Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. august 2003 vedr. Fortjeneste ved salg, Ejendomsavancebeskatningslovens§ 8

KEN nr 9716 af 13/08/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet31. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. august 2003 vedr. Fortjeneste

ved salg, Ejendomsavancebeskatningslovens§ 8

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1998

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har anset fortjeneste ved salg af

ejendommen A

for

skattepligtig i henhold til ejendomsavance-

beskatningslovens § 1

77.393 kr.

Landsskatteretten anser fortjenesten på 77.393 kr.

ved salg af ejendommen A for skattefri,

jf.

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8, stk. 1.

Genoptagelse for Landsskatteretten

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 21. november 2002

skatteankenævnets afgørelse.

Sagen er efter anmodning fra klagerens repræsentant optaget til

fornyet behandling af retten i henhold til skattestyrelseslovens § 29, stk.

1.

Sagens oplysninger

Ved skøde af 7. september 1995 købte klageren ejendommen A

med overtagelsesdato 1. oktober 1995 af sin

mor for en kontant købesum på 233.000 kr., eller 248.752 kr. inkl.

handelsomkostninger.

Ved købsaftale af 4. februar 1998 solgte klageren ejendommen med

overtagelsesdato 1. april 1998 for en kontant salgssum på 549.930 kr., eller

489.703 kr. ekskl. handelsomkostninger.

Læs alt

Ejendommen, der har et vurderet areal på 44.459 m

2

,

har i hele klagerens ejertid været vurderet som en landbrugsejendom med

ejerboligfordeling i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 4.

Ejendomsværdien, ejerboligværdien og grundværdien var pr. 1. januar 1998

ansat

til henholdsvis 450.000 kr., 254.000 kr. og 66.200 kr.

Ifølge oplysningerne i BBR-registeret er der på ejendommen et

stuehus opført i 1900 med et beboet areal på 68 m

2

, 2

landbrugsbygninger opført i 1900 og 1954 med et erhvervsareal på henholdsvis

39

m

2

og 61 m

2

samt et udhus opført i 1900 på 25 m

2

.

Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i

perioden fra 6. juli 1995 til 15. november 1997. Hans mor har været tilmeldt

folkeregisteret på adressen indtil sin død den 10. januar 1997, og hans bror

har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i perioden fra 1. december

1991

til 1. december 1997.

Klageren har oplyst, at ejendommen A, i ejertiden blev anvendt

til privat bolig for ham, hans mor og hans bror. Efter moderens død den 10.

januar 1997 besluttede han i efteråret 1997 at sælge ejendommen, og der blev

i

oktober/november 1997 indgået en formidlingsaftale med en ejendomsmægler om

salg af ejendommen. Ved købsaftale af 21. oktober 1997 købte han en ideel

andel

på 50% af ejendommen B, med overtagelsesdato 15. november 1997, og han

flyttede

derfor fra ejendommen A, til ejendommen B, den 15. november 1997. Han har

således beboet stuehuset i perioden fra 6. juli 1995 til 15. november 1997.

Hans bror fik oprindeligt lov til at blive boende i ejendommen A,

indtil ejendommen blev solgt, men på grund af

misligholdelse blev broderen ved hjælp af en advokat efterfølgende udsat af

ejendommen. Broderen fraflyttede ejendommen på et tidspunkt i perioden fra

15.

november 1997 til 1. april 1998.

Om anvendelsen af ejendommens driftsbygninger har klageren

oplyst, at der er tale om en staldbygning på 39 m

2

opført i 1900, en

ladebygning på 61 m

2

opført i 1954 og et udhus på 25 m

2

opført i 1900. Driftsbygningerne har ikke været anvendt landbrugsmæssigt

eller

i øvrigt erhvervsmæssigt i hans ejertid, og han har som følge heraf ikke

afskrevet på driftsbygningerne.

Klageren har om anvendelsen af ejendommens jordtilliggende

oplyst, at 25% af arealet på ca. 4,5 ha har været fredet siden 1932/33, og at

jorden i ejerperioden har været bortforpagtet til en nabo for 4.800 kr. pr.

år.

Klageren har i ejerperioden selvangivet lejeværdi af egen bolig

beregnet på grundlag af stuehusets værdi.

På klagerens forespørgsel af 19. september 2001 har Amtet,

Teknik og Miljø, i brev af 24. september 2001 udtalt, at der ikke kan

forventes

tilladelse efter planlovens § 35 til udstykning af ejendommen i parceller til

selvstændig bebyggelse til beboelses- og/eller erhvervsformål.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset fortjeneste ved salget af ejendommen

A, for skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Fortjenesten er opgjort således:

Kontant salgssum549.930 kr.

Handelsomkostninger

-60.227 kr.

489.703 kr.

Kontant anskaffelsessum233.000 kr.

Handelsomkostninger

-15.752 kr.

248.752 kr.

Regulering, ebl. § 5A

15.422 kr.

10.000 kr.´s tillæg, ebl § 5, stk. 1,

31.400 kr.

Dokumenterede forbedringsudgifter, § 5, stk. 2,

16.443 kr.

312.017

kr.

Fortjeneste177.686 kr.

Stuehusfradrag, jf. ebl § 9, stk. 1, 177.686 kr. x 254.000

kr./450.000 kr.

-100.293 kr.

Fortjeneste til beskatning77.393 kr.

Avance ved salg af en ejendom, der er vurderet som landbrug, men

benyttet som privat bolig, skal beskattes efter

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 9, stk. 1, hvorefter den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med

tilhørende grund og have, ikke medregnes i avanceopgørelsen. Lovbestemmelsen

henviser direkte til vurderingslovens § 33, stk. 1. Det er således den

vurderingsmæssige status på salgstidspunktet, der er afgørende. Ejendommen

var

på salgstidspunktet vurderet med benyttelseskode 05 (bebygget landbrug).

Ejendommen er derfor ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fortjenesten

på 77.393 kr. ved salget af ejendommen er skattefri, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Klageren blev ved Landsskatterettens kendelse af 21. november

2002 anset for skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens §

1

af fortjenesten på 77.393 kr. ved salget af ejendommen. Landsskatterettens

kendelse er begrundet i ejendommens vurderingsmæssige status på

salgstidspunktet, hvor ejendommen var vurderet som landbrug med

benyttelseskode

05.

Det fremgår af Østre Landsrets dom af 30. januar 2002,

offentliggjort i TfS 2003.137, at Skatteministeriet tog bekræftende til

genmæle

over for sagsøgers påstand om, at avance ved salg af en ejendom, der på

afståelsestidspunktet var vurderet som en landbrugsejendom, var skattefri

efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Baggrunden for Østre Landsrets dom af 30. januar 2002, TfS

2003.137, er kommenteret af departementet i TfS 2003.148. Skatteministeriet

har

herved bl.a. anført, at lovgrundlaget og forarbejderne hertil ikke støtter en

fortolkning af bestemmelsen, hvorefter en ejendoms vurderingsmæssige status

på

afståelsestidspunktet er eneafgørende for, om avancen er omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9.

Ejendommen har ikke i klagerens ejertid været anvendt til

landbrugsdrift, og omfatter kun 4,5 ha, hvorfra der ikke kan udstykkes til

beboelse.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Ejendommens benyttelseskode burde under hensyn til det oplyste

om ejendommens anvendelse have været ændret fra 05 (landbrug) til 01

(beboelse)

allerede ved vurderingen pr. 1. januar 1996 efter klagerens overtagelse af

ejendommen i efteråret 1995.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes som

udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk.

1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har

tjent

til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode,

hvori denne har ejet ejendommen, jf. lovens § 8, stk. 1.

Ved salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller

delvis benyttes til landbrug m.v., jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, gives

der

et fradrag i den opgjorte fortjeneste, såfremt afståelsen omfatter stuehuset,

jf. lovens § 9, stk. 1.

Det afgørende tidspunkt i relation til bedømmelsen af, om en

ejendom er et en- eller tofamilieshus m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, eller en

landbrugsejendom som nævnt i § 9, stk. 1, er afståelsestidspunktet, jf.

herved

Vestre Landsrets dom af 20. februar 2002, refereret i Tidsskrift for Skatter

og

Afgifter 2002.337.

Ejendommens vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet er

ikke afgørende for, om ejendommen er omfattet af lovens § 8, stk. 1, eller af

§

9, stk. 1. Det afgørende er derimod, om det kan bevises, at ejendommen på

afståelsestidspunktet ikke længere blev benyttet til landbrug men til

beboelse,

jf. herved Østre Landsrets dom af 30. januar 2002, refereret i Tidsskrift for

Skatteret 2003.137 og kommenteret af Skatteministeriet i Tidsskrift for

Skatteret 2003.148.

Klageren har godtgjort, at ejendommen A, på

afståelsestidspunktet ikke blev benyttet til landbrug men til beboelse, og

ejendommen er derfor et enfamilieshus m.v. som nævnt i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Der er herved henset til, at driftsbygningerne ikke har været

anvendt landbrugsmæssigt eller erhvervsmæssigt i øvrigt i klagerens ejertid,

og

at klageren som følge heraf ikke har afskrevet på driftsbygningerne.

Stuehuset

og samtlige driftsbygninger blev anvendt til beboelse og hermed forbundne

private formål til umiddelbart forud for afståelsestidspunktet. Told- og

Skattestyrelsen har endvidere udtalt, at ejendommens benyttelseskode burde

have

været ændret til 01 (beboelse) allerede ved vurderingen pr. 1. januar 1996

efter klagerens overtagelse af ejendommen i efteråret 1995. Ejendommen har

derfor haft karakter af et enfamilieshus i ejendomsavancebeskatningslovens

forstand på salgstidspunktet.

Det findes ikke at kunne føre til et andet resultat, at klageren

på afståelsestidspunktet bortforpagtede jordtilliggendet for 4.800 kr. pr.

år,

idet ejendommen trods den landbrugsmæssige anvendelse af jorden alene har

haft

et jordtilliggende på ca. 4,5 ha og i øvrigt må antages i overvejende grad af

have været anvendt til beboelsesmæssige formål.

Klageren har beboet stuehuset på ejendommen i perioden fra 6.

juli 1995 til 15. november 1997 og dermed i en del af ejertiden. Som følge af

ejendommens areal på mere end 1.400 m

2

har klageren indhentet en

erklæring fra amtet om, at der ikke kan forventes meddelt tilladelse til

udstykning fra ejendommen i parceller til selvstændig bebyggelse til

beboelses-

og/eller erhvervsformål. Klageren opfylder derfor også de øvrige betingelser

i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, for at fortjenesten ved salget

af

ejendommen er skattefri.

Fortjenesten på 77.393 kr. ved salget af ejendommen A, er derfor

skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter