Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 29. maj 2002 vedr. overdragelse af virksomhed inkl. fast ejendom succession - overdragelsestidspunkt

KEN nr 10106 af 29/05/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 29. maj 2002 vedr. overdragelse af

virksomhed inkl. fast ejendom – succession - overdragelsestidspunkt

A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet har

forhøjet hans indkomst med fortjeneste ved salg af ejendommene B og C,

143.454

kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved opgørelsen af

sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 har medregnet fortjeneste

og

tab ved afhændelsen af ejendommene B og C som følger:

”

Avance ved salg af C

Kontant afståelsessum 1998

625.201 kr.

Handelsomkostninger bank

(3.824 kr.)

Handelsomkostninger

(47.203 kr.)

574.174 kr.

Anskaffelsessum:

Ejendomsvurdering 1.1.1993

500.000 kr.

+ 10 %

50.000 kr.

10.000 kr. tillæg 93-97

50.000 kr.

600.000 kr.

Tab ved salg af ejendom

25.826 kr.)

Ejendom ejet i 7 år, 75 %

Læs alt

(19.370 kr.)

Ejendommen er anskaffet 1.9.1991 og afhændet 24.10.1998.

Avance ved salg af B

Kontant afståelsessum 1998

650.000 kr.

Handelsomkostninger, advokat

(7.456 kr.)

642.544 kr.

Anskaffelsessum:

Kontant anskaffelsessum

450.000 kr.

Handelsomkostninger

22.767 kr.

Forbedringer 1996 (straksafskrivning er fratrukket)

32.615 kr.

Forbedringer 1997

0 kr.

Forbedringer 1998

0 kr.

32.615 kr.

10.000 kr. tillæg 1996 og 1997

20.000 kr.

52.615 kr.

525.382 kr.

Opført bygning på lejet grund

99.000 kr.

624.382 kr.

Avance ved salg af ejendom

18.162 kr.

Modregning af avance i tab jf. ovenfor

(18.162 kr.)

0 kr.

Anskaffelsessummen er ikke reduceret med tidligere års foretagne

afskrivninger og anvendt investeringsfond i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5,

stk. 4 litra 1, idet skatteyderens søn succederer i dennes afskrivninger i

henhold til kildeskattelovens § 33 c.

”

Det er vedrørende ejendommen C oplyst, at ejendommen er et

énfamilieshus, erhvervet af klageren den 1. september 1991, som i hans

ejertid

har været udlejet til beboelse. Ejendommen er solgt til tredjemand den 24.

oktober 1998 for kontantomregnet 574.174 kr.

Det er vedrørende ejendommen B oplyst, at klageren frem til og

med indkomståret 1997 i personlig form har drevet virksomheden D fra denne

ejendom, der består af en bygning på 327 m

2

, heraf 133 m

2

erhverv og 194 m

2

beboelse, og en bygning på 70 m

2

, der

udelukkende er anvendt til erhverv.

Ejendommen er erhvervet af klageren den 1. april 1996 for en sum

af 450.000 kr., hvoraf 150.000 kr. er blevet forlods afskrevet ved hævning af

investeringsfondsmidler. Ejendommen har indtil dette tidspunkt været ejet af

den tidligere ejer af virksomheden, der beboede ejendommen indtil sin død,

mens

klageren drev virksomheden fra de af ham lejede lokaler.

Klageren har i indkomstårene 1996 og 1997 herudover foretaget

afskrivning på den erhvervsmæssige del af bygningerne med 1.109 kr. pr. år.

Ejendommen er blevet overdraget til klagerens søn ved betinget

skøde af 24. september 1998, udfærdiget på grundlag af slutseddel af 30. juni

1998, med overtagelse den 1. november 1998.

Købesummen er i henhold til skødets § 7 blevet fastsat til

650.000 kr., der berigtiges ved købers succession i sælgers skattemæssige

afskrivninger på ejendommen samt ved købers optagelse af et kombineret

ejerskifte- og ombygningslån i kreditselskab.

Det er over for de stedlige skattemyndigheder oplyst, at

overdragelsen af ejendommen er sket som led i et generationsskifte af

virksomheden. Det er herved oplyst, at selve virksomheden blev overdraget pr.

1. januar 1998, og at det i slutningen af 1997 ligeledes blev aftalt, at

ejendommen skulle overdrages. Slutseddel og skøde blev dog først udarbejdet i

juni respektive september 1998, fordi beboelsesdelen pr. 1. januar 1998 var

udlejet til tredjemand til fraflytning senest 1. september dette år. Årsagen

til, at skødet på ejendommen ikke blev underskrevet før i september 1998, var

således alene, at dette ville bryde opsigelsen i henhold til

lejelovgivningen,

hvorefter der ville løbe en ny 12 måneders periode, førend køberen kunne

flytte

ind i denne.

Der er over for de stedlige skattemyndigheder fremlagt

dokumentation for, at den tidligere lejer af beboelsesdelen i ejendommen i

august 1997 er blevet opsagt til fraflytning senest den 1. september 1998.

Der

er ligeledes fremlagt dokumentation for, at klageren søn – der efter

købet af

ejendommen skulle bebo beboelsesdelen i denne – i februar 1998

iværksatte

bestræbelser på salg af sit hidtidige hjem, kulminerende i et salg af dette

ultimo april 1998. Der er endelig fremlagt dokumentation for, at

generationsskiftet i øvrigt er blevet gennemført pr. 1. januar 1998.

Klagerens søn har således i overensstemmelse med

generationsskifteaftale af 29. januar 1998 pr. 1. januar 1998 overtaget den

indtil denne dato i personlig form af faderen drevne virksomhed – i form

af

goodwill, biler, værktøj, kontorinventar, varedebitorer, likvide midler,

varelager og igangværende arbejder – for en sum af 1.901.920 kr., og

sønnen

har i forbindelse hermed lejet

den del af ejendommen, fra hvilken virksomheden hidtil er drevet fra egne

lokaler, fra faderen, indtil lejeaftalen i henhold til § 1 i det af faderen

og

sønnen underskrevne skøde af 24. september 1998 vedrørende ejendommen er

bortfaldet pr. overtagelsesdagen, den 1. november 1998.

Der er i forbindelse med de indledende drøftelser vedrørende et

generationsskifte fra far til søn indhentet bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet vedrørende den skattemæssige behandling af de i 1996 frigivne

investeringsfondshenlæggelser. Man har herved adspurgt Ligningsrådet om,

hvilke

skattemæssige konsekvenser det ville få, hvis klageren pr. 1/11-1997 overdrog

virksomheden, men ikke ejendommen B og udlejningsejendommen C, til sønnen.

Ligningsrådet har ved bindende forhåndsbesked af 25. november

1997 meddelt, at den del af ejendommen B, der udlejes til beboelse, og

udlejningsejendommen

C må anses som en særskilt virksomhed, mens den del af ejendommen B, der er

anvendt i virksomheden, må anses som en del af virksomheden D, der ligeledes

må

anses som en særskilt virksomhed.

Henset hertil, til at de frigivne investeringsfondsmidler er

anvendt ved køb af den del af ejendommen B, der er anvendt i virksomheden,

til

at virksomheden D i henhold til det stillede spørgsmål skulle ophøre ved

overdragelsen pr. 1. november 1997, og til at arbejdskravet herefter ville

være

opfyldt, indtil virksomhedens ophør, har Ligningsrådet meddelt, at der ikke i

den beskrevne situation skulle ske genbeskatning af de frigivne

investeringsfondshenlæggelser, der var anvendt til køb af ejendommen B.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse forhøjet

skatteansættelsen for indkomståret 1998 med 143.454 kr., svarende til den af

nævnet opgjorte skattepligtige avance ved afståelsen af B og C, jf.

ejendomsavancebeskatningsloven.

Avancen er af skatteankenævnet opgjort som følger:

”

Kontant salgssum

650.000 kr.

- salgsomkostninger

-7.456 kr.

Reguleret salgssum vedr. B:

642.544 kr.

Kontant anskaffelsessum

549.000 kr.

- ikke medregnede genvundne afskrivninger

-152.218 kr.

+ købsomkostninger

22.767 kr.

+ 10.000 kr.’s tillæg: 2 stk.

20.000 kr.

+ forbedringer i 1996 og straksafskrivning (50.172 – 10.000)

40.172 kr.

Reguleret anskaffelsessum vedr. B:

479.721 kr.

Fortjeneste ved salg af B: 642.544 kr. – 479.721 kr.

162.823 kr.

Tab ved salg af C

-19.369 kr.

Nettofortjeneste ved afståelse af ejendom

143.454 kr.

”

Det er som begrundelse for afgørelsen anført, at afståelse af

fast ejendom efter nævnets opfattelse først kan anses for sket på det

tidspunkt, hvor der mellem parterne er indgået en endelig og bindende aftale,

f.eks. i form af slutseddel eller skøde, og at ejendommen herefter efter

nævnets opfattelse først er afstået den 30. juni 1998 ved parternes

underskrivelse af slutseddel desangående.

Nævnet har således ikke fundet, at det ved fremlæggelsen af kopi

af lejers opsigelse den 18. august 1997, ved købers salg af hans ejendom i

april 1998 samt ved det forklarede om, at underskrivelse af slutseddel og

skøde

blev udskudt for at forhindre, at den hidtidige lejer fik et længere

opsigelsesvarsel, er tilstrækkelig godtgjort / sandsynliggjort, at der før

30.

juni 1998 var indgået endelig og bindende aftale om afståelse af ejendommen

B.

Nævnet herved bemærket, at forklaringerne ikke er i overensstemmelse med

parternes skriftlige aftaler, jf. f.eks. det forhold, at det af § 1 i

generationsskifteaftale

af 29. januar 1998 fremgår, at der mellem parterne oprettes en lejekontrakt,

og

det forhold, at det af § 1 i betinget skøde af 24. september 1998 fremgår, at

den af parterne indgåede lejeaftale bortfalder pr. overtagelsesdagen den 1.

november 1998.

Der er som begrundelse for bevisvurderingen henvist til praksis.

Nævnet har herefter fundet, at ejendomsavancen skal opgøres

efter de pr. 30. juni 1998 gældende regler, herunder efter den med virkning

fra

den 2. juni 1998 indførte § 5, stk. 4, nr. 1, i

ejendomsavancebeskatningslovens, i henhold til hvilken anskaffelsessummen i

afståelsesåret nedsættes med de på samme ejendom foretagne afskrivninger,

herunder bl.a. forlods afskrivninger, såfremt de nævnte afskrivninger ikke er

blevet beskattet som genvundne.

Da der ikke er sket beskatning af genvundne

bygningsafskrivninger, jf. bindende forhåndsbesked af 25. november 1997, er

afskrivningerne herefter modregnet i afskrivningssummen.

Skatteankenævnet har for så vidt angår det på vegne klageren

anførte om, at der mangler hjemmel til at opgøre avancen i overensstemmelse

med

det af ankenævnet anførte, bemærket, at klageren og hans søn har valgt, at

der

succederes i samtlige genvundne afskrivninger – herunder for ejendommen

B – men

ikke i fortjenesten på B, opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven, og at

avancen derfor skal beskattes hos klageren efter de gældende regler, herunder

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvoraf det positivt

fremgår, at anskaffelsessummen skal nedsættes med de foretagne

bygningsafskrivninger, som ikke er genbeskattet.

Nævnet har derfor ikke fundet grundlag for at antage, at der

ikke er lovhjemmel til den foretagne avanceopgørelse.

Der er herved tillige henvist til bemærkningerne til lovforslag

L 85 99/00 – justering af pinsepakken m.v. – hvoraf det fremgår, at

der var

forhold i de bl.a. for 1998 gældende regler, der skulle korrigeres, men

ligeledes fremgår, at de i dette lovforslag anførte ændringer af

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, først har virkning fra og

med år 2000. Det er under henvisning hertil anført, at bemærkningerne

bekræfter, at de af nævnet beskrevne regler er gældende for 1998.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at den påklagede skatteansættelse må foretages i overensstemmelse med det

selvangivne.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at reglerne om

nedsættelse af ejendommens skattemæssige anskaffelsessum først trådte i kraft

pr. 1. juni 1998, og at der således ikke i den foreliggende situation –

hvor

ejendommen er overdraget i forbindelse med den samlede

virksomhedsoverdragelse

pr. 1. januar 1998 – er hjemmel til den af ankenævnet foretagne

forhøjelse. Det

er anført, at overdragelsestidspunktet er dokumenteret ved, at lejeren

allerede

i 1997 er blevet opsagt, samt ved, at sønnen i april 1998 har solgt sit hus.

Der var tale om en samlet overdragelse af virksomheden – herunder

ejendommen –

hvor ejendommen af formelle lejeretlige årsager ikke kunne overdrages, før

lejeaftalen med den hidtidige lejer var ophørt. Der er således tale om, at

ejendommen reelt er aftalt overdraget samtidig med den øvrige del af

virksomheden, men at overtagelsestidspunktet er aftalt til det tidspunkt,

hvor

den oprindelige lejer af boligdelen fraflytter. Bemærkningerne i

overdragelsesaftalen og i det betingede skøde omkring oprettelse og bortfald

af

lejeaftalen vedrører således lejeaftalen på erhvervsdelen, som sønnen i

sagens

natur har lejet af klageren siden 1. januar 1998.

Sagens faktiske forhold er således fuldt i overensstemmelse med

de mellem parterne indgåede skriftlige aftaler, og det må – som også

antaget af

ankenævnet – anses som sandsynliggjort, at der var tale om en samlet

overdragelse af virksomheden og ejendommen, uanset at aftalen om overdragelse

af ejendommen pr. 1. januar 1998 ikke er sket skriftligt, jf. herved det

forhold, at der ikke i dansk aftaleret er indeholdt formelle krav om

skriftlighed.

Revisoren har herudover gjort gældende, at der i forbindelse med

opgørelsen af ejendomsavancen ikke er lovhjemmel til at nedsætte

anskaffelsessummen i en situation, hvor der succederes i genvundne

afskrivninger, jf. kildeskattelovens § 33 C.

Det er herved anført, at der i så fald reelt vil ske

dobbeltbeskatning, idet erhververen på et senere tidspunkt vil skulle

nedsætte

ejendommens anskaffelsessum med et tilsvarende beløb. En sådan beskatning har

aldrig været hensigten med reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk.

4, der alene havde til formål at sikre, at der reelt ikke kunne opnås et

dobbeltfradrag.

Det fremgår således ikke af bemærkningerne til lovforslaget, at denne

dobbeltbeskatning var tiltænkt ved ændringen. Det fremgår derimod, at man har

haft til hensigt at nedsætte afståelsessummen med de foretagne afskrivninger,

hvis der ikke efterfølgende sker beskatning af disse. Der er ikke belæg for

at

antage, at denne beskatning skal finde sted ved den aktuelle overdragelse.

Beskatningen kan efter revisors opfattelse finde sted ved senere

overdragelser,

hvilket jo netop vil være tilfældet i den her omhandlede situation, hvor

sønnen

succederer i de af klageren foretagne afskrivninger.

Revisoren har herved over for Landsskatteretten bemærket, at

rækkevidden og fortolkningen af bestemmelsen må vurderes ud fra

bemærkningerne

til og intentionerne med det omhandlede – og ikke senere - lovforslag,

og at

der ikke i lovteksten eller i de oprindelige forarbejder er belæg for den af

skatteministeriet i bemærkningerne til den efterfølgende ændring af

ejendomsavancebeskatningsloven anførte fortolkning af bestemmelsen. Denne har

heller ikke støtte i offentliggjort praksis, og der kan derfor ikke ved

sagens

afgørelse lægges vægt på, at ministeriet i bemærkningerne til en

efterfølgende

lovændring har antaget, at der i situationer, som den her omhandlede skal ske

nedsættelse af anskaffelsessummen efter de her omhandlede regler. Der kan

således være mange årsager til, at ministeriet i bemærkningerne til det

efterfølgende lovforslag – ved hvilket der på mange måder sker skærpelse

af de

hidtidige regler – beskriver på hvilken måde, de foreslåede

efterfølgende

ændringer efter ministeriets – ubegrundede – opfattelse vil være

til gunst for

borgerne.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse

stadfæstet.

Revisoren har over for Landsskatteretten fastholdt den nedlagte

påstand.

Han har herved bemærket, at der ikke efter ordlyden af

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, er belæg for at antage,

at

der skal ske nedsættelse af anskaffelsessummen, medmindre afskrivningerne er

beskattet som genvundne senest i forbindelse med den aktuelle

avanceopgørelse,

idet loven blot angiver, at der skal ske nedsættelse af anskaffelsessummen,

”såfremt de nævnte afskrivninger ikke er beskattet som genvundne

afskrivninger”. Han har herved anført, at der ikke i relation til den

konkrete

overdragelse er gjort op med de genvundne afskrivninger – idet dette

først

sker, når skatteyders søn afhænder ejendommen – og at det derfor ikke

kan

konstateres, om disse afskrivninger er beskattet som genvundne.

Han har ligeledes bemærket, at der på tidspunktet for indgivelse

af selvangivelse for indkomståret 1998 ikke forelå fortolkningsbidrag, der

kunne føre til et andet resultat end det selvangivne, at der heller ikke

foreligger senere offentliggjorte afgørelser, der kan føre til et andet

resultat end det selvangivne, og at et senere lovforslags bemærkninger

omkring

gældende ret i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr.

1,

ikke kan tillægges retskildeværdi i relation til fortolkningen heraf.

Landsskatteretten finder

,

at det ikke efter de foreliggende oplysninger kan anses for tilstrækkelig

godtgjort, at der forud for underskrivelsen af slutseddel af 30. juni 1998

har

været indgået en endelig og bindende aftale mellem klageren og hans søn om de

væsentligste vilkår for overdragelsen af ejendommen B.

Retten finder derfor, at avancen ved salget af ejendommen skal

opgøres efter de pr. 30. juni 1998 gældende regler.

Det følger af den dagældende § 5, stk. 4, nr. 1, i

ejendomsavancebeskatningsloven, at anskaffelsessummen for ejendommen ved

opgørelsen af den skattepligtige avance, jf. lovens § 4, stk. 1, i

afståelsesåret skal nedsættes med

”foretagne afskrivninger, herunder .. forlods afskrivninger

efter investeringsfondsloven på bygninger og installationer, såfremt de

nævnte

afskrivninger m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger”.

Retten finder, at det af bestemmelsens ordlyd følger, at der

skal ske nedsættelse af anskaffelsessummen, medmindre de omhandlede

afskrivninger er beskattet som genvundne senest i forbindelse med den

aktuelle

avanceopgørelse.

De af sagen omhandlede afskrivninger er ikke forud for

overdragelsen af ejendommen fra far til søn blevet beskattet som genvundne,

og

der er ikke i den mellem far og søn indgåede overdragelsesaftale truffet

bestemmelse om, at sønnen som erhverver af ejendommen indtræder i faderens

skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter

ejendomsavancebeskatningsloven, jf. herved den pr. overdragelsestidspunktet

gældende § 33 C i kildeskatteloven.

Retten finder herefter ikke grundlag for at antage, at de af

faderen foretagne afskrivninger er beskattet som genvundne senest i

forbindelse

med den aktuelle avanceopgørelse.

De omhandlede afskrivninger er herefter med rette af ankenævnet

fratrukket anskaffelsessummen, jf. § 5, stk. 4, nr. 1, jf. § 4, stk. 4, i den

dagældende ejendomsavancebeskatningslov.

Den påklagede afgørelse vil således være at stadfæste, hvilket

er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter