Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. Genoptagelse af skatteansættelse låneomkostninger kurstab.

KEN nr 10025 af 22/01/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet21. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. Genoptagelse af

skatteansættelse – låneomkostninger – kurstab.

Klagen vedrører følgende:

Skatteforvaltningen meddelte den 28. september 2000 A ApS afslag

på anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelser for

indkomstårene

1995 og 1997.

Det fremgår af sagen, at selskabets revisor med henvisning til

Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1999-39

har anmodet om genoptagelse af ansættelserne, idet selskabet ikke i

indkomstårene 1995 og 1997 har fratrukket låneomkostninger på 6.500 kr. og

3.300 kr. af to banklån på henholdsvis 500.000 kr. og 100.000 kr.

Skatteforvaltningen har i forbindelse med afslag på anmodningen

om genoptagelse bl.a. anført:

”Der er anmodet om fradrag for låneomkostninger i forbindelse

med indfrielse af sparekasselån. For 1995 udgør låneomkostningerne på det

indfriede sparekasselån kr. 6.500 og i 1997 udgør de kr. 3.300.

Anmodningen er begrundet i den ændrede praksis omkring

indregning af låneomkostninger ved opgørelsen af gevinst og tab efter

kursgevinstskatteloven, jfr. TfS 1998.581, og senere Told Skats cirkulære

1999-39, der bemyndiger skattemyndighederne til at godkende genoptagelse fra

og

med indkomståret 1993.

Selskabsbeskatningen finder på det foreliggende grundlag, at

selskabets indkomstansættelser for indkomstårene 1995 og 1997 er korrekte, og

kan ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse efter skattestyrelseslovens §

35.

Told Skats cirkulære 1999-39 er som nævnt udstedt med baggrund i

praksisændringen, som Skatteministeriet har meddelt, jfr. TfS 1998.581, samt

et

Læs alt

retsforlig, jfr. TfS 1999.709.

Efter selskabsbeskatningens opfattelse omfatter både

praksisændringen, retsforliget og Told Skat cirkulæret ikke omkostninger i

forbindelse med lån som i dette konkrete tilfælde. Selskabsbeskatningens

opfattelse

begrundes i, at i alle de omtalte tilfælde er der tale om lån, hvor der efter

hidtidig praksis har været fradrag for kurtage ved opgørelsen af den

skattepligtige gevinst eller tab efter kursgevinstskattelovens § 26, stk. 4,

i

forbindelse med debitors køb eller salg af obligationer. Der er således i

alle

tilfælde alene tale om obligationsbaserede lån. Bank- og sparekasselån har

efter praksis siden indførelsen af kursgevinstskatteloven ikke været omfattet

heraf.

Selskabsbeskatningen finder derfor ikke grundlag for at udvide

Skatteministeriets praksisændring, og Told Skats cirkulære 1999-39, til også

at

omfatte ikke obligationsbaserede låneforhold. Fradragsretten i skattepligtig

indkomst for omkostninger vedrørende disse lån skal derfor fortsat afgøres

efter ligningslovens § 8, stk. 3.”

Selskabets repræsentant har heroverfor anført, at på baggrund af

Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1999-39, som er udstedt på baggrund

af

en praksisændring, som følger af afgørelsen i TfS 1998.581, og

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, har selskabet anmodet om

genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 1995 og 1997.

Selskabet har i forbindelse med en almindelig lånoptagelse

afholdt låneomkostninger, hvilke som følge af ligningslovens § 8, stk. 3,

ikke

er fratrukket i indkomsten.

Låneomkostningerne vedrører to lån på 500.000 kr. og 100.000

kr., og det kan om lånet på 500.000 kr. med sikkerhed oplyses, at dette har

en

løbetid på over 2 år.

Repræsentanten har anført, at praksisændringen i TfS 1999-39

medfører, at låneomkostninger skal medtages ved opgørelsen af gevinst og tab

på

gæld efter kursgevinstlovens regler. Tab kan for selskaber fradrages i takt

med, at tabet realiseres. Afdrag på gæld anses i den forbindelse for en

delvis

indfrielse. Dette betyder for selskaber, at de løbende – i forbindelse

med

afdrag - skal opgøre gevinst og tab på gælden.

Det er repræsentantens opfattelse, at den nuværende

kursgevinstlovs § 26, stk. 4, som er en videreførelse af den daværende

kursgevinstlovs § 8, stk. 2, 4. pkt., ikke skelner mellem forskellige former

for gæld.

De afholdte låneomkostninger kan derfor medtages ved opgørelsen

af gældens værdi ved påtagelsen af gælden, hvorved der vil konstateres et

kurstab i forbindelse med afdrag – et samlet kurstab over

afdragsperioden

svarende til den afholdte låneomkostning.

Der er således to lovregler, der regulerer fradrag for

låneomkostninger. Der findes ligningslovens § 8, stk. 3, om fradrag på det

tidspunkt, hvor udgiften er afholdt, og reglen i kursgevinstlovens § 26, stk.

4.

Kursgevinstlovens regler må anses for lex speciales i forhold

til ligningsloven på netop dette område.

Det forhold, at låneomkostningen ikke har kunnet fradrages ved

indkomstopgørelsen efter ligningslovens § 8, stk. 3, hindrer ikke, at

låneomkostningen kan medtages ved opgørelsen af gældens værdi efter

kursgevinstloven.

Kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på gæld, jf. lovens §

6, skelner ikke mellem typer af gæld.

Repræsentanten har endvidere anført, at det er Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at låneomkostninger kan medtages ved opgørelse

af

gevinst og tab i udenlandsk valuta. Avance og tab på pari gæld i udenlandsk

valuta er alene et spørgsmål om udviklingen i den pågældende valuta i forhold

til danske kroner. Man kan i den forbindelse anføre, at låneomkostningerne jo

ikke knytter sig til selve valutaen, men derimod til lånet som helhed. Det er

efter repræsentantens opfattelse forunderligt, at man kan medtage sådanne

lån,

når man samtidig mener, at tilsvarende lån i danske kroner ikke er omfattet

af

praksisændringen.

Uanset om pari lånet er i danske kroner eller udenlandsk valuta,

er det for selskabers vedkommende omfattet af kursgevinstlovens § 6 og dermed

i

begge tilfælde omfattet af opgørelsesmetoden i kursgevinstlovens § 26, stk.

4.

Repræsentanten har endelig anført, at man ved bedømmelsen af

forholdet skal være opmærksom på, at praksisændringen ikke er en ændring af

hjemlen til at foretage fradrag, men derimod en ændring af, hvorledes gældens

værdi skal opgøres. Når man ved praksisændringen siger, at låneomkostningerne

kan inddrages i gældens værdi i forbindelse med opgørelse af gevinst eller

tab

på gælden, skaber man samtidig en situation, hvor tabet opgøres uden

hensyntagen til, hvilken faktisk værdi gælden rent faktisk er optaget til.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet de påklagede ansættelser

stadfæstet, idet det afgørende ved vurderingen af, hvorvidt låneomkostninger

kan fradrages i medfør af kursgevinstlovens § 26, stk. 4, alene er, om der

skal

foretages en avanceopgørelse, jf. ordlyden af bestemmelsen. Da der ikke skal

foretages en avanceopgørelse ved pari-lån, er der heller ikke fremkommet

noget

kurstab.

Landsskatteretten finder

,

at det af revisoren fremførte ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at

pålægge

vedkommende skattemyndighed at genoptage sagen med henblik på fornyet

prøvelse.

Retten skal udtale, at det af kursgevinstlovens § 26, stk. 4,

fremgår, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens

værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til

forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af

anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Retten er af den opfattelse, at der ved afdragsvis betaling af

gælden på de omhandlede lån ikke kan konstateres et kurstab, idet der som

følge

af såvel gældens stiftelse til kurs pari som dennes indfrielse til pari ingen

avanceopgørelse vil være at beregne. De i sagen omhandlede lån er således

ikke

omfattet af kursgevinstlovens § 26, stk. 4, ligesom disse lån heller ikke er

omfattet af meddelelsen om praksisændring fra Skatteministeriet,

offentliggjort

i TfS 1998.581.

Den af skatteforvaltningen trufne afgørelse om nægtelse af

genoptagelse stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter