Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af byggelov

Ikke gældende siden 18. oktober 2010 LBK nr 452 af 24/06/1998LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4.633 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 2.758, Huslejenævnene 1.767, Retsinformation 69, Domsdatabasen 20, Landsskatteretten 9, Vejdirektoratet 8

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af byggelov

Herved bekendtgøres Byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr.

805 af 9. oktober 1995 med de ændringer, der følger af § 17, stk. 3, i lov

nr. 485 af 12. juni 1996 og § 1 i lov nr. 1083 af 29. december 1997.

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Denne lov har til formål:

at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den

frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig

henseende,

at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en

tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og

vedligeholdes forsvarligt,

at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt

ressourceforbrug i bebyggelser,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt

råstofforbrug i bebyggelser.

§ 2. Loven finder anvendelse ved:

a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse,

b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i

forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede

bestemmelser,

c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til

bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

d. nedrivning af bebyggelse.

Stk. 2. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt

andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende

konstruktioner m.v. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at

varetage.

Læs alt

Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable

konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse,

der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke transportable

konstruktioner, der er tilladt opstillet i medfør af lov om sommerhuse og

campering m.v.

Stk. 4. Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse

uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser

indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.

§ 3. I bygningsreglementet, jf. § 5, kan fastsættes,

at loven og de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser ikke eller kun

delvis skal finde anvendelse på nærmere angivne arter af bebyggelse.

Kapitel 2

Krav til udførelse, indretning og

vedligeholdelse af bebyggelse og

ejendommes ubebyggede arealer

§ 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er:

a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,

b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er

i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen,

c. drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og

miljøbeskyttelseslovgivningen, og

d. forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med

beredskabsloven.

Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt,

inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at

arbejderne udføres, inden bebyggelsen tages i brug.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en

lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af

afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.

§ 4 A. Bolig- og byministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at der i nybyggeri samt i bestående bebyggelse skal installeres

målere til individuel måling af forbrugsposter til el, gas, vand og varme

samt udføres fornødne tekniske installationer i forbindelse hermed. Bolig- og

byministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, at individuelle målere

skal anvendes som grundlag for måling af forbruget, og i hvilke tilfælde der

kan gøres undtagelse fra kravet om individuel måling. Bolig- og byministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at der ved måling af

varmeforbruget for bolig- eller erhvervsenheder med udsat beliggenhed skal

foretages korrektion for det forøgede varmetab og nærmere regler for

behandlingen af sådanne sager.

§ 5. Bolig- og byministeren udfærdiger et

bygningsreglement med regler om de i §§ 6-13 omhandlede forhold samt om

forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til.

§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om

udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til:

a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,

b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer

mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg,

c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til

den tilsigtede brug,

d. indretning af bygninger på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes

af handicappede personer,

e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede

bygningsdele, installationsdele og inventar,

f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i

bestående som i ny bebyggelse,

g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for

bebyggelsen og terrænet om denne,

h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i

bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af

bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer,

samt

i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,

vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan i tilknytning til

regler om arbejdsrum fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af

sundheds- og velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og

spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt

sovesteder og inventar.

Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og

sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af

tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som

bestående anlæg.

§ 6 A. Der må ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med

et mindre areal end 700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der

skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til

sikring af vejanlæg. Ved udstykninger mv. i sommerhusområder må arealet ikke

være mindre end 1200 m2. Sålænge bestemmelserne om grundstørrelser i en

bygningsvedtægt er gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser

anvendelse i stedet for de i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal

kommunalbestyrelsen godkende parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i

tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en

lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere

gældende byggelove.

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om-

eller tilbygning, må ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og

fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt

hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets

procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen

at etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Bolig- og byministeren fastsætter nærmere

regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 4. Bolig- og byministeren kan fastsætte nærmere

regler for, i hvilken udstrækning og under hvilke betingelser

bebyggelsesprocenten efter stk. 1, nr. 4 kan forhøjes for grunde med særlig

beliggenhed. I reglerne kan bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere

end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke

anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i

medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2

etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere

end 8,5 m over det omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan

bolig- og byministeren fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om

beregning af bygningshøjden.

Stk. 3. Bolig- og byministeren kan fastsætte, at

særlige arter af bygninger, konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra

bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke

anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i

medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse

efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at

der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke

være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.

Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.

§ 7. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om

størrelse, anlæg og indretning af ejendommes ubebyggede areal til sikring af

tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og

tilkørselsforhold, redningsmuligheder for redningsberedskabet og parkering.

Stk. 2. Ubebyggede arealer, der er udlagt og godkendt i

henhold til de regler, der er udfærdiget i medfør af stk. 1, må ikke benyttes

i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Når der ved en bebyggelse, der

er opført inden lovens ikrafttræden, findes frie arealer, der er egnede til

at opfylde de i stk. 1 angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig,

at de bebygges eller benyttes på en måde, der vil komme i strid med disse

formål.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke

anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

§ 8. Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod

anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse,

rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign. kan dog sammenbygges i naboskel.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om

anbringelse af mindre bygningsdele samt garager, skure, udhuse og andre

mindre bygninger i mindre afstand end fastsat i stk. 1 samt om anbringelse af

altaner, tagterrasser, kviste, gavlvinduer og lign. i større afstand end

fastsat i stk.1.

Stk. 3. Er et område overvejende bebygget med sluttet

bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i

vej- eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke

anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

§ 9. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om

forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og

anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende

bygningsafstande og lysforhold.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke

anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

§ 10. I bygningsreglementet kan fastsættes

bestemmelser om anbringelse af fremspringende bygningsdele, skilte,

udstillingsskabe og lign. ud over vej- eller byggelinie. Endvidere kan

fastsættes regler om anbringelse af garager og op- eller nedkørsler hertil i

forhold til vej- eller byggelinie.

Stk. 2. Når en bebyggelse opføres bag en byggelinie,

som er pålagt til sikring af vejanlæg, kan bebyggelse på de tilgrænsende

grunde ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse udnytte en sådan

tilbagerykning ved anbringelse af døre, vinduer, skiltning, reklame eller på

anden måde.

Stk. 3. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser

om hegn mod vej, i bebyggede områder også for ubebyggede grunde.

§ 10 A. Når der opføres mere end eet enfamilieshus

til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes

således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en

selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning som nævnt i

1. pkt. skal også foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre

forandringer af et bestående enfamilieshus sker en opdeling af huset i flere

enfamilieshuse.

§ 11. Bebyggelser af nedennævnte arter skal i det

omfang, der i bygningsreglementet ikke er fastsat bestemmelser om dem,

opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert

enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage:

a. bygninger såvel som større lokaler til forretninger, kontorer,

industri, værksteder og lager,

b. kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler og kaserner, bygninger for

undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele

bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles.

§ 12. Ved fundering, udgravning, ændring af

terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i

øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig

for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter

stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig

del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund

eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af

uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering

uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i

bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør

afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage

afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion

under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1

og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved

bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud

give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om

tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt

sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal

ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe

ulemperne til ophør.

Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af

omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i

anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i

forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til

denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 12 A. Når jordbundsforholdene eller andre forhold i

et område er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer en risiko for skade på

omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne

stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende

område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må

foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i

forbindelse med et byggearbejde.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 er

bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende

ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen

giver ejerne meddelelse om beslutningen og lader den tinglyse på ejendommene.

§ 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen

påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved

afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter

kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette

gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det

pågældende arbejde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i

tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en

lokalplan eller byplanvedtægt.

§ 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og

derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke

frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er

behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under

hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår

bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede

grunde.

Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og

ildsteder

§ 15. Bolig- og byministeren kan fastsætte nærmere

regler om rensning af skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger,

hvori der er indrettet ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem

der kan forestå arbejdet og de pågældende ansættelsesforhold, arbejdets

tilrettelæggelse, samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler

ved en ejendom.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

§ 16. Arbejder, der er omfattet af § 2, må ikke

påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen

kan kræve, at ansøgeren giver de oplysninger, der er nødvendige for

bedømmelse af ansøgningen. En byggetilladelse kan opdeles i deltilladelser,

hvis byggeriet efter kommunalbestyrelsens skøn kan påbegyndes, uden at alle

forhold i byggesagen er endeligt afklaret. En tilladelse bortfalder, hvis det

af tilladelsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1 år fra

tilladelsens dato. Må det antages at et projekt, der omfatter flere

bygninger, ikke kan færdiggøres inden 2 år efter dets påbegyndelse, kan

tilladelsen begrænses til en del af projektet.

Stk. 2. Arbejder, der er omfattet af § 2, må ikke tages

i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. I bygningsreglementet kan

optages bestemmelser om midlertidig ibrugtagen af et byggearbejde, før det er

endeligt færdiggjort.

Stk. 3. I bygningsreglementet kan der fastsættes

bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse efter stk.

1, før der er meddelt nødvendig tilladelse efter anden lovgivning til det

ansøgte.

Stk. 4. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser

om indskrænkninger i kravene om tilladelser som nævnt i stk. 1 og stk. 2,

herunder bestemmelser, der helt eller delvis undtager bestemte arter af

bebyggelse fra kravene.

Stk. 5. Bygningsmæssige foranstaltninger, der tjener

forsvarsmæssige eller andre formål, som efter vedkommende ministers skøn bør

hemmeligholdes, kan påbegyndes og tages i brug uden tilladelse fra

kommunalbestyrelsen i det omfang, de ikke omfatter tilslutning til veje,

forsynings- eller afløbsledninger eller lignende anlæg.

§ 16 A. Kommunalbestyrelsen påser i sagsbehandlingen,

at denne lov og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at påbud efter loven

eller de nævnte regler efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller

dispensationer overholdes.

Stk. 3. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et

ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af

ganske underordnet betydning.

Stk. 4. En meddelelse om standsning af et byggearbejde,

der er påbegyndt uden fornøden tilladelse, kan ikke påklages efter § 23,

medmindre det gøres gældende, at arbejdet ikke kræver forudgående tilladelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan på ejerens bekostning

lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når

forholdet er berigtiget, skal kommunalbestyrelsen på ejerens bekostning lade

påbudet aflyse fra tingbogen.

§ 17. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af

en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i

medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug

af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af

kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan

det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af

fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et

ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder

ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan

kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på

ejerens eller brugerens bekostning.

§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen

opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan

kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og

bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder,

såfremt funderingsarbejder m.v., jf. § 12, frembyder sådan fare. Hvis et

påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres

af kommunalbestyrelsen på ejerens bekostning.

Stk. 2. Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om

at afhjælpe mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre,

ikke efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan

kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 17, stk. 2-3, straks lade de

pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning.

Stk. 3. Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller

materialer frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan bolig-

og byministeren pålægge kommunalbestyrelsen at foretage eftersyn af

bebyggelser, hvori sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er

anvendt. Ministeren kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele

ejeren påbud efter stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også

anvendelse på bebyggelse under opførelse og på bebyggelse, som er delvis

nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde.

Stk. 5. Bolig- og byministeren kan, når det findes

nødvendigt for at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke

indebærer fare for sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf,

herunder forbud mod anvendelsen.

Stk. 6. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset

hvornår bebyggelsen er opført.

§ 18 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en

ejendom, der mere end midlertidigt er ubenyttet, påbud om at træffe de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i

besiddelse af uvedkommende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er

nærliggende risiko herfor.

Stk. 2. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden

den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre

på ejerens bekostning.

Stk. 3. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset

hvornår bebyggelsen er opført.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til

denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse

forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket

overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og

stillede betingelser, eller for at foretage det i § 18, stk. 3, omtalte

eftersyn.

Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

§ 20. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til

at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom og til at

gennemføre en afspærring og rømning efter § 18 og § 18 A. Der kan fastsættes

nærmere regler om denne bistand efter forhandling mellem bolig- og

byministeren og justitsministeren.

§ 21. I bygningsreglementet kan fastsættes nærmere

regler om kommunalbestyrelsens administration af loven og de i medfør heraf

udfærdigede bestemmelser.

Stk. 2. Bolig- og byministeren kan efter forhandling

med vedkommende ministre udfærdige bestemmelser om kommunalbestyrelsernes

samarbejde med andre myndigheder om administrationen af bestemmelser, der

regulerer bebyggelse.

§ 22. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser

i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes

foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende

bestemmelser.

Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til

varetagelse af naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C, 8 og 10 A og de i

medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er

forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den

omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle

bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Kommunalbestyrelsen underretter de

naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat

bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen.

Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe

bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor

kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en

udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.

Stk. 4. En dispensation bortfalder, såfremt der ikke

inden 2 år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen

angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke

til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med tilladelsen til

byggeriets påbegyndelse, jf. § 16, stk. 1.

Stk. 5. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen.

Bolig- og byministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens

udøvelse af dispensationsmyndigheden.

Stk. 6. Bolig- og byministeren kan fastsætte

bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra

bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget

af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.

§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende

forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4

og § 18 A, stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til

statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til bolig- og

byministeren.

Stk.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter

stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af

afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i

sagens udfald. De Samvirkende Invalideorganisationer og medlemsorganisationer

heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser

vedrørende handicapforhold.

Stk. 4. Bolig- og byministeren kan fastsætte

bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af

underordnet eller mindre indgribende betydning.

§ 24. Når ikke andet er bestemt, er klagefristen 4

uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde

oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for

indgivelse af klage.

Stk. 3. Klage over et af kommunalbestyrelsen givet

pålæg fritager ikke for at efterkomme dette. Dog kan klagemyndigheden

bestemme, at en klage skal have opsættende virkning.

§ 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er

truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af

loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag,

beslutningen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og §

8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i

et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret

for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om

lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i § 22.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 26. En kommunalbestyrelses tilladelse i henhold til

denne lov kan meddeles som midlertidig eller for et nærmere angivet tidsrum i

tilfælde, hvor byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, beliggenhed

eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning påkrævet.

§ 27. Betingelser, der knyttes til en tilladelse

eller dispensation, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder

over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Kommunalbestyrelsen lader på den byggendes bekostning tinglyse betingelser,

som angår benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller dele af

den.

§ 28. Bolig- og byministeren fastsætter nærmere

regler om gebyrer for kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger i

henhold til loven.

Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske

tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan bolig- og byministeren bemyndige

ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer,

kontruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For

behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af bolig- og

byministeren.

Stk. 3. Bolig- og byministeren kan fastsætte nærmere

regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 4 A,

§ 6, stk. 3 og § 15.

§ 29. Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1 og 3, og

beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredet forskudsvis,

kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom. Gebyrerne og beløb,

som kommunalbestyrelsen i henhold til § 18, stk. 2, § 18 A, stk. 2, eller §

14, jf. § 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har samme fortrinsret i

ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er

udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er dog uden

betydning for fortrinsrettens gyldighed.

Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk.

3, jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de

kommunale ejendomsskatter.

§ 30. Med bøde straffes den, der

a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt

iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i

loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et

byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse,

på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,

b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til

loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at

undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,

e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af bolig- og

byministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde,

påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse,

eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har

ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen

anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket

til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets

ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i

første punktum nævnte personer.

Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til

anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold

til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende

byggeri.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for de i stk.

1-4 nævnte overtrædelser.

§ 31. Bolig- og byministeren kan fastsætte regler med

henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om

byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede

bestemmelser. Bolig- og byministeren kan herunder udpege et aktieselskab til

i henhold til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle

omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse

afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til bolig- og

byministeren.

Stk. 2. Bolig- og byministeren kan fastsætte regler med

henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om

installationer til måling af udgifter til el, gas, vand og varme. Bolig- og

byministeren kan herunder fastsætte regler om en kontrol- og

godkendelsesordning for måleinstrumenter samt regler om, hvilke kategorier af

måleinstrumenter der skal være omfattet af ordningen.

Stk. 3. Bolig- og byministeren kan fastsætte regler om,

at alle omkostninger i forbindelse med ansøgning om udpegning som

godkendelses-, kontrol-, certificerings- eller prøvningsorgan i henhold til

de i stk. 1 nævnte direktiver, afholdes af ansøgeren.

Stk. 4. Bolig- og byministeren kan fastsætte regler om,

at bemyndigede organer, der fungerer som godkendelses-, kontrol-,

certificerings- eller prøvningsorgan i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte

direktiver, kan opkræve betaling for de med deres arbejde forbundne udgifter.

§ 31 A. Ophævet.

§ 31 B. Ophævet.

§ 31 C. Bolig- og byministeren kan bemyndige

kommunalbestyrelsen til at udøve de beføjelser, der ellers tilkommer Bolig-

og Byministeriet i henhold til deklarationer eller servitutter pålagt en

ejendom i medfør af tidligere byggelovgivning.

§ 32. Loven træder i kraft den 1. februar 1977.

§ 33. Ved lovens ikrafttræden ophæves:

a. byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juli 1972, som ændret

ved lov nr. 311 af 19. juni 1974,

b. byggelov for staden København nr. 148 af 29. marts 1939 med senere

ændringer,

c. bygningsvedtægternes bestemmelser om grundkredse og byggeområder,

bortset fra bestemmelserne om bebyggelsens anvendelse og om grundstørrelser,

der ophæves efter reglerne i § 59 i lov om kommuneplanlægning.

Stk. 2. Bygningsreglement 1972 med tillæg og de

bestemmelser i bygningsvedtægterne, der ikke er omfattet af stk. 1, litra c,

ophæves ved indførelse af et nyt bygningsreglement.

Stk. 3. Bolig- og byministeren fastsætter i en

bekendtgørelse, hvilke bestemmelser udstedt i medfør af byggelov for staden

København der forbliver i kraft indtil indførelsen af et nyt

bygningsreglement. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 278 af 8. juni 1977 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1978.(* 1)

Lov nr. 205 af 23. maj 1979 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende.(* 2)

Lov nr. 66 af 10. marts 1982 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. maj 1982.(* 3)

Lov nr. 193 af 9. maj 1984 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. august 1984.

Stk. 2. § 1, nr. 6, har virkning for afgørelser, der

meddeles efter lovens ikrafttræden. Byggelovens § 16 A, stk. 4, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 5, finder anvendelse på meddelelser, som afgives

efter lovens ikrafttræden, og stk. 5 på påbud, der afgives efter dette

tidspunkt.(* 4)

Lov nr. 322 af 24. maj 1989 indeholder bl.a. følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.(* 5)

Lov nr. 138 af 7. marts 1990 indeholder bl.a. følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20. Loven træder i kraft den 1. april 1991.(* 6)

Lov nr. 270 af 2. maj 1990 indeholder bl.a. følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1990(* 7), jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr.

7,(* 8) og § 2 fastsættes af boligministeren.

Lov nr. 252 af 6. maj 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.(* 9)

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4,(* 10) og § 2 har virkning for

ansøgninger

om dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 362 af 14. juni 1995 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.(* 11)

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af byggelovens § 4 A

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har ikke virkning for bebyggelse,

hvor byggesagsbehandlingen er påbegyndt inden den 1. juli 1995.

Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i

bygninger indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.(* 12)

Lov nr. 1083 af 29. december 1997 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1998.(* 13)

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for afgørelser, der

træffes efter lovens ikrafttræden.(* 14)

Bolig- og Byministeriet, den 24. juni

1998

Jytte Andersen

/ Anne Wallberg

Officielle noter

(* 1) Vedrører bekendtgørelsens § 1 om: »at fremme foranstaltninger,

som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser«, og § 6, stk.

1, litra h.

(* 2) Bekendtgjort i Lovtidende den 31. maj 1979. Vedrører

bekendtgørelsens § 31 A.

(* 3) Vedrører bekendtgørelsens §§ 7, stk. 3, 9, stk. 2, 29, 2-4.

pkt., og 31 B.

(* 4) Vedrører bekendtgørelsens §§ 12 A, stk. 1, 13, 16, stk. 1 og 3, 16

A, 22, stk. 2, 2. pkt., 23, stk. 1, 30, stk. 5, og 31.

(* 5) Vedrører bekendtgørelsens §§ 18 A, 20, 23, stk. 1, 29 og 31 C.

(* 6) Vedrører bekendtgørelsens §§ 10 A og 22, stk. 3.

(* 7) Vedrører bekendtgørelsens §§ 2, stk. 3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 3, 6

A-D, 8, stk. 1, 18, 22, 23, 25, stk. 2, 28, 29, 30 og 31.

(* 8) Vedrører bekendtgørelsens kapitel 3. Er trådt i kraft den 1. januar

1994.

(* 9) Vedrører bekendtgørelsens §§ 4, stk. 1, 7, stk. 1, 22, stk.

2-3, 28, stk. 2, og 31.

(* 10) Vedrører bekendtgørelsens § 22, stk. 2-3.

(* 11) Vedrører bekendtgørelsens §§ 1, 4 A, 6, stk. 1, 28, stk. 3, og 31.

(* 12) Vedrører bekendtgørelsens § 31 A.

(* 13) Vedrører bekendtgørelsens §§ 6, stk. 1, litra d, 23, stk. 3,

30, stk. 5, 31, stk. 3, og 31 B.

(* 14) Vedrører bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Lignende dokumenter