Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om en arbejdsmarkedsfond

Ikke gældende siden 26. september 2005 LBK nr 694 af 20/08/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 344 afgørelser

Landsskatteretten 272, Retsinformation 68, Domsdatabasen 3, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om en arbejdsmarkedsfond

1)

Hermed bekendtgøres lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, med de ændringer, der følger af

§ 4 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 4 i lov nr. 284 af 25.

april 2001, § 5 i lov nr. 148 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 271

af

8. maj 2002, § 2 i lov nr. 357 af 6. juni 2002 og § 6 i lov nr. 403

af 6. juni 2002. (Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer,

der

følger af § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, da loven endnu ikke er trådt i

kraft).

2)

Fondens opbygning og indtægter

§ 1.

Der

oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens

udgifter:

a)

efter § 79 i lov om

arbejdsløshedsforsikring,

b)

3)

i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal

jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser, dog undtaget

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser,

for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse

Læs alt

i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til

uddannelsesplanlægning

på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på

finansloven,

c)

i henhold til lov om

børnepasningsorlov,

d)

til dagpenge ved

sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e)

4)

til

førtidspension efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og

§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social

pension og andre love (Førtidspensionsreform) efter fradrag af overførsel fra

den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f)

til revalidering

efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik,

g)4)

til

fleksjob, ledighedsydelse og skånejob med løntilskud efter §§ 72, 74 d,

74

e og 76, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik og

h)

til værktøj og

arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Fonden bestyres

af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk.

1,

henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2.

Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:

a)

arbejdsmarkedsbidrag

fra lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b)

indbetalt

medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c)

selvstændiges og

forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om

dagpenge

ved sygdom og fødsel,

d)

overførsel fra staten

af et beløb på 3.300 mio. kr., som reguleres efter stk. 2 og

e)

overførsler fra

staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

Stk. 2.

Beløbet i

stk. 1, litra d, opgøres som det foregående finansårs budgetterede beløb

tillagt eller fratrukket et beløb beregnet med en procent, der svarer til den

procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget, jf.

§

8, stk. 1, fra det foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1.

pkt.

nævnte procent beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 mio. Beløbet i stk. 1, litra d,

beregnes én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til

paragraffen

for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

§ 3.

Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt

erhvervsdrivende

til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

§ 4.

Behovet for regulering af bidragssatsen beregnes én gang om året.

Beregningerne

optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i

finanslovforslaget.

Stk. 2.

Regulering

af bidragssatsen sker første gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats

i

henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler

fra staten efter § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 3.

Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af

forskellen

mellem

a)

fondens budgetterede

indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med

finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det

foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre indtægter, herunder en

beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs

budgetterede overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, opregnet med 2

pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b)

fondens budgetterede

udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4.

Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a)

Halvdelen gennem

ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt

erhvervsdrivendes

bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er

positivt,

og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b)

Halvdelen ved ændring

af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5.

Hvis beregningen

i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de

selvstændigt

erhvervsdrivendes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det

pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver

fordelt, anvendes til at nedsætte statens overførsel efter § 2, stk. 1, litra

e.

Stk. 6.

På grundlag

af den beregnede regulering fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og

selvstændigt erhvervsdrivende, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen

fastsættes i procent med 1 decimal.

§ 5.

(Ophævet).

§ 6.

(Ophævet).

§ 6 A.

(Ophævet).

Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 7.

For

lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:

a)2)

Personer,

der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra

beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver

her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2,

stk. 1, litra a, c, g, j eller k,

b)

personer, der

modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og

pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere

tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,

c)

personer,

der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer

eller

anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold,

som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

d)

personer, omfattet af

§§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for så vidt angår

indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1,

litra

c og f,

e)

5)

personer

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for så vidt angår udbytte i

form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, jf. § 8,

stk. 1, litra g,

f)5)

personer

omfattet af §§ 33 b-33 e i lov om social pension, for så vidt angår

indbetalinger til supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 8, stk. 1,

litra h.

Stk. 2.

For

bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer,

som er hjemmehørende her i landet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

samt personer, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne og

driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 3.

Personer,

som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring

for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der

flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1

og

2, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet

dansk lovgivning.

Stk. 4.

Bidragspligt efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvor dette for en eller flere

af de i § 1 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig

aftale.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere

regler for bortfaldet af bidragspligt efter stk. 3 og 4.

§ 8.

For

personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør

bidragsgrundlaget:

a)

Vederlag i penge,

bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3 og 4, samt den skattepligtige

værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er

ydet

i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme,

provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens §

43,

stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45,

stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi,

b)

den skattepligtige

værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis

vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige

værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4.

og

8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens

§ 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri

helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i

§ 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, samt den skattepligtige

værdi

af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af

ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4,

c)

indbetalinger, som

arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i

pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til

lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11, stk. 5,

d)

fratrædelsesgodtgørelser,

efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har

sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller

erhvervsforhold her i landet,

e)

vederlag, honorarer

eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for

ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

f)4)

6)

indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages

for

modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

modtagere af delpension i henhold til lov om delpension, modtagere af

førtidspension i henhold til lov om social pension eller § 6, stk. 4, i

lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre

love

(Førtidspensionsreform), modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller

ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik,

modtagere

af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i

Danmark

(integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om fleksydelse,

modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

modtagere af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, modtagere af overgangsydelse eller

efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af

uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse i henhold

til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5,

g)5)

den

skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig,

lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10,

bortset

fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og

§ 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.,

h)5)

indbetalinger

til en supplerende arbejdsmarkedspension efter §§ 33 b-33 e i lov om

social pension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i

pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte vederlag m.v. indgår i bidragsgrundlaget i det år, der

svarer til det indkomstår, hvori vederlaget m.v. indgår ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

2)

Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 C, stk. 3, eller § 48 D,

jf. kildeskattelovens § 48 C, stk. 1, eller ligningslovens § 33 C, medregnes

ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 4.

Hjælp og

beskæftigelsestillæg efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik samt

introduktionsydelse og beskæftigelsestillæg efter § 29, stk. 2, i lov om

integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) medregnes ikke til

bidragsgrundlaget.

Stk. 5.

7)

Pensionsopsparing

efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 3, i samme

lov

medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 6.

Dagpenge efter §

19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel medregnes ikke til

bidragsgrundlaget.

Stk. 7.

Vederlag m.v.,

som Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med

Danmark ikke er afskåret fra at beskatte, medregnes ikke til

bidragsgrundlaget.

§ 9.

Arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af § 7, stk. 1, er

bidragspligtige af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte

ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med

firmapensionskasser

eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

Stk. 2.

Arbejdsgivere opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et

pensionsinstitut som nævnt i stk. 1.

§ 10.

For personer omfattet af bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 7,

stk. 2, udgør bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende uden

for

virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig

erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme omfang som der

fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændigt

erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13,

stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og

præmier

til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i

pensionsbeskatningslovens

§ 18 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af

bidragsgrundlaget.

Stk. 2.

For

selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i

virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af

overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra

virksomhedens

skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter

virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og af overførsel af

beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil

svarende virksomhedsskat til den skattepligtige samt af rentekorrektion, der

medregnes til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11,

stk.

3. Hvis den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a har valgt at

medregne kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes kapitalafkastet, der

skal fradrages efter 1. pkt., med det beløb, der skal medregnes som personlig

indkomst. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Indkomst

hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste

ejendomme beliggende i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter

stk.

1. Ved opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra virksomheden

til

den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af positiv indkomst hidrørende

fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme

beliggende i udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

indkomst,

som Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med

Danmark ikke er afskåret fra at beskatte.

§ 11.

For

bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt litra

b

og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i

kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver

udbetaling

af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 8. Fri kost og logi omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de

værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den

ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

Stk. 2.

Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en

arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med

firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter

reglerne

i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget efter

stk. 1.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere ikke skal opgøre

et

bidragsgrundlag efter stk. 1 for indkomster, der i medfør af

kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst.

Stk. 4.

For

personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren i

medfør af regler fastsat af skatteministeren efter stk. 3 ikke opgør et

bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af

de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen,

bidragsgrundlaget

og bidragets størrelse.

Stk. 5.5)

For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c, f og h, opgør

pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,

forsikringsselskabet

eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. I

de

i § 8, stk. 1, litra c, nævnte tilfælde sker opgørelsen på grundlag af

arbejdsgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb. I de i § 8, stk. 1,

litra

f og h, nævnte tilfælde sker opgørelsen på grundlag af oplysninger om

bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som

foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Bidragsgrundlaget udgør de

samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver m.v. foretager for en arbejdstager

m.v. til ordninger, der er omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.

Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den

bidragspligtige om bidragenes størrelse for året.

Stk. 6.

For

personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller

lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den

bidragspligtige

oplysning om bidragets størrelse.

Stk. 7.

For

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 2, opgør de

statslige

told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til

grund

for skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf.

dog § 12.

Stk 8.

For fri

telefon, sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier,

tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1,

litra b og g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt

i

§ 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og

skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved

skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Fri

telefon, sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler, aktier,

tegningsretter

til aktier eller køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de

værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Stk. 9.

Den, der

efter stk. 1, 5 og 6 opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at indeholde

bidrag.

Opkrævning m.v. af bidrag

§ 12.

For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige

arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte

bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11,

stk. 7.

Stk. 2.

De

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter §

11,

stk. 7.

Stk. 3.

§ 13,

stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på foreløbige

arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1 og kan herunder fastsætte

regler om, at de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræves efter reglerne for

opkrævning af foreløbig skat efter kildeskattelovens § 50.

§ 13.

Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder anvendelse

ved

opkrævning af bidrag, der skal opgøres og indeholdes efter § 11, stk. 1, 5, 6

og 9, med de undtagelser, der følger af denne bestemmelses stk. 2 og 9 og

regler, der er udstedt i medfør af disse bestemmelser. Bidrag efter § 11,

stk.

4, 7 og 8, opkræves efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Pensionskasser

m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for

kalenderåret

af pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til de statslige

told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i

året

efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog

med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt.

Overskydende

bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige

forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag.

Skatteministeren

kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke.

Stk. 3.

Bidrag efter § 11,

stk. 4, 7 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor

de

statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse

om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4.

Falder den

sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges

fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5.

Betales bidrag

efter stk. 3 ikke rettidigt, skal der betales en månedlig rente i henhold til

§

7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4

procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Bidragsbeløb,

bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt

i

§ 7, stk. 1, litra c, og stk. 2, opkræves ikke. Bestemmelsen finder

tilsvarende

anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren

ikke

er indeholdelsespligtig. Skatteministeren kan fastsætte regler om

mindstegrænser for andre indbetalinger eller tilbagebetalinger af beløb efter

denne lov.

Stk. 7.

Reglerne om

eftergivelse og henstand i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 15

og kildeskattelovens § 73 D finder tilsvarende anvendelse på bidrag, renter,

gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

Stk. 8.

Afgår en person

omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, ved døden, anses betalingen af indeholdte

bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, og betalingen af foreløbige bidrag efter §

12,

som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår,

hvori

dødsfaldet har fundet sted. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3,

opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet

sted.

1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger

forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet

efter

afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer.

Er

der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om

hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende

anvendelse.

For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det

indkomstår, jf. dog 3. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder

reglerne

om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5,

og

§ 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 9.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om fremrykket afregning af indeholdt bidrag for

nedennævnte indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6:

1)

Ministerier og

institutioner, hvis driftsbudgetter er optaget på statens bevillingslove.

2)

Institutioner,

foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i

lov

om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om

regnskabsvæsen

skal finde anvendelse.

3)

Ikkestatslige

institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens

driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4)

Kommunerne.

5)

Kommunale

fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene

deltager

kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6)

Selvejende

institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.

§ 13 A.

Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de

indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder

indgive

angivelse for indeholdelserne og for bidrag opgjort efter § 9, stk. 2.

§ 14.

De

statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag

m.v.

hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige

som

nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger

også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2.

De

bidragspligtige og indeholdelsespligtige og de hos disse ansatte skal yde de

statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved kontrol

og eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Materialet

nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4.

Politiet

yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af

kontrollen efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5.

De

kommunale skatteforvaltninger skal give de statslige told- og

skattemyndigheder

oplysning om forhold af betydning for kontrollen af bidrag og

bidragspligtige,

som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

§ 15.

Er

der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6,

eller

er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter §

7,

stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og

skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7,

stk. 1

eller 2, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling

af

bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for

stort

beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens § 61,

stk. 3-6, og § 62 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., samt eventuelle

tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2,

forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog

ikke

modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af

restskat

til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3.

Krav på udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages før

udløbet

af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er

ugyldige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om

indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,

at

indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige

skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som

følge

af ændringer i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Skattestyrelseslovens § 34 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige

efter § 7, stk. 1 og 2, der begærer genoptagelse af en bidragsopgørelse,

henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en

bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §

16.

En ændring af en skatteansættelse kan uanset fristerne efter 1. pkt. lægges

til

grund for en eventuel konsekvensændring af den skattepligtiges

bidragsopgørelse.

Stk. 3.

Den, der

undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller

indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og

skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb,

medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved

iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt bidrag

efter

denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte

beløb.

Stk. 4.

Ubetalte

bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos

bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf

af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 5.

Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og

gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

Klagebestemmelser

§ 16.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at

træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgangen

til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes

for højere administrativ myndighed.

Stk. 2.

Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og

skattemyndigheders

afgørelser i 1. instans om bidragspligt og bidragsgrundlag efter §§ 7-10 samt

om indeholdelsespligter efter denne lov. Reglerne i kapitel 3 og 3 A i

skattestyrelsesloven finder anvendelse.

§ 17.

(Ophævet).

§ 17 A.

(Ophævet).

Straffebestemmelser m.v.

§ 18.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

a)

Afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b)

undlader indeholdelse

af bidrag.

Stk. 2.

8)

Er

forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger

der

i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i indtil 2

år.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

I

forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 19.

Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og

bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens

regler herom.

§ 20.

Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,

kan

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden

for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en

i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet

eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4.

Kildeskattelovens § 79 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende

anvendelse.

§ 21.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration,

herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige,

regnskabsaflæggelse,

indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder,

oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, de

statslige

told- og skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt

om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere, der ikke har

hjemting her i landet, og som udbetaler lønindkomst m.v. til personer, der er

bidragspligtige efter § 7, stk. 1, litra a, skal udbetale indkomsten

gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. Det kan i sådanne

regler fastsættes, at det påhviler den befuldmægtigede at indeholde bidrag

efter denne lov.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For

bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a og b, har loven

virkning

for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1994, samt for

løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1994, i det omfang lønnen

m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til

en

periode efter den 31. december 1993.

Stk. 3.

For

bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har

loven virkning fra og med indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis

indkomstår 1994 er startet før den 1. juli 1993, udgør bidraget dog kun 1/12

af

det for indkomståret 1994 beregnede bidrag for hver måned fra den 1. juli

1993

at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4.

For

bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1.

januar 1994. For indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning

fra

den 1. januar 1994.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel af underskud til

fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud, der opstår i

indkomståret 1994 eller senere.

§ 23.

Lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1.

januar 1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af

ændringer

i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede

udgifter

til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler

indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3,

stk. 2.

Stk. 2.

Lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden opkræves sidste gang af

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de hidtil gældende regler med følgende

forfaldsdatoer:

a)

Den 1. marts 1994

for arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)

eller lov om afgift af lønsum m.v.,

b)

den 1. april 1994 for

bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation,

c)

den 1. april 1994

for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven

(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

d)

den 1. januar 1994

for offentlige arbejdsgivere.

Stk. 3.

Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende regler på

grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994, som

modtages

i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995. Det årlige bidrag er 1.497,96

kr.

for lønmodtagere, for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag. Pr. 1. juli 1995

overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til

inddrivelse

af Kongeriget Danmarks Hypotekbank.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og

betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer.

Stk. 5.

Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrive

skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver- og

lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved

udpantning

og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6.

Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse

med lønindeholdelsen.

Stk. 7.

Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre

offentlige myndigheder om den pågældende, der er nødvendige for at varetage

inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold.

§ 24.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 20. august

2002

Svend Erik Hovmand

/H. K. Andersen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2001-2002,

jf.

dog note 6 og 8. Bemærkninger om tidligere ændringer af

arbejdsmarkedsfondsloven er ikke medtaget. Der henvises herom til tidligere

lovbekendtgørelser, senest lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001.

2)

Arbejdsmarkedsfondsloven er yderligere ændret ved § 3 i lov nr. 460 af

31.

maj 2000 (Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og

luftfartspersonale i international trafik m.v.), som skatteministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for, jf. § 8, stk. 2, i

førnævnte

lov. Disse ændringer er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig

om nyaffattelse af § 8, stk. 3, og ændring af § 7, stk. 1, litra a.

3)

Nyaffattelsen af § 1, stk. 1, litra b, trådte i kraft den 1. april 2002

og

har virkning for beregningen af reguleringsbehovet og fastsættelsen af

bidragssatsen for 2003 og senere år, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 148

af 25. marts 2002.

4)

Nyaffattelsen af § 1, stk. 1, litra g, og ændringen af § 1, stk. 1,

litra e, trådte i kraft den 11. maj 2002 og har virkning for beregningen af

reguleringsbehovet og fastsættelsen af bidragssatsen for 2003 og senere år,

jf.

§ 8, stk. 1 og 7, i lov nr. 271 af 8. maj 2002. Ændringerne af § 8,

stk. 1, litra f, (som tidligere ændret ved lov nr. 284 af 25. april 2001, jf.

note 6) trådte i kraft den 11. maj 2002 og har for så vidt angår

ændringen ved § 2, nr. 4, i førnævnte

lov virkning fra og med den 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 1 og 4, i

førnævnte lov.

5)

Indsættelsen af § 7, stk. 1, litra f, og § 8, stk. 1, litra h,

nyaffattelsen af § 11, stk. 5, 3. pkt., og ændringerne af § 7, stk.

1, litra c, § 8, stk. 1, litra g, og § 11, stk. 5, 1. pkt., træder

i

kraft den 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 403 af 6. juni

2002.

6)

Ændringen af § 8, stk. 1, litra f, (som senere ændret ved lov nr. 271 af

8. maj 2002, jf. note 4) trådte i kraft den 1. juli 2001, jf. § 8, stk.

1,

i lov nr. 284 af 25. april 2001.

7)

Ændringen af § 8, stk. 5, træder i kraft den 1. januar 2003, jf.

§ 6,

stk. 2, i lov nr. 357 af 6. juni 2002.

8)

Ændringen af § 18, stk. 2, trådte i kraft den 1. juli 2001, jf.

§ 58

i lov nr. 1029 af 22. november 2000. Hvis der den 1. juli 2001 eller senere

skal idømmes straf for en tidligere begået overtrædelse, for hvilken straf af

hæfte indtil 30 dage ville være forskyldt, idømmes fængsel med samme antal

dage

som tidligere hæfte, jf. § 59 i førnævnte lov.

Lignende dokumenter