Bekendtgørelse af lov om tinglysning (Tinglysningsloven)
Gældende udgave: LBK nr 285 af 31/01/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 338 afgørelser
Landsskatteretten 118, Retsinformation 65, Klagenævn (Nævnenes Hus) 51, Domsdatabasen 48, Det finansielle ankenævn 43, Vejdirektoratet 5
- § 4 51
- § 1 47
- § 19 35
- § 38 33
- § 47 c 26
- § 37 24
- § 47 d 19
- § 10 18
- § 5 16
- § 40 13
- § 7 12
- § 23 12
- § 11 11
- § 47 b 11
- § 6 a 11
De nyeste afgørelser
- Norsk gaveafgift til modregning i dansk gaveafgift – Tinglysningsafgift der kan fratrækkes i gaveafgiften Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Højesteretten stadfæster landsrettens dom, i sag om hvorledes der er vundet hævd til et areal, og om det kan gøres gældende over for ny ejer Domsdatabasen · 8. september 2026
- Afvisning af klage over Herning Kommunes beslutning om aflysning af servitut og om ikke at håndhæve en servitut i forbindelse med et byggeprojekt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. august 2026
- Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 207.800 kr. i tinglysningsafgift som følge af tinglysning af skøde med dato/løbenummer 08.06.2023-[...36] Landsskatteretten · 25. august 2026
- Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 318.100 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af skøde med dato/løbenummer 02.08.2023-[...53] og yderligere 34.800… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Tinglysningsafgift – afgiftsnedsættelse - virksomhedspant Retsinformation · 29. juli 2026
- Tinglysningsafgift - tinglysning af adkomstændringer ifm. omdannelse af personlig virksomhed til I/S Retsinformation · 28. juli 2026
- Biogasanlæg, klassifikation af aktiver, afskrivning, bygninger, driftsmidler Retsinformation · 16. april 2026
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Skattestyrelsens afgørelse om, at der ved tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [...38] skal betales 9.650 kr. i tinglysningsafgift Landsskatteretten · 13. marts 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om tinglysning
(Tinglysningsloven)
Herved bekendtgøres lov om tinglysning, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 464 af 14. september 1976, med de ændringer, der følger
af lov nr. 299 af 8. juni 1977, lov nr. 291 af 8. juni 1978, lov nr. 120 af
31. marts 1982 og lov nr. 159 af 28. april 1982.
1. Tinglysning vedrørende fast ejendom.
Kapitel 1.
Rettigheder, der skal tinglyses.
§ 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til
tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.
Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, der skal
kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen
ifølge aftalen være i god tro.
§ 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver
overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning.
§ 3. Brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere
tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved
brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at
fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en
opsigelse med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår.
Stk. 2. Når en brugskontrakt er tinglyst, skal
forudbetaling af leje for mere end et halvt år og nedsættelse af lejen
tinglyses ifølge denne lovs § 1, dersom denne forudbetaling eller nedsættelse
ikke har hjemmel i den tinglyste kontrakt.
§ 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter
til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte
brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning.
Stk. 2. Gyldige uden tinglysning er endvidere ydelser
hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens
Læs alt
forsyning med vand, lys, varme o.lign., dens forbindelse med omverdenen,
afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under
forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages af det offentlige selv
eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse. Anlægsbidrag til de
nævnte foranstaltninger skal dog altid tinglyses.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte rettigheder, der er gyldige
uden tinglysning, står tilbage for offentlige skatter og afgifter,
bankhæftelsen og nævnte brandforsikringsbidrag, men går i øvrigt forud for
alle såvel tidligere som senere stiftede rettigheder.
Stk. 4. Hvor der i lovgivningen er eller senere måtte
blive hjemlet kommuner fortrinsret for afgifter til de i stk. 2 nævnte
foranstaltninger som for offentlige skatter, kræves der ikke tinglysning
hverken for anlægsbidrag eller årlige bidrag.
§ 5. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen
ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i
sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen
anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens
tid.
§ 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der
overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en
sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling eller andet.
Ejendomsoverdragelse kan ske ved transport på skødet.
Kapitel 2.
Tinglysningens myndigheder og midler.
§ 7. Tinglysningen foretages af underretsdommeren.
Stk. 2. Tinglysningsdommeren fører en dagbog og en
tingbog. Endvidere udgives der ved justitsministeriets foranstaltning et
offentligt tingblad.
§ 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der
anmeldes til tinglysning, indføres i dagbog og tingbog efter nedenstående
regler.
Stk. 2. Alle adkomstdokumenter og pantebreve, der
anmeldes til tinglysning, skal snarest muligt offentliggøres i tingbladet.
Stk. 3. Opstår der mistanke om, at et dokument, som er
indleveret til tinglysning, helt eller delvis er ugyldigt, og kan der, efter
at tinglysningsdommeren har søgt forholdet oplyst ved henvendelse til
parterne og anmelderen, ikke på det foreliggende grundlag træffes afgørelse
herom, fastsætter dommeren en frist til godtgørelse af dokumentets gyldighed.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om underretning til andre myndigheder om dokumenter, der afvises
som ugyldige eller tinglyses med frist efter stk. 3.
Kapitel 3.
Grundlaget for tinglysning.
§ 9. Som grundlag for tinglysning kræves et dokument,
der anmeldes for vedkommende dommer til tinglysning. Samtidig med dokumentet
indleveres genpart af samme. Ved aflysning leveres genpart af kvitteringen
samt af dertil hørende bevisligheder.
Stk. 2. Med et pantebrev skal følge det sidst tinglyste
skøde på ejendommen. Oplyses det ved anmelderens skriftlige erklæring til
dommeren, at skødet er bortkommet, eller at det af anden gyldig grund ikke
kan skaffes til veje, skal der i dets sted fremlægges et offentligt dokument,
der kan bestyrke pantebrevets ægthed, såsom udstederens borgerskab,
ansættelsesbrev, beskikkelse el. lign.
Stk. 3. Dokumenter såvel som genparter skal øverst på
første side angive vedkommende ejendoms matr.-nr. eller blad i tingbogen
efter justitsministerens bestemmelse samt anmelderens navn og bopæl. Skøder
og pantebreve skal tillige angive gade og hus-nr., hvor sådant findes. Et
pantebrev skal angive debitors og kreditors bopæl, medmindre den må anses for
almindeligt bekendt, eller bopælen for en anden, der er berettiget til at
modtage forkyndelser, meddelelser og betalinger på debitors eller kreditors
vegne.
Stk. 4. Til den som anmelder angivne person kan
tinglysningsdommeren med bindende virkning sende alle meddelelser
tinglysningen vedrørende.
Stk. 5. Justitsministeren træffer efter forhandling med
finansministeren bestemmelse om, hvilke kvitteringer for offentlige skatter
og afgifter og hvilke andre bevisligheder der skal medfølge ved et dokuments
anmeldelse til tinglysning, samt om virkningen af, at disse bevisligheder
ikke medfølger.
Stk. 6. Såfremt der ved et dokument stiftes flere
rettigheder, skal det ved påtegning på dokumentet opgives, for hvilken eller
hvilke rettigheder dets tinglysning begæres; i modsat fald vil dokumentet kun
blive tinglyst med hensyn til den eller de rettigheder, som dokumentet selv
angiver som sin hovedegenskab.
§ 10. Et privat dokument skal for at kunne tinglyses
efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret
over en bestemt fast ejendom og skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge
tingbogen - eller ved pantebreve ifølge transport - er beføjet til at råde
over den pågældende ret, eller som udstedt med hans samtykke.
Stk. 2. Ved skøder og pantebreve skal udstederens
underskrift være bekræftet af en sagfører eller to andre vitterlighedsvidner.
Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte samtykke. Vidnerne skal udtrykkelig
bevidne underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og udstederens
myndighed. Vidnernes stilling og bopæl skal angives. Nævnte bekræftelse er
dog ikke nødvendig, når dokumentet udstedes af en offentlig myndighed.
Stk. 3. Dokumentet kan være betinget eller knyttet til
en tidsfrist, men dets indhold må være endelig fastsat. Skadesløsbreve kan
dog udstedes under angivelse af et størstebeløb for gælden.
Stk. 4. Pantebreve til realkreditinstitutter, som er
godkendt af staten, kan tinglyses, uanset at størrelsen af rente og lignende
ydelser samt lånets fordeling på de enkelte afdrag ikke er endeligt fastsat,
såfremt pantebrevet indeholder bestemmelse om, på hvilke betingelser en
senere fastsættelse eller regulering heraf skal finde sted. En senere
fastsættelse af de nævnte vilkår i overensstemmelse hermed behøver ingen
tinglysning.
Stk. 5. Et skøde må, for at kunne tinglyses som
adkomst, ikke være knyttet til andre betingelser end købesummens berigtigelse
inden for en nærmere angiven frist. Dommerens tinglysningspåtegning på et
skøde skal angive, om skødet er betinget eller endeligt, og når købesummen
efter et betinget skøde senere af sælgeren erkendes at være berigtiget, skal
det ved tinglysningen heraf udtrykkelig i dommerens påtegning tilkendegives,
at skødet nu er endeligt.
Stk. 6. Et servitutdokument skal altid angive den eller
de påtaleberettigede.
§ 11. Udslettelse eller forandring af en ret over en
tjenende ejendom kræver kun samtykke fra ejeren af den herskende ejendom,
medmindre andre i denne berettigede har ladet en særlig erklæring tinglyse på
den tjenende ejendom om, at deres samtykke skal indhentes til udslettelsen
eller forandringen.
Stk. 2. Til udslettelse af pantebreve kræves enten
fremlæggelse af selve dokumentet i kvitteret stand eller bevis for, at
panteretten er ophørt ifølge retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de
af staten etablerede låneinstitutioner samt realkreditinstitutter, der er
godkendt af staten, kan dog efter dommerens bestemmelse udslettes mod
kvittering af den ifølge tingbogen berettigede.
§ 12. Ved tinglysning af udlæg, dom og anden
offentlig retshandling skal der fremlægges erklæring fra vedkommende
myndighed, der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens
bøger, og handlingen skal angå en person, der ifølge tingbogen er beføjet til
at råde over ejendommen.
Stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves enten en
erklæring om anerkendelse af hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller
dom for, at hævd er vundet.
Stk. 3. Ved privat skifte og en ægtefælles hensidden i
uskiftet bo tinglyses skifteudskrift eller erklæring fra skifteretten om, at
arvingerne har overtaget boet til privat skifte, eller at boet er udleveret
ægtefællen til uskiftet bo. Sådan udskrift eller erklæring er da
tilstrækkeligt grundlag for de pågældende til tinglysning af dokumenter
ejendommen vedrørende.
Stk. 4. I retssager om fast ejendom kan sagsøgeren, når
den ret, for hvilken sagen er tingfæstet, derom har truffet beslutning,
begære en bekræftet genpart af stævningen tinglyst. Bortfalder sagen uden
dom, eller går dommen sagsøgeren imod og ankefristen udløber uden påanke, kan
sagsøgte begære stævningen aflyst.
§ 13. I tilfælde af en ejendoms salg eller
overtagelse ved endelig tvangsauktion skal fogeden og i tilfælde af konkurs
og offentlig skifte, der omfatter faste ejendomme, skifteretten (eller
executor testamenti) uopholdelig sende dommeren meddelelse herom til
tinglysning.
Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler ved
umyndiggørelse og anordning af lavværgemål værgen.
Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges en umyndig
eller en under lavværgemål stående person, eller den pågældende på anden måde
erhverver fast ejendom, skal værgen lade tinglyse, at erhververen mangler
rådighed over ejendommen, samt om dette skyldes ungdom eller umyndiggørelse,
eller at han står under lavværgemål. For mindreårige skal meddelelsen desuden
oplyse vedkommendes fødselsdato.
Kapitel 4.
Tinglysningsmåden.
§ 14. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning, skal
indføres i dagbogen. Denne skal for hver dag, tinglysningskontoret er åbent,
indeholde en fortegnelse over alle dokumenter, der er indleveret til
tinglysning den pågældende dag.
Stk. 2. Mangler dokumentet angivelse af ejendommens
matr. nr., anmelderens navn og bopæl, pantedebitors eller pantekreditors
bopæl, for så vidt denne ikke må anses for almindeligt bekendt, eller navn og
bopæl for en fuldmægtig, jfr. § 9, stk. 3, eller er angivelsen i disse
retninger forkert, afvises det, medmindre fejlen eller mangelen rettes af
anmelderen. Mangler dokumentet underskrift af udsteder og ved skøder og
pantebreve af vitterlighedsvidner eller er genpart ikke vedlagt, afvises det.
Stk. 3. Efter indførelsen i dagbogen får dokumentet og
genparten påtegning herom med angivelse af indførelsesdatoen. Den i dagbogen
angivne dato for dokumentets indlevering anses for rigtig, medmindre der
føres fuldt bevis for det modsatte. Samme regel gælder dagbogens øvrige
indhold.
Stk. 4. Genpartens rigtighed skal bekræftes af
dommeren, i København af en af tinglysningskontorets embedsmænd efter
justitsministeriets nærmere bestemmelse.
§ 15. Efter indførelsen i dagbogen undersøger
dommeren, hvorvidt der efter tingbogen er noget til hinder for tinglysning af
det pågældende dokument.
Stk. 2. Viser det sig, at dokumentet efter sin natur
overhovedet ikke kan tinglyses eller ikke kan tinglyses i vedkommende
retskreds, eller tinglysningen er åbenbart overflødig til rettens
beskyttelse, eller dokumentets udsteder - eller den, en offentlig handling
angår - ikke er berettiget til at råde over ejendommen i den angivne retning,
afvises dokumentet og indføres ikke i tingbogen, ligesom det slettes af
dagbogen. Samme regel gælder, hvis en person, der kun har betinget adkomst,
udsteder et dokument uden at anføre betingelsen. Afvisning kan også finde
sted allerede ved dokumentets anmeldelse til dagbogen.
Stk. 3. Angiver udstederen af dokumentet sig berettiget
til at råde over ejendommen, men har undladt at anmelde fornødent bevis
herfor (f.eks. eksekutorbevilling, fuldmagt, skifteudskrift, udskrift af
handels- eller aktieselskabsregister o.lign.), sætter dommeren anmelderen en
frist til at fremskaffe fornøden bevislighed. Dommeren kan efter anmelderens
begæring forlænge fristen.
Stk. 4. Har dokumentet undladt at angive den
berettigedes prioritetsstilling eller angivet den på en mod tingbogen
stridende måde, giver dommeren fornøden anmærkning herom ved en påtegning på
dokumentet umiddelbart efter påtegningen om dets tinglysning. Anmærkningen
skal desuden påtegnes genparten. Samme regel kommer til anvendelse på mindre
væsentlige afvigelser i dokumentet fra tingbogens oplysninger, f.eks.
unøjagtig angivelse af areal, hartkorn o.lign. Retsanmærkning kan ikke
frafaldes.
Stk. 5. Dokumentet behøver til oplysning om rettens
prioritetsstilling alene at henvise til de i forvejen på ejendommens blad i
tingbogen indførte rettigheder, uden at det er nødvendigt at opregne disse.
Dog skal et pantebrev altid angive de enkelte foranstående hæftelser samt
disses beløb.
§ 15 a. Er det i et pantebrev vedtaget, at det står
tilbage for en ikke tinglyst panteret, kan tinglysning af pant på den
forbeholdte plads ikke ske, medmindre pantebrevet forsynes med en påtegning
om, at det respekterer den nævnte panteret. Påtegning er dog ufornøden, hvis
vedtagelsen angår et bestemt beløb og det ved tinglysningen kan påses, at
andre i pantebrevet anførte betingelser for vedtagelsen er opfyldt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
vedtagelser i pantebreve til staten, kommunerne og realkreditinstitutter, der
er godkendt af staten.
§ 16. Foreligger der ingen hindring for tinglysning
af det pågældende dokument, eller kan dette tinglyses med retsanmærkning,
indføres det i tingbogen, i sidste fald med tilføjelse af ordet anmærkning.
Har et pantebrev fået retsanmærkning om prioritetsordenen, indføres
anmærkningen kort i tingbogen. Hvis to rettigheder over samme ejendom
anmeldes til tinglysning samme dag, gøres der, for så vidt de kommer i strid
med hinanden, anmærkning herom i tingbogen og på dokumentet samt på
genparten.
Stk. 2. Når dokumentet er indført i tingbogen, får det
og genparten påtegning om, at det er tinglyst.
Stk. 3. Sættes der efter § 15 en frist til fjernelse af
mangelen, sker der en foreløbig indførelse af dokumentet i tingbogen med
tilføjelse af ordet foreløbig. Er mangelen ikke fjernet inden den fastsatte
dato, udslettes det foreløbig indførte dokument såvel i dagbog som tingbog.
Stk. 4. Prøvelsen af dokumentet og dets endelige eller
foreløbige indførelse eller afvisning skal ske snarest muligt og senest 10
dage efter dets anmeldelse til dagbogen. Om afvisning og foreløbig indførelse
sendes der straks meddelelse til anmelderen ved anbefalet brev med kort
angivelse af grunden. Det indførte eller afviste dokument tilbagesendes
anmelderen eller den, som anmelderen bestemmer som modtager. Gældende
pantebreve skal altid tilbagesendes i anbefalet brev eller på anden måde,
hvorved beviset sikres.
Stk. 5. Ved rettelser og udslettelser i henhold til §
20, udstykningstilladelser ifølge § 22, skelkonstateringer ifølge lov nr. 108
af 3. april 1925 §§ 19 og 20 o.lign., der ikke indføres i dagbogen, angives
indførelsesdatoen i tingbogen.
§ 17. I tingbogen har hver ejendom i retskredsen sit
blad. Bladene samles i bind for mindre stedlige områder af retskredsen.
Nærmere regler for afgrænsningen af disse områder og bladenes rækkefølge
gives af justitsministeren.
Stk. 2. Dokumenterne indføres kort ved angivelse af
dokumentets karakter, dets udsteder og den, til hvem det er udstedt, samt
ordet lyst eller aflyst med tilføjelse af den dag, dokumentet er indført i
dagbogen. Ved rettigheder, der er knyttet til en tidsfrist, anføres denne.
Ved betingede rettigheder anføres betingelsen.
Stk. 3. Ved brugskontrakter anføres tidsvilkår samt
leje- eller forpagtningsafgift. Ved panterettigheder anføres pantesum,
rentefod, prioritetsstilling samt kreditors eller hans fuldmægtigs bopæl.
Stk. 4. Ved aflysning overstreges indførelsen i
tingbogen, dog således at dens oprindelige indhold stadig er læseligt.
Stk. 5. Der udstedes på forlangende genparter af
ejendomsbladet, affattet i samme form som dette og bekræftet af dommeren, dog
kun indeholdende de endnu gældende rettigheder. Disse genparter udgives i en
sådan størrelse, at de bekvemt kan indføjes i skøder, pantebreve og deslige.
§ 18. Genparterne af de tinglyste dokumenter
opbevares af dommeren og samles for hver enkelt ejendom i en akt, hvis omslag
angiver, hvor ejendommen findes i tingbogen. I akten samles kun de endnu
gældende tinglyste dokumenter. Når et dokument er aflyst, får det og dets
genpart påtegning herom. Genparter af ikke længere gældende dokumenter udgår
af akten og henlægges i dommerens arkiv.
Stk. 2. Når en ejendoms blad i tingbogen er udskrevet,
indsættes et nyt blad i dets sted, alene indeholdende de endnu gældende
tinglyste rettigheder, og det udskrevne ejendomsblad henlægges i arkivet.
Stk. 3. Indsættelse og udtagning af blade i tingbogen
må kun foretages af dommeren. Ryggen på tingbogens bind lukkes med låse, hvis
nøgle opbevares af dommeren.
§ 19. Hvor en bygning tilhører en anden end grundens
ejer, får bygningen sit eget ejendomsblad med fornøden henvisning til og fra
grundens ejendomsblad - og behandles i det hele efter denne lov som en
selvstændig fast ejendom. Det samme gælder bygninger, der er opført på
forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen
opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på
stedet.
Stk. 2. Flere ejendomme, der tilhører samme ejer og
ligger i samme retskreds, kan af dommeren opføres på et fælles ejendomsblad,
når de i større omfang er ensartet behæftet og det i øvrigt skønnes
hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Hvis en ret tinglyses som omfattende flere
ejendomme, tilhørende samme ejer, og der ikke er indrettet et fælles
ejendomsblad, gøres der henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.
§ 20. Dommeren skal, når han bliver opmærksom på fejl
i tingbogens gengivelse af aktens dokumenter eller i dens oplysninger om
ejendommen, rette sådanne fejl, ligesom han skal slette rettigheder, der
åbenbart er ophørt. Ved indsættelse af et nyt ejendomsblad i stedet for et
ældre skal han, navnlig ved gennemgang af akterne, så vidt muligt prøve
rigtigheden af indførelserne på det ældre, inden de overføres til det nye
blad. Hvis han i de nævnte tilfælde kommer i tvivl, bør han også søge
oplysning andetsteds, navnlig hos parterne i vedkommende aftale eller hos den
offentlige myndighed, der har udstedt det pågældende dokument.
Stk. 2. Dersom det ved denne undersøgelse eller ved
anden lejlighed viser sig, at der i tingbogen findes anført uudslettede
rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller der i
tingbogen findes rettigheder, der er over 20 år gamle, og som sandsynligvis
er ophørt, eller hvortil der efter al rimelighed ikke længere findes nogen
berettiget, skal dommeren ved kundgørelse i Statstidende og et på stedet
udbredt dagblad, gentaget 2 gange begge steder og med et af dommeren bestemt
varsel, ikke under 3 uger regnet fra den sidste kundgørelse, indkalde mulige
indehavere af de pågældende rettigheder. Endvidere sendes der, om muligt,
særskilt meddelelse ved anbefalet brev til den, der i tingbogen er angivet
som den berettigede. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal dommeren
udslette retten af tingbogen.
§ 21. Forinden en sammenlægning af ejendomme tillades
af matrikelmyndighederne, således at ejendommene ikke på ny må adskilles uden
disse myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest fra dommeren om, at
der mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør sted,
hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller om, at
ejendommene er undergivet de samme hæftelser, eller at kun den ene af
ejendommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse af prioriteten skal ske ved
tinglyst påtegning på pantebrevene.
Stk. 2. Er det i øjeblikket umuligt at skaffe
påtegning, eller nægter en panthaver at give påtegning, kan sammenlægningen
dog tillades, når der enten stilles en efter dommerens skøn betryggende
sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse, eller der fremskaffes
attest, som i § 23, stk. 2, foreskrevet, om, at sammenlægningen ikke kan
medføre nogen som helst fare for pantesikkerheden. I disse tilfælde
fastsættes prioritetsforholdet af dommeren.
Stk. 3. Ved tvangsauktion over en sammenlagt ejendom
ansættes de før sammenlægningen bestående servitutters, brugsrettigheders,
grundbyrders o.lign. byrders andel i købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes,
ved et skøn af fogeden under hensyntagen til forholdet mellem værdien af den
byrderne vedkommende del af ejendommen og værdien af den samlede ejendom.
Stk. 4. Når sammenlægningen er foregået, indsættes der
et nyt blad på et af de gamles plads.
Stk. 5. På det nye ejendomsblad for den samlede ejendom
- hvortil de på sammenlægningens tid gældende rettigheder overføres - må
fremtidig kun opføres sådanne rettigheder, for hvilke hele den nye ejendom
hæfter.
§ 22. Forinden en udstykning fuldbyrdes ved
tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker, skal der foreligge attest
fra dommeren om, hvorvidt de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler
hele ejendommen eller kun enkelte af de grundstykker, hvori den ønskes delt,
og da hvilke. Som grundlag for denne attest kan dommeren forlange en
erklæring af en landinspektør om nævnte spørgsmål.
Stk. 2. Påhviler der ejendommen tinglyste grundbyrder,
skal der, inden tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker finder sted,
foreligge attest fra dommeren om, at nævnte grundbyrder enten er blevet
afløst efter reglerne i lov nr. 505 af 28. september 1918, eller på anden
måde ophørt, eller er blevet lagt på et enkelt jordstykke. Ved vejafgifter og
lignende byrder med gensidig pligt kan der dog også finde en fordeling af
byrderne på de enkelte grundstykker sted; men en sådan fordeling må ikke
tilstedes, når den efter dommerens skøn må anses for upraktisk, være sig på
grund af de pålignede bidrags ubetydelige størrelse,
opkrævningsvanskeligheder for den grundbyrdeberettigede o.lign.; og ved ingen
fordeling må der pålægges de enkelte grundstykker solidarisk ansvar.
Stk. 3. Dommeren skal i øvrigt være den udstykkende
behjælpelig ved at anvende fremgangsmåden efter denne lovs § 20, stk. 2, over
for sådanne på hovedejendommen hvilende hæftelser og byrder, der er egnet til
udslettelse i medfør af nævnte bestemmelse.
Stk. 4. Når udstykningen tillades, sender
matrikelmyndighederne meddelelse herom til dommeren, der på den udstykkede
ejendoms blad i tingbogen skal indføre den ved udstykningen foregående
forandring med hensyn til matrikelnumre og hartkorn m. m.
Stk. 5. Ved tinglysningen af skøderne på de enkelte
stykker indsættes der nye ejendomsblade for de stykker, der fremtidig skal
være selvstændig ejendom.
Stk. 6. Dommeren indfører de resterende servitutter og
grundbyrder på ejendomsbladene for de vedkommende grundstykker.
Stk. 7. De på hovedejendommen hvilende pantehæftelser
indføres på hvert af de nye ejendomsblade for grundstykkerne, når den
udstykkende ikke inden tinglysningen af skøderne på de enkelte grundstykker
har frigjort disse for nævnte hæftelser. Ved indførelsen af pantehæftelserne
er en kort henvisning til hovedejendommens blad tilstrækkelig.
Stk. 8. Reglen i § 23, stk. 2, finder også anvendelse i
disse tilfælde.
§ 23. Dersom et grundstykke udskilles fra en ejendom
og umiddelbart derefter tillægges en anden ejendom - være sig ved udstykning
og sammenlægning, magelæg el. lign. - på en sådan måde, at grundstykket ikke
kan fraskilles sidstnævnte ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse,
skal panthaverne i førstnævnte ejendom forinden ved tinglyst påtegning på
pantebrevene have givet samtykke til grundstykkets frigørelse for
hæftelserne. Reglerne i § 22 om servitutter og grundbyrder finder tilsvarende
anvendelse ved magelæg, dog således, at dommerens attest i disse tilfælde må
foreligge, forinden magelæget tillades.
Stk. 2. Den her foreskrevne fremgangsmåde kan dog
undlades, dersom der fremskaffes attest fra dommeren og to af ham tilkaldte
på dette område særlig kyndige mænd om, at en udskillelse af et i forhold til
ejendommens størrelse og værdi ubetydeligt jordstykke kan ske uden nogen som
helst fare for pantesikkerheden, hvorefter pantehæftelserne kan udslettes for
det udskilte stykkes vedkommende. Nærmere regler herom, derunder instruks for
vurderingsmændene og regler om betalingen for nævnte attester, gives af
justitsministeren.
Stk. 3. Om den foretagne udskillelse og sammenlægning
sker der fraskrivning og tilskrivning på de vedkommende ejendomsblade med
fornøden indbyrdes henvisning til bladet, hvorfra eller hvortil det
pågældende stykke er overført.
§ 24. Når en ikke pantsat ejendom eller et stykke af
en sådan tillægges en anden ejendom, således at den ikke atter må fraskilles
sidstnævnte ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse, omfatter de på
denne tinglyste hæftelser fremtidig også den tillagte ejendom eller det
tillagte stykke, dog med prioritet efter de mulig resterende byrder på den
tillagte ejendom eller stykke.
Kapitel 5.
Tinglysningens retsvirkninger.
§ 25. Et dokument anses for tinglyst, når det er
indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er
bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning.
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.
§ 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville
bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre
sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får
hævden også gyldighed mod ham.
Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det
tidspunkt, da erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende
inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden.
Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i
ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd
vundne brug eller udnyttelse af ejendommen.
§ 27. Når et dokument er tinglyst og udleveret eller
afsendt fra tinglysningskontoret, kan godtroende erhververe af rettigheder
over ejendommen ifølge tinglyst aftale - eller ifølge transport på et
pantebrev - ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed.
Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets
udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om
øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved
udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver.
§ 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med
en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem
det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort
sig skyldig i uagtsomhed.
§ 29. Betaling af leje, grundbyrdeafgifter eller
andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et
tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der
ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser o.
lign.
Stk. 2. Om betaling af afdrag på pantebrev gælder dog
reglerne i gældsbrevslovgivningen.
§ 30. I de i §§ 31, 32, 34 og 35 nævnte tilfælde
udredes der erstatning af statskassen. Erstatningen fastsættes af domstolene.
Sagen anlægges ved landsretten og rettes mod tinglysningsdommeren i den
pågældende retskreds på det offentliges vegne.
§ 31. Den godtroende erhverver, der som følge af
reglen i § 27, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til
erstatning for det herved opståede tab.
§ 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet udslettet i
henhold til § 20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at
være uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter
nævnte bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab.
Ret til erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i §
22 er blevet begrænset til et enkelt grundstykke og senere er blevet
udslettet som udækket ved tvangsauktion over dette, medmindre det kan
antages, at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft
sikkerhed i hovedejendommen.
§ 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er
urigtigt og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis
herfor, forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når
han over for tinglysningsdommeren sandsynliggør sin ret eller stiller en af
dommeren fastsat sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis for sit krav
inden en af dommeren sat frist, udslettes den foreløbige tinglysning.
§ 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet
fejlagtig gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet
indført i tingbogen, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato,
har den forurettede krav på rettelse af tingbogen eller akten og erstatning
for det tab, han har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden
rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i tillid til
tingbogen eller akten, bliver det efter et skøn over det enkelte tilfældes
samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller den
godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med
erstatning. Sagen anlægges efter reglen i § 30, sidste pkt. Ved dette skøn
vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den forurettede allerede i
nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet sine forhold derpå el.
lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin påtaleret mod
handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens art (f. eks.
brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville medføre en
betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig
panteretsforhold o. lign.
Stk. 2. For tab ved andre fejl i tingbogen eller ved
dommerens tinglysningspåtegning gives der erstatning. Dog gives der ikke
erstatning for fejl i angivelse af hartkornets eller arealets størrelse, af
ejendomsskyldsvurdering eller købesummer.
§ 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der
endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af
tinglysningsvæsenets tjenestemænd.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 34 og 35 gør ingen
forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl.
§ 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold
til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den
dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks
bemærkning herom i dagbog eller tingbog.
Kapitel 6.
Tinglyst pant i fast ejendom.
§ 37. Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en
særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen,
når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og
driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved
landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder
og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig
drift af den pågældende ejendom.
Stk. 2. Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst
panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes
forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør.
§ 38. Når en bygning er opført, helt eller delvis, og
når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet
indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan
særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke
forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev
i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.
§ 39. Overtager en erhverver af fast ejendom
pantegælden i denne efter aftale med overdrageren, og bestemmer pantebrevet,
at gælden ikke kan forlanges udbetalt i tilfælde af ejerskifte, er
erhververen, når hans adkomst er tinglyst som ubetinget, indtrådt i og
overdrageren frigjort for sin forpligtelse over for panthaveren. Dog er denne
berettiget til at kræve den tidligere ejer for alle ydelser efter
pantebrevet, så længe han ikke har modtaget meddelelse om overtagelsen og den
nye ejers tinglysning med fornødent bevis herfor. Overdrageren kan forlange,
at der gives pantebrevet en af panthaveren underskreven påtegning om
gældsovertagelsen.
Stk. 2. I andre tilfælde får gældsovertagelsen først
virkning for panthaveren ved en af ham og den nye ejer indgået aftale.
Aftalen kan ske ved en påtegning på pantebrevet.
Stk. 3. Gældsovertagelsen behøver ingen tinglysning.
§ 40. Ophører en tinglyst panteret i fast ejendom,
være sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være gyldigt stiftet,
har ejeren, uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre,
ret til at besætte - enten straks eller senere - den således ledige plads med
en ny panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på denne
ret. Aflyses panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret til
at besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på begæring noteres
i tingbogen, at den tidligere panteret nu tilkommer ejeren. Er notering ikke
foretaget, rykker de efterstående berettigede op i den ledige plads. Ved
tvangsauktion tilfalder en ledig plads de øvrige i ejendommen berettigede.
Det samme gælder, såfremt ejendommen på anden måde end ved tvangsauktion
bortsælges af et konkurs- eller gældsfragåelsesbo.
Stk. 2. Tilsvarende regler gælder en af ejeren
forbeholdt plads til senere stiftelse af en panteret.
Stk. 3. Det skal dog gyldig kunne vedtages i et
efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden
som en foranstående panteret afdrages, eller når denne panteret til et forud
angivet bestemt tidspunkt helt indfries. I disse tilfælde kan der ikke
vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller anden standsning i
lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags
erlæggelse fra forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens
kapital er forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det
forfaldne beløb udbetalt til ham selv som afdrag på skylden til ham. Hvis
flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende, tilfalder afdraget den
bedst berettigede.
Stk. 4. En panthaver kan ikke, når han giver skyldneren
henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin panteret for disse
forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere udover et år fra
forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav på forhøjet rente eller anden
særlig ydelse i anledning af forsinkelse med betaling, står sådanne krav
ligeledes ved fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret.
Disse regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.
Stk. 5. En panthaver kan ikke uden samtykke af de efter
ham eller sideordnet med ham berettigede i ejendommen træffe aftale med
skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var aftalt, da
den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej heller kan han træffe
aftale med skyldneren om højere rente, end der gjaldt på dette tidspunkt,
uden nævnte berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville
overstige 5 pct.
Stk. 6. Indeholder et tinglyst pantebrev bestemmelse
om, at det bliver indestående i ejendommen uanset tvangsauktion, kan
bestemmelsen ikke ophæves eller ændres uden de efterstående eller sideordnede
panthaveres samtykke.
Stk. 7. Andre ændringer i en panterets vilkår eller
virken behøver ikke nævnte berettigedes samtykke. Vedtagelser i modsat
retning er ugyldige.
§ 40 a. Er det i et pantebrev fastsat, at hovedstol
og restgæld reguleres i takt med et bestemt indeks (indekspantebrev), kan det
uanset § 40, stk. 3, 1. pkt., i et efterstående pantebrev gyldigt vedtages,
at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som indekspanteretten
afdrages eller indfries ved betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.
Stk. 2. § 40, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 40 b. Besættes en ledig plads i prioritetsordenen
med et indekspantebrev, og medfører den fastsatte indeksregulering, at
panteretten overstiger den ledige plads, får den overskydende del af
panteretten prioritet efter samtlige efterstående og sideordnede berettigede
i ejendommen på tidspunktet for indekspantebrevets oprettelse. Ejeren kan dog
forbeholde en bestemt anden ledig plads for udvidelser på indekspanteretten.
Stk. 2. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående
berettigede, der efter § 40, stk. 3, eller § 40 a har oprykningsret efter en
tidligere foranstående panteret, rykker efter tinglysningen af
indekspantebrevet op, i det omfang de efter indholdet af den tidligere
panteret havde ret hertil. Den del af indekspanteretten, som herefter
fortrænges fra den foranstående panterets plads, får samme prioritet som
overskydende dele af panteretten efter stk. 1.
Stk. 3. Er en ledig plads i prioritetsordenen blevet
besat med et indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte
efterstående eller sideordnede berettigede, der på tvangsauktion ikke opnår
fuld dækning ved det afgivne bud, forlange ejendommen opråbt på ny på vilkår,
at indeksreguleringen for fremtiden tilsidesættes. Indeksreguleringen kan dog
ikke tilsidesættes, i det omfang udvidelser på indekspanteretten kunne rummes
på pladser, som er forbeholdt for sådanne udvidelser forud for de nævnte
berettigede, og som har opnået dækning ved auktionsbuddet. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, såfremt den fastsatte indeksregulering ikke kan medføre, at
panteretten overstiger den ledige plads.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til de i stk. 1,
1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede berettigede, som har samtykket
i besættelsen af den ledige plads med indekspantebrevet.
§ 41. Hvis der i et pantebrev er vedtaget, at det
står tilbage for lån af offentlige midler, kan en foranstående panteret ikke
uden efterpanthaverens samtykke gives til sikkerhed for andre lån end lån af
anstalter, der ifølge statsanerkendte regler giver lån i fast ejendom efter
reglerne om anbringelse af umyndiges midler, samt lån ydet af
realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, når det af pantebrevet
klart fremgår, at lånet er ydet uden supplerende lovbestemt sikkerhed.
Stk. 2. Hvis der i et efterstående pantebrev er henvist
til, at det står tilbage for et lån i et af staten godkendt
realkreditinstitut, således at lånet kan indfries ved de af institutterne
udstedte ihændehavergældsbreve, der har kurs på Københavns børs, kræves
efterpanthaverens samtykke til forhøjelse af renten på den foranstående
panteret samt til anbringelse på dennes plads af andre midler end de nævnte
midler.
Stk. 3. Når en foranstående panterets plads besættes
med lån i et realkreditinstitut, der er godkendt af staten, kræves
efterpanthaverens samtykke til påtagelse af det vedtægtsmæssige solidariske
ansvar i et sådant institut eller ændringer i dette ansvar, medmindre det er
vedtaget, at efterpanthaveren står tilbage for lån af offentlige midler, jfr.
stk. 1.
§ 41 a. Hvis det i et pantebrev er vedtaget, at det
står tilbage for lån som nævnt i § 41, stk. 1 og 2, kan en foranstående plads
ikke besættes med et indekspantebrev, medmindre efterpanthaveren samtykker
heri.
§ 42. Panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst
pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes ikke.
§ 42 a. Indbetaling efter et pantebrev i fast ejendom
til postvæsenet her i riget, bortset fra Grønland, til befordring til
betalingsstedet er rettidig, når den sker inden for den betalingsfrist, der
gælder efter pantebrevet.
Stk. 2. Betales renter eller afdrag efter et pantebrev
i fast ejendom ikke rettidigt, kan kreditor kun forlange kapitalen indfriet,
såfremt debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at
skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være
afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkelig angive, at
kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden
fristens udløb, jfr. herved stk. 1.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale
fraviges til ugunst for debitor.
§ 42 b. Uanset modstående bestemmelse i et pantebrev
kan kreditor ikke forlange kapitalen indfriet som følge af, at
1) forfaldne skatter og afgifter eller forfaldne ydelser til andre
panthavere er ubetalte,
2) der foretages udlæg i ejendommen,
3) ejendommen tages til brugeligt pant,
4) der afholdes møde i anledning af en anmodning om tvangsauktion,
5) skyldnerens bo tages under konkursbehandling, eller
6) skyldnerens bo tages under offentlig skiftebehandling som
gældsfragåelsesbo.
II. Tinglysning vedrørende løsøre og formue
i almindelighed.
Kapitel 7.
§ 43. Dokumenter, der enten angår en persons rådighed
over løsøre eller over hans formue i almindelighed, og som efter nedenstående
regler kræves tinglyst, indføres i dagbogen og derefter i en særlig
personbog.
Stk. 2. Personbogen kan deles i særskilte afdelinger
for de forskellige arter af dokumenter.
Stk. 3. Dokumentet skal angå en bestemt i retskredsen
bosat person, forening, interessentskab, selskab, stiftelse el. lign., og
skal øverst på første side angive anmelderens navn og bopæl.
Stk. 4. De regler om tinglysning, der er fastsat i
denne lovs §§ 7, stk. 1, 9, stk. 1, 4, 6, 10, stk. 1-3, 11, stk. 2, og 14,
finder tilsvarende anvendelse på tinglysning af de her nævnte dokumenter.
Stk. 5. Hvad der i §§ 15 og 16 er fastsat om en
prøvelse ud fra og indførelse i tingbogen, finder ligeledes tilsvarende
anvendelse på en prøvelse ud fra og indførelse i personbogen.
§ 44. Dokumenterne skal indføres i dagbogen.
Stk. 2. Dokumentet skal senest 10 dage efter dets
anmeldelse til dagbogen indføres i personbogen.
Stk. 3. Genparterne af dokumenterne samles efter
personbogens bogstaver eller efter den rækkefølge, hvori de er tinglyst. Når
et dokument udslettes, overgår det til arkivet.
§ 45. Dokumenterne offentliggøres i tingbladet.
§ 46. Et dokument anses for tinglyst, når det er
indført i personbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, da
dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning
samme dag, ligestilles.
§ 47. Pantebreve, der giver underpant i løsøre, skal
tinglyses for at få gyldighed mod aftaler, der i god tro indgås med pantets
ejer, og mod retsforfølgning.
Stk. 2. Tinglysning af underpant i løsøre sker ved
pantsætterens personlige værneting eller, hvis han ikke har noget værneting
her i landet, ved Københavns byret.
Stk. 3. Reglerne i § 42 a anvendes også på pantebreve,
der giver underpant i løsøre.
Stk. 4. Pantebreve, der giver underpant i bestemte
løsøregenstande, udslettes, når der er forløbet 10 år efter pantebrevets
tinglysning, og der ikke inden denne frists udløb er anmeldt fornyet
tinglysning.
Stk. 5. Omsætningspapirer, simple gældsbreve og andre
fordringer kan ikke pantsættes ved tinglysning af pantebrev efter de i stk.
1-3 givne regler.
Stk. 6. Justitsministeren bemyndiges til at træffe
bestemmelse om, at der oprettes et hele landet omfattende register, hvori
samtlige tinglyste pantebreve i løsøre eller enkelte grupper heraf indføres,
og hvoraf enhver efter skriftlig begæring kan forlange udskrift mod en derfor
fastsat afgift.
§ 47 a. Ingen kan give pant i alt, hvad han ejer
eller fremtidig erhverver.
§ 47 b. Underpant i løsøre kan ikke gives i samlinger
af ensartede eller til et fælles brug bestemte ting, der betegnes ved
almindelige benævnelser, medmindre andet følger af andre lovbestemmelser.
Stk. 2. Når en erhvervsvirksomhed drives fra lejet
ejendom, kan indehaveren uanset bestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til
virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og
tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til
ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser.
Pantsætningen er ikke til hinder for, at de nævnte genstande udskilles ifølge
en regelmæssig drift af virksomheden.
§ 48. Umyndiggørelse og anordning af lavværgemål skal
tinglyses for at få gyldighed over for aftaler, der i god tro indgås med den
umyndiggjorte eller den, for hvem lavværge er beskikket. Over for aftaler om
fast ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs § 1.
Tilsvarende regler kommer til anvendelse på ophævelse af umyndiggørelse og
lavværgemål.
Stk. 2. Samme regel gælder retten ifølge tinglyst
skifteekstrakt.
§ 49. Med hensyn til retsvirkningerne af en ægtepagts
tinglysning har det sit forblivende ved lov nr. 56 af 18. marts 1925 § 37.
III. Gennemførelses- og
overgangsbestemmelser.
Kapitel 8.
§ 50. Nærmere regler om indleveringstid for
dokumenter, om indretning og førelse af dagbog, tingbog, personbog, tingblad
o. lign. gives af justitsministeren.
Stk. 2. Om anlæggelsen af de nye bøger og akter og
andre foranstaltninger til lovens gennemførelse gives ligeledes nærmere
regler af justitsministeren.
Stk. 3. De ved lovens ikrafttræden ansatte
grundbogsførere i de sønderjyske landsdele samt grundbogsdommeren i
Sønderborg vedbliver efter justitsministeriets nærmere bestemmelse også efter
lovens ikrafttræden at udføre den dem efter hidtil gældende lovgivning
tillagte virksomhed.
Stk. 4. De hidtil brugte realregistre til skøde- og
pantebøgerne og grundbøgerne benyttes som tingbøger efter nærværende lovs
ikrafttræden, indtil de omskrives efter justitsministeriets nærmere
bestemmelse.
Stk. 5. Udgifter vedrørende denne lov afholdes af
statskassen.
§ 50 a. Pantebreve, der anmeldes til tinglysning,
skal være oprettet på blanketter, der er godkendt af justitsministeren
(justitsministeriets pantebrevsformularer).
§ 51. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1928.
Dog kan det ved kgl. anordning bestemmes, at loven skal træde i kraft fra et
tidligere tidspunkt; men i dette tilfælde må loven ikke træde i kraft, før
der er gået 3 måneder efter anordningens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Ved anlæggelsen af nye tingbøger overføres de i
de nuværende skøde- og pantebøgers realregistre indførte, endnu gældende
rettigheder til tingbøgerne efter nærværende lovs forskrifter, idet dog det
indbyrdes retsforhold mellem de overførte rettigheder bestemmes efter deres
tinglæsningsdag (henholdsvis udstedelsesdag), hvilken dag for disse
rettigheders vedkommende indføres i tingbogen i stedet for anmeldelsesdag.
Stk. 3. Forinden overførelsen skal dommeren i fornødent
omfang anvende den i § 20 foreskrevne fremgangsmåde til prøvelse og
udslettelse af rettigheder, hvorved dog kundgørelse alene behøver at ske i et
dagblad.
Stk. 4. De i § 4 omtalte rettigheder, som er tinglyst
efter hidtil gældende lov, men som ikke kræves tinglyst efter nærværende lov,
overføres ikke til de nye tingbøger.
Stk. 5. På de rettigheder, der står indført i
tingbøgerne ved lovens ikrafttræden, finder reglerne i §§ 26-35 anvendelse.
Stk. 6. Ovenstående regler finder i de sønderjyske
landsdele tilsvarende anvendelse på de i grundbogen indførte rettigheder,
hvorved indførelse i grundbogen træder i tinglæsningens sted. I de
sønderjyske landsdele træder de der brugte matrikulære betegnelser i
matr.nr.s sted i nærværende lov.
Stk. 7. Nærmere regler herom gives af
justitsministeriet.
§ 52. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må
antages, at de er gyldig stiftet med retsvirkning for trediemand uden
tinglysning før 1. april 1927, bevarer også fremtidig deres gyldighed uden
tinglysning. Rettigheder, der ifølge denne bestemmelse ikke behøver
tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset regelen i § 15, stk. 2.
Stk. 2. Når et dokument gyldig er oprettet under den
hidtil gældende ret, vil det også kunne tinglyses efter denne lovs
ikrafttræden, selv om det ikke opfylder denne lovs betingelser for at kunne
tinglyses.
Stk. 3. Pantebreve, der giver pant i fast ejendom, og
som er tinglyst inden denne lovs ikrafttræden, bevarer, så længe der ikke
sker fornyelse, uanset §§ 40 og 41 den retsstilling, der tilkommer dem efter
den hidtil gældende ret.
Stk. 4. Fristen i § 47, stk. 4, regnes for pantebreve,
der er tinglyst inden denne lovs ikrafttræden, først fra dette tidspunkt.
§ 52 a. Opstår der tvivl om, hvorvidt der før 1.
april 1927 uden tinglysning gyldig er stiftet en ret over fast ejendom, kan
enhver, der mener at have interesse i spørgsmålets afgørelse, ved skriftlig
begæring til tinglysningsdommeren forlange sagen behandlet efter følgende
regler:
Stk. 2. Tinglysningsdommeren skal, hvis der er mulighed
for, at den utinglyste ret kan være stiftet før 1. april 1927, beramme et
retsmøde. Til dette møde indkalder dommeren ved anbefalet brev med 14 dages
varsel enhver, om hvem det er dommeren bekendt, at hans interesser berøres af
sagen. Desuden kan dommeren, hvis han skønner det fornødent, med 6 ugers
varsel ved bekendtgørelse to gange i Statstidende og to eller flere af de
mest udbredte dagblade i retskredsen til mødet indkalde alle og enhver, hvis
interesser måtte berøres af den utinglyste ret. Meddelelse om indkaldelsen
opslås tillige på tingstedet. Udgiften ved indkaldelsen og bekendtgørelserne
udredes af rekvirenten.
Stk. 3. Fremsættes der ikke på det således indvarslede
møde nogen indsigelse imod den påståede ret, afsiger tinglysningsdommeren
efter rekvirentens begæring kendelse om notering i tingbogen i
overensstemmelse med indkaldelsens indhold. Fremsættes der indsigelse, søger
dommeren på grundlag af de i sagen fremkomne oplysninger at tilvejebringe en
forligsmæssig ordning. Opnås der forlig, er dette bindende også for dem, der
ikke har givet møde efter lovlig indkaldelse. I mangel af forlig henvises
sagen til behandling i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. En udskrift af kendelsen eller forliget bliver
ved tinglysningsdommerens foranstaltning at tinglyse på rekvirentens
bekostning. Ejendomshævd på en del af en ejendom kan dog ikke tinglyses, før
det ved hævden vundne grundstykke er fraskilt og enten selvstændig
matrikuleret eller i matrikelen henlagt under den ejendom, hvortil det
faktisk hører. Dommeren kan om fornødent sætte den, der har vundet hævden, en
frist, inden hvilken forholdet må være berigtiget i matrikelen. Fristen kan
forlænges, såfremt dens oversiddelse er den hævdsberettigede utilregnelig.
Bliver forholdet ikke berigtiget inden den af dommeren fastsatte frist, taber
den utinglyste hævd sin retsvirkning over for senere erhververe af
rettigheder over den ejendom, over hvilken hævden er vundet, jfr. §§ 1 og 26,
stk. 1.
§ 53. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves Christian
den Femtes Danske Lov 5. Bog, 1. kap. artiklerne 9, 10, 11 og 12, 3. kap.
artiklerne 1, 2, 28, 29, 30, 31 og 32, og 7. kap. art. 7, forordning 7.
februar 1738, plakat 8. juni 1787, plakat 18. januar 1788, forordning 12.
marts 1790, forordning 4. december 1795, forordning 25. november 1831,
almindelig kasseforordning 8. juli 1840 §§ 48 og 49, forordning 28. juli 1841
§ 1, 1. og 2. pkt., og § 3, forordning 28. marts 1845, konkursloven af 25.
marts 1872 § 153, lov nr. 259 af 28. juni 1920 §§ 10-14, lov nr. 211 af 1.
juni 1922 og lov nr. 277 af 30. juni 1922 § 4, 2., 3. og 4. pkt.
Stk. 2. Fra denne lovs ikrafttræden træder tinglysning
af ægtepagter efter denne lovs kapitel 7 i stedet for indtegning af
ægtepagter efter lov nr. 56 af 18. marts 1925 §§ 45-48, jfr. § 50, stk. 3, 3.
pkt.
Stk. 3. Det har sit forblivende ved den gældende rets
regler om tinglysning til indgåelse af ægteskab og kuldlysning af børn uden
for ægteskab.
Stk. 4. Lov nr. 95 af 29. marts 1924 berøres ikke af
denne lovs § 22, stk. 2.
Stk. 5. Den i kgl. resolution af 18. august 1814
hjemlede konfirmation af interessentskabskontrakter bortfalder.
Stk. 6. Endvidere bortfalder hvad der i øvrigt i
lovgivningen måtte være stridende mod denne lov.
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland.
Bestemmelsen i § 30 finder dog anvendelse med hensyn til erstatning i henhold
til de bestemmelser i lagtingslov om tinglysning, der svarer til §§ 31, 32,
34 og 35.
----------------
Lov nr. 176 af 29. april 1960, der trådte i kraft den 1. juli 1960,
indeholder følgende bestemmelse:
§ 2. Rettigheder, der er erhvervet ved
retsforfølgning og tinglyst før lovens ikrafttræden, berøres ikke af
bestemmelsen i § 1 nr. 2 (* 1).
----------------
Lov nr. 277 af 30. maj 1973, der trådte i kraft den 1. juni 1973,
indeholder følgende bestemmelse:
§ 2. - -
Stk. 2. Pantebreve, der anmeldes til tinglysning inden
den 1. januar 1974, kan dog oprettes på de hidtil gældende
pantebrevsformularer.
Stk. 3. § 1, nr. 8 (* 2), finder også anvendelse på
pantebreve, der er oprettet før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. § 1, nr. 12 (* 3) og 15 (* 4), får virkning for
alle pantebreve, der ikke er forfaldet inden den 1. juni 1973.
----------------
Lov nr. 318 af 19. juni 1974, der trådte i kraft den 1. august 1974,
indeholder følgende bestemmelse:
§ 5. § 1, nr. 3 (* 5), finder også anvendelse på
pantebreve, der er oprettet før lovens ikrafttræden.
----------------
Lov nr. 120 af 31. marts 1982, der trådte i kraft den 1. april 1982,
indeholder følgende bestemmelse:
§ 3. - -
Stk. 2. § 1, nr. 1 (* 6), har virkning i forhold til
indekspantebreve, der er oprettet efter den 1. april 1982.
Stk. 3. § 1, nr. 3 (* 7), har virkning også for
vedtagelser i pantebreve oprettet før 1. april 1982.
----------------
Lov nr. 159 af 28. april 1982, der trådte i kraft den 1. juli 1982,
indeholder følgende bestemmelse:
§ 2. - -
Stk. 2. § 38, 1. pkt., som ændret ved § 1 har virkning
for aftaler om forbehold af særskilt ret, der indgås efter lovens
ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 15. september
1986
Erik Ninn-Hansen
/Hans-Viggo Jensen
Officielle noter
(* 1) Ændringen af tinglysningslovens § 40, stk. 1.
(* 2) Tinglysningslovens § 40, stk. 6.
(* 3) Tinglysningslovens § 42 a.
(* 4) Tinglysningslovens § 47, stk. 3.
(* 5) Tinglysningslovens § 15 a.
(* 6) Tinglysningslovens §§ 40 a, 40 b.
(* 7) Tinglysningslovens § 41 a.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) Retsinformation · 9. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) Retsinformation · 2. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love samt lov om ændring af søloven og forskellige andre love (Visse ændringer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning) Retsinformation · 30. maj 2009
- Lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love samt lov om ændring af søloven og forskellige andre love (Visse ændringer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning) Retsinformation · 13. juni 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning (Afgiftsfri opslag i og udskrift af akter fra det digitale tinglysningssystem, ændring af den faste del af tinglysningsafgiften samt visse udvidelser af reglerne om virksomhedspant) Retsinformation · 15. december 2012
- Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger mv.) Retsinformation · 5. november 2003