Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om tinglysning (Tinglysningsloven)

Ikke gældende siden 16. marts 2006 LBK nr 622 af 15/09/1986LovbekendtgørelseJustitsministeriet27. september 1986

Gældende udgave: LBK nr 285 af 31/01/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 338 afgørelser

Landsskatteretten 118, Retsinformation 65, Klagenævn (Nævnenes Hus) 51, Domsdatabasen 48, Det finansielle ankenævn 43, Vejdirektoratet 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om tinglysning

(Tinglysningsloven)

Herved bekendtgøres lov om tinglysning, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 464 af 14. september 1976, med de ændringer, der følger

af lov nr. 299 af 8. juni 1977, lov nr. 291 af 8. juni 1978, lov nr. 120 af

31. marts 1982 og lov nr. 159 af 28. april 1982.

1. Tinglysning vedrørende fast ejendom.

Kapitel 1.

Rettigheder, der skal tinglyses.

§ 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til

tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.

Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, der skal

kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen

ifølge aftalen være i god tro.

§ 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver

overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning.

§ 3. Brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere

tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved

brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at

fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en

opsigelse med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår.

Stk. 2. Når en brugskontrakt er tinglyst, skal

forudbetaling af leje for mere end et halvt år og nedsættelse af lejen

tinglyses ifølge denne lovs § 1, dersom denne forudbetaling eller nedsættelse

ikke har hjemmel i den tinglyste kontrakt.

§ 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter

til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte

brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Stk. 2. Gyldige uden tinglysning er endvidere ydelser

hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens

Læs alt

forsyning med vand, lys, varme o.lign., dens forbindelse med omverdenen,

afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under

forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages af det offentlige selv

eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse. Anlægsbidrag til de

nævnte foranstaltninger skal dog altid tinglyses.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte rettigheder, der er gyldige

uden tinglysning, står tilbage for offentlige skatter og afgifter,

bankhæftelsen og nævnte brandforsikringsbidrag, men går i øvrigt forud for

alle såvel tidligere som senere stiftede rettigheder.

Stk. 4. Hvor der i lovgivningen er eller senere måtte

blive hjemlet kommuner fortrinsret for afgifter til de i stk. 2 nævnte

foranstaltninger som for offentlige skatter, kræves der ikke tinglysning

hverken for anlægsbidrag eller årlige bidrag.

§ 5. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen

ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i

sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen

anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens

tid.

§ 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der

overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en

sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling eller andet.

Ejendomsoverdragelse kan ske ved transport på skødet.

Kapitel 2.

Tinglysningens myndigheder og midler.

§ 7. Tinglysningen foretages af underretsdommeren.

Stk. 2. Tinglysningsdommeren fører en dagbog og en

tingbog. Endvidere udgives der ved justitsministeriets foranstaltning et

offentligt tingblad.

§ 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der

anmeldes til tinglysning, indføres i dagbog og tingbog efter nedenstående

regler.

Stk. 2. Alle adkomstdokumenter og pantebreve, der

anmeldes til tinglysning, skal snarest muligt offentliggøres i tingbladet.

Stk. 3. Opstår der mistanke om, at et dokument, som er

indleveret til tinglysning, helt eller delvis er ugyldigt, og kan der, efter

at tinglysningsdommeren har søgt forholdet oplyst ved henvendelse til

parterne og anmelderen, ikke på det foreliggende grundlag træffes afgørelse

herom, fastsætter dommeren en frist til godtgørelse af dokumentets gyldighed.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser om underretning til andre myndigheder om dokumenter, der afvises

som ugyldige eller tinglyses med frist efter stk. 3.

Kapitel 3.

Grundlaget for tinglysning.

§ 9. Som grundlag for tinglysning kræves et dokument,

der anmeldes for vedkommende dommer til tinglysning. Samtidig med dokumentet

indleveres genpart af samme. Ved aflysning leveres genpart af kvitteringen

samt af dertil hørende bevisligheder.

Stk. 2. Med et pantebrev skal følge det sidst tinglyste

skøde på ejendommen. Oplyses det ved anmelderens skriftlige erklæring til

dommeren, at skødet er bortkommet, eller at det af anden gyldig grund ikke

kan skaffes til veje, skal der i dets sted fremlægges et offentligt dokument,

der kan bestyrke pantebrevets ægthed, såsom udstederens borgerskab,

ansættelsesbrev, beskikkelse el. lign.

Stk. 3. Dokumenter såvel som genparter skal øverst på

første side angive vedkommende ejendoms matr.-nr. eller blad i tingbogen

efter justitsministerens bestemmelse samt anmelderens navn og bopæl. Skøder

og pantebreve skal tillige angive gade og hus-nr., hvor sådant findes. Et

pantebrev skal angive debitors og kreditors bopæl, medmindre den må anses for

almindeligt bekendt, eller bopælen for en anden, der er berettiget til at

modtage forkyndelser, meddelelser og betalinger på debitors eller kreditors

vegne.

Stk. 4. Til den som anmelder angivne person kan

tinglysningsdommeren med bindende virkning sende alle meddelelser

tinglysningen vedrørende.

Stk. 5. Justitsministeren træffer efter forhandling med

finansministeren bestemmelse om, hvilke kvitteringer for offentlige skatter

og afgifter og hvilke andre bevisligheder der skal medfølge ved et dokuments

anmeldelse til tinglysning, samt om virkningen af, at disse bevisligheder

ikke medfølger.

Stk. 6. Såfremt der ved et dokument stiftes flere

rettigheder, skal det ved påtegning på dokumentet opgives, for hvilken eller

hvilke rettigheder dets tinglysning begæres; i modsat fald vil dokumentet kun

blive tinglyst med hensyn til den eller de rettigheder, som dokumentet selv

angiver som sin hovedegenskab.

§ 10. Et privat dokument skal for at kunne tinglyses

efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret

over en bestemt fast ejendom og skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge

tingbogen - eller ved pantebreve ifølge transport - er beføjet til at råde

over den pågældende ret, eller som udstedt med hans samtykke.

Stk. 2. Ved skøder og pantebreve skal udstederens

underskrift være bekræftet af en sagfører eller to andre vitterlighedsvidner.

Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte samtykke. Vidnerne skal udtrykkelig

bevidne underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og udstederens

myndighed. Vidnernes stilling og bopæl skal angives. Nævnte bekræftelse er

dog ikke nødvendig, når dokumentet udstedes af en offentlig myndighed.

Stk. 3. Dokumentet kan være betinget eller knyttet til

en tidsfrist, men dets indhold må være endelig fastsat. Skadesløsbreve kan

dog udstedes under angivelse af et størstebeløb for gælden.

Stk. 4. Pantebreve til realkreditinstitutter, som er

godkendt af staten, kan tinglyses, uanset at størrelsen af rente og lignende

ydelser samt lånets fordeling på de enkelte afdrag ikke er endeligt fastsat,

såfremt pantebrevet indeholder bestemmelse om, på hvilke betingelser en

senere fastsættelse eller regulering heraf skal finde sted. En senere

fastsættelse af de nævnte vilkår i overensstemmelse hermed behøver ingen

tinglysning.

Stk. 5. Et skøde må, for at kunne tinglyses som

adkomst, ikke være knyttet til andre betingelser end købesummens berigtigelse

inden for en nærmere angiven frist. Dommerens tinglysningspåtegning på et

skøde skal angive, om skødet er betinget eller endeligt, og når købesummen

efter et betinget skøde senere af sælgeren erkendes at være berigtiget, skal

det ved tinglysningen heraf udtrykkelig i dommerens påtegning tilkendegives,

at skødet nu er endeligt.

Stk. 6. Et servitutdokument skal altid angive den eller

de påtaleberettigede.

§ 11. Udslettelse eller forandring af en ret over en

tjenende ejendom kræver kun samtykke fra ejeren af den herskende ejendom,

medmindre andre i denne berettigede har ladet en særlig erklæring tinglyse på

den tjenende ejendom om, at deres samtykke skal indhentes til udslettelsen

eller forandringen.

Stk. 2. Til udslettelse af pantebreve kræves enten

fremlæggelse af selve dokumentet i kvitteret stand eller bevis for, at

panteretten er ophørt ifølge retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de

af staten etablerede låneinstitutioner samt realkreditinstitutter, der er

godkendt af staten, kan dog efter dommerens bestemmelse udslettes mod

kvittering af den ifølge tingbogen berettigede.

§ 12. Ved tinglysning af udlæg, dom og anden

offentlig retshandling skal der fremlægges erklæring fra vedkommende

myndighed, der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens

bøger, og handlingen skal angå en person, der ifølge tingbogen er beføjet til

at råde over ejendommen.

Stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves enten en

erklæring om anerkendelse af hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller

dom for, at hævd er vundet.

Stk. 3. Ved privat skifte og en ægtefælles hensidden i

uskiftet bo tinglyses skifteudskrift eller erklæring fra skifteretten om, at

arvingerne har overtaget boet til privat skifte, eller at boet er udleveret

ægtefællen til uskiftet bo. Sådan udskrift eller erklæring er da

tilstrækkeligt grundlag for de pågældende til tinglysning af dokumenter

ejendommen vedrørende.

Stk. 4. I retssager om fast ejendom kan sagsøgeren, når

den ret, for hvilken sagen er tingfæstet, derom har truffet beslutning,

begære en bekræftet genpart af stævningen tinglyst. Bortfalder sagen uden

dom, eller går dommen sagsøgeren imod og ankefristen udløber uden påanke, kan

sagsøgte begære stævningen aflyst.

§ 13. I tilfælde af en ejendoms salg eller

overtagelse ved endelig tvangsauktion skal fogeden og i tilfælde af konkurs

og offentlig skifte, der omfatter faste ejendomme, skifteretten (eller

executor testamenti) uopholdelig sende dommeren meddelelse herom til

tinglysning.

Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler ved

umyndiggørelse og anordning af lavværgemål værgen.

Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges en umyndig

eller en under lavværgemål stående person, eller den pågældende på anden måde

erhverver fast ejendom, skal værgen lade tinglyse, at erhververen mangler

rådighed over ejendommen, samt om dette skyldes ungdom eller umyndiggørelse,

eller at han står under lavværgemål. For mindreårige skal meddelelsen desuden

oplyse vedkommendes fødselsdato.

Kapitel 4.

Tinglysningsmåden.

§ 14. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning, skal

indføres i dagbogen. Denne skal for hver dag, tinglysningskontoret er åbent,

indeholde en fortegnelse over alle dokumenter, der er indleveret til

tinglysning den pågældende dag.

Stk. 2. Mangler dokumentet angivelse af ejendommens

matr. nr., anmelderens navn og bopæl, pantedebitors eller pantekreditors

bopæl, for så vidt denne ikke må anses for almindeligt bekendt, eller navn og

bopæl for en fuldmægtig, jfr. § 9, stk. 3, eller er angivelsen i disse

retninger forkert, afvises det, medmindre fejlen eller mangelen rettes af

anmelderen. Mangler dokumentet underskrift af udsteder og ved skøder og

pantebreve af vitterlighedsvidner eller er genpart ikke vedlagt, afvises det.

Stk. 3. Efter indførelsen i dagbogen får dokumentet og

genparten påtegning herom med angivelse af indførelsesdatoen. Den i dagbogen

angivne dato for dokumentets indlevering anses for rigtig, medmindre der

føres fuldt bevis for det modsatte. Samme regel gælder dagbogens øvrige

indhold.

Stk. 4. Genpartens rigtighed skal bekræftes af

dommeren, i København af en af tinglysningskontorets embedsmænd efter

justitsministeriets nærmere bestemmelse.

§ 15. Efter indførelsen i dagbogen undersøger

dommeren, hvorvidt der efter tingbogen er noget til hinder for tinglysning af

det pågældende dokument.

Stk. 2. Viser det sig, at dokumentet efter sin natur

overhovedet ikke kan tinglyses eller ikke kan tinglyses i vedkommende

retskreds, eller tinglysningen er åbenbart overflødig til rettens

beskyttelse, eller dokumentets udsteder - eller den, en offentlig handling

angår - ikke er berettiget til at råde over ejendommen i den angivne retning,

afvises dokumentet og indføres ikke i tingbogen, ligesom det slettes af

dagbogen. Samme regel gælder, hvis en person, der kun har betinget adkomst,

udsteder et dokument uden at anføre betingelsen. Afvisning kan også finde

sted allerede ved dokumentets anmeldelse til dagbogen.

Stk. 3. Angiver udstederen af dokumentet sig berettiget

til at råde over ejendommen, men har undladt at anmelde fornødent bevis

herfor (f.eks. eksekutorbevilling, fuldmagt, skifteudskrift, udskrift af

handels- eller aktieselskabsregister o.lign.), sætter dommeren anmelderen en

frist til at fremskaffe fornøden bevislighed. Dommeren kan efter anmelderens

begæring forlænge fristen.

Stk. 4. Har dokumentet undladt at angive den

berettigedes prioritetsstilling eller angivet den på en mod tingbogen

stridende måde, giver dommeren fornøden anmærkning herom ved en påtegning på

dokumentet umiddelbart efter påtegningen om dets tinglysning. Anmærkningen

skal desuden påtegnes genparten. Samme regel kommer til anvendelse på mindre

væsentlige afvigelser i dokumentet fra tingbogens oplysninger, f.eks.

unøjagtig angivelse af areal, hartkorn o.lign. Retsanmærkning kan ikke

frafaldes.

Stk. 5. Dokumentet behøver til oplysning om rettens

prioritetsstilling alene at henvise til de i forvejen på ejendommens blad i

tingbogen indførte rettigheder, uden at det er nødvendigt at opregne disse.

Dog skal et pantebrev altid angive de enkelte foranstående hæftelser samt

disses beløb.

§ 15 a. Er det i et pantebrev vedtaget, at det står

tilbage for en ikke tinglyst panteret, kan tinglysning af pant på den

forbeholdte plads ikke ske, medmindre pantebrevet forsynes med en påtegning

om, at det respekterer den nævnte panteret. Påtegning er dog ufornøden, hvis

vedtagelsen angår et bestemt beløb og det ved tinglysningen kan påses, at

andre i pantebrevet anførte betingelser for vedtagelsen er opfyldt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

vedtagelser i pantebreve til staten, kommunerne og realkreditinstitutter, der

er godkendt af staten.

§ 16. Foreligger der ingen hindring for tinglysning

af det pågældende dokument, eller kan dette tinglyses med retsanmærkning,

indføres det i tingbogen, i sidste fald med tilføjelse af ordet anmærkning.

Har et pantebrev fået retsanmærkning om prioritetsordenen, indføres

anmærkningen kort i tingbogen. Hvis to rettigheder over samme ejendom

anmeldes til tinglysning samme dag, gøres der, for så vidt de kommer i strid

med hinanden, anmærkning herom i tingbogen og på dokumentet samt på

genparten.

Stk. 2. Når dokumentet er indført i tingbogen, får det

og genparten påtegning om, at det er tinglyst.

Stk. 3. Sættes der efter § 15 en frist til fjernelse af

mangelen, sker der en foreløbig indførelse af dokumentet i tingbogen med

tilføjelse af ordet foreløbig. Er mangelen ikke fjernet inden den fastsatte

dato, udslettes det foreløbig indførte dokument såvel i dagbog som tingbog.

Stk. 4. Prøvelsen af dokumentet og dets endelige eller

foreløbige indførelse eller afvisning skal ske snarest muligt og senest 10

dage efter dets anmeldelse til dagbogen. Om afvisning og foreløbig indførelse

sendes der straks meddelelse til anmelderen ved anbefalet brev med kort

angivelse af grunden. Det indførte eller afviste dokument tilbagesendes

anmelderen eller den, som anmelderen bestemmer som modtager. Gældende

pantebreve skal altid tilbagesendes i anbefalet brev eller på anden måde,

hvorved beviset sikres.

Stk. 5. Ved rettelser og udslettelser i henhold til §

20, udstykningstilladelser ifølge § 22, skelkonstateringer ifølge lov nr. 108

af 3. april 1925 §§ 19 og 20 o.lign., der ikke indføres i dagbogen, angives

indførelsesdatoen i tingbogen.

§ 17. I tingbogen har hver ejendom i retskredsen sit

blad. Bladene samles i bind for mindre stedlige områder af retskredsen.

Nærmere regler for afgrænsningen af disse områder og bladenes rækkefølge

gives af justitsministeren.

Stk. 2. Dokumenterne indføres kort ved angivelse af

dokumentets karakter, dets udsteder og den, til hvem det er udstedt, samt

ordet lyst eller aflyst med tilføjelse af den dag, dokumentet er indført i

dagbogen. Ved rettigheder, der er knyttet til en tidsfrist, anføres denne.

Ved betingede rettigheder anføres betingelsen.

Stk. 3. Ved brugskontrakter anføres tidsvilkår samt

leje- eller forpagtningsafgift. Ved panterettigheder anføres pantesum,

rentefod, prioritetsstilling samt kreditors eller hans fuldmægtigs bopæl.

Stk. 4. Ved aflysning overstreges indførelsen i

tingbogen, dog således at dens oprindelige indhold stadig er læseligt.

Stk. 5. Der udstedes på forlangende genparter af

ejendomsbladet, affattet i samme form som dette og bekræftet af dommeren, dog

kun indeholdende de endnu gældende rettigheder. Disse genparter udgives i en

sådan størrelse, at de bekvemt kan indføjes i skøder, pantebreve og deslige.

§ 18. Genparterne af de tinglyste dokumenter

opbevares af dommeren og samles for hver enkelt ejendom i en akt, hvis omslag

angiver, hvor ejendommen findes i tingbogen. I akten samles kun de endnu

gældende tinglyste dokumenter. Når et dokument er aflyst, får det og dets

genpart påtegning herom. Genparter af ikke længere gældende dokumenter udgår

af akten og henlægges i dommerens arkiv.

Stk. 2. Når en ejendoms blad i tingbogen er udskrevet,

indsættes et nyt blad i dets sted, alene indeholdende de endnu gældende

tinglyste rettigheder, og det udskrevne ejendomsblad henlægges i arkivet.

Stk. 3. Indsættelse og udtagning af blade i tingbogen

må kun foretages af dommeren. Ryggen på tingbogens bind lukkes med låse, hvis

nøgle opbevares af dommeren.

§ 19. Hvor en bygning tilhører en anden end grundens

ejer, får bygningen sit eget ejendomsblad med fornøden henvisning til og fra

grundens ejendomsblad - og behandles i det hele efter denne lov som en

selvstændig fast ejendom. Det samme gælder bygninger, der er opført på

forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen

opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på

stedet.

Stk. 2. Flere ejendomme, der tilhører samme ejer og

ligger i samme retskreds, kan af dommeren opføres på et fælles ejendomsblad,

når de i større omfang er ensartet behæftet og det i øvrigt skønnes

hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Hvis en ret tinglyses som omfattende flere

ejendomme, tilhørende samme ejer, og der ikke er indrettet et fælles

ejendomsblad, gøres der henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.

§ 20. Dommeren skal, når han bliver opmærksom på fejl

i tingbogens gengivelse af aktens dokumenter eller i dens oplysninger om

ejendommen, rette sådanne fejl, ligesom han skal slette rettigheder, der

åbenbart er ophørt. Ved indsættelse af et nyt ejendomsblad i stedet for et

ældre skal han, navnlig ved gennemgang af akterne, så vidt muligt prøve

rigtigheden af indførelserne på det ældre, inden de overføres til det nye

blad. Hvis han i de nævnte tilfælde kommer i tvivl, bør han også søge

oplysning andetsteds, navnlig hos parterne i vedkommende aftale eller hos den

offentlige myndighed, der har udstedt det pågældende dokument.

Stk. 2. Dersom det ved denne undersøgelse eller ved

anden lejlighed viser sig, at der i tingbogen findes anført uudslettede

rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller der i

tingbogen findes rettigheder, der er over 20 år gamle, og som sandsynligvis

er ophørt, eller hvortil der efter al rimelighed ikke længere findes nogen

berettiget, skal dommeren ved kundgørelse i Statstidende og et på stedet

udbredt dagblad, gentaget 2 gange begge steder og med et af dommeren bestemt

varsel, ikke under 3 uger regnet fra den sidste kundgørelse, indkalde mulige

indehavere af de pågældende rettigheder. Endvidere sendes der, om muligt,

særskilt meddelelse ved anbefalet brev til den, der i tingbogen er angivet

som den berettigede. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal dommeren

udslette retten af tingbogen.

§ 21. Forinden en sammenlægning af ejendomme tillades

af matrikelmyndighederne, således at ejendommene ikke på ny må adskilles uden

disse myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest fra dommeren om, at

der mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør sted,

hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller om, at

ejendommene er undergivet de samme hæftelser, eller at kun den ene af

ejendommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse af prioriteten skal ske ved

tinglyst påtegning på pantebrevene.

Stk. 2. Er det i øjeblikket umuligt at skaffe

påtegning, eller nægter en panthaver at give påtegning, kan sammenlægningen

dog tillades, når der enten stilles en efter dommerens skøn betryggende

sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse, eller der fremskaffes

attest, som i § 23, stk. 2, foreskrevet, om, at sammenlægningen ikke kan

medføre nogen som helst fare for pantesikkerheden. I disse tilfælde

fastsættes prioritetsforholdet af dommeren.

Stk. 3. Ved tvangsauktion over en sammenlagt ejendom

ansættes de før sammenlægningen bestående servitutters, brugsrettigheders,

grundbyrders o.lign. byrders andel i købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes,

ved et skøn af fogeden under hensyntagen til forholdet mellem værdien af den

byrderne vedkommende del af ejendommen og værdien af den samlede ejendom.

Stk. 4. Når sammenlægningen er foregået, indsættes der

et nyt blad på et af de gamles plads.

Stk. 5. På det nye ejendomsblad for den samlede ejendom

- hvortil de på sammenlægningens tid gældende rettigheder overføres - må

fremtidig kun opføres sådanne rettigheder, for hvilke hele den nye ejendom

hæfter.

§ 22. Forinden en udstykning fuldbyrdes ved

tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker, skal der foreligge attest

fra dommeren om, hvorvidt de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler

hele ejendommen eller kun enkelte af de grundstykker, hvori den ønskes delt,

og da hvilke. Som grundlag for denne attest kan dommeren forlange en

erklæring af en landinspektør om nævnte spørgsmål.

Stk. 2. Påhviler der ejendommen tinglyste grundbyrder,

skal der, inden tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker finder sted,

foreligge attest fra dommeren om, at nævnte grundbyrder enten er blevet

afløst efter reglerne i lov nr. 505 af 28. september 1918, eller på anden

måde ophørt, eller er blevet lagt på et enkelt jordstykke. Ved vejafgifter og

lignende byrder med gensidig pligt kan der dog også finde en fordeling af

byrderne på de enkelte grundstykker sted; men en sådan fordeling må ikke

tilstedes, når den efter dommerens skøn må anses for upraktisk, være sig på

grund af de pålignede bidrags ubetydelige størrelse,

opkrævningsvanskeligheder for den grundbyrdeberettigede o.lign.; og ved ingen

fordeling må der pålægges de enkelte grundstykker solidarisk ansvar.

Stk. 3. Dommeren skal i øvrigt være den udstykkende

behjælpelig ved at anvende fremgangsmåden efter denne lovs § 20, stk. 2, over

for sådanne på hovedejendommen hvilende hæftelser og byrder, der er egnet til

udslettelse i medfør af nævnte bestemmelse.

Stk. 4. Når udstykningen tillades, sender

matrikelmyndighederne meddelelse herom til dommeren, der på den udstykkede

ejendoms blad i tingbogen skal indføre den ved udstykningen foregående

forandring med hensyn til matrikelnumre og hartkorn m. m.

Stk. 5. Ved tinglysningen af skøderne på de enkelte

stykker indsættes der nye ejendomsblade for de stykker, der fremtidig skal

være selvstændig ejendom.

Stk. 6. Dommeren indfører de resterende servitutter og

grundbyrder på ejendomsbladene for de vedkommende grundstykker.

Stk. 7. De på hovedejendommen hvilende pantehæftelser

indføres på hvert af de nye ejendomsblade for grundstykkerne, når den

udstykkende ikke inden tinglysningen af skøderne på de enkelte grundstykker

har frigjort disse for nævnte hæftelser. Ved indførelsen af pantehæftelserne

er en kort henvisning til hovedejendommens blad tilstrækkelig.

Stk. 8. Reglen i § 23, stk. 2, finder også anvendelse i

disse tilfælde.

§ 23. Dersom et grundstykke udskilles fra en ejendom

og umiddelbart derefter tillægges en anden ejendom - være sig ved udstykning

og sammenlægning, magelæg el. lign. - på en sådan måde, at grundstykket ikke

kan fraskilles sidstnævnte ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse,

skal panthaverne i førstnævnte ejendom forinden ved tinglyst påtegning på

pantebrevene have givet samtykke til grundstykkets frigørelse for

hæftelserne. Reglerne i § 22 om servitutter og grundbyrder finder tilsvarende

anvendelse ved magelæg, dog således, at dommerens attest i disse tilfælde må

foreligge, forinden magelæget tillades.

Stk. 2. Den her foreskrevne fremgangsmåde kan dog

undlades, dersom der fremskaffes attest fra dommeren og to af ham tilkaldte

på dette område særlig kyndige mænd om, at en udskillelse af et i forhold til

ejendommens størrelse og værdi ubetydeligt jordstykke kan ske uden nogen som

helst fare for pantesikkerheden, hvorefter pantehæftelserne kan udslettes for

det udskilte stykkes vedkommende. Nærmere regler herom, derunder instruks for

vurderingsmændene og regler om betalingen for nævnte attester, gives af

justitsministeren.

Stk. 3. Om den foretagne udskillelse og sammenlægning

sker der fraskrivning og tilskrivning på de vedkommende ejendomsblade med

fornøden indbyrdes henvisning til bladet, hvorfra eller hvortil det

pågældende stykke er overført.

§ 24. Når en ikke pantsat ejendom eller et stykke af

en sådan tillægges en anden ejendom, således at den ikke atter må fraskilles

sidstnævnte ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse, omfatter de på

denne tinglyste hæftelser fremtidig også den tillagte ejendom eller det

tillagte stykke, dog med prioritet efter de mulig resterende byrder på den

tillagte ejendom eller stykke.

Kapitel 5.

Tinglysningens retsvirkninger.

§ 25. Et dokument anses for tinglyst, når det er

indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er

bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning.

Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.

§ 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville

bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre

sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får

hævden også gyldighed mod ham.

Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det

tidspunkt, da erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende

inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden.

Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i

ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd

vundne brug eller udnyttelse af ejendommen.

§ 27. Når et dokument er tinglyst og udleveret eller

afsendt fra tinglysningskontoret, kan godtroende erhververe af rettigheder

over ejendommen ifølge tinglyst aftale - eller ifølge transport på et

pantebrev - ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed.

Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets

udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om

øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved

udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver.

§ 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med

en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem

det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort

sig skyldig i uagtsomhed.

§ 29. Betaling af leje, grundbyrdeafgifter eller

andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et

tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der

ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser o.

lign.

Stk. 2. Om betaling af afdrag på pantebrev gælder dog

reglerne i gældsbrevslovgivningen.

§ 30. I de i §§ 31, 32, 34 og 35 nævnte tilfælde

udredes der erstatning af statskassen. Erstatningen fastsættes af domstolene.

Sagen anlægges ved landsretten og rettes mod tinglysningsdommeren i den

pågældende retskreds på det offentliges vegne.

§ 31. Den godtroende erhverver, der som følge af

reglen i § 27, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til

erstatning for det herved opståede tab.

§ 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet udslettet i

henhold til § 20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at

være uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter

nævnte bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab.

Ret til erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i §

22 er blevet begrænset til et enkelt grundstykke og senere er blevet

udslettet som udækket ved tvangsauktion over dette, medmindre det kan

antages, at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft

sikkerhed i hovedejendommen.

§ 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er

urigtigt og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis

herfor, forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når

han over for tinglysningsdommeren sandsynliggør sin ret eller stiller en af

dommeren fastsat sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis for sit krav

inden en af dommeren sat frist, udslettes den foreløbige tinglysning.

§ 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet

fejlagtig gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet

indført i tingbogen, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato,

har den forurettede krav på rettelse af tingbogen eller akten og erstatning

for det tab, han har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden

rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i tillid til

tingbogen eller akten, bliver det efter et skøn over det enkelte tilfældes

samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller den

godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med

erstatning. Sagen anlægges efter reglen i § 30, sidste pkt. Ved dette skøn

vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den forurettede allerede i

nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet sine forhold derpå el.

lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin påtaleret mod

handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens art (f. eks.

brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville medføre en

betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig

panteretsforhold o. lign.

Stk. 2. For tab ved andre fejl i tingbogen eller ved

dommerens tinglysningspåtegning gives der erstatning. Dog gives der ikke

erstatning for fejl i angivelse af hartkornets eller arealets størrelse, af

ejendomsskyldsvurdering eller købesummer.

§ 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der

endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af

tinglysningsvæsenets tjenestemænd.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 34 og 35 gør ingen

forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl.

§ 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold

til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den

dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks

bemærkning herom i dagbog eller tingbog.

Kapitel 6.

Tinglyst pant i fast ejendom.

§ 37. Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en

særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen,

når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og

driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved

landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder

og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig

drift af den pågældende ejendom.

Stk. 2. Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst

panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes

forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør.

§ 38. Når en bygning er opført, helt eller delvis, og

når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet

indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan

særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke

forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev

i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.

§ 39. Overtager en erhverver af fast ejendom

pantegælden i denne efter aftale med overdrageren, og bestemmer pantebrevet,

at gælden ikke kan forlanges udbetalt i tilfælde af ejerskifte, er

erhververen, når hans adkomst er tinglyst som ubetinget, indtrådt i og

overdrageren frigjort for sin forpligtelse over for panthaveren. Dog er denne

berettiget til at kræve den tidligere ejer for alle ydelser efter

pantebrevet, så længe han ikke har modtaget meddelelse om overtagelsen og den

nye ejers tinglysning med fornødent bevis herfor. Overdrageren kan forlange,

at der gives pantebrevet en af panthaveren underskreven påtegning om

gældsovertagelsen.

Stk. 2. I andre tilfælde får gældsovertagelsen først

virkning for panthaveren ved en af ham og den nye ejer indgået aftale.

Aftalen kan ske ved en påtegning på pantebrevet.

Stk. 3. Gældsovertagelsen behøver ingen tinglysning.

§ 40. Ophører en tinglyst panteret i fast ejendom,

være sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være gyldigt stiftet,

har ejeren, uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre,

ret til at besætte - enten straks eller senere - den således ledige plads med

en ny panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på denne

ret. Aflyses panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret til

at besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på begæring noteres

i tingbogen, at den tidligere panteret nu tilkommer ejeren. Er notering ikke

foretaget, rykker de efterstående berettigede op i den ledige plads. Ved

tvangsauktion tilfalder en ledig plads de øvrige i ejendommen berettigede.

Det samme gælder, såfremt ejendommen på anden måde end ved tvangsauktion

bortsælges af et konkurs- eller gældsfragåelsesbo.

Stk. 2. Tilsvarende regler gælder en af ejeren

forbeholdt plads til senere stiftelse af en panteret.

Stk. 3. Det skal dog gyldig kunne vedtages i et

efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden

som en foranstående panteret afdrages, eller når denne panteret til et forud

angivet bestemt tidspunkt helt indfries. I disse tilfælde kan der ikke

vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller anden standsning i

lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags

erlæggelse fra forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens

kapital er forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det

forfaldne beløb udbetalt til ham selv som afdrag på skylden til ham. Hvis

flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende, tilfalder afdraget den

bedst berettigede.

Stk. 4. En panthaver kan ikke, når han giver skyldneren

henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin panteret for disse

forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere udover et år fra

forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav på forhøjet rente eller anden

særlig ydelse i anledning af forsinkelse med betaling, står sådanne krav

ligeledes ved fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret.

Disse regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.

Stk. 5. En panthaver kan ikke uden samtykke af de efter

ham eller sideordnet med ham berettigede i ejendommen træffe aftale med

skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var aftalt, da

den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej heller kan han træffe

aftale med skyldneren om højere rente, end der gjaldt på dette tidspunkt,

uden nævnte berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville

overstige 5 pct.

Stk. 6. Indeholder et tinglyst pantebrev bestemmelse

om, at det bliver indestående i ejendommen uanset tvangsauktion, kan

bestemmelsen ikke ophæves eller ændres uden de efterstående eller sideordnede

panthaveres samtykke.

Stk. 7. Andre ændringer i en panterets vilkår eller

virken behøver ikke nævnte berettigedes samtykke. Vedtagelser i modsat

retning er ugyldige.

§ 40 a. Er det i et pantebrev fastsat, at hovedstol

og restgæld reguleres i takt med et bestemt indeks (indekspantebrev), kan det

uanset § 40, stk. 3, 1. pkt., i et efterstående pantebrev gyldigt vedtages,

at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som indekspanteretten

afdrages eller indfries ved betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.

Stk. 2. § 40, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 40 b. Besættes en ledig plads i prioritetsordenen

med et indekspantebrev, og medfører den fastsatte indeksregulering, at

panteretten overstiger den ledige plads, får den overskydende del af

panteretten prioritet efter samtlige efterstående og sideordnede berettigede

i ejendommen på tidspunktet for indekspantebrevets oprettelse. Ejeren kan dog

forbeholde en bestemt anden ledig plads for udvidelser på indekspanteretten.

Stk. 2. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående

berettigede, der efter § 40, stk. 3, eller § 40 a har oprykningsret efter en

tidligere foranstående panteret, rykker efter tinglysningen af

indekspantebrevet op, i det omfang de efter indholdet af den tidligere

panteret havde ret hertil. Den del af indekspanteretten, som herefter

fortrænges fra den foranstående panterets plads, får samme prioritet som

overskydende dele af panteretten efter stk. 1.

Stk. 3. Er en ledig plads i prioritetsordenen blevet

besat med et indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte

efterstående eller sideordnede berettigede, der på tvangsauktion ikke opnår

fuld dækning ved det afgivne bud, forlange ejendommen opråbt på ny på vilkår,

at indeksreguleringen for fremtiden tilsidesættes. Indeksreguleringen kan dog

ikke tilsidesættes, i det omfang udvidelser på indekspanteretten kunne rummes

på pladser, som er forbeholdt for sådanne udvidelser forud for de nævnte

berettigede, og som har opnået dækning ved auktionsbuddet. 1. pkt. finder

ikke anvendelse, såfremt den fastsatte indeksregulering ikke kan medføre, at

panteretten overstiger den ledige plads.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til de i stk. 1,

1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede berettigede, som har samtykket

i besættelsen af den ledige plads med indekspantebrevet.

§ 41. Hvis der i et pantebrev er vedtaget, at det

står tilbage for lån af offentlige midler, kan en foranstående panteret ikke

uden efterpanthaverens samtykke gives til sikkerhed for andre lån end lån af

anstalter, der ifølge statsanerkendte regler giver lån i fast ejendom efter

reglerne om anbringelse af umyndiges midler, samt lån ydet af

realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, når det af pantebrevet

klart fremgår, at lånet er ydet uden supplerende lovbestemt sikkerhed.

Stk. 2. Hvis der i et efterstående pantebrev er henvist

til, at det står tilbage for et lån i et af staten godkendt

realkreditinstitut, således at lånet kan indfries ved de af institutterne

udstedte ihændehavergældsbreve, der har kurs på Københavns børs, kræves

efterpanthaverens samtykke til forhøjelse af renten på den foranstående

panteret samt til anbringelse på dennes plads af andre midler end de nævnte

midler.

Stk. 3. Når en foranstående panterets plads besættes

med lån i et realkreditinstitut, der er godkendt af staten, kræves

efterpanthaverens samtykke til påtagelse af det vedtægtsmæssige solidariske

ansvar i et sådant institut eller ændringer i dette ansvar, medmindre det er

vedtaget, at efterpanthaveren står tilbage for lån af offentlige midler, jfr.

stk. 1.

§ 41 a. Hvis det i et pantebrev er vedtaget, at det

står tilbage for lån som nævnt i § 41, stk. 1 og 2, kan en foranstående plads

ikke besættes med et indekspantebrev, medmindre efterpanthaveren samtykker

heri.

§ 42. Panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst

pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes ikke.

§ 42 a. Indbetaling efter et pantebrev i fast ejendom

til postvæsenet her i riget, bortset fra Grønland, til befordring til

betalingsstedet er rettidig, når den sker inden for den betalingsfrist, der

gælder efter pantebrevet.

Stk. 2. Betales renter eller afdrag efter et pantebrev

i fast ejendom ikke rettidigt, kan kreditor kun forlange kapitalen indfriet,

såfremt debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at

skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være

afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkelig angive, at

kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden

fristens udløb, jfr. herved stk. 1.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale

fraviges til ugunst for debitor.

§ 42 b. Uanset modstående bestemmelse i et pantebrev

kan kreditor ikke forlange kapitalen indfriet som følge af, at

1) forfaldne skatter og afgifter eller forfaldne ydelser til andre

panthavere er ubetalte,

2) der foretages udlæg i ejendommen,

3) ejendommen tages til brugeligt pant,

4) der afholdes møde i anledning af en anmodning om tvangsauktion,

5) skyldnerens bo tages under konkursbehandling, eller

6) skyldnerens bo tages under offentlig skiftebehandling som

gældsfragåelsesbo.

II. Tinglysning vedrørende løsøre og formue

i almindelighed.

Kapitel 7.

§ 43. Dokumenter, der enten angår en persons rådighed

over løsøre eller over hans formue i almindelighed, og som efter nedenstående

regler kræves tinglyst, indføres i dagbogen og derefter i en særlig

personbog.

Stk. 2. Personbogen kan deles i særskilte afdelinger

for de forskellige arter af dokumenter.

Stk. 3. Dokumentet skal angå en bestemt i retskredsen

bosat person, forening, interessentskab, selskab, stiftelse el. lign., og

skal øverst på første side angive anmelderens navn og bopæl.

Stk. 4. De regler om tinglysning, der er fastsat i

denne lovs §§ 7, stk. 1, 9, stk. 1, 4, 6, 10, stk. 1-3, 11, stk. 2, og 14,

finder tilsvarende anvendelse på tinglysning af de her nævnte dokumenter.

Stk. 5. Hvad der i §§ 15 og 16 er fastsat om en

prøvelse ud fra og indførelse i tingbogen, finder ligeledes tilsvarende

anvendelse på en prøvelse ud fra og indførelse i personbogen.

§ 44. Dokumenterne skal indføres i dagbogen.

Stk. 2. Dokumentet skal senest 10 dage efter dets

anmeldelse til dagbogen indføres i personbogen.

Stk. 3. Genparterne af dokumenterne samles efter

personbogens bogstaver eller efter den rækkefølge, hvori de er tinglyst. Når

et dokument udslettes, overgår det til arkivet.

§ 45. Dokumenterne offentliggøres i tingbladet.

§ 46. Et dokument anses for tinglyst, når det er

indført i personbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, da

dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning

samme dag, ligestilles.

§ 47. Pantebreve, der giver underpant i løsøre, skal

tinglyses for at få gyldighed mod aftaler, der i god tro indgås med pantets

ejer, og mod retsforfølgning.

Stk. 2. Tinglysning af underpant i løsøre sker ved

pantsætterens personlige værneting eller, hvis han ikke har noget værneting

her i landet, ved Københavns byret.

Stk. 3. Reglerne i § 42 a anvendes også på pantebreve,

der giver underpant i løsøre.

Stk. 4. Pantebreve, der giver underpant i bestemte

løsøregenstande, udslettes, når der er forløbet 10 år efter pantebrevets

tinglysning, og der ikke inden denne frists udløb er anmeldt fornyet

tinglysning.

Stk. 5. Omsætningspapirer, simple gældsbreve og andre

fordringer kan ikke pantsættes ved tinglysning af pantebrev efter de i stk.

1-3 givne regler.

Stk. 6. Justitsministeren bemyndiges til at træffe

bestemmelse om, at der oprettes et hele landet omfattende register, hvori

samtlige tinglyste pantebreve i løsøre eller enkelte grupper heraf indføres,

og hvoraf enhver efter skriftlig begæring kan forlange udskrift mod en derfor

fastsat afgift.

§ 47 a. Ingen kan give pant i alt, hvad han ejer

eller fremtidig erhverver.

§ 47 b. Underpant i løsøre kan ikke gives i samlinger

af ensartede eller til et fælles brug bestemte ting, der betegnes ved

almindelige benævnelser, medmindre andet følger af andre lovbestemmelser.

Stk. 2. Når en erhvervsvirksomhed drives fra lejet

ejendom, kan indehaveren uanset bestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til

virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og

tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til

ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser.

Pantsætningen er ikke til hinder for, at de nævnte genstande udskilles ifølge

en regelmæssig drift af virksomheden.

§ 48. Umyndiggørelse og anordning af lavværgemål skal

tinglyses for at få gyldighed over for aftaler, der i god tro indgås med den

umyndiggjorte eller den, for hvem lavværge er beskikket. Over for aftaler om

fast ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs § 1.

Tilsvarende regler kommer til anvendelse på ophævelse af umyndiggørelse og

lavværgemål.

Stk. 2. Samme regel gælder retten ifølge tinglyst

skifteekstrakt.

§ 49. Med hensyn til retsvirkningerne af en ægtepagts

tinglysning har det sit forblivende ved lov nr. 56 af 18. marts 1925 § 37.

III. Gennemførelses- og

overgangsbestemmelser.

Kapitel 8.

§ 50. Nærmere regler om indleveringstid for

dokumenter, om indretning og førelse af dagbog, tingbog, personbog, tingblad

o. lign. gives af justitsministeren.

Stk. 2. Om anlæggelsen af de nye bøger og akter og

andre foranstaltninger til lovens gennemførelse gives ligeledes nærmere

regler af justitsministeren.

Stk. 3. De ved lovens ikrafttræden ansatte

grundbogsførere i de sønderjyske landsdele samt grundbogsdommeren i

Sønderborg vedbliver efter justitsministeriets nærmere bestemmelse også efter

lovens ikrafttræden at udføre den dem efter hidtil gældende lovgivning

tillagte virksomhed.

Stk. 4. De hidtil brugte realregistre til skøde- og

pantebøgerne og grundbøgerne benyttes som tingbøger efter nærværende lovs

ikrafttræden, indtil de omskrives efter justitsministeriets nærmere

bestemmelse.

Stk. 5. Udgifter vedrørende denne lov afholdes af

statskassen.

§ 50 a. Pantebreve, der anmeldes til tinglysning,

skal være oprettet på blanketter, der er godkendt af justitsministeren

(justitsministeriets pantebrevsformularer).

§ 51. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1928.

Dog kan det ved kgl. anordning bestemmes, at loven skal træde i kraft fra et

tidligere tidspunkt; men i dette tilfælde må loven ikke træde i kraft, før

der er gået 3 måneder efter anordningens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved anlæggelsen af nye tingbøger overføres de i

de nuværende skøde- og pantebøgers realregistre indførte, endnu gældende

rettigheder til tingbøgerne efter nærværende lovs forskrifter, idet dog det

indbyrdes retsforhold mellem de overførte rettigheder bestemmes efter deres

tinglæsningsdag (henholdsvis udstedelsesdag), hvilken dag for disse

rettigheders vedkommende indføres i tingbogen i stedet for anmeldelsesdag.

Stk. 3. Forinden overførelsen skal dommeren i fornødent

omfang anvende den i § 20 foreskrevne fremgangsmåde til prøvelse og

udslettelse af rettigheder, hvorved dog kundgørelse alene behøver at ske i et

dagblad.

Stk. 4. De i § 4 omtalte rettigheder, som er tinglyst

efter hidtil gældende lov, men som ikke kræves tinglyst efter nærværende lov,

overføres ikke til de nye tingbøger.

Stk. 5. På de rettigheder, der står indført i

tingbøgerne ved lovens ikrafttræden, finder reglerne i §§ 26-35 anvendelse.

Stk. 6. Ovenstående regler finder i de sønderjyske

landsdele tilsvarende anvendelse på de i grundbogen indførte rettigheder,

hvorved indførelse i grundbogen træder i tinglæsningens sted. I de

sønderjyske landsdele træder de der brugte matrikulære betegnelser i

matr.nr.s sted i nærværende lov.

Stk. 7. Nærmere regler herom gives af

justitsministeriet.

§ 52. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må

antages, at de er gyldig stiftet med retsvirkning for trediemand uden

tinglysning før 1. april 1927, bevarer også fremtidig deres gyldighed uden

tinglysning. Rettigheder, der ifølge denne bestemmelse ikke behøver

tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset regelen i § 15, stk. 2.

Stk. 2. Når et dokument gyldig er oprettet under den

hidtil gældende ret, vil det også kunne tinglyses efter denne lovs

ikrafttræden, selv om det ikke opfylder denne lovs betingelser for at kunne

tinglyses.

Stk. 3. Pantebreve, der giver pant i fast ejendom, og

som er tinglyst inden denne lovs ikrafttræden, bevarer, så længe der ikke

sker fornyelse, uanset §§ 40 og 41 den retsstilling, der tilkommer dem efter

den hidtil gældende ret.

Stk. 4. Fristen i § 47, stk. 4, regnes for pantebreve,

der er tinglyst inden denne lovs ikrafttræden, først fra dette tidspunkt.

§ 52 a. Opstår der tvivl om, hvorvidt der før 1.

april 1927 uden tinglysning gyldig er stiftet en ret over fast ejendom, kan

enhver, der mener at have interesse i spørgsmålets afgørelse, ved skriftlig

begæring til tinglysningsdommeren forlange sagen behandlet efter følgende

regler:

Stk. 2. Tinglysningsdommeren skal, hvis der er mulighed

for, at den utinglyste ret kan være stiftet før 1. april 1927, beramme et

retsmøde. Til dette møde indkalder dommeren ved anbefalet brev med 14 dages

varsel enhver, om hvem det er dommeren bekendt, at hans interesser berøres af

sagen. Desuden kan dommeren, hvis han skønner det fornødent, med 6 ugers

varsel ved bekendtgørelse to gange i Statstidende og to eller flere af de

mest udbredte dagblade i retskredsen til mødet indkalde alle og enhver, hvis

interesser måtte berøres af den utinglyste ret. Meddelelse om indkaldelsen

opslås tillige på tingstedet. Udgiften ved indkaldelsen og bekendtgørelserne

udredes af rekvirenten.

Stk. 3. Fremsættes der ikke på det således indvarslede

møde nogen indsigelse imod den påståede ret, afsiger tinglysningsdommeren

efter rekvirentens begæring kendelse om notering i tingbogen i

overensstemmelse med indkaldelsens indhold. Fremsættes der indsigelse, søger

dommeren på grundlag af de i sagen fremkomne oplysninger at tilvejebringe en

forligsmæssig ordning. Opnås der forlig, er dette bindende også for dem, der

ikke har givet møde efter lovlig indkaldelse. I mangel af forlig henvises

sagen til behandling i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4. En udskrift af kendelsen eller forliget bliver

ved tinglysningsdommerens foranstaltning at tinglyse på rekvirentens

bekostning. Ejendomshævd på en del af en ejendom kan dog ikke tinglyses, før

det ved hævden vundne grundstykke er fraskilt og enten selvstændig

matrikuleret eller i matrikelen henlagt under den ejendom, hvortil det

faktisk hører. Dommeren kan om fornødent sætte den, der har vundet hævden, en

frist, inden hvilken forholdet må være berigtiget i matrikelen. Fristen kan

forlænges, såfremt dens oversiddelse er den hævdsberettigede utilregnelig.

Bliver forholdet ikke berigtiget inden den af dommeren fastsatte frist, taber

den utinglyste hævd sin retsvirkning over for senere erhververe af

rettigheder over den ejendom, over hvilken hævden er vundet, jfr. §§ 1 og 26,

stk. 1.

§ 53. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves Christian

den Femtes Danske Lov 5. Bog, 1. kap. artiklerne 9, 10, 11 og 12, 3. kap.

artiklerne 1, 2, 28, 29, 30, 31 og 32, og 7. kap. art. 7, forordning 7.

februar 1738, plakat 8. juni 1787, plakat 18. januar 1788, forordning 12.

marts 1790, forordning 4. december 1795, forordning 25. november 1831,

almindelig kasseforordning 8. juli 1840 §§ 48 og 49, forordning 28. juli 1841

§ 1, 1. og 2. pkt., og § 3, forordning 28. marts 1845, konkursloven af 25.

marts 1872 § 153, lov nr. 259 af 28. juni 1920 §§ 10-14, lov nr. 211 af 1.

juni 1922 og lov nr. 277 af 30. juni 1922 § 4, 2., 3. og 4. pkt.

Stk. 2. Fra denne lovs ikrafttræden træder tinglysning

af ægtepagter efter denne lovs kapitel 7 i stedet for indtegning af

ægtepagter efter lov nr. 56 af 18. marts 1925 §§ 45-48, jfr. § 50, stk. 3, 3.

pkt.

Stk. 3. Det har sit forblivende ved den gældende rets

regler om tinglysning til indgåelse af ægteskab og kuldlysning af børn uden

for ægteskab.

Stk. 4. Lov nr. 95 af 29. marts 1924 berøres ikke af

denne lovs § 22, stk. 2.

Stk. 5. Den i kgl. resolution af 18. august 1814

hjemlede konfirmation af interessentskabskontrakter bortfalder.

Stk. 6. Endvidere bortfalder hvad der i øvrigt i

lovgivningen måtte være stridende mod denne lov.

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland.

Bestemmelsen i § 30 finder dog anvendelse med hensyn til erstatning i henhold

til de bestemmelser i lagtingslov om tinglysning, der svarer til §§ 31, 32,

34 og 35.

----------------

Lov nr. 176 af 29. april 1960, der trådte i kraft den 1. juli 1960,

indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. Rettigheder, der er erhvervet ved

retsforfølgning og tinglyst før lovens ikrafttræden, berøres ikke af

bestemmelsen i § 1 nr. 2 (* 1).

----------------

Lov nr. 277 af 30. maj 1973, der trådte i kraft den 1. juni 1973,

indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. - -

Stk. 2. Pantebreve, der anmeldes til tinglysning inden

den 1. januar 1974, kan dog oprettes på de hidtil gældende

pantebrevsformularer.

Stk. 3. § 1, nr. 8 (* 2), finder også anvendelse på

pantebreve, der er oprettet før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 1, nr. 12 (* 3) og 15 (* 4), får virkning for

alle pantebreve, der ikke er forfaldet inden den 1. juni 1973.

----------------

Lov nr. 318 af 19. juni 1974, der trådte i kraft den 1. august 1974,

indeholder følgende bestemmelse:

§ 5. § 1, nr. 3 (* 5), finder også anvendelse på

pantebreve, der er oprettet før lovens ikrafttræden.

----------------

Lov nr. 120 af 31. marts 1982, der trådte i kraft den 1. april 1982,

indeholder følgende bestemmelse:

§ 3. - -

Stk. 2. § 1, nr. 1 (* 6), har virkning i forhold til

indekspantebreve, der er oprettet efter den 1. april 1982.

Stk. 3. § 1, nr. 3 (* 7), har virkning også for

vedtagelser i pantebreve oprettet før 1. april 1982.

----------------

Lov nr. 159 af 28. april 1982, der trådte i kraft den 1. juli 1982,

indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. - -

Stk. 2. § 38, 1. pkt., som ændret ved § 1 har virkning

for aftaler om forbehold af særskilt ret, der indgås efter lovens

ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 15. september

1986

Erik Ninn-Hansen

/Hans-Viggo Jensen

Officielle noter

(* 1) Ændringen af tinglysningslovens § 40, stk. 1.

(* 2) Tinglysningslovens § 40, stk. 6.

(* 3) Tinglysningslovens § 42 a.

(* 4) Tinglysningslovens § 47, stk. 3.

(* 5) Tinglysningslovens § 15 a.

(* 6) Tinglysningslovens §§ 40 a, 40 b.

(* 7) Tinglysningslovens § 41 a.

Lignende dokumenter