Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 11. marts 2002 vedrørende arbejdsmarkedsbidrag

KEN nr 10045 af 11/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 11. marts 2002 vedrørende

arbejdsmarkedsbidrag

Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A i indkomstårene 1998

og 1999 er bidragspligtig i henhold til dagældende bestemmelse i

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, for så vidt angår indkomståret 1998,

henholdsvis gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, for så vidt angår

indkomståret

1999.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er komponist og

at han ved skrivelse af 30. juni 1998 fra Kulturministeriet er blevet tildelt

livsvarig statsydelse til kunstnere mv. på finansloven. Ydelsen for 1998 er

opgjort til 72.166 kr. og for 1999 er ydelsen 78.886 kr.

Klageren har for indkomståret 1998 selvangivet underskud ved

selvstændig virksomhed, mens har i indkomståret 1999 har selvangivet overskud

ved selvstændig virksomhed. Resultatet af klagerens selvstændige virksomhed

er

selvangivet som personlig indkomst i de omhandlede indkomstår og er

fremkommet

ved at klageren har fratrukket driftsudgifter i

honorarindkomster, eksklusiv rettighedsbeløb fra biblioteksstyrelsen

m.v., og af dette resultat af virksomhed opgjort efter reglerne i

virksomhedsskatteloven

er der beregnet arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig pensionsopsparing/særlig

pensionsopsparing.

Klageren har selvangivet den omhandlede ydelse som personlig

indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Statens Kunstfond har ved brev at 8. februar 2001 adresseret til

klageren, oplyst, at Statens Kunstfond efter drøftelse med Skatteministeriet,

Told- og Skattestyrelsen samt told- og skatteregionen om, hvorvidt den

omhandlede ydelse er arbejdsmarkedsbidragspligtig, må konkludere, at der skal

Læs alt

betales arbejdsmarkedsbidrag af de af Statens Kunstfonds ydelser, hvor

ydelsen

er betaling for et bestemt kunstnerisk arbejde, og at der ikke skal betales

arbejdsmarkedsbidrag, hvor dette ikke er tilfældet, dvs. for så vidt angår

fondens legater, stipendier, livsvarige ydelser og hædersgaver. Statens

Kunstfond oplyser endvidere i brevet af 8. februar 2001, at det er efter klar

aftale med skattemyndighederne, at den livsvarige statslige kunstnerydelse

skattemæssigt indberettes som B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales

arbejdsmarkedsbidrag, og at Økonomistyrelsen, som er den myndighed, der står

for udbetalingen af de livsvarige statslige kunstnerydelser, er af samme

opfattelse. Statens Kunstfond oplyser yderligere i brevet af 8. februar 2001,

at grundlaget for tildeling af den livsvarige kunstnerydelse på finansloven

er

lov og bekendtgørelse om Statens Kunstfond, hvoraf det fremgår, at

”Livsvarig ydelse på finansloven kan tildeles kunstnere, der har

en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig

afgørende som kunstner. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af

kvaliteten i den kunstneriske produktion”.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede ansættelse ikke

imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag af

de beløb, klageren har modtaget i indkomstårene 1998 og 1999, som livsvarig

statslig kunstnerydelse, idet beløbene indgår i beregningsgrundlaget efter

arbejdsmarkedsfondslovens § 10, jf. § 7, stk.

3, henholdsvis stk. 2, for selvstændigt erhvervsdrivende.

Regionen har som begrundelse herfor bl.a. anført, at klageren i

de omhandlede indkomstår har drevet selvstændig musikervirksomhed og er

lignet

som selvstændig erhvervsdrivende i de omhandlede indkomstår. Regionen har

endvidere anført,

at

selvstændige erhvervsdrivende omfattet af

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3 henholdsvis stk. 2, skal beregne

arbejdsmarkedsbidrag af indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter

bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 10,

at

skattelovgivningen ikke indeholder nogen definition af

begrebet indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

at

begrebet indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed

efter praksis må anses som omfattende enhver indtægt, som en selvstændig

erhvervsdrivende erhverver som led i den selvstændige virksomhed,

at

der ikke sondres efter indtægtens fremtrædelsesform,

og

at

der således ikke sondres efter, om der er tale om

arbejdsvederlag/-honorar, indtægt ved salg eller udleje, royalty, eller om

der

er tale om tilskud, støtte eller legater af private eller offentlige midler

etc.

Regionen har yderligere anført, at det er uden betydning, at den

livsvarige statsydelse er kunstnerstøtte og at der ikke ligger en personlig

arbejdspræstation til grund for udbetalingen. Regionen har desuden henvist

til

TfS 1998.559, (LSR), Skatteministeriets lovfortolkningsbidrag offentliggjort

i

TfS 1997.534 og TfS 1999.175 (TSS).

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at den omhandlede livsvarige statsydelse til kunstnere mv. ikke

er

bidragspligtig efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3,

henholdsvis stk. 2. Repræsentanten har til støtte herfor henvist til brevet

fra

Statens Kunstfond af 8. februar 2001, hvorefter den omhandlede ydelse ikke er

omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondsloven, idet ydelsen ikke

kræver arbejdsindsats fra klageren, men er en påskønnelse.

I forbindelse med Landsskatterettens sagsbehandling har Told- og

Skattestyrelsen indstillet, at den påklagede ansættelse ændres således, at

den

omhandlede ydelse ikke anses for omfattet af virksomhedsordningen, og at

klageren ikke anses for arbejdsmarkedspligtig af den omhandlede ydelse.

Landsskatteretten

bemærker

indledningsvis, at personer, der er hjemmehørende og driver

selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, er bidragspligtige efter

bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, for så vidt angår

indkomståret 1998, og efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7,

stk.

2, for så vidt angår indkomståret 1999.

For de personer, der er bidragspligtige efter bestemmelsen i

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, henholdsvis stk. 2, udgør

bidragsgrundlaget de indtægter, der opregnes i arbejdsmarkedsfondslovens §

10,

stk. 1 og 2.

Det følger af bestemmelsen i § 10, stk. 1, at for selvstændigt

erhvervsdrivende udenfor virksomhedsordningen udgør bidragsgrundlaget

personlig

indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens §

3.

Det følger af bestemmelsen i § 10, stk. 2, at for selvstændigt

erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens

afsnit 1, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden

til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud

med

fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3,

litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet

overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

skattepligtige. Bidragsgrundlaget reguleres desuden afhængigt af, om den

skattepligtige har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst

efter

virksomhedsskattelovens § 23 a.

Retten bemærker, at klageren anvender virksomhedsordningen for

sin selvstændige erhvervsvirksomhed, jf. bestemmelserne i

virksomhedsskatteloven.

Retten bemærker endvidere, at såfremt en selvstændig

erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen

anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret, jf.

virksomhedsskattelovens

§ 2, stk. 2.

Retten finder, at den omhandlede ydelse ikke er omfattet af

virksomhedsordningen. Retten har herved henset til, at den omhandlede ydelse

tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at

vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner, og at tildelingen af

ydelsen alene sker på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den

kunstneriske

produktion, jf. bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v. § 11, stk. 1. Retten

har endvidere henset til, at den omhandlede ydelse ikke fordrer nogen

modydelse

fra klagerens side, at den omhandlede ydelse ikke er opnået som følge af

klagerens udøvelse af selvstændig virksomhed, og at den omhandlede ydelse som

følge deraf ikke kan anses for at have den fornødne sammenhæng med klagerens

selvstændige virksomhed, hvorfor det er med rette, at klageren ikke har

selvangivet den omhandlede ydelse som indkomst omfattet af

virksomhedsordningen. Retten har endelig henset til definitionen af

selvstændig

erhvervsvirksomhed som defineret i skatteretlig praksis, og henviser til

cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. 3.1.1.

Retten finder herefter, at klageren ikke er bidragspligtig af

den omhandlede ydelse hverken efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens

§

10, stk. 1, eller stk. 2, jf. § 7, stk. 3, henholdsvis stk. 2. Retten har

herved henset til, at den omhandlede ydelse ikke kan anses for modtaget som

led

i klagerens erhvervsmæssige virksomhed, og at den omhandlede ydelse ikke er

omfattet af virksomhedsordningen.

Retten finder herefter, at klageren ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig

af den omhandlede ydelse efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 8,

stk. 1, litra e, jf. § 7, stk. 1, litra c, idet den omhandlede ydelse trods

det

faktum, at det er en løbende ydelse uden tidsbegrænsning fra den betalende

parts

side, ikke kan anses som værende indkomst for personligt arbejde. Retten har

herved henset til, at tildelingen af ydelsen alene sker på grundlag af en

vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, jf. bekendtgørelse om

Statens Kunstfond m.v. § 11, stk. 1. Retten har endvidere henset til, at den

omhandlede ydelse ikke fordrer nogen modydelse fra klagerens side.

Den påklagede ansættelse ændres herefter i overensstemmelse med

den af klagerens repræsentant nedlagte påstand, således at klageren ikke

anses

for værende bidragspligtig efter arbejdsmarkedsfondsloven af den omhandlede

livsvarige ydelse til kunstnere m.v. på finansloven.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter