Vurdering fast ejendom - grundværdi - landbrug - byzone. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 14 ophævet 26 afgørelser
- Vurderingsloven § 4 a ophævet 42 afgørelser
- Lov om frigørelsesafgift af fast ejendom § 1 ophævet
- Vurderingsloven § 13 ophævet 60 afgørelser
- Vurderingsloven § 16 ophævet 19 afgørelser
Teksten
Vurdering fast ejendom - grundværdi - landbrug -
byzone. (* 1)
Kommunen klagede over ansættelsen af ejendomsværdien for et byzoneareal på
30.236 kvm, udlagt til erhvervsformål.
Kommunens advokat påstod over for Landsskatteretten det omhandlede areal
ansat til et beløb, der ikke oversteg 14 kr. pr. kvm, subsidiært til et af
Landsskatteretten fastsat mindre beløb end 25 kr. pr. kvm.
Den tidligere ejers advokat påstod arealet ansat til 25 kr. pr. kvm.
Ejendommen blev besigtiget af Landsskatteretten, og i tilslutning hertil
havde parterne i sagen lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten.
Kommunens advokat henviste herunder til støtte for påstanden om
nedsættelse af grundværdien til, at en kommune pr. 1. december 1986 solgte
ikke byggemodnet erhvervsareal på 102.521 kvm for 1.200.000 kr., svarende til
ca. 11,70 kr. pr. kvm. Arealet havde ikke facade mod hovedvejene. Endvidere
havde en anden kommune i efteråret 1986 solgt et areal på 2.000 kvm udlagt
til erhverv incl. byggemodning for 16 kr. pr. kvm.
Advokaten afviste, at et salg af 196.000 kvm pr. 9. marts 1987 i en tredje
kommune for 25 kr. pr. kvm kunne danne grundlag for værdiansættelsen, idet
arealets udlægning også muliggjorde anvendelse til beboelse i forbindelse med
virksomhedens drift.
Endelig gjorde kommunens advokat gældende, at det forhold, at kommunen
betaler frigørelsesafgiften, når købesummen fastsættes som § 4 A-vurderingen
må tages i betragtning ved sammenligning af vurderingen af byggemodnede
arealer og salgspriser på byzonejord, hvor frigørelsesafgiften må anses for
medkalkuleret i værdien. Han henviste i denne forbindelse til, at kommunen
videresolgte arealet byggemodnet ved skøde af 21. januar 1987 for 26 kr. pv.
kvm. Efter omregning til kontantværdi, fradrag af et værdiløst
lossepladsareal på ca. 2.000 kvm og byggemodningsudgifter, ville dette svare
til en råjordspris på 15 kr. pr. kvm. Dette underbyggedes efter hans
opfattelse af, at en række fuldt byggemodnede arealer udlagt til erhverv i
Læs alt
samme område var ansat til 30 kr. pr. kvm.
Den tidligere ejers advokat henviste til byens centrale beliggenhed i
forhold til overordnede vejnet og større industribyer, samt det pågældende
areals gode vejmæssige placering i industriområdet i byen. Dette gav efter
hans opfattelse anledning til en direkte sammenligning med den salgspris på
25 kr., som en anden kommune havde opnået ved salg af erhvervsjord
nærliggende.
Han gjorde dernæst gældende, at prisfastsættelsen ved de stedfundne
handler af erhvervsjord i de af kommunens advokat anførte kommuner ikke
udelukkende var udslag af sædvanlig markedsmekanisme, men også til en vis
grad et udslag af kommunale interesser, således at foreliggende udtalelser
fra de respektive kommuner om prisforhold ikke havde tilstrækkelig relevans
for nærværende sags afgørelse.
Han henviste yderligere til, at en kommune i forbindelse med etablering af
et mejeriselskab angiveligt solgte ikke byggemodnet jord beliggende i
landzone for 26 kr. pr. kvm, samt til, at en anden kommune havde udbudt
industrigrunde beliggende ud til en større vej for mellem 54 kr. og 41 kr.
pr. kvm kontant excl. alle tilslutningsbidrag.
For så vidt angår kommunens videreoverdragelse af arealet til en bestemt
køber til 26 kr. pr. kvm efter byggemodning afviste advokaten, at dette kunne
anvendes som grundlag for et skøn over værdien ved § 4 A-vurderingen.
Handelsprisen hvilede alene på en aftale mellem kommunen og en bestemt køber,
hvorfor det ikke kunne anses for godtgjort, at overdragelsen var sket i fri
handel til den bedst opnåelige markedspris. Dette blev underbygget af, at
prisen stod i åbenbart misforhold til langt den overvejende del af de priser
på 75-130 kr. pr. kvm for byggemodnet erhvervsjord, som kommunen har opnået
ved salg heraf.
Landsskatteretten bemærkede, at i henhold til vurderingslovens § 4 A skal
en ejendom, som ved den seneste vurdering er vurderet i medfør af
vurderingslovens § 14, stk. 5, ved inddragelse af byzone optages til
omvurdering. Denne skal foretages uden ufornødent ophold efter inddragelsen.
Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på tidspunktet for
zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. den seneste 1. januar forud for
dette tidspunkt til grund for ansættelsen.
Det bemærkedes i den forbindelse, at i henhold til frigørelsesafgiftsloven
påhviler afgiftspligten den, der ved afgiftspligtens indtræden - det vil
sige, når ejendommen eller en del af denne inddrages i byzone - har tinglyst
adkomst i ejendommen. Er ejendommen på dette tidspunkt afstået til en anden,
påhviler afgiftspligten da denne, med mindre handelen senere hæves.
En køber af et landzoneareal, der står for inddragelse, vil således
indregne afgiften i sit købstilbud, idet han foruden arealets pris også skal
udrede frigørelsesafgift for at opnå det byzoneareal, han er interesseret i.
Ved ansættelse af differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk.
5, er der således i værdiskønnet taget hensyn til dette forhold.
Ved den første vurdering efter inddragelsen vil værdien af det inddragne
byzoneareal være at ansætte ud fra dets værdi i handel og vandel. I det
omfang, den sædvanlige markedsmekanisme udløser mulighed derfor, vil der i de
konstaterede salgspriser eventuelt kunne være indeholdt dækning for den
erlagte frigørelsesafgift. En høj overdragelsespris mod samtidig forpligtelse
fra en køber til erlæggelse af frigørelsesafgift, jf.
frigørelsesafgiftslovens § 1, kan således ses som udtryk for en indbyrdes
aftalt refusion mellem køber og sælger, hvorfor den umiddelbare
prisfastsættelse ikke kan danne grundlag for værdien i handel og vandel.
Endvidere bemærkede retten, at der i henhold til bestemmelsen i
vurderingslovens § 13, stk. 2, ved ansættelsen af grundværdien skal tages
hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig
karakter.
I det omfang, en kommune foretager salg af de den tilhørende arealer, og
der i salgsvilkårene indgår betingelser og vilkår, der må antages at have
indflydelse på den fastsatte pris, vil denne salgssum, efter rettens
opfattelse, i henhold til ovennævnte bestemmelse ikke i vurderingsmæssig
henseende kunne tillægges afgørende vægt som grundlag for et værdiskøn efter
vurderingslovens § 16, idet kommunen i den henseende optræder som
privatretlig kontraktspartner.
Efter det oplyste om klageejendommens beliggenhed, den umiddelbare
udnyttelsesmulighed for det inddragne areal og dettes størrelse, der gør den
velegnet for en større fabriksvirksomhed i overensstemmelse med udlægningen,
sammenholdt med konstaterede salgspriser ved inddragelse i byzone til
tilsvarende udnyttelse såvel i mindre, som større byområder i Jylland, fandt
Landsskatteretten at værdien passende kunne ansættes til 20 kr. pr. kvm.
Officielle noter
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 10, side 805.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Vurdering af fast ejendom Retsinformation · 2. maj 2001
- Landsskatteretskendelse af 9. december 2002 vedr. Vurdering af fast ejendom værditillæg for opstilling af vindmøller Retsinformation · 22. oktober 2003
- Ejendomsvurdering - landbrug - værdi af areal knyttet til udlejede tjenestesteder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Ejendomsvurdering - grundværdi - byzonejord på landbrugsejendom.(* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Værdiansættelse – landbrugsjord – ændret anvendelse Retsinformation · 15. oktober 2025
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 vedrørende ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 er opfyldt Domsdatabasen · 9. januar 2023
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Domsdatabasen · 18. januar 2022
- Ejendomsvurdering - grundværdi - byzonejord på landbrugsejendom.(* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Ejendomsvurdering - grundværdi - rekonvalescenthjem på landbrugsjord. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 23. januar 2013 om statsstøtte SA.24123 (2012/C) (ex 2011/NN) gennemført af Nederlandene Påstand om Leidschendam-Voorburgs salg af jord under markedsprisen (meddelt under nummer C(2013) 87) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2013/247/EU) EU-lovgivning · 23. januar 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag for byggemodningsudgifter Retsinformation · 28. marts 2013