Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af avance ved salg af landbrugsejendom.

KEN nr 9464 af 23/06/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af avance ved salg af

landbrugsejendom.

Klagen vedrører, om stuehusværdi kan udtages af den samlede

ejendomsværdi ved opgørelse af en indgangsværdi efter halvdelsreglen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 2, samt om den således

opgjorte indgangsværdi skal fordeles efter forholdene ved vurderingen pr. 1.

januar

1993.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skattepligtig

fortjeneste ved salg af ejendommen X er opgjort til 279.526 kr. efter

ejendomsavancebeskatningslovens

regler.

Landsskatteretten

nedsætter den skattepligtige fortjeneste til 223.416 kr.

Sagens oplysninger

Ved

skøde af 22. december 1992 købte klageren ejendommen X, for 1.300.000 kr. til

overtagelse den 1. januar 1993.

Den

1. januar 1992 blev ejendommen vurderet som en bebygget landbrugsejendom til

1.150.000 kr., hvoraf 650.000 kr. blev henført til stuehusværdien og 213.100

kr. til grundværdien.

Den

1. januar 1996 blev ejendommen vurderet som en bebygget landbrugsejendom til

1.400.000 kr., hvoraf 575.000 kr. blev henført til stuehusværdien og 229.500

kr. til grundværdien.

Den

1. januar 2001 blev ejendommen vurderet som en bebygget landbrugsejendom til

Læs alt

2.000.000 kr., hvoraf 913.400 kr. blev henført til stuehusværdien og 347.400

kr. til grundværdien.

Ifølge

vurderingsoplysningerne findes der på ejendommen, der har et samlet areal på

234.881

m², et stuehus opført i 1955 og om- eller tilbygget i 1984 med et beboet

areal

på 200 m² indrettet med 6 værelser, køkken, 2 badeværelser og 2 toiletter

samt

et kælderareal på 108 m². Endvidere findes der på ejendommen 2

driftsbygninger

opført i 1955 på henholdsvis 162 m² og 128 m² samt et udhus opført i 1999 på

64

m².

Ved

købsaftale af 14. marts 2001 har klageren solgt ejendommen for en kontant

salgssum af 2.700.000 kr. til overtagelse den 1. oktober 2001. I købsaftalen

har parterne fordelt købesummen på følgende måde:

Grundværdi

890.000 kr.

Stuehus

1.500.000 kr.

Driftsbygninger

300.000 kr.

Driftsmateriel

og inventar

10.000 kr.

Købesum

i alt

2.700.000 kr.

I

salgsopstilling 13. marts 2001 er værdien af driftsbygninger på i alt 300.000

kr. fordelt med 175.000 kr. vedrørende staldbygning, 75.000 kr. vedrørende

ladebygning og 50.000 kr. vedrørende brændehus.

Efter

1. januar 1993 har klageren afholdt følgende ombygningsudgifter:

1993

Indbygning af fyrrum

15.859 kr.

1993

Hegn

11.704 kr.

1996

Nyt køkken

603.074 kr.

1996

Brændefyr

110.484 kr.

1998

Belægning og drivhus

22.733 kr.

1999

Termovinduer

6.804 kr.

1999

Brændehus

39.825 kr.

I

alt

810.483 kr.

Skatteankenævnet afgørelse

Skattepligtig

fortjeneste ved salg af ejendommen X er opgjort til 279.526 kr. efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 9, idet den samlede ejendomsværdi er

medregnet ved opgørelsen af en indgangsværdi efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 2, og idet den således

opgjorte indgangsværdi er fordelt ud fra forholdene ved vurderingen pr. 1.

januar 1993. Udgifter til brændefyr, fyrrum og brændehus er ikke tillagt

anskaffelsessummen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Under

henvisning til halvdelsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,

nr. 2, og beregningseksempel 2 i Ligningsvejledningens afsnit E.J.2.11.,

finder

skatteankenævnet, at den samlede ejendomsværdi, herunder stuehusværdien, skal

indgå i beregningsgrundlaget ved beregningen af anskaffelsessummen.

Til

brug for opgørelsen af den del af fortjenesten, som ikke skal medregnes i den

skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 2,

fordeles den beregnede anskaffelsessum for hele ejendommen i forhold til

vurderingen pr. 1. januar 1993.

Udgifter

til brændefyr, fyrrum og brændehus anses for afholdt for at stuehuset kan

forsynes med varme og varmt vand. Investeringerne er således foretaget for at

forbedre den private bolig, som kan sælges uden beskatning af en eventuel

fortjeneste. Der kan derfor ikke gives fradrag i den skattepligtige del af

fortjeneste for de afholdte udgifter.

Fortjenesten

er herefter opgjort på følgende måde:

Ejendomsværdien

pr. 1. januar 1993

1.150.000 kr.

+ 10 %

115.000 kr.

Tillæg

efter halvdelsreglen, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 2

67.500 kr.

Anskaffelsessum

(indgangsværdi)

1.332.500 kr.

Ejendomsværdien

pr. 1. januar 1993 på 1.150.000 kr. er fordelt således:

Grund

213.000 kr.

Stuehus

650.000 kr.

Tillægsparcel

286.900 kr.

Anskaffelsessummen

(indgangsværdien) fordeler sig herefter således:

Grund

246.918 kr.

Stuehus

753.152 kr.

Tillægsparcel

332.430 kr.

Anskaffelsessum

(indgangsværdi) ekskl. stuehus

579.348 kr.

Fast

tillæg for 1993 til 2000

80.000 kr.

Anskaffelsessum

inkl. tillæg

659.348 kr.

Afståelsessum

for jord og bygninger, jf. skøde

1.190.000 kr.

Andel

af handelsomkostninger

-44.923 kr.

Afståelsessum

efter omkostninger

1.145.077 kr.

1.145.077 kr.

Anskaffelsessum

inkl. tillæg

-659.348 kr.

Fortjeneste

485.729 kr.

Bundfradrag

214.200 kr.

Skattepligtig

fortjeneste

271.529 kr.

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens

repræsentant har fremsat påstand om, at den skattepligtige fortjeneste ved

salget af ejendommen X nedsættes til -130.329 kr., subsidiært 17.541 kr.,

hvis

der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til brændefyr, fyrrum og

brændehus

på i alt 177.872 kr. ved avanceopgørelsen.

Forskellen

mellem klagerens og skatteankenævnets opgørelse af anskaffelsessummen for

ejendommen drejer sig udelukkende om, hvilken beregningsmetode der skal

anvendes til reduktion af anskaffelsessummen med værdi af stuehuset efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 2. Det følger således ikke af

bestemmelsens ordlyd, at der skal benyttes én bestemt metode. Der er heller

ikke angivet et metodevalg i lovens forarbejder, praksis eller cirkulærer

m.v.

I Ligningsvejledningen for indkomståret 2001 er der i afsnit E.J.2.11.

angivet

et beregningseksempel (eksempel 2), hvor stuehuset først reducerer

anskaffelsessummen efter beregningen af indgangsværdien efter den såkaldte

halvdelsregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 2.

Skatteankenævnet har valgt at benytte denne metode.

Skatteforvaltningen

har anvendt en anden metode, hvor ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 og 1996

reduceres med stuehusets andel, inden indgangsværdien beregnes efter

halvdelsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 2, således

at

det udelukkende er anskaffelsessummen for jord og driftsbygninger, der indgår

i

avanceopgørelsen.

Der

vil normalt ikke være den store forskel i anskaffelsessummerne ved

anvendelsen

af de to metoder, idet stuehusets forholdsmæssige andel af

ejendomsvurderingen

normalt ikke forrykkes væsentligt inden for en så kort årrække (1993 til

1996).

I denne sag har opgørelsesmetoden dog en meget væsentlig betydning, idet

stuehusets andel af den samlede ejendomsværdi er faldet væsentligt fra

vurderingen pr. 1. januar 1993 til vurderingen pr. 1. januar 1996.

Som

det fremgår af nedenstående tabel er stuehusets værdi faldet, hvorimod

værdien

af jord og driftsbygninger er steget væsentligt:

1993

%

1996

%

Gennemsnit

%

Stuehus/ejerbolig

650.000

57

575.000

41

612.500

49

Driftsbygninger/jord

500.000

43

825.000

59

662.500

51

I

alt

1.150.000

100

1.400.000

100

1.275.000

100

Da

der ikke i ejendomsavancebeskatningsloven eller i lovens forarbejder er

angivet

en metode til reduktion af anskaffelsessummen med stuehusets værdi, må der

være

metodefrihed med hensyn til, hvornår værdien af stuehuset skal fragå i

anskaffelsessummen.

Når der ses bort fra fortjenesten på stuehuset/ejerboligen, kan der opstilles

følgende opgørelsesmetoder for så vidt angår opgørelsen af indgangsværdien

efter halvdelsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 2:

Metode

1: Indgangsværdien efter halvdelsreglen udregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993 og 1. januar 1996, ekskl.

stuehusværdien.

Metode

2: Indgangsværdien efter halvdelsreglen udregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993 og 1. januar 1996, inkl.

stuehusværdien.

Stuehuset/ejerboligen afgangsføres på grundlag af fordelingen i 1993

vurderingen. Dette svarer til eksemplet i Ligningsvejledningen.

Metode

3: Indgangsværdien efter halvdelsreglen udregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993 og 1. januar 1996, inkl.

stuehusværdien.

Stuehuset/ejerboligen afgangsføres på grundlag af fordelingen i 1996

vurderingen.

Metode

4: Indgangsværdien efter halvdelsreglen udregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993 og 1. januar 1996, inkl.

stuehusværdien.

Stuehuset/ejerboligen afgangsføres på grundlag af gennemsnittet mellem

fordelingerne i henholdsvis 1993 vurderingen og 1996 vurderingen.

Efter

metode 1 opgøres indgangsværdien på følgende måde:

Værdi

af jord og bygn. pr. 1. januar 1993

500.000 kr.

+ 10 %

50.000 kr.

Reguleret

værdi

550.000 kr.

550.000 kr.

Værdi

jord og bygn. pr. 1. januar 1996

825.000 kr.

Reguleret

værdi

-550.000 kr.

Forskel

275.000 kr.

50

% heraf tillægges den regulerede værdi

137.500 kr.

Anskaffelsessum

(indgangsværdi)

687.500 kr.

Effekten

af, at de beregnede indgangsværdier efter metode 2 til 4 afgangsføres efter

forskellige principper, fremgår af nedenstående tabel:

Metode 2

Metode 3

Metode 4

Stuehus/ejerbolig

753.152

547.277

650.214

Driftsbygninger/jord

579.348

785.223

682.286

I

alt

1.332.500

1.332.500

1.332.500

Fortjenesten

opgøres herefter på følgende måde, idet indgangsværdi opgøres efter metode 3,

der er den mest fordelagtige for klageren:

Afståelsessum

for jord og bygninger, jf. skøde – værdi af brændehus (1.190.000 –

50.000)

1.140.000 kr.

Andel

af handelsomkostninger

-43.036 kr.

Afståelsessum

efter omkostninger

1.096.964 kr.

1.096.964 kr.

Anskaffelsessum

(metode 3)

-785.223 kr.

Fast

tillæg

-80.000 kr.

Fortjeneste

231.741 kr.

Bundfradrag

-214.200 kr.

Skattepligtig

fortjeneste

17.541 kr.

Det

er korrekt, at udgifter til brændefyr, fyrrum og brændehus er afholdt for at

forsyne stuehuset med varme og varmt vand, samt at disse udgifter er afholdt

for at forbedre den private bolig. Dog er det sådan, at klageren i

forbindelse

med salget skulle fordele salgssummen på stuehus, driftsbygninger og grund.

Da

brændefyr, fyrrum og brændehus fysisk er placeret i driftsbygningerne, har

klageren henført værdien heraf til driftsbygningerne. Klageren var ikke

opmærksom på de skattemæssige konsekvenser heraf, idet hun var af den

opfattelse, at de udgifter, som var afholdt, ville fragå i den skattepligtige

fortjeneste, selvom de vedrørte stuehuset, idet værdi af forbedringerne var

indeholdt i salgssummen for driftsbygningerne.

Det

bemærkes, at køberen ikke skattemæssigt kunne anvende den højere

anskaffelsessum for driftsbygningerne, idet køber udelukkende anvender

driftsbygningerne til private formål og derfor ikke kan afskrive på

bygningerne

efter afskrivningsloven. De afholdte udgifter til brændefyr, fyrrum og

brændehus på i alt 177.872 kr. kan derfor fratrækkes i fortjenesten efter

reducering for de faste tillæg for de omhandlede år på i alt 30.000 kr.

Fortjenesten på 65.654 kr. skal herefter nedsættes med 147.872 kr. til

-130.329

kr.

Udtalelse fra Told- og

Skattestyrelsen

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet, at skatteankenævnets afgørelse stadfæstes,

dog for så vidt at værdien af brændehuset, der ifølge ejendomsmæglerens

salgsopstilling af 13. marts 2001 udgjorde 50.000 kr., henføres til stuehuset

ved opgørelsen af salgssummen.

Da

brændehuset ikke skal betragtes som en driftsbygning, men som accessorisk

bygning til stuehuset, og da anskaffelsessummen ved skatteankenævnets

avanceopgørelse ikke er tillagt udgifter på 39.825 kr. til opførelse af

brændehuset, bør værdien heraf heller ikke indgå i afståelsessummen på

1.190.000 kr. for jord og bygninger. Afståelsessummen for jord og

driftsbygninger bør derfor nedsættes med 50.000 kr. til 1.140.000 kr., idet

den

erhvervsmæssige andel af salgsomkostningerne bør nedsættes til 43.036 kr.

(101.550 x 1.140.000 / 2.690.000) i stedet for 44.923 kr., som opgjort af

skatteankenævnet.

Det

indstilles herefter, at den skattepligtige fortjeneste nedsættes med 48.113

kr.

til 223.416 kr.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ifølge

ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., skal den del af

fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have ikke

medregnes ved indkomstopgørelsen ved afståelse af ejendomme, der på

afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri,

planteskole

eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1.

Den

del af fortjenesten, der skal medregnes, opgøres efter § 9, stk. 3, som

forskellen mellem på den ene side den del af afståelsessummen omregnet efter

§

4, stk. 4, der vedrører den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og

2, og på den anden side anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der

ikke

omfattes af stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret

efter

§ 5 eller § 5 A.

Er

den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den

skattepligtiges anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk.

3, enten som ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 % eller

som

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 % og med tillæg af et

beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og

ejendomsværdien

pr. l. januar 1996.

Henset

til at der i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 3, for så vidt angår

ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993 henvises til lovens § 4, stk. 3,

vedrørende opgørelsen af anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der

ikke

omfattes af § 9, stk. 1 og 2, finder retten, at den samlede ejendomsværdi

skal

medregnes ved opgørelsen af den del af fortjenesten som skal medregnes ved

indkomstopgørelsen.

Retten

finder endvidere, at den beregnede anskaffelsessum efter § 4, stk. 3, skal

fordeles ud fra fordelingen af ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 på

henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen. Der er herved henset til, at

formålet med bestemmelserne om opgørelse af indgangsværdier er at fastslå

ejendommens handelsværdi pr. 19. maj 1993, idet der herved tages hensyn til,

at

fortjenester optjent før denne dato ikke skal beskattes, idet tab opstået før

denne dato omvendt ikke kan fradrages. Det ses ikke at ændre herved, at

stuehusets forholdsmæssige andel af den samlede ejendomsvurderingen er faldet

fra vurderingen pr. 1. januar 1993 til vurderingen pr. 1. januar 1996.

Uanset

den fysiske placering i driftsbygningerne finder retten, at udgifterne til

brændefyr, fyrrum og brændehus på i alt 177.872 kr. må henføres til

ejendommens

beboelsesdel ved avanceopgørelsen, henset til at de omhandlede forbedringer

efter det oplyste alene tjener beboelsen. Udgifterne kan derfor ikke

tillægges

anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Retten

kan tilslutte sig Told- og Skattestyrelsens indstilling, hvorefter værdien af

brændehuset, der ifølge ejendomsmæglerens salgsopstilling af 13. marts 2001

udgjorde 50.000 kr., henføres til stuehuset, hvorefter den skattepligtige

fortjeneste nedsættes til 223.416 kr. i overensstemmelse med ToldSkats

indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter