Landsskatteretskendelse af 29. maj 2002 vedr. overdragelse af virksomhed inkl. fast ejendom succession - overdragelsestidspunkt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 29. maj 2002 vedr. overdragelse af
virksomhed inkl. fast ejendom – succession - overdragelsestidspunkt
A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet har
forhøjet hans indkomst med fortjeneste ved salg af ejendommene B og C,
143.454
kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved opgørelsen af
sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 har medregnet fortjeneste
og
tab ved afhændelsen af ejendommene B og C som følger:
”
Avance ved salg af C
Kontant afståelsessum 1998
625.201 kr.
Handelsomkostninger bank
(3.824 kr.)
Handelsomkostninger
(47.203 kr.)
574.174 kr.
Anskaffelsessum:
Ejendomsvurdering 1.1.1993
500.000 kr.
+ 10 %
50.000 kr.
10.000 kr. tillæg 93-97
50.000 kr.
600.000 kr.
Tab ved salg af ejendom
25.826 kr.)
Ejendom ejet i 7 år, 75 %
Læs alt
(19.370 kr.)
Ejendommen er anskaffet 1.9.1991 og afhændet 24.10.1998.
Avance ved salg af B
Kontant afståelsessum 1998
650.000 kr.
Handelsomkostninger, advokat
(7.456 kr.)
642.544 kr.
Anskaffelsessum:
Kontant anskaffelsessum
450.000 kr.
Handelsomkostninger
22.767 kr.
Forbedringer 1996 (straksafskrivning er fratrukket)
32.615 kr.
Forbedringer 1997
0 kr.
Forbedringer 1998
0 kr.
32.615 kr.
10.000 kr. tillæg 1996 og 1997
20.000 kr.
52.615 kr.
525.382 kr.
Opført bygning på lejet grund
99.000 kr.
624.382 kr.
Avance ved salg af ejendom
18.162 kr.
Modregning af avance i tab jf. ovenfor
(18.162 kr.)
0 kr.
Anskaffelsessummen er ikke reduceret med tidligere års foretagne
afskrivninger og anvendt investeringsfond i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5,
stk. 4 litra 1, idet skatteyderens søn succederer i dennes afskrivninger i
henhold til kildeskattelovens § 33 c.
”
Det er vedrørende ejendommen C oplyst, at ejendommen er et
énfamilieshus, erhvervet af klageren den 1. september 1991, som i hans
ejertid
har været udlejet til beboelse. Ejendommen er solgt til tredjemand den 24.
oktober 1998 for kontantomregnet 574.174 kr.
Det er vedrørende ejendommen B oplyst, at klageren frem til og
med indkomståret 1997 i personlig form har drevet virksomheden D fra denne
ejendom, der består af en bygning på 327 m
2
, heraf 133 m
2
erhverv og 194 m
2
beboelse, og en bygning på 70 m
2
, der
udelukkende er anvendt til erhverv.
Ejendommen er erhvervet af klageren den 1. april 1996 for en sum
af 450.000 kr., hvoraf 150.000 kr. er blevet forlods afskrevet ved hævning af
investeringsfondsmidler. Ejendommen har indtil dette tidspunkt været ejet af
den tidligere ejer af virksomheden, der beboede ejendommen indtil sin død,
mens
klageren drev virksomheden fra de af ham lejede lokaler.
Klageren har i indkomstårene 1996 og 1997 herudover foretaget
afskrivning på den erhvervsmæssige del af bygningerne med 1.109 kr. pr. år.
Ejendommen er blevet overdraget til klagerens søn ved betinget
skøde af 24. september 1998, udfærdiget på grundlag af slutseddel af 30. juni
1998, med overtagelse den 1. november 1998.
Købesummen er i henhold til skødets § 7 blevet fastsat til
650.000 kr., der berigtiges ved købers succession i sælgers skattemæssige
afskrivninger på ejendommen samt ved købers optagelse af et kombineret
ejerskifte- og ombygningslån i kreditselskab.
Det er over for de stedlige skattemyndigheder oplyst, at
overdragelsen af ejendommen er sket som led i et generationsskifte af
virksomheden. Det er herved oplyst, at selve virksomheden blev overdraget pr.
1. januar 1998, og at det i slutningen af 1997 ligeledes blev aftalt, at
ejendommen skulle overdrages. Slutseddel og skøde blev dog først udarbejdet i
juni respektive september 1998, fordi beboelsesdelen pr. 1. januar 1998 var
udlejet til tredjemand til fraflytning senest 1. september dette år. Årsagen
til, at skødet på ejendommen ikke blev underskrevet før i september 1998, var
således alene, at dette ville bryde opsigelsen i henhold til
lejelovgivningen,
hvorefter der ville løbe en ny 12 måneders periode, førend køberen kunne
flytte
ind i denne.
Der er over for de stedlige skattemyndigheder fremlagt
dokumentation for, at den tidligere lejer af beboelsesdelen i ejendommen i
august 1997 er blevet opsagt til fraflytning senest den 1. september 1998.
Der
er ligeledes fremlagt dokumentation for, at klageren søn – der efter
købet af
ejendommen skulle bebo beboelsesdelen i denne – i februar 1998
iværksatte
bestræbelser på salg af sit hidtidige hjem, kulminerende i et salg af dette
ultimo april 1998. Der er endelig fremlagt dokumentation for, at
generationsskiftet i øvrigt er blevet gennemført pr. 1. januar 1998.
Klagerens søn har således i overensstemmelse med
generationsskifteaftale af 29. januar 1998 pr. 1. januar 1998 overtaget den
indtil denne dato i personlig form af faderen drevne virksomhed – i form
af
goodwill, biler, værktøj, kontorinventar, varedebitorer, likvide midler,
varelager og igangværende arbejder – for en sum af 1.901.920 kr., og
sønnen
har i forbindelse hermed lejet
den del af ejendommen, fra hvilken virksomheden hidtil er drevet fra egne
lokaler, fra faderen, indtil lejeaftalen i henhold til § 1 i det af faderen
og
sønnen underskrevne skøde af 24. september 1998 vedrørende ejendommen er
bortfaldet pr. overtagelsesdagen, den 1. november 1998.
Der er i forbindelse med de indledende drøftelser vedrørende et
generationsskifte fra far til søn indhentet bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet vedrørende den skattemæssige behandling af de i 1996 frigivne
investeringsfondshenlæggelser. Man har herved adspurgt Ligningsrådet om,
hvilke
skattemæssige konsekvenser det ville få, hvis klageren pr. 1/11-1997 overdrog
virksomheden, men ikke ejendommen B og udlejningsejendommen C, til sønnen.
Ligningsrådet har ved bindende forhåndsbesked af 25. november
1997 meddelt, at den del af ejendommen B, der udlejes til beboelse, og
udlejningsejendommen
C må anses som en særskilt virksomhed, mens den del af ejendommen B, der er
anvendt i virksomheden, må anses som en del af virksomheden D, der ligeledes
må
anses som en særskilt virksomhed.
Henset hertil, til at de frigivne investeringsfondsmidler er
anvendt ved køb af den del af ejendommen B, der er anvendt i virksomheden,
til
at virksomheden D i henhold til det stillede spørgsmål skulle ophøre ved
overdragelsen pr. 1. november 1997, og til at arbejdskravet herefter ville
være
opfyldt, indtil virksomhedens ophør, har Ligningsrådet meddelt, at der ikke i
den beskrevne situation skulle ske genbeskatning af de frigivne
investeringsfondshenlæggelser, der var anvendt til køb af ejendommen B.
Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse forhøjet
skatteansættelsen for indkomståret 1998 med 143.454 kr., svarende til den af
nævnet opgjorte skattepligtige avance ved afståelsen af B og C, jf.
ejendomsavancebeskatningsloven.
Avancen er af skatteankenævnet opgjort som følger:
”
Kontant salgssum
650.000 kr.
- salgsomkostninger
-7.456 kr.
Reguleret salgssum vedr. B:
642.544 kr.
Kontant anskaffelsessum
549.000 kr.
- ikke medregnede genvundne afskrivninger
-152.218 kr.
+ købsomkostninger
22.767 kr.
+ 10.000 kr.’s tillæg: 2 stk.
20.000 kr.
+ forbedringer i 1996 og straksafskrivning (50.172 – 10.000)
40.172 kr.
Reguleret anskaffelsessum vedr. B:
479.721 kr.
Fortjeneste ved salg af B: 642.544 kr. – 479.721 kr.
162.823 kr.
Tab ved salg af C
-19.369 kr.
Nettofortjeneste ved afståelse af ejendom
143.454 kr.
”
Det er som begrundelse for afgørelsen anført, at afståelse af
fast ejendom efter nævnets opfattelse først kan anses for sket på det
tidspunkt, hvor der mellem parterne er indgået en endelig og bindende aftale,
f.eks. i form af slutseddel eller skøde, og at ejendommen herefter efter
nævnets opfattelse først er afstået den 30. juni 1998 ved parternes
underskrivelse af slutseddel desangående.
Nævnet har således ikke fundet, at det ved fremlæggelsen af kopi
af lejers opsigelse den 18. august 1997, ved købers salg af hans ejendom i
april 1998 samt ved det forklarede om, at underskrivelse af slutseddel og
skøde
blev udskudt for at forhindre, at den hidtidige lejer fik et længere
opsigelsesvarsel, er tilstrækkelig godtgjort / sandsynliggjort, at der før
30.
juni 1998 var indgået endelig og bindende aftale om afståelse af ejendommen
B.
Nævnet herved bemærket, at forklaringerne ikke er i overensstemmelse med
parternes skriftlige aftaler, jf. f.eks. det forhold, at det af § 1 i
generationsskifteaftale
af 29. januar 1998 fremgår, at der mellem parterne oprettes en lejekontrakt,
og
det forhold, at det af § 1 i betinget skøde af 24. september 1998 fremgår, at
den af parterne indgåede lejeaftale bortfalder pr. overtagelsesdagen den 1.
november 1998.
Der er som begrundelse for bevisvurderingen henvist til praksis.
Nævnet har herefter fundet, at ejendomsavancen skal opgøres
efter de pr. 30. juni 1998 gældende regler, herunder efter den med virkning
fra
den 2. juni 1998 indførte § 5, stk. 4, nr. 1, i
ejendomsavancebeskatningslovens, i henhold til hvilken anskaffelsessummen i
afståelsesåret nedsættes med de på samme ejendom foretagne afskrivninger,
herunder bl.a. forlods afskrivninger, såfremt de nævnte afskrivninger ikke er
blevet beskattet som genvundne.
Da der ikke er sket beskatning af genvundne
bygningsafskrivninger, jf. bindende forhåndsbesked af 25. november 1997, er
afskrivningerne herefter modregnet i afskrivningssummen.
Skatteankenævnet har for så vidt angår det på vegne klageren
anførte om, at der mangler hjemmel til at opgøre avancen i overensstemmelse
med
det af ankenævnet anførte, bemærket, at klageren og hans søn har valgt, at
der
succederes i samtlige genvundne afskrivninger – herunder for ejendommen
B – men
ikke i fortjenesten på B, opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven, og at
avancen derfor skal beskattes hos klageren efter de gældende regler, herunder
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvoraf det positivt
fremgår, at anskaffelsessummen skal nedsættes med de foretagne
bygningsafskrivninger, som ikke er genbeskattet.
Nævnet har derfor ikke fundet grundlag for at antage, at der
ikke er lovhjemmel til den foretagne avanceopgørelse.
Der er herved tillige henvist til bemærkningerne til lovforslag
L 85 99/00 – justering af pinsepakken m.v. – hvoraf det fremgår, at
der var
forhold i de bl.a. for 1998 gældende regler, der skulle korrigeres, men
ligeledes fremgår, at de i dette lovforslag anførte ændringer af
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, først har virkning fra og
med år 2000. Det er under henvisning hertil anført, at bemærkningerne
bekræfter, at de af nævnet beskrevne regler er gældende for 1998.
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at den påklagede skatteansættelse må foretages i overensstemmelse med det
selvangivne.
Det er til støtte herfor gjort gældende, at reglerne om
nedsættelse af ejendommens skattemæssige anskaffelsessum først trådte i kraft
pr. 1. juni 1998, og at der således ikke i den foreliggende situation –
hvor
ejendommen er overdraget i forbindelse med den samlede
virksomhedsoverdragelse
pr. 1. januar 1998 – er hjemmel til den af ankenævnet foretagne
forhøjelse. Det
er anført, at overdragelsestidspunktet er dokumenteret ved, at lejeren
allerede
i 1997 er blevet opsagt, samt ved, at sønnen i april 1998 har solgt sit hus.
Der var tale om en samlet overdragelse af virksomheden – herunder
ejendommen –
hvor ejendommen af formelle lejeretlige årsager ikke kunne overdrages, før
lejeaftalen med den hidtidige lejer var ophørt. Der er således tale om, at
ejendommen reelt er aftalt overdraget samtidig med den øvrige del af
virksomheden, men at overtagelsestidspunktet er aftalt til det tidspunkt,
hvor
den oprindelige lejer af boligdelen fraflytter. Bemærkningerne i
overdragelsesaftalen og i det betingede skøde omkring oprettelse og bortfald
af
lejeaftalen vedrører således lejeaftalen på erhvervsdelen, som sønnen i
sagens
natur har lejet af klageren siden 1. januar 1998.
Sagens faktiske forhold er således fuldt i overensstemmelse med
de mellem parterne indgåede skriftlige aftaler, og det må – som også
antaget af
ankenævnet – anses som sandsynliggjort, at der var tale om en samlet
overdragelse af virksomheden og ejendommen, uanset at aftalen om overdragelse
af ejendommen pr. 1. januar 1998 ikke er sket skriftligt, jf. herved det
forhold, at der ikke i dansk aftaleret er indeholdt formelle krav om
skriftlighed.
Revisoren har herudover gjort gældende, at der i forbindelse med
opgørelsen af ejendomsavancen ikke er lovhjemmel til at nedsætte
anskaffelsessummen i en situation, hvor der succederes i genvundne
afskrivninger, jf. kildeskattelovens § 33 C.
Det er herved anført, at der i så fald reelt vil ske
dobbeltbeskatning, idet erhververen på et senere tidspunkt vil skulle
nedsætte
ejendommens anskaffelsessum med et tilsvarende beløb. En sådan beskatning har
aldrig været hensigten med reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk.
4, der alene havde til formål at sikre, at der reelt ikke kunne opnås et
dobbeltfradrag.
Det fremgår således ikke af bemærkningerne til lovforslaget, at denne
dobbeltbeskatning var tiltænkt ved ændringen. Det fremgår derimod, at man har
haft til hensigt at nedsætte afståelsessummen med de foretagne afskrivninger,
hvis der ikke efterfølgende sker beskatning af disse. Der er ikke belæg for
at
antage, at denne beskatning skal finde sted ved den aktuelle overdragelse.
Beskatningen kan efter revisors opfattelse finde sted ved senere
overdragelser,
hvilket jo netop vil være tilfældet i den her omhandlede situation, hvor
sønnen
succederer i de af klageren foretagne afskrivninger.
Revisoren har herved over for Landsskatteretten bemærket, at
rækkevidden og fortolkningen af bestemmelsen må vurderes ud fra
bemærkningerne
til og intentionerne med det omhandlede – og ikke senere - lovforslag,
og at
der ikke i lovteksten eller i de oprindelige forarbejder er belæg for den af
skatteministeriet i bemærkningerne til den efterfølgende ændring af
ejendomsavancebeskatningsloven anførte fortolkning af bestemmelsen. Denne har
heller ikke støtte i offentliggjort praksis, og der kan derfor ikke ved
sagens
afgørelse lægges vægt på, at ministeriet i bemærkningerne til en
efterfølgende
lovændring har antaget, at der i situationer, som den her omhandlede skal ske
nedsættelse af anskaffelsessummen efter de her omhandlede regler. Der kan
således være mange årsager til, at ministeriet i bemærkningerne til det
efterfølgende lovforslag – ved hvilket der på mange måder sker skærpelse
af de
hidtidige regler – beskriver på hvilken måde, de foreslåede
efterfølgende
ændringer efter ministeriets – ubegrundede – opfattelse vil være
til gunst for
borgerne.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse
stadfæstet.
Revisoren har over for Landsskatteretten fastholdt den nedlagte
påstand.
Han har herved bemærket, at der ikke efter ordlyden af
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, er belæg for at antage,
at
der skal ske nedsættelse af anskaffelsessummen, medmindre afskrivningerne er
beskattet som genvundne senest i forbindelse med den aktuelle
avanceopgørelse,
idet loven blot angiver, at der skal ske nedsættelse af anskaffelsessummen,
”såfremt de nævnte afskrivninger ikke er beskattet som genvundne
afskrivninger”. Han har herved anført, at der ikke i relation til den
konkrete
overdragelse er gjort op med de genvundne afskrivninger – idet dette
først
sker, når skatteyders søn afhænder ejendommen – og at det derfor ikke
kan
konstateres, om disse afskrivninger er beskattet som genvundne.
Han har ligeledes bemærket, at der på tidspunktet for indgivelse
af selvangivelse for indkomståret 1998 ikke forelå fortolkningsbidrag, der
kunne føre til et andet resultat end det selvangivne, at der heller ikke
foreligger senere offentliggjorte afgørelser, der kan føre til et andet
resultat end det selvangivne, og at et senere lovforslags bemærkninger
omkring
gældende ret i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr.
1,
ikke kan tillægges retskildeværdi i relation til fortolkningen heraf.
Landsskatteretten finder
,
at det ikke efter de foreliggende oplysninger kan anses for tilstrækkelig
godtgjort, at der forud for underskrivelsen af slutseddel af 30. juni 1998
har
været indgået en endelig og bindende aftale mellem klageren og hans søn om de
væsentligste vilkår for overdragelsen af ejendommen B.
Retten finder derfor, at avancen ved salget af ejendommen skal
opgøres efter de pr. 30. juni 1998 gældende regler.
Det følger af den dagældende § 5, stk. 4, nr. 1, i
ejendomsavancebeskatningsloven, at anskaffelsessummen for ejendommen ved
opgørelsen af den skattepligtige avance, jf. lovens § 4, stk. 1, i
afståelsesåret skal nedsættes med
”foretagne afskrivninger, herunder .. forlods afskrivninger
efter investeringsfondsloven på bygninger og installationer, såfremt de
nævnte
afskrivninger m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger”.
Retten finder, at det af bestemmelsens ordlyd følger, at der
skal ske nedsættelse af anskaffelsessummen, medmindre de omhandlede
afskrivninger er beskattet som genvundne senest i forbindelse med den
aktuelle
avanceopgørelse.
De af sagen omhandlede afskrivninger er ikke forud for
overdragelsen af ejendommen fra far til søn blevet beskattet som genvundne,
og
der er ikke i den mellem far og søn indgåede overdragelsesaftale truffet
bestemmelse om, at sønnen som erhverver af ejendommen indtræder i faderens
skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven, jf. herved den pr. overdragelsestidspunktet
gældende § 33 C i kildeskatteloven.
Retten finder herefter ikke grundlag for at antage, at de af
faderen foretagne afskrivninger er beskattet som genvundne senest i
forbindelse
med den aktuelle avanceopgørelse.
De omhandlede afskrivninger er herefter med rette af ankenævnet
fratrukket anskaffelsessummen, jf. § 5, stk. 4, nr. 1, jf. § 4, stk. 4, i den
dagældende ejendomsavancebeskatningslov.
Den påklagede afgørelse vil således være at stadfæste, hvilket
er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Vedtægtsændring, anpartsombytning, udbytteudlodning, spaltning, overdragelse af aktier med succession, erhvervsaktiv eller pengetankaktiv, aktiv udlejning af ejendomme, nyerhvervet ejendom Retsinformation · 28. juli 2026
- Succession – skematisk værdiansættelse – nedsat gaveafgift – efterfølgende afståelse Retsinformation · 19. februar 2026
- Generationsskifte – succession – nedsat afgift – skematisk værdiansættelse – nedslag for skatteforpligtelse Retsinformation · 20. november 2025
- Nedsat boafgift – efterfølgende omstrukturering – afståelse – skattemæssig succession Retsinformation · 30. september 2025
- Bindende svar - Virksomhedsordningen - overdragelse med succession Retsinformation · 13. maj 2016
- Successionsoverdragelse – pengetankreglen – udlejningsejendomme – udlejning til kontorceller og lagerceller – udlejning af landbrugsejendom – passiv eller aktiv kapitalanbringelse Retsinformation · 10. januar 2023
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 11. december 2001 vedrørende frasalg af vindmølleparcel Retsinformation · 27. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af avance ved salg af landbrugsejendom. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. avanceopgørelse ved delsalg af landbrugsejendom. Retsinformation · 28. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2003 vedr. Fortjeneste ved salg, Ejendomsavancebeskatningslovens§ 8 Retsinformation · 31. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 23. juni 2003 vedr. 10-mandsprojekt fast ejendom - afskrivningsgrundlag Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Opgørelse af anskaffelsessum for en ejendom successive erhvervelser og delafståelser Retsinformation · 30. marts 2007