Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. Genoptagelse af skatteansættelse låneomkostninger kurstab.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. Genoptagelse af
skatteansættelse – låneomkostninger – kurstab.
Klagen vedrører følgende:
Skatteforvaltningen meddelte den 28. september 2000 A ApS afslag
på anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelser for
indkomstårene
1995 og 1997.
Det fremgår af sagen, at selskabets revisor med henvisning til
Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1999-39
har anmodet om genoptagelse af ansættelserne, idet selskabet ikke i
indkomstårene 1995 og 1997 har fratrukket låneomkostninger på 6.500 kr. og
3.300 kr. af to banklån på henholdsvis 500.000 kr. og 100.000 kr.
Skatteforvaltningen har i forbindelse med afslag på anmodningen
om genoptagelse bl.a. anført:
”Der er anmodet om fradrag for låneomkostninger i forbindelse
med indfrielse af sparekasselån. For 1995 udgør låneomkostningerne på det
indfriede sparekasselån kr. 6.500 og i 1997 udgør de kr. 3.300.
Anmodningen er begrundet i den ændrede praksis omkring
indregning af låneomkostninger ved opgørelsen af gevinst og tab efter
kursgevinstskatteloven, jfr. TfS 1998.581, og senere Told Skats cirkulære
1999-39, der bemyndiger skattemyndighederne til at godkende genoptagelse fra
og
med indkomståret 1993.
Selskabsbeskatningen finder på det foreliggende grundlag, at
selskabets indkomstansættelser for indkomstårene 1995 og 1997 er korrekte, og
kan ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse efter skattestyrelseslovens §
35.
Told Skats cirkulære 1999-39 er som nævnt udstedt med baggrund i
praksisændringen, som Skatteministeriet har meddelt, jfr. TfS 1998.581, samt
et
Læs alt
retsforlig, jfr. TfS 1999.709.
Efter selskabsbeskatningens opfattelse omfatter både
praksisændringen, retsforliget og Told Skat cirkulæret ikke omkostninger i
forbindelse med lån som i dette konkrete tilfælde. Selskabsbeskatningens
opfattelse
begrundes i, at i alle de omtalte tilfælde er der tale om lån, hvor der efter
hidtidig praksis har været fradrag for kurtage ved opgørelsen af den
skattepligtige gevinst eller tab efter kursgevinstskattelovens § 26, stk. 4,
i
forbindelse med debitors køb eller salg af obligationer. Der er således i
alle
tilfælde alene tale om obligationsbaserede lån. Bank- og sparekasselån har
efter praksis siden indførelsen af kursgevinstskatteloven ikke været omfattet
heraf.
Selskabsbeskatningen finder derfor ikke grundlag for at udvide
Skatteministeriets praksisændring, og Told Skats cirkulære 1999-39, til også
at
omfatte ikke obligationsbaserede låneforhold. Fradragsretten i skattepligtig
indkomst for omkostninger vedrørende disse lån skal derfor fortsat afgøres
efter ligningslovens § 8, stk. 3.”
Selskabets repræsentant har heroverfor anført, at på baggrund af
Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1999-39, som er udstedt på baggrund
af
en praksisændring, som følger af afgørelsen i TfS 1998.581, og
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, har selskabet anmodet om
genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 1995 og 1997.
Selskabet har i forbindelse med en almindelig lånoptagelse
afholdt låneomkostninger, hvilke som følge af ligningslovens § 8, stk. 3,
ikke
er fratrukket i indkomsten.
Låneomkostningerne vedrører to lån på 500.000 kr. og 100.000
kr., og det kan om lånet på 500.000 kr. med sikkerhed oplyses, at dette har
en
løbetid på over 2 år.
Repræsentanten har anført, at praksisændringen i TfS 1999-39
medfører, at låneomkostninger skal medtages ved opgørelsen af gevinst og tab
på
gæld efter kursgevinstlovens regler. Tab kan for selskaber fradrages i takt
med, at tabet realiseres. Afdrag på gæld anses i den forbindelse for en
delvis
indfrielse. Dette betyder for selskaber, at de løbende – i forbindelse
med
afdrag - skal opgøre gevinst og tab på gælden.
Det er repræsentantens opfattelse, at den nuværende
kursgevinstlovs § 26, stk. 4, som er en videreførelse af den daværende
kursgevinstlovs § 8, stk. 2, 4. pkt., ikke skelner mellem forskellige former
for gæld.
De afholdte låneomkostninger kan derfor medtages ved opgørelsen
af gældens værdi ved påtagelsen af gælden, hvorved der vil konstateres et
kurstab i forbindelse med afdrag – et samlet kurstab over
afdragsperioden
svarende til den afholdte låneomkostning.
Der er således to lovregler, der regulerer fradrag for
låneomkostninger. Der findes ligningslovens § 8, stk. 3, om fradrag på det
tidspunkt, hvor udgiften er afholdt, og reglen i kursgevinstlovens § 26, stk.
4.
Kursgevinstlovens regler må anses for lex speciales i forhold
til ligningsloven på netop dette område.
Det forhold, at låneomkostningen ikke har kunnet fradrages ved
indkomstopgørelsen efter ligningslovens § 8, stk. 3, hindrer ikke, at
låneomkostningen kan medtages ved opgørelsen af gældens værdi efter
kursgevinstloven.
Kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på gæld, jf. lovens §
6, skelner ikke mellem typer af gæld.
Repræsentanten har endvidere anført, at det er Told- og
Skattestyrelsens opfattelse, at låneomkostninger kan medtages ved opgørelse
af
gevinst og tab i udenlandsk valuta. Avance og tab på pari gæld i udenlandsk
valuta er alene et spørgsmål om udviklingen i den pågældende valuta i forhold
til danske kroner. Man kan i den forbindelse anføre, at låneomkostningerne jo
ikke knytter sig til selve valutaen, men derimod til lånet som helhed. Det er
efter repræsentantens opfattelse forunderligt, at man kan medtage sådanne
lån,
når man samtidig mener, at tilsvarende lån i danske kroner ikke er omfattet
af
praksisændringen.
Uanset om pari lånet er i danske kroner eller udenlandsk valuta,
er det for selskabers vedkommende omfattet af kursgevinstlovens § 6 og dermed
i
begge tilfælde omfattet af opgørelsesmetoden i kursgevinstlovens § 26, stk.
4.
Repræsentanten har endelig anført, at man ved bedømmelsen af
forholdet skal være opmærksom på, at praksisændringen ikke er en ændring af
hjemlen til at foretage fradrag, men derimod en ændring af, hvorledes gældens
værdi skal opgøres. Når man ved praksisændringen siger, at låneomkostningerne
kan inddrages i gældens værdi i forbindelse med opgørelse af gevinst eller
tab
på gælden, skaber man samtidig en situation, hvor tabet opgøres uden
hensyntagen til, hvilken faktisk værdi gælden rent faktisk er optaget til.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet de påklagede ansættelser
stadfæstet, idet det afgørende ved vurderingen af, hvorvidt låneomkostninger
kan fradrages i medfør af kursgevinstlovens § 26, stk. 4, alene er, om der
skal
foretages en avanceopgørelse, jf. ordlyden af bestemmelsen. Da der ikke skal
foretages en avanceopgørelse ved pari-lån, er der heller ikke fremkommet
noget
kurstab.
Landsskatteretten finder
,
at det af revisoren fremførte ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at
pålægge
vedkommende skattemyndighed at genoptage sagen med henblik på fornyet
prøvelse.
Retten skal udtale, at det af kursgevinstlovens § 26, stk. 4,
fremgår, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens
værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.
Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til
forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af
anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.
Retten er af den opfattelse, at der ved afdragsvis betaling af
gælden på de omhandlede lån ikke kan konstateres et kurstab, idet der som
følge
af såvel gældens stiftelse til kurs pari som dennes indfrielse til pari ingen
avanceopgørelse vil være at beregne. De i sagen omhandlede lån er således
ikke
omfattet af kursgevinstlovens § 26, stk. 4, ligesom disse lån heller ikke er
omfattet af meddelelsen om praksisændring fra Skatteministeriet,
offentliggjort
i TfS 1998.581.
Den af skatteforvaltningen trufne afgørelse om nægtelse af
genoptagelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Gældskonvertering Retsinformation · 1. marts 2000
- Nedskrivning af gæld - koncerninterne overdragelser af fordringer - værdiansættelser Retsinformation · 11. juli 2020
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019
- Landsskatteretskendelse af 28. april 2003 vedr. Gældseftergivelse ved rekonstruktion - skattepligt Retsinformation · 27. oktober 2003
- Bindende svar - Tab på fordring / erstatningskrav Retsinformation · 8. april 2016
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed. Ansættelsesændring ikke varslet uden ugrundet ophold. Renter ved gældseftergivelse af studiegæld. Retsinformation · 25. marts 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse Retsinformation · 27. marts 2007
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Landsskatteretskendelse af 27. august 2003 vedr. Fradrag for renteudgifter vedr. banklån til køb af autocamper udlejes og anvendes privat Retsinformation · 30. oktober 2003
- Landsskatteretsafgørelse vedr. anmodning om principskifte til realisationsprincippet med vilkår Retsinformation · 21. juli 2009
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023