Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fastlæggelse af mellemperiode i forbindelse med uskiftet bo

KEN nr 9583 af 29/03/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

vedr. Fastlæggelse af mellemperiode i forbindelse med uskiftet bo

Sagen drejer sig om fastlæggelse

af mellemperioden i forbindelse med uskiftet bo og bagud forskudt

regnskabsår.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001 (1. maj

2000 – 30. april 2001)

Skatteankenævnet har truffet

afgørelse om, at der skal indgives selvangivelse for henholdsvis afdøde og

efterladte.

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2002 (1. maj

2001 – 30. april 2002)

Skatteankenævnet har truffet

afgørelse om, at indkomsten i mellemperioden skal lægges til grund for

skatteberegningen, og at mellemperioden udgør perioden fra den 1. maj 2000

til

den 22. august 2001.

Landsskatteretten finder, at

efterlevende ægtefælle ved indkomstopgørelsen skal medtage afdødes indkomst

for

perioden 1. maj 2001 – 22. august 2001. Skatteberegningen foretages

efter

reglerne i dødsboskattelovens § 63.

Sagens oplysninger

B er død den 22. august 2001.

Hans ægtefælle C sidder i uskiftet bo. De har forskudt indkomstår, der løber

fra 1. maj til 30. april.

Læs alt

Efterlevende ægtefælle har

søgt om omlægning af regnskabsåret, hvilket er imødekommet med virkning fra

indkomståret 2003, således at indkomstansættelsen første gang foretages på

grundlag af indtægten i tiden 1. maj 2002 til 31. december 2003.

Skatteankenævnets afgørelse

Dødsåret er indkomståret

2002, der løber fra den 1. maj 2001 til den 30. april

2002. M

ellemperioden i et uskiftet bo er perioden fra

afslutningen af afdødes sidste fulde indkomstår i dette tilfælde den 1. maj

2001 indtil dødsdagen den 22. august 2001.

For uskiftede boer gælder, at

beskatningen i dødsåret sker hos ægtefællen af både afdødes og ægtefællens

indkomst, jf. dødsboskatteloven § 62 og 63, der regulerer beskatningen af et

uskiftet bo.

Det fastslås i § 63, stk. 1,

at beskatningen foregår ved, at der foretages én skatteansættelse af afdødes

mellemperiode og én skatteansættelse af den efterlevende ægtefælle for hele

dødsåret, hvorefter den efterlevende ægtefælles skat udgør summen af de to

beregnede beløb. De kommunale indkomstskatter m.v. beregnes med

skatteprocenter, der gælder for den efterlevende ægtefælle. Ved

skatteansættelsen af afdøde skal der ske omregning af indkomsten i

mellemperioden efter lovens § 63, stk. 2, jf. personskattelovens § 14.

I henhold til

dødsboskattelovens § 62, stk. 2 opgøres afdødes indkomst i mellemperioden

efter

skattelovgivningens almindelige regler, dvs. kildeskattelovens § 92 til 94.

Reglerne i kildeskattelovens § 92 og 94 er skattetekniske beregningsregler,

som

vedrører, hvilken indkomst der skal lægges til grund ved den afsluttende

skatteberegning.

Dødsboskatteloven indeholder

i § 96 dog en række definitioner, herunder af blandt andet dødsåret og

mellemperioden. Disse angår som udgangspunkt et dødsbo.

I nærværende klagesag er

afdøde afgået ved døden den 22. august 2001. Afdøde havde bagudforskudt

indkomstår fra den 1. maj til den 30. april. Indkomståret 2001 løber således

i

den konkrete situation fra den 1. maj 2000 til den 30. april 2001 og

indkomståret 2002 fra den 1. maj 2001 til den 30. april 2002.

Ud fra disse faktiske forhold

har afdøde været i levende live i hele indkomståret 2001. Der skal således i

henhold til de almindelige regler i kildeskatteloven og personskatteloven ske

almindelig skatteberegning for indkomståret 2001, idet afdøde er afgået ved

døden efter indkomstårets udløb, hvorved skattepligten ikke er ophørt i dette

indkomstår. På den baggrund stadfæstes skatteansættelsen for indkomståret

2001,

jf. dødsboskatteloven § 62, jf. lovens § 60.

For indkomståret 2002 har

dødsfaldet den betydning for skatteberegningen, at indkomsten i

mellemperioden

skal lægges til grund for skatteberegningen. Mellemperioden udgør tidsrummet

fra den 1. maj 2001 til den 22. august 2001, jf. kildeskattelovens § 92. Ved

skatteberegningen skal der i lighed med revisors udregning, lægges en

delårsindkomst til grund, jf. dødsboskattelovens § 63 samt kildeskattelovens

§

94. Der er herved ikke taget stilling til den konkrete skatteberegning. Det

bemærkes, at der er regnefejl i revisors udregning af skatten af

helårsindkomsten og delårsindkomsten.

I henhold til ToldSkats vejledning

til kommunernes slutindberetning 2001 af bobehandling, afsnit 5.3.13.5, skal

der for indkomståret 2002 indgives én selvangivelse med specifikationsskema.

Foreliggende situation er sammenlignelig med eksempel C, der henviser til

eksempel A med hensyn til den systemmæssige indberetning.

Ejendomsværdiskat, som er

forfaldet før dødsfaldet anses for endeligt for afdøde i det indkomstår,

hvori

dødsfaldet har fundet sted, jf. ejendomsværdiskatteloven § 15, stk. 2, og

indeholdte bidrag til arbejdsmarkedsfonde i perioden fra den 1. maj 2000 til

den 22. august 2001 anses ligeledes for endelige efter

arbejdsmarkedsfondsloven

§ 13, stk. 8.

Ud fra de foreliggende tal

ser det ud til, at skattemyndigheden har indberettet det fulde

arbejdsmarkedsbidrag

for C for såvel 2001 som 2002 på opgørelsen for indkomståret 2002 (15.825 kr.

+

9.816 kr. + 16.879 kr. = 42.520 kr.). Tilsvarende gør sig gældende ved

beregningen af 9.816 kr. for indkomståret 2001 i relation til B.

Årsopgørelsen udarbejdes af

Skatteforvaltningen, som ved indberetningen tager hensyn til godskrivning af

indeholdt A-skat m.v. Skatteforvaltningen foretager også de nødvendige

konsekvensændringer i relation til kapitalafkastordningen.

Klagerens påstand og argumenter

Dødsboets repræsentant har

for indkomståret 2001 påstået, at skatteberegningen for afdøde foretages på

grundlag af indkomst for mellemperioden 1. maj 2000 til 22. august 2001 med

omregning til helårsindkomst og delårsindkomst i henhold til § 63 i

dødsboskatteloven sammenholdt med § 96, stk. 3 i samme lov. I henhold til §

96,

stk. 2 er dødsåret 1. maj 2000 til 22. august 2001. Ejendomsværdiskatten skal

betales for perioden 1. januar 2001 – 22. august 2001.

Dødsboets repræsentant har

for indkomståret 2002 påstået, at afdødes indkomster og fradrag ikke skal

medtages ved skatteberegningen for efterlevende ægtefælle, idet beskatningen

heraf er sket i indkomstår 2001.

Til støtte herfor har

repræsentanten anført, at når man anvender forskudt indkomstår, så forstås

dødsåret som perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til

og

med dødsdagen, jf. dødsboskattelovens § 96, stk. 2. I nærværende sag bliver

dødsåret derfor sammenfaldende med mellemperioden, det vil sige perioden fra

den 1. maj 2000 til og med den 22. august 2001. Dette støttes af

bemærkningerne

til lovforslaget.

Der er ikke i

dødsboskifteloven fastlagt særlige regler om beregning af mellemperiode og

dødsår for uskiftede boer, og definitionerne i § 96 må derfor være gældende

på

dette område.

Ifølge § 62 skal afdødes

indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle.

I § 96, stk. 3 henvises til

kildeskattelovens § 92 og 93 vedrørende fastlæggelse af mellemperioden. Af

kildeskattelovens § 92 fremgår det:

”Ophører skattepligten før

den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende

ansættelse

af indkomsten på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra

begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til skattepligtens

ophør”.

I nærværende tilfælde, med

forskudt indkomstår fra den 1. maj 2000 til den 30 april 2001 og dødsfald den

22. august 2001, vil mellemperioden løbe fra den 1. maj 2000 til og med den

22.

august 2001. Denne periode svarer til afdødes indkomstår 2001 og skal opgøres

under ét.

Dette må medføre, at man ved

indkomstopgørelsen for 2001 for længstlevende skal medregne, dels afdødes

indkomst for perioden 1. maj 2000 til 22. august 2001, dels længstlevendes

indkomst for perioden 1. maj 2000 til 30. april 2001.

Ved skatteberegningen

vedrørende afdødes indkomst, skal der foretages omregning til helårsindkomst

og

delårsindkomst (delårsindkomsten vedrører perioden fra den 1. januar 2001 til

den 22. august 2001) efter personskattelovens § 14, jf. § 63, stk. 2 i

dødsboskatteloven. Der svares skat af den del af helårsskatten, som svarer

til

forholdet mellem indkomsten i delåret i forhold til indkomsten i helåret.

Skatten af helåret beregnes på normal måde.

Afdødes skattepligt ophører

ved dødsfaldet den 22. august 2001, altså i kalenderåret 2001. Delperioden er

derfor perioden 1. januar 2000 til den 22. august 2001, jf. KSL § 94.

Skatten for 2001 udgør for

afdøde 44.291,59 kr. før ejendomsværdiskat og skal opkræves hos efterlevende

ægtefælle sammen med hendes egen skat.

Ifølge

ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 2 anses betaling af ejendomsværdiskat,

der

forfaldt før dødsfaldet for endelige. Det må være den på forskudsopgørelsen

for

2001 anførte ejendomsværdiskat omregnet til perioden 1. januar 2001 til den

22.

august 2001, der anses for at være forfalden inden dødsfald og dermed skal

opkræves.

Ejendomsværdiskat forfalden

før dødsdagen beregnes på grundlag af ejendomsværdiskat medtaget på afdødes

forskudsopgørelse 3.724 kr. omregnet til perioden 1. januar 2001 – 22.

august

2001. Den forfaldne ejendomsværdiskat beregnes således: 3.724/365 gange 234 =

2.387 kr.

Afdødes indkomster og fradrag

skal ikke medregnes på efterlevendes selvangivelse for 2002, idet disse er

medtaget ved skatteberegningen for 2001.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Revisorens opgørelsesmetode

med fastsættelse af mellemperiode og dødsår er korrekt efter en direkte

ordlydsfortolkning af dødsboskattelovens § 96 samt kildeskattelovens § 92.

Dødsboskattelovens periodedefinitioner er klare og skal følges ved

boopgørelser

generelt.

Det er dog således, at

praksis for skatteberegning i tilfælde af, at afdøde har haft bagud forskudt

indkomstår og den efterlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo, har været

således, at et allerede afsluttet indkomstår ikke genoptages ved dødsfald, og

at mellemperioden betragtes som perioden fra senest afsluttede indkomstår til

dødsdagen. Dødsåret bliver herved heller ikke længere end et år.

Den i praksis anvendte

opgørelsesmetode stammer fra en fortolkning af kildeskattelovens §§ 92 og 93

i

skattedepartementets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af

indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, pkt. 137. Heraf fremgår, at

reglerne gælder, hvor fuldt skattepligt ophører ved fraflytning her fra

landet,

hvor betingelserne for begrænset skattepligt bortfalder og ved skifte i

umiddelbar forbindelse med dødsfald. Det forhold, at det i cirkulæret nævnes,

at §§ 92 og 93 i forbindelse med skattepligtsophør som følge af dødsfald

bruges

ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfald, må antages at skyldes, at

begrebet ”afsluttende ansættelse” kun bruges i forbindelse med

skifte i

umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, men ikke, hvor boet udlægges til

efterlevende ægtefælle som uskiftet bo.

Ved dødsboskatteloven af 1996

blev mellemperiode og dødsår defineret, uden man undtog situationen, hvor

efterlevende ægtefælle overtager boet efter afdøde med forskudt indkomstår

til

hensidden i uskiftet bo. Hensigten med loven har ikke været at ændre på den

hidtidige opgørelsesmetode på netop dette punkt.

Landsskatteretten finder på

baggrund af ovenstående, at der skal indgives selvangivelse for hver af

ægtefællerne for indkomståret 2001, da afdøde var i live den 30. april 2001,

og

at den efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, for indkomståret

2002

skal medregne afdødes indkomst for perioden 1. maj 2001 – 22. august

2001.

Skatteberegningen foretages efter reglerne i dødsboskattelovens § 63.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter