Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. kunstners fradrag for udgifter i forbindelse med komponistvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. kunstners
fradrag for udgifter i forbindelse med komponistvirksomhed.
A’s klage til Landsskatteretten angår spørgsmålet, om hans
komponistvirksomhed skal anses for en erhvervsmæssig drevet virksomhed med
deraf følgende adgang til at foretage fradrag for underskud i medfør af
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er oplyst, at klageren komponerer musikværker, underviser og
i et vist omfang tillige giver koncerter. Klageren er medlem af Dansk
Komponistforening og Samfundet til udgivelse af Dansk Musik og har blandt
andet
taget Den Store Organisteksamen fra Musikkonservatoriet samt Den
Musikpædagogiske Eksamen.
Det er videre oplyst, at klageren modtager livsvarig statsydelse
fra Statens Kunstfond. Derudover modtager klageren tillige indtægter fra
KODA.
KODA er en forening, der varetager ophavsrettigheder for blandt andet
komponister, når deres musikværker spilles offentligt. KODA laver aftaler om
betaling for brug af medlemmernes værker og afregner efterfølgende over for
medlemmerne efter et sæt fordelingsregler afhængigt af, hvor musikken er
blevet
spillet og i hvor lang tid. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at
klageren for de pågældende år ud over afgifter for tredjemands benyttelse af
klagerens tidligere værker tillige har modtaget indtægter fra KODA for en
uropførelser i henholdsvis 1996 og 1997.
Klageren modtager endvidere beløb fra
KODA-fonden/stamfondsmidler bestående i en årlig ydelse, der uden ansøgning
tildeles partiturkomponister, idet deres indtjening typisk ligger under
indtjeningen for andre medlemmer af KODA. Klageren har desuden indtægter i
form
af pensions- og indeksudbetalinger.
Læs alt
Klageren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
komponistvirksomheden selvangivet indtægter og udgifter med følgende beløb:
1995
Statsydelse
71.297 kr.
Honorarer:
KODA-fond
48.047 kr.
KODA
19.647 kr.
Indtægter i alt
138.991 kr.
Udgifter
23.874 kr.
Nettoindtægt
115.117 kr.
1996
KODA-fond
48.840 kr.
KODA
5.597 kr.
Indtægter i alt
54.437 kr.
Udgifter
22.129 kr.
Nettoindtægt
32.308 kr.
Indtægter, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag:
Statsydelse
79.850 kr.
1997
KODA
44.470 kr.
Biblioteksstyrelsen
91 kr.
Granmex
205 kr.
Indtægter i alt
44.766 kr.
Udgifter
21.291 kr.
Nettoindtægt
23.475 kr.
Indtægter, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag:
Statsydelse
85.262 kr.
KODA-fond
49.861 kr.
I alt
135.123 kr.
Det fremgår af sagens materiale, at den stedlige told- og
skatteregion efter anmodning fra klagerens revisor har anset klageren for
berettiget til tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag i relation til
selvangivne nettoindtægter vedrørende komponistvirksomheden for indkomstårene
1995 til 1997.
Det fremgår af TSS cirkulære nr. 1998-21 om genoptagelse af
opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag vedrørende biblioteksafgift m.v., at
biblioteksafgift og andre betalinger for udnyttelse af ophavsmandens værk
ikke
er omfattet af bidragspligten og bidragsgrundlaget i lov om en
arbejdsmarkedsfond, med mindre den der modtager de pågældende indtægter, er
selvstændigt erhvervsdrivende. Skatteforvaltningen har herefter genoptaget
klagerens skatteansættelser for de omhandlede år og truffet fornyet afgørelse
om, at de af klageren modtagne honorarindtægter ikke skal anses som indtjent
som led i selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skatteankenævnet har ikke anset klagerens komponistvirksomhed
for erhvervsmæssigt drevet. Der er herved henset til, at den af klageren i
indkomstårene 1995, 1996 og 1997 udøvede komponistvirksomhed har været af et
sådant beskedent omfang og intensitet, at virksomheden ikke kan anses for
drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.
Skatteankenævnet har derudover ikke anset de af klageren
oppebårne faste ydelser fra Statens Kunstfond og KODA-fonden for indtægter,
der
er indtjent som led i komponistvirksomheden. Indtægterne skal i stedet anses
for selvstændig skattepligtig indkomst for klageren i medfør af
statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, som følgelig skal beskattes særskilt
som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Skatteankenævnet har derimod anset afgifter fra KODA for at
vedrøre komponistvirksomheden. Der er herved henset til, at klageren for
indkomstårene 1995, 1996 og 1997 har modtaget KODA-afgift for to uropførelser
i
form af nye kompositioner, mens øvrige afgifter vedrørende tredjemands brug
af
klagerens tidligere værker er af beskeden størrelse. Skatteankenævnet har
tillige anset de af klageren selvangivne udgifter for at vedrøre
indkomstkilden
i relation til afgifter fra KODA.
Resultat af ikke erhvervsmæssig komponistvirksomhed kan herefter
opgøres som følger:
1995
1996
1997
Indtægter
19.647 kr.
5.597 kr.
44.766 kr.
Udgifter
23.874 kr.
22.129 kr.
21.291 kr.
Resultat
¸
4.227
kr.
¸
16.532
kr.
23.457 kr.
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at den af klageren drevne komponistvirksomhed skal anses for
erhvervsmæssigt drevet.
Til støtte herfor har revisoren anført, at klageren er en af de
meget anerkendte store danske komponister, der fortsat er aktiv og komponerer
musik dels på bestilling, men hovedsageligt som fri kunst til Danmarks Radio,
Dansk Komponistforening m.v. Klageren har i årenes løb modtaget adskillige
legater og hædersgaver fra Statens Kunstfond. Udover den livsvarige
statsydelse
han tillige har opnået 1. pris i en dansk operakonkurrence samt 1. pris i en
nordisk operakonkurrence. Derudover har han artikler i Gads musikleksikon
samt
i svenske, engelske og amerikanske musikleksika. Der er videre ved at blive
udarbejdet en portræt-cd med 5 af hans store værker, der vil blive sat i
handlen. På baggrund heraf har revisoren anført, at klageren har drevet
komponistvirksomheden særdeles seriøst og absolut med den fornødne faglige
viden og indsigt.
Revisoren har derudover anført, at omfanget og intensiteten af
klagerens komponistvirksomhed ikke umiddelbart kan aflæses i resultaterne i
de
enkelte indkomstår. Revisoren har bemærket, at det at komponere et musikværk
er
en proces, der kan strække sig over mange år. Der vil således typisk kunne
arbejdes mange timer på samme værk over en årrække, før værket kan uropføres.
Først på tidspunktet for uropførelsen kan resultatet af de mange timers
arbejde
imidlertid aflæses i en kontant afregning. Revisoren har derfor anført, at
han
finder det helt urimeligt, at skatteankenævnet på baggrund af de enkelte års
indtjening ser sig i stand til at vurdere den bagvedliggende arbejdsindsats,
og
at skatteankenævnet tilmed anser denne for at være af beskedent omfang og
intensitet.
Revisoren har tillige anført, at det er hans opfattelse, at
samtlige de af klageren modtagne honorarer og afgifter skal anses for en del
af
den erhvervsmæssige virksomhed, idet de pågældende ydelser er vederlag for en
tidligere arbejdsindsats. Revisoren har derudover bemærket, at selvom man
alene
medtager afgifterne fra KODA som erhvervsindtægter, har virksomheden givet
overskud i 1997 og 2000. Der er således ej heller på dette grundlag belæg for
at antage, at der ikke er tale om en virksomhed, der ikke har udsigt til at
generere overskud.
Revisoren har henvist til LSRM 1978.153, TfS 1989.656 og TfS
1998.485. Det er revisorens opfattelse, at man udfra retspraksis kan
konkludere, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig uanset år med
underskud, når der blot er udsigt til, at virksomheden på sigt vil give en
rimelig fortjeneste.
Revisoren har over for skattemyndighederne forklaret, at
komponistværelset er en specialbygget fritstående bygning, der er specielt
lydisoleret og indrettet alene til brug for komponistvirksomheden.
Revisoren har subsidiært nedlagt påstand om, at såfremt
klagerens virksomhed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, skal ændringen af
virksomhedens status alene have virkning for fremtiden og ikke med
tilbagevirkende kraft.
Landsskatteretten bemærker, at i henhold til statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve,
sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Retten bemærker videre, at der i relation til ikke
erhvervsmæssig virksomhed i medfør af nettoindkomstprincippet alene kan
foretages fradrag for udgifter, der vedrører selve indkomstkilden. Der kan
således ikke foretages fradrag for underskud af ikke erhvervsmæssig
virksomhed.
Retten finder at måtte være enig med skatteankenævnet i, at
alene afgifter fra KODA kan anses for at vedrøre erhvervelsen af indtægter i
komponistvirksomheden, mens statsydelsen og det årlige legat/ydelse fra
KODA-fonden ikke kan anses for modydelser for konkrete arbejder udført af
klageren, hvorfor der ikke har været tale om indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed. Retten finder endvidere at måtte være enig med
skatteankenævnet i, at den af klageren drevne komponistvirksomhed må anses
for
at være af ikke erhvervsmæssig karakter. Der er herved blandt andet henset
til,
at virksomheden ikke kan anses for drevet med udsigt til at opnå en rimelig
indtjening.
Retten finder derudover, at klageren ikke kan anses for at have
haft en retsbeskyttet forventning om, at hans virksomhed ville blive anset
for
erhvervsmæssigt drevet i de omhandlede indkomstår. Der er herved henset til,
at
skattemyndighedernes undladelse af at revidere selvangivelsen ikke i sig selv
er tilstrækkeligt til at bibringe klageren en berettiget forventning om, at
selvangivelsen vil blive godkendt fremover, ligesom undladelsen heraf ikke
har
været egnet til at have indflydelse på klagerens dispositioner.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta Domsdatabasen · 15. september 2026
- Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel 5-10% Retsinformation · 16. december 2020
Lignende dokumenter
- Fradrag i den personlige indkomst – Fradrag for lønmodtagerudgifter – Honorarindkomst Landsskatteretten · 8. juni 2017
- Landsskatteretskendelse vedr. kontor i privatbolig Retsinformation · 26. september 2006
- Bekendtgørelse om Statens Kunstfond Retsinformation · 30. april 2019
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Emiliou fremsat den 17. juni 2025. — CG og YN mod Pelham GmbH m.fl. EU-domme · 17. juni 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 16. juli 2020. — Belgische Vereniging van Auteurs, Componisten en Uitgevers CVBA (SABAM) mod Weareone.World BVBA og Wecandance NV. EU-domme · 16. juli 2020
- 1986 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS KUNSTFOND Retsinformation · 21. maj 1988