sejlads med passagerer, hvoraf sejlads med lystfiskere udgør ca. 90 % og
tursejlads udgør ca. 10 %. I meget begrænset omfang har virksomheden
indtægter
vedrørende udlån/udlejning af fiskegrej, hvilken indtægt ikke registreres.
Told- og Skatteregionen traf den 1. oktober 2000 afgørelse om,
at klageren ikke var berettiget til at få tilbagebetalt CO2-afgift i medfør
Læs alt
af
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, pkt. 2, idet betingelsen om, at de
afgiftspligtige varer har været anvendt til færgedrift ikke var opfyldt.
Videre
er klageren ikke anset for omfattet af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, pkt. 1,
idet betingelsen herfor er, at man er registreret efter momsloven for sejlads
med skibe og fiskerfartøjer. Følgelig har regionen foretaget efteropkrævning
af
den for perioden 1. april 1995 – 30. juni 2000 for meget udbetalte
CO2-afgift.
Det er i afgørelsen anført, at regionen ikke tidligere har reageret på de
afgivne angivelser, idet man først er blevet bekendt med de faktiske forhold
i
forbindelse med behandlingen af denne sag.
I sagen foreligger eftersynsskema/kontrolrapport udarbejdet af
told- og skatteregionen hvoraf fremgår, at virksomheden i juli 2000 blev
udtaget til kontrol. Videre fremgår, at der blev afholdt et møde med
virksomheden på regionen den 24. juli 2000, hvor de indgivne angivelser samt
den af klageren medbragte dokumentation blev gennemgået. Klageren blev herved
orienteret om, at han alene har fradrag for olieafgift og moms heraf, men
ikke
fradrag for CO2-afgift og moms heraf samt moms af varekøb. Klageren fremførte
bl.a. på mødet, at han ved registreringen havde fået oplyst, at han også
kunne
fratrække CO2-afgift og moms heraf.
Den 25. juli 2000 fremsendte told- og skatteregionen forslag om
tilbagebetaling af den for meget godtgjorte moms og CO2-afgift. Den 8. august
2000 fremkom klageren med indsigelser, hvorefter told- og skatteregionen den
1.
oktober 2000 traf afgørelse som ovenfor anført.
Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt principal
påstand om, at told- og skatteregionens afgørelse er ugyldig, idet regionen
ikke har udarbejdet sagsfremstilling, før der blev truffet afgørelse i sagen,
jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 3.
Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at regionen ikke er
berettiget til at kræve tilbagebetaling af den tidligere godtgjorte
CO2-afgift.
Det er til støtte herfor anført, at det fejlagtigt foretagne fradrag skyldes,
at regionen i forbindelse med klagerens første henvendelse i 1995 ikke har
kunnet give fyldestgørende information vedrørende hans rettigheder. Klageren
har bemærket, at han i forbindelse med virksomhedsstarten den 1. april 1994
ved
henvendelse til Told- og Skatteregionen fik oplyst, at han ikke kunne opnå
fritagelse for hverken CO2- eller olieafgift. Han blev af en kollega vejledt
om
at rette henvendelse til en anden told- og skatteregion, som havde godkendt
sådant fradrag. En opringning fra klagerens Told- og Skatteregionen til den
anden told- og skatteregion løste op for sagen, hvorefter klageren blev
forelagt, at han skulle lade sit firma momsregistrere, uanset den udøvede
sejladsform ikke var momspligtig, idet dette var nødvendigt for fritagelse
for
afgifterne. Klageren er ikke på noget tidspunkt blevet skriftligt orienteret
om
ordlyden endsige betydning af de gældende lovbestemmelser. Klageren har
derfor
først i forbindelse med den påklagede afgørelse indset, at han ikke er
berettiget til det omhandlede fradrag. Klageren har således foretaget fradrag
i
god tro siden den 1. april 1995, ligesom han i momsangivelserne har foretaget
specifikation af de fratrukne beløb, hvorfor regionen for længst burde have
reageret herpå.
Told- og Skatteregionen har i en til Landsskatteretten afgivet
udtalelse indstillet, at den påklagede afgørelse ikke som følge af den
manglende udarbejdelse af sagsfremstilling kan anses for ugyldig. Følgende
fremgår heraf:
”Regionen har den 25. juli 2000 fremsendt et forslag til
afgørelse til klager. I dette forslag begrunder regionen, hvorfor klager skal
efterbetale moms og CO2-afgift. Klager anmodes endvidere om at fremkomme med
bemærkninger til regionens forslag.
I brev af 7. august 2000 fremkommer klager med bemærkninger til
regionens forslag til afgørelse.
I regionens afgørelse af 1. oktober 2000 redegør regionen for
klagers indsigelser, der kommenteres. Regionen fastholder, at der skal ske
efteropkrævning af moms og CO2-afgift.
Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en
afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke
afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en
kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder,
som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Forvaltningslovens § 19 fastsætter regler om partshøring,
hvorefter der skal foretages høring, når en part i en sag ikke kan antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der taler til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Det fremgår af skattestyrelseslovens § 21, stk. 3, der tillige
finder anvendelse ved moms- og afgiftssager, jf. bl.a. momslovens § 79, stk.
2,
at der skal udarbejdes en sagsfremstilling forinden skatteankenævnet
(Landsskatteretten) afgør en klage. Sagsfremstillingen skal indeholde en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktisk forhold, der
påtænkes
tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme
klagerens påstand sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til
at
fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.
Regionen har ikke tidligere udarbejdet et egentligt dokument,
der benævnes sagsfremstilling. Regionen har efterfølgende udarbejdet en
sagsfremstilling, der opfylder skattestyrelseslovens § 21, stk. 3.
Sagsfremstillingen har været fremsendt til høring hos klager.
Ved vurderingen af om regionens afgørelse er ugyldig som følge
af manglende sagsfremstilling, bør det med stor vægt indgå, at regionen har
iagttaget forvaltningslovens regler omkring begrundelse og partshøring.
Regionen har tillige opfyldt skattestyrelseslovens § 21, stk. 3 således, at
der
har været udarbejdet en redegørelse over de oplysninger vedrørende sagens
faktisk forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen, ligesom der
har
været foretaget den fornødne partshøring.
På denne baggrund er det regionens opfattelse, at der ikke er
svigtet nogen retsgarantier ved at regionen ikke tidligere har udarbejdet en
egentlig sagsfremstilling.”
Landsskatteretten skal
udtale:
Det følger af cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998 om lov nr. 1098
af 29. december 1997 (ændret klagestruktur m.v.) og om sagsbehandling, pkt.
2.3, at der i sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal udarbejdes
en
sagsfremstilling, før der træffes afgørelse i sagen. Af cirkulærets pkt.
2.5.1,
fremgår, at forinden der træffes en afgørelse i en sag, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal den under punkt. 2.3. omtalte sagsfremstilling mv.
fremsendes til sagens parter. Disse skal gives en frist på mindst 14 dage
regnet fra dagen for materialets fremsendelse, til at fremkomme med
kommentarer
til materialet, herunder til at anmode om et møde med myndigheden, inden der
træffes afgørelse i sagen.
Landsskatteretten bemærker herved, at kravet om udarbejdelse og
fremsendelse af sagsfremstilling, forinden der træffes afgørelse i en sag, er
et led i partshøringen. Landsskatteretten finder, at regionen ved den
manglende
udarbejdelse og fremsendelse af en sagsfremstilling, forinden der blev
truffet
afgørelse i sagen, har tilsidesat en væsentlig garantiforskrift, der generelt
må anses for egnet til at påvirke en afgørelses lovlighed og rigtighed.
Henset
til at told- og skatteregionen ved det fremsendte forslag til afgørelse har
redegjort for det for sagens afgørelse relevante faktiske grundlag og retlige
regler samt fremkommet med en begrundelse for den påtænkte ændring finder
Landsskatteretten, at den manglende udarbejdelse og fremsendelse af
sagsfremstilling imidlertid ikke kan antages at have haft betydning for
sagens
afgørelse. Klagerens principale påstand kan følgelig ikke tages til følge.
Retten bemærker herefter, at det efter de foreliggende
oplysninger kan lægges til grund, at klageren driver virksomhed med sejlads
med
passagerer (lystfiskere) og klagerens virksomhed følgelig er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, om
personbefordring.
Videre bemærkes, at klageren ved den påklagede afgørelse har
fået godtgjort olieafgift vedrørende den omhandlede sejlads i henhold til
bestemmelsen i olieafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1, hvorefter afgiften
godtgøres af varer der anvendes til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer
end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer. I henhold til
administrativ praksis har klageren tillige fået godtgjort momsen heraf.
I henhold til CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, kan afgiften
tilbagebetales for nærmere angivne varer, der anvendes til virksomhed, der er
registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads med skibe og
fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra
lystfartøjer.
Bestemmelsen blev indsat
ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1018 af 19. december 1992. Af de generelle
bemærkninger til lovforslaget (L 32) fremgår følgende:
”Endvidere foreslås CO2-afgiftslovens bestemmelser om
afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelse udvidet til at omfattet CO2-afgift
af
mineralolier, der anvendes til sejlads - herunder med fiskerfartøjer og
færger
– og fly samt afgift af mineralolier, der er brugt til ikke-energimæssig
anvendelse. Herved vil bestemmelserne komme i overensstemmelse med de regler,
der skal gælde i EF fra den 1. januar 1993”.
Af de særlige bemærkninger til § 1, nr. 6 og 7, fremgår
følgende:
”bestemmelserne indeholder regler for afgiftsfritagelse og
afgiftsgodtgørelse. Bestemmelserne svarer til de tilsvarende bestemmelser i
energiafgiftslovene, inklusive de foreslåede ændringer i lov om energiafgift
af
mineralolier m.v.
Afgiftsfritagelsen og afgiftsgodtgørelsen foreslås udvidet til
at omfatte mineralolier til sejlads, herunder med fiskerfartøjer og færger,
men
ikke lystfartøjer. ( )”
I henhold til den samtidigt foreslåede ændring af
olieafgiftsloven fremgår af lovforslagets § 9, stk. 3, at afgiften godtgøres
af
varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift samt til erhvervsmæssig
sejlads
med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 2, nævnte, bortset fra lystfartøjer.
Den foreslåede (og senere vedtagne) bestemmelse svarer til den nugældende i
olieafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1.
Af den relevante bestemmelse i Rådets direktiv 92/81 af 19.
oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier
(strukturdirektivet)
med senere ændringer fremgår af artikel 8 følgende:
”1. Ud over de i direktiv 92/12 fastsatte alm. bestemmelser om
fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige varer og uden at andre
EF-bestemmelser herved berøres, fritager medlemsstaterne nedennævnte varer
for
den harmoniserede punktafgift på betingelser, som de fastsætter med henblik
på
at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af disse fritagelser og undgå
svig, unddragelse og misbrug:
( )
c)mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbrændstof
med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder til fiskeri), medmindre der er
tale om lystsejlads.
I dette direktiv forstås ved lystsejlads ejerens eller en fysisk
eller juridisk persons anvendelse af et fartøj, som den pågældende har
rådighed
over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål,
navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af
tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.”
Landsskatteretten bemærker, at i henhold til ordlyden af
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, er godtgørelse af CO2-afgiften betinget af, at
de afgiftspligtige varer er forbrugt i forbindelse med udøvelse af
momspligtig
sejlads. På grundlag heraf finder retten, at bestemmelsen i CO2-afgiftslovens
§
7, stk. 4, hvorefter det er en betingelse for tilbagebetaling af afgiften, at
virksomheden er momsregistreret, ikke kan anses for at være i
overensstemmelse
med strukturdirektivets artikel 8, stk. 1, litra c, hvori fastsættes for
medlemslandene obligatoriske fritagelsesregler. Retten bemærker herved, at
henset til at CO2-afgiften beregnes på grundlag af den forbrugte mængde
mineralolieprodukter, må denne anses omfattet af den harmoniserede
punktafgiftsordning, jf. herved EF-domstolens præjudicielle afgørelse i sag
C-346/97 – Braathens Sverige AB. Retten finder videre, at
direktivbestemmelsen
må anses for tilstrækkelig klar, præcis og ubetinget til at klageren kan
påberåbe sig denne, jf. førnævnte afgørelse. Klageren må herefter med
henvisning til artikel 8, stk. 1, litra c, anses for berettiget til
godtgørelse
for den i sagen omhandlede CO2-afgift, ligesom han i henhold til
administrativ
praksis må anses for berettiget til godtgørelse for momsen heraf. Den
påklagede
afgørelse ændres i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og
Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 921.995 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes, at… Landsskatteretten · 8. september 2023
- En række ændringer af klagerens indkomst, som Skatteforvaltningen har foretaget Landsskatteretten · 22. januar 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. afmeldelse fra momsregistrering kunstnerisk virksomhed Retsinformation · 24. marts 2004
- Moms Retsinformation · 3. maj 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system. Momsfradrag vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift, feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed. Retsinformation · 25. juli 2005
- Landsskatteretskendelse af 24. oktober 2002 vedr. Momspligt taxavognmand brugt bil købt i Tyskland Retsinformation · 18. september 2003
Lignende dokumenter
- SKAT (nu Skattestyrelsen) har efteropkrævet 130.027 kr Landsskatteretten · 2. oktober 2019
- SKAT har forhøjet klagerens afgiftstilsvar vedrørende kulafgift med 35.487 kr., mineralolieafgift med 2.035 kr., CO 2-afgift med 211 kr. og svovlafgift med… Landsskatteretten · 29. marts 2017
- Sagen angår, om Sagsøger A/S efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, er berettiget til tilbagebetaling af kulafgift af fjernvarme, som er blevet brugt i processen ved fremstilling af spædevand, der ledes ind i returløbet på fjernvarmenettet Domsdatabasen · 30. juni 2023
- SKAT har ikke imødekommet foreningens ansøgning om bevilling til godtgørelse af mineralolieafgift m.v. ved indkøb af marinegasolie. SKAT har endvidere afvist… Landsskatteretten · 28. oktober 2015
- 1996 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (LEMPELSE AF RAFFINADERIERS BETALING AF AFGIFT, LEMPELSE FOR VÆKSTLYS M.V.) Retsinformation · 14. januar 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)1)/NREF/FN501/1)/ Retsinformation · 17. november 2004