Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. kunstners fradrag for udgifter i forbindelse med komponistvirksomhed.

KEN nr 10074 af 13/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. kunstners

fradrag for udgifter i forbindelse med komponistvirksomhed.

A’s klage til Landsskatteretten angår spørgsmålet, om hans

komponistvirksomhed skal anses for en erhvervsmæssig drevet virksomhed med

deraf følgende adgang til at foretage fradrag for underskud i medfør af

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er oplyst, at klageren komponerer musikværker, underviser og

i et vist omfang tillige giver koncerter. Klageren er medlem af Dansk

Komponistforening og Samfundet til udgivelse af Dansk Musik og har blandt

andet

taget Den Store Organisteksamen fra Musikkonservatoriet samt Den

Musikpædagogiske Eksamen.

Det er videre oplyst, at klageren modtager livsvarig statsydelse

fra Statens Kunstfond. Derudover modtager klageren tillige indtægter fra

KODA.

KODA er en forening, der varetager ophavsrettigheder for blandt andet

komponister, når deres musikværker spilles offentligt. KODA laver aftaler om

betaling for brug af medlemmernes værker og afregner efterfølgende over for

medlemmerne efter et sæt fordelingsregler afhængigt af, hvor musikken er

blevet

spillet og i hvor lang tid. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at

klageren for de pågældende år ud over afgifter for tredjemands benyttelse af

klagerens tidligere værker tillige har modtaget indtægter fra KODA for en

uropførelser i henholdsvis 1996 og 1997.

Klageren modtager endvidere beløb fra

KODA-fonden/stamfondsmidler bestående i en årlig ydelse, der uden ansøgning

tildeles partiturkomponister, idet deres indtjening typisk ligger under

indtjeningen for andre medlemmer af KODA. Klageren har desuden indtægter i

form

af pensions- og indeksudbetalinger.

Læs alt

Klageren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

komponistvirksomheden selvangivet indtægter og udgifter med følgende beløb:

1995

Statsydelse

71.297 kr.

Honorarer:

KODA-fond

48.047 kr.

KODA

19.647 kr.

Indtægter i alt

138.991 kr.

Udgifter

23.874 kr.

Nettoindtægt

115.117 kr.

1996

KODA-fond

48.840 kr.

KODA

5.597 kr.

Indtægter i alt

54.437 kr.

Udgifter

22.129 kr.

Nettoindtægt

32.308 kr.

Indtægter, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag:

Statsydelse

79.850 kr.

1997

KODA

44.470 kr.

Biblioteksstyrelsen

91 kr.

Granmex

205 kr.

Indtægter i alt

44.766 kr.

Udgifter

21.291 kr.

Nettoindtægt

23.475 kr.

Indtægter, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag:

Statsydelse

85.262 kr.

KODA-fond

49.861 kr.

I alt

135.123 kr.

Det fremgår af sagens materiale, at den stedlige told- og

skatteregion efter anmodning fra klagerens revisor har anset klageren for

berettiget til tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag i relation til

selvangivne nettoindtægter vedrørende komponistvirksomheden for indkomstårene

1995 til 1997.

Det fremgår af TSS cirkulære nr. 1998-21 om genoptagelse af

opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag vedrørende biblioteksafgift m.v., at

biblioteksafgift og andre betalinger for udnyttelse af ophavsmandens værk

ikke

er omfattet af bidragspligten og bidragsgrundlaget i lov om en

arbejdsmarkedsfond, med mindre den der modtager de pågældende indtægter, er

selvstændigt erhvervsdrivende. Skatteforvaltningen har herefter genoptaget

klagerens skatteansættelser for de omhandlede år og truffet fornyet afgørelse

om, at de af klageren modtagne honorarindtægter ikke skal anses som indtjent

som led i selvstændig erhvervsvirksomhed.

Skatteankenævnet har ikke anset klagerens komponistvirksomhed

for erhvervsmæssigt drevet. Der er herved henset til, at den af klageren i

indkomstårene 1995, 1996 og 1997 udøvede komponistvirksomhed har været af et

sådant beskedent omfang og intensitet, at virksomheden ikke kan anses for

drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Skatteankenævnet har derudover ikke anset de af klageren

oppebårne faste ydelser fra Statens Kunstfond og KODA-fonden for indtægter,

der

er indtjent som led i komponistvirksomheden. Indtægterne skal i stedet anses

for selvstændig skattepligtig indkomst for klageren i medfør af

statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, som følgelig skal beskattes særskilt

som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Skatteankenævnet har derimod anset afgifter fra KODA for at

vedrøre komponistvirksomheden. Der er herved henset til, at klageren for

indkomstårene 1995, 1996 og 1997 har modtaget KODA-afgift for to uropførelser

i

form af nye kompositioner, mens øvrige afgifter vedrørende tredjemands brug

af

klagerens tidligere værker er af beskeden størrelse. Skatteankenævnet har

tillige anset de af klageren selvangivne udgifter for at vedrøre

indkomstkilden

i relation til afgifter fra KODA.

Resultat af ikke erhvervsmæssig komponistvirksomhed kan herefter

opgøres som følger:

1995

1996

1997

Indtægter

19.647 kr.

5.597 kr.

44.766 kr.

Udgifter

23.874 kr.

22.129 kr.

21.291 kr.

Resultat

¸

4.227

kr.

¸

16.532

kr.

23.457 kr.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at den af klageren drevne komponistvirksomhed skal anses for

erhvervsmæssigt drevet.

Til støtte herfor har revisoren anført, at klageren er en af de

meget anerkendte store danske komponister, der fortsat er aktiv og komponerer

musik dels på bestilling, men hovedsageligt som fri kunst til Danmarks Radio,

Dansk Komponistforening m.v. Klageren har i årenes løb modtaget adskillige

legater og hædersgaver fra Statens Kunstfond. Udover den livsvarige

statsydelse

han tillige har opnået 1. pris i en dansk operakonkurrence samt 1. pris i en

nordisk operakonkurrence. Derudover har han artikler i Gads musikleksikon

samt

i svenske, engelske og amerikanske musikleksika. Der er videre ved at blive

udarbejdet en portræt-cd med 5 af hans store værker, der vil blive sat i

handlen. På baggrund heraf har revisoren anført, at klageren har drevet

komponistvirksomheden særdeles seriøst og absolut med den fornødne faglige

viden og indsigt.

Revisoren har derudover anført, at omfanget og intensiteten af

klagerens komponistvirksomhed ikke umiddelbart kan aflæses i resultaterne i

de

enkelte indkomstår. Revisoren har bemærket, at det at komponere et musikværk

er

en proces, der kan strække sig over mange år. Der vil således typisk kunne

arbejdes mange timer på samme værk over en årrække, før værket kan uropføres.

Først på tidspunktet for uropførelsen kan resultatet af de mange timers

arbejde

imidlertid aflæses i en kontant afregning. Revisoren har derfor anført, at

han

finder det helt urimeligt, at skatteankenævnet på baggrund af de enkelte års

indtjening ser sig i stand til at vurdere den bagvedliggende arbejdsindsats,

og

at skatteankenævnet tilmed anser denne for at være af beskedent omfang og

intensitet.

Revisoren har tillige anført, at det er hans opfattelse, at

samtlige de af klageren modtagne honorarer og afgifter skal anses for en del

af

den erhvervsmæssige virksomhed, idet de pågældende ydelser er vederlag for en

tidligere arbejdsindsats. Revisoren har derudover bemærket, at selvom man

alene

medtager afgifterne fra KODA som erhvervsindtægter, har virksomheden givet

overskud i 1997 og 2000. Der er således ej heller på dette grundlag belæg for

at antage, at der ikke er tale om en virksomhed, der ikke har udsigt til at

generere overskud.

Revisoren har henvist til LSRM 1978.153, TfS 1989.656 og TfS

1998.485. Det er revisorens opfattelse, at man udfra retspraksis kan

konkludere, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig uanset år med

underskud, når der blot er udsigt til, at virksomheden på sigt vil give en

rimelig fortjeneste.

Revisoren har over for skattemyndighederne forklaret, at

komponistværelset er en specialbygget fritstående bygning, der er specielt

lydisoleret og indrettet alene til brug for komponistvirksomheden.

Revisoren har subsidiært nedlagt påstand om, at såfremt

klagerens virksomhed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, skal ændringen af

virksomhedens status alene have virkning for fremtiden og ikke med

tilbagevirkende kraft.

Landsskatteretten bemærker, at i henhold til statsskattelovens §

6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve,

sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Retten bemærker videre, at der i relation til ikke

erhvervsmæssig virksomhed i medfør af nettoindkomstprincippet alene kan

foretages fradrag for udgifter, der vedrører selve indkomstkilden. Der kan

således ikke foretages fradrag for underskud af ikke erhvervsmæssig

virksomhed.

Retten finder at måtte være enig med skatteankenævnet i, at

alene afgifter fra KODA kan anses for at vedrøre erhvervelsen af indtægter i

komponistvirksomheden, mens statsydelsen og det årlige legat/ydelse fra

KODA-fonden ikke kan anses for modydelser for konkrete arbejder udført af

klageren, hvorfor der ikke har været tale om indkomst ved selvstændig

erhvervsvirksomhed. Retten finder endvidere at måtte være enig med

skatteankenævnet i, at den af klageren drevne komponistvirksomhed må anses

for

at være af ikke erhvervsmæssig karakter. Der er herved blandt andet henset

til,

at virksomheden ikke kan anses for drevet med udsigt til at opnå en rimelig

indtjening.

Retten finder derudover, at klageren ikke kan anses for at have

haft en retsbeskyttet forventning om, at hans virksomhed ville blive anset

for

erhvervsmæssigt drevet i de omhandlede indkomstår. Der er herved henset til,

at

skattemyndighedernes undladelse af at revidere selvangivelsen ikke i sig selv

er tilstrækkeligt til at bibringe klageren en berettiget forventning om, at

selvangivelsen vil blive godkendt fremover, ligesom undladelsen heraf ikke

har

været egnet til at have indflydelse på klagerens dispositioner.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter